V e ils vsö rk e r ö o w n lo a ö s l
Z l s ö g l s f o f s k s r n s s v i b l i o i s k
SIssgkfol'Zksm ss V id lio tsk 61" 63 c>6> 3 i io i'6 3 i3 g 6 3 VI3-
H)33M3»'K, 3>S6gi Ll H>3i3. i ) 6 i 61" 6 i 3p60i3>-bib>ioi6k m scl V36l'k6l', cls»' S!' 6 3 c>6> 3 f VOI'SS f s s l l s s KuIi^l'Sl'V, d>33cli
33c>6i c>mf3ii63c<6 8>36gi3-, I 0 K 3 I- o g P6!'3033l1li8ic>36.
3Issgi3iol'3k6M68 3idll0i6k:
iiiip://didI1oi6k.cIi3-cl33M3>'k.cIK
^0l'63i3g63 OI8-O33M3s'><, 3>Wgi Ll H>3i3:
www.3l36giogcl3i3.clk
öomss/^t, s t b/D//ots/tst mL/s/ro/cto^ bsc/s MSL/
09 t/oisn op/rsi/swt. /Vs^ c/st c/w/s/^ s/9 om ss/c/w VSSf/tSf, /IK0/^ o/o/rs^s/Vtton 6^ octtobst, /tsn ctll t»t c/owo/osc/s 09 sovsnc/s w ^-t/tsn .
/Vs/' c/st c/w/s/^ s/9 om i/ss/'/cs^, som s/^ om tsttst s t
op/rsvsw t, s/^ c/st v/gfk/gfk s t >/ssw o/omss^/tsom /os, s t
PO^-t/Vso /cuo s/^ t// w/?t /os^son//9, p»V st ü/^09.
Longelig Dansk
ßos- og K talscasender
Statshaandbog
for det -anske Monarchie
fo r
Aaret 18«S
N d g iv e l med A lle r h - ie s t e P r iv ile g ie r
af
L . p. T r a p ,
^abinetssecrctair hvs H s. Majeftcrt Köngen.
R e d ig e re t
af
H. L. Erichsen,
tLhef f»r Finantsininistenets Assignations- og Bogyoldercontoir.
Kjobenhavu.
T ry k t i B ia n ca Ln n o s B o g try k k e ri
vcd F. S. Muhle.
allerunderdanigst tilegnet.
I n - h o l -
Eid e
Jndledning.
M o m e n te r a f det d a n sk e M o n a r c h ie s S t a t i s t i k .1) Beliggenhed og Storrelse 2) N atu rlig Bestasfenhed 2, 3) Befolkning 7.
I. D e t d an sk e K o n g e h u u s ... I.
I I . U d e n la n d s k e r e g ie r e n d e F y r s t e h u s e m. m., frem m e d e M a g t e r s G e s a n d t e r og C o n s u le r i D a n m a r k ... I I I - X X X V I . III. R i d d e r o r d e n e r n e ... 1.
D e Kongelige Ordeners Capitul 1, Elephant-Ordenen 2, Dannebrog-Ordenen 5, Storcommandeu- rer 5, Storkors 5, Commandeurer 12, Riddere 23, Dannebrogsmcend 91, Fortjenstmedaillen 135.
IV. H o f s t a t e r n e ...: ... 13 H s. M a j. Köngens Hofstat: Overkammerherre 137, Overffjcrnk 137, Overceremonimester 137, H of
marstal 137, Tjenstgjorende Generaladjutanter 137, Opvartende Kammerherre 137, Staldmestere 137, Adjutanter 137, Cabinetssecretariat 138, H s. M aj. Haandbibliothek 138. L iv - og H o f-M e d ici erc. 138. Confessionarius 138, Hofprcedikanter 138, Hofmarstallat 139, Civillistens Penge-, Kasse-, Oeconomie- og Regnstabsvcesen 140, Staldetaten 141. — Hds. M aj. Enkedronning Caroline Am alies Hofstat 141, H s . K o n g l. Hoihed Arveprinds Frederik Ferdinands Hofstat l42, Hds. K o n gl. Hoihed Arveprindsesse Carolines Hofstat 142, Hds. K o n g l. Hoihed Landgrevinde Louise Charlottes Hofstat 143, Hds. K o n g l. Hoihed Prindsesse W ilhelmine M aries Hofstat 143, H s . Ko ngl. Hoihed P rin d s Christian til Danm arks Hofstat 143, Hds. K o n gl. Hoihed Prindsesse Louise til Danm arks Hofftat 144. — D e danste Kongers chronologiste S ä m lin g 144. — D e 3 forste Rangklasser 143, Kammerjunkere 157, Jcegermestere 161, Hofjunkere 162, Jagtjunkere 162.
V. F o r f a t n i n g s l o v f o r det d a n sk e M o n a r c h ie s F c e l le d s a n li g g e n d e r , af 2 Octbr. 1855 . . 163.
Kundajorelse af 6 Novbr. 1858, hvorved Forfatningsloven for det danste Monarchies Fcelledsanliggender af 2 Octbr. 1855 ophceves for Hertugdommet Holsteens og Hertugdommet Lauenborgs Vedkommende 169.
V I. D e t K o n g e lig e G e h e im e - S t a t s r a a d ... 171.
V I I. R i g s r a a d e l ...' ...173.
V I II. M in is t e r ie r n e f o r M o n a r c h ie t s F c e lle d s a n l i g g e n d e r ... 177.
Udenrigsministeriet 177, Krigsministeriet 177, Marineministeriet 181, Finantsministeriet 183.
IX . X . E m b e d sm ce n d m. fl. u n d e r U d e n r i a s m i n i s t e r i e t f or h e le M o n a r c h ie t . . . ... 193.
Danste Gesandtstaber i Udlandet 193, Danste Generalccnsuler, Consuler og Viceconsuler i Udlandet 193.
IX . V. O f s ic e r e r o g E m b e d sm ce n d m. fl. u n d e r K r i g s m i n i s t e r i e t f o r h e le M o n a r c h ie t ... 201.
Generaler 2 0 3 , H s . M a j. Köngens Adjutantstab 204. Generalftab 2 05, Generalcommandoer 205, Jngenieurcorps 2 0 6 , A rtille ri 208, C avalleri 2 11, Jnfanteri 2 1 5 , Fcestningsofficerer 227, O ffi- cerer a la suite i Armeen 228, M ilitaire Dannelsesanstalter m. m. 229, Anciennitetsliste 231. K r ig s - reserve 239, Bornholm s M ilice 243.
I X . 0. O f f i c e r e r og E m b e d sm ce n d m. fl. u n d e r M a r in e m in i s t e r ie t fo r h e le M o n a r c h ie t . . . .2 4 5 . Soetatens Flagmoend og Ofsicerer 245, Generaladjutant for Soetaten 2 49, Orlogsvcerstet 249, Nyboder 250, Construcnons- og Regleringscommission 251, Overmunderingscommission 251. J u - stilsvcesenet 251, Socadetcorpset 2 5 1 , Navigationsdirecteur og Eram inator 252, Sokortarchivet 252, Lceger 2 52, Soetatens Hospital 2 52 , Lodsvcesenet 253, Christianso 2 5 3 , Huusbygmester 253, Proviantgaard 2 54, Opmuddringsvcesenet 2 5 4, Defensions-Commission 254, F y r - og Vager- vcesenet 254.
IX . v . Em b e d sm ce n d m. fl. u n d e r F i n a n t s m i n i s t e r ie t fo r h e le M o n a r c h i e t ... 259.
Toldvcrsenet 2 5 9 , Postvcesenet 290, Telegraphvcesenet 299, K g l. Godsinspecteurer og Forvaltere 300, Sko v- og Jagtvcesenet 301, Bygningsinspecteurer 306. K g l. Slo tte 307, M onier 307, Classe-Lotteriet 308, Porcellainsfabriken 308, Soqvcest- og Assistentshuset 3 0 8 , Den militaire Pleiestiftelse i Ekernförde 308, Colonierne i Vestindien 309, Colonialraad 309, Embedsmcend i
Colonierne 309. -
X . G r u n d lo v e n a f 5 J u n i 1 8 4 9 , indstrcenket til Kongeriget Danm arks scerlige A n lig g e n d e r... 313.
Allerhoieste Kundgjorelse af 2 Octbr. 1855 om Jndstrcenkningen af Grundloven af 5 J u n i 1849 . . .3 1 9 . X I. R i g s d a g e n f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k ... 321.
Landsthing 321, Folkething 323, Statsrevisorer 325.
X I I . M in i s t e r ie r n e f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k . . ... ... ... 327.
Justitsministeriet 327, Jndenrigsministeriet 329, Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet 331, Jnstitutioner, der ere fcelleds sor Kongerigets Ministerier 331.
X I I I . E m b e d sm ce n d m. fl. u n d e r M in i s t e r ie r n e f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k , Justitsministeriet, Jndenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet... 335.
D e t e g e n t lig e K o n g e r i g e D a n m a r k ... 335.
g. Domstole, provindsielle og locale Autoriteter for P o liti og indre Fo rva ltn in g: Domftole 335, Straffeanstalter 351, Staden Kjobenhavn 353. Stiftamtmcend og Amtmcend 367, Am tsraad 368, Udstrivningsvcesen372, Kjobstcedernes M agiftraterm .Fl. 372, Kystpolitiet377, Medicinalvcesen378, det veterinaire Sundhedsraad 395, Veterinair- og Landbohoistolen 396, Stutterivcesenet 397,
Sid e Dyrlceger 397, Gronlandste Handel 400, Landvcesensembedsmcend m. F l. 400, Veivcesen 417, Jernbanevcesen 418, C anal- og Havnevcesen 4 18, Redningsvcesen 4 1 8, Bygningsinspecteu- rer 419, K g l. B ygn in ger og Haver 419.
1). Directe Starters Oppeborsel: Amtsforvaltere i Kongeriget 419.
c. Geistlighed, offentlig Underviisning, Anstalter for Videnstab og Kunst i KonAeriget: Geist
lighed 421, Universitetet 460, Polytechnist Lcereanstalt 465, Undcrviisningsmspecteur 465.
S o ro 465, Lcerde Skoler 466, Eraminarionseommissioner469, Skolelcererseminarier 470.
Geheime-Archivet 473, det störe K o ngl. Bibliothek 473, Naturhistorifk Museum 474, Kunft- academiet 475, Theatret og Capellet 477, Kunstsamlinger 480, Lcerde og O p lysn in g fremmende Selstaber m. v. 483.
k I s l a n d , F c e r o e r n e og G r ö n l a n d ... 489.
3. Is la n d : Althinget 489, Embedsmcend paa Is la n d 491. b. Fceroerne: Lagthinget 497, Embedsmcend paa Fceroerne 497. e. Grönland 498. XIV. F o r o r d n in g om H e rtu g d o m m e t S l e s v i g s F o r f a t n in g , a f 15 F e b r . 1 8 5 4 ... 501.
Allerhoieste Kundgjorelse af 10 Novbr. 1855 angaaende den ncermere Bestemmelse af Hertugdommet S le s v ig s scerlige A n lig g e n d e r ... 505.
XV. P r o v in d s ia ls t c e n d e r f o r H e r tu g d o m m e t S l e s v i g ... 507.
XVI. M in is t e r ie t f o r H e r tu g d o m m e t S l e s v i g ... 511.
XVII. E m b e d sm ce n d m. ff. u n d e r M in i s t e r ie t f o r H e r t u g d o m m e t S l e s v i g ... 51 5 .- X . J u s t i t s , P o l i t i og in d r e F o r v a l t n i n g : Appellationsretten 515, Overovrigheder 516, Gendarmericorpset 517, Embedsmcend i Landdistricterne 517, Embedsmcend i Kjobstcederne 521, Advocater og Notarer 525, Adelige Godser m. fl. 527, Udffrivningsvcesen 537, Branddirec- teurer 537, Medicinalvcesen 538, Dyrlceger 543, Jufteervcesen 544, Landvcesensembeds mcend 544. Veivcesen 545, K a n a l- og Havnevcesen 546, Digevcrsen 546, Bygningsvcesen 547. k . D i re cte S k a t t e r s O p p e b o r s e l: Amtsforvaltere m. F l. 547. G e is t lig h e d og o ffe n -t lig U n d e r v i i s n i n g : Geistlighed 548, Lcerde Skoler 553. Skolelcererseminarier 554. XVIII. F o r o r d n in g a n g . H e rtu g d o m m e t H o ls t e e n s F o r f a t n i n g , a f 11 J u n i 1 8 5 4 ... 555.
Patent for Hertugdommet Holsteen af 6 Novbr. 1858 om Ophcevelse af Ktz 1— 6 i Forordning af 11 J u n i 1854 angaaende Forfatningen for det ncevnte Hertugdomme samt den Allerhoieste B e - kjendtgjorelse af 23 3 u n i 1856 angaaende en ncermere Bestemmelse af Hertugdommet Holsteens scerlige Anliggender 559. XIX. P a t e n t a n g . H e r tu g d o m m e t L a u e n b o r g s in d r e F o r f a t n i n g , navnlig i Henseende tilLandets Repräsentation, af 20 Decbr. 1 8 5 3 ... 561.
XX. P r o v in d s ia ls t c e n d e r fo r H e r t u g d o m m e t H o l s t e e n ... 565.
XXI. R id d e r - og L a n d s k a b i H e r tu g d o m m e t L a u e n b o r g ... 569.
X XII. M in i s t e r ie t f o r H e r t u g d o m m e r n e H o ls t e e n og L a u e n b o r g ... ... 571.
X X III. E m b e d sm ce n d m. fl. i H e r t u g d o m m e t H o ls t e e n , der sortere under Ministeriet for Hertugdom- merne Holsteen og L a u e n b o r g ... 575.
X . J u s t i t s , P o l i t i og in d r e F o r v a l t n i n g : Domftole 575. Overovrigheder 576, Embeds mcend i Landdistricterne 577, Embedsmcend i Kjobstcederne 580, Straffeanstalterne i Glückstadt 585, Advocater og Notarer 585, Adelige Godser m. fl. 587, Udflrivningsvcesenet 600, Bran d- directeurer 600, Medicinalvcesen 600, Dyrlceger 609, Landvcesensembedsmcend 609, D ige - og Vandbygningsdirectorat 610, Veivcesen 610, Jernbanevcesen 611, Kongelige Slotte 611. v . S k a t t e o p p e b o r s e ls e m b e d s m c e n d , D o m a in e - og Fo rste m b e d sm c e n d rc.: Skatte- oppeborselsembedsmcrnd 611, Embedsmcend ved Domainerne 613, Sko v- og Jagtvcesenet 613. c . G e is t lig h e d og o f f e n t l ig U n d e r v i i s n i n g : Geistlighed 614, Universitetet i K ie l 618, Hoiere Skoler 623, Skolelcrrerseminarium 625, Astronomist Observatorium 6 2 5 , Eram in a- tionscollegier 625. XXIV. E m b e d sm ce n d m. fl. i H e r t u g d o m m e t L a u e n b o r g , der sortere under Ministeriet for Hertug dommerne Holsteen og L a u e n b o r g ... 627.
Landdrost og Landscollegier 627, Embedsmcend i Amterne 628, Embedsmcend i Stcederne 628, Ade lige Godser 629, Advocater og Notarer 630, Lceger og Apothekere 630, Landvcesensembedsmcend rc. 631, D ige- og Vandbygningsdirecteur 631, Land -Bygn in gsfo rvalter 631, Veivcesen 6 3 1 , Jernbane- vcrsen 631, Landkrigscommissair 632, Forsteiubedsmcend 632, Geistlighed 633, Lcerd Skole 634. XXV. N a t i o n a l b a n k e n ... 635.
XXVI. P e n s i o n s - , U n d e r s t o t t e ls e s - og F o r s i k k r i n g s a n s t a l t e r ... . .6 3 7 . Klostere 635, Enkekasser og Forsorgelsesanstalter 668, Assurancevcesen 671, Creditkasse 677, P riv a t banken i Kjobenhavn 677, Creditforeninger 678, Reiersenste Fond 679, Classenste Fideicommis 680.
Anhang.
I. R a n g fo lg e n ... . 1.— II. Fortegnelse over de i Privates Besiddelse vcerende Grevstaber, Baronier, Stamhuse, Fideicommis- godser, samt Gaarde af og over 20 T d r. Hartkorn ... 7.
Personal-Register
over Embedsmcend, Medlemmer af Folkereprcesentation, disses Suppleanter m. F l.Real-Register.
Forklaring over forkortede Betegnelfer.
Jndenlandske Ordener og Heederstegn.
Ridder af Elephanten betegnes ved K .K .*
Storcommcmdeur af Dannebrogordenen 8.(^.*
Storkors af Dannebrogordenen 8 .K .*
Commandeur af samme Orden 0.*
Ridder af samme Orden N *
Dannebrogsmcendenes Hcederstegn V.N . Medaille for S la g e t 2den A p ril 1801 N . l . Fortienestemedaille k.A I.
Medaille for crdel D aad AL. k. se.
v.
ü .
Udenlandffe Ordener.
(D e ved flere Ridderordener anforte T a l betegne i R e gelen Ordensklassen, * og mindre T a l sceregne A f- delinger af denne.)
Anhaltfle Albrecht der B ä r Orden .4 H Z .1 .2 .3 . Badenste Zähringer Love Orden v .r.l..1 .2 .i.2 .2 .3 . Bayerste Heilige Michaels Orden v . ll.A I.
— Fortjenesie-Orden v .k .O .
— M axim ilians Orden V.AL.O.
Belgiste Leopolds Orden L.1..1.2.3.4.5.
Brasilianste R o sa Orden v r.k .1 .2 .3 .4 .5 .6 . -- - Sydkors Orden v r .8 .K .1 .2.3.4.
Brunsviaste Love Orden Nr.l^.1.2.*2.3.
Franste SEreslegions Orden k .^ .K .1 .2 .3 .4 .5 .
— Orden pour le m erile m ilila irv k .N .A I.
— L ilie Orden k . l i l .
— Louis Orden k .k o u is .
— Helene-Medaille k .H .K I.
Grceste Frelserens Orden 6r.k r.1 .2 .3 .4 .5 . Hannoverste Guelfe Orden Ü .O .1.2.3.4.5.
Hessiste Fortjeneste Orden ü . k .
— Gyldne Love Orden 8 .0 .k .1 .2 .* 2 .3 .
— W ilhelm s Orden m 1.2.3.
Hessen-Darmstadste Huus-O rden ü . v . ü .
— — Ludvigs-O rden tt.v.l,.1 .2.*2.3.i.3.2.
— — P h ilip den Hoimodiges Orden k k .6 .tt.
1.2.3.
JtaliensteSt.M auritiu s- og Lazarus Orden l . N . L K . 1.2.3.4.5.
Maltheser Orden A lslt. ,
Nassauist Militair-Fortjeneste-Orden 1.2.3.
— Gyldne Love-Orden lV.6.1.. 1.2.3.
Nederlandste militaire W ilhelm s Orden Al.AL.AV.1.2.3.i.3.2.
— Love Orden N.K.1.2.3.
— Egekrone Orden ?s. L . L r . 1.2.34.
Norste S t . O la fs Orden ^ .81.0 .1.2.3.
Oldenborgfle H u us- og Fortjeneste Orden O .k l.L k .1 .2 .3 .4 Parm afl S t . Lo uis Orden k .8 l.l..1.2.3.
Pavelig P iu s Orden k .k .1 .2 .3 . Portugisifie Christus Orden k.O kr. 1.2.3.
— Johannes af Jerusalem k.5 . af 5.
— S ä o Bento d'A vis k . 8 . k . ä . 1.2.3.
— Undfangelses-Ordenen af V illa Vieosa k.
— T a a rn og Svcerd-Ordenen k .k .^ 8 .1 .2 .3 . Preussiste Sorte O r n k r .8 .6 .
— Rode O r n k r.k .0 .1 .2 .* 2 .3 .4
— pro m eritis, k r . pr. mer.
— Johanniter Orden kr.5.
— Krone Orden k r . k r . l.2.3.4.
Russiste S t . Andreas Orden Ii.8 l..^ iiä r.
— Alexander Newsty O r d e n K .4 .A .
— Hvide O r n s Orden K .8 .Ö .
— S t . Georgs Orden k .8 1 .6 .1 .2.3.4.
— W ladim ir Orden N.VV.1.2.3.4.
— S t . A n na Orden k .8 lH .2 .* 2 .3 .* 3 .4 .5 .
— S ta n is la u s Orden N .819,1.1.2.3.
— Gyldne Kaarde for Tapperhed K O K s k . Sachsiste Albrechts Orden 8.-^.1.2.3.
— Huusorden af den sachsiste Krone ll.g.l1 .8 .li.
Sachsen-Weimarste Hvide Falke-Orden 8 .l5 .k.1 .2 .3 . Sachsiste Ernestinste Huus-Orden 8 .K .H .I.2 .3 . Sicilianste S t . Ja n u a r ii Orden 8.5.
— Constantins Orden 8.0o n sl.1.2.3.
— S a n Ferdinands Orden 8.891,.k . 1.2.3.
— Fran ts den Forstes Orden 8 H . 1 . 2 . 3 . Sp anfie C a r l d. 3dies Orden 8 p .0 .III.1 .2 .* 2 .3 .
— Jsabelta den Katholstes Orden 8p.1.K.1.2.*2.3.
Storbritanniste Bath-O rden 81.V. 1.2.3.
Svenste Seraphim er Orden 8.8p k.
— Nordstjerne Orden 8.IV. 1.2.3.
— Svcerdorden 8.8v. 1.2.3.
— V asa Orden 8 .V .I.2 .3 .
Toscanste S t . Josephs Orden k .8 i.L .1.2.3.
Tyrkiste Medjidie Orden H l . 2.3.
— N ish a n i Jstichar k.lV.1.
Ungarfie S t . Stephans Orden 11.81.81.1.2.3.
Venezuelast S im o n B o liv a rs Orden V .8 .V . Würtembergste Friedrichs Orden ^ V .k .l.2 .3 . Osterrigste Frantz Josephs Orden Ö .k.L.1.2.3.
— Leopolds Orden 6.1.. 1.2.3.
— Jernkrone Orden 6 .5 .Kr. 1.2.3.
— Johanniter Orden 6 .5 .
D e med danste Ordener decorerede Personers fulde T ite l og Fornavn findes paa det Ste d , hvor de forste
gang anfores paa Ordenslisten. P a a samme Maade er Fortegnelsen over de 3 forste Rangklasser samt Kammer- junkere, Jcegermestere, Hofjunkere og Jagtjunkere ( S . 147— 166) completterede, dog kun forsaavidt disse ikke allerede ere anforte paa Ordenslisten. Ved alle ovrige i Statshaandbogen forekommende Personer sindes i Regelen deres Fornavne og fulde Titler gjentagne paa hvert Sted, de ere ncevnte.
A f de i Paranthes satte T a l antyder Romertallet den Rangklasse og det derefter satte arabiste T a l , det N r. i Klassen, Vedkommende indtager.
Nogle Momente?
af
det danske Monarchie^ Statistik.
1. Beliggenhed og Storrelse.
K o n g e r i g e t D a n m a r k , H e r t u g d o m m e t S l e s v i g , H e r t u g d o m m e t H o l s t e e u og H e r t u g - dp m m et L a u e n b o r g bestaae tilsammen af nogle storre og flere mindre D e r i Dstersoen og Katte- gattet, den H a lv o , som udstrcekker sig mellem bisse Have og Vesterhavet indtil Bredderne af Elben, Delvenau, Schallso, Ratzeborg S o og Wackenitz, og de normest längs Vestkysten af denne H alvo lig- gende D e r i Vesterhavet, ligge mellem 5 3 ° 2 2 ' 4 2 " og 5 7 ° 4 4 ' 5 2 " nordlig Brede, og mellem 2 5 ° 4 4 ' 2 7 " og 3 2 ° 5 1 ' 4 9 " ostlig Lcengde. Den storste Udstrcekning fra N ord lil S y d er saaledes 4 ° 2 2 ' 1 0 " eller 6 4 ^ banste M ile, altsaa omrrent 2V af Äfstanden mellem Nordpolen og W qvator.
Den lcengste D a g er i den nordligste B y , S k a g e n , 17 Tim er 4 7 M in ., i den sydligste, Lauenborg, 1 6 T . 4 6 M .; den korteste D a g i Skagen 6 T . 1 3 M ., i Lauenborg 7 T . 1 4 M . Äfstanden fra det ostligste Pu n ct, Christianso, til det vestligste, Blaavandshuk, 7 ° 7 ' 2 2 " , eller omtrent 6 0 M ile, bevirker, idet ^ Tim e eller 4 M inuter i Tid sm a a l svarer til en G rad i Lamgdemaal, at det bliver mellem 2 8 og 2 9 M inuter tidligere D a g paa det sorstncevnte Sted end paa det sidstncevnte.
Kongeriget Danmarks
Fladeindhold er ialt 6 9 6 g e o g r a p h i s k e III M i l e , af hvilke de 8 4 lH M . falde paa den norrejydste H alvo (eller D ) nordfor Liim -F jo rd e n , 7^ ü ) M . paa Derne i Lü m -Fjo rd en , 355.^ lü M . paa den norrejydste H alvo syd for Liim -Fjorden, 7 ^ lH paa de Dele af S o n d e r-Z y lla n d , der regnes til N o rre-Zyllan d , 3 üü M . paa Derne vest for Halvoen, hvilke regnes til N o rr e -Jy lla n d , 3^ H I M . paa Derne i Kattegattet, der regnes til N o rre -Zylla n d , ialt N orre-Jyllan d med Tilliggende 4 6 0 I , Sjcelland med omliggende mindre D e r (S a m s o derunder indbefattet) 1 3 4 iü M ., Fyen med omliggende mindre D e r 6 0 ^ lD M ., Lolland og Falster med Sm aao er 3 0 ^ lH M ., B o r n holm og Ertholm ene 10§. l l l M .Hertugdommet S le s v ig * )
har et Fladeindhold af 1 6 6 ^ g e o g r a p h i s k e Hü M i l e . Nagtet Eideren er Grcendseflod imellem S le s v ig og Holsteen, er dog hele Staden Jiendsborg, der gjen- nemstjcrres af denne, i de steste administrative Henseender henlagt til Holsteen.Hertugdommet Holsteen
har et Fladeindhold af 1 5 5 g. lD M .Hertugdommet Lauenborg
anflaaes i Fladeindhold til 1 9 g e o g r a p h i s k e H) M i l e . Ved at samutenlcegge de forncevnte Arealangivelser, navnligKongeriget Danmark . . 696 g. lUMile Hertugdommet S le s v ig . . 166 / g ---
—
Holsteen
. 1 5 5 — - -—
Laueuborg
< 19 — — udkommer 1 0 3 6 / ^ g .IH M ile ,som S ro rre lse n for Hovedgruppen af de Köngen a f D a n m a r k s Scepter und erlagte Lande.
*) Det almindelige Landstjel mellem N orre-Jylland og S le s v ig gaaer senden for Kolding B y mellem Donfild og Seest Marker, omkring Fobeflet og D d dis Skove ned til Kongeaaen, som da videre gjsr Hovedstjellet ud t il Vesterhavet.
2
Fcrroerne.
Denne Dgruppe, der ligger omtrent 4 5 M ile nordvest for Schetlandsoerne, 7 6 M ile sydost for Is la n d , 8 0 M ile vest for Norge og 1 7 0 M ile nordvest for Kjobenhavn mellem 6 1 "2 6 ' og 6 2 " 2 5 ' nordlig Brede samt mellem 1 8 " 5 2 ' og 2 0 " 1 5 ' vestlig Lcengde fra Kjobenhavns M irid ian , bestaae, foruden af nogle Holme, af 17 beboede D e r, tilsammen af A re a l 2 4 lü M ile.
Isla n d
ligger 1 2 0 M ile vest for Norge, 1 5 0 M ile nord for Irla n d og 2 5 0 M ile nordvest for Kjobenhavn, mellem 6 3 " 2 4 ' og 6 6 " 3 3 ' nordlig Brede og mellem 2 6 " 0 6 ' og 3 7 " 1 2 ' vestlig Lcengde fra Kjobenhavn. D e n s Fladeindhold er 1 8 6 7 lH M ile.
Grönlands
Sydspids, C ap Farvel, ligger under59" 45'
nordlig Brede og56" 35'
vestlig Lcengde fra Kjobenhavns M irid ian og dets Vestkyst strcekker sig derfra over300
M ile mod Nord og adflilles ved Davidsstrcrdet og Basfinsbugten fra Nordamerica. Dstkhsten^) der beständig omgives af D r iv iis er kun beboet af enkelte Esiim oefam ilier. K u n Vestkysten indtil 7 3 " nordlig Brede er coloniseret.D e danske D er i Bestindien.
S t . C r o i r , S t . Thom as og S t . J a n , henhore til de nordvestlige af de smaa A n tiller. De ligge mellem 1 7 " 4 1 ' og 1 8 " 2 1 ' nordlig Brede, samt 7 7 " 1 4 ' og 7 7 " 4 3 ' vestlig Lcengde for Kjobenhavns M irid ian (1 0 8 0 M ile i lige Linie fra K jo b e n h a v n ), og have et Fladeindhold af omtrent 6 ln M ile , nemlig S t . C ro ir 3 ^ lH M i i l , S t . Th om as 1^ og S t . J a n 1 til M iil.2. N a tu rlig Beskaffenhed.
L. Zordbunden.
Dornholm.
Kulten og Helgoland ere Hjornemcerkerne for de geognostiske Forhod i det danfle Monarchies Hovedland. B o r n h o l m ligger i Fortscettelsen af den gjennem Skaane, navnlig ved D alby, strh- gende Hcevningslinke. D ens hoieste Punkter, R u t h s K i r k e b a k k e i Nordvest, 4 3 6 Fod, Rytterknegten i D e n s M idte, 4 9 6 F o d , og A a k i r k e b y e s B a k k e sydostlig herfor, 2 8 4 F od , tilhore samtlige en k v r n e t > c h r y s t a l l i s k B j e r g a r t , der indtager omtrent A af D e n og navnlig danner dennes nord- ostlige S id e . De mod Havet lodrette Klippevcegge gjennemfljceres her af dybe Kloster, hvis B u n d , bedcekket nred frugtbar M u ld , ncerer en frodig Plantevcert. O gsaa paa andre Steder er Bjergets Dstside bedcekket af en scerdeles frugtbar Leer, men hoiere oppe i Landet bliver Leerbedcrkningen tyndere og sjeldnere, og Landets R y g danner en omtrent 2 5 0 Fod h oi, af dybe Kloster gjennemflaaren, men iovrigt bolgeform ig, ncesten alene med Lyng og enkelte Egeplantager bevoret Sle tte , som bcerer N a vn af H o i l y n g e n . P a a Shdsiden indtages 1^ M iil af en Sandsteensform ation, der formedelst dens M angel paa K a lk og Leer forvittrer til en kun lidet frugtbar Jordbund (Steenbrud ved N ero). T i l Sandstenen flutter sig, med en frugtbar Overflade af omtrent 1 lü M iil, en . Dannelse a f Skifer. P a a Vestkysten, i en sandig Slette, der ikkun afbrydes ved enkelte Klitte r af fiint, glim m errigt S a n d , mellem tildeels jernholdigt S a n d og Leer, samt Fernstem, fremtrcrder K u l f o r m a t i o n e n , af hvis for- fljellige Systemer Hasle-Renderne hidtil er det meest bearbeidede. P a a Kulform ationen, navnlig imellem Stampeaaen og A rn a ge r, hvile mcvgtige G ronsandslag, og syd herfor hcrver sig ved S tra n d kanten Kalksteen som Graakridt. P a a mange Steder af Sydvestkysten trceder Mergel for Dagen. Ende- lig ere paa B o rn h o lm s Kyster tre Flyvesands-Strcekninger af tilsammen omtrent 3 3 0 0 T d r. Land.B orn h o lm s Hcevning synes endnu at vedblive. '
De ovrige danske Der samt H alvsen
ere af nyere Dannelser. D e hvile paa e tK rid t- og K alklag, der, navnlig i et mod Nordvest strygende Belte, trceder for Dagen, saasom paa Moen, ved S te v n s, ved F a r e , ved Kolindsund, sydfor R a n d e rs, ved Daugbjerg og Monsted, forfljellige Steder ved M ariagerfjord og Liimfjorden og i B u lb jerg. Foruden denne K r i d t f o r m a t i o n afgiver en yngre Dannelse, B r u n k u l s o r m a t i o n e n , Underlag for en stör Deel af Fastlandets Vestkyst ligefra Liim - fjordens Kridtdannelser af og ned til Elbbredden z ligesom den ogsaa er forefunden pletviis paa DstkystenDstkysten er i Almindelighed utilgjcrngelig formedelst Drivisen, dog lykkedes det 1822 den engelfie Hvalfanger, Capitain Sco re Sb y, at undersoge Kysten fra 68^" til 75" n. B . og i 1829— 30 trcrngte den dansie Capitain Graah frem fra det sydlige Forbjerg Statenhuk til 65<> 30^ n. B . og hjembragte det Resultat, at Dstlandet aldrig har havt nogen Coloni, men at Middelalderens Dsterbygd har varet en Deel af Destlandet.
3
og i der nordvestlige Fyen og Sjce lla n d . I denne Dannelse forekomnier en sceregen A r t glim m errigt Leer samt R a v og den trceder frem i Lag af virkelige B ru u n k u l ved Them, H ald S o , ved Ulfborg, i H ygu n i, paa Thyholm og M o rso , ligesom og i M orsum K lit paa S y lt .
Disse L a g dcekkes og tildeels gjennemtrcenges af den oder hele Landers Overflade udbredte R u l l e s t e e n s f o r m a t i o n , saa kaldet a f de i stör Mcengde i samme forekommende, for Landet hcevede stg op oder Havet, af dette, eller mod Hinanden, a f r u l l e d e Brudstykker af haarde Steenarter.
Form ationens Masse bestaaer af S a n d ' og Leer, der maa antages for oplost Granitstov, og Mergel, der flhlder sin Kalkholdighed til oploste Dele af Kridtform ationen. P a a Rullesteensformationen menes den baltifle Vandflod at have virket derved, at det overflyllende V a n d Lortrev S a n d fra Landets V st- side og igjen afsatte det vestligere, hvorved ogsaa vcesentlig bidroges til at banne den fremtrcedende Fo r- fljel mellem de 2 Dele, hvori denne Form ation forgrener stg: R u l l e s t e e n s l e r e t og R u l l e s t e e n s s a n d et.
R u l l e s t e e n s l e r e t . I dette er, som N avnet angiver, foruden de egentlige Rullestene, Lerer det fremherssende. Det findes overalt paa Verne mellem Vstersoen og Kattegarret med Undtagelse af nogle Stroekninger i Nordsjcelland, paa de saakaldte fyenfle A lpers Terrain i det shdvestlige Fyen, samt paa S a m s o . Endvidere danner det hele Fastlandets Vstkhst fra K a lo v ig af mod S y d lige til Elben, med Rullesteenssand og hcevet Havbund afverlende Strcekninger fra K a lo v ig mod Nord til Skagen , og dm frugtbare Gruppe af T h y , Thyholm , M orso, S a llin g og Liim fjordens hoie Sydvestbred. Disse Strcekninger, omtrent ^ af Landets A real, vige kun i Frugtbarhed for Marsten. De bestaae for storste Delen a f bakket Land, dog staae Bakkerne meest enkeltviis og banne i Regelen ikke sammenhamgende Kjcrder, Dalene ere runde og dybe, det Hele som en Mcengde forskjellige Kugleafsnit ved S id e n af Hinanden. A f Sletter gives kun saa (Heden i Vstsjcelland, Sletten i det nordlige Fyen, den vestlol- landfle Slette, Landet O ldenborg, Fem ern). Ncesten over hele Dannelsens Udstrcekning, der maa ansees fortrinlig egnet for Bogen, findes adspredte Skovstrcrkninger.
R u l l e s t e e n s s a n det. I dette er Sandet fremherskende, dog i forskjellig G rad blandet med Leer. T i l denne Dannelse höre flere Strcekninger i Nordsjcelland, navnlig Omegnen af Jndsoerne i Landets nordostlige Hjorne og den storre Deel af Jssefjordens Bredder, endvidere den foran betegnede Strcekning i det svdvestlige Fyen og V e n S a m so . Men sin storste Udvikling modtager dog Dannelsen paa Fastlandet i en sammenhcengende Hoideryg med dertil hörende Forgreninger, der umiddelbart op til Rullesteensleret strcekker stg fra Elben op til Horsensfjord med en Brede fra 1 til 3 M iil og derfra til Liimfjorden med stcerkt tiltagende Brede, paa flere Steder lige ud til Kattegattet, og med mindre paaviselige Forgreninger og enkelte Hoidefletter. N ordfor Liim fjorden viser Dannelsen stg i den nord- vestlig strygende jydfle A a s og dennes Om givelser. Det er characteristifl for Rullesteenssandet, at de danner sammenhcengende B a k k e s t r s g og at det udviser en scrrdeles stcerkt udprceget Bolgeform , Forstjetlen mellem B o lg e n s Top og dens Dybde er saaledes paa Helgences og det nordlige S a m s o flere Steder over 1 0 0 Fod. Himmelbjerget, det heieste P u n kt i hele Landet, circa 5 5 0 Fod, ligesom og de fleste af Landets ovrige betydelige Hoidepunkter henhore til denne Dannelse, af hvis Egne flere i N atu r- stjonhed, stjondt af en mere alvorlig A rt, ikke staae tilbage for Rullesteenslerets, om end venligere, men derhos mere eenssormige. Sko ve findes paa flere Steder og er end Bogen i disse, i det Hele taget, mindre uddannet end i Rullesteenslerets S ko v e , saa er paa den anden E id e Egen hyppigere og i en kräftig Udvikling. Jordbunden er saavel i Skovene som paa de fleste udyrkede Strcekninger bevoret med Lyn g, der iscer fremtrceder paa Bakkerne. S kjon d t indbyrdes meget forfljellige, staae dog Egnene i disse Dele af Landet med Hensyn til Frugtbarhed langt tilbage for de Rullesteensleret tilho- rende, og medens i disse Hvede, R ü g , B y g , Havre, W rte r og R a p s er Jordens aarlige Afgrode, saa
ledes sinder Hveden og Rapsen kun sjelden sin P la d s her, men derimod vel Boghveden. Rullesteens
sandet indtager vel omtrent ^ af Landets A real. Rullesteensformationen omfatter saaledes omtrent Z Dele af hele Landet, de ovrige Z Dele henhore til A h l d a n n e l s e n , M a r s k e n , F l y v e s a n d e t eller hcevet H a v b u n d .
A h l d a n n e l s e n . H e d e s l e t t e r n e . Atter vestlig for Rullesteenssandets fra S y d mod Nord strygende Dannelse strcekker stg i samme Retning, i Bruunkulform ationens Terrain, fra Elben op mod Liim fjorden, med en Brede, der i Holsteen er 4 a 6 M ile, i S le s v ig aftager indtil det Halve, men i Zylland naaer indtil 1 0 a 1 2 M ile, d en e g e n t l i g e H e d e e g n , ogsaa efter dens Overflades alm in- delige Characteer, i Modscetning til Rullesteenssandets b a k k e d e H e b e r , betegnet H e d e s l e t t e r n e . Ligesom Rullesteensleret antages ved den baltifle Vandflod at vcrre befrist fra en Deel af det ovenliggende S a n d , saaledes menes den samme Naturbegivenhed at have tilfort Hederne det fra andre Egne bort- flhllede S a n d la g , hvorhos den cimbrifle Flo d rim eligviis har bidraget til at banne den nedenfor omtalte,
iscer i Ncerheden af Landets Hoideryg forekomniende, Steenahl. '
4
Hedefletterne ere aldeles blottede for Lovskove, med Undtagelse af enkelte Steder i Holsteen oq det nordlige S le s v ig . Nogle, dog ikke udstrakte. Naaletrceplantager findes saavel i Jy lla n d , som i H o l
steen. L y n g e n er den »verölt herskende P lan te, Jordbunden et goldt hvidt S a n d , paa Overfladen farvet fort af forraadnede Plantedele (M a a r) og paa de fleste Steder gjennemdraget i storre eller m indreDybde af et steenagtigt Lag, A h l , og det enten som S a n d a h l, der er en los Sandsteen, eller som Steenahl, et Konglom erat af S a n d og Smaasteen. P le tviis, iscer i Moser, forekommer ogsaa Iern ab l eller M yrem alm , der indeholder fra 3 0 til 5 0 P ct. Je rn . P a a enkelte Steder findes dog Sandet paa Heden blandet med Leer, hvilket navnligen Hhppigere findes i S le s v ig og i Holsteen end i Jy lla n d , og Jordbunden fremtrceder da, og navnlig hvor den kan paavirkes ved Anvendelsen af Mergel og en, af Tilstedevcvrelsen af Engstrcekninger vcesentlig betinget, stcerkere Gjodningsstand mi'ndre ufrugtbar og derfor ogsaa i storre Strcekninger inddraget til Dhrkning. D e her omhandlede Ahldannelsen tilhorende Heder danne som anfort störe Sletter, knn enkeltvkis gjennemdrages de af Hoidestrcekninger, öftere af vidtstrakte Kjcer og Moser, medens paa den ander: Sid e de ikke faa engomgivne Aaer og Vcrkke, der i Almindelighed ledsages af dyrkede Agre og befolkede Egne, afbryde Eensformigheden i disse ode Strcek
ninger. Om trent ^ Deel af Halvoens A real indtages af denne Dannelse.
F l h v e s a n d s s t r c r k n i n g e r n e , der med Marsten danne Fastlandets Vestkyst, have deres Oprindelse af det af Havet afsatte fine S a n d , der ved Binden dannes til K l i t t e r . Disse dcekke den storste Deel af Oerne Lcrso og A nbolt, et nu med Trceer beplantet Areal i det nordlige Sjcelland og en Strcekning tversover N ord- spidsen af Jy lla n d , hvorfra de, deels paa Jy lla n d s Vestkyst, deels paa Vesterhavets O e r , strcekke sig med en Brede af indtil en M iil, lige til Eideren. D e have ved Skagen kun en Hoide af 3 0 Fod, men liltage mod S y d , hvor Kysten er mere udsat for Nordvestvinden, der nordligere brhdes af Noraes Sydspidse, og opnaae saaledes paa S y lt circa 1 0 0 Fod. H vo r Flyvesandet har lagt fig oven paa Moser og derved sammenpresset Torven, findes Klitterne gjennemdragne af Lag af M a r t o r v , der have en Varm ekraft, der ikke lidet overtrceffer den almindelige T o rv s . Flhvesandsstrcekningerne anflaaes til circa 13 iD M ile, hvoraf 3 falde paa Kattegattets O e r og 6 paa Strcekningerne nordfor Lim fjvrden.
Beplantningen af Klitterne har fjernet Faren for Flyvesandets yderlkgere Udbredelse. Det dcempede Flyvesand danner, ved de i samme indeholdte Glim m erpartikler, en ret frugtbar Jordbund.
M a r s k e n , der endnu beständig er i Dannelse ved at Havets Ebbe lader det ved Floden medbragte D h n d ( S l i k ) tilbage, er en aldeles jevn Engflette, der paa intet Ste d hcever fig 16 Fod over Havet. Den er bedcrkket med en rig Vegetation af Grcesarter og benyttes, navnlig i S le s v ig , fornemlig til Qvceggrcesning.
A lt ved Udlobet af de storre Aaer paa Jy lla n d s Vestkyst syd for Liimsjorden finder en M arst- dannelse Sted og fra Hjerting til Hoier gives längs Vesterhavet fruqtbare Marstenge. Den inddigede M a rff begynder dog forst ved sidstncevnte B y og fortscettes derfra, for storste Delen ogsaa inddiget mod gjennen:strommende Floder og Aaer, med en Brede af 1— 3 M ile indtil Wedel i det Pinnebergske, kun asbrudt nordfor Husum ved en til Havet udgaaende Hoidestrcekning og i det Eiderstedste, ved S t . Peter, paa en kort Strcekning af Sandklitter. O gsaa paa de sydlige af de vest for S le s v ig liggende O e r findes M arst, men tildeels uinddiget ( H a l l i g e r ) . Udenfor de inddigede Marstjorder ( K o g e n e ) findes störe Strcekninger ( V o r l a n d og W a t t e n ) , der ved den daglige Ebbe og Flod modtage Klceg fra Havet og som det er forbeholdt Fremtiden at indhegne med D iger. Marskens A real angives til 65 H> M ile.
M o s e r , K j c e r , hcevet L a n d . S a a v e l paa Oerne som paa Fastlandet ere talrige Moser fordeelte, deels som S k o v m o s e r i Rullesteensformationens nn eller forhen af Skove omgivne Fordyb- ninger, deels som K j c e r og deels som L y n g m o s e r . -H ertil höre de störe side Strcekninger, som, iscer i det nordlige Jy lla n d , tidligere have tilhort Havet og som ere blevne fremdragne over dettes Overflade ved en endnu ikke affluttet Hcevning af Landets nordlige Deel, der anflaaes til 1. Fod i et Aarhundrede og begrcendses af en Linie mod S y d fra N yborg til N issum fjord. De herhenhorende Strcekningers A re al angives til 7 4 lü M ile.
Fceroerne.
Havet stjcerer fig i dybe Fjorde ind i disse af K liv v e r dannede, kun paa de jevnere Steder af et tyndt Jo rd la g bedcekkede O e r, hvis som ostest steile Kyster udstyde indtil 2 0 0 0 Fod hoie Forbjerge. Oernes Jndre hcever fig i svagt straanende Terrasser, Ham re, af hvilke i Regelen kun den laveste bruges til Opdyrkning og de ovrige saavidt m uligt til Grcesgange, og ender i Fjeldtinder af indtil 2 7 0 0 Fods Hoide. Grcesgangene ere gode, navnlig for F a a r , men af Kornsorter modnes kun B h g , og det dog ikke engang hvert A a r. P a a flere af Oerne findes Ste en ku lslag, dog ikke over 2 1 Tom m ers Middelmcegtigbed af brugbare K u l. Disse forhylde üg til de engelste som 3 : 2 , o: 3 T d r. fceroeste 2 T d r. engelste.5
Isla n d
er af vlutonist Oprindelse og bar endnu flere vkrksornnie V u lc a n e r, der alle ere beliggende i et B e lte , der stroekker stg wert igjennem O en fra Sydvest til Nordost og adstiller O st- og Vestlandets schichtede Trapform ation fra Hinanden.M od Best og N o rd , samt tildeels mod Ost, trcenge störe og dybe Fjorde ind i Landet, der i det hele hcever stg hoit mod S o e n og kun mod S y d har en lav og sandig K h s t , der fta Osterhorn til H jo rle ifsh o fd i, wende paa Sydostkysten liggende Forbjerge, er omgiven af Sandrevler og kun mere mod Best har enkelte Sm aahavne og Anlobssteder. .10 M ile vest for Portland og 3 M ile fra Kysten ligger en Gruppe af 1 4 O e r , Vestmannoerne. Fo rovrigt er Is la n d rig paa Havne og Anlobssteder, navnlig ved Fjordene.
Is la n d s Jndre danner et ncesten uafbrudt sammenhcrngende og ode, med störe S a n d - og Lavastrcrk- ninger og Hedeland gjennemdraget Bjergplateau, der fornemlig hcever stg mod Sydost indtil en Hoide af 6 0 0 0 Fod og der udbreder stg ncesten til Kysten. F r a dette udstyde Grene, der som ostest ferst ende i bratte, mod Havet udgaaende Forbjerge, og paa flere Steder naae en Heide af henimod 6 0 0 0 Fod. Flere af disse Bjerge ere som anfert V u lc a n e r, blandt hvilke Hekla i Sydvest og K ra b la i Nordost have havt de byppigste oa sterste Udbrud. Lavastremningerne fra Vulcanerne samt Aste og Pimpsteen danne paa mange Steder Gründen for vidtleftige ode Strcekninger (paa Js la n d fl H ra u n l, men paa den anden E id e yder den vulcanfl-varme Jordbund, a f hvilken fremvcelder mange bede tildeels sprudlende Kild er (H verar), ofte en rigere Vegetation, navnlig ved Grcrsvcert, end man af Lanoets evrige Naturforhold künde vente.
Ncesten alle Bjerge paa Is la n d , der hceve stg over 2 7 0 0 — 3 0 0 0 F o d , ere bedcekkede med evig J i s og Snee (Jo ku ler). Fornem lig fra disse, men og fra de ovrige Bjerge, udspringe talrige Aaer eller Elve, hvis V a n d , ved den vulcanste G rund de gjennemlobe, oste er farvet snart hvidt af Pimpsteen, snart bruunt, ofte er meget koldt af den Jissam lin g , de udstromme fra, ofte ncesten lunkent, enten ved at op- tage Vandet fra varme K ild er eller ved den vulcanst-varme Flodseng. Deres Lcengde overstkger kun enkelwiis 1 8 — 2 0 M ile, men da de paa en saa kort eller end kortere Strcekning maae nedstige til Havet fra en ofte betydelig H o id e , stromme de som ostest med stör Voldsomhed og danne talrige Vandfald.
N a a r deres Lob derimod sagtnes ved at trceffe paa fladere og mindre klipperige Strcekninger, danne deres Bredder frugtbare Grcrsgange. Saadanne findes ogsaa paa mange Steder ved de fig i Landet ind- flydende Fjord e,, undertiden og ved Havet. De talrige Klipper m. m. ere L flere af Is la n d s Egne til Hinder for at Jordbundens Fugtighed kan finde tilstrcekkelig Afledning og der fremstaaer derved Kjcer- og Mose-Strcekninger ( M y r a r ) , der kun vde en ringe Grcesning. A f M ineralier findes her S v o v l.
A f Trcrer vorer kun Rönnen og B irken, der dog kun naaer 5 A le n s Hoide. '
Grönland
bestaaer for storste Deleil af iisklcrdt indtil 4 0 0 0 Fod hoie Bjerge. K u n det lavere Underland ved S o e n samt enkelte O e r ere om Som m eren fri for Snee og J i s samt yde nogen G rcesnin g, og kun her findes de beboede Steder. Bjergene bestaae af G ra n it og Sandsteen, men indeholde og Kobbermalm , Steenkul og flere M ineralier.De dansk-vestindifike Oer.
A f disse ere de to mindre S t . Thom as og navnlig S t . J a n bjergrige, S t . C ro ir derimod flad, og derved scerlig egnet for Sukkerproductionen; kun mod Nord findes Bjerge.b. C l i m a .
Middelvarmen Var efter mangeaarige af Etatsraad , Professor I . F . Schouw fremsatte Jagttagelser i Grader efter R e a u m u r:
A l t o n a . A a b e n r a a . K j e b e n h a v n * * ) . F r e d e r i k s h a v n .
V in te r* ) -st 0 ,2 4 - 0 ,0 ^ 0 ,4 0 ,0
Fo raar -l- 6,8 4 - 5,8 4 - 5,2 4 - 4 ,9
Som m er -st 1 3 ,5 4 - 1 3 ,5 4 - 13,8 4 - 1 2 ,6
Efteraar -st 7,9 4 - 7,8 ^ 7,6 4 - 7 ,4
Hele Aaret -st 7 ,2 4 - 6,8 4 - 6,6 4 - 6,3
December, Ja n u a r og Feb ruar regneS til V inte r, de esterfolgende 3 Maaneder til Foraar o. s. f.
" ) F o r K jsb en bavn vifer im idlertid nogle i Aaret 1855 af P ro f. P . Pedersen meddeelte med meget fuldstcendige Calculer ledsagede Jagttagelser over Thermometerstanden i Kjobenbavn tun en Middeltemperatur af lidet over 6o 1^.
6
L u f t v a r me n s Hineste daglige S ta n d indtrceffer i samtlige de her omhandlede Landsdele, det e g e n t l i g e D a n m a r k , S l e s v i g , H o l s t e e n og L a u e n b o r g , omtrent K l. 2 Estm ., den laveste omtrent Tim e for So lo vg a n g. Den stcerkeste Ophedning begynder noget efter So lo p g a n g og vedvarer 3 — 4 T im e r; ved Middagstid og indtil noget efter den hoieste Thermo
meterstand finder ncesten Stilstand S te d , et P a r Tim er for og efter Solnedgang er Afkolingen betyde- lig , hele Natten igjennem kun ringe. Det daglige M i d d e l s p i l l e r u m er fra N o vb r.— Ja n u a r 2 " ,7 , Februar— A p r il 4 0,9, M a i— J u li 8 " ,6 , August— O ctbr. 6 0,3; det storste daglige S p ille ru m er lidet oder 150 R . E t for S o le n s frie Paavirkn in g udsat, mod S y d anbragt Thermometer viser i D a n - mark oin Vinteren kun ubetydelig mere, men efter et aarligt Middeltal for hele Dognet 2 — 3 " , for Middagsstunden 4 — 5 " hoiere, end et Thermometer i Skygge mod N ord. Middelforfljellen mellem S k y g g e og frit S o l s k i n kan ved klar Lu ft antages at vcrre 1 0 — 1 1 ° , den hoieste Forstjel 2 2 — 2 3 0. Den h o i e s t e observerede V a r m e er 2 ? o ,s ( J u li 1 8 3 4 ), i S o le n 4 1 o , den s t o r s t e bekjendte K u l d e - Z - 1 8 0 ,2 (Ja n u a r 1 7 8 9 ) , hvilken Kuldegrad dog er meget afvigende fra den i D anm ark almindelige storste Kulde, idet Gjennemsnittet af de laveste Kuldegrader for den koldeste Maaned Ja n u a r i Kjoben- havn udgjor - Z - 8 0,7.
D e v e s t l i g e B i n d e have en afgjort Overvcegt over de o s t l i g e . I Kjobenhavn indtrceffer mod 1 0 Gange Lasten 1 6 Gange Vestenvind, og ncesten samme Forhold udkommer, naar man sammenligner de 3 ostlige Binde S . O . , O . og N . O . med de tre vestlige S . V . V . og N . V . P a a den vestlige Kyst af Halvoen ere de vestlige B inde endnu mere fremtrcedende og disses Forhold til de ostlige kan scrttes som 1 8 : 1 0 . D a nu Lüsten i det danste Monarchies aabne Hovedland ncesten ftedse er i Stro m n in g , saa at fuldkommen Vindstille neppe indtrceffer hyppigere end 1 0 Dage om A a re t, og da Veirligets Bestaf- fenhed vcesentligst afhcrnger af Vindforholdene, der vel fornemlig ere begrundede i den sydvestlige A§qa- torialstroms K am p med den sjeldnere og voldsommere nordostlige Polarstrom , men dog ogsaa for en hoist vcesentlig Deel bestemmes ved Forstjelligheden i Temperaturforholdene mellein det vestlige og ostlige Europa og de derved opstaaende Luftstromninger, kan Veirliget og Clim aet i Kjobenhavn ikke antages at afvige synderligt fra det almindelige i hele Hovedlandet. Det er fornemmelig paa Vinterclim aet, at Vindforholdene udove Jndstydelse, thi da V i n t e r t e m p e r a t u r e n i Mostov er 12^ G rad lavere end i Edinburgh og over 9 Grader lavere end i Kjobenhavn, medfore om Vinteren i Danm ark de ostlige Binde K u ld e , de vestlige Varm e, og Hovedaarsagen til Vinterens Strcenghed eller Mildhed bliver saale- des Forholdet mellem de ostlige og vestlige B in d e. De strengeste bekjendte Vintere have havt en M id- deltemperatur 1 7 8 9 af henved - Z - 5 " , 1 8 3 0 og 1 8 3 8 af noget under -H - 30 R . Andre bekjendte strenge Vintere vare 1 8 4 1 , 1 8 2 9 , 1 8 1 4 , 1 8 0 9 , 1 8 0 5 , 1800, 1 7 9 9 , 1 7 9 5 , 1 7 8 6 , 1 7 8 5 , 1 7 4 0 , 1 7 0 9 , 1 6 7 0 , 1 6 5 8 , 1 6 3 5 , 1 5 4 6 , 1 4 6 0 , 1 4 2 3 , 1 3 9 1 , 1 3 0 6 . I flere af disse har hele Ostersoen kunnet passeres. D a Som m eren i Mostov er henved 1 G rad varmere end i Kjobenhavn og 3^ G rad varmere end i Edinburgh, bevirker en scerdeles Hyppighed af de ostlige og navnlig af de sydostlige Binde snarere en hoiere S o m m e r t e m p e r a t u r , end den scedvanlige. De varmeste bekjendte Som m ere, saa- som 1 8 4 6 , 1 8 3 4 , 1 8 2 6 , 1 8 1 9 , 1 7 9 8 , 1 7 8 8 og 1 7 7 5 have havt en Middeltemperatur fra 1 5 0 — 16» R .
Den aarlige Regn- og Sneemcengde udgjor for Kjobenhavn, efter 4 5 A a rs Jagttagelser, et V an d lag af henimod 2 1 Tom m er. Nedslagdagenes A n ta l er i Gjennemsnit 13 7 , hvoraf omtrent 3 2 Sneedage. Den mindste Vandmcengde falder i M a rt s , den storste i August. M an har nu ogsaa Jagttagelser fra Fyen og fra Ringkjobing A m t, der vise en mod Best tiltagende Regnmcengde, i S t a d il, tat ved Vesterhavet, endog, efter 6 A a rs Jagttagelser, 3 2 Tommer aarlig. Vestenvindens storre Hyppighed forklarer dette Phänom en.
F o r V e g e t a t i o n e n ere Naturforholdene scerdeles günstige i den Deel af Landet, som ligger paa eller syd for den 55de Bredegrad, hvorimod de i flere Henseender ere mindre heldige for den Deel, som ligger nordenfor den 56de Bredegrad. D en vestlige Deel af Thisted A m t lider stundom, iscer i M a i og J u n i, af en kold og tor Nordvestvind, S k a i , som navnlig er stadelig for Trcevcerten-og Grces- set, og paa hele Halvoens Vestkyst sorer Vestenvinden öftere en saltagtig Ta a ge , H a v s u g eller H a v - g u s e , der dog er mere ubehagelig end i Regelen stadelig for Vegetationen, 3 — 7 M ile ind i Landet.
P a a
Fcerserne
er Lüften oste taaget og Veiret i det Hele ustadigt. Vinteren er saa mild, at Faarene og Hestene stedse gaae ude, og Fjo rd e ne , tildeels dog og paa G rund af Havets stcerke Stro m n inger, ncesten aldrig frhse til. Middeltemperaturen er om Som m eren kun ^ 7 — 8 "7
Islan d .
M i d d e l v a r m e n i R e y k j a v i k er om Vinteren — 1,2" , om Foraaret -I- 2 ,2 " , om Som m eren ^ 9 ,6 " , om Efteraarer -l- 3 ,6 " , hele Aaret -I- 3 ,3 " z iO f jo r d , norden for M idtlands- jokulerne, er Vinterens Middelvarme — 5 " , Som m erens -l- 6 " , hele Aarets 0 " . Drivisen, der niede re r stcerk Kulde og i det Hele taget meget indvirker paa Is la n d s C lim a , ligger stundom om N ord - og Ostkysten indtil J u n i eller J u li Maaneder, men kommer ikke längere end til Vestmannoerne og fra Norden aldrig syd for B ja rn a rn u p u r ved Bredefjordens nordlige S id e . Lüsten er temmelig fugtig og taaget, stcerke Storm e ere Hhppige og Veirliget i det Hele ustadigt. Middeltallet af Dage med Nedslag er i Reykjavik 1 4 0 , Nedflagets Hside 2 9 Tom m er, störst i October 3^, mindst i J u n i 1 ,4 " . Snee falder sammesteds i Gjennemsnit paa 4 6 Dage aarlig. Hvad Vindforholdene angaaer have de nordlige Vinde Overvcegt oder de sydlige, de ostlige oder de veftlige. S t ille V e ir finder Sted ester Middeltal 4 1 Dage, S to r m 4 4 D a g e , Blcest 5 5 z i den ovrige Deel af Aaret -lceser en frisk K u lin g .
Grönlands
störeUdstrcekning gjor V a r m e f o r h o l d e n e meget forfljellige; medens saaledes ved Kolonien Julianehaab under 6 0 " n. B . Vinterens Middelvarme er — 4 ,9 " , Som m erens -i- 4,?o hele Aarets — 0 ,3 " , har Upernavik under 7 3 " n. B . resp. — 1 6 " , -i- 4,30, — 5 ,8 " . O m Som m eren, der er meget kort, naaer Varm en undertiden en ikke ringe Heide, men afleses pludselig af streng Vinter. Den lcrngste N a t er ved Shdspidsen 18H T im e , men i Disko-Bugten under 6 8 " fees S o le n ikke fra 3 0 N ovbr. til 1 2 Ja n u a r (ved Umanak ferst den 4de Fe b ru a r), i hvilken lange N a r alene M aan en , Stje rn ern e, de stcerke N o rd lys og Sneen udbrede Lhsning. Lkgeledes er i det nordlige Grönland om Som m eren S o le n i flere D e g n ikke under Horizonten. Det blcrser öftere fra S y d end fra N ord og navnlig i Discobugten blceser der undertiden en forunderlig Shdost, der medferer en saadan Varm e selv midt om Vinteren, at Sneen smelter paa Fjeldene og Temperaturen stiger til 8 — 9 " .De vestindifke Der
have et tropisk C lim a med en beständig Som m er. I de 5 M a a neder fra December til A p ril, som er Hosttiden, falder der mindre R e gn end i de andre 7 Maaneder af A a re t, og af disse igjen meest i de 4 Maaneder fra August til N ovbr. Ester D r . Hornbecks meteorologiske Jo u rn a l er den aarlige Middelregnmcengde paa S t . Thom as 4 3 Tom m er 4 Linier. De 3 Maaneder, A u gu st, September og October kaldes O rkantid e n, fordi de svcrre tropifle Storm e ind- trceffe paa den T id . V arm en varierer kun lid et, den gaaer sjelden under 1 8 " og sjelden over 2 5 "Reaum ur. Det hele A a rs Middelvarme kan antages at vcere mellem 2 0 " og 2 1 " . S o le n er i M a i og August lige i Zenith og Dagenes Lcrngde varierer kun 2H T im e r, idet den längste er 1 3 ^ og den korteste 1 0 ^ Tim e. Clim aet maa i det Hele antages at vcere sundt, men virker ved sin Varm e ener- verende paa Europcrerne.
L Befolkning.
har givet
Den almindelige Folketcelling, som afholdtes den 1 Februar folgende Resultat:
Mandfolk.
Kongeriget Danm ark . . . 7 9 3 ,1 8 8 . Hertugdommet S l e s v i g ... 2 0 4 ,3 2 3 .
— H o lfte e n ... 2 7 3 ,9 8 9 .
— L a u e n b o rg ... 2 5 ,3 2 9 .
1 8 6 0 i M onarchien Hovedlande,
Fruenümmer. Tilsanrmen.
8 0 7 ,3 6 3 . 1 ,6 0 0 ,5 5 1 . 2 0 5 ,5 8 4 . 4 0 9 ,9 0 7 . 2 7 0 ,4 3 0 . 5 4 4 ,4 1 9 . 2 4 ,8 1 8 . 5 0 ,1 4 7 . J a lt 1 ,2 9 6 ,8 2 9 . 1 ,3 0 8 ,1 9 5 . 2 ,6 0 5 ,0 2 4 . Jfolge Folketcrllingen den 1 Febr. 1 8 5 5 levede der
i M onarchien H o ve d la n d e ... 1 ,2 2 8 ,8 3 8 . 1 ,2 3 9 ,8 7 5 . 2 ,4 6 8 ,7 1 3 . Folkemcengden er altsaa i de 5 A a r 1 8 5 5 — 6 0
foroget med i a l t ... 6 7 ,9 9 1 . 6 8 ,3 2 0 . 1 3 6 ,3 1 1 .
8
Folkemcengdens Fordeling i Kjobstcederne og Landdistricterne var den 1 Febr. 1 8 6 0 folgende:
Kjobstcederne.
1. Kongeriget D a n m a r k : Kjobenbavn... 155,143 O d e n s e ... 14,255 A a r h u s ... 11,009 A a lb o rg ... 10,069 R a n d e r s ... 9,725 H o rsen s... 8,980 H e ls in g o r... 8,442 Fredericia... 6,261 S v e n d b o r g ... 5,537 R ö n n e ... 5,435 S l a g e l s e ... 4,931 V e i l e ... 4,920 V i b o r g ... 4,861 R o e sk ild e ... '4,651 K o lb in g ... 3,978 N y b o r g ... 3,802 N aksto v... 3,687 Neftved . . . 3.647 R i b e ... 3,594 Assens . . . . - 3,589 Nykjobing paa Falster 3,242 T h is t e d ... 3,126 F a a b o r g ... 3,120 H olbcek... 2,971 K o r s o r ... 2,957 H j e r r i n g ... 2,807 K jo g e ... 2,734 R u d k jo b in g ... 2,719 Kallundborg . . . . 2,587 H ille ro d ... 2.301 Kjertem inde... 2,148 M id d e lfa r t ... 2,123 B a r d e ... 2,103 Nykjobing paa M ors 2,034 M a r ib o ... 1.992 S t e g e ...- - 1,932 H o b ro ... 1,909 Bogense... 1,899 Frederikshavn. . . . 1,843 Vordingborg . . . . 1,78o S k iv e ... 1,709 H olstebro... 1,662 O tin gsted ... 1,653 G r e n a a ... 1,636 R o d b y ... 1,578
S k je ljk o r ... 1,533 S k a g e n ... 1,532 N e r o ... 1,485 Sta n d erborg . . . . 1,423 R in gkjo bin g... 1,409 Nykjobing i Sjcelland 1,384 N i b e ... 1.319 Eb eltost... 1,313 P r c e s t o ... 1,298 Storehedinge . . . . 1,291 Nysted... 1,261 Stubbekjobing . . . 1,247 S o r o ... 1.237 L e m v ig ... 1,192 S c s b y ... 1,167 S a r k jo b in g ... 1,149 S v a n e k e ... 1,065
H a s le ... 886
Frederikssund. . . . 763
M a n a g e r ... 680
A llin g e ... 653
A akirke b y... 613
S a n d v i g ... .... 225
Tilsammen 359,206 11. Hertugd. S l e s v i g : F le n s b o r g ... 19,682 S le s v ig ... 12,197 H aderslev... 8,012 A ab en raa... 5,133 H u s u m ... 4,816 E k e rn fo rd e ... 4,325 Sonderborg . . . . 3,894 T o n d e r ... 3.216 T ö n n in g ... 3,069 Fredriksstad . . . . 2,347 B u r g ... 2,314 W roeskjobing. . . . 1,713 G a r d i n g ... 1,656 Tilsammen 72,374 I I I . Hertugd. H o ls t e e n : A l t o n a ... 45,524 K i e l ... 17,541 R e n d s b o r g ... 10.702 Itz e h o e ... 7,366 Glückstadt... 5,752 Se g e b e rg ... 4,691 O ld e s lo e ... 3.774 N e u s ta d t... 3,662 W ils t e r ... 3,056 O ld e n b u r g ... 2,727 P lö e n ... 2,697 Heiligenhafen. . . . 2,377 L ü tje n b u r g ... 2,243 E re m p e ... 1,330 Tilsammen 113,442 IV . Hertugd. L a u e n b o r g : Ratzeburg... 3,989 M ö lln ... 3,401 L a u e n b u r g ... 1,072 Tilsammen 8,462 L . Landdistricterne. I. Kongeriget D a n m a r k : KjobenhavnsA m t. . 78,911 Frederiksborg — . . 68,624 Holbcek — . . 77,131 S o ro — . . 67,634 Prcesto — . . 79,276 Bornholm s — . . 18,942 M aribo — . . 72,641 Odense — . . 87,600 Svendborg — . . 79,034 Hjorring — . . 76,422 Thisted — . . 49,584 A alborg — . . 65,887 Viborg - . . 64,987 Randers — . . 70,500 Aarhus — . . 37,480 Skanderborg — . . 50,153 Veile — . . 68,725 Ringkjobing — . . 64,024 R ib e — . . 48,213 D et blandede D istrict ! 5,577 Tilsammen 1,241,345 11. Hertugd. S l e s v i g : 3. Flcrkker: A r n c e s ... 1,071 B r e d s te d ... 2,165 Christiansfeld. . . . 681
H o ie r ... 1,041 K a p p e l... 2,70( L y k s b o r a ... 781
Logumkloster . . . . 1,411 M a rsta l... 2,59l N o rd b o rg... 1,30^ V y k ... 1,001 14,76l b. Landsogne . . 322,76« Tilsammen 337,53c 111. Hertugd. H o ls t e e n : 3. Flcekker: Ahrensboeck... 2,04k B a r m s t e d t ... 2,09r Bramstedt ... 1,98^ Elm shorn, med Vormstegen og K lo stersande ... j 4,70( ^ 1,99^ H e id e ... 6,45l Kellinghusen . . . . 2,00! L u n d e n ... 1,70! M eldorf... 3,31L Neumünster... 6,83l P iu n e b e r g ... 2,81! P re e tz... 5,061 R e in f e ld ... 97!
Uetersen. ... 3,86' W an d sb e ck... 6,001
Wedel, med j 2,07!
Blankenese og M ü h lenberg ... < 3,62!
Wesselburen... 1,48k
d. Landsogne . . 59,04
371,93:
Tilsammen 430,97«
IV . Hertugd. L a u e n b o r g : L a n d s o g n e ... 41,68L M s a a ialt i Monarchiets Hovedlande i 1 8 6 0 :
K jo b sta d b e fo lkn in g ... 5 5 3 ,4 8 4 La n d b e svlkn in g ... ... .... . 2 ,0 5 1 ,5 4 0 2 ,6 0 5 ,0 2 4 Lcegger man hertil Folkemcengden i B i l a n d e n e , 1 8 5 5 , nem lig:
paa F c e r s e r n e ... 8 ,6 5 1
paa I s l a n d ... 6 4 ,6 0 3
paa G r ö n l a n d ... 9 ,8 9 2 paa de d a n s k - v e s r i n d i s k e D e r ... 3 7 ,1 3 7 saa bliver Folkemcengden sor sanulige Köngen af Danm arks Scepter underlagte Lande ' den 1 F e b r u a r 1 8 6 2 , med en calculeret Tilvcerr af heniuwd 1 p C t. a a rlig , circa 2 ,7 8 0 ,0 0 0 .
I.
M g § H W S .
Ä o n g
Frederik Vll
til D an m a rk, de Benders og Gothers. Hertug til S le s v ig , Holsteen, S to rm a rn , Ditm arflen, Lauenborg og Oldenborg, fodt 6 Oktober 1 8 0 8 , succederede 2 0 Ja n u a r 1 8 4 8 , moi ga- natist formcelet 7 A ugust 1 8 5 0 med L o u i s e C h r i s t i n e Lehnsgrevinde D a n n e r .Kaders Enke:
Enkedronning
Caroline Am alie,
Prindsesse af S le svig-H o lste e n -S sn d e rb o rg-A u gu ste n b o rg, fodt 2 8 J u n i 1 7 9 6 , formcelet 2 2 M a i 1 8 1 5 , Enke efter K o n g Christian V I l l . 2 0 J a n . 1 8 4 8 .Kaders Sodskende:
1. L o u i s e C h a r l o t t e , fodt 3 0 O ct. 1 7 8 9 , formcelet 1 0 N o v. 1 8 1 0 med W i l b e l m , Landgreve og P r in d s af H e sse n -C a sse l, fodt 2 4 Dec. 1 7 8 7 (see Hessen-Cassel).
2 . Arveprinds F r e d e r i k F e r d i n a n d , fodt 2 2 N o v . 1 7 9 2 , formcelet 1 A u g . 1 8 2 9 med C a r o l i n e , Prindsesse til D a n m a rk, fodt 2 8 O c t. 1 7 9 3 .
Bedstefaders Brodersons Dottre:
1. C a r o l i n e , fodt 2 8 O ct. 1 7 9 3 , formcelet med Arveprinds Frederik Ferdinand (see ovenfor).
2 . W i l h e l m i n e M a r i e , fodt 1 8 J a n . 1 8 0 8 , formcelet 19 M a i 1 8 3 8 med C a r l , Hertug af S le sv ig -H o ls te m -S o n d e rb o rg -G lü c k s b v rg , fodt 3 0 Se p t. 1 8 1 3 , succederede 1 7 Febr. 1 8 3 1 .
Jfolge Thronfolgelov af 3 1 J u l i 1 8 5 3 :
C h r i s t i a n , P rin d s til Danm ark, af Huset Slesvig-Holsteen-Sonderborg-Glücksborg, fodt 8 A p ril 1 8 1 8 , formcelet 2 6 M a i 1 8 4 2 med
L o u i s e W ilhelm ine Frederikke Caroline Auguste Ju lie , Prindsesse til Danm ark, fodt Prindsesse af Hessen, fodt 7 S e p t. 1 8 1 7 (see Hessen-Cassel).
B o r n : 1. Christian F r e d e r i k W ilhelm C a r l, fodt 3 J u n i 1 8 4 3 .
2 . A l e x a n d r a Caroline M arie Charlotte Louise Ju lie , fodt 1 Decbr. 1 8 4 4 . 3 . Christian W i l h e l m Ferdinand Adolph Georg, fodt 2 4 Decbr. 1 8 4 5 . 4 . M a r i a Sop h ie Frederikke D agm ar, fodt 2 6 N ovbr. 1 8 4 7 .
5 . T h y r a Am alie Caroline Charlotte A n n a , fodt 2 9 Septbr. 1 8 5 3 . 6 . V a l d e m a r . fodt 2 7 O ctbr. 1 8 5 8 .
II
Udenlandfle regierende Fyrstehuse,
samt sremmede M agiers Gesandter og Consuler L Danmark.
Anhalt.
Den i Hertugdommerne A nhalt regierende Fam ilie ned- stammer sra de gamle Grever af Ascanien, af hvilke A l- brecht B jö rn blev Markgreve af Brandenborg og Hans S o n Bernhard 1180 Hertug as Sachsen. Ved dennes Dod 1212 fulgte Hans ene S o n , Albrecht, Ham i S a c h sen; den anden, Henrik, blev Fyrste af A nhalt. D e bran- denborgffe og sachsiske Lin ier af det ascaniffe H u us ere for lcengendenu'ddode(1322,1422 o g1 6 8 9 ); og af fine störe B e - fiddelser i Middelaldercn har denne Fam ilie kun de an- haltffe Lande ülbage. 1586 deeltes Fyrstendommet A n halt i 4 L in ie r: Dessau, Bernburg, Cöthen og Zerbst, af hvilke Zerbst uddode 1793 og den hertugelige Linie Cöthen 1847. Landet er saaledes deelt imellem 2 Lin ier Anhalt- D essau-Cöthen og A n h alt-B e rn b u rg.
Anhalt-Dessau-Löchen. ^
28 g. m M ., 119,515 Jn d v . (1858). ! Hertug L e o p o ld Friedrich, fodt 1 O ct. 1794, succed. 9 j
Aug. 1817, Enkemand efter Friederike, Prindsesse af j
Preussen. !
B o r n : 1. A g n e s (see Sachsen-Altenburg).
2. Leopold F r ie d r ic h Fran z N icolaus, fodt 29 A p r. i 18 3 1 , form. 22 A p ril 1854 med A n t o in e t t e .!
Prindsesse af Sachsen-Altenburg, fodt 17 A p rilj 1838.
B o r n : 1. L e o p o ld Friedrich Fra n H Ern st, fodt!
18 J u l i 1855.
2 Leopold F r ie d r ic h Eduard C a r l Alexander, fodt 19 August 1856.
3. E l i s a b e t h M arie Friederike Am alie Agnes, fodt 7 Septbr. 1857.
4. E d u a r d Georg W ilhelm M a xim ilia n , fodt 18 A p ril 186 l.
3. M a ria A n n a (see Preussen).
Sodffende: 1. G e o r g Bernhard, fodt 21 Febr. 1796, Enkemand.
D atier L o u is e , fodt 22 J u n i 1826.
2. F r ie d r ic h August, fodt 23 Sept. 1799, form. 11 Sept. 1832, med M a r ie Louise Charlotte, P rin d sesse af Hessen-Cassel, fodt 9 M a i 1814.
Dottre: 1. A d e lh e id (see N assau).
2. B a t h i l d i s Amalgunde, fodt 29 Dec. 1837.
3. H i l d a Charlotte, fodt 13 Dec. 1839.
3. W ilh e lm Woldemar, fodt 29 M a i 1807.
Anhalt-Lernburg.
15 g. lH M ., 56,031 Jn d v . (1858).
Hertug A le x a n d e r C arl, fodt 2 M arts 1805, succed. 24 M a rls 1834, form. 30 O ct. 1834 med F r i e d e r i k e Caroline Ju lia n e , Prindsesse af Slesvig-H o lfteen -So n- derborg-Glücksborg, fodt 9 O ct. 1811. Hertugen har ved Patent af 8 Octb. 1855 udncevnt fin Gemalinde til Medregentinde.
So fte r: L o u is e (see Preussen).
Baden.
I Baden regjerer det gamle Huus Zähringen, der ved Gifterm aal alt tidlig havde formet en Deel af de nu samme underlagte Lande, som et Markgrevffab, under stt Scepter, men som dog skylder de störe Omvceltninger i Slutningen af forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af decke sin nuhavende Herstercktel og den storre Deel af sit Herredommes Om fang.
Storhertugdommet Baden indeholder 278 g. M . med 1,335,952 Jn d v . (1 Dec. 1858).
Hovedstaden K arlsru he 25,762 J n d v ., Mannheim 26,915, Frciburg 16,731, Heidelberg 15,595.
Storhertug F r ie d r ic h W ilhelm Lud vig, fodt 9 Sept.
1826, succederede 22 J a n . 1858, formcelet 20 Se p t.
1856 med L o u is e M arie Elisabeth, Prindsesse af Preussen, fodt 3 Decb. 1838.
S o n F r ie d r ic h W i l h e l m Ludw ig August, fodt 9 J u l i 1857.
Sodflende: 1. A l e x a n d r i n e (see Sachsen-Coburg
Gotha).
2. Ludwig W i l h e lm August, fodt 18 Dec. 1829.
3. C a r l Friedrich Gustav W ilhelm M axim ilian, fodt 9 M arts 1832.
4. M a r i e A m alie, fodt 20 Nov. 1834, formcelet 11 Septbr. 1858 med E r n s t , Fyrste af Lei
ningen, fodt 9 N o v. 1830. . 5. C e c i l i e (see R u sla n d ).
M oder: Enke - Storhertuginde S o p h ie Wilhelmine Prindsesse af S v e rrig , fodt 21 M a i 1801.
Faders Sodffende: 1. A m a l i e , fodt 26 J a n . 1795, Enkefyrstinde as Fürstenberg.
2. M a x i m i l i a n Friedrich Io h an Ernst, fodt 8 Dec.
1796.
Faders Broders Enke: E l i s a b e t h Alexandrine Con- stance, Prindsesse af Würtemberg, fodt 27 Febr.
1802.
Dottre: 1. S o p h i e (see Lippe-Detmold).
2. Pau lin e Sophie E l i s a b e t h M arie, fodt 18 Dec. 1835.
3. L e o p o ld in e Wilhelmine Pauline Am alie M axim iliane, fodt 22 Febr. 1837.
Halvbroderson Storhertug C a rls Dottre: 1. J o s e ph in e , fodt 21 Octb. 1813, form. 21 Octb.
1834 ' med Fyrst C a rl af Hohenzollern- Sigm aringen, fodt 7 Sept. 1811.
2. M a r ie Am alie Elisabeth Caroline, fodt 11 O ct. 1818, form. 23 Febr. 1843 med W il
liam Alexander Antony Archibald, Hertug af Hamilton og Chatellerault, fodt 15 August
1811.
Bayern.
A f det celdgamle H uus Wittelsbach kom, efterat Hen
rich Love i Aaret 1180 var erklceret i R igets Act, Otto l, Greve af W ., ved Keiser Frederik I.s Forlening i Befid- delse af Hertugdommet Bayern , og dertil erholdt Otto 1l i
