Veils vssfk er clownlos^si S l s e g ls l o k s k s f n s s v ib l i o t s k M ^ / § / d / 'L ^ s / '/ 7 S § F / W I - " 1/ - Ä

Veils vssfk er clownlos^si

S l s e g l s l o k s k s f n s s v i b l i o t s k

M ^ / § / d / 'L ^ s / '/ 7 S § F / W I - " 1/ - Ä

3>ssgi8for'sk6M68 6>d1ioi6k sc sn clsl 3l focscimgsci viZ-O sum si-k, 31ssgi Li V3i3. v s l

" s l 8psc>3>- d>d1>ol6t< mscj v^cksc, clsc 6c 63 cls! 3l voc68 1s6ll68 kuliucscv, dlscicli 33cl6i oml3il63cl6 8ls6gl3-, I

K

I- og P6>'8033l1l>3i0>'i6.

8>ssgi3fo>'3l<6M68 3>b1>0l6t<:

1ii1p://b>d1>oi6><.cj>3-cl33M3c>c.cIt<

I^o>'63>3g63 v ^ -v s ^ m s c k , 31s6gi 8- O sts:

www.3l36g1ogcl3l3.cl > <

ösmW^/c, sk d/d//oks/tsk /nckskio/c/s^ vss/^cs^ b sc/s msck 0 9 uc/sn 09/isi/SM k. -Vs^ c/sk c/^s/s^ s/9 c»m ss/ck^s k?»/o^ opkisi/s-Mkks/? uci/sdsk, /css c/ll kn'k c/oivn/osc/s 0 9 sn v sn c/s PO^-k//s/?.

kVs^ c/sk c/^s/s^ §/9 om so m omkskksk sk opkrsi/s/^sk, c/sk i//9k/9k sk i/ss/^s

opmM^ktsom p s , sk PO^-k/kss /tun k/k w /

k

^ vek

O ! l i L e 5 i l i W M § B isa e tte lsc .

ved

Stiftamtmand og Kammerherre,

R id d e r og D am ieb rog em an d ,

Hans Vilh. Cederteld -e Simonsens

Biscettelse i S t. Knuds Kirke i Odense

den iS M ai 1836.

Trust ho« E . H e mp «l i Odense.

a f

S t i f t s p r o v s t S . R. V r r w c d ,

Soquepraft til St. Knuds Kirke i Odense.

d ')

S a l . Ordspr. X . 7.

„Den Retfikrdige- Ihukommelse bliver i Velsignelse."

A e t er en a lv o rlig , en veem odsfuld T im e christne M ed- borgere! som her forsam ler en S o rg e ffa re , saa ta lrig , saa blandet a f fo rflje llig e Stcen d er, som denne H elligdom , cervcrrdig ved T Eld e og O ld tid sm in d e r, ikkun sjelden saae inden sine M u re . — Je g sig e r: det er en a lv o rlig , en veem odsfuld T im e , som her forsam ler o s ; th i den m in­

der os jo saa stcerkt og saa levende om det T a b , v i n y s have lid t, om T ab e t a f en fand Hcedersm and — en M a n d , der ikke blot v a r h crd re t, men tillig e hw dervcerdig, der ikke blot indtog en hoi, en udmcerket P la d s i S am fu n d e t, men der indtog den med Z E re , — en M a n d , d e r, hoiag- tet i L iv e t, savnes ved sin D o d , lcenge v il savnes i den vide K re b s , o vcr hvilken Hans Virksomhed strakte sig , — en M an d , h vis M inde lcrnge v il bevares og hoit holdes i 2 E re i Tu sin d ers taknem lige E rin d rin g . H v o r riig Anledning finde v i da ikke ved denne Le ilig h c d , t il at m in d e s, t il at fände den vise S a lo m o s O r d : „den R c t- ftrrd ig es Ihukom m else b live r i V e lsig n clsc!"

D e t er den samme V iism a n d , som paa et andet S te d

i sine heilige S k rifte r udtalte den San d h ed , at a l jo rd istH cr- lig h cd , a l jordijk Glcede og Lykke er forfcengelig — en S a n d ­ hed, hvorom en S tu n d som den ncrrvcerende visse lig ogsaa levende m aa minde o s. M en idet Han u dtalte de O rd : den R etfcerdiges Jhukom m else b live r i D elsignelse, da erkjendtc Han jo derved tillig e , at der er N o g et, der er bedre og vorig ere end denne jordiske H erlig hed , end a l jo rdist G lce- de og Lykke, at der er N oget, som ikke svinder med den­

ne jordiste T ilv c e re lse , men som strcrkker sig ud over D od og G r a v , ind i Evighedens E g n e ; og det er t il denne S an d h ed , at v i i en S tu n d , som den ncervcercnde v ille stotte o s, det er ved Lv e rb e v iisn in g c n om den, at v i v ille forsoge, a t tröste og o plive os.

O ! selv de M ennester, h v is B e i fa ld t ubemcrrket her- n ed cn , h vis L iv hcnrandt i Ringhed og D unkelded, selv de ihukommes jo a f deres Ncerm estc, ogsaa n a a r D odens H aan d h ar berort dem og de ere gjemte i G ra ve n s stille B o lig ; og h vis deres L iv har vceret helliget t il P lig te n s og det G odes U do velse, da ihukommes de ester deres D od med Agtelse og K jerlig h ed a f dem, der kjendte dem.

— H vo r meget mere endnu er dette T ilfte ld e t med de M enncster, som i Liv e t stode hoit iblan dt deres B ro d re , h v is S tillin g v a r forbunden med M a g t og M yndighed, h v is V irkckreds v a r u d strakt, h vis Jn d flyd else v a r stör!

R a a r deres B irk e n h ar vceret hvad den burde vcere, n aar deres L iv h ar vceret helliget t il en tro lig , en sam vittig- hedsfuld Udovelse a f deres vigtige K a ld , hvor meget stcer- kere og lcengere m indes da ikke deres N avne med Velsig- nelse a f den taknem lige E ftc rflc e g t! og derfor fole v i i

7

denne S tu n d saa levende det B etyd n in g sfu ld e i hine V iis - mandens O rd : den R etfcrrd ig es Jhukom m else b live r i V e l- signelse; derfor mene v i, med saa stör F e ie a t kunne an- vende dem paa vo r Aft>ode.

Allerede tid lig , allerede i den A ld e r, der saa a t sige danner G rcendselinien im ellem Ungdomm cns og M anddom - m ens A a r, satte Fo rsyn et Ham i en S t illin g , der v a r ophoiet, kalbte Hans Konge Ham t il en P o s t, der v a r forbunden med M a g t og M yn d ig h ed , t il en V irkekred s, der v a r udstrakt og in d flyd e lse srig . D og Han blendedes ikke a f Hoihedens udvortes G la n d s , sin H arder byggede Han paa en lan g t sandere og sikkrere, en lan g t fastere og varig ere G ru nd vo ld — p aa de Ham anbetroede Em - beders varrdige Fo re lse . Redelighed og Upartisthed vare fremstikkende T ra rk i Hans C h aracter — D y d c r, der selv i P riv a tliv e ts Dunkelhed pryde M cnnestet, men som b live et endnu nodvendigere og stjonnere Sm ykke fo r den M a n d , som indtager en udmarrket P la d s i S am fu n d e t, i h vis H aand M an g es Vee og V e l er la g t og paa hvem derfor ogsaa M anges S in e Vogte. Levende Fo lelse fo r Sandhed og R c t styrede Hans H andlem aade paa de P o ­ ste r, Han bcklcrdte, bragte Ham t il a t haandharve R e t- sirrdigheden »den P erso ns Anscelse, »den at lade sig boie a f G unst og Venstab, uden at lade sig hcn rive a f de Li- denstaber, der desvarrre saa oste ikke b live uden sorgelig og uvcrrdig Jn d flyd e lse paa M ennestcnes H an d lin g e r og der ere dobbelt fa rlig e og fordcervelige hos M ag thaveren . S t ille og fo rd rin g s fri, fje rn fta a l B r a m , a l Forfarnge- lighed og G lim rcsyg e henrandt Hans V a n d e l, den v a r

helliget t il en s tille , men re d e lig , sam vittighedsfuld og nid kjer Udovelse a f Hans K a ld , t il en standhaftig , en n trcrtte lig Bestrcebelse, fo r at ftemme Hans M edborgeres fände V r l. D e T im e r , der levnedes Ham fra Hans mange K a ld sfo rre tn in g e r, dem helligede Han en elsket F a ­ m ilie , der fortjente vg paaffjonnede Hans O m h u , gjen- gjeldte den med O m hed. O ste indfandt Han sig i H er- re n s H u u s , oste dvaelede Han i A ndagtens Fo rsam lin g e r, denne H elligdom saae Ham oste inden sine M u re . H e r ydmygede Han sig i S tilh e d fo r den G u d , fra hvem a l M a g t og M yndighed e r , her oploftede Han i B o n og Paakald else sin S jc r l t il sin G ud og S k a b e r, her samlede Han S ty rk e , t il a t opfylde sit besvcerlige K a ld . V ille v i n n korteligen flild re den hedengangne H cedersm and, da kunne v i sam m enfatte vo r S k ild rin g i de fa a og sim ple, men b etyd ning sfulde, indholdsrige O r d : Han v a r sine M edborgeres fände V en — sin Konges troe M an d — sin Fa m ilie ö omme F a d e r — sin G u d s vprigtige T ilb e - der.

H eld D e n , der kan tage et saadant Efterm aele med s ig , et saadant fo rtje n t og alm indeligt Efterm cele! th i jeg er fo rvisset om, a t der er ikke Ee n i denne hele ta l- rig e F o rsa m lin g , som ikke i sit H je rte sander h iin S k il­

d rin g , istemm cr Hunt V id n esb yrd . H eld D e n , paa h vis K iste de Efterleven d e lcegge en saadan H crd erskran d s, en saadan K ra n d s a f varig e K jcerm in d cr og Evighcdsblom - ste r! paa Ham passe v isfe lig den hcllige V iism an d s O rd : den R etstrrd ig e s Jhukom inelse b live r i Velsignelse.

O g vo r Hedcngangnes Jhukom m else b live r i Velsig-

y nelse ikke blot ib lan d t Hans N cerm este, ikke blot ib lan d t dem , der ved N atu ren og B lo d c ts B a a n d vare saa ncrr forbundne med H am , ikke blot ib lan d t dem, der fo r O ie - blikket stode i Em beds- og Vensiabs-Forhold t il Ham, ikke blot ib lan d t den P ro vin d ses Jn d v a a n e re , over hvilken Hans Virksomhed senest strakte sig, men ligesom den S o rg , der i denne S tu n d fy ld e r vore S jc r le , u d tale r sig fta vore Lceber, ligesom den sikkert sinder G jen klan g p aa Lo l­

lan d s jevne frugtbare S le tte r o g , n a a r Sorgebudskabet naaer derhen, im cllem N orges hoie, darfke M elde, saaledes ere v i forvissede o m , at de Eg e n ffab e r, de D y d e r, som gjorde Ham kjer og cervcerdig fo r o s, a t de ogsaa i hine E g n e , hvilke Han helligede sin faureste Ungdoms og M an - d o m s-K ra ft, have erhvervet og befasstet Ham et v a rig t M in d e , at ogsaa der den R e tftrrd ig e s Jhukom m else b li- ve r i Velsignelse.

D it M inde hensovede L E d lin g ! le ve r da ib lan d t tak- nemmelige M ed borgere, h vis fände V en D u v a r , h v is fände V e l D u , med T ilsid csirtte lse a f egen Beqvem m elig- hed, ufortroden strcebte at fremme og b eftrste, h v is R e t- tigheder vare D ig hellig e, uden at D u spurgte om S ta n d og R an g og udvortes F o rh o ld , lig e tilgjcengelig fo r E n - h ve r, hvad enten Han v a r hoi e ller la v , riig e lle r fa ttig , lige redebon, t il at gavne og glcede E n h v e r, hvo r det stod i D in M a g t. D og jo m rrm ere D u v a r kjendt, des mere vandt D u ogsaa i Omdomme. M ed fo rtrin - lig H oiagtclse og K ierlig h e d m indes D u derfor a f dem, med hvilke D n stod i ncrrm ere Em bed sforhold, dem, der daglig vare V id n er t il D in u trcrttelige Arbcidsomhed og

Dirksom hed, D m stroenge O rd en og N oiagtighed, D in ri- ge Erfaren h ed og Jn d s ig t, D in redelige U partijkhed , D in urokkelige Vedholdenhed ved hvad D u engang havde er- kjendt som rig tig t. D e r boede ingen Falsihed i D it H je rte , ingen S v ig paa D in e Lieb er, men D u v a r stedse den samme c rrlig e , sanddrue, ligefrem m e M a n d , oprigtig og trofast i O rd og i A dfcrrd. E n h v e r künde tryg t stole p aa D ig , E n h v e r stolede try g t paa D ig , og In g e n blev flu ffet ved D ig .

D it M in d e le ve r hoiagtet hos den cedle F y rs te , i h vis H aand den overste S ty re ls e a f denne P ro v in d s h v ile r.

O ! k la rt erkjender Han jo , v illig e n og med Gloede paa- jkjonner Han det Gode og L E d le , hvor det fin d es. H an erkjendte vissclig ogsaa D it V crrd D u Hedengangne I paa- skjonnede visse lig ogsaa den T ro skab , hvormed D u vare- tog D it moisommelige K a ld , og ved hvilken D u lettcde Ham O verbestyrelsen a f den vcn lig e, den yn d ig e , den smilende O e , h v is Jn d v a a n cre v i c re , og fo r h vis V e ls Frem m e Han, i saa lan g en Rcekke a f A a r h ar draget v iis og kje rlig O m hu.

O g nu vo r gode Konge — sit F o lk s fände F a d e r

— Han som T id efter anden betroede D ig saa mange og saa vig tige Hcedersposter, Han, h vis tunge Lod det i senere A a r, nu Han selv rnrrm er sig O ld in g ald e ren , b lev, a t see saa mange a f de M w n d , hvem Han og Fcrdrene- landet fljcrnkede T illid , a t vandre d o rt, Han savner v is ­ selig a lte r i D ig en a f sine gam le provede T je n e re , m indes i Dkg en a f Fcrdrenelandets tro e, fortjente M cend.

11

2 a ! M ed b org erc, F y rs te , K o n g e , Fcedreneland sorge ved D in B a a re og bevare D it M in d e i Velsignelse.

D og med endnu lan g t dybere Veemod savneS D u , med endnu la n g t inderligere K jcrrlig h e d m indes D u sik- kert a f dem , t il hvilke D u v a r knyttet med de ommeste og cngeste B a a n d , der kunne sammenbinde M ennester — N atu ren s B a a n d .

Sodstende og N crrpaarsreude have med B ed rovelse modtaget B u d stab et, a t D u ikke mere er ib lan d t de Le­

vendes T a l. N ogle ib lan d t dem ere ilede h e rtil, fo r a t bringe D in e E ftc rla d te T ro s t, fo r a t hcrdre D it M in d e ved at ledsage D it S to v t il dets sidste H vilcsted .

E n kje rlig D a tie r begrwder med dyb og o prig tig S m e rte Tab et a f den ommeste F a d e r, h vis G lcrde og O p m u n trin g hun v a r.

E n S o n , der i saa ung en A ld e r h ar crhvervet fig A lle s Agtelse, vakt saa stjvnne Fo rh aa b n in g cr, staaer sor- rig fu ld ved D in B a a re , fcelder Veem odcus T a a rc r ved D in K iste . D u havde glcrdet D ig saa in d erlig t il Hans Komme -— D it lcrngselfulde O njke blcv o p fyld t. G lc r- den lyste a f D it O ie , da D u a tte r saae Ham fand og karsk og med H crder at vende tilbage t il dct fcedrene H u u s . Lidet ahnede v i, Lidet ahnede Han, Lidet ahncde D u , a t G lcrden saa b rat stulde vendes t il S o r g , a t D u saa h urtig stulde synke a f Hans varin e Fa vn cta g i D odens kolde F a v n , at Han saa sn art med stjclvcnde H aan d stul­

de tiltrykkc det O ie som brustcnt, a f h vilkct G lcrd en n y s straalede. D og D it M inde v il omsvcrve H am , v il an­

spore og styrke Ham, D it N a v n s A rv in g , t il at erhverve

ogsaa det N a v n , som ei F o d se l, men ikkun Fortjeneste kan give — det N a v n , som D u efterlad er — N a v n e t:

en fand H crdersm and.

O g nu endelig den crdle D ann eq vin d e, som v a r D it L iv s kjerlig e Ledsagerinde, D in e B o rn s omme M o d e r, sit H nses og sin K rebses m ilde P ry d e ls e , hun der ei veeg fr a D it S y g e le ie , men som i D in sidste Syg d o m , i D in sidste S tu n d stod ved D in S id e som en trostende En g e l

— hvad er det v e l, der i denne S o rg e n s T im e atter staaer ved hendes S id e som en trostende E n g e l, undtagen D it M in d e , D it venlige M in d e , M in d et om hvad D u v a r fo r hende, hvad D u v a r fo r dem , H erren betroede t il E b e rs O m sorg, hvad D u v a r fo r A lle , med hvem D u stod i Fo rb in d e lse ? H vad er det v e l, der i den kommen­

de Rcrkke a f D age s ia l gyde lindrende Balso m i hendes saarede H je rte , undtagen M in d e t om D it L iv og D in V a n d e l, der henrandt b lid e lig , som H erren gjorde dm S tu n d blid fo r D ig , i hvilken D u hensank t il den evige H v ile ?

S a a h v il da i F re d hensovede T E d lin g ! h v il nd fra Jo rd e liv e ts Arbeide og M o ie , dets S o rg og dets G lcr- de, dets F ry d og dets S m e rte ! flum re sodt i den stille , ta u fe , dunkle B o lig , der efterhaanden vorder A lle s sidste B o lig ! S to v e t kommer nu t il Jo rd en ig je n , som det v a r f o r , men Aanden kommer t il G u d ig je n , som gav den.

D enne Visse og glade Fo rtro stn ing have v i, at D it egent- lig e og hoiere Vcrsen, D in tcmkende og udodelige A and , er vendt tilbage t il G u d , Aandernes F a d e r, indgaaet t il den hoiere Glcede og F re d . J a ! staaer G u d s

13

O rd s Fo rjcrttelse fast, at H v o , der her v a r tro i det Li- det, hisset stal scrttes over M e re , hvor fnld eligen m aae v i da ikke vcrre overtydede o m , at D e n , hvem M eget v a r betroet og som v a r tro i dette M e g e t, a t Han er indgaaet t il sin H e rre s Glcede og F re d ! Jordi'ste V enner fcelde T a a re r ved D in B o rtg an g h e rfra , men de V e n n e r, D » hisset i de h o ie re , de himmelste Eg n e h ar erh vervet D ig , annamme D ig med F ry d i de evige B o lig e r; th i det er ikke alene her i bisse forgjcrngelige B o lig e r, men visse lig vgsaa i de evige B o lig e r, a t den R e tftrrd ig e s Jhukom m else b live r i Velsignclse.

A m en !

T a t e

a f

B i st o p o g v r . n . F a l> e r , Niddcr af Dannel'rog.

K jcrre M edchristne!

T ilg iv e r , a t ogsaa jeg oploster m in R o st ved kenne G r a v ! Skjen ker ogsaa mig v e lv illig e n nogle S ie b lik k e ! I dpb Veemod soger H je rte t jo saa gjerne Lin d rin g ved a t udtale sig. T h i have v i ikke alle p ro v e t, a t der gives F o le ls e r, som ved deres Mcengde og S ty rk e lcrgge lige- som en knugende Dcrgt paa det sorgfyldte B ry s t! Fo rst n a a r v i gjennem O rd e ller T a a re r have form indffet ken­

n e , lin d re s H je rte t, og v i aande igjen le tte re , stie re . H vo r mange Fo lelse r storme ikke ind paa m it H je rte i dette S ie b lik ! D en hurtige O vergang sta L iv t il D o d , sta jordist B irken t il G ra v e n s S tilh e d , sta en huu slig Krebses glade F re d t il den nedboiende S o rg ryster alle ­ rede S jc r le n ; men n a a r v i stode i ncer B ero relse med den H enstum rede; n a a r vo r egen B irk e n , vo r G je rn in g oste forte os sammen med H am ; da ram m es H je rte t endnu heftigere a f S la g e t. S e e , et ncert Fo rho ld knyt- tede mig t il den Hedengangne. M angen en G je rn in g overveiedes, fo ranstalted es, fremmedes ved fcrlle d s O ve r- lcrg . A lle de i saadan fcrlleds B irk e n henlevede T im e r lad er Erin d rin g e n nu svceve fo rb i m it B lik ; den stem-

(2)

stille r dem saa lcve n d c, at H je rte t fristes til at negtc det sorgelige Dodsbudstab, h vis ikke denne snevre Dodens B o lig , omfattende den Hedengangnes allerede hensmul- drcnde S to v , spottede enhvcr T v iv l.

D e t er bette ncrre og noie F o rh o ld , som fyld e r m it H je rte med F o le lse r, jeg trcrnger t il at u dtale, og S y n e t a f E b e rs ta lrig e sorgstemte Fo rsam lin g opm untrer mig d e r til; th i er ikke H je rte ts Veemod som et b ly B a r n ? Lcrscr det Ligegyldighed og K u ld e om kring sig, da trcrkker det sig tilbage i H usets inderste K a m m e r; det er som strcrmmedes det for de fremmede og kolde A a s y n , som

«ndsaa det sig fo r a t vcrre sin Bcdrovelse bckjendt;

men seer det gjennem O ie ts T a a re , at sorgfulde og m ild t stemte V enner staae rundt o m kring, da kommer det frem med T illid , dets Tungcbaand lo s n c s , det ta lc r barnlig f r it om sin S o rg og undseer sig ikke mere v e d , at O rd og T a a rc r kappes om a t tolke dets S m c rte . M it H je r- tes Veemod seer ligestemte H je rte r trin d t omkring m ig ; frim odigen trcrd er den derfor fte m ; frim odigen oplofter den sin R o st.

M en — hvilke O rd jkal jeg vcrlge! D e « T a le , som allerede lod t il os A lle , har flettet en K ra n d s a f M in - deblomster og henlagt den paa den H enflum redes G ra v , og hvilken Blom st skulde jeg vel kunne v c rlg e , som ikke allerede fandtes i denne K ra n d s ! — Dog see, kjcrre M edchristne! der staacr endnn een G jern in g tilbage a t fu ld fo re. M a r v i nem lig have stedt en kjcer Ven t il G ra v e n ; n a a r Jo rd en dcekker S to v e t, da reise v i jo oste

«« Mmdesteen over S a m m e , c lle r henlcrgge en M inde-

19

tavle paa den; v i indprcege den H eiislum redes N avn der- p a a ; men aldeles ene og nogent scette v i det ikke g jern e;

der skulde dog foies nogle O rd t il N a v n e t; men det kan kun vcere fa a O rd , og vo rt H je rte havde saa m angc, og nodigen v il det give slip paa nogen a f dem ; dog nodes v i d e r til; v i o ve rve ie, v i forkaste, v i staae tv iv lra a d ig e , in d til v i omsider vcrlge. S e e kjcere M cdchristne! saale- des fla a e r ogsaa jeg i dctte O ie b lik ved denne G ra v . K irk e n har ind viet S to v e t t il det sidste H vile ste d ; den h ar ved S an g e n s m ilde T o n e r sredet om den sidste S lu m m c r, som en kjcerlig M oder om B a rn e ts B lu n d ; den har gjennem sin T jc n e rs Rost fle ttct cn ven lig M in - dekrands og lag t den paa G ra v c n ; nu bceres M in detav- len fre m ; den H enflum redes - N avn er ind g ravet i den, nogle O r d , kun fa a , a llig cve l betydningsfulde stal m in H aand tilfo ie ; de stulde med Sandhed og Troskab give et B ille d e a f den Henstum redc. H vilke stal jeg vcrlg e ?

N u v e l — de O r d , som jeg scetter paa M in d etav- len »Inder N a v n e t: H a n o V ilh e lm C e d e rfe ld de S i - m o n se n , de lyde saaled es: „ H A N V Ä k M r e l l k l l g

CmbedsmAnd."

B etyd n ing sfu ld e stulde O rdene vcere, og indeholde ikke diSse O rd stör B e tyd n in g ! Lader os forst betragte O rd e t: E m b e d s m a n d ! Fo rstaac v i det rig tig t, da lig ­ ger der i Sam m e ikke d e t, som M isfo rstaaclse og M is - kjendelse kunne vcere tilbo ielig e t il at lcrgge d e ri, som vare M yndighed, bydende V cesen, ofte v ilk a a rlig B e fa le n vcrsentlige Egrnstaber ved Em b ed sstillin g en , og dennes B u d og Frem gangsm aade derfor a t betragte som et be-

(2')

svcrrende T r y k , en nedboiende B y rd e . O , kjcrre M ed- christne! det vild e vcere sorgfuldt a t kaldes Em bedsm and, n a a r dette N avn flulde fortolkes paa en saadan M aad e.

N e i, en Em bedsm and kalder jeg d e n , hvem Köngen har taget i sin Tjeneste og h ar betroet et H v e rv , et Em bede, vg jeg regner h e rtil tre H oveddele: a ) at Em bedsmanden stal k je n d e o g <ere den H e rre s Lov vg V illie , h vis T je n e r og M an d Han e r. b ) at Han stal udfore den ju st paa den M a a d e , som det er H erren s V illie . o ) a t Han s ta l, n a a r H erren fo rd rer d e t, gjore Regnstab fo r sin Em bedsforelse. B e tra g te r dog disse D e le . H vo r M eg et udkrceves ikke h e r! Fo rd re s der ikke Jn d sig t i a lle de B u d , gjennem hvilke H erren h ar u d talt sin V illie ; fo rd res der ikke i h ver S a g , i hvert modende T ilfceld e a t have dette hoiere B u d fo r O ie , crre det i H je rte t;

fo rd re s der ikke indre Nidkjcerhed t il at bringe det hoiere B u d i virkelig U d o vclse; fordres der ikke i a l sin Fcrrd vg G je rn in g a t afprcege den R etsindighed, den Tro fast- h ed , den Kjcerlighed t il Land og B o rg e re , hvorpaa Landets F a d e r selv g iver alle sine Tjen ere et lysende M onster t il E fte rlig n e lse ! Fo rd re s der ikke i alle B e flu t- n in g er a t handle saale d e s, som det efter G u d s og K ö n ­ gens Lov v il kunne fo rs v a re s ; fordres der ikke at holde A lt i en saadan O rd e n , a t t il h ver T id Em bedsforelsen kan vcere k la r , om den stulde undersoges. O kjcrre M edchristne! tcrnke v i os den rig tig e Fortolkning a f O r- d e t: Em bedsm and, da h ar det en vig tig B e ty d n in g , og tro er m ig, crdle V e n n e r! denne S tillin g har ogsaa man- gc a lv o rlig e , bekym ringsfulde O ieblikke. H vad der ikke

21

stemmet med den Enkeltes D nste lcegges oste Em beds- manden t il Last, hvor Han dog kun havde fu lg t det B u d , Han stulde og m aatte folge. H a n s S tillin g er en saa- dan, at M anges B likke Vogte paa den — Hans Fcerd er a f A lle rundt omkring Ham underkastet en idelig Bedom->

m else, og er denne a ltid k jc rrlig , er den engang a ltid ret- fcrrd ig ?

D e rfo r to r jeg v e l sig e , a t O rd e t: „Em bedsm and"

er et O rd a f wegen Betydm 'ng, baade dersom v i betragt«

det med H ensyn paa hvad R eg jeringen fo rd rer a f sine M crn d , som o gsaa, n aar v i b etrag te , hvilke Fo rd rin g e r Borgerne gjore t il disse, og hvad disse ere istand t il a t vcere fo r B o rg erne.

M en foie v i nu O rd e t: „re d e lig " t il og sige: „e n redelig Em bedsm and" hvor stjon og omfattende er da ikke B etyd n ing en ! E n redelig Em bedsm and kalder jeg den, der scetter sam vittighedsfuld Strceben efter at opfylde sin P lig t allerhoiest og lad e r H ensyn t il sig selv trcede til- b ag e; en redelig Em bedsm and er d e n , som i sin hele Fcerd erkjender, at Em bedet ikke er t il fo r Ham, men Han fo r Em bedet, og derfor h eilig er dette sin T id , sin Lyst, sin K r a f t ; en redelig Em bedsm and er d e n , som fu ld b yr- der det H v e rv , der blcv Ham b e tro e t, med Trostab som fo r G u d s eget A a s y n ; en redelig Em bedsm and er den, som udforer sin G jem in g »den at fee t il H o ire e lle r D enstre, »den a t vige a f fra den B e i, P lig te n v ife r Ham a t vcere den re tte , uden enten at bcvcrges a f G u n s t, a f F ry g t, a f G a v n e ller saadanne m enneflelige Bevceggrunde.

Hvorm egeu R etsin digh ed, hvormegen Fasthed i V illie n

Hörer ikke her t il u fravig elig en a t folge den lige V e i!

H vo er der v e l ib lan d t os A lle , der h ar nogen B estil- lin g , N oget a t forestaae, Noget a t bestyre, som ikke veed, paa hvor mange M aad er Andre ofte söge ved deres O rd , deres G ru n d e , deres O v e rta le lse , deres Handlem aade at faae Jn d flyd e lse paa o s ! D en redelige Em bedsm and staaer fast. H a n s P lig t , Hans S a m v ittig h cd , Hans A n sva r for G u d og M ennester holde Ham fa s t, saa Han ikke vig er a f fta R e tfte rd s V e i.

H v o r stvrt et G o d e , hvor stör en Delsignelse er ikke den redelige Em bedsm and i sin K re d s ! H an er en S to tte fo r a lle brave B o rg e rc ; de stole try g t paa Ham og ere Visse p a a , at det U redelige, det S v ig fu ld e ikke k a n , ikke to r oplofte fit H oved, at Eg ennyttens A n flag opdages og v ife s tilb a g e ; de ere visse p a a , at den F a ttig e s R e t fo r en saadan Em bedsm and gjcrlder lig e mcd den R ig e s , den R in g e s med den H o ie s ; det er som folte de R etfcer- dighedenS G ru n d vo ld befoestet i deres M id te .

O g n u , er T ilfre d sh e d mcd N egieringen den K ild e , h vo ra f glade og v e lv illig e F v le lse r udgyde sig i Under- saatternes H je r te r, hvor velsignende er da ikke den rede­

lig e Em bedsm ands B irk e n fo r selve R eg jerin g en ! T h i hvor cerlig N idkjcrrhed vcerner om den Enkelte som om A lle ; hvo r Redelighed lad e r R eg jerin g en s cedle Fo ran - staltning er rcekke F ru g t og Velsignelse t il A lle uden Und- ta g e lse : der a v le r T jen ere n s Redelighed Tilfted sh ed med H e rre n , og D e lv illie og Kjaerlighed t il Konge og Fode- land opfylde H je rte rn e ; men a f denne Jordbund frem - blomstre og modnes cedle B o rg erd yd er. S a a lc d e s har

23

ogsaa G ud strevet sin K jcrrlig h e d s B u d i N atu re n s störe Lovbog; Han byder sin S o ls m ilde S tr a a le r a t bringe Iordkredsen L y s og V a rm e ; Han byder S k y e n s R eg n at nedfalde: og disse B u d , udsprungne a f evig K ja rrlig h e d , have t il Hensyn at udgyde Velsignelse over Jordkloden.

M en G ud har sat M ennestet som sin T je n e r t il a t dyrke Jo rd en og handle saaledes, a t G u d s kjaerlige B u d ogsaa kunne b live t il fu ld Velsignelse. Vender nu M ennestet Jo rd en s F u re med O m hyggeligbed; stsorner Han dens M u ld , saa hver enkelt D e e l kan hente rig e lig N crring a f A lkjcrrlighedens B u d ; saa blom strer Rig do m s F lo r og Velsignelse frem trin d t o m kring; den blomsterklcrdte E n g , den arrig e M a rk , den hoitkronede S k o v , den rig e Fru g t«

have oplofte deres Rost t il Skab eren s P r iis . M en er M ennestet en u tr o , en uredclig V o g te r; bekym rer Han sig kun lid t om at aabne Abgang fo r S o le n s S tr a a le r og S k ye n s R e g n ; holder Han endog begge D e le b o rte;

freder Han selve U kru d tet, saa det vorer op, kaster S k y g , ge og K u ld e paa den c lle rs frug tb are Jo rd b u n d : hvor m e rkt, hvor dodt og goldt er da ikke A lt ! Velsignelse»

fo rsvin d e r; N atu re n s Lo v p riis forstum m er, og ingen G lae- dessang bcer V idne o m , at H e rre n s Kjaerlighed kjendes e ller velsignes.

S a a m encr jc g , kjcrre M edchristne! at have R e t i , at de O rd : „en red elig E m b e d s m a n d " ere betydnings- fu ld e , ja et H a'd crsn avn . O g n u , stulde jeg betcrnke mig paa at feie just denne H aederstitel t il den H enflum - redes N a v n ! N a a r v i indgrave betydningsfulde O rd paq

M in d e ta v le n , saa vild e v i dog gjerne scette O rd , som In g e n flulde rnodsige; v i söge O r d , som ikke blot finde G jen klan g i v o rt eget, men ogsaa i A ndres H je rte r, O rd , om hvilke E n h v e r m aa indrom m e, at de tale Sandhed.

O g jeg vover — e ller rettere — jeg vover In t e t , idet jeg fo ier hine betydningsftllde O rd t il den Henflum redes N avn og sig e r: H a n v a r en redelig Em bedsm and. D ette Vidnesb yrd lyd e r fr a selve T ro n e n ; öftere og paa flere M aad e r hcrdredes den Henfium rede a f Landets F a d e r, og fta denne lause S to v e ts B o lig tale flere Hcederstegn fid- ste G an g t il os de O r d : Köngen Hetzrede Ham som en redelig Em bedsm and. D ette V idnesbyrd lyser mig imo­

de fra E b e rs B lik k e , I Em bedsm end! som i Live t stode i n erm ere e lle r fjern ere Fo rho ld t il Ham : i bisse F o r- hold kan Grundtcenkem aaden ikke flju le s ; kan den t il en S tu n d v e re tv ivlso m , tilsidst tre d e r den dog ftem saa- ledes som den i Sandhed e r. A lt , hvad der horte t il P a rtiflh e d , t il egen In te re sse , t il P erso ns Anseelse, fandt I fje rn et lan g t dort fra H am ; E b e rs H je rte r b e kre fte : Han v a r en redelig Em bedsm and. I B o rg e re , i h vis M id te Han levede, I , som have seet Hans B irken n e rve d , I , som i m angt Anliggende talede med Ham s e lv , horte Hans D o m , horte de G rundscetninger, hvorefter Han dorn­

te , I vidne ved denne G r a v : Han v a r en redelig E m ­ bedsm and. O g flulde da ikke m it H je rte her turde foie sin Stem m e t i l ! H vo r mange A n lig g en d er, betreffende vig tige S tifte ls e r over hele S t if t e t , vare ikke oste G jen - standen fo r vore fe lle d s O ve rve ie lse r! O g n a a r jeg nu m indes, hvorledes Han her domte, h vvr omhyggeligen Han

25

byggede sin Dom paa Köngens i Lov og ÄnordN ing til- kjendeAivne V i l l ir , hvor om hyggclig Han v a r i a t M s te A lt d e t, fom her v a r a f V ig tig h e d , vg hvor fje rn Han v a r fra a t lade sin Dom afhcenge enten a f G un st eller mindste Hensyn t il sig s e lv ; saa m aa jeg v e l sig e: Han v a r en redelig Em bedsm and.

S a a vcere det denne Jn d s trift, som jeg prenter paa Hans M in d e ta v le , dog ikke d en , som er haard og kold, h vis B und er M a rm o r, h vis Rost er ta u s ; men paa den T a v le , som H je rte t om stutter, saa at de O rd , som prentes derpaa, gjentages i H je rte t, blive levende p aa Lce- ben og NU lyde som et levende Vidnesb yrd forst her i vor K re b s, siden ogsaa fje rn t, hvor v i drage h en , ja t il D age, fjerne efter bisse.

O g iscrr paa eet H je rte s T a v le onstede jeg at prente bisse O rd saa d y b t, at hverken T jd e n s e lle r Verdens M ag t stal udflette d em ; det er paa d it H je rte s T a v le , D u Hans S o u ! som her ved Hans G ra v h ar Hort de O rd , der talcd es. O hvor elstede Han D ig h o it! H vo r Hang Hans faderlige O ie huldt og kjcerligt ved dit A a- syn, og kun med driftende H je rte lukkede Han det. Je g tolker Hans faderlige B o n , idet jeg sig e r: H erren beva- rc D ig ; den Almaegtige holde sin H aand ober D ig og bestjcrrme D ig ; Han stjenke D ig sin Velsignelse t il at ud- folde de Forstandens og H je rte ts crdle Eg en stab er, som bctroedcs D ig ! O g som det er g avn lig t og sm ukt, at NugsingHi h ak-et W a a l, der-kau opm untre ham ,.,-ppretz doldc Hans K ra ft og idelig anspore H am .kil^ np Anstreu- gelsk, saa vcere ogsaa dit M a a l de O r d , som sattes paa

din K ad e rs M in -e tq v le . Fuldend med M d det aca- dffmifte Lob> h v ilftt D u med saa wegen Hceder har be- g y n d t, og n a a r et Embede ogsaa betroes D ig , da v « re det M a a le t fp r din S trc rb e n , at V idnesb yrdet fo r F a ­ deren kan gaae i A rv paa So nn en og udtale ogsaa over D ig de O r d : Han v a r en redelig Em bedsm and.

Afsunget fra Orgelet sirax efter denne Tale:

Hvi krandseS Lyren om med Sergeflor, MenS VcemodSqvad fra sagte Strenge lyder!

Hvad Sorg bebuder Sangens Hsitids-Chor!

Utallig SorgefelgeS Veemod lyder Ct Tab, som alle Ständers Smerte seer:

„Vor Cedepfeld er ikke meer"

I Kamwelt lrUe '

For Emerte hviler StSvet frit og stille.

I gjlrstfrit Huus forstummed' Glcrden nn Og veeg fra Edle Hustru, S s n og Datter.

T i l Himlen stiger Ben af sorgfuld H u : I Salighedens Hjem engang at seeS atter, MenS trindt det lyder fra hver enkelt Stan d :

„Han var en crrlig KongenS Mand"

Og Vandringßstaven

Med disse Ord nedlcrggeö brudt i Graven. *)

*) Disse Vers, som af Hr. Musiklcrrer Fr. Foersom vare satte i Musik, bleve fra Orgelet asfungne ved et Chor af Damer og Herren