• Ingen resultater fundet

Veils vssfk er clownlos^si S l s e g ls l o k s k s f n s s v ib l i o t s k M ^ / § / d / 'L ^ s / '/ 7 S § F / W I - " 1/ - Ä

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Veils vssfk er clownlos^si S l s e g ls l o k s k s f n s s v ib l i o t s k M ^ / § / d / 'L ^ s / '/ 7 S § F / W I - " 1/ - Ä"

Copied!
27
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Veils vssfk er clownlos^si

S l s e g l s l o k s k s f n s s v i b l i o t s k

M ^ / § / d / 'L ^ s / '/ 7 S § F / W I - " 1/ - Ä

3>ssgi8for'sk6M68 6>d1ioi6k sc sn clsl 3l focscimgsci viZ-O sum si-k, 31ssgi Li V3i3. v s l

61

" s l 8psc>3>- d>d1>ol6t< mscj v^cksc, clsc 6c 63 cls! 3l voc68 1s6ll68 kuliucscv, dlscicli 33cl6i oml3il63cl6 8ls6gl3-, I

0

K

3

I- og P6>'8033l1l>3i0>'i6.

8>ssgi3fo>'3l<6M68 3>b1>0l6t<:

1ii1p://b>d1>oi6><.cj>3-cl33M3c>c.cIt<

I^o>'63>3g63 v ^ -v s ^ m s c k , 31s6gi 8- O sts:

www.3l36g1ogcl3l3.cl > <

ösmW^/c, sk d/d//oks/tsk /nckskio/c/s^ vss/^cs^ b sc/s msck 0 9 uc/sn 09/isi/SM k. -Vs^ c/sk c/^s/s^ s/9 c»m ss/ck^s k?»/o^ opkisi/s-Mkks/? uci/sdsk, /css c/ll kn'k c/oivn/osc/s 0 9 sn v sn c/s PO^-k//s/?.

kVs^ c/sk c/^s/s^ §/9 om so m omkskksk sk opkrsi/s/^sk, c/sk i//9k/9k sk i/ss/^s

opmM^ktsom p s , sk PO^-k/kss /tun k/k w /

7

k

9 S/^ son//9 , p » i/ s k b f l/ 9 .

(2)

^ vek

O ! l i L e 5 i l i W M § B isa e tte lsc .

(3)

ved

Stiftamtmand og Kammerherre,

R id d e r og D am ieb rog em an d ,

Hans Vilh. Cederteld -e Simonsens

Biscettelse i S t. Knuds Kirke i Odense

den iS M ai 1836.

Trust ho« E . H e mp «l i Odense.

(4)

a f

S t i f t s p r o v s t S . R. V r r w c d ,

Soquepraft til St. Knuds Kirke i Odense.

d ')

(5)

S a l . Ordspr. X . 7.

„Den Retfikrdige- Ihukommelse bliver i Velsignelse."

A e t er en a lv o rlig , en veem odsfuld T im e christne M ed- borgere! som her forsam ler en S o rg e ffa re , saa ta lrig , saa blandet a f fo rflje llig e Stcen d er, som denne H elligdom , cervcrrdig ved T Eld e og O ld tid sm in d e r, ikkun sjelden saae inden sine M u re . — Je g sig e r: det er en a lv o rlig , en veem odsfuld T im e , som her forsam ler o s ; th i den m in­

der os jo saa stcerkt og saa levende om det T a b , v i n y s have lid t, om T ab e t a f en fand Hcedersm and — en M a n d , der ikke blot v a r h crd re t, men tillig e hw dervcerdig, der ikke blot indtog en hoi, en udmcerket P la d s i S am fu n d e t, men der indtog den med Z E re , — en M a n d , d e r, hoiag- tet i L iv e t, savnes ved sin D o d , lcenge v il savnes i den vide K re b s , o vcr hvilken Hans Virksomhed strakte sig , — en M an d , h vis M inde lcrnge v il bevares og hoit holdes i 2 E re i Tu sin d ers taknem lige E rin d rin g . H v o r riig Anledning finde v i da ikke ved denne Le ilig h c d , t il at m in d e s, t il at fände den vise S a lo m o s O r d : „den R c t- ftrrd ig es Ihukom m else b live r i V e lsig n clsc!"

D e t er den samme V iism a n d , som paa et andet S te d

(6)

i sine heilige S k rifte r udtalte den San d h ed , at a l jo rd istH cr- lig h cd , a l jordijk Glcede og Lykke er forfcengelig — en S a n d ­ hed, hvorom en S tu n d som den ncrrvcerende visse lig ogsaa levende m aa minde o s. M en idet Han u dtalte de O rd : den R etfcerdiges Jhukom m else b live r i D elsignelse, da erkjendtc Han jo derved tillig e , at der er N o g et, der er bedre og vorig ere end denne jordiske H erlig hed , end a l jo rdist G lce- de og Lykke, at der er N oget, som ikke svinder med den­

ne jordiste T ilv c e re lse , men som strcrkker sig ud over D od og G r a v , ind i Evighedens E g n e ; og det er t il denne S an d h ed , at v i i en S tu n d , som den ncervcercnde v ille stotte o s, det er ved Lv e rb e v iisn in g c n om den, at v i v ille forsoge, a t tröste og o plive os.

O ! selv de M ennester, h v is B e i fa ld t ubemcrrket her- n ed cn , h vis L iv hcnrandt i Ringhed og D unkelded, selv de ihukommes jo a f deres Ncerm estc, ogsaa n a a r D odens H aan d h ar berort dem og de ere gjemte i G ra ve n s stille B o lig ; og h vis deres L iv har vceret helliget t il P lig te n s og det G odes U do velse, da ihukommes de ester deres D od med Agtelse og K jerlig h ed a f dem, der kjendte dem.

— H vo r meget mere endnu er dette T ilfte ld e t med de M enncster, som i Liv e t stode hoit iblan dt deres B ro d re , h v is S tillin g v a r forbunden med M a g t og M yndighed, h v is V irkckreds v a r u d strakt, h vis Jn d flyd else v a r stör!

R a a r deres B irk e n h ar vceret hvad den burde vcere, n aar deres L iv h ar vceret helliget t il en tro lig , en sam vittig- hedsfuld Udovelse a f deres vigtige K a ld , hvor meget stcer- kere og lcengere m indes da ikke deres N avne med Velsig- nelse a f den taknem lige E ftc rflc e g t! og derfor fole v i i

(7)

7

denne S tu n d saa levende det B etyd n in g sfu ld e i hine V iis - mandens O rd : den R etfcrrd ig es Jhukom m else b live r i V e l- signelse; derfor mene v i, med saa stör F e ie a t kunne an- vende dem paa vo r Aft>ode.

Allerede tid lig , allerede i den A ld e r, der saa a t sige danner G rcendselinien im ellem Ungdomm cns og M anddom - m ens A a r, satte Fo rsyn et Ham i en S t illin g , der v a r ophoiet, kalbte Hans Konge Ham t il en P o s t, der v a r forbunden med M a g t og M yn d ig h ed , t il en V irkekred s, der v a r udstrakt og in d flyd e lse srig . D og Han blendedes ikke a f Hoihedens udvortes G la n d s , sin H arder byggede Han paa en lan g t sandere og sikkrere, en lan g t fastere og varig ere G ru nd vo ld — p aa de Ham anbetroede Em - beders varrdige Fo re lse . Redelighed og Upartisthed vare fremstikkende T ra rk i Hans C h aracter — D y d c r, der selv i P riv a tliv e ts Dunkelhed pryde M cnnestet, men som b live et endnu nodvendigere og stjonnere Sm ykke fo r den M a n d , som indtager en udmarrket P la d s i S am fu n d e t, i h vis H aand M an g es Vee og V e l er la g t og paa hvem derfor ogsaa M anges S in e Vogte. Levende Fo lelse fo r Sandhed og R c t styrede Hans H andlem aade paa de P o ­ ste r, Han bcklcrdte, bragte Ham t il a t haandharve R e t- sirrdigheden »den P erso ns Anscelse, »den at lade sig boie a f G unst og Venstab, uden at lade sig hcn rive a f de Li- denstaber, der desvarrre saa oste ikke b live uden sorgelig og uvcrrdig Jn d flyd e lse paa M ennestcnes H an d lin g e r og der ere dobbelt fa rlig e og fordcervelige hos M ag thaveren . S t ille og fo rd rin g s fri, fje rn fta a l B r a m , a l Forfarnge- lighed og G lim rcsyg e henrandt Hans V a n d e l, den v a r

(8)

helliget t il en s tille , men re d e lig , sam vittighedsfuld og nid kjer Udovelse a f Hans K a ld , t il en standhaftig , en n trcrtte lig Bestrcebelse, fo r at ftemme Hans M edborgeres fände V r l. D e T im e r , der levnedes Ham fra Hans mange K a ld sfo rre tn in g e r, dem helligede Han en elsket F a ­ m ilie , der fortjente vg paaffjonnede Hans O m h u , gjen- gjeldte den med O m hed. O ste indfandt Han sig i H er- re n s H u u s , oste dvaelede Han i A ndagtens Fo rsam lin g e r, denne H elligdom saae Ham oste inden sine M u re . H e r ydmygede Han sig i S tilh e d fo r den G u d , fra hvem a l M a g t og M yndighed e r , her oploftede Han i B o n og Paakald else sin S jc r l t il sin G ud og S k a b e r, her samlede Han S ty rk e , t il a t opfylde sit besvcerlige K a ld . V ille v i n n korteligen flild re den hedengangne H cedersm and, da kunne v i sam m enfatte vo r S k ild rin g i de fa a og sim ple, men b etyd ning sfulde, indholdsrige O r d : Han v a r sine M edborgeres fände V en — sin Konges troe M an d — sin Fa m ilie ö omme F a d e r — sin G u d s vprigtige T ilb e - der.

H eld D e n , der kan tage et saadant Efterm aele med s ig , et saadant fo rtje n t og alm indeligt Efterm cele! th i jeg er fo rvisset om, a t der er ikke Ee n i denne hele ta l- rig e F o rsa m lin g , som ikke i sit H je rte sander h iin S k il­

d rin g , istemm cr Hunt V id n esb yrd . H eld D e n , paa h vis K iste de Efterleven d e lcegge en saadan H crd erskran d s, en saadan K ra n d s a f varig e K jcerm in d cr og Evighcdsblom - ste r! paa Ham passe v isfe lig den hcllige V iism an d s O rd : den R etstrrd ig e s Jhukom inelse b live r i Velsignelse.

O g vo r Hedcngangnes Jhukom m else b live r i Velsig-

(9)

y nelse ikke blot ib lan d t Hans N cerm este, ikke blot ib lan d t dem , der ved N atu ren og B lo d c ts B a a n d vare saa ncrr forbundne med H am , ikke blot ib lan d t dem, der fo r O ie - blikket stode i Em beds- og Vensiabs-Forhold t il Ham, ikke blot ib lan d t den P ro vin d ses Jn d v a a n e re , over hvilken Hans Virksomhed senest strakte sig, men ligesom den S o rg , der i denne S tu n d fy ld e r vore S jc r le , u d tale r sig fta vore Lceber, ligesom den sikkert sinder G jen klan g p aa Lo l­

lan d s jevne frugtbare S le tte r o g , n a a r Sorgebudskabet naaer derhen, im cllem N orges hoie, darfke M elde, saaledes ere v i forvissede o m , at de Eg e n ffab e r, de D y d e r, som gjorde Ham kjer og cervcerdig fo r o s, a t de ogsaa i hine E g n e , hvilke Han helligede sin faureste Ungdoms og M an - d o m s-K ra ft, have erhvervet og befasstet Ham et v a rig t M in d e , at ogsaa der den R e tftrrd ig e s Jhukom m else b li- ve r i Velsignelse.

D it M inde hensovede L E d lin g ! le ve r da ib lan d t tak- nemmelige M ed borgere, h vis fände V en D u v a r , h v is fände V e l D u , med T ilsid csirtte lse a f egen Beqvem m elig- hed, ufortroden strcebte at fremme og b eftrste, h v is R e t- tigheder vare D ig hellig e, uden at D u spurgte om S ta n d og R an g og udvortes F o rh o ld , lig e tilgjcengelig fo r E n - h ve r, hvad enten Han v a r hoi e ller la v , riig e lle r fa ttig , lige redebon, t il at gavne og glcede E n h v e r, hvo r det stod i D in M a g t. D og jo m rrm ere D u v a r kjendt, des mere vandt D u ogsaa i Omdomme. M ed fo rtrin - lig H oiagtclse og K ierlig h e d m indes D u derfor a f dem, med hvilke D n stod i ncrrm ere Em bed sforhold, dem, der daglig vare V id n er t il D in u trcrttelige Arbcidsomhed og

(10)

Dirksom hed, D m stroenge O rd en og N oiagtighed, D in ri- ge Erfaren h ed og Jn d s ig t, D in redelige U partijkhed , D in urokkelige Vedholdenhed ved hvad D u engang havde er- kjendt som rig tig t. D e r boede ingen Falsihed i D it H je rte , ingen S v ig paa D in e Lieb er, men D u v a r stedse den samme c rrlig e , sanddrue, ligefrem m e M a n d , oprigtig og trofast i O rd og i A dfcrrd. E n h v e r künde tryg t stole p aa D ig , E n h v e r stolede try g t paa D ig , og In g e n blev flu ffet ved D ig .

D it M in d e le ve r hoiagtet hos den cedle F y rs te , i h vis H aand den overste S ty re ls e a f denne P ro v in d s h v ile r.

O ! k la rt erkjender Han jo , v illig e n og med Gloede paa- jkjonner Han det Gode og L E d le , hvor det fin d es. H an erkjendte vissclig ogsaa D it V crrd D u Hedengangne I paa- skjonnede visse lig ogsaa den T ro skab , hvormed D u vare- tog D it moisommelige K a ld , og ved hvilken D u lettcde Ham O verbestyrelsen a f den vcn lig e, den yn d ig e , den smilende O e , h v is Jn d v a a n cre v i c re , og fo r h vis V e ls Frem m e Han, i saa lan g en Rcekke a f A a r h ar draget v iis og kje rlig O m hu.

O g nu vo r gode Konge — sit F o lk s fände F a d e r

— Han som T id efter anden betroede D ig saa mange og saa vig tige Hcedersposter, Han, h vis tunge Lod det i senere A a r, nu Han selv rnrrm er sig O ld in g ald e ren , b lev, a t see saa mange a f de M w n d , hvem Han og Fcrdrene- landet fljcrnkede T illid , a t vandre d o rt, Han savner v is ­ selig a lte r i D ig en a f sine gam le provede T je n e re , m indes i Dkg en a f Fcrdrenelandets tro e, fortjente M cend.

(11)

11

2 a ! M ed b org erc, F y rs te , K o n g e , Fcedreneland sorge ved D in B a a re og bevare D it M in d e i Velsignelse.

D og med endnu lan g t dybere Veemod savneS D u , med endnu la n g t inderligere K jcrrlig h e d m indes D u sik- kert a f dem , t il hvilke D u v a r knyttet med de ommeste og cngeste B a a n d , der kunne sammenbinde M ennester — N atu ren s B a a n d .

Sodstende og N crrpaarsreude have med B ed rovelse modtaget B u d stab et, a t D u ikke mere er ib lan d t de Le­

vendes T a l. N ogle ib lan d t dem ere ilede h e rtil, fo r a t bringe D in e E ftc rla d te T ro s t, fo r a t hcrdre D it M in d e ved at ledsage D it S to v t il dets sidste H vilcsted .

E n kje rlig D a tie r begrwder med dyb og o prig tig S m e rte Tab et a f den ommeste F a d e r, h vis G lcrde og O p m u n trin g hun v a r.

E n S o n , der i saa ung en A ld e r h ar crhvervet fig A lle s Agtelse, vakt saa stjvnne Fo rh aa b n in g cr, staaer sor- rig fu ld ved D in B a a re , fcelder Veem odcus T a a rc r ved D in K iste . D u havde glcrdet D ig saa in d erlig t il Hans Komme -— D it lcrngselfulde O njke blcv o p fyld t. G lc r- den lyste a f D it O ie , da D u a tte r saae Ham fand og karsk og med H crder at vende tilbage t il dct fcedrene H u u s . Lidet ahnede v i, Lidet ahnede Han, Lidet ahncde D u , a t G lcrden saa b rat stulde vendes t il S o r g , a t D u saa h urtig stulde synke a f Hans varin e Fa vn cta g i D odens kolde F a v n , at Han saa sn art med stjclvcnde H aan d stul­

de tiltrykkc det O ie som brustcnt, a f h vilkct G lcrd en n y s straalede. D og D it M inde v il omsvcrve H am , v il an­

spore og styrke Ham, D it N a v n s A rv in g , t il at erhverve

(12)

ogsaa det N a v n , som ei F o d se l, men ikkun Fortjeneste kan give — det N a v n , som D u efterlad er — N a v n e t:

en fand H crdersm and.

O g nu endelig den crdle D ann eq vin d e, som v a r D it L iv s kjerlig e Ledsagerinde, D in e B o rn s omme M o d e r, sit H nses og sin K rebses m ilde P ry d e ls e , hun der ei veeg fr a D it S y g e le ie , men som i D in sidste Syg d o m , i D in sidste S tu n d stod ved D in S id e som en trostende En g e l

— hvad er det v e l, der i denne S o rg e n s T im e atter staaer ved hendes S id e som en trostende E n g e l, undtagen D it M in d e , D it venlige M in d e , M in d et om hvad D u v a r fo r hende, hvad D u v a r fo r dem , H erren betroede t il E b e rs O m sorg, hvad D u v a r fo r A lle , med hvem D u stod i Fo rb in d e lse ? H vad er det v e l, der i den kommen­

de Rcrkke a f D age s ia l gyde lindrende Balso m i hendes saarede H je rte , undtagen M in d e t om D it L iv og D in V a n d e l, der henrandt b lid e lig , som H erren gjorde dm S tu n d blid fo r D ig , i hvilken D u hensank t il den evige H v ile ?

S a a h v il da i F re d hensovede T E d lin g ! h v il nd fra Jo rd e liv e ts Arbeide og M o ie , dets S o rg og dets G lcr- de, dets F ry d og dets S m e rte ! flum re sodt i den stille , ta u fe , dunkle B o lig , der efterhaanden vorder A lle s sidste B o lig ! S to v e t kommer nu t il Jo rd en ig je n , som det v a r f o r , men Aanden kommer t il G u d ig je n , som gav den.

D enne Visse og glade Fo rtro stn ing have v i, at D it egent- lig e og hoiere Vcrsen, D in tcmkende og udodelige A and , er vendt tilbage t il G u d , Aandernes F a d e r, indgaaet t il den hoiere Glcede og F re d . J a ! staaer G u d s

(13)

13

O rd s Fo rjcrttelse fast, at H v o , der her v a r tro i det Li- det, hisset stal scrttes over M e re , hvor fnld eligen m aae v i da ikke vcrre overtydede o m , at D e n , hvem M eget v a r betroet og som v a r tro i dette M e g e t, a t Han er indgaaet t il sin H e rre s Glcede og F re d ! Jordi'ste V enner fcelde T a a re r ved D in B o rtg an g h e rfra , men de V e n n e r, D » hisset i de h o ie re , de himmelste Eg n e h ar erh vervet D ig , annamme D ig med F ry d i de evige B o lig e r; th i det er ikke alene her i bisse forgjcrngelige B o lig e r, men visse lig vgsaa i de evige B o lig e r, a t den R e tftrrd ig e s Jhukom m else b live r i Velsignclse.

A m en !

(14)
(15)

T a t e

a f

B i st o p o g v r . n . F a l> e r , Niddcr af Dannel'rog.

(16)
(17)

K jcrre M edchristne!

T ilg iv e r , a t ogsaa jeg oploster m in R o st ved kenne G r a v ! Skjen ker ogsaa mig v e lv illig e n nogle S ie b lik k e ! I dpb Veemod soger H je rte t jo saa gjerne Lin d rin g ved a t udtale sig. T h i have v i ikke alle p ro v e t, a t der gives F o le ls e r, som ved deres Mcengde og S ty rk e lcrgge lige- som en knugende Dcrgt paa det sorgfyldte B ry s t! Fo rst n a a r v i gjennem O rd e ller T a a re r have form indffet ken­

n e , lin d re s H je rte t, og v i aande igjen le tte re , stie re . H vo r mange Fo lelse r storme ikke ind paa m it H je rte i dette S ie b lik ! D en hurtige O vergang sta L iv t il D o d , sta jordist B irken t il G ra v e n s S tilh e d , sta en huu slig Krebses glade F re d t il den nedboiende S o rg ryster alle ­ rede S jc r le n ; men n a a r v i stode i ncer B ero relse med den H enstum rede; n a a r vo r egen B irk e n , vo r G je rn in g oste forte os sammen med H am ; da ram m es H je rte t endnu heftigere a f S la g e t. S e e , et ncert Fo rho ld knyt- tede mig t il den Hedengangne. M angen en G je rn in g overveiedes, fo ranstalted es, fremmedes ved fcrlle d s O ve r- lcrg . A lle de i saadan fcrlleds B irk e n henlevede T im e r lad er Erin d rin g e n nu svceve fo rb i m it B lik ; den stem-

(2)

(18)

stille r dem saa lcve n d c, at H je rte t fristes til at negtc det sorgelige Dodsbudstab, h vis ikke denne snevre Dodens B o lig , omfattende den Hedengangnes allerede hensmul- drcnde S to v , spottede enhvcr T v iv l.

D e t er bette ncrre og noie F o rh o ld , som fyld e r m it H je rte med F o le lse r, jeg trcrnger t il at u dtale, og S y n e t a f E b e rs ta lrig e sorgstemte Fo rsam lin g opm untrer mig d e r til; th i er ikke H je rte ts Veemod som et b ly B a r n ? Lcrscr det Ligegyldighed og K u ld e om kring sig, da trcrkker det sig tilbage i H usets inderste K a m m e r; det er som strcrmmedes det for de fremmede og kolde A a s y n , som

«ndsaa det sig fo r a t vcrre sin Bcdrovelse bckjendt;

men seer det gjennem O ie ts T a a re , at sorgfulde og m ild t stemte V enner staae rundt o m kring, da kommer det frem med T illid , dets Tungcbaand lo s n c s , det ta lc r barnlig f r it om sin S o rg og undseer sig ikke mere v e d , at O rd og T a a rc r kappes om a t tolke dets S m c rte . M it H je r- tes Veemod seer ligestemte H je rte r trin d t omkring m ig ; frim odigen trcrd er den derfor fte m ; frim odigen oplofter den sin R o st.

M en — hvilke O rd jkal jeg vcrlge! D e « T a le , som allerede lod t il os A lle , har flettet en K ra n d s a f M in - deblomster og henlagt den paa den H enflum redes G ra v , og hvilken Blom st skulde jeg vel kunne v c rlg e , som ikke allerede fandtes i denne K ra n d s ! — Dog see, kjcrre M edchristne! der staacr endnn een G jern in g tilbage a t fu ld fo re. M a r v i nem lig have stedt en kjcer Ven t il G ra v e n ; n a a r Jo rd en dcekker S to v e t, da reise v i jo oste

«« Mmdesteen over S a m m e , c lle r henlcrgge en M inde-

(19)

19

tavle paa den; v i indprcege den H eiislum redes N avn der- p a a ; men aldeles ene og nogent scette v i det ikke g jern e;

der skulde dog foies nogle O rd t il N a v n e t; men det kan kun vcere fa a O rd , og vo rt H je rte havde saa m angc, og nodigen v il det give slip paa nogen a f dem ; dog nodes v i d e r til; v i o ve rve ie, v i forkaste, v i staae tv iv lra a d ig e , in d til v i omsider vcrlge. S e e kjcere M cdchristne! saale- des fla a e r ogsaa jeg i dctte O ie b lik ved denne G ra v . K irk e n har ind viet S to v e t t il det sidste H vile ste d ; den h ar ved S an g e n s m ilde T o n e r sredet om den sidste S lu m m c r, som en kjcerlig M oder om B a rn e ts B lu n d ; den har gjennem sin T jc n e rs Rost fle ttct cn ven lig M in - dekrands og lag t den paa G ra v c n ; nu bceres M in detav- len fre m ; den H enflum redes - N avn er ind g ravet i den, nogle O r d , kun fa a , a llig cve l betydningsfulde stal m in H aand tilfo ie ; de stulde med Sandhed og Troskab give et B ille d e a f den Henstum redc. H vilke stal jeg vcrlg e ?

N u v e l — de O r d , som jeg scetter paa M in d etav- len »Inder N a v n e t: H a n o V ilh e lm C e d e rfe ld de S i - m o n se n , de lyde saaled es: „ H A N V Ä k M r e l l k l l g

CmbedsmAnd."

B etyd n ing sfu ld e stulde O rdene vcere, og indeholde ikke diSse O rd stör B e tyd n in g ! Lader os forst betragte O rd e t: E m b e d s m a n d ! Fo rstaac v i det rig tig t, da lig ­ ger der i Sam m e ikke d e t, som M isfo rstaaclse og M is - kjendelse kunne vcere tilbo ielig e t il at lcrgge d e ri, som vare M yndighed, bydende V cesen, ofte v ilk a a rlig B e fa le n vcrsentlige Egrnstaber ved Em b ed sstillin g en , og dennes B u d og Frem gangsm aade derfor a t betragte som et be-

(2')

(20)

svcrrende T r y k , en nedboiende B y rd e . O , kjcrre M ed- christne! det vild e vcere sorgfuldt a t kaldes Em bedsm and, n a a r dette N avn flulde fortolkes paa en saadan M aad e.

N e i, en Em bedsm and kalder jeg d e n , hvem Köngen har taget i sin Tjeneste og h ar betroet et H v e rv , et Em bede, vg jeg regner h e rtil tre H oveddele: a ) at Em bedsmanden stal k je n d e o g <ere den H e rre s Lov vg V illie , h vis T je n e r og M an d Han e r. b ) at Han stal udfore den ju st paa den M a a d e , som det er H erren s V illie . o ) a t Han s ta l, n a a r H erren fo rd rer d e t, gjore Regnstab fo r sin Em bedsforelse. B e tra g te r dog disse D e le . H vo r M eg et udkrceves ikke h e r! Fo rd re s der ikke Jn d sig t i a lle de B u d , gjennem hvilke H erren h ar u d talt sin V illie ; fo rd res der ikke i h ver S a g , i hvert modende T ilfceld e a t have dette hoiere B u d fo r O ie , crre det i H je rte t;

fo rd re s der ikke indre Nidkjcerhed t il at bringe det hoiere B u d i virkelig U d o vclse; fordres der ikke i a l sin Fcrrd vg G je rn in g a t afprcege den R etsindighed, den Tro fast- h ed , den Kjcerlighed t il Land og B o rg e re , hvorpaa Landets F a d e r selv g iver alle sine Tjen ere et lysende M onster t il E fte rlig n e lse ! Fo rd re s der ikke i alle B e flu t- n in g er a t handle saale d e s, som det efter G u d s og K ö n ­ gens Lov v il kunne fo rs v a re s ; fordres der ikke at holde A lt i en saadan O rd e n , a t t il h ver T id Em bedsforelsen kan vcere k la r , om den stulde undersoges. O kjcrre M edchristne! tcrnke v i os den rig tig e Fortolkning a f O r- d e t: Em bedsm and, da h ar det en vig tig B e ty d n in g , og tro er m ig, crdle V e n n e r! denne S tillin g har ogsaa man- gc a lv o rlig e , bekym ringsfulde O ieblikke. H vad der ikke

(21)

21

stemmet med den Enkeltes D nste lcegges oste Em beds- manden t il Last, hvor Han dog kun havde fu lg t det B u d , Han stulde og m aatte folge. H a n s S tillin g er en saa- dan, at M anges B likke Vogte paa den — Hans Fcerd er a f A lle rundt omkring Ham underkastet en idelig Bedom->

m else, og er denne a ltid k jc rrlig , er den engang a ltid ret- fcrrd ig ?

D e rfo r to r jeg v e l sig e , a t O rd e t: „Em bedsm and"

er et O rd a f wegen Betydm 'ng, baade dersom v i betragt«

det med H ensyn paa hvad R eg jeringen fo rd rer a f sine M crn d , som o gsaa, n aar v i b etrag te , hvilke Fo rd rin g e r Borgerne gjore t il disse, og hvad disse ere istand t il a t vcere fo r B o rg erne.

M en foie v i nu O rd e t: „re d e lig " t il og sige: „e n redelig Em bedsm and" hvor stjon og omfattende er da ikke B etyd n ing en ! E n redelig Em bedsm and kalder jeg den, der scetter sam vittighedsfuld Strceben efter at opfylde sin P lig t allerhoiest og lad e r H ensyn t il sig selv trcede til- b ag e; en redelig Em bedsm and er d e n , som i sin hele Fcerd erkjender, at Em bedet ikke er t il fo r Ham, men Han fo r Em bedet, og derfor h eilig er dette sin T id , sin Lyst, sin K r a f t ; en redelig Em bedsm and er d e n , som fu ld b yr- der det H v e rv , der blcv Ham b e tro e t, med Trostab som fo r G u d s eget A a s y n ; en redelig Em bedsm and er den, som udforer sin G jem in g »den at fee t il H o ire e lle r D enstre, »den a t vige a f fra den B e i, P lig te n v ife r Ham a t vcere den re tte , uden enten at bcvcrges a f G u n s t, a f F ry g t, a f G a v n e ller saadanne m enneflelige Bevceggrunde.

Hvorm egeu R etsin digh ed, hvormegen Fasthed i V illie n

(22)

Hörer ikke her t il u fravig elig en a t folge den lige V e i!

H vo er der v e l ib lan d t os A lle , der h ar nogen B estil- lin g , N oget a t forestaae, Noget a t bestyre, som ikke veed, paa hvor mange M aad er Andre ofte söge ved deres O rd , deres G ru n d e , deres O v e rta le lse , deres Handlem aade at faae Jn d flyd e lse paa o s ! D en redelige Em bedsm and staaer fast. H a n s P lig t , Hans S a m v ittig h cd , Hans A n sva r for G u d og M ennester holde Ham fa s t, saa Han ikke vig er a f fta R e tfte rd s V e i.

H v o r stvrt et G o d e , hvor stör en Delsignelse er ikke den redelige Em bedsm and i sin K re d s ! H an er en S to tte fo r a lle brave B o rg e rc ; de stole try g t paa Ham og ere Visse p a a , at det U redelige, det S v ig fu ld e ikke k a n , ikke to r oplofte fit H oved, at Eg ennyttens A n flag opdages og v ife s tilb a g e ; de ere visse p a a , at den F a ttig e s R e t fo r en saadan Em bedsm and gjcrlder lig e mcd den R ig e s , den R in g e s med den H o ie s ; det er som folte de R etfcer- dighedenS G ru n d vo ld befoestet i deres M id te .

O g n u , er T ilfre d sh e d mcd N egieringen den K ild e , h vo ra f glade og v e lv illig e F v le lse r udgyde sig i Under- saatternes H je r te r, hvor velsignende er da ikke den rede­

lig e Em bedsm ands B irk e n fo r selve R eg jerin g en ! T h i hvor cerlig N idkjcrrhed vcerner om den Enkelte som om A lle ; hvo r Redelighed lad e r R eg jerin g en s cedle Fo ran - staltning er rcekke F ru g t og Velsignelse t il A lle uden Und- ta g e lse : der a v le r T jen ere n s Redelighed Tilfted sh ed med H e rre n , og D e lv illie og Kjaerlighed t il Konge og Fode- land opfylde H je rte rn e ; men a f denne Jordbund frem - blomstre og modnes cedle B o rg erd yd er. S a a lc d e s har

(23)

23

ogsaa G ud strevet sin K jcrrlig h e d s B u d i N atu re n s störe Lovbog; Han byder sin S o ls m ilde S tr a a le r a t bringe Iordkredsen L y s og V a rm e ; Han byder S k y e n s R eg n at nedfalde: og disse B u d , udsprungne a f evig K ja rrlig h e d , have t il Hensyn at udgyde Velsignelse over Jordkloden.

M en G ud har sat M ennestet som sin T je n e r t il a t dyrke Jo rd en og handle saaledes, a t G u d s kjaerlige B u d ogsaa kunne b live t il fu ld Velsignelse. Vender nu M ennestet Jo rd en s F u re med O m hyggeligbed; stsorner Han dens M u ld , saa hver enkelt D e e l kan hente rig e lig N crring a f A lkjcrrlighedens B u d ; saa blom strer Rig do m s F lo r og Velsignelse frem trin d t o m kring; den blomsterklcrdte E n g , den arrig e M a rk , den hoitkronede S k o v , den rig e Fru g t«

have oplofte deres Rost t il Skab eren s P r iis . M en er M ennestet en u tr o , en uredclig V o g te r; bekym rer Han sig kun lid t om at aabne Abgang fo r S o le n s S tr a a le r og S k ye n s R e g n ; holder Han endog begge D e le b o rte;

freder Han selve U kru d tet, saa det vorer op, kaster S k y g , ge og K u ld e paa den c lle rs frug tb are Jo rd b u n d : hvor m e rkt, hvor dodt og goldt er da ikke A lt ! Velsignelse»

fo rsvin d e r; N atu re n s Lo v p riis forstum m er, og ingen G lae- dessang bcer V idne o m , at H e rre n s Kjaerlighed kjendes e ller velsignes.

S a a m encr jc g , kjcrre M edchristne! at have R e t i , at de O rd : „en red elig E m b e d s m a n d " ere betydnings- fu ld e , ja et H a'd crsn avn . O g n u , stulde jeg betcrnke mig paa at feie just denne H aederstitel t il den H enflum - redes N a v n ! N a a r v i indgrave betydningsfulde O rd paq

(24)

M in d e ta v le n , saa vild e v i dog gjerne scette O rd , som In g e n flulde rnodsige; v i söge O r d , som ikke blot finde G jen klan g i v o rt eget, men ogsaa i A ndres H je rte r, O rd , om hvilke E n h v e r m aa indrom m e, at de tale Sandhed.

O g jeg vover — e ller rettere — jeg vover In t e t , idet jeg fo ier hine betydningsftllde O rd t il den Henflum redes N avn og sig e r: H a n v a r en redelig Em bedsm and. D ette Vidnesb yrd lyd e r fr a selve T ro n e n ; öftere og paa flere M aad e r hcrdredes den Henfium rede a f Landets F a d e r, og fta denne lause S to v e ts B o lig tale flere Hcederstegn fid- ste G an g t il os de O r d : Köngen Hetzrede Ham som en redelig Em bedsm and. D ette V idnesbyrd lyser mig imo­

de fra E b e rs B lik k e , I Em bedsm end! som i Live t stode i n erm ere e lle r fjern ere Fo rho ld t il Ham : i bisse F o r- hold kan Grundtcenkem aaden ikke flju le s ; kan den t il en S tu n d v e re tv ivlso m , tilsidst tre d e r den dog ftem saa- ledes som den i Sandhed e r. A lt , hvad der horte t il P a rtiflh e d , t il egen In te re sse , t il P erso ns Anseelse, fandt I fje rn et lan g t dort fra H am ; E b e rs H je rte r b e kre fte : Han v a r en redelig Em bedsm and. I B o rg e re , i h vis M id te Han levede, I , som have seet Hans B irken n e rve d , I , som i m angt Anliggende talede med Ham s e lv , horte Hans D o m , horte de G rundscetninger, hvorefter Han dorn­

te , I vidne ved denne G r a v : Han v a r en redelig E m ­ bedsm and. O g flulde da ikke m it H je rte her turde foie sin Stem m e t i l ! H vo r mange A n lig g en d er, betreffende vig tige S tifte ls e r over hele S t if t e t , vare ikke oste G jen - standen fo r vore fe lle d s O ve rve ie lse r! O g n a a r jeg nu m indes, hvorledes Han her domte, h vvr omhyggeligen Han

(25)

25

byggede sin Dom paa Köngens i Lov og ÄnordN ing til- kjendeAivne V i l l ir , hvor om hyggclig Han v a r i a t M s te A lt d e t, fom her v a r a f V ig tig h e d , vg hvor fje rn Han v a r fra a t lade sin Dom afhcenge enten a f G un st eller mindste Hensyn t il sig s e lv ; saa m aa jeg v e l sig e: Han v a r en redelig Em bedsm and.

S a a vcere det denne Jn d s trift, som jeg prenter paa Hans M in d e ta v le , dog ikke d en , som er haard og kold, h vis B und er M a rm o r, h vis Rost er ta u s ; men paa den T a v le , som H je rte t om stutter, saa at de O rd , som prentes derpaa, gjentages i H je rte t, blive levende p aa Lce- ben og NU lyde som et levende Vidnesb yrd forst her i vor K re b s, siden ogsaa fje rn t, hvor v i drage h en , ja t il D age, fjerne efter bisse.

O g iscrr paa eet H je rte s T a v le onstede jeg at prente bisse O rd saa d y b t, at hverken T jd e n s e lle r Verdens M ag t stal udflette d em ; det er paa d it H je rte s T a v le , D u Hans S o u ! som her ved Hans G ra v h ar Hort de O rd , der talcd es. O hvor elstede Han D ig h o it! H vo r Hang Hans faderlige O ie huldt og kjcerligt ved dit A a- syn, og kun med driftende H je rte lukkede Han det. Je g tolker Hans faderlige B o n , idet jeg sig e r: H erren beva- rc D ig ; den Almaegtige holde sin H aand ober D ig og bestjcrrme D ig ; Han stjenke D ig sin Velsignelse t il at ud- folde de Forstandens og H je rte ts crdle Eg en stab er, som bctroedcs D ig ! O g som det er g avn lig t og sm ukt, at NugsingHi h ak-et W a a l, der-kau opm untre ham ,.,-ppretz doldc Hans K ra ft og idelig anspore H am .kil^ np Anstreu- gelsk, saa vcere ogsaa dit M a a l de O r d , som sattes paa

(26)

din K ad e rs M in -e tq v le . Fuldend med M d det aca- dffmifte Lob> h v ilftt D u med saa wegen Hceder har be- g y n d t, og n a a r et Embede ogsaa betroes D ig , da v « re det M a a le t fp r din S trc rb e n , at V idnesb yrdet fo r F a ­ deren kan gaae i A rv paa So nn en og udtale ogsaa over D ig de O r d : Han v a r en redelig Em bedsm and.

Afsunget fra Orgelet sirax efter denne Tale:

Hvi krandseS Lyren om med Sergeflor, MenS VcemodSqvad fra sagte Strenge lyder!

Hvad Sorg bebuder Sangens Hsitids-Chor!

Utallig SorgefelgeS Veemod lyder Ct Tab, som alle Ständers Smerte seer:

„Vor Cedepfeld er ikke meer"

I Kamwelt lrUe '

For Emerte hviler StSvet frit og stille.

I gjlrstfrit Huus forstummed' Glcrden nn Og veeg fra Edle Hustru, S s n og Datter.

T i l Himlen stiger Ben af sorgfuld H u : I Salighedens Hjem engang at seeS atter, MenS trindt det lyder fra hver enkelt Stan d :

„Han var en crrlig KongenS Mand"

Og Vandringßstaven

Med disse Ord nedlcrggeö brudt i Graven. *)

*) Disse Vers, som af Hr. Musiklcrrer Fr. Foersom vare satte i Musik, bleve fra Orgelet asfungne ved et Chor af Damer og Herren

(27)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

fornemmelig af danske Kunstnere, saasom: Andersen, Lundby, Otto Bache, Carl Bloch, Carmiencke, Holger Drachmann, Eckardt, Exner, Fischer, Nordahl Grove, Constantin

I Sogsmaals Tilfælde ere Kjoberne underkastede Retsforfølgning efter

Arbejdsgiverne kunne altså også have klaget, hvis de mente, at de kunne have fået noget ud af en yderligere forhandling af kollektiv overenskomst eller af en lockout.. ILO’s

For eksempel fortæller hun, at der ikke findes danske dialekter, at der ikke er forskel mellem syd og nord i Danmark, at danskerne ikke laver mad, og at danske ministre ofte

Det kan lige så vel føre til, og blive opfattet som, en stivnen af systemet; en stivnen som på en anden måde underminerer den grundlæggende ikke-overensstemmelse som også er

Der er maaskee endnu en mere simpel, og ikke mindre poetist Maade at forklare, fra den fände Scandinavers Side, det tilsyneladende noksom bizarre Valg af et

Om man istä lle t fö r att se t ill förekom sten av problem ser t ill frånvaron av problem kan man konstatera att endast 17 procent av alla fångar svarat att de

Sam manfattningsvis kan sägas att utländska medborgare är överrepresenterade i svenska fängelser, men v i anser inte att de utgör något stort problem. De flesta sköter sig