V e ils vssi'k s f ^ o w n lo a clei ii^a Z I s s g i L f o f L k s m e s v i b l i o i s ^

V e i l s v ssi'k s f ^ o w n lo a c le i ii^a

Z I s s g i L f o f L k s m e s v i b l i o i s ^

8lWgtsto>'sk6r'36S Zidliotsk si" 63 clsl st to>'63i3g63 VI3-

»Lmmsl-K, 31ssgt 8i H)3t3. Vst si" st spscisl-didliotsk mscl vssl'ksi', cls»' s»' 63 clsl 3f vc^ss tssllss kultci^si'v, d>33clt 33clst omtsttsucls slssgts-, loksl- Qg PSI'SO33l1liSt036.

^ssgtstoi'sksi'iiss kibliotsk:

tittp://bidIiotsk.cIis-cl33M3>'l<.cI><

I^O>'63i3g63 11)18-11)33313^, 8Issgt L H)3t3:

WWW.3l36glOgcl3t3.cIK

s t d/D/zots/tst,z?c/6/7L)/c/s^ 1/Lsz^ttsz^ Lrscts msct 09 zzc/szi o/o/zs^swt. ZVsz^ c/st ctw/sz^ s/A om ss/ctw i/ss^/cs^ o/otrs^s-z^sttsz? sz^ tzc//sbst, ksz? c/u t»t c/oivn/osc/s 09 sz?i/sz?c/s PD^-tz/sz?.

/Vsz^ c/st c/z^s/sz^ s /§ om i/ssz^/cs^, so m sz^ omtsktst s t o/vtrsi/swt, sz^ c/st i/z^t/Al s t i/ssw o/omss^/tsom /os, st PO/^-tz/sn ZtU3 sz^ t// /V/?t /osz^sszi/zA, pz^zVst dz^czA.

Historiskc O p tM lscr

samt

B eiviscr og Adrcssebog

for

ISST,

B e i l e

Ä. H e r t z ' s B o g t r h k t e r i ^

1868.

Beile for 1VV Aar fiden.

(Som Byen findeS omialt i Pontoppidans ..Danske A t la s ", der udkom 1769.)

Beliggeithed. V e i l e er en liden Kjsbstad, liggende i N a rv a n g- herred, 4 M i le fra Kolbing, 4 M i le fra Horsens og 3 M ile fra Fredericia, under 55° 46" larituäinis og 25° 24" lovgituäiitis. Byen ligger vel i en D a l, men dog paa en Forhoining, som reifer sig oder Engen, der igjen omringes af hoie Bierge, stionne Skove, frugtbare Agre, Toste og Haver, tet hos den fiflerige Veile-Fiord, omarmet af endeel rindende Aaer og friste Kilder, hvortil kan legges Lustens Sundhed, som alt gior Stedet yndigt og angenemt samt mindre kostbart at leve paa, end i en­

deel andre Kjobstceder, har ogsaa draget adstillige smukke Fam ilier til at boe her.

N a v n . Navnet strives og udsiges nu meest V e i l e , men meget rettere e r V e d e l eller V e d l e . Gam le Documenter noevne det Vet hl ce, Woethlce, Wcet hel , W e t h e l , W e d e l , W e d e l e , og med mange flere smaa Forandringer. Det er rimeligt, at Navnet har sin Oprindelse af det V a a d e og B a n d , som den liden Banke, B y e n ligger paa, har varet omgiven med, og som formodentlig har vcrret en Art af en saakaldet V e i l e , V e d l e ellcr V a d til at fare oder.

Baabe«. B ye n s V a a b e n er endeel S t r a m m e , labende imellem 2de Haie Bierge og med en B ro over i Form af en Bue, som sammenfaier bisse Bierge, hvilke med hoie Trceer ere beplantede. Dette sigter alt paa B ye n s Situation, og sees saaledes i dens gamle S t a d s - S ig il, som har denne O m firift: 8 l6 lI,I,V L l c i v i - r ^ r i s V L V L I. L N 8 I8 .

2Elde og M rrrkverdigheder. A t Veile er en meget gammel B h , er ganste troligt, men man bar Heller ikke paa Lyscanders R egn in g op- hoie B ye n s Alder til mange Secula fsr Ehr. Fodsel, og til en Tid, da Landet endnu neppe havde faaet Jndbyggere. Rimeligere künde det voere at henfare B ye n s Oprindelse til D ro n n in g Thyres og hendes S a n s ,

K on g Harald Blaatands Tiber, saafremt det er vist, at de tvende Gaarde Tyrsbek og Haraldskier, som Veile ligger imellem, af dennem ere anlagte og saakaldede; thi isaafald fiulde de tvende fordum befcrstede Sieder ved Byen, R o s b o r g og B o r g e v o l d , vcere opferte for deraf at forsvare Jndgangen ved Fiorden og Opgangen ad Aaen til den S k i b s h a v n , som Traditionen tillegger Kong Harald at have indrettet ved Haraldskier i S k i b e t S o g n , som deraf stal have N a v n , ved hvilken Leilighed Veile kan have begyndt at blive B y og samle Jndbyggere. Pladserne, hvor R o sborg og Borgevold have staaet, höre Byen til, og avles nu Korn derpaa. Det Wldste, man ellers veed om denne B y , er, at der i eller kort efter det A a r 1227, da Dom inicaner- eller Proedikebrodre nyligen vare komne herind i Landet, ogsaa er anlagt et Kloster i Veile for denne Munke-Orden. 1247 blev B ye n afbrcrndt af Hertug Abels Krigsfolk.

1256 holdt Erkebistop Jacob Erlandson til Veile et Kirke-Mode, hvori den berygtede Constitution imod Köngen: Oum Lc-elegia Ducina«?) blev udgiven, hvilken forvoldte saamegen lllykke i Landet. 1279 blev af Erke- biflopen Trud Torstenson atter til Veile holdt et OovolliuTn provincialv.

1317 holdte Kong Erik Menved en Herredag til Veile, paa hvilken J o ­ hannes af Verle (i Mecklenborg) forfirev sig til at staae Köngen bi, og Köngen igien gav Ham et Beflyttelse-Brev. 1326 havde Kong Valdemar af S le s v ig en Forsam ling hos sig i Veile, og da forlanede Hr. Ludvig Albretssn med Viborg og Norre Jylla nd s Landsting. 1340 opregnes V e d e l under Kolbing S lo t s Fogderie iblandt de Kjobsteder i Norre- Jylland, som Hertugen af S le s v ig flulde indlose til Kong Valdemars Haand fra Greverne af Holsten. 1345 var Kong Valdemar udi Veile og der flutede et Forbund med Hertug Valdem ar af Sle sv ig . 1434 findes K on g Erik af Pom ern at have holdet Retterting udi Wedel. 1513 fik Ove Vincentison af Kong Christian I I. Livsbrev paa aarlig Byftat udi Vcrtle. 1515 efter Mikkelsdag har Kong Christian 11. voeret i Veile.

1518 stiftede Borgemester N iels Jo n sso n i Veile Trefoldigheds Capel derved Kirken. 1523 giestede Kong Christian H . i denne Borgemesters H u u s udi Veile til Herberg, og var det der Landsdomer M o ge n s M u n k var til Giest hos Köngen og overgav Raadets og Adelens O p - sigelse-Brev. I bemeldte A a r 1523 opkom i Veile en farlig Jldebrand, som fortcerede det meste af Byen. 1530 opkom atter en Jldsvaade i Veile, som foruden flere B ygninge r afbrcendte det gamle Raadhuus. 1535 har *)

*) Begyndelsesordene af den latinske Text. Jndholdet var folgende: „Efterdi den danske Kirke er under saa haard en ForMgelse af Voldsmoend. at man ikke fkher at undsige Biskopper. der staae som en fast M uur for Guds Huus, dersor har den heilige Forsamlings Myndighed forordnet: Hvis nogen Diskop bliver fanget eller lider Bold og Uret, og dette befindes at v«re skeet med Köngens Villie da fkal Gudstjenesten i det hele Rige oph^re. D i forbyde under B a n s S tr a i at Proest eller Caprllan, som er i Embede hos nogen Hirrmand, holder Tjeneste, saalcrnge Forbudet (Jnterdictet) varer.'

5

Kong Christian l l l . vceret udi Veile. I denne Konges og Kong Fre- derik l l . 's Tiber var i Veile en Raadmand ved N a v n H a n s Sofrensen, som var begge bisse Kongers Stovlemager og meget beromt for sit Handverk; deraf er bet, at V e i l e S t o v l e ere komne for Or-de. 1584 grasserede Pesten i Veile, som bortrykkede 500 Mennefler. 1595 om Foraaret opkom en Ildebrand i M ollen, som brcendte i Fistergaden og Syndergaden 37 Gaarde og B o lige r af samt syndre Porthuus. M e n verre var B y e n s Skiebne da de Keiserlige i 1627 indlagde i Veile 600 M a n d Fodfolk og 2 Compagnier Ryttere med 300 Hefte; bisse Folk forskandsede sig paa Raadhuset og Kirken, nedbrsde, brcendte og odelagde henved 200 Huse og B ygn in ge r i Byen, ved hvilken Leilighed B y e n s Archiv, som forvaredes i et Skab paa Raadstuen, blev bortrovet og spo- leret. 1644 og 1658 havde Veile nye fiendtlige Besogelser af de Svenste.

1739 blev Veile igien hiemssgt med Jldsvaade, da en god Deel af B y e n afbrcrndte med begge Presternes Residentzer, hvilke ei endnu ere opbygte.

Skaden vurderedes for 6000 Rd. og Köngen gav 3000 Rd. til B y e n s Opbyggelse. 1744 merkedes Jvrdskjcelv i Veile og andetsteds i Landet.

Endelig er denne liden B y merkvoerdig af de mange lcerde Mcend og bekiendte Familier, som derfra have deres Herkomst og taget det T iln a v n : Vedel, Veile eller Velleius, saasom iscer den beromteHistoricus A n d r e a s V e l l e i u s eller A n d e r s S o r e n s e n V e d e l , * ) som var fodt i Veite

>) Hans Forceldre vare: Aaadmand S-re n Sprensen og Hustru Cecilie Andersdotter.

Vedel besagte f^rst den davcrrende Laiinste Skole i Veile, hvorfra Han 14 Aar gl.

blev sat i Cathedralskolen i Nibe. Herfra demitteredes Han 1561 til KjFbenhavns Universttei og gjorde nu en Udenlandsreise som Hovmester for den stden saa be- rpmte Tycho Brahe. Han kom vel hjem igjen 1565 men reiste kort efter til W it­

tenberg. hvor Han tog Magistergraden. Z Aaret 1568 blev Han kgl. Hofproedikant, men fik 2 Aar efter sin Affled fra dette Embede. hvorimod Han blev aflagt med et Canonicat i Mbe Domcapitel og beflikket til kgl. Historiograf. Dedels Kjcerlghed til Historien og Modersmaalet fandt her rigelig Ncering. og Han benyttede denne Ltilling til at gj^re den gamle danfle Historie tilgoengelig for Folket ved at over- scette S a ro s Kr^nike. hvorved saavelsom ved Udgivelsen afKcempeviserne, Han har givet et mcegtigt Stpd til at voekke den danske Folkeaand af dens davcerende for- kuede og slpve Lilstand. En saadan Virksomhed fandt ingen günstig Bedpmmelse ved det udanfle Hof, og under Christian den Fjerdes Mindreaarighed faldt Han i Unaade hos det herstende Parti, vel normest fordi Han ligesom Lyfcander negtede at adlyde Forbudet mod at benytte Modersmaalet til den danste Historie. Under Paasiud af, at de Ham overdragne historifle Arbeider ikke fremmedes stcrrkt nok, berpvede man Ham Hans Embede som Historieflriver og kort efter tillige Hans Canonicat. Med kgl. Tilladelse anlagde Han et Bogtrykkeri i sit Huus i Ribe

^Lillie-Bjerg». HanS vigtigste Voerker ere som ovenfor omtalt.- ..Den dans ke K r p n i t e , som S a x o G r a m a t i c u s skref. af L a t i n e n udscrt og f or be- dret". Kbhvn. 1575 og 1610. Fol.; og ..Et H u n d r e d e u d v a l g t e D a n s k e V i f e r " Aibe 1^591. 8vo. Den saakaldte: ^.ntiedristu8 rom anus eller Nomske Pavers Levnet og Gjerninger. efter Platina, er for Stprstedelen af Vedel, som forbedrede og oversatte Mads Längs beghndte Overscettelse af^Platinas Voerk. A.

S . Vedel dpde den 13de Februar 1616.

Ester et Kobberbrhstbillede af I . H. W irgs fra 1690 er i Aaret 1860 afJ. Aoed paa Bestilling udf^rt et Oliemaleri i Legemsstprrelse af Vedel, som af Dhrr.

Amtmand L e h m a n n , Justitsraad H e r s l e b og Agent L i n n e m a n n er stjoenket til Veile Kirke.

6

den 3die November 1542 og har efterladt en stör Afkom af samme T il- navn, Johannes Canuti Velleius, Bistop i Fhen, Christen Ostersen Veile, Jacobus Mathice Velleius, hvis Fader var M a d s Nielsen og Farfader ovenncrvnte N ie ls Jonson, begge Borgemestere i Veile, som selv var Bistop i Fyen og Stam fader for den Fam ilie Jacobceus, Clemen Sorensen W e­

del, Borgemester i Veile 1606 og Provst i Jellingsyssel, som 1635 blev Laugmand i Tonsberg.

P r iv ile g ie r . I den keiserlige Krig, som oven er meldt, bleve alle Bh en s Privilegier og gamle Breve odelagte og forkomne. Jkke desmindre ere dog nogle deraf efter Freden blevne fornyede og stadfcestede 1635 af Kong Christian I V . H vori Bh en s celdste Friheder har bestaaet, og af hvem givne, veed man nu ikke, men de, som vides, ere folgende: 1) D en fles- vigfle K o n g Valdem ars Privilegier, bestaaende i adstillige Artikle og tillige stadfcestende fremfarne Kongers Privilegier, 1327. 2) K o ng V a l- demar I V . Stadfcestelse paa sin Faders og Forscrdres Privilegier. hvori bevilges, at Borgerne ikke maae stevnes andensteds end for deres eget Birk, 1355. 3) Kong Christoffers Bestiermelse-Brev og Stadfcestelse paa Bh en s Privilegier, 1442. 4) K o ng Christian I. Stadfcestelse paa Bhens Privilegier 1450. 5) K ong Christian 1. tildommer Torrildherreds Mcend at holde S t o k k e b r o vedlige, og forbyder, at ingen uden Borgerne maae kiobflaae med thdste Mcend i Vedle, men ingen paa Landet eüer udenfor B ye n handle med dem, 1466. 6) K o ng H ans stadfcester sin Faders, K o ng Christierns, og fremfarne Kongers Privilegier, og tillige forunder Bye n Kronens Jord, L o g g e t M a r k med Skov og al T illig - gelse, som ligger udenfor Vedle, hvoraf de aarlig flulde give eu Tonde S m o r til P rio r og Brodre i Sortebrodre-Kloster udi Vedle, 1484. 7) K o ng H an s scelger og fioder til Veile B ye R o m s g a a r d , liggende udenfor Byen, som herefter flulde ligge under og i Vedle Byfred og Bye-Ret, og flulde de deraf aarlig give 14 M ark Penge, 1504. 8) Kong Christian l i l . under og giver Borgerne i Vedle de t o H u m l e g a a r d e og K a a l g a a r d e , som ligge vesten ved Klosteret inden deres Byfred. med den T e g e l g a a r d , liggende synden Vedle, som horte til Sortebrodre Kloster, at nyde, bruge og beholde for en fri B yse ns Eiendom, 1535. 9) K ong Christian l i l . benaader de afbrcendte Borgere med Frihed for Skat, Rytterhold, Landsknegte og anden Besvcering i tre Aar, 1546. 10) Kong Christian 111. Stadfcestelse paa forbcmelte K o ng Hanfes Privilegier af 1484, D at. 1553. 11) K o ng Frederik ll. Stadfcestelse paa Bh ens P r iv i­

legier, 1560. 12) K ong Frederik l l. Benaadning for Jndvaanerne i Vedle, K o ld in g og Assens, at Prester og Bonder Udenbyes, som der arve, kiobe eller pante Gaarde, Grunde, Humlehaver, Ager og E n g , flal betale Tynge og Skatter deraf lige med andre Borgere, 1570. 13) Kong Frederik 11. B e v illin g paa L a d e g a a r d e n , som ligger oven og synden for Vedle og giver aarlig en Tonde S m o r , dog om Kronen vilde have samme Ladegaard igjen, flulde Bye n nyde derfor 1000 gode, uforfalflede

7

Daler, som de derfor til Jndfcestning havde givet, 1572. 14) Christian I V . Confirmation paa Kronens Jord, Skov, M ark og Eiendom at blive ved Vedle Bye, og at ingen af de omliggende maae tilforhandle sig samme, men alene fial forblive til dennem, som ere Borgere og boesid- dende i Vedle, hvorfor de Udenbyes fial nyde betalt, hvad de derfor have givet, og igjen komme til Kronen og Byen, 1588. 15) Christian I V . Confirmation paa ovenmeldte K o ng Hanfes Skiode af 1504, D a t.

15S0. 16) Christian I V . Stadfcestelse paa B y e n s Privilegier, 1598. 17) Christian I V . Confirmation paa Kiobmcendenes Skraae i Veile, bestaaende af 32 Artikle 1605. 18) Christian I V . bevilger Vedle at hugge i deres Sko v til B y e n s Behov og Nodtorft, dog at samme af de fornemste B o r ­ gere aarlig udvises, at intet fleer til U p lig t og Skoven ikke forhugges 1606. 19) Christian I V . Confirm ation paa de tvende ovenmeldte C h ri­

stian I. Benaadning af 1450 og 1466. 20) Christian IV . Confirm ation og Fornyelse paa B y e n s gamle Privilegier, som i den Keiserlige Feidc vare spolerede og sorkomne 1635 27. M a rtii. S id e n ere B y e n s P r i­

vilegier confirmerede af alle efterfolgende Konger. See videre H ofm ans Fundaher, 1 ? E . IV . pLA. 724.

G ader og Torv. Byen er inddeelt i fire Fierdinger, og indeholder disse Gader: S h n d e r g a d e , T o r v e g a d e , N o r r e g a d e , T o n n e s e s - G a d e , F l e g b o r g - G a d e , G r o n n e g a d e , Ki r kes t r oede, M o l l e g a d e , F i s k e r g a d e , F o l d g a d e , L o u t b y g a d e , V e s t e r g a d e , nu meest ube- bygget, S n o g g a d e . B ye n s T o r v har fordum voeret Sorte-Brsdre- Klosters Kirkegaard, som endnu kiendes, naar der graves, af opkastede Dodning-Been. P a a Torvet er Brynden eller B y e n s Kilde.

Andre Pladser. A f andre Pladser omkring Byen, som ve.d N a v n opregnes, ere folgende: 1) R o s b o r g , en liden Banke sydvest for Byen, ved Aaen, som kommer fra Haraldskier, synes fordum at have voeret bebygt, med Volde omgiven og formodentlig et lidet Citadel eller en Skandse til Forsvar for O pgangen i Aaen, der sees endnu et Brhndsted, sat med Steen og tilgroet med Jord, denne Banke med et Stykke E n g omkring tilhorer Byen og bortleies aarlig. 2) B o r g e s ol d, liggende oft for Byen ved Fiordens Jndlob, der hvor Aaerne udgyde sig i Fiorden, synes og at have Haft B y g n in g og voeret med Volde og Graver befoestet, nu saaes og ploies paa denne Banke, rundt omkring er E n g - Jord og osten derfor en endnu saa kaldet H e st eh a v e ; imellem Klafteret, som nu er Raadhuset, og Borgevold, bereites i gamle D age at have gaaet en muret L o n g a n g under Jorden, som man adfiillige G ange ved G ravn in g til Brynde og B ygn in ge r har truffet paa. 3) H o l m e n er et Stykke hsit P lsielan d osten for B y e n ved Fiorden liggende i Heste- haven, hvori kan saaes ved 11 a 12 Tdr. R ü g . 4 ) J o m f r u e - G a n g e n gaaer lä n g s uden om M olle-Aaen. 5) B l e g e - H a v e n , en P la d s Vesten for B y e n hos den saakaldte Bleg-Aae, hvor m an bleger Lintsig.

8

P o rte og B ro e r. B ye n haver folgende trende P o r t e , Synder- Port, Norre-Port og Vester-Port. A f B r o e r ncevnes S y n d e r b r o e over Aaen vedSynder-Port, N s r r e b r o e overM olle-AaenadNorre-Port, M i d t - br oe over Aaen, som lober igjennem Byen, G i e d d e b r o e og S t o k b r o e eller Tyrrildherreds Broe, begge norden for Byen.

B y g n in g e r. Lye ns private B y g n in ge r ere i alt 165 Gaarde og Hufe, alle af Bindingsverk, de fleste af een, men somme af to eller tre Etager, mesten alle med Leiste, og de G am le med Gavle ud til Gaden.

P a a et P a r Hufe findes det A a rstal 1581. A f de gamle er der det Hiornehuus ved Torvet, paa venstre Haand, naar man gaaer ind i Kirke- strcrdet, det anseeligste og tillige merkvcerdigste, thi det var der, Kong Christian H . 1523 logerede hos Borgemester N ie ls Jonsson, da Han fik Raadets og Adelens Opsigelsesbrev, hvorhos er bleven anmerket, at dette H uus i sidste Jldebrand 1739 forunderligen blev sparet, da andre om- liggende B ygn in ger Vceg til Vcrg reent opbrcendte. Ester bemelte Jlde- brand ere mange smukkc B ygn in ge r opforte, saa er og bemelte gamle H uus 1764 til storste Deelen nedbrudt og ombhgt. Hver Gaard og H uus har sin Have med gode Jord- og Trcefrugter.

Kirken. Kirken, som er kalbet S t . N i c o l a i Ki r ke, holdes for at vcere meget gammel og bygt enten udi K ong Harald Blaatan d s eller snarere i Begyndelsen af Kong K n u d den S t o r e s Tid. D en har af Forstningen vceret meget liden og alene bestaaet af den mellemste og nordeste G an g, hvorimellem ere 5 Piller, men har stden T id ester anden faaet 6 grundmurede T ilb y g n in g e r; nemlig Choret, det flakke Taarn, Sacristiet, den syndre G an g, det nordre Capel og endelig det syndre eller T rin ita tis Capel, bygt 1518 af Borgemester N ie ls Jonsson, som dode 1528, og deri med sin Fam ilie har sin Begravelse. Herom vidner en Latinfi In skrip tion med Munkebogstaver under Hvcelvingen, saavelsom og en gammel Dansk Jnscription, som begge loeses i Alarm, van. '1'. ll.

p. 77. D en Latinste Jnscription er nu mesten udkalket, men har voeret fornyet as Stifterens S o n s Ssn n e so n , v . M a tth ia s Jacobceus, Liv- M edicus og Proelat i Aarhuus Domkirke, med saadan H osflrift: ln Alem oriam ioviternaio piorum avarnm Alattvias laoob n s, Alecl. üoet. su is su m p tiv u s re sta u rari eoravit X n n o 1619, 1. Alaji. D e n dünste Jnscrip­

tion er saalydende: X a r vtltor OnllL h ^rä K V X V 1 1 1 . tda er äenne Oapellv knlälromnlen Ille delliAv 'l'ret'oläitztiecl t il lott alt deäerli^ nlanll X i s lo n so n , kor sitz, sin ü n str n e , dorn, korWltlre, oe ellterl^ommerv 8leet. P aa det nordre Capels udvendige M n u r sees indmurede 23 Mennesters Hoved- Pander, som siges at vcere af henrettede Soe-Rsvere. Kirken haver ind- vendig trende Gange og fixe Räder Stole. Choret staaer ikke lige for Kirken, men midt for den nordre og middelste Gang, sra hvilken falbe tvcnde Jndgange til Choret. Dorgerichtet til den syndre C h o rs-D sr er bekostet af Raadmand M a d s Jensen Thorsen og opstafferet af Hans S o n Je n s Madsen Thorsen 1661, men til den nordre bekostet as

9

Borger Soren Thomsen Furland. P a a Altertavlen, som er gam- meldags, staae de Navne: M a h Thorsen og Anne Eindsdotter, med Aarstal 1586. M e n til en ny Altertavle er 1758 af Hr. Lorentz S t a l ­ knecht henlagt en Capital af 100 Rigsdaler. Kalk og D ifl af S o lv , stör og sterk forgyldt, forceret 1681 af Peder Jensen Hövers Arvinge. E n mindre, som Laurentius Petri 1578 paa Kirkens Bekostning har ladet giere. E n Oblat-Wfle, given 1677 af H a n s Jeremieson W olf. T o störe Messing-Lysestager, hvorpaa ü . v . og Ll. H. v . 1592. E t M essing-Fad og Sk o v l til J o rd s Paakastelse, given 1720 af M a r ia Johanne Westings.

Prcrdikestolen er bekostet 1576 af Borgemester Clemen Sorensen, men 1600 efter Casper Markdaners Befaling flyttet til det Sted, den nu staaer.

P a a tvende Troetavler fees Luthers og Melanchtons Brystbilleder. O r - gelvoerket er af 8 Stemmer. E t med Bibelfle Historier malet Pulpitur, bekostet af Oberst Schack Brokdorf til Gründet og Frue, S o p h ia Hedevig Graboe, med begges Vaabener paa. Tvende Faner, ophcengte over Ge­

neral-M ajor Christian Fursm ann, som dode 1712, 51 Aar. E n B e g r a - velse over Jorden i nordre Capel, indrettet 1704 af Oberst-Lieutenant Kay äv la M are til Agersbol, som dode 1713, hvorudi Han selv ligger med begge Fruer, Catharina Elisabet Sehested, dod 1676, og Hedvig Dorothea Buchwald, dod 1726, samt mange flere af Fam ilien. S e e H o f- m ans Fundatzer Ion»u8 IV . pux. 726. Sam m e er opstafferet 1711*) af Ritmester Johan Molderup og Frue, Catharina Elisabet ä« la M are, E t Skilderie af Provst og Sognepresten Peder Christensen Riber, som dode 1610. E t smukt Epitaphium over Borgemester H ans Knudsen Svane, som dode 1675, 65 Aar. E n Tavle over N icolaus Francisci, Hertug Ulrichs Inform ator, Canik i Rostilde og Sogneprest i Veile, dod 1642. E n Tavle over Borgemester F ind Jespersen, kaldet i den Latinste Inskription Viveentius Oaspuri, som dode i Pesten 1584, og Hustrue, Mette Nielsdotter Buch, dod 1583. E n M arm or-T avle over Provst og Sognepresten H a ns Jeremieson W olf, dod 1703, og Hustrue, Jngeborg Svane, dod 1699. E t smukt M onum ent over Borgemester J e n s Bertelsen, som dode 1631. E n Tavle over Peder Christophersen, dod 1585. E t M onum ent af M a rm o r med Kobber-Plade over tvende Borgemestere:

'9 I Inskriptionen staaer 1744 men mulig har Aarstallet paa den Tid, „Danske A tlas "

udkom, vkrret utydeligt, da det boerer Sp or af at vare opsriskrt, hvilket rim eligviis er skeet ved den Restauration, som Ritmesterens Spnnespn, Capitain P. v. Moldrup, i 1844 har ladet Begravelsen underkaste.

I samme Begravelse opbevares nu et k v i n d e l i g t L i i g , der i Oktbr. 1835 i en mumieagtig Tilstand blev fundet i en Tprvemose ved Haraldskjcrr. Dette Fund har givet Anledning til vidtlM ige og lcerde Afhandlinger (Annaler sor nord. Oldkhnd.

1836-37 S. 159-73, Hist. Tidssk. 3. B. S . 249-92, Ann. s. nord. Oldkhnd. 1842-43 S. 262— 326, Hist. Tidssk. 4. B . S . 253— 72), idet man har villet fpre det tilbage til den sjerne Oldtid og anseet det sor Liget af den norske Dronning G u n h i l d K o n g e - mo d e r , som stulde v«rr lokket herned til Danmart af Harald Blaatand under WgteflabSlpfte og derester myrdet.

10

N ie ls Lauritsen, dod 1642, og Jorgen Staalsen, dod 1679 og begges Hustrue, Anne Jensdotter, dod 1668. E t stört M onum ent over Borge- mester Clemen Sorensen, dod 1602, med begge Hustruer, Lene Christens- dotter og M are n Hansdotter og B o rn . E t Epitaphium, som den beromte Anders Sorensen Vedel har ladet opscette over sine Forceldre, Raadm and S o re n Sorensen, som dode 1671, og Cecilia Andersdotter, dod 1570.

E n Trcrtavle over Dorgemester So re n Munk, dod 1641. E n Tavle over Jesper Madsen, som dode 1584. E n Tavle over Raadm and Knud Madsen, dod 1617. E n Tavle over Peder Nielsen, Raadm and N iels Povelsens S o n , som dode 1593, opsat af Hans Soster-M and, Anders Lauridsen, Borger i Kjobenhavn. E n Tavle over Borger Peder Juel, dod 1592. E n Tavle og en Liigsteen over Severin Clemenssen, som dode 1576 og Hustrue, Mette Porses, Dorgemester Christopher Schon- n in g s i Horsens Datter, som dode 1575. Her findes og endeel Liigstene over efterfolgende: Provst og Sognepresten Henrik Erikson Pontoppidan og Hustrue, Anne Krabbe. Jom fru Magdalene Pogwisch, som dode 1609 og har givet 300 R igsd a le r til Kirken og 300 R igsdaler til Faltige.

So re n Thomsen Furland og Hustrue, Anne Jensdotter. M aren Fceveile.

Kjobmand Henrik Evald S u r h s Hustrue, dod 1752. Clemen Severinsson, Borgemester i Veile og Provst i Jellingsyssel, siden Laugmand i T o n s ­ berg, med begge Hustruer, M are n Baggesdotrer og Velb. Catharina Stangnet. Raadm and N ie ls Knudsson og tvende Hustruer. Soren Knudsen W onge, dod 1616. Herr M a d s Ryebergs B o rn , 1654. Kiob- mand Je n s Jensen W erling, dod 1711. Borger M a d s Jensen Bredal, dod 1655. E n d n u er her begraven Sognepresten, Jesper Andersen Roesteen, dod 1745. I en hvoelvet Begravelse i Norre Capel har vcrret begraven F m Ellen Arnfeld Hansdotter, som havde Haft to Mcrnd af de Juler. Kirkens B y g n in g , som var meget forfalden, undergik i Aaret 1744 en Hoved-Reparation, da den fik en ganste nh Overdeel af Tommer og T a g . I Taarnet henge tvende Klokker, den storste, kalbet T o l v - K l o k k e n , er stobt i Lybek 1633 af Anton Wise, den mindre, kalbet S k r i f t e - K l o k k e n er forst stobt 1511, siden omstobt 1710 af Friderich Keseles Kosmich, da Jeremias W o lf var Provst, C la u s S v a n e V o rse ­ mester og Je n s W erling Kirkevcerger, men atter omstobt i Kjobenhavn 1757 af Michael C a r l Troschel, da Justitzraad A n c h e r s e n var Kirkens Patron, Peder Borch Inspekteur og Henrich Su h r, Kirkevcerger. Veile Kirke har ringe Jndkomster, den tilhorer det Astronomiste T aa rn i Kjobenhavn efter Christiani V. Gavebrev af 16. Febr. 1676, og den Professor, som vcrrger for T rin ita tis Kirke, er tillige denne Kirkes Patron, men Köngen har la s voeanäi. A n n o 1436 ncevnes Johannes Nicolai, Ouralus Lcclesis?

parocbiLlis ja IVvtbel. 1493 ncevnes V o r F r u e - A l t e r i - S t . N ico la i Kirke i Veile. 1500 var Herr Jen s Bredal Capellan til H e l l i g K o r s A l t e r i Veile i vor naadige Herre Köngens Kirke. 1503 var Process imellem Loensmanden paa K o ldingh uus og Herr Anders F r iis til Haritzkier

11

om Vcergemaalet for bemelte Alter, hvilket ved en Kongelig C om m ission blev fradomt den sidste, som havde tilegnet sig Alterets G o d s og Sko v.

1542 lagde K o ng Christian H I. Renten af de Vicarier, som Veile Borgere havde stiftet i deres Sognekirke til Skale n og Skolemesters Underholding. 1560 fik Herr N ie ls Buk, Sogneprest i Veile. K o n g Frederik I I . B e v illin g at nyde Vedle Bye-Kirkes G o d s, O lu f Nielsson, Sogneprest for hannem havde Haft. I Begyndelsen af Christian I V . Regiering var Veile Kirke meget bristfceldig, men blev da ved adflillige Kongelige Benaadinger under Casper Markdaners O psigt i S ta n d sat.

Hvad Sognepresten og Capellanen i Veile sordum er tillagt, sees i H ofm ans Fund. 1. I X . äxp L ix . x. 42 I<1 1.

Skole . N u er her alene en Dansk Skole, hvortil B y e n haver en Skoleholder. M e n den Latinste Skole, som K on g Chr. I I I . efter Reformationen havde stiftet, hvortil var en Rector og en Hörer, blev med de andre smaa Skoler 1739 reduceret, og dens Jndkomster lagte til den Latinste Skole i Fredericia. Skolehuset, som er af Bindingsverk, beboes nu af Klokkeren, som tillige er Catheket. Rector var tillige Sogneprest til V in d in g og Horeren D e gn i Veile og V in d in g.

Hospitalet. Hospitalet er stiftet af K on g Christian I II . , som til dets Underholding lagde Konge-Tienderne af endeel So g n e paa Landet, og gav derpaa sin Fundatz 1558, 16. Dec., hvilken af K o n g Christian

I V . 1635 blev confirmeret. Hospitalets B y g n in g var for Bindingsverk, forfalden og saare bristfeldig, men er i Aaret 1765 nye opbhgt af G rundm uur til 20 Lemmer og Hospitalsforstanderen, indviet 1766 af Biflop Bloch. O m Hospitalets Jndkomster see Hofm ans Fundaßer 1.

I V . p 732. 746 1'. X . L x p . k ip p . p. S . 12.

Klafteret. I de catholste Tider var her i Veile et S o r t e b r o d r e - K l os t er af Dominicaner-Orden, hvilket S l a g s M unke ellers kaldede sig Prcrdikebrodre. Dette Kloster siges at vcere anlagt i eller kort efter det A a r 1227. B y g n in g e n fial have varet stör og anseelig, og Klosterets Kirkegaard var, hvor B h e n s T orv nu er. Klosteret havde en P r i o r til Forstander og var ved M a g t til i Reformations-Tiden, da det begyndte at forfalde og künde ikke vedligeholdes, hvorfor Brodrene forlobe K lo ­ steret, og Kong Frederik 1. lod i Aaret 1529 Je n s H va s annamme det, efter Jnventarium over de T in g , som endda fandtes derudi, der iblant var en Monstrantz. et S o lv -K o rs , 8 Kalke, 12 P a r Messekloeder, 10 Kobber-Gryder, med videre. 1531 finge Borgemester, Raad og M e n ig - hed i Veile Kong Frederik I. Gave-Brev paa Sortebrodre-Kloster i deres B y e med G aard s-R u m og Have-Rum, anseende, at det nu stander ode og Brodrene, som der inde vare, have det forladet, at have, nyde, bruge og beholde til B y e n s G avn, Nytte og behov, dog forbeholdt Köngen sig selv de to Humlegaarde og det Troehuus derhos, samt Teglgaarden, og hvis Boflab og Klenodie i Klostret er, med saa stiel, at de stal foerdig- gjore et beqvemt H uus i Klosteret med gode Stuer og Kamre, hvor

12

Longen og D ro nnin ge n künde habe Vcrrelse naar de did komme. 1535 undte og gav Kong Christian U I. Borgerne i Veile for deres villig og tro Tieneste, de to Humlegaarde og Kaalgaarde, som ligge Vesten ved Klosteret samt Teglgaarden, som tilforn Horde til Sortebrodre-Kloster, at have, nyde, bruge og beholde for en fri B y e n s Eiendom til cevig Tid. E n af de sidste Munke i Klosteret ved N a vn N iels Bredal, blev tilbage, hvilken efter Reformationen blev beskikket til Skolemester i Veile.

R aadh uus. Det gamle R aadhuus i Veile afbrcendte 1530, hvorfore, da K o ng Frederik 1. Aaret derefter flienkede Sortebrodre-Kloster til B y e n s Nytte, blev et af dets beste Bygninger, som formodentlig var KlosteretS Kirke, anvendt og indrettet til et nyt R aadhuus for Byen. B ygn in ge n er gammeldags Grundm uur, 1^ Alen tyk, 27 Alne lang, 12H Alne bred, 10 Alne hoi til Taget, tvende Etager, hvoraf den underste ermedHvoel- vinger, staaende paa fire Piller, deri er indrettet: Raadstue, Sprotte - Kammer og to Arrest-Kamre; i den overste Etage er M agazin -Loft og M underings-K am m er for den i Byen indqvarterede Esqvadron Dragoner.

Ved den syndre Ende er et hoit, plat T aa rn af tyk Grundmuur, som ogsaa er en Levning af Klosterkirken, der i er og et Arrest-Kammer, og oven i Taarnet er et Seirverk, samt en stör Klvkke, kaldet Sto rm - KlokkkN, hvorpaa lceses: Idv8US U sria vxito vivus voco moitaos, og der- under endeel stobte Figurer, som forestille Christi Levnets Historie, llden paa Taarnet Hanger en anden liden Klokke, som kaldes Ti-Klokken, hvor- med daglig ringes Klokken T i og ved mange andre Leiligheder. Syn den ved Taarnet er endnu et Stykke grundmuret Huus, 13 Alne lang, ind­

rettet til en V a g t eller Oorxs äe Oaiäs. Efter Resenii Tegning over Veile, har her fordum paa Torvet vceret et aparte Tingh uu s, h vorB ye- Tinget holdtes, medens B y e n havde Borgemester og Raad. M e n nu holdes Bytings-Retten paa Raadstuen, hvor ogsaa nu om Fredagen Herreds-Tinget for N o rvan gs og Tyrild-Herreder holdes.

Dvrighed og TEmdedsmoend. B y e n s M agistrat har tilforn vceret tvende Borgemestere og fire Raadmcend, men siden Forandringen siede med de smaa Kiobsteder efter den Kongelige Forordning af 28. Jan.

1682 har her ikkun vceret en Byfoged. som tillige er Herredsfoged i N o rva n gs- og Tyrild-Herreder, og en Byeflriver, som tillige er Herreds- siriver. A f andre Kongelige Betiente er her en Postmester, som tillige er Tolder, samt en Veier og M aaler.

Jndbyggere. Jndbyggernes T a l blev i Pesten 1584 meget formindstet, dog langt mere siden de Keiserliges Jndfald 1627, thi efter Skatte- Registern? vare her 1626 258 Familier, A n n o 1637 ikkun 182, A nn o 1700 alene 125, men 1750, 142. N u regneS her, foruden en Esqvadron Dragoner, at vcere omtrent 154 Familier, af 600 Sicele over 12 Aar.

Foruden dem, som leve af Pension eller egne M idler, findes her Geist- lige: Sognepresten, den Residerende Capellan, som tillige er Hospitals- Prest, en personel Capellan, en Klokker og Catechet, en Skoleholder.

13

Dvrighed og Betiente: E n Byfoged, en Byfiriver, en Postmester og Tolder, en Veier og M aaler, en Hospitals-Forstander, en Procurator.

P riviligerede: 1 Apoteker, 1 Chirurgus, 2 Farvere, 1 Giestgivere, 4 Kiobmcend. Kunstnere: 1 Skildrer, 1 M aler, 2 Guldsmede. A f H and- verkere ere her 6 sluttede Laug, nem lig: Handstemager-, Skrceder-, Sk o - mager-, Smede-, Vvgnmcrnd- og Fister-Lauget. D e ovrige Handverkere ere:

Vagere . . . 3- P a ry k m a g e r... 1

Felberedere...3 Pottemagere... 2

Glarmester 1 S a d e lm a g e r e ...2

G j o r t le r e ... .. 2 Snedkere . . . 3

Hattemager . . . 1 Tegelbrcender... l K obbersm ed...1 Tommermcend. . . 3

M u u r m e s te r e ... 4

Foruden Handverkerne bestaaer Borgernes Ncering meest i Agerdyrk- ning, thi ncrsten hver M a n d er tillige Avlsm and. V y e n s Marker bestaae af 124 Eiendomme af Agerland; i hver kan saaes 4 a 5 Tsnder Sced, hvorefter avles 8 a 10 Fold, ligesvm Io rd e n dyrkes vel til. T i l hver Eiendom Hörer 4 Engstister, hvorpaa avles 6, 7, 8 a 10 Lces Hoe. Desuden har B y e n 75 Enghaver og Toste, hvori saaes 41 Tender Sced og avles 168 Lces Hoe. Leget M ark er forceret til B ye n af K o ng H an s imod en liden aarlig Afgift, og 1504 solgde samme Konge til Bye n Rom sgaarden og dens Eiendome. B y e n s Jorde strekke sig norden Bye n x M i i l og synden 2 M ii l. M ed B y e n s Sk o v fiede 1728 den Forandring, at den mistede U d viisn in gs-R e t, fordi de havde for- hugget Skovene, og maatte derforuden baade da og siden 1734 give anseelige Skovbeder og selv lenne en Skovfoged. Soeben er mest R ü g , B h g, Havre, Boghvede, Erter, Vikker, noget Hvede og Her. D a her daglig falder stör Passage igjenem Veile til hele Jylland, behoves et stört V ognm ands-Laug og Agerdyrkere, men at de andre Handverksfolk tillige give sig af med A v lin g , synes at vcere dem til storre Tab og Skade end Fordeel.

Ladegaarden havde K ong Frederik n . 1572 folgt til Veile Bye, dog med In d le sn in g s -R e t; samme havde B ye n i B r u g indtil 1718, da den blev udlagt til Rytter-Kobler, men da Ryttergodset nu ved Auction er bortsolgt, er denne Eiendom kiobt af Peder Terkelsen, som har bygt en G aard derpaa, k a l d e t P e d e r s h o l m , og dertil kiobt detmeste a fV ilstru p Bye i Skibet S o g n . A nn o 1504 bevilgede K ong H a n s N ie ls Ion se n, Raadm and i Vedle, H a n s kicrre Husfrue Kirstine og et deres B a rn , paa Livstid at beholde Kobelmade E n g , som strekker sig i Dster til W im elshei, i Bester til R o sb org Vase, i Syder til Skoven og i N or til Aaen, hvoraf de aarlig stal give til Ladegaarden en halv Tende S m e r. 1539 og 1542 finge N ie ls Io n se n s B ern , nemlig O lu f Nielsen, Sogneprest i Veile, M a d s Nielsen, Borgemester i Veile, og deres Syster, Kan ne Sveders, for dem og deres B e rn paa Livstid Stadfcrstelse af Christian

14

I I I . paa samme E n g for bemelte Afgift til Kronens Ladegaard. 1530 fik Je n s Andersen, Borger i Veile, Frederik 1. Brev at Hans loengst levende B a rn maa og flal have, nyde og beholde Kronens Gods, Lade­

gaard og Wedthugmark i H olm ids Herred ved Veile.

Hnmlehaver. Forend Veile fik saa megen A v lin g og Agerbrug, har her baade uden og inden Byen, saavel paa Lildbierg, synden Bye n , som under Hoibed og andensteos norden omkring Ryen vceret en stör Mcengde Humlegaarde, men nu findes der ikke een. Klo- steret havde alene tvende Humle-Haver, som Christian i l l . 1535 flienkede B yen. E n Grundtaxt-Forretning af 1682 viser, at her i den Tid endda har vceret 95 Hnmlehaver, og ventelig har der i celdre Tider vceret flere.*) D e Hnmlehaver, som anmerkes paa B y e n s Grundtegning, vise alene Pladsene, hvor nogle af dem fordum have ligget. M a n holder for, at det var nyttigt, om Humleplantningen, som Egnen er saa vel stikket til, blev igjen sat i D rift, allerhelst da de forh^n dertil brugte Jorde gierne künde undvceres fra Korn- og Hoe-Avlingen.

Teglverk. F ra gamle Tider af har synden ved Byen vceret anlagt en Teglovn, som tilhorde Sortebrodre-Kloster men da Munkene forlobe Älosteret, kom den med samtlig Klosterets Eiendom i Köngens Vcere.

1532 bevilgede Frederik 1. Herr O ve Lunge Teglgaarden uden for Veile i to Aar. M e n 1535 stienkede Christian m . Borgerne i Veile Tegl­

gaarden for en sri B y e n s Eiendom. Her er vel en Teglbrcrnder, men Teglovnen bruges lidet, omendstjsndt her er Leer i Overflsdighed og Skove i Nörvcerelsen. Det er besonderligt, at Jndvaanerne ikke betiene sig af saadan god Leilighed og lade brende Steen, baade til Forhandling og til at bygge G rundm uur i sieden for Bindingsverk. D e Muursteene, som Hospitalet er bygt med, ere fra Leerbek, som ligger en halv M i i l fra Byen, og bedre veed at benytte sig af saadan Fordert.

H andel og S e ila d s . Veile B y e er ganfle vel situeret til njob- mands-Handel, saavel fra Landsiderne som formedelst den dertil over tre M ile fra Beltet indgaaende störe og fuldkomne Fiord, hvis D h b kan tage de storste Skibe indtil paa 1^ Fierdingveis ncrr Byen, hvor de maa ankre og ved smaa Baade udlosse Varerne og indtage Ladning; thi ncermere kan de ikke komme, formedelst Fiordens Tilstoppelse, som er en stör H indring for Handelens Drift, men künde med maadelig Bekostning ved en Mudderpram og et Bolverks oprettelse afhielpes, om Jndbyg-

.') DetLe synes ogsaa at fremgaae af A re n t B e r n s e n s berMteVoerk: „DanmarLis oc Norges Fructbar Herlighed" (Kbh. 1656); thi heri stges, at Veile „hafver paa de trende Sider bpye oc med Stou begrode lhstige Bierge, hvilke gi^re Byen syn- derlig angenem, oc des omliggende MarcL til H u m l e H a w e r saa bequem, at Borgerstabet derved med Humle (foruden anden Landferts Vare) en temmelig Hand- toering bruge. Huilcke oc formedelst Weile-Fiord, som til Byen gipr bequem Jnd- seigling oc der hos en god Haffn. sig vide vel til S,ses at bruge oc paa atskillige fremmede Steder deris Vare at forhandle."

15

gerne havde Formue dertil. T i l at bestride Omkostningerne, künde til Canalpenge paaleggeD en taalelig Afgift paa visse A a r af alle ud- og indgaaende Skibe og Varer, som igjen vilde vindes ved Segladsens og Handelens Opkomst. D a faa Kjobmcend, her ere, handle med Lan- dets Producter og tilfore Indvaanerne og Landmanden de fornodne T in g . M e n Handelen her, ligesom i andre Kisbsteder, scettes aldeles tilbage formedelst Bissekrcrmmere, Haderslev-Haarqvinder og Landprangere, hvilke tilsnige sig Handelen imod B y e n s Privilegier. F o r ncervcerende T id har Bye n tvende maadelige Fartoier, hvilke dog maa ligge i Vinter-H avn ved Tirsbek en halv M i i l fra Byen. Segladsen er niest med Korn, M a lt og fede Varer til Norge, hvorfra de tage Tsmmerlast, Je rn og tor Fisk tilbage, ligesom fra Kjobenhavn tages V iin , Thee, Porcellain, Specerier, Serbe, G la s med videre. T il B y e n s og Handelens Ophielp- ning vilde det altsaa vcere fornodent, at Fiorden blev renset og en god H avn eller C anal til Jndsegling indrettet, Landprang og Sn igh a n d e l affkaffet, og endelig Veiene omkring Byen forbedrede og istand satte.

Fisierie. Fisteriet i Fiorden og Aaerne heromkring hielper meget til Jndvaanernes lette Fode. Her fanges nogle Lax, men flere störe Dreder. D e n bedste Fängst er Torsi, V a ar- og H ost-Sild, Flyndre, Plceder, Makrel, Horngivere, smaa A a l og Aalqvabber, et S l a g s smaa S ild , kaldet Rager, M u slin g e r eller Skielfist, Rceger eller Kroker, H v il- linger, Krabber, Stenbidere, Krebs og undertiden Stö r, nogle Giedder og Aborrer i Aaerne. Lax- og Drred-Fisteriet i Aaen, en halv Fier- dingvei uden for Veile, Horde fordum Nongen til og blev bortfcestet for aarlig Afgift, saaledes findes, at Amtmanden i Kolding, Otto Bilde, 1675 paa Köngens vegne bortfeestede Drtefangsten ved Veile, som Borge- mester H ans S v a n e i Feeste havde Haft, til Commissarius N icolai Nissen til Leerbek, imod at Han flulde holde Tinggaarden vedlige og svare den scedvanlige Afgift. Dette Fisierie og det derhos staaende Fisierhuus blev 1744 af Christian V I. bortsolgt tilligemed Leerbek Gaard og G ods.

Fisierlaugets B o g i Veile er begyndt 1512 og afflreven med gammel- dags Skrift.

M - lle n . Veile M olle er meget gammel og noevnes i Documenter af 1339. A nn o 1547 pantsatte Christian m . Kronens M olle i Veile til J v a r Lunge for 200 Jochims Daler, og 1557 fik D ro n n in g Dorothea Köngens Brev at maatte indlose Veile M olle med B ro h o l Fisierie, Humlehaver og al anden sin Rente og Tilliggelse, for bemelte Sum m a . Denne M olle holdes for en af de bedste i Egnen, og maler tillige for nogle Landsbyer. D e n har tvende Ovcerne, en til M a lt og G ryn, en til R ü g og en Sigte. D e n skalier til Köngen for Molleflyld af 21 Tdr.

2 Skpr. Hartkorn og for Fisieriet og Drtefangst 2 Tdr. 1 Skp . M olle- Aaen, som dritter den, har sin Udspring af Faarup-Soe. Gangbroen over Aaen formerer Stiborer og Vand-Karm ind under Molle-Hjulene.

16

Aaerne. Ved Veile samles fire Aaer eller Strom m e, som som under syndre Broe flhde med en sterk Fart ud i Fiorden. Tre af dem har deres Oprindelse fra En gelsh o lm s So e og lobe i adfkillige Bugter omkring inden de samles, drivende endeel fkionne M öller og Verker. D en fierde har sin Begyndelse fra Faarup Soe, gaaer ogsaa i mange Bugter og driver endeel Möller, indtil den kommer imod Veile, hvor den strax norden ved B ye n er opstemmet ved 4 Stiborer og ved en udgravet Arm lober ned osten forbi Byen og driver Veile Molle, hvilken Arm midt for Byen giver et Udlob fra sig igjennem Byen, som kalbes M idtbroe-Aae og flyder ud i den störe A a ved Synderbroe. Resenius navngiver ved Veile disse fire Aaer, H o l m e - A a e , G a m m e l - A a e , B l e g - A a e og M o l l e - A a e .

K ild e r. Foruden B y e n s K i l d e eller den störe Brhnd paaTorvet ere ved Veile bekiendte S v e r p o t - K i l d e synden og C l a u s e s - K i l d e norden Byen, hvilke have deres Udspring af Skovbankerne, og opvelde med scerdeles klart, sundt og velsmagende B and .

Consum ption. B y e n s Consum ption var i Aaret1758: 2,405 R ig s - daler, 1761: 2115 Rigsdaler, 1764: 2005 og 1767: 2220 Rigsdaler.

M arkeder. A f aarlige Markeder holdes her: D en 22. A p ril Heste- og Dvoegmarked. D en 2. M a j i med Hefte, Dvceg og Kramvarer. D en 12. J u n ii Kramvarer. D en 26. Sept. med Hefte og Dvoeg. D e n 30.

Oct. med Kramvarer. Torvedag stulde her holdes hver O n sd ag, men steer ikke altid, formedelst de flette Veie omkring Byen.

V 1 1 L s

<//^ ^ ^//<-

' < . H 5 5 / ? ^ ^ 7 / 1 5 6 ^ .

!. 8^o1vQ.

>. lorvöt.

^ 1'orve Li^näon.

. ^Islleii.

. Alslle-Oaäe.

M ra g

til

Beile Byes Historie i det 17de Aarhundrede

. ved

I . I . A . W o r s a a e , 6saä. pdilc,8.*)

Beile B y og O m egn under de keiserlige Tropper 1627— 1629.

Efterat Veile B y i det sextende Aarhundrede tre Gange (1523,1530 og 1595) ved svcerc Ildebrande, og een G a n g (1584) ved en heftig Pest, havde mistet en stör Deel af sin Beistand og Folkemcengde, truedes den i Begyndelsen af det syttcnde med at beroves adstillige betydelige Marker og Skove.

P a a Thyrsbek boede den mcegtige Adelsmand J v e r L a n g e , med hvem heftige Stridigheder om Skjellet meüem Veile og Bredballe Marker allerede tidligt vare opstaaede. 1559 og 1563 ansattes vel kongelige Commissairer for at standse Uenigheden, men de bragte det ikke til V i - dere end at begge Parter vilde vente, indtil Köngen selv kom til Stedet og künde afgjore Trcetten. Omtrent A ar 1600 bragtes S a g e n alter paa Bane, og Striden fortes nu med saadan Hidsighed, at Jver Lange endog

> Antikvaren Etatsraad J e n s J a c o b A s m ü s s e n W o r s a a e er spdt i V e i l e den 14de M arts 1821. hvor bans Fader Var Aintsforvalter. Han blev Student fra Borgerdydsstolen i Kjpbenhavn 1838 og fik allerede 1842 offenttlig Understpttelse til at foretage en antitvarisk Reise i Sverrig og Norge, ligesom Han senere paa samme Maade har bereist Tydsttand. Schweiz. England, Skotland, Ir la n d og Frankrig. I 1847 blev Han Inspektor og 1861 Direktor for de antikvariste M in- desmoerter i Danmark; Han er tilliqe Inspektor ved de danfleKongers kronologiske Säm ling paa )-tosenborg samt Docenl i de nordifle Oldsager ved Universitetet med Titel af Professor. — De her meddeelte historifle Oplysninger har Han strevet i en Alder af hvist 20 Aar til ..Historist Tidsskrift" >2. B. 1841^. To Aar senere ud- kom Hans af Trykkefrihedsselflabet udgivne Skrift „Danmarks Oldtid, oplyst ved Oldsager og Gravhpie", der blev oversat paa 2,ydst og Engelfl. S in derved er- hvervede Anscelse har Han forpget ved en belydelig Roekkx,. senere Skrifter af videnskabeligt Jndbold. Worsaae har bekcempet og grundig modbeviist den af N.

M. Petersen fremsalte Hypothese, at det foran n«vnte, i en Mose ved Stibet fundne Liig skulde vcere den Zamle norste Dronning Gunhilds.

18

med M a g t lod brhde Fcrngflet i Veile for deraf at udtage en af sine Fifiere. Endelig fluttedes et F o rlig ved en Com m ission 1601, og A lt hvad der dar passeret mellem begge Parter flulde v«re glemt. P a a samme T id Var den bekjendte C a s p a r M a r k d a n n e r til So gaard Lehnsmand paa Koldinghuus. H an dar ikke günstig stemt mod Borgerne i Veile, og forbod dem forst i nogle Aar at bruge deres Skove, üben med betydelige Jnbstrcrnkninger, hvorfor ogsaa en af de to Borgemestre, den brave C l e m e n s S o r e n s e n V e d e l , i Aaret 1606 maatte reise oder til Kjobenhavn, og fiaffede da B ye n de tabte Rettigheder tilbage.

Nepppe Var imidlertid bette bragt i Orden, for der paa den anden S id e afBhen reiste sig et Uveir, som lod til at kunne faae farlige Folger.

I mange A a r havde Bsnderne fra Svin h olt, hvis Eiendomme stodte tat op til Beile sondre Mark, der ogsaa kaldes L ö g e t M a r k , foruroliget Hyrderne fra Veile, der vogtede Ovceget paa bette Ste d ; ja de havde endogsaa anfaldet dem med Oxer og andre fiarpe Vaaben, saaret nogle af dem og jaget dem paa Flugt. S o m Grunde herfor angave Bonderne, at Löget S k o v og M a rk tilhorte dem fra «ldgammel Tid, og at de vilde forsvare deres lovlige Ret, hvad det end stulde koste. Bonderne fik vel C aspar Markdanner til at tage deres P a rti i den vidtlsftige Proces, som var en Folge af bisse Voldsomheder; men en Commission, be- staaende, foruden Lehnsmanden, af Knud Brahe til Engelsholm , Erik Lunge til Stougaard og Jens Mogensen til S in d in g g a a rd ,' tildomte Veile B y Löget S k o v og M a rk A n n o 1607 d. 21. August.

F ra den T id af levede Veile Borgers mange A ar i Fred med deres Naboer, og nagtet C aspar Markdanner, som vi ovenfor have seet, en- gang sagte at stille Byen ved en Deel af dens Eiendomme, regnede Han det dog ikke Borgemestrene til Last, at de havde staaet Ham imod og for- svaret deres Frihed. H an synes tvertimod i senere T id at have sorget endeel for B y e n s Bedste, og gavnede den ved Anordninger om Begra- velser, Stolestader i Kirken, Faltiges Despiisning i Hospitalet osv., saa at Hans Embedstid i det Hele var heldbringende for Veile.

D e 20 heldige Aar, som ncermest gik forud for de sjendtlige Trop- pers Ankomst, befordrede ogsaa meget B y e n s Velstand, men tillige Overdaadigheden. Denne viste sig iscer ved Brylluperne, der i den T id noesten beständigen holdtes paa Raadhuset, og Borgemestrene og Raad- mcendene fandt bet derfor nodvendigt at gjore adstillige Jndfircrnkninger deri. Saaledes vedtoges 1620, „at In g e n maatte o p s l a a e T a p e t e r o d e r B o r d e n e , men alene D u g e " , dog der, hvor Brudgom m en og Brüden stulde sidde, maatte det ikke formenes at opslaae et s l a m s k S e n g e k l c e d e eller Andet og for Bordenden efter Leilighed om der vare

„Adelsfolk" tilstede.

I «ldre T id vare Husene i Veile temmelig stet byggede og oste toekkede med S t r a a ; at bette var Gründen til de for B y e n saa odelceggende Jldebrande, havde Lehnsmcendene og Borgemestrene allerede tidlig indseet