V e ils vsöfk e^ c io w n lo s c ie l li^s Z ls ö g ls lv fs k e m e s v ib lio le k
3Issgtsfoi'3k6M68 3idliot6k 6s 6s> c>6> 3t tos63isig6si OI3- V3s>m3sk, 3Issgt Li V3t3. n>6t 6s 6t 3g60i3>-t)it)Iiot6k M6cl V36sk6s, c>6s 6s 63 c>6> st V0s6S tW»63 KciItcis3sV, d>33clt 33c>6t 0mt3tt63c>6 3>S6gt3-, I0K 3I- og P6s3033>1li3t0si6.
3 Is6gt3fvs8k6M68 3it)Iiot6><:
1ittp://dit)>iot6k.cIi8-cl33M3s><.cI><
^ 0 s 6 3 !3 g 6 3 V I 3 l ) 3 3 M 3 s K , 3>36gt Li V 3 t3 : VVVVVV.3l36gt0gcl3t3.cIK
Ssmss/^tc, st ü/ü//otsttst mcts/io/Lts^ 1 /ss^tts/^ bsc/s msc/
09 uc/sn opt?s>/swt. /Vs/^ ctst ctw/s/^ s/A OM ss/L/w I/SS^S/^ ti^o/^ o/otrsi/s-wttsn 6 /^ uct/odst, ttsn L/ll t/^/t c/olvo/osc/s 09 sovsoc/s W ^ t// 6 N.
/Vs 5 c/st c/w/s/^ S /9 OM KSS^/tS^, som s/^ om tsttst s t
o/o/rsxswt, s/^ L/st V/At/At st I/SSW o/omss^/tsom /IS, st
w^-t//SO ttll /7 s/^ t// w / 7 t PS^SONt/A, 9 »Vst bMA.
- f
HmesteretöProtocolsccretairer.
/ ^ ^
— ___________
Hsiesteretsaaret 1858.
(Anden Aargang).
Ljotienhavn.
Forlagt af den G y ld e n d a ls k e B o g h a n d l i n g (F. Hegel).
Tr,kt tz°« Z. H. Schultz.
S a g - N e g i s t e r * ) .
Actionsordre. Pag.
En for uredelig F a llit, navnlig for Overtrcedelse af Forordningen af U te A p r il 1840 §§ 55 og 56 T ilt a lt ikke befunden styldig i svigagtig F a llit, rnen derimod anseet med S tr a f for at have forflaffet sig Accept paa 2 Vexler ved at bibringe Acceptanten urigtige Forestillinger... 83.
En ActionSordre for ved voldelig Behandling at have foranlediget en Persons D o d , for hvilken Sigtelse T ilta lte dog frifandtes, antagen at omfatte hele det af T ilta lte mod Personen udviste Forhold og saaledes ogsaa Hand efter Forordningen af 4de August 1819 §§ 2 og 4 strafe bare Adfcerd... 207 cfr. 212.
Afgifter.
See S katter og A fgifter.
Alders Tids Hlrvd.
Antaget, at en Idelse af saakrldet „Kagerug" af et Sogns Beboere havde vceret erlagt t il Prcestekaldet i saa lang T id og paa en saadan Maade, at Kaldets Ret t il fremdelcs at oppebcere samme derved maatte anseeS tilstrcekkelig g o d tg jo rt... 60.
En Prcests Berettigelse t il nogle Prcestationer som S t . Hans eller M id - sommersrente anseet gründet i gammel T id s Hoevd, og et efter Orn- stcendighederne tilstrcekkeligt B e v iis antaget at vcere tilveiebragt herfor. 667.
Antaget, at en Kirke paa Is la n d , selv om det oprindelige t il Kirken hö
rende A n ta l af 24 Q v ild e r i en lcengere Aarrcekke ikke havde vceret ved- lig e h o ld t, dog endnu maaite ansees som Eier af 24 Q v ild e r, eftersom dette A n ta l skulde vedligehcldeö, uden at Eierne af Kirken havde godt
g jo rt, at nogen Forandring heri Paa retsgyldig Maade var indtraadt, og Eierne som Folge heras tilpligtede at tilsvare Prcesten Sm orleie af bemeldte A n ta l Q v ild e r ... 734.
*) Den endelige Nedaction af Negistret er besorget af Hoiefteretssecretair N. F. S chlege l
I I Appel.
Pag.
Appel.
Under en S a g , hvor Citanten appellerede t i l Stadfcestelse af Auctions- conditionerne og de i Henhold t i l samme afholdte Auctioner oder en fast Eiendom, medens Jndstcevnte udeblev, bleve Auctionerne stadfcestede, hvorimod der ei blev meddeelt soerfkilt Stadfcestelse af C o n d itio n ern e .. 40.
Antaget, at da en Underretsdom , ved hvilken T ilta lte var frifunden for videre T ilta le med Paalceg af Actionens Omkostninger, alene efter T il- taltes Begjcering var indstcevnet for O verretten, forelaa Sporgsm aalet om Hans S tr a ffly ld ikke t i l Paakjendelse for Overretten, der alene künde afgjore, om der künde tillceggeS T ilta lte en fuldstcendigere Frifindelse, end den, der ved Underretten var Lleven Ham tild e e l... 76.
E t af en T ilt a lt udviist bedrageligt Forhold antaget kun tildeels at fore- ligge t i l Hoiesterets Paakjendelse, da Sagen alene var appelleret efter T ilta lte s B egjcering...157.
A n ta g e t, at en Overretsdom uretteligen havde paakjendt et F actum , for hvilket den T ilta lte ei künde antages at vcere domt ved Underretsdom- men, da denne D om alene efter T ilta lte s Begjcering var indanket for O verretten. Dette F actum , tilligemed et andet, der ikke var fundet strasbart i OverretSdommen, som ligeledes kun var appelleret efter T i l taltes Begjcering, ei taget under Paakjendelse af Hoiesteret... 487.
En for F orfa lfln in g af Skudsmaalsbog og Overtrcedelse af Bestemmelserne i Tyendelovens § 61 anlagt Iustitssag afviist fra Hoiesteret for den sidstncevnte Forseelses Vedkommende, da Sagen forsaavidt efter Lov af lOde M a i 1854 tz 61 ikke havde od^eetum a p x e lla d ile ... 627.
En Iustitssag antaget ikkun at foreligge Hoiesteret t il Paakjendelse for det factiske Forholds Vedkommende, for hvilket den T ilta lte ved den ind- ankede Dom var idom t S t r a f , idet den paa det O ffentliges Vegne stete Jndstcevning t il Hoiesteret ikke var ivcerksat af A m te t... 631.
Antaget, at O verretten i en Iu stitssa g, fljo n d t denne kun var appelleret efter T ilta lte s egen Begjcering og ikke paa det O ffentliges Vegne, burde have underfogt, om T ilta lte , der ved Underrettens D om var anseet med S tr a f efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 13, ikke ifolge de Ham tidligere overgaaede Domme maatte have vceret qvalificeret t i l S tr a f efter samme F orordnings § 15... 711.
En Sag, hvorunder en Person tilta lte s fo r at have undladt at efterkomme en Tilsigelse t il at mode for en F o rh o rs re t, afviist, da der for dette Forhold ikke künde Llive S porgsm aal om nogen M u lc t, der künde vcere Gjenstand for Appel t il Hoiesteret... 356.
En af flere Poster bestaaende S a g afviist forsaavidt angik den ene Post, da denned Gjenstand ei udgjorde den for Hoiesteret bestemte summa axxelladilis, og den ei Heller stod i Forbindelse med den ovrige Deel af S a g e n ...716,718.
Appel - Arrest. It t
Pag.
En Justitssag angaaende Overtrcedelse af Forordningen af lOdeDecember 1828 afviist fra Hoiesteret, da S tra ffen for den Forscelse, hvorfor T i l lalte var sigtet, ikke var as den Storrelse, at den udgjorde det for J n d - ankning fra Overretterne t il Hoiesteret ved Placat af 23de M a i 1840
§ 1 besternte odjeetum rl.xxe1Ia.di1e... 757.
In t e t Hensyn taget t i l et for Hoiesteret fremlagt n y t D o c u m e n t, da der ikke ved sammes Forkyndelsc for Jndstcevnte, som for Hoiesteret var udebleven, var overeensstemmende med Placat af I2te M a i 1784 § 2 leveret eller dog tilb u d t Ham en verificeret G jenpart deraf... 442.
En Landsessions Paastand om en S ags A fv iis ilin g fra Hoiesteret, under hvilken en ved Sessionens Kiendelse i M edfor af Lov af I2te Februar 1849 § 25, I ste Assnit, forlovs udflreven Person paaankede denne Kjen- delse, forkastet, da den forlodö U dstrivning, naar hensees deels t i l , at der ved S iden as samme er i den ncevnte § sat M u lc t, og deels t il den betydelige V irkn in g som gjeutagen Udeblivelse medsorer, maatte ia ltfa ld tildeels ansees som en S t r a f , ligesom Sagen ikke künde siges at mangle odjeetuiu a x x e lla d ile ... 673.
Arrest
En Foged, der, esterat Neqvirenten havde deponeret et Belob somSikker- hedsstillelse, havde foretaget en Arrest, hvilken dog, da Justifications- sagenS Udfald blev g jort afhamgig af Reqvisiti E d , og denne derefter aflagde Eden, maatte ansees som u lo vlig , ei paalagt at betale Neqvisitus.
Erstatning, da Han, selv om Han efter Loven maatte vcere solidarifl an- svarlig med Neqvirenten for Arrestens Folger alene paa G rund af at den ikke ved D om justificeredes, dog maatte frifindes af den G rund, at Han ikke havde vceret stcevnet under Edssagen eller underrettet om dennes Foretagelse. Fogden derimod tilp lig te t at udlevere det hos Ham as Re- qvirenten deponerede Belob, i hvilket der var givet Neqvisitus Udlceg for en Deel af Hans Erstatningskrav hos Neqvirenten... 613.
En Arrest, der var g jo rt for et Belob, som Neqvisitus havde forpligtet sig t il at betale, saafremt en Trediemand maatte sormene at Han havde Uret, stadfcestet, uanseet at N.'qvisitus endnu ikke var sat i Kundstab om denne T'rediemands Meningsiilkjendegivelse, dog saaledeS at Neqvisitus, der ikke havde viist nogen Efierladelse af en paatagen Forpligtelse, der künde gjore Ham erstatningspligtig, fritoges for Udredelse af Arrestom- kostninger. D et paagjceldendc Belob derhos tilkjendt Neqvirenten... 644.
En Forhorsdom mers Kjendelse, hvorved der var noegtet en Arrestant suld- stcendig Udstrift af det paagjceldende Forhor t il B ru g under Hans Paa- anke af Dommerens Arrestdecret, stadfcestet, da Appellanten hverken havde noegtet at de i Arrestdecretet t il Styrke for samme ansorte Grunde havde Hjemmel i Forhorene, eller a n tyde t, at der i disse stulde inde- holdes noget D a tu m , der künde have Jndflydelse paa Bedommelsen af Arrestdecrctets L o vlig h e d ... 647.
IV
A rv — Barnefodsel i D olgöm aal og Fostermord.Pag.
Arv.
Arveretsforbrydelse id vm t en T ilt a l t , der havde udstjceldt sin M o d e r. . 487.
Sporgsm aal om hvo rvid t en Person künde i Henhold l i l et af Bedste- faderen oprettet Testament ansees berettiget t il Andeel i et Belob, der maatte betragtes som en senere tilkommen yderligere A rv efter Bedste- faderen, og om Han maatte finde sig i , at hele det Hans Fader af Bedstefaderen i sin T id givne Arveforskud blev liqvideret i det ommeldte
B e lo b ... 648.
Assuranee.
Livsforsikkringsanstalten i Kjobenhavn tilp lig te t at indfrie en af samme udstedt P o lic e , da den ikke havde fo rt det den paaliggende B e v iis for, at den Forsikkrede, om hvis Dod behorig Anmeldelse og Lcegeattest fore- laae, havde, som det paastodes, bragt sig selv af D age... 522.
Assuraneesvig.
En i svigagtig Hensigt tegnet Dobbeltassurance straffet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 53 cfr. O c tro i af 24de M a i 1843 § 14... 568.
En for attenteret Assuraneesvig T ilt a lt frifunden og Actionens Omkost- ninger paalagte det O ffe n tlig e ... 37.
En T ilt a l t , der havde adsureret sine Eiendele over deres Vcerdi, men bestemt ncegtet i Tilfcelde af Ild s v a a d e at v ille have paastaaet Erstat- ning for mere end der virkelig var brcendt, og hvis ovrige Forklaring om Gründen t il den hoie Assuranee Heller ikke fandtes aldeles uanta- gelig, frifunden for Actors videre L ilt a le ... 377.
En T i l t a l t , der havde opgivet den lidte Brandstade hoiere, end den v ir kelig v a r. frifun d e n , da det ikke var beviist, at den urigtige Opgivelse var fleet sorscetlig, men paalagt Actionens Omkostninger... 455. En T ilta lt, der, da det fra en Jldebrand Neddede blev optegnet t il Fast-
scettelse af Assurancegodtgjorelsen, lagde DolgSmaal paa at nogle Klced- ningsstykker vare blevne reddede, anseet efter Forordningen af 11te A p ril 1840 § 53. En M e d tilta lt frifunden for Deelagtighed h e ri...661.
Auktion.
Under en S a g , hvor Citanten appellerede t i l Stadfcestelse af A uctions- conditionerne og de i Henhold t il samme asholdte Auctioner over en fast Eiendom, medens Indstcevnte udeblev, bleve Auctionerne stadfcestede, hvorimod der ei blev meddeelt scerstilt StadfEstelse af C on d itio n ern e .. 40.
Barnefodsel i Dolgsmaal og Fostermord.
En T ilt a lt , der havde indgivet fit nyfodte B a rn en giftig Substants, og derved drcebt d et, anseet i Henhold t il Forordningen af 4de October 1833 § 10, 3die M em brum cfr. § 6 efler Lovens 6— 9 — 1 cfr. Forord
ningen af 24de September 1824 ... 258.
Barritsodsel i D olg sm aa l og Fostermord — B edrageri. V
Pag.
En T ilt a lt , der havde snoret et Baand om sit nyfodte B a rn s H als foral sorhindre, at bette, som hun io v rig t antog for dodt, atter fluide komme tilliv e , hvis saadant dar m uligt, hvorved ester Lcegeerklceringen B arnets Dod maatte antages bevirket, anseet med S tr a f efter LovenS 6 - 6 — 7 130.
En T ilt a lt, der forscetlig havde fodt i D olgsm aal, men mod hvem Lovd- sormodningen i Lovens 6—6 —8 isolge Lcegeerktceringerne ikke antoges tilstede, idom t en a rb itra ir S tr a f af 1 A ars ForbedringShuusarbeide for at have undladt at benytte Hjcelp under Fodselen og viist en H M uforsvarlig Adfcerd efter samme... 179.
En T ilt a l t , der forscetlig havde fodt i D olgsm aal og hvis levende fodte B a rn fandtes dodt, hvorhos der ikke antoges tilveiebragt tilstrcekke- lig O p lysn in g om, at dets vcd Qvcelning bevirkede Dod ikke flulde hid- rore fra L ilta lte s Adfcerd ved Fodselen, domt efter Lovens 6—6—8. . 199.
En T ilt a l t , der forscetlig havde fodt i Dolgsm aal og med Hensyn t i l hvilken Fodsel de ovrige Betingelser efter 6—6—8 ligeledes vare t i l stede, anseet med den i 6 —6— 7 fastsatte S t r a f ... 379.
En T ilt a l t , der havde ombraat sit nyfodte B a rn , anseet efter Lovens 6 — 6 — 7 ... 494.
Bedrageri.
En T ilt a lt ikke anseet med S tr a f for at have antaget et u rig tig t N a v n , da det ikke var oplyst, at Han dermed havde forbundct en svigagtig Hensigt... 226.
T o T ilta lte , der sigtedes for u.ovlig Udstedelse og Afbenyttelse af nogle i Henhold t i l Placat af 14de M a i 1823 udfcerdigede Bureaubeviser, hvis paalydende Forstrcekninger tildeels ikke vare leverede, fljo n d t Beviserne vare givne Udseende deraf, ved hvilket Forhold dog ingen S v ig künde antages tilsigtet eller begaaet, frifundne og det Offentlige Paalagt Sagend Omkostninger... . . . 3 1 6 . En T ilt a lt , mod hvem der ei var tilstrcekkeligt B e v iis for at have t il-
sigtet ved sin B o rtfly tn in g fra en M o lle at medtage noget Ham ei t il- horende K lid , frifunden for videre L ilta le for B e d ra g e ri... 631.
En T ilt a l t , der i svigagtig Hensigt havde under urigtige Opgivender i Henseende t il Navn og S tillin g samt ved andre salfle Foregivender forflaffet sig deels Laan deels C re dit, anseet efter Forordningen af U te A p ril 1840 § 41 og dens A n a lo g i... 253.
En T ilta lt, der ved salfle Foregivender havde bevceget en Anden t i l efter- haanden at forstrcekke Ham med Penge, som Han hverken havde Udsigt t il eller havde g jo rt noget S t r id t for at tilbagebetale og som Han for storste Delen havde sat overstyr, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 4 1 ... 296.
En T i l t a l t , der mod sin Bcncrgtelse ved Vidnebeviis og Sagend ovrige O Plysninger var overbeviist at have under det falfle Foregivende at
V I B edrageri.
vcere sendt af en Anden, tilve n d t sig et Pengebelvb, anseet efter F o r
ordningen af U te A p r il 1840 § 4 1 ... ... 342.
En T ilt a lt, der paa en Andens Negning, men uden denneS Vidende eller Tilladelse, havde reqvireret og modtaget forstjellige Gjenstande, anseet med S tr a f efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 41 ... 66 ,51 9 , 601.
En T ilt a l t , der havde folgt en af Ham under falfkt Foregivende laant Gjenstand, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 41 ... 570.
E t tilta lt Fruentim m er, der hemmelig havde tilLagetaget et P a r af hende udlaante Lagener og derefter affordret Laantageren Erstatning for dem, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 42 ... 20.
T o T ilta lte for Arvesvig og Deelagtighed deri ansete efter Forordningen af U te A p r il 1840 §§ 42, 1 og 77 ... 340.
En T ilta lt, der under en mod Ham anlagt c iv il S ag mod bedre Vidende ncegtede at have modtaget nogle Penge tilla a n s , t il hvilken Ncegtelse Han feuere opgav som G ru n d , at Han, da Han Llev stcevnet t il at be- tale, ingen rede Penge havde, anseet med S tr a f efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 42 cfr. § § 4 1 og 1 ... 704.
En T ilt a lt for Forsvg Paa at pantscette og scelge Gjenstande, der ikke vare Ham tilhorende, men som Han deels havde laant, deels selv taget t i l sig t i l Benyttelse paa en Reise, anseet efter Forordningen af U te A p ril 1840 § 80 cfr. § 4 3 ... 487.
En T ilt a lt, der havde dißponeret over flere Gjenstande, som Han havde laant eller kjobt paa Credit med den Lanke at Han ikke vilde tilbage- levere eller erstatte dem, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840
§ 43 cfr. § 41 ... 277.
En T ilta lt, der havde laant nogle Tvrklceder, for svigagtig at scelge disse, der im id le rtid bleve borte for T ilta lte flere Dage efterat de ifolge A f- tale stulde have vceret tilbageleverede, anseet efter Forordningen af U te A p ril 1840 § 4 3 ... 298.
S tr a f for S a lg eller Pantscetning af betroede Gjenstande efter F orord
ningen af U te A p r il 1840 § 4 3 ... 156, 221, 257, 457, 714.
S tr a f idom t efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 44 for at have Lrugt betroede Penge... 230, 244, 298.
En T ilta lt, der havde vceret en Anden, som gav sig af med at tage saa- vel Mennester som Kreaturer i K uur og desuden i bedragerist Hensigt benyttede indbildte og overtroifle Kunster, behjcelpelig hermed, samt t il- beredt Medicamenter for Ham og af Ham modtaget t il Forcering en ved bemeldte Kunster erhvervet Gjenstand, anseet med S tr a f efter F oro rd ningen af U te A p r il 1840 § 46 cfr. §§ 77 og 41 samt §§ 21 og 22 118.
En Q vaksalver, der under sine Cure havde brugt overtroiste M id le r og Kunster, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 4 6 ... 226.
B edragen. VI»
En T ilt a l t , der havde tilvendt sig et Stykke Klcede paa den M aade, at Han, der var ansat paa Contoiret ved Strafanstalten paa Christianshavn og besorgede Klceder udleverede t i l Skroedersyningen t il Anstaltens B ru g , havde, naar nogle smaa Stykker Klcede bleve tiloverS , gjemt disse, in d til der nceste Gang flulde ndleveres Klcede, og da ombyttet dem med storre Stykker, in d til Han tilfldst fik et saa stört Stykke, at Han deraf künde lade sig sye en Frakke, anseet med S tr a f efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 50 paa G rund af Hans aabenlyse Fremgangsmaade, og da Han havde knnnet venie paa derom indgivet Andragende at vcere bleven tilstaaet en saadan Frakke... ... 98.
En T ilt a l t . der paa en L id , da Han af en Hovedcreditor havde vceret indkaldt t i l F orlig og var tcuet med Sogsm aal af denne og da Han ialfald maatte have Form odning om, at Hans Eiendele ikke künde t il- strcekke t i l samtlige Hans Crcditorers Fyldestgjorelse, uopfordret hen- vendte sig t i l 2 af sine andre Creditorer forat fremskynde Opgjorelfen af sit Mellemvcerende med dem og meddeelte dem Revers for deres Lilgodehavende — t il den ene endog for et noget storre Belob end Han dengang flyldte, uden at det i Neverset antydedeS, at det tildeels var udstedt for en eventuel Gjceld — med Pant i sine Eiendele, hvorved de fik, hvad T ilta lte ogsaa indsaae, Prceference for bemeldte Hans Cre- ditor, anseet med en a rb itra ir S tr a f af 1 Maaneds Fcengsel efter Lov- givningens Grundscetninger, cfr. navnlig Forordningen af U te A p r il
1840 § 55 ... 700.
En T ilta lt, der i den Hensigt at Eieren af en Eiendom künde scelge denne for en hoiere P r iis , havde i>ro torma. ladet sig give en Kjobecontract paa Eiendommen, hvori fingeredes deels en Eiendommens Vcerdi over- stigende Kjobesum, deels at en Deel deraf var betalt contant, ligesom Han for en Deel af Kjobesummen havde udstedt O bligationer, som Han ingen Udsigt havde t il at kunne indfrie, og over hvilke Scelgeren derefter dis- Ponerede, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 76 ... 478.
En T ilta lt, der for at flaffe Penge t i l Opfyldels'en af en af Ham indgaaet Kjobecontract om en fast Eiendom havde udstedt og folgt Lodsedler t il dens B orlspillen i Classelotteriets Trcekning, ikke mod sin Bencegtelse antagen at kunne tillcegqes en bestemt svigagtig Hensigt, men dog funden skyldig i et meget m iß lig t F orhold, da Han maatte indsee, at der var Sandsynlighed fo r, at de, t il hvem Han afsatte Lodderne, vilde blive fkuffede i deres Forventninger, saafremt Gevinsten tilfa ld t dem, uden at Han havde gjort dem bekjendt med de Omstcendigheder, der künde med- sore saadant. T ilta lte herfor anseet med en a rb itra ir S tr a f efter F o r
ordningen af U te A p r il 1840 § 76 ... 362.
En T ilt a lt , der som B etaling havde givet en A n v iis n in g paa N a tio n a l
banken, stjondt Han vidste, at Han I n t e t havde indestaaende paa sit Folinm i Banken, og maatte indsee, at Modtageren stolede paa, at Be-
VIII
D edragen — B e v iis .lobet var indsat eller uopholdelig vilde blive indsat i Banken, ikke an- seet efter de almindelige Slraffebesteinmelser for Bedrageri, men kun efter sammeS Analogi, jsr. Forordningen af U te A p ril 1840 § 7 6 , da det var antageligt, at T ilta lte , som havde meent, at det var tilstrcekke- lig t , at Belobet blev indsat i Banken den nceste Form iddag, havde tcenkt sig Muligheden af, at Han vilde blive istand h e rtil... 92.
En T ilta lt, der mod sin Bencegtelse maatte ansees overbeviist at have af flere Personer under det urigtige Foregivende, at Han vilde vcere istand t il at skafse dem viöse opgivne Levebrod, som F orflud paa den herfor accorderede Betaling erholdt udbetalt forfljellige Pengesummer, fore- lobigt under Form af Laan, anseet efter Forordningen as U te A p ril 1840 § 76 cfr. § 41 samt § 8 0 ... 593.
En T ilt a lt , som havde folgt en Hund og, efterat Hunden var loben til- bage t il Ham, da Eieren spurgte efter den, lagde D olgsm aal paa dens Opholdssted, for derved at fravende Eieren den, anseet. efter Forord
ningen af U te A p r il 1840 § 76 cfr. §§ 41, 42 og 1 ... 755.
En T ilt a lt, der, da hendeS M and var bortreist, havde under det urigtige Foregivende, at Han var falden i Krigen, henvendt sig om Understottelse t il Centralcomiteen og Bestyrelsen for Invalideforsorgelsen og af Forst- ncevnte modtaget Understottelse og som af Fattigvcesenet havde under det samme urigtige Foregivende erholdt Understotttelse ogsaa efterat hendeö M and var kommen tilb a g e , anseet deels efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 76 cfr. § 41, samt § 80, deelö efter LovgivningenS Analogi ... 771.
En S tillingscom m iSsionair, der havde paataget sig at berigtige en Num - m erbytning for en udstreven Vcernepligtig, og som, skjondt Han havde modtaget Underretning fra B ataillonen om, at bemeldte Vcernepligtige var fritagen for at mode, fordulgte dette for Ham og lod Ham skrive t il Bataillonen om at faae Numerbytningen berigtiget, anseet med S tra f, fordi Han, der maatte forudsee, at den Vcernepligtige, naar Han blev vidende om nyöncevnte Fritagelse for M od e , rim e lig v iis vilde opgive hele Num erbytningen, maatte antages at have havt en svigagtig Hen- sigt ved Fordolgelsen af bemeldte E fte rre tn in g ...157.
Betten.
En T ilt a lt , der mod sin Bencegtelse ved flere Vidners Udsagn ansaaes overbeviist at have betlet, anseet efter Forordningen af 21 de August 1829 § 4 ... 480.
En T ilt a lt frifuuden for B e tle r i...671.
S tr a f idomt for B e tle ri efter Forordningen af 21de August 1 8 2 9 ... 15, 521.
Beviis.
Deviiö for at en P a rt, der ifolge en fremlagt N otarialforretning flulde have brugt D ttriug e r om at have affluttet m undtlig Handel med en
B e v iis — Brandstiftelse.
IX
Anden om en E ie u d o m , ved diöse D ttring e r for NotariuS mod sin Bencegtelse künde anrages at l>ave erkjendt at en endelig OvereenSkomst om Handelen dar indgaaet, ikke anseet tilveiebragt ved bemeldte F or- retning paa G rnnd af denneS Befkaffenhed og de Omstcendigheder, under hvilke den foregik... 595.
Beviisbyrde.
Livsforsikkringsanstalten i Kjobenhavn tilp lig te t at indfrie en as samme udstedt P o lice , da der forelaa behorig Anmeldelse og Lcegeattest om den Forsikkredes D o d , og da det maatte vcere denS S ag at fore Be- viset for den af samme paaberaabte sccregne Omstcendighed, at den Forsikkrede siulde have taget sig selv af Dage, hvilket BeviiS ikke Var Proesteret... 522.
Bigami.
En T ilt a lt, der som M orm o n havde indgaaet et borgerligt LEgteflab, og senere efterat S a m liv e t mellem Ham og Hans Hustru var ophort, havde med Bevidsthed om at Han dcrved indgik et dobbelt ALgtefkab ladet sig kirkeligt vie t i l et andet Fruentim m er, anseet efter Lovens 6 — 13— 23. 660.
Blodskam.
En sor Blodskam T ilt a lt frifun d e n , da den afgivne Tilstaaelse, der des- uden senere var tilbagekaldt, aldeles ikke var bestyrket ved andre O p ly s - n in g e r... ... 244.
En tilta lt Kone anseet efter Lovens 6— 13— 14 for at have havt Samleie med sin S te d fa d er; Sidstncevnte frifunden for videre T ilta le , da der mod Hans Bencegtelse ei var tilveiebragt tilstrcckkeligt B e v iis mod Ham ... 511.
T o Södskende, der havde havt legemlig Omgang med Hinanden, straffede efter Lovens 6 — 13— 14, Iste PaSsuS... 206.
2 T ilta lte , en Stedfader og Hans S te ddatter, der havde havt legemlig Omgang med Hinanden, ansete efter Lovens 6— 13— 14, Iste M em - L r u m ... 222, 472.
Brandstiftelse.
Antaget, a t S trafansvar for en T ilta lt, der ved Uforsigtighed havde for- anlediget en Ild e b ra n d , hvorved Hans Gaards Bygninger nedbrcendte, maatte i Hcnhold t i l Forordningen af 26de M a rtö 1841 § 14, 2det M em - brum bortfalde som Folge as, at Han, som Sagen forelaa, var ene Skadelidende, og a t under denne Forudscetning det civile RetSforhold mellem T ilta lte og vedkommende Brandforfikkringer ei künde tages under Paakjendelse under Iusntssagen... 146.
E n T ilt a lt af M angel Paa B e v iis frifunden for ActorS T ilta le ... 377.
En T ilta lt, hvis Tilbagekaldelse af Hand tidligere Tilstaaelse om at vcere fkyldig i Brandstistelse ei kunoe forkastes, frifu n d e n ... 451.
X Brandstiftelse.
En for Brandstiftelse T ilt a lt der dar under 15 A a r anseet med S tr a f efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 12, Iste M em b rum , cfr. 8 4 . . . 114.
En T ilta lt, der for at besvige Assurancen havde formaaet en Anden t il Jldspaascettelse og anskaffet brcendbare M a te ria lie r dertil, hvorefter Han forlod Landet, for at den Anden i Hans Fravcerelse skulde udfore J ld s - paascettelsen, hvilket deune dog opgav, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 1 3 , sidste M em brum , cfr. § 9 , 2den Passus og § 4.
Soerligt Strafansvar for Brandassurancesvig ikke paalagt T i l t a l t e . . . . 566.
En T ilt a lt, der maatte antages ved sine Udtalelser forsoetlig at habe op- vakt Ideen om Jldspaascettelse hos en Anden og foranlediget denne t il at udfore den, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 tz 9 . . . 244.
2 T ilta lte , der en Aften efter Sengetid havde stukket I l d Paa en Gaard i en tcet Lebygget, straatcekt B y , og derved udsat Andres, navnlig G aar
dens Beboeres Liv for aabenbar Fare, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 1 ... 267.
T o T ilta lte for forovet Jldspaascettelse og Deelagtighed deri ansete med Hensyn t il den Fare, hvorfor Husets Beboere, ogsaa efter de T ilta lte s egen Erkjendelse, havde vceret udsatte, resp. efter Forordningen af 26de M a r ts 1841 § 1 og § 9 , cfr. § 1 ... 325.
En T ilta lt, der havde sat I l d paa et isoleret beliggende Huus, hvis Be
boere kun med Nod og Neppe reddede ssg, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 4 , da en M e d tilta lt i Henhold t i l soregaaende A ftale med T ilta lte havde vcekket Beboerne; bemeldte M e d tilta lte , efter hvis O pfordring Forbrydelsen var begaaet, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 9 cfr. § 4 og en anden M e d tilta lt, der havde
Pag.
tilskyndet t il Forbrydelsen, efter samme Forordnings § 11 cfr. §§ 15 og 4 ... 37.
En for Brandstiftelse T ilt a lt frifunden og Actionens Omkostninger paalagte det O ffe n tlig e ... 37.
En T ilta lt, der for at tilvende sig de Sum m er, for hvilke Han havde as- sureret, havde sat I l d Paa sin B o u tik , hvorved endeel Skade foraarsa- gedes, men om hvem det ikke künde statueres, at Han havde maattet indsee, at Han ved sin G jerning udsatte Andres Liv for Fare, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 4 ... 58.
S tr a f for attenteret og fuldbyrdet Brandstiftelse paa anden M ands Huus idom t efter Forordningen af 26de M a rts 1841 §§ 4 og 13 ... 244.
En T ilt a lt , der for at komme i Besiddelse af Assurancesummen havde afbrcendt sit Huus, anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 5 cfr. § 4. En M e d tilta lt frifunden for Deelagtighed h e ri... 661.
En T ilt a lt , der efter Anmodning af Eieren, som derved vilde tilvende sig Fordeel, havde bevirket, at der gik I l d i en M olle , idet Han havde
Brandstiftelse — Bropenge. X I
bragt den saakaldte Perse i en saadan S tillin g mod M öllehjulet, at der ved den herved fremkaldte G nidning maatte opstaae I l d , hvilket havde tilfö lg e , at M ölle n asbrcendte, anseet med S tr a f efter Forordningen af 26de M a rts l 811 § 4 cfr. §8 5 og 7 ... 708.
En T ilt a lt, som uden at nogen bestemt Hensigt hermed var oplyst, havde, medens det endnu var lys Dag, sat I l d paa en Gaard', som asbrcendte, hvorveb en Person, som allerede var gaaet iseng, indebrcendte, uden at T ilta lte dog havde vidst eller havt Anledning t i l at troe, at bemeldte Person allerede var gaaet t i l H vile, anseet efter Forordningen af 26de M a rtS 1841 § 4 ... 742.
Brandtursen.
En for Overtrcedelse af Brandforordningen for Landet af 29de Februar 1792 I § 3 cfr. Placat af 8de December 1809 angaaende den Afstand, hvori der maa bygges paa Landet, T ilt a lt frifunden og det Offentlige paalagt Omkostningerne, da den S ä m lin g af Bygninger, i Ncerheden af hvilken T ilta lte havde opfört sit H uus, ikke var eller künde scettes lige med en B y ... 732.
Eieren af en Deel af V ib o rg S ö og en over samme förende Overgang, som var anlagt af en tidligere Eier, der ved kgl. Nestript havde erholdt B e v illin g t i l mod at vedligeholde dette Broanlceg at oppebcere en be
stemt B etaling for Passagen over samme, kjendt berettiget t il at erholde Erstattung af det Offentlige for det ved Anlceget af en Hovedlandevei over bemeldte S ö foranledigede Tab af Jndtcegten ved den ncevnte Overgang, idet det blev antaget, at den oftncevnte Overgang over Söen og den dermed sorbundne Indtcegt maatte anseeS som en saadan ved Eiendomsretten over Söen hängende F o rd e e l, at den Omstcendighed, at Eieren ikke ved det nye Anlceg ligefrem forhindredes i at benytte det celdre Anlceg, der dog ved det nye Anlceg var blevet saagodtsom vcerdilöst, ikke künde fritage det O ffentlige for at erstatte Eieren det ved Expropriationen t i l det nye Beianlceg foranledigede Tab af h iin Fordeel, ligesaalidt som der fandtes tilstrcekkelig Föie t il at betragte de paagjceldende B e villin ge r som personlige P riv ile g ie n hvorimod de efter deres In d h o ld og naar hensaaes t i l , at det celdre Anlcegß Vcerdi vce- sentlig beroede paa, at der ikke uden Samtykke af Eieren künde dannes nogen anden Overgang over Söen, maatte ansees meddeelte som reelle eller uigjenkaldeligt med Eiendomsretten over Söen sorbundne N ettig- heder... ... 729.
Bropenge.
RanderS Havnecommission, der isölge celdre P riv ile g ie r havde Ret t il at oppebcere Bropenge for Passagen over Randers S önderbroer, mod at holde Broerne vedlige, kjendt uberettiget til. da Veivcesenet havde over-
x i r Bropenge — C ontract.
taget Broerne t il sremtidig Vedligeholdelse og Bropengene deSaarsag vare ophorte, at erholde Erstatning af Veivcesenet for det Tab, Havne- vcesenet led ved at miste Overskudet af Bropengene, idet Erstatnings- Paastaiiden hverken fandteS hjemlet ved Lovgivningens almindelige B e stemmelser om B ro p rivile g ie r eller ved de i det foreliggende Tilfcelde givne P riv ile g ie r... 10.
Bygninger.
En for Overtrcedelse af Brandforordningen for Landet af 29de Februar 1792 I § 3 cfr. Placat af 8de December 1809 angaaende den Afstand, h vori der maa bygges paa Landet, T ilt a lt frifunden og det O ffentlige paalagt- Omkostningerne, da den S ä m lin g af Bygninger, i Ncerheden af hvilken T illa lte havde opfort fit H u n d , ikke var eller künde scrttes lige ' med en B y ... 732.
Boger, B o g tu M ri m. m.
Bestyrelsen af et Bogtrykkeri paa Is la n d , der havde ladet trykke og for- handle Balles Bornelcerdomsbog i den evangelisk-christelige Religion, herfor idomt Erstatning t i l Stiftsbogtrykkeriet sammesteds, da dette maatte antages at have Forlagsret t i l den ncevnte Bog og den af B e
styrelsen paaberaabte Omstcendighed, at der i nogen.Tid havde vceret M angel paa Bogen, ikke fandtes efter det Oplyste at kunne retfcerdig- gjore Bestyrelsens Frem gangsm aade... 497.
Laution.
En Caution bl. A . for hvad en Postmester paa nogen Maade „ved For- valtningen af Postmesterbetjeningen samt hvad dermed maatte staae i Forbindelse skulde blive fly ld ig ", ikke antagen at omfatte et ikke t il- bagebetalt Gageforflud, da dette efter de dermed forbundne Omstcendig- heder ikke künde ansees at staae i Forbindelse med Hans S tillin g som Oppeborselsbetjent, for hvilken Cautionen alene maatte antages indgaaet 558.
Lontract.
Skadeserstatning tilkjendt en Contrahent i Anledning af at han, som havde paatagct sig Jordarbeidet ved Telegraphanlceget fra Kjobenhavn t i l H al- flo v , ikke erholdt Arbeidet paa Strcekningen fra Noeskilde t il H alflov, idet Contracten ikke künde ansees ophcevet ved en senere Overeenskomst angaaende forhoiet Betaling for Strcekningen fra Kjobenhavn t il Roes- kilde og det ikke var oplyst, at Han havde udviist et Forhold, som künde berettige den anden P a rt t i l at fratage Ham A rb e id e t... 1. S p vrg sm a a l om Forstaaelsen af en Contract angaaende en Districtshests
U n d e rh o ld ... 41.
Sporgsm aal om hvorvidt en Contract angaaende Afstaaelsen af noget J o rd efter Omstcendighederne künde ansees for g y ld ig ... 139.
S porgsm aal om hvorvidt en P a rt, der ifolge en fremlagt N o tarialforret- ning skulde have brugt U ttring e r om at have afsluttet m undtlig Han-
Contract — C um ulation. X I I I
Pag.
del med en Medcontrahent om en Eiendom, imod sin Bencegtelse künde antages ved bisse I t t r in g e r for N o ta riu s at have erkjendt, at en en- delig Overeenskomst om Handelen var indgaaet. B e v iis herfor ikke an- seet tilveiebragt ved Notarialforretiungen ifolge denneS Beskaffenhed og de Omstcendigheder under hvilke den foregik... 595.
Eieren af en Gaard, som ifolge en Forpagtningscontract havde forpligtet sig t i l at afkjobe Forpagteren al den M elk, denne fik tilovers, og som af Forpagteren sagsogtes t i l at betale deels Hans Tilgodehavende for den saaledes leverede M elk, deels Erstattung forsaavidt som Eieren senere havde vcegret sig ved at modtage M elk, frifunden, da Han deels havde bencrgtet at have modtaget et saadant Q va n tu m M elk, at det fordrede Belob herved künde udkomme, uden at Forpagteren herimod havde tilveiebragt B e v iis eller F orm odning, ligesaalidt som Han havde nedlagt nogen subsidiair Paastand, og det deels ikke mod Eierens B e ncegtelse var godtgjort, at den Melk, Han havde vcegret sig ved at mod
tage, var tilbuden Ham i contractmcessig S t a n d ... 718.
Cumulation
(af S tra f).S tra ffen for 5te Gang begaaet Hceleri og fo r 5te Gang begaaet B e tle ri Lestemt t i l 10 Aars Luglhnusarbeide... 31.
En T ilt a lt, der deels havde begaaet T y v e ri, hvorfor Han blev anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 16, deels forovet en Brandstiftelse i Hertugdommet S le s v ig , hvorfor S tra ffe n efter den slesvigske Lovgiv- nings Grundscetninger vilde vcere 3 Aars Tugthuusarbeide. anseet med
en S tr a f af i A lt 10 A ars Tugthuusarbeide... 98.
En T ilt a lt, der for Brandstiftelse blev anseet efter Forordningen af 26de M a rts 1841 § 4, ikke paalagt scerlig S tr a f for den ved Brandstiftelsen tilsigtede Assurancesvig... 58.
S tr a f for Iste Gang begaaet Losgcengeri absorberet af S tr a f for 2den Gang begaaet T y v e r i... 459.
Cumulation
(processuel).Antaget i en S a g , hvor flere Sognebeboere under Eet havde sagsogt en Prcest i Anlcdning af nogle hos dem foretagne UdpantningSforretninger for nogle Prcesten formeentligen tilkommende Id e ls e r, at der ikke var tilstrcekkelig G rund t il formedelst e u m u la tio in e p ta ex o46cio at annul
iere UnderretSdommen... .. 667.
L x e e p tio e u n u ü a tio iu s, gründet Paa at flere Perforier under Eet havde anlagt S ag angaaende en dem formeentlig tilkommende V e ire t, for- kastet, da de maatte vcere berettigede h e rtil paa G rund af det mellem dem existerende Fcelledsskab i Hcnseende t il den omtvistede Rettighed og da denne for Alles Bekommende var stottet paa det samme Fundament 678.
XIV
Dorumer — D ra b .Dorumer.
Antaget i et Tilfcelde, hvor Meddomsmcend ikke vare tiltagne, fljo n d t T o talen lod paa Voldtcegt og Forledelse t i l Fosterfordrivelse, at Lovens 1— 5— 19 ester Sagend moritrr, Actors Paastand og den afsagte Dom s Jndhold ikke künde anseed a n v e n d e lig ... 351.
En Underdommer, der efter en Creditors Begjcering havde afsagt et F a llit- decret i-e n Um yndiggjorts B o , som blev kjendt uefterretteligt, fordi Decretet dar afsagt uden at der var givet den beskikkede i J u ris d ic tio nen tilstedevcerende Lcerge Leilighed t il at mode og fremscette sine mulige Jndsigelser, tilp lig te t paa G rund af Omstcendighederne in soliäum med bemeldte C reditor at udrede Erstatning for den ved Netsforfolgningen forvoldte Skade, T o rt og C reditspilde... 543.
Domstole.
En paa Loven af 28de Februar 1856 § 5 stottet Afviidningspaastand i en S a g , der af en i 1856 efter G rundlovens § 78, 2det M em brum , asflediget Dom m er var anlagt t il ogsaa efter sin Afskedigelse for Resten af Finantsaaret at erholde udbetalt som Pension den Ham ved bemeldte Lov tilstaaede Gageforhoielse, forkastet, da Llfgjorelsen heraf ikke beroede paa en Fortolkning af denne Lov men af Grundlovens § 78 ... 175.
Drob.
En T ilta lt, der bavde begaaet overlagt D rab paa en Pige og derpaa til- egnet sig de Penge hun havde hos sig, anseet efter Lovens 6 — 9— 1 og Forordningen af 4de October 1833 § 10, 3die Punctum , idet der sav- nedes Foie t i l at antage, at T ilta lte havde udfort D rabet for at t il- egne sig Pengene... 638.
En for M o rd T ilt a l t , der ved Underretten var domfceldt, frifunden for videre T ilta le , da der mod Hans Bencegtelse ikke fandtes tilveiebragt tilstrcekkeligt B e v iis t il at fcelde H a m ... 307.
E n T ilt a lt for sin M edvirkning med Hensyn t i l et af Ham besvangret ' Fruentim m ers ved G ift forovede S e lv m o rd , anseet med en efter Lov- givningens Analogi lempet a rb itra ir S t r a f , som, navnlig efter Ana
logien af Forordningen af 4de October 1833 § 27, 3die M em brum , og da T ilta lte selv antog, at Fruentim m erets Dod ogsaa vilde have B a r nets Dod tilfolge, ikke antoges at kunne bestemmes ringere end t il For- bedringshuusarbeide i 6 A a r ... 383.
En T ilt a lt , der fremfusende havde overkjort og beskadiget flere Personer samt derved Levirket en af disses D o d , anseet efter Forordningen af 4de October 1833 § 29. 2det M e m b ru m ... 574- E t F ru e n tim m e r, der sigtedes for ved G ift at have ombragt sin Moder,
frifunden, da hendes Heroin afgivne Tilstaaelse ikke fljonnedes at kunne lcegges t il G rund for en Domfceldelse... 244.
EiendomSdom — Emholdelsesdecret.
XV
EiendomSdom.
E t af en under en Sag t i l Eiendomsdoms Erhvervelje modende P a rt anlagt Contrasogsmaal afviist fra Underretten, forsaavidt det gik ud p a a , at Contracitanten flulde kjendes eiendomSberettiget t i l det om- handlede T e rra in , idet der, forat Contracitanten künde erhverve en sormelig Eiendom Sdom , maatte vcere udtaget en offentlig Stcevning, navnligen da Contracitanten bestred, at Hovedcitanten künde betragtes som Besidder af de omtvistede Strcekninger. Derim od blev den af Be- villingshaveren som Contracitant for Overretten nedlagte Paastand, der Var en Gjentagelse af Hans for Underretten nedlagte, men ikke i det Hele t il Folge tagne Paastand, tagen under Paakjendelse udcn fornyet offentlig Stcevning. SporgSmaal om Forstaaelsen af forskjellige i en B e v illin g t i l Eiendomsdoms Erhvervelse Lrugte U d tryk... 684.
Eiendomsret.
En af Am tsraadet for Kjobenhavns A m t nedlagt Paastand om at erholde Nefusion for de af Am tet afholdte Bekostninger ved en T ilb ygn in g t il det Am tet i 1803 af S ta te n t il Bcnyttelse som T in g - og Arresthuus indrommede Vlaataarn, eller en forholdsmceSsig Andeel i den ved R eali
sationen af Eiendommen, der, efterat Am tet i 1850 havde opgivet B ru g s - retten, af Statskassen var bleven ashcendet, opnaaede Kjobesum, noegtet M e d h o ld ... 400.
A nta g e t, at V ib o rg Commune vel ikke havde Eiendomsret over V ib o rg Soes vestlige Deel, men at det dog ved gamle Adkomstdocnmenter var tilstroekkeligt godtgjort, at Nytten og Brugen af samme og dernnder navnlig F ifle rie t havde fra celdgammel T id vceret tilla g t Byen, uden at denne Net var knyttet t il den Forudscetning, at de t il Sven stodende Jo rd e r vare Byen tilhorende, og at saaledes Lovens 5— 10— 42 ikke künde komme t i l Anvendelse, da dette Lovbud maatte antages at sigte alene t i l det Tilfcelde, at der ikke künde paavises nogen scerlig Adkomst t il F ifle ric ts Udovelse i den af flere Lodseieres J o rd e r be- grcendsede S o , ligcsom det Heller ikke var o p ly s t, at der senere var indtraadt nogen F orandring i den Byen tilkommende N ytte s- og B r u g s re t... 406.
Antaget, at der efter Omstcendighederne var tilveiebragt et tilstrcekkeligt B e v iis for, at nogle paa en p riv a t Forstrand opdrevne Bjelker henhorte t i l et V ra g med Tom m erladning, med Hensyn t il hvilken Neclamantens Net var uomtvistet under S a g e n , og at den private Forstrandseier derfor ikke künde vcere berettiget t i l at erholde udbetalt det ved Salget af Bjelkerne indkomne B e lo b ... 724.
Entholdelsesdecret.
S tr a f efter Lovens 6 — 13— 3 og Placat af 12te J u n i 1 8 2 7 .. 198, 277, 606.
To T ilta lte , hvem der var givet T ilh o ld om at entholde sig fra Hinan
den, ansete efter Placat af 12te J u n i 1827, da de senere end A m ts- Pag.
XVI
Entholdelsesdecret — F a llit.decretels Udstedelse havde truffet OvereenSkomst om, at Manden flulde have sin Kost i det paagjceldende Fruentim m ers Huus, hvor Han ogsaa opholdt sig det Meste af Dagen, hvorimod det ikke var oplyst, at noget uspmmeligt Forhold havde fundet Sted mellem dem... 665.
. Fallit.
E t i en UmyndiggjortS B o afsagt Fallitdecret og en derefter foretagen Skiftebehandling kjendt ue fterrette lig , da Decretet var afsagt uden at der var givet den beflikkede, i J u risdiction e n tilstedevoerende Vcerge Leilighed t il at mode og fremscette sine mutige Jndsigelser. Neqvirenten as Fallitbehandlingen domt t i l at udrede Erstatning cfter uvillig e McendS S kjon for den derved foraarsagede T o rt, Skade og Creditspilde, og den t il at stände t il Rette stcevnede Dom m er tilp lig te t solidarisk at deeltage i denne Erstatnings Udredelse... ... 543.
En Creditors F ord ring efter en Contocourant, hvis Rigtighed D ebitor havde bekrceftet, anseet som Haandskriftskrav i dennes F a ll it b o ... 654.
En T ilta lt, der i de sidste Dage forindeu sin F a llit havde, da Han forud- saae denne, forskaffet enkelte Creditorer B etaling paa de V o rig e s Be- kostning, anseet i M edfor af Forordningen af llt e A p r il 1840 Z 55 cfr. § 54 med S tr a f efter samme Forordnings § 4 1 ... 73. En Handelsbetjent, d e r, efterat Hans P rin c ip a l havde underrettet Ham
om, at Han maatte gaae fa llit , opfordrede denne t il at dcekke enkelte af Creditorerne, hvilket ogsaa stete, anseet i Medhold af Forordningen af U te A p r il 1840 § 77 jfr . § 21 med S tr a f efter samme Forordnings 8 55 jf r . §§ 54 og 4 1 ... 73.
En K jo b m a n d , der paa en T id , da Hans S tillin g var meget precair, havde udstedt en Panteobligation t il sin Hovedcreditor for dennes T il- godehavende, og som, nagtet denne Creditor havde et exigibelt F orlig med Ham, optog nye Forstrcekninger, ikke befunden fly ld ig i svigagtig F a llit, da det ikke künde statueres, at Han dengang havde forudseet sin F a llit som forestaaende, hvorimod Han, for at have forflaffet sig Accept paa 2 Vexler ved at bibringe Acceptanten urigtige Forestillinger, hvilke Vexler Han ikke dcekkede inden sin F a llit og t il hvis B etaling aldeles In t e t udkom af B o e t, blev anseet med S tr a f ifolge Lovgivningens Grundscetninger. Bemeldte Hovedcreditor, der var M e d tilta lt, anseet m edflyldig i sidstncevnte F orh o ld , idet Han havde raadet T ilta lte t il den af Ham brugte Adfcerd, ligesom Han ogsaa i Anledning af en Fore- sporgsel fra den ovenncevnte Acceptant havde bibragt denne aldeleS urigtige Forestillinger om T ilta lte s S o lid ite t og C haracteer... 83.
En T ilt a lt, der kort forinden Han erklcerede sig fa llit, afhcendede og pant- satte sine Eiendele t il Fordeel for nogle af sine Creditorer, stjondt Han maatte indsee, at Han sandsynligviis ikke künde undgaae Fallissement i den ncermeste F re m tid , men om hvem det dog maatte antages, at
F a llit — Falsk. X V I I
Han ikke havde tcenkt sig en ncerforestaaende F a llit som aldeleS uund- gaaelig, ikke anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 5 5 , men efter Lovgivningens Grnndscetninger, jfr . samme Forordnings K 76 cfr.
§§ 55 og 5 6 ... .. 92.
En T ilt a l t , der et P a r Uger for Hans Fallissement havde flaffet nogle Effecter tilside sor at nnddrage Boet dem, og som paa cn L id . da Han havde maattet ansee sin forestaaende F a llit for sandsynlig havde, dog uden at der mod Hans Bencegtelse künde tillce.qges Ham bestemt svig- agtig Hensigt, soretaget flere D ispositioner t il Fordeel sor enkelte Cre«
ditorer, anseet efter Forordningen af U te A p ril 1840 § 54 cfr. § 41 samt Analogien af § 55. En M e d tilta lt, der havde vceret behjcelpelig med at skaffe de forstukne Effecter tilside, anseet efter Forordningen af U te A p ril 1840 § 77 cfr. Z 54 ... 508.
En T ilt a lt, der t il 2 M e d tilta lte havde udstedt Forskrivninger mod Pant i Hans faste Eiendomme for et langt storre Belob end Han var disse fly ld ig , uden at det dog künde antageö at have vceret Hans Hensigt med Forflrivningernes Udstedelse at berove Hand Creditorer Noget af deres Tilgodehavende, men alene at undgaae Eiendommenes R e a lis t tion, og som t il eget B ru g havde tilbageholdt de rede Penge Han havde, da Han opgav fit Bo, der io v rig t efter Skiftecommissairernes Erklcering vilde vcere tilstrcekkeligt t il at dcekke hele Gjcelden, anseet efter F o ro rd ningen af U te A p r il 1840 §§ 54 og 55. De 2 M e d tilta lte , der efter forudgaaende Aftale havde modtaget Forskrivningerne, og saavel for Creditorer , som under Forhorerne havde opgivet Storrelsen af deres Tilgodehavende hos T illa lte over hvad det virkelig var, ansete efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 77 cfr. §Z 21 og 55 ... 607.
Falsk. .
En T ilt a lt, der sigtedes for i en Handlendes Navn at have tilflre v e t en Tredie om at gjore et Vareindkjob t i l opgivne P rise r, srifunden af M angel paa B e v iis og Omkostningerne Paalagte det O ffe m lig e ... 223.
En T ilt a lt , der under et opdigtet Navn havde fo rfattet og benyttet en A n v iis n in g , samt i et opdigtet N avn og t i l en fingeret Persons O rdre trukket en Vexel som Han forsynede med en falsk Accept af TrassatuS, og som Han derpaa overgav en Person som Sikkerhed for et Laan, anseet efter Forordningen af U te A p r il 1810 §§ 68 og 60, 2det M em - brum , cfr. § 66 ... 253.
En T ilta lt, der efter 3 af Ham, uden de Paagjceldendes Vidende og V illie flrevne Udleveringssedler havde erholdt B a re r udleverede hos Hand
lende, anseet ester Forordningen af U te A p r il 1540 § 60, Iste M em - b r u m ... 300.
En T ilt a l t , der havde underskrevet et Cautionsbeviis med sin Faders Navn uden dennes Bidende og Samtykke, anseet med S tr a f efter F or-
xvm
Falsk.ordningen af U te A p ril 1840 § 60, uden at Hans Foregivende at Han havde troet, at Faderen vilde samtykke Herr, efter Omstoendighederne künde komme i B e tra g tn in g ... 675.
En T illa lt , der havde benyttet en efter Aftale mcd Ham af en asdod Trediemand forfattet og med falsk lln d e rflrist forsynet Leiecontraet og som Han derefter sormaaede 2 M e d tilta lte t il at undcrskrive t il V itte r- lig h e d , anseet efter Forordningen af l l l e A p r il 1840 ß 60 jfr . § 6 6; disse M ed tilta lte , der under Sagen tillig e domteß sor Mecned, ei ansete med scerlig S tr a f for at have underskrevet som Bitterlighedsvidner . . 656.
En T ilta lt, der hver Lpverdag stulde godtgjore sor P o litie t, at Han i den forlobne Uge havde havt Arbeide og som havde afleveret t i l P o litie t en af Ham selv mcd Trediemands N avn underflreven S eddel, som indeholdt en Beviduelse a f, at T ilta lte havde arbeidet hos bemeldte Trediemand, hvilket ikke var Tilsceldet, anseet med S tr a f efter Forord- ningen af U te A p r il 1840 § 62 ... 109.
En T ilt a l t , der fo rd i Han ikke künde betale nogle fkyldige Penge vilde reise dort og sor at faae sin Vandrebog Paategnet af P o litie t havde formaaet en Anden t il med Trediemands N avn at undcrskrive en, iöv- rig t rig tig Attest om. at Han ikke var bemeldte Trediemand Nogel skyl- d ig , anseet med S tr a f efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 66, 3die M em brum , cfr. § 62, 2det M e m b ru m ...' ...151.
En T ilt a lt , der for en Anden havde udfcerdiget en af denne benyttet falsk Skudsmaalsbog, indeholdende Prcesteattester om Hans Fodsel, Daab og C onfirm ation, om at Han havde Institsm inisterietü Tilladelse t il at erncere sig paa en v is opgiven Maade m. m., anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 62 ... 280.
En T ilta lt, der selv havde i sin Skudsmaalsbog in d fo rt og med en Prcests Navn underskrevet en Attest om A ltergang, hvilken Forfalskning paa G rund af S krifte n s Slethed var ioinefaldeude, anseet efter F oro rd n in gen af U te A p r il 1840 § 62, 2det M e m b ru m , efter hvilken Lovbe- stemmelse S tra ffe n ikke kan bestemmes ringere end Fceugsel paa Band og B rod i 4 Gange 5 D a g e ... 627.
En T ilt a lt , der for at kunne scelge en af Ham stjaalen Gjenstand havde udstedt og med falsk Underskrift forsynet en Attest om at Han var i lovlig Besiddelse af samme, anseet efter Forordningen af U te A p ril 1840 § 62, Iste og 3die M e m b r u m ... 663.
En T ilt a l t , der i en af Ham for udfort Arbeide modtageu A n v iis n in g paa 2 N dl. havde sat et E tta l foran T o ta lle t, men ladet Belobets senere Anforsel med Bogstaver forblive uforandret, og derefter erholdt udbetalt 12 N d l., anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 64 jfr . § 6 2 ...171.
F alst — F iste n . X I X
En T ilt a lt , der havde ladet et af hende for en Anden i Sparekaßsen indsat Belob udtage ved nogle Personer, som udgave sig for Eieren og underskreve Hans N avn som Q v itte rin g for dct modtagne Belob, hvilket T ilta lte vidste maarte flee, og derefter havde lederet en efter hendeS Foranstaltning forfalstet SparekaSsebog t il Besvegne, anseet efter F or- ordningen af U te A p r il 1840 8 6 6, 3die M em b ru m , csr. 8 64 og
§ 60 ... 230.
Falflmhntning.
En T ilt a lt mod sin Bencegtelse domt ifolge In d ic ie b e v iis for Attentat paa Eftergjoren af Landets Penge efter Forordningen af U te A p r il
Pag.
1840 § 70 cfr. § 8 0 ... 289.
En Kone, hvis Virksomhed ved hendes M ands Forfcerdigelse af falfle Penge end ikke künde betragteö som en saadan M edvirkning som F o r
ordningen af U te A p r il 1840 8 71 sidste M em brum omhandler, straffet a rb itra irt med 40 Dages Fcengsel Paa scedvanüg Fangekost... 289.
En T ilt a l t , om hvem det imod Hans Bencegtelse antoges beviist, at Han havde g jo rt et fo rb ryd e rifl Forsog paa at danne Form er t il at efter- gjore Landets Penge, uden at Forsog paa S tobning af Penge endnu dar skeet, ligesom den af T ilta lte Paabegyndte Form end ikke antoges at kunne vcere bleven brugelig d ertil, anseet med en a rb itra ir S tr a f af 2 AarS Forbedringshuusarbeide efter Analogien af Forordningen af U te A p r il 1840 § 70 cfr. § § 7 1 , Iste M em brum , og 80 ... 634.
Fideieouililis.
Antaget at et Tilfcelde, hvor et Testament havde tilla g t en Person at nyde al Jndtcegten af en Gaard mod at afholde sammeS Udgifter, samt bestemt, at Jndtcegten af Gaarden efter Hans D od skulde tilfalde 2 andre Personer og at Gaarden forst efter diöses D od stulde scelgeö t il D eling mellem Arvingerne, ikke med Heusyn t il Beregningen af Arve- afgisterne ligefrem künde henforeS under nogen af de i Forordningen af 12te S e p tb r. 1792 givne specielle Forskrister, og navnligen ikke under sammes § 7 ... 433.
Fisken.
Antaget, at det ved gamle Adkomstdocumenter dar tilstrcekkelig godtgjort, at N ytten og Brugen af V iborg SoeS vestlige Deel, og derunder navn- lig F ifle rie t, havde fra celdgammel L id vceret tilla g t V iborg B y , uden at denne Net var knyttet t il den Forudscetning, at de t il Soen stodende Jo rd e r vave Byen tilhorende, og at saaledes Lovens 5— 10— 42 ikke künde komme t il Anvendelse, da dette Lovbud maatte antageS at sigte alene t i l det Tilfcelde, at der ikke künde paavises nogen scerlig Adkomst t il Fiskeriets Udovelse i den af flere Lodöeieres Jo rd e r begrceudjede S o 406.
X X F jorde — Fastegods.
Fjorde.
Antaget, at Grundsoetningen i Lodens 5— 10— 4 2 , hvorefter de der om- handlede Bande antageS at tilhore Eierne af de tilgrcendsende Jorder t il M idtstrom s, ikke kan gjcelde med Hensyn t il Fjorde, navnligen ikke Nanders F jo r d , hvorimod disse i Ncglen maae betragtes som Gjen- stand for S ta te n s Raadighed og offentlig B ru g , medens der dog paa den andenSide ikke kan tilloegges S ta te n nogen egentlig p riv a tre llig Eiendoms- ret over samme, saa at Fjordens oprindelige Grcendse skulde betragtes som Grcendsefljel mellem sammenstodende Eiendonime, der skulde for- blive nforandret uden Hensyn t il de Forandringer, Landet eller Bandet i Tidens Lob ved Naturens In d v irk n in g maatte undergaae... 684.
Forlig.
Paastand om en Sag» A fv iis n in g , fordi den ikke havde v L re t paaklaget for Forligelsescommissionen, forkastet, da Sagen Var anlagt efter F or- anstaltning af Dom ainedirectoratet, t il hvilket Finantsm inisteriet havde overladt sammes Frem me, og Forligsmcegling altsaa ifolge Forordnin- gen af lOde J u li 1795 § 23 ikke udfordredes... 684.
Paastand om en Sags A fv iis n in g Paa G rund af M angel ved F o rlig s- mcrglingen, idet den nnder Sagen omtvistede B e i i ForligSklagen sagdes at have vceret asbenyttet i „um indelige L id e r " , men i Stcevningen i „la n g t over Hcevdstid", og der saaledes ikke havde vceret P rp ve tF o r- lig om Veiens Existents i 20 A ar, sorkastet... 694.
Fosterfordrivelse.
En L ilt a lt domt for Forsog paa at fordrive sit Foster, men Straffen absorberet i S tra ffe n for Barnemord. T o M e d tilta lte , der maatte ansees flyldige i M edvirkning t il disse Forsog Paa Fosterfordrivelse straffede a r b i t r a i r t ... 258.
En for Forledelse t il Fosterfordrivelse actioneret L ilt a lt , der bencegtede denne Sigtelses Nigtighed, frifunden for Actors T ilta le ... 351.
Fremmede.
S tr a f for Overtrcedelse af Placat af 19de A p r il 1805 anvendt paa en L ilt a lt , hvem det efter udstaaet S tr a f ved Hjemsendelsen Llandt Andet var tilkjendegivet, at T ilta lte ved atter at indfinde sig her i Landet vilde udscette sig for igjen at blive indsat i Straffeanstalten, og som deSuagtet atter havde indfundet sig her... 682.
En L ilt a lt tilfunden efter udstaaet S tr a f i Forbedringshuset at udfores af Landet i M edfor af Placat af 19de A p r il 1805, da Han Paa den L id , Han nnder Sagen blev betagt med Arrest, ikke havde havt Ophold her i Landet i 3 A a r ... 740.
Fcestegods.
En Gaardfcesters Paastand om ikke at vcere Pligtig at yde det Ham
i
Hans Fcestebrev paalagte H overi, da dette ikke i sin L id var fastsal ved Pag.
Fcrstegods. X X I
Forening under den i Placaterne af 24de J u n i og 23de Decbr. 1791 befalede Form eller for Hovericommissionen eller ved Kjendelse af denne, ncegtet M edhold, da de omtvistede enkelte Arbeidsprcestationer i alt Vcesentligt ikke künde betragtes som ubestemt H o ve ri, og saaledeS den herom, tidligere end Placaterne af 1791, Jnstruxen af 5te J u n i 1795 og Forordningen af 6te Decbr. 1799 trufne F ore n in g , uanseet disse LovbudS Forskrister maatte antageö at bestaae i usvcekket K ra ft. Den Omstcendighed, at det celdre Fcestebrev havde modtaget enkelte Foran- dringer og T ilfo in in g e r t il ncermere Bestemmelse, uden anden Hjemmel herfor end det nye Fcestebrevs eget In d h o ld , antagen at maatte, uanseet F o rflrifte rn e i Forordningen af 6te Decbr. 1799 § 7, blive uden J n d - flydelse. da diöse yderligcre Bestemmelser hverken gik ud paa Paalceg af Arbeide af andet S la g s end det tidligere vedtagne eller künde anta
ges paa nogen Maade at have fo lg e t dette sidste, hvilket Festeren Heller ikke havde paastaaet...214 Nogle Gaardfcrstere, der i Henhold t i l Lov af 4de J u li 1850 begjcerede
HoveriafloSning med Paastand om, at de, i hvis Foestebreve det forud var betinget, hvormeget enhver iscer flulde erlcegge i Vederlag, hvis Hoveriet efter GodSbesidderens A n fle eller ved kongelig Anordning senere maatte hceved, desuagtet flulde voere berettigede med Hensyn t il Vederlagets Storrelse at flyde sig ind under den ncevnte Lovs Bestem
melser, ikke givne Medhold i denne Paastand, da Loven, om den end indrommede Bonderne en eensidig Net t il at forlange Hoveriet aflost, ingenlunde künde antages at have v ille t give dem Net t il at unddrage sig den tidligere lo vlig assluttede Contracts sorbindende K ra ft, hvad Storrelsen af det Vederlag angaaer, der flulde ydes i Tilfcelde af en eventuel A flo s n in g ... 576 Antaget, at en Godseier, der havde tilbudet Fcesterne at soelge dem den
Deel af Bondergodset hvorpaa der hvilede Fcestetvang, ikke künde til- pligtes at scelge en G a a rv , som Han i Henhold t i l en Ham meddeelt B e v illin g t il at indtage Bondejord under Hovedgaarden agtede, naar den blev foesteledig, at disponere over uden Fcestetvang... - . 163 En Godseier, der tilta lte s for at have drevet under Hovedgaarden et tid -
ligere som Gaard bortfcestet men ved den nye M a tric n l ikke t i l 1 Tde.
Hartkorn ansat Bondested, anseet efter Forordningen af 6te J u n i 1769
§ 4, da det saavel efter denne F orordning som efter Lovens5— 10— 48 og den' hele herhen hörende Lovgivning maatte antages, at en G ods
eier ikke er berettiget til, uden scerlig Hjemmel at henlcegge Bondejord under en Hovedgaard, uden at det herved kommer i B etragtning, om Eieren er p lig tig t il at bortfceste den Paagjceldende Bondejord eller ikke.
A t Festeren endnu levede og künde forlange Fcestebrevet, som ikke var annulieret, opretholdt, antaget ikke at kunne fritage T ilta lte for Ansvar, da Forbudet mod Bondejords Henlcrggelse under Hovedgaarde maatte
x x n FastegodS — Gjentagelse.
voere ligesaa anveiidelig paa en blot m id le rlid ig som paa envedvarende Henlceggelse as Bondejord under Hovedgaarde... 429.
En P a rt tilp lig te t at betale en F o rp a g tn in g s a fg ift, uden at den af Ham for O verretten paaberaabte Omstcendighed, at den ifolge Placat af 7de J u n i 1806 fornodne B e v illin g t i l B o rtforpagtning ikke Var erhvervet, künde komme i B e tra g tn in g ...716.
Gjentagelse
(for Forbrydelser).3die Gang begaaet T y v e ri forbundet med n a tlig t In d b r u d , anseet efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 15 cfr. § 12, 2det M em brum med 8 Aars Tugthuusarbeide... 204.
En tidligcre efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 13 med 1 Aars Forbedringshuusarbeide straffet T ilta lt, der nu fandtes strafflyldig efter samme Forordnings § 12, Iste M em b rum , ikke antagen ifolge § 15 at kunne idommes mindre S tr a f end 5 Aars Forbedringshuus
arbeide ... 531.
E n i Bedrageri efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 41 strafstyldig Person, der tidligere var anseet for Falsk med 8 MaanederS Forbedrings
huusarbeide, antaget efter S lutningen af § 13 ikke at kunne straffes med mindre end 18 MaanederS Forbedringshuusarbeide... 570.
En for Forordningen af I l l e A p r il 1840 afsagt Tyvsdom under en senere S ag angaaende Bedrageri og Besiddelsestyveri tilta g t V irkn in g efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 79 t i l Jdommelse af S t r a f efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 13 ... 20.
En D o m , hvorved en for Iste Gang begaaet simpelt C kovtyveri straffet T ilt a lt ansaaes for samme Forseelse men efter ForstvcesenetS Paastand kun med enkelt M u lc t, ikke tilla g t Ite ra tio n s v irk n in g med Hensyn t il et senere Skovtyveries P aatale... 330.
En upaaanket Undcrretsdom, hvorved en nu i T y v e ri fly ld ig T ilt a lt uretteligcn var domt efter Forordningen af U te A p r il 1840 § 41 jf r .
§ 43, ikke tilla g t Ite ra tio n s v irk n in g ... 459.
En i T y v e ri styldig T ilt a lt , der ved tidligcre upaaanket Underretsdom var anseet for denne Forbrydelse efter Forordningen af U te A p r il 1840
§ 1 og sor Skudsmaalöforfalskning efter Forordningen af 5te September 1832 § 7, ikkun anseet efter forstncevnte Forordnings § 1, da hendes tidligere Forhold uretteligen var betragtet som et Eicndom ötyveri og hun for Falsk ikke var domt efter Forordningen af U te A p r il 1840 . . 537.
En T ilta lt, der tidligere ved Ncndsborg M agistrats D om var anseet med S tr a f for Iste Gang begaaet T y v e ri og ved Aabenraa M agistrats Dom med S tr a f for samme Forbrydelse 2den Gang begaaet, nu anseet med S tr a f ester Forordningen af U te A p r il 1840 § 13, da den Ham ved sidstncevnte D om tilfundne S tr a f var ringere end M in im u m af den for 2den Gang begaaet T y v e ri i nysmeldte Lovbestemmelse sastsatte... 711.
