v s N s v s ö f k SI^ d v w n l v s c l s t fi^s L l s ö g l s f v f s k s f n s s ö i b l i v t s k
LissgtZfos'sksmsZ 3id>ioi6k SI' SU clsl 3f foi'sningsii
O I 3 -O s n m Ä i ' k , 3 > s s g i L i V 3 t 3 . v s i s i s p s c i s l - d i d l i o t s k m s c l v s s i ' k s i ' , c l s i ' 61° 6 n c l s ! 3 f v o » '6 8 f s s ü s s k l l i w i ' L i ' v , d > 3 n c l i
33cl6t 0Mf3N63c>6 S>3SgiS-, I 0 K 3 I- og PSl'S033l^i8i0I'i6.
3Issgt8foi'3><6i'363 3idliotsk:
Iittp://didIiot6><.cIi3-cl33M3l'l<.cIl<
I ^ o i ' s ^ i ^ g s ^ O I 3 - v 3 3 M 3 i ' l < , 3 I s s g t L V 3 t 3 :
www.3>36gtogcl3i3.cIl<
Ssmss^/t, st ü/dt/ots/tst /nc/s/io/L/s/^ xss^s^ üsc/s msct 09 UL/sn op/rs^swt. /Vs^ L/st Lt/V/S/^ s /9 om ss/c/w vss^/tsf, 09/rsKS-wttsn s/^ t/c/tsdst, tcsn ctu tnt L/oivn/crsc/s 09 snvonc/s w ^-K/sn.
/Vs^ c/st c/w/s^ s /9 om xss^s/^ som s/^ omtsttst st
o^/?s>/8^6t, 6^ ctst v/9 t/9 t st ^ssw o/omss^/tsom /os, st
pt)^-t//sn ttll/? 6^ t// wnt 9 S/^so/?//9 , 9 »Vst ÜM9 -
L o n g e l i g D a n s k
Hof- og tzlatskalender
, Statshaandbog
s «r - et - a n s k e M o n a r c h i e
for
A a r e t L 8 V 4
U d g i v e t me d A l l e r h - i e s t e P r i v i l e g i e r
af
Z. p. T r a p ,
Cabinetssecretair hos H s. Majestät Köngen.
R e d i g e r e t
af
H. C. Erichsen,
Chef for Finantsministeriets Assignations- og Bogholdercontoir.
Kjsbenhavn.
T r y k t i B i a n c a S. u n o S B o g t r y k k e r i ved F. S. Muhle.
N N 8 M n j e j s t r r t H o n g e n
allerunderdanigst tilegnet
I n ) h o l -
S id e J n d l e d n r n g . M o m e n t e r ^ f det d a n s k e M o n a r ^
1) Beliggenhed - ...
h ie s S t a t i s t i k .
, __ og Storrelse 1, 2) N a tu rlig Bestaffenhed 2, 3) Befolkning 7.
I. D e t d a n sk e K o n g e h u u s ... ... I.
H . U d e n la n d s k e r e g ie r e n d e F y r s t e h u s e m. m., fre m m e d e M a g i e r s G e s a n d t e r o g C o n s u l e r i D a n m a r k ... ... I l l - X l . . H I. R i d d e r o r d e n e r n e ... 1.
D e Kongelige Ordeners Capitul 1, Elephant-Ordenen 2, Dannebrog-Ordenen 5, Storcommandeu- rer 5, Storkors 5, Commandeurer 12, Nrddere 24, Dannebrogsmoend 93, Fortjenstmedaillen 162.
IV. H o f s t a t e r n e ...166. H s. M a j. Köngens Hofstat: Overkammerherre 166, Overstjcenk 166, Overhofmarstal 166, Overstald- mester 166, Hofmarstal 166, Tienstgjorende Generaladjutanter 166, Staldmestere 166, Adjutanter 166, Cabinetssecretariat 167, H s. M a j. Haandbibliothek 167, L iv - o g H of-M edici erc. 167, Confessionarius 167, Hofprcedikanter 167, Overhofmarstallat 167, Generalintendantureu sor den K ongl. Civilliste 170, Staldetaten 170. — Hds. M a j. D ro n n in g Louises Hosftat 171. — Hds. M a j. Enkedronning Caroline Am alies Hofstat 171. — H s.K o n g l.H o ih e d K ronp rind s Frederiks Hofstat 1 7 1 .— D eres Kongl. Hoiheder Prindsesserne D a g m a r s og T h y ra s Hofstat 172. — Hds. Kongl. Hoihed Arveprindsesse Carolines Hofstat 172. — Hds. K o n g l. Hoihed Landgrevinde Louise Charlottes Hofstat 172. — Hds. Kon gl. Hoihed Prindsesse W ilhelm ine M a r ie s Hofstat 172. — D e danste Kongers chronologiste S ä m lin g 173, Stats-Jnventarie-Com m ission 173. — D e 3 forste Rangklasser 174, Kammerjunkere 186, Jcrger- mestere 191, Hofjunkere 192, Jagtjunkere 193.
V. G r u n d lo v f o r K o n g e r i g e L D a n m a r k s o g H e r t u g d o m m e t S l e s v i g s F c e l l e d s a n l i g g e n d e r 194.
VI. D e t K o n g e l i g e G e h e i m e - S t a t s r a a d ...198.
VII. R i g s r a a d e r ... ... 200.
V III. M i n i s t e r i e r n e f o r M o n a r c h i e t s F c e l l e d s a n l i g g e n d e r ... 208.
Udenrigsministeriet 208, Krigsministeriet 208, Marineministeriet 212, Finantsministeriet 214. . IX. ^ E m b e d s m c e n d m. fl. U n d e r U d e n r i g s m i n i s t e r i e t f o r h e le M o n a r c h i e t ... .224.
Danste Gesandtstaber i Udlandet 224, Danste Generalccnsuler, Consuler og Viceconsuler i Udlandet224.
IX. v. O f f i c e r e r o g E m b e d s m c e n d m. fl. u n d e r K r i g s m i n i s t e r i e t f o r h e le M o n a r c h i e t . . . . ,2 3 2 . Generaler 2 3 2 , H s. M a j. Köngens Adjutantstab 233, Generalstab 233 , Generalcommandoer 234, Jngenieurcorps 2 3 5 , Artilleri 237, Cavalleri 240, Jnfanteri 244, Fcestningsofficerer 259, Officerer a la suite i Armeen 260, M ilita ire Dannelsesanstalter m. m. 260, Generalauditeur 262, Auditeurer 263, Stabslcege 263, Overlcrger 263, Underlceger 264, Stabsdyrlcege 265, Regimentsdyrlceger 265, B orn h o lm s M ilice 266.
IX. Q O f f i c e r e r o g E m b e d s m c e n d m. fl. u n d e r M a r i n e m i n i s t e r i e t f o r h e le M o n a r c h i e t . . . .2 6 8 . Soetatens Flagmcend og Officerer 2 6 8 , Generaladjutant for Ssetaten 27 2 , Orlogsvcrrstet 272, Nyboder 273, Construcrions- og Regleringscommission 274, Overmunderingscommission 274, J u - stitsvcesenet 274, Socadetcorpset 2 7 4 , Navigationsdirecteur og Examinator 275, Sokortarchivet275, Lceger 2 7 5 , Soetatens Hospital 275 , Lodsvcesenet 2 7 6 , Christianso 2 7 6 , Huusbygmester 276, Proviantgaard 2 7 7 , Opmuddringsvcesenet 2 7 7 . Desensions-Comm ission 2 7 7 , F y r - og B age r- vcesenet 277.
IX. v. E m b e d s m c e n d m. fl. u n d e r F i n a n t s m i n i s t e r i e t f o r h e le M o n a r c h i e t ... 282.
Toldvcesenet 2 8 2 , Postvcesenet 313, Telegraphvcesenet 322 , K g l. Godsinspecteurer og Forvaltere 323 , S k o v - og Jagtvcesenet 324, Bygningsinspecteurer 329, K g l. Slotte 330, M onter 330, Klasse-Lotteriet 331, Porcellainsfabriken 331, Soqvcest^ og Asfistentshuset 3 3 1 , D e n militaire Pleiestiftefte i Ekernforde 331 , Colonierne i Vestindien 332, Colonialraad 33 2 , Embedsmcend i Colonierne 332.
X. G r u n d l o s e n a f 5 J u n i 1 8 4 9 , indstrcenket til Kongeriget D anm arks scerlige A n lig g e n d e r ... 336.
Allerhoieste Kundgjorelse af 2 Octbr. 1855 om Jndstrcenkningen as G rundlosen af 5 J u n i 1849 . . . 342.
XI. R i g s d a g e n f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k ... .344.
Landsthing 344, Folkething 346, Statsrevisorer 348.
XII. M i n i s t e r i e r n e f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k . ... ... 350.
Justitsministeriet 350, Jndenrigsministeriet 352, Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet 354, Jnstitutioner, der ere fcelleds for Kongerigets Ministerier 354.
X III. E m b e d s m c e n d m. fl. u n d e r M i n i s t e r i e r n e f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k , Justitsministeriet, Jndenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet... 358.
D e t e g e n t l ig e K o n g e r i g e D a n m a r k . . ... 358.
s. Domstole , provindsielle og locale Autoriteter for Politi og indre Forvaltning : Domstole 358, Straffeanstalter 374, Staden Kjobenhavn 376, Stiftamtmcend og Amtmcend 391, Am tsraad 392, Udstrivningsvcesen396, Kjobstcedernes M agistraterm .Fl. 397, Kystpolitiet402, Medicinalvcesen403, det veterinaire SundhedSraad 42 1 , Veterinair- og Landbohoistolen 42 1 , Stutterivcesenet 422, Dyrlceger 4 2 2 , Offentlige Stiftelsers Regnstabsvcesen 425 , Gronlandste Handel 425, Land- vcrsensembedsmcend m. F l. 426, Beivcesen 442, Jernbanevcrsen 44 2 , C anal- og Havnevcesen 444, Redningsvcesen 44 5 , Bygningsinspecteurer 445, K g l. B yg n in g e r og Haver 445.
Eide
d. Direkte Skatters Oppeborsel: Amtsforvaltere i Kongenget 446.
e. Geistlighed, offentlig Underviisning, Anstalter for Videnstab og Kunst i Kongeriget: Geist
lighed 4-48, Universitetet 489, Polytechnist Lcereanstalt 494 . Undcrviisningsinspecteur 495, S o r o 495 , Lcerde Skoler 496 , Eraminationscommissioner499, Skolelcrrerseminarier etc. 500, Geheime-Archivet 503, det störe Kongl. Bibliothek 503, Naturhistorist M useum 504, Kunst- academiet 504, Theatret og Capellet 506, Kunstsamlinger 509, Lcerde og O p ly sn in g fremmende Selstaber m. v. 512.
v.
I s l a n d , F c e r o e r n e o g G r ö n l a n d ... 518.s. Is l a n d : Althinget 518, Embedsmcend paa Is la n d 520. d. Fceroerne: Lagthinget 526, Embedsmcend paa Fceroerne 526. e. G rönland 527.
XIV.
XV. XVI. XVII. X V III. X IX . XX. X X I X X II. X X III. X X IV . F o r o r d n i n g om H e r t u g d o m m e t S l e S v i g s F o r f a t n i n g , a f 1 5 F e b r . 1 8 5 4 ... 530.Allerhoieste Kundgjorelse af 10 Novb r. 1655 angaaende den ncrrmere Bestemmelse af Hertugdommet S le S v ig s scrrlige A n lig g e n d e r ... 534.
P r o v i n d s i a l s t c e n d e r f o r H e r t u g d o m m e t S l e s v i g ... .536.
M i n i s t e r i e t f o r H e r t u g d o m m e t S l e s v i g ...540.
E m b e d s m c e n d m. st. u n d e r M i n i s t e r i e t f o r H e r t u g d o m m e t S l e s v i g ... 544.
^ J u s t i t s , P o l i t i o g in d r e F o r v a l t n i n g : Appellationsretten 544, Overovrigheder 545, Gendarmericorpset 546, Embedsmcend i Landdistricterne 546, Embedsmcend i Kjobstcrderne 550, Advocater og Notarer 554, Adelige Godser m. fl. 556, Udstrivningsvcrsen 566, Branddirec- teurer 566, Medicinalvcesen 567 , Dyrlceger 572, Justeervcesen 573 , Landvcesensembeds- mcend 573. Veivcesen 674, Jernbanevcesen 574, K a n a l- og Havnevcrsen 576, Digevcrsen 576, Bygningsvcesen 577. 8. D i r e k t e S k a t t e r s O p p e b o r s e l : Amtsforvaltere m. Fl. 578. 6. G e i s t l i g h e d og o f f e n t l i g U n d e r v i i s n i n g : Geistlighed 579 , Lcerde Skoler 584, Skolelcererseminaner 585. F o r o r d n i n g a n g . H e r t u g d o m m e t H o l s t e e n s F o r f a t n i n g , a f 11 J u n i 1 8 5 4 ... 586.
Patent for Hertugdommet Holsteen af 6 Novbr. 1858 om Ophcevelse af § 8 1 - 6 i Forordning af 11 J u n i 1854 angaaende Forfatningen for det ncevnte Hertugdomme samt den Allerhoieste B e - kjendtgjorelse af 23 ä u n i 1856 angaaende en ncermere Bestemmelse af Hertugdommet Holsteens scrrlige A nliggender... 590
P a t e n t a n g . H e r t u g d o m m e t L a u e n b o r g s in d r e F o r f a t n i n g , navnlig i Henseende tilLandets Repräsentation, af 20 Decbr. 1853 ... P r o v i n d s i a l s t c e n d e r f o r H e r t u g d o m m e t H o l s t e e n ... N i d d e r - o g L a n d s k a b i H e r t u g d o m m e t L a u e n b o r g ... M i n i s t e r i e t f o r H e r t u g d o m m e r n e H o ls t e e n og L a u e n b o r g ... E m b e d s m c e n d m. fl. i H e r t u g d o m m e t H o ls t e e n , der sortere under Ministeriet for Hertugdom merne Holfteen og L a u e n b o r g ...! . . . H o ls t e e n s k e R e g i e r i n g ... .. ... J u s t i t s . P o l i t i o g in d r e F o r v a l t n i n g : Domstole 606. Overovrigheder 608, Embeds mcend i Landdistricterne 609, Embedsmcend i Kjobstcrderne 612, Strasseanstalterne i Glückstadt 617, Advocater oq Notarer 618, Adelige Godser m. fl. 620, Udstrivningsvcrsenet 633, B ran d - directeurer 633, Ätedicinalvcesen 633, Dyrlceger 641, Landvcesensembedsmcend 642, D ig e - og Vandbygningsdirectorat 643, Veivcesen 643, Jernbanevcesen 643, Bygningsvcesen 644. 8. S k a t t e o p p e b o r s e ls e m b e d s m c e n d , D o m a i n e - o g F o rste m b e d sm c e n d rc.: Skatte- oppeborselsembedsmcrnd 644, Embedsmcend ved Domainerne 645, S k o v - og Jagtvcesenet 646. c. G e i s t l i g h e d o g o f f e n t l i g U n d e r v i i s n i n g : Geistlighed 647, Universitetet i K ie l 651, Hoiere Skoler 656, Skolelcererseminarium 657 , Astronomist Observatorium 6 5 8 , E ram ina - tionscollegier 658. E m b e d s m c e n d m. fl. i H e r t u g d o m m e t L a u e n b o r g , der sortere under Ministeriet for Hertug dommerne Holsteen og L a u e n b o r g ... .. . . Landdrost og Landscollegier 660, Embedsmcend i Amterne 661, Embedsmcend i Stcederne 661, Ade lige Godser 662, Advocater og Notarer 663, Lceger og Apothekere 663, Landvcesensembedsmcend rc. 664, D iae- og Vandbygningsdirecteur 664, Lan d -B ygn in g sfo rva lte r 664, Veivcesen 6 6 4 , Jernbane- vcrsen 664, Landkrigscommissair 665, Forstembedsmcend 665, Geistlighed 666, Lcerd Skole 667. 592. 596. 600. 602. 604. 604. 660. XXV. N a t i o n a l b a n k e n ... 668.
XX V I. P e n s i o n s - , U n d e r s t o t t e l s e s - og F o r s i k k r i n g s a n s t a l t e r ... 670.
Klostere 670, Enkekasser og Forsorgelsesanstalter 704, Assurancevceien 705, Creditkasse 711, Privat» banken i Kjobenhavn 712, Ereditforeninger 713, Reiersenste Fond 713, Classenste Fideicommis 714.
Anhang.
I. R a n g f o lg e n ... 1.— II. Fortegnelse over de i P rivates Besiddelse vcerende Grevstaber, Baronier, Stamhuse, Fideicommis- godser, samt Gaarde af og over 2 0 Tdr. Hartkorn ... 7.
Personal-Register
over Embedsmcend, Medlemmer af Folkereprcesentation, disses Suppleanter m. Fl.Real-Register.
Forklaring over forkortede Betegnelser.
Jndenlandfle Ordener og H«derSteg«.
Ridder af Elephanten betegnes ved 8 . 8 * Storcommandeur af Dannebrogordenen 8 . 8 . * Storkors af Dannebrogordenen 8 . 8 * Commandeur af samme O rden 6 .*
Ridder af samme O rden 8 *
Dannebrogsmcendenes Hcederstegn V.Al.
Medaille for S la g e t 2den A p r il 1601 8 1 Fortienestemedaille k.AL.
Medaille for cedel D a a d AL. k. «. v . 8 .
Udenlandfle Ordener.
( D e ved flere Ridderordener anforte T a l betegne i R e gelen Ordensklassen, * og mindre T a l sceregne A f - delinger af denne.)
Anhallste Albrecht der B ä r O rden 8.1.2.3.
Badenste Zähringer Love O rden 8.2.L..1.2.1.2.2.3.
Bayerste Hellige Michaels O rd en 8.8.AL.
— Fortjeneste-Orden 8 .8 .0 .
— M a x im ilia n s Orden 8 .IN 0 . Belgiste Leopolds O rden 8.8.I.2.3.4.5.
Brasilianste Christus Orden 8 r. 6K r. 1.2.3.
— R o s a O rden 8r.8.1.2.3.4.5.6.
— S y d k o rs O rden 8r.8.8.1.2.3.4.
Brunöviaste Love Orden 8 r. 6 .1.2*2.3.
Franste LEreslegionS O rden k.^L.6.1.2.3.4.5.
— Orden pour le m erke m ililaire k.ALAL.
— Lilie Orden k .6 il.
— Louis O rden k.6oui8.
— Helene-Medaille k.v.AI.
Groeste FrelserenS O rden 6r.kr.1.2.3.4.5.
Hannoverfie Guelphe Orden 8.6.1.2*.2.3.4.
Hesfifie Fortjeneste Orden 8 . 8 .
— Gyldne Love O rden 8 6 . 6 . 1 . 2 . * 2 .3 .
— W ilhelm s O rden 8.>V.1.2.3.
Hessen-Darmstadtste H uus-O rden 8 . V . 8 .
— — Ludvigs-O rden 8.v.6.1.2*.2.3.i.3.2.
— — P h ilip den HoimodigeS O rden k k .ä .8 . 1.2.3.
JtaliensteSt.M aurittus-ogLazarus O rden I.AL.L6.1.2.3.4.5.
Malcheser O rden ALsli.
Nassauste Militair-Fortjeneste-Orden Ai.AL.8.1.2.3.
— Gyldne Love-Orden Al.6.6.1.2.3.
Nederlandste militaire W ilh e lm s O rden Ai.AL.^V.1.2.3.i.3.2.
— Love O rden I H . 1.2.3.
— Egekrone O rden Al.L.Lr.1.2.3.4.
Norfie S t . O la f s O rden ^.81.0.1.2.3.
Oldenborgste H u u s - og Fortjeneste O rden 0.8. L8.1.2.3.4. Parmaste S t . Lou is O rden 8.81.6.1.2.3.
Pavelige P iu s O r d e n k . k . 1.2.3.
Persiste S o l - og Loveorden k.8.<L'6.1.2.3.4.5.
Portugisiste Christus Orden k .6kr. 1.2.3.
— Johannes af Jerusalem k.5. af 5.
— S ä o Bento d 'A v is k .8.8. ^ . 1.2.3.
— Undfangelses-Ordenen af V il la Vicosa k.V . V.
— ' T a a rn og Svcerd-Ordenen k .1 .L 8 .1 .2 .3 . Preussiste S orte O r n k r .8.0.
— Rode O r n kr.8.0.1.2*.2.3.4
— pro m eriti5, k r. pr. mer.
— Johanniter O rden kr.5.
— Jenrkors O rden k r.5 .8 .
— Krone O rden k r . k r . 1.2.3.4.
Russiste S t . Andreas O rden 8.8l.^nä r.
— Alexander Newsty O rden 8.^.?-
— Hvide O r n s Orden 8 . 8 . 0 .
— S t . G eorgs O rden 8.81.6.1.2.3.4.
— W lad im ir O rden 8 H . 2 . 3 . 4 .
— S t . A n n a O rden 8 . 8 H 1 . 2 * . 2 . 3 * . 3 . 4 . 5 .
— S t a n is la u s Orden 8.8lan.1.2*.2.3.
— Gyldne Kaarde for Tapperhed 8 . 6 . 8 . 6 1 . Sachfiste AlbrechtS Orden 8. ^.1.2.3.
— Huusorden af den sachfiste Krone Ll.s.6.8.8.
— Ernestinste H uus-O rden 8.8.8.1.2.3.
Sachsen-Weimarffe Hvide Falke-Orden 8 .8 .8 .I.2 .3 . Sicilianfle S t . J a n u a rii O rden 8.5.
— Constantins O rden 8.6onst.1.2.3.
— S a n Ferdinands O rden 8.8sn.k.1.2.3.
— Frants den Forstes O rd en 8.8.61.2.3.
Spanste C a r l d. 3dies Orden 8 p .6 .8 6 1 .2 *.2 .3 .
— Jsabella den Katholstes O rden 8p .68.1.2*.2.3.
Storbritanniste B a th-O rd en 81.8.1.2.3.
Svenste Seraphim er Orden 8.8pk.
— Nordstjerne Orden 8.161.2.3.
— Svoerdorden 8.8v.1.2.3.
— V a s a O rd en 8.V. 1.2.3.
Toscanste S t . Josephs O rden 1.81.5.1.2.3.
Tunesiste Nichani Jftichar Orden 1un.1i.61.2.3.4.5.
Tyrkiste M ödjidiL O rden 1.18.1.2.3.4.5.
— N is h a n i Jftichar O rden 1 .N .I.1 .2 3.4.5.
Ungarste S t . Stephans O rden 8.81.81.1.2.3.
Venezuelaste S im o n B o liv a r s O rd en V .8.8. Würtembergste Friedrichs O rd en >V.8.1.2.3.
— K rone O rden ^V .8r,1.2.3.
Vsterrigste Frantz Josephs O rd en 0 8.5.1.2.3.
— Leopolds O rden 0.6.1.2.3.
— Jernkrone O rden 0 5.8r. 1.2.3.
— Johanniter O rden Ü . 5 .
D e med danste Ordener decorerede PersonerS fulde Titel og Fornavne findes paa det Sted, hvor de forste
gang anfores paa Ordenslisten. P a a samme M aade er Fortegnelsen over de 3 forste Rangklasser samt Kammer- junkere, Jcegermestere, Hofjunkere og Jagtjunkere ( S . 174— 193) completterede, dog kun forsaavidt disse ikke allerede ere anforte paa Ordenslisten. Ved alle ovrige i StatShaandbogen sorekommende Personer findes i Regelen dereS Fornavne og fulde Titler gjentagne paa hvert Sted, de ere ncevnte.
A s de i Paranthes satte T a l antyder Romertallet den Rangklasse og det derefter satte arabiste T a l , det N r. i Klassen, Vedkommende indtager.
Nogle Momenter
° f
det danske Monarchtes Statistik.
1. Beliggenhed og Storrelse.
. K o n g e r i g e t D a n m a r k , H e r t u g d o m m e t S l e s v i g , H e r t u g d o m m e t H o l s t e r n o g H e r t u g - d ä m m e t L a u e n b o r g bestaae tklsammen af nogle storre og flere mindre D e r i Dstersoen og Katte- gattet, den H a lv o , som udstrcekker sig mellem disse Have og Vesterhavet indtil Bredderne af Elben, Delvenau, Schallso, Ratzeborg S o og Wackenitz, og de normest lä ngs Vestkysten af denne H a lv o lig- gende D e r i Vesterhavet, ligge mellem 5 3 ° 2 2 ' 4 2 " og 5 7 ° 4 4 ' 5 2 " nordlig Brede, og mellem 2 5 ° 4 4 ' 2 7 " og 3 2 ° 5 1 ' 4 9 " ostlig Lcengde. D e n storste Udstrcekning fra N o rd t i l S h d er saaledes 4° 2 2 ' 1 0 " eller 6 4 I danffe M ile, altsaa omtrent ^ af Afstanden mellem Nordpolen og W qvator.
D e n längste D a g er i den nordligste B y , S k a g e n , 1 7 Tim er 4 7 M in ., i den sydligste, Lauenborg, 1 6 T . 4 6 M . z den korteste D a g i Sk a ge n 6 T . 1 3 M . , i Lauenborg 7 T . 1 4 M . Afstanden fra det ostligste Punct, Christians,?, til det vestligste, Blaavandshuk, 7° 7 ' 2 2 " , eller omtrent 6 0 M ile , bevirker, idet Tim e eller 4 M in u te r i T id sm a al svarer til en G ra d i Lcengdemaal, at det bliver mellem 2 8 og 2 9 M in u te r tidligere D a g paa det forstncevnte Sted end paa det sidstncevnte.
Kongeriget Danm arks
Fladeindhold er ialt 6 9 6 g e o g r a p h i s k e >I> M i l e , af hvilke de 8 4 lH M . falde paa den norrejydske H alvo (eller D ) nordfor Liim -Fjorden, 7 ^ lH M . paa Derne i Liim -F jord en, 3 5 5 ^ LH M . paa den norrejydske H a lv o syd for Liim-Fjorden, 7 ^ H I paa de Dele af S o n d e r -Ih lla n d , der regnes til N orre -Jylla nd , 3 I H M . paa Derne vest for Halvoen, hvilke regnes til N o rre -J y lla n d , 3 ^ LH M . paa D erne i Kattegattet, der regnes til N o rre -Jy lla n d , ialt N orre -Jylla nd med Tilliggende 4 6 0 I , Sjcelland med omliggende mindre D e r ( S a m s o derunder indbefattet) 1 3 4 I H M . , Fyen med omliggende mindre D e r 6 0 ^ lD M . , Lolland og Falster med S m a a o e r 3 0 ^ LH M . , B o r n holm og Ertholm ene 1 0 ^ LH M .Hertugdommet S le s v ig * )
har et Fladeindhold a f 1 6 6 ^ g e o g r a p h i s k e lH M i l e . Uagtet Eideren er Gmndseflod imellem S le s v ig og Holsteen, er dog hele Stad e n Rendsborg, der gjen- nemskjceres af denne, i de fleste administrative Henseender henlagt til Holsteen.Hertugdommet Holsteen
har et Fladeindhold af 1 5 5 g. LH M .Hertugdommet Lauenborg
anflaaes i Fladeindhold til 1 9 g e o g r a p h i s k e LH M i l e . Ved at sammenlcegge de forncevnte Arealangivelser, navnligKongeriget Danmark
. . 6 9 6 g. lH M ileHertugdommet S le s v ig . . 1 6 6 /y ---
—
Holsteen
. 1 5 5 ---—
Lauenborg
< 1 9 — — udkommer 1 0 3 6 / ^ g. LUMile,som Storrel sen for Hovedgruppen af de Köngen a f D a n m a r k s Scepter underlagte Lande.
* ) Det almindelige Landstjel mellem N orre-Jylland og S le s v ig gaaer senden for Kolding B v mellem Donfild og Seest Marker, omkring Fodestet og D d d iS Skove ned til Kongeaaen, som da videre gjor Hovedstjellet ud til Vesterhavet.
2
Fcrroerne.
Denne D gruppe, der ligger omtrent45
M ile nordvest for Schetlandsoerne, 7 6 M ile sydost for Is la n d , 8 0 M ile vest for N orge og 1 7 0 M ile nordvest for Kjobenhavn mellem 6 1 o Ä 3 ' og 6 2 " 25^ nordlig Brede samt mellem I Z o 52^ og M o 15^ vestlig Lcengde fra Kjobenhavns M irid ia n , bestaae, foruden af nogle Holme, af 1 7 beboede V e r, tilsammen af A re a l24
lü M ile.Is la n d
ligger 1 2 0 M ile vest for Norge, 1 5 0 M ile nord for Ir la n d og 2 5 0 M ile nordvest for Kjobenhavn, mellem 6 3 o 24^ og 6 6 o 33^ nordlig Brede og mellem 2 6 o 06^ og 3 7 o 12^ vestlig Lcengde fra Kjobenhavn. D e n s Fladeindhold er 1 8 6 7 lH M ile.
Grönlands
Sydspids, C ap Farvel, ligger under 5 9o 45 ^
nordlig Brede og56 o 35 ^
vestlig Lcengde fra Kjobenhavns M ir id ia n og dets Vestkyst strcekker sig derfra over 3 0 0 M ile mod N o rd og adffilles ved Davidsstrcedet og Baffinsbugten fra Nordamerica. Dstkysten*) der beständig omgives af D r iv iis er kun beboet af enkelte Estimoefamilier. K u n Vestkysten indtil 730 nordlig Brede er coloniseret.D e danffe D e r i Bestindien.
S t . C r o i r , S t . T h om a s og S t . J a n , henhore til de nordvestlige af de smaa Antiller. D e ligge mellem 170 4 1 / og 1 8 " 21/ nordlig Brede, samt 7 ? o 11^og 770 43^ vestlig Lcengde for Kjobenhavns M ir id ia n ( 1 0 8 0 M ile i lige Linie fra K jo b e n h a v n ), og have et Fladeindhold af omtrent 6 lH M il e , nemlig S t . C ro ir 3 ^ lü M i i l , S t . T h o m a s 1A og S t . J a n 1. lll M iil.
2 N atu rlig Beskaffenhed.
a. Zordbrrnden.
B o r n h o lm .
K u llen og Helgoland ere Hjornemcerkerne for de geognostiffe Forhold i det danffe Monarchies Hovedland. B o r n h o l m ligger i Fortscettelsen af den gjennem Skaane, navnlig ved Dalby, stry- gendeHcevningslinie. D e n s hoieste Punkter, R u t h s K i r k e b a k k e i Nordvest, 4 3 6 Fod, Rytterkncrgten i D e n s M idte, 4 9 6 F o d , og A a k i r k e b h e s B a k k e sydostlig herfor, 2 8 4 F o d , tilhore samtlige en k o r n e t > c h r y s t a l l i s k B j e r g a r t , der indtager omtrent ß af D e n og navnlig danner dennes nord- ostlige Sid e . D e mod Havet lodrette Klippevcegge gjennemfljceres her af dybe Kloster, hvis B u n d , bedcekket med frugtbar M u ld , ncerer en frodig Plantevcert. O g sa a paa andre Steder er Bjergets Dstside bedcekket af en scerdeles frugtbar Leer, men hoiere oppe i Landet bliver Leerbedcekningen tyndere og sjeldnere, og Landets R y g danner en omtrent 2 5 0 Fod hoi, af dybe Kloster gjennemflaaren, men iovrigt bolgeform ig, ncesten alene med Lyng og enkelte Egeplantager bevoret Slette, som bcerer N a v n af H o i l y n g e n . P a a Shdsiden indtages 1H M i i l af en Sandsteensform ation, der formedelst dens M a n g e l paa K alk og Leer forvittrer til en kun lidet frugtbar Jordbund (Steenbrud ved Nero). T il Sandstenen flutter sig, med en frugtbar Overflade af omtrent 1 ID M iil, en Dannelse af Skifer. P a a Bestkhsten, i en sandig Slette, der ikkun afbrhdes ved enkelte Klitter af fiint, glim merrigt S a n d , mellem tildeels jernholdkgt S a n d og Leer, samt Jernsteen, fremtrceder K u l f o r m a t i o n e n , af hvis for- ffjellige Systemer H asle-Rm derne hidtil er det meest bearbeidede. P a a K ulform ationen, navnlig imellem Stam peaaen og A rn a g e r, hvile mcegtige G ron sa nd sla g, og syd herfor hcrver sig ved S t r a n d kanten Kalksteen som Graakridt. P a a mange Steder af Sydvestkhsten trceder M ergel for Dagen. Ende- lig ere paa B o r n h o lm s Kyster tre Flyvesands-Strcekninger af tilsammen omtrent 3 3 0 0 Tdr. Land.B o rn h o lm s Hcevning synes endnu at vedblive.
D e o v rig e danfke D e r samt H a lv o e n
ere af nyere Dannelser. D e hvile paa etKridt- og Kalklag, der, navnlig i et mod Nordvest strygende Belte, trceder for Dagen, saasom paa M oen, ved Ste v n s, ved F a re , ved Kolindsund, sydfor R an ders, ved Daugbjerg og Monsted, forffjellige Steder ved M ariagerfjord og Liimfjorden og L Bulbjerg. Foruden denne K r i d t f o r m a t i o n afgiver en yngre Dannelse, B r u n k u l f o r m a t i o n e n , Underlag for en stör Deel af Fastlandets Vestkyst ligefra Liim - fjordens Kridtdannelser af og ned til Elbbredden z ligesom den ogsaa er forefunden pletviis paa Dstkysten*) Dstkysten er i Almindelighed utilgjcengelig formedelst Drivisen, dog lykkedes det 1822 den engelsie Hvalfanger, Capitain S c o re sb y , at undersoge Kosten fra 68^" til 7 5 " n. B . og i 1 8 2 9 — 30 trcrngte den danste Capitain Graah frem fra det sydlige Forbjerg Statenhuk til 65° 30^ n. B . og hjembragte det Resultat, at Dstlandet aldrig har havt nogen Coloni, men at MiddelalderenS Dstervygd har vceret en Deel af Vestlandet.
3
og i der nordvestlige Fyen og Sjcelland. I denne Dannelse forekomrner en sceregen A r t glim merrigt Leer samt R a v og den trcrder frem i Lag af virkelige B r u u n k u l ved Them, H alb S o , ved Ulfborg, L H ygu m , paa Th yholm og M o r s o , ligesom og i M o r s u m K lit paa S y lt .
D isse Lag dcrkkes og tildeels gjennemtrcenges af den over hele Landets OverfLade udbredte R u l l e s t e e n s f o r m a t i o n , saa kaldet af de i stör Mcengde i samme forekommende, for Landet hcevede stg op over Havet, af dette, eller mod Hinanden, a f r u l l e d e Brudstykker af haarde Steenarter.
Form ationens M a sse bestaaer af S a n d og Leer, der maa antages for optost Granitstov, og Mergel, der siylder sin Kalkholdighed til oploste Dele af Kridtformationen. P a a Rullesteensformationen menes den baltiste Vandflod at have virket derved, at det overstyllende B a n d bortrev S a n d fra Landets D st- stde og igjen afsatte det vestligere, hvorved ogsaa vcesentlig Lidroges til at danne den fremtrcedende F o r- fljel mellem de 2 Dele, hvori denne Form ation sorgrener sig: R u l l e s t e e n s l e r e t og R u l l e s t e e n s s a n d et.
R u l l e s t e e n s l e r e t . I dette er, som N avnet angiver, foruden de egentlige Rullestene, Leret det fremherstende. Det findes overalt paa D erne mellem Dstersoen og Kattegartet med Undtagelse af nogle Strcekninger i Nordsjoelland, paa de saakaldte fyenfle A lp e rs Terrain i det sydvestlige Fyen, samt paa S a m s o . Endvidere danner det hele Fastlandets Dstkyst sra K a lo vig af mod S y d lige til Elben, med Rullesteenssand og hoevet H avLund afverlende Strcekninger fra K a lo vig mod N o rd til Skagen , og den frugtbare G ruppe af T h y, Thyholm , M o r s o , S a llin g og Liim fjordens hoie Sydvestbred. D isse Strcekninger, omtrent § af Landets Areal, vige kun i Frugtbarhed for Marsken. D e bestaae for storste Delen af bakket Land, dog staae Bakkerne meest enkeltviis og danne i Regelen ikke sammenhcengende Kjceder, Dalene ere runde og dybe, det Hele som en Mcengde forstjellkge Kugleafsnit ved E id e n af Hinanden. A f Sletter gives kun faa (Heden i Dstsjcelland, Sletten i det nordlkge Fyen, den vestlol- landfle Slette, Landet O ldenborg, Femern). Ncesten over hele Dannelsens Udstrcekning, der maa ansees
fortrinlig egnet for Bogen, findes adspredte Skovstrcekninger.
R u l l e st e e n s f a n d et. I dette er Sa nd e t fremherstende, dog i forstjellig G ra d blandet med Leer. T il denne Dannelse höre flere Strcekninger i Nordsjcelland, navnlig Om egnen af Jndsoerne i Landets nordostlige Hjorne og den storre Deel af Jssefjordens Bredder, endvidere den foran betegnede Strcekning i det sydvestlige Fyen og D e n S a m s o . M e n fin storste Udvikling modtager dog Dannelsen paa Fastlandet i en sammenhcengende Hoideryg med dertil hörende Forgreninger, der umiddelbart op til Rullesteensleret strcekker stg fra Elben op til Horsensfjord med en Vrede fra 1 til 3 M i i l og derfra til Liimfjorden med stcerkt tiltagende Brede, paa flere Steder lige ud til Kattegattet, og med mindre paaviselige Forgreninger og enkelte Hoidefletter. N o rd fo r Liimfjorden viser Dannelsen stg i den nord- vestlig strygende jydste A a s og dennes Omgivelser. Det er characteristist for Rullesteenssandet, at de danner sammenhcengende B a k k e s t r o g og at det udviser en scerdeles stcerkt udprceget Bolgeform , Forstjellen mellem B o lg e n s T op og dens Dhbde er saaledes paa Helgences og det nordlige S a m s o flere Steder over 1 0 0 Fod. Himmelbjerget, det hoieste P u n k t i hele Landet, circa 5 5 0 Fod, ligesom og de fiteste af Landets ovrige betydelige Hoidepunkter henhore til denne Dannelse, af hvis Egne flere i N a tu r- stjonhed, stjondt af en mere alvorlig A rt, ikke staae tilbage for Rullesteenslerets, om end venligere, men derhos mere eensformige. S k o v e findes paa flere Steder og er end Bog e n i disse, i det Hele taget, mindre uddannet end i Rullesteenslerets Sk o v e , saa er paa den anden E id e Egen hyppigere og i en kräftig Udvikling. Jordbunden er saavel i Skovene som paa de fleste udyrkede Strcekninger bevvret med Lyng, der iscer fremtrceder paa Bakkerne. Skjondt indbyrdes meget forstjellige, staae dog Egnene i disse Dele af Landet med Hensyn til Frugtbarhed langt tilbage for de Rullesteensleret tilho- rende, og medens i disse Hvede, R ü g , B y g , Havre, AZrter og R a p s er Jordens aarlige Afgrode, saa
ledes finder Hveden og Rapsen kun sjelden stn P la d s her, men derimod vel Boghveden. Rullesteens
sandet indtager vel omtrent ^ af Landets Areal. Rullesteensformationen omfatter saaledes omtrent Z Dele af hele Landet, de ovrige Z Dele henhore til A h l d a n n e l s e n , M a r s k e n , F l h v e s a n d e t eller hcevet H a v b u n d .
A h l d a n n e l s e n . H e d e s l e t t e r n e . Atter vestlig for Rullesteenssandets fra S y d m o d N o rd strygende Dannelse strcekker fig i samme Retning, i Bruunkulform ationens Terrain, fra Elben op mod Liimfjorden, med en Brede, der i Holsteen er 4 a 6 M ile , i S le s v ig aftager indtil det Halve, men i Jylland naaer indtil 1 0 a 1 2 M ile , d e n e g e n t l i g e H e d e e g n , ogsaa efter dens Overflades alm in- delige Characteer, i Modscetning til Rullesteenssandets b a k k e d e H e d e r , betegnet H e d e s l e t t e r n e . Ligesom Rullesteensleret antages ved den baltiste Vandflod at vcere befriet fra en Deel af det ovenliggende S a n d , saaledes menes den samme Naturbegivenhed at have tilfort Hederne det fra andre Egn e bort- styllede S a n d la g , hvorhos den cimbriste Flo d rim eligviis har bidraget til at danne den nedenfor omtalte, iscer i Ncerheden af Landets Hoideryg forekommende, Steenahl.
4
Hedesletterne ere aldeles blottede for Lovskove, med Undtagelse af enkelte Steder L Holsteen og det nordlige S le s v ig . Nogle, dog ikke udstrakte, Naaletrcrplantager findeS saavel i Jyllcnid, som L H o l
steen. L y n g e n er den overalt herffende Plante, Jordbunden et goldt hvidt S a n d , paa Overstaden farvet fort af forraadnede Plantedele (M a a r ) og paa de fleste Steder gjennemdraget i storre etter m indreD ybde af et steenagtigt Lag, A h l , og det enten som Sa n d a h l, der er en los Sandsteen, etter som Steenahl, et Conglomerat af S a n d og Smaasteen. Pletviis, iscrr i Moser, forekommer ogsaa Jernahl etter M yrem alm , der indeholder fta 3 0 til 5 0 Pct. Jern. P a a enkelte Steder findes dog Sa n d e i paa Heden blandet med Leer, hvilket navnligen hyppigere findes i S le s v ig og i Holsteen end i Jyttand, og Jordbunden fremtrceder da, og navnlig hvor den kan paavirkes ved Anvendelsen af M ergel og en, af Tilstedevcerelsen af Engstrcekninger vcesentlkg betinget, stärkere Gjodningsstand mindre ufrugtbar og derfor ogsaa i storre Strcekninger inddraget til D hrkn ing. D e her omhandlede Ahldannelsen tilhorende Heder danne som anfort störe Sletter, kun enkeltviis gjennemdrages de af Hoidestrcekninger, öftere af vidtstrakte Kjcer og Moser, medens paa den anden S id e de ikke faa engomgivne Aaer og Vcekke, der i Almindelighed ledsages af dhrkede A g re og befolkede Egne, afbryde Eensformigheden i disse ede Strcek
ninger. Om trent ^ Deel af H alvoens A rea l indtages af denne Dannelse.
F l y v e s a n d s s t r c e k n i n g e r n e , der med Marsten danne Fastlandets Vestkhst,have deres Oprindelse af det af Havet afsatte fine S a n d , der ved Bin den dannes t i l K l i t t e r . D isse dcekke den storste Deel af Oerne Lcrso og A nholt, et nu med Trceer beplantet A real i det nordlige Sjcelland og en Strcekning tversover N o rd - spidsen af Jyttand, hvorfra de, deels paa Jylla n d s Vestkyst, deels paa Bester havets O e r , strcekke sig med en Brede af indtil en M ü l, lige til Eideren. D e have ved Skagen kun en Hoide af 3 0 Fod, men tiltage mod S y d , hvor Kysten er mere udsat for Nordvestvinden, der nordligere brhdes af N orge s Shdspidse, og opnaae saaledes paa S y l t circa 1 0 0 Fod. H v o r Flyvesandet har lagt stg oven paa M oser og derved sammenpresset Torven, findes Klitterne gjennemdragne af Lag af M a r t o r v , der have en Varmekraft, der ikke lidet overtrceffer den almindelige L o rv s . Flyvesandsstrcekningerne anslaaes til circa 1 3 H! M ile, hvoraf 3 falde paa Kattegattets O e r og 6 paa Strcekningerne nordfor Limfjorden.
Beplantningen af Klitterne har fjernet F a r m for Flyvesandets yderligere Udbredelse. Det dcempede Flyvesand danner, ved de i samme indeholdte Glimmerpartikler, en ret ftugtbar Jordbund.
M a r s k e n , der endnu beständig er i Dannelse ved at H avels Ebbe lader det ved Floden medbragte D y n d t S l i k ) tilbage, er en aldeles jevn Engflette, der paa intet Ste d hcever stg 1 6 Fo d over Havet. D e n er bedcekket med en rig Vegetation af Grcesarter og benhttes, navnllg l S le s v ig , fornemlig til Qvceggrcesning.
A lt ved Udlobet af de storre A aer paa Jylla n d s Vestkhst syd for Liimfjorden finder en Marsk- dannelse Ste d og fra Hjerting til Holer gives lä ngs Vesterhavet frugtbare Marffenge. D e n inddigede M arsk begynder dog forst ved sidflncevnte B y og fortscrttes derfra, for storste Delen ogsaa inddiget mod gjennemstrommende Floder og Aaer, med en Brede af 1— 3 M ile indtil Wedel i det Pinnebergske, kun afbrudt nordfor H u su m ved en til Havet udgaaende Hoidestrcekning og i det Eiderstedske, ved S t . Peter, paa en kort Strcekning af Sandklitter. O g sa a paa de shdlige af de vest for S le s v ig liggende O e r findes Marsk, men tildeels uinddiget ( H a l l i g e r ) . Udenfor de inddigede Marskjorder ( K o g e n e ) findes störe Strcekninger ( V o r l a n d og W a t t e n ) , der ved den daglige Ebbe og Flod modtage Klceg fra Havet og som det er sorbeholdt Fremtiden at indhegne med Diger. M a rffe n s A re a l angives til 6 5 ID M ile .
M o s e r , K j c e r , hcevet L a n d . S a a v e l paa Oerne som paa Fastlandet ere talrige M oser fordeelte, deels som S k o v m o s e r L Ruttesteenssormationens n u etter forhen af Skove omgivne Fordyb- ninger, deels som K j c e r og deels som L h n g m o s e r . Hertil höre de störe side Strcekninger, som, iscer i det nordlige Jyttand, tidligere have tilhort Havet og som ere blevne fremdragne over dettes Overflade ved en endnu ikke afsluttet Hcevning af Landets nordlige Deel, der anslaaes til 1 Fod i et Aarhundrede og begrcendses af en Linie mod S y d fra N y b o rg til N issum fjord. D e herhenhorende Strcekningers A real angives til 7 4 LH M ile.
Foeroerne.
Havet skjcerer sig i dybe Fjorde ind i disse af K lipper dannede, kun paa de jevnere Steder af et tyndt Jordlag bedcekkede O e r, hvis som ostest steile Kyster udflyde indtil 2 0 0 0 Fod hoie Forbjerge. O ernes Jndre hcever stg i svagt straanende Terrasser, Hamre, af hvilke i Regelen kun den laveste bruges til O pdyrkning og de ovrige saavidt m uligt til Grcesgange, og ender i Fjeldtinder af indtil 2 7 0 0 F o d s Hoide. Grcesgangene ere gode, navnlig for F a a r , men af Kornsorter modnes kun B y g , og det dog ikke engang hvert A a r . P a a flere af Oerne findes Steenkulslag, dog ikke over 2 1 T om m ers Middelmcegtkghed af brugbare K u l. D isse forholde stg til de engelske som 3 : 2 , o: 3 T d r. fcersefle --- 2 Tdr. engelske.5
I s l a n d
er af plutonist Oprindelse og bar endnu flere virksomme V u lc a n e r, der alle ere beliggende i et Belte, der strcekker stg wert igjennem D e n fra Sydvest til Nordost og adstttter D s t- og Vestlandets schichtede Trapform ation fra Hinanden.M o d Best og N o rd , samt tildeels mod Dst, trcenge störe og dhbe Fjorde Lnd i Landet, der i det hele hcever sig hoit mod S o e n og kun mod S y d har en lav og sandig K y s t , der fra Dsterhorn til H jorleifsh ofdi, wende paa Sydostkysten liggende Forbjerge, er omgiven af Sandrevler og kun mere mod Best har enkelte Sm a a h a vn e og Anlobssteder. 1 0 M ile vest for Portla nd og 3 M ile fra Kysten ligger en Gruppe af 1 4 D e r , Vestmannoerne. Fo rovrigt er Is la n d rig paa H avne og Anlobssteder,
navnlig ved Fjordene. '
Is la n d s Jndre danner et ncesten uafbrudt sammenhcengende og ode, med störe S a n d - og Lavastrcek- ninger og Hedeland gjennemdraget Bjergplateau, der fornemlig hcever sig mod Syd o st indtil en Hoide af 6 0 0 0 Fod og der udbreder sig ncesten til Kysten. F r a dette udstyde Grene, der som oftest forst ende i bratte, mod Havet udgaaende Forbjerge, og paa flere Steder naae en Hoide af henimod 6 0 0 0 Fod. Flere af disse Bjerge ere som anfort V u lc a n e r, blandt hvilke Hekla i Sydvest og K ra b la i Nordost have havt de hyppigste og storste Udbrud. Lavastroinningerne fra Vulcanerne samt Aste og Pimpsteen danne paa mange Steder Gründen for vidtloftige ode Strcekninger (paa Jslandst H ra u n ), men paa den anden S id e hder den vulcanst-varme Jordbund, af hvilken fremvcrlder mange Hede tildeels sprudlende Kilder (Hverar), ofte en rigere Vegetation, navnlig ved Grcrsvcert, end m an af Landets ovrige Naturforhold künde vente.
Ncesten alle Bjerge paa Is la n d , der hceve sig over 2 7 0 0 — 3 0 0 0 F o d , ere bedcekkede med evig J is og Sn e e (Jokuler). Fornem lig fra disse, men og fra de ovrige Bjerge, udspringe talrige A ae r eller Elve, hvis B a n d , ved den vulcanste G ru n d de g j e n n e m l o b e o f t e er farvet snart hvidt af Pimpsteen, snart bruunt, ofte er meget koldt af den Jissam ling, de udstromme fra, ofte ncesten lunkent, enten ved at op- tage Bandet fra varme Kilder eller ved den vulcanst-varme Flodseng. Deres Lcengde overstiger kun enkeltviis 1 8 — 2 0 M ile, men da de paa en saa kort eller end kortere Strcekning maae nedstige til Havet fra en ofte betydelig H oide, stromme de som oftest med stör Voldsomhed og danne talrige Bandfald.
N a a r deres Lob derimod sagtnes ved at trceffe paa stadere og mindre klipperige Strcekninger, danne deres Bredder frugtbare Grcesgange. Sa ad a nn e findes ogsaa paa mange Steder ved de sig i Landet ind- stydende Fjorde, undertiden og ved Havet. D e talrige Klipper m. m. ere i flere af Is la n d s Egn e til Hinder for at Jordbundens Fugtighed kan finde tilstrcekkelig Afledning og der fremstaaer derved Kjcer- og Mose-Strcekninger ( M y r a r ) , der kun yde en ringe Grcesning. A f M ineralier findes her S v o v l.
A f Trceer vorer kun R ö n n e n og Birken, der dog kun naaer 5 A le n s Hoide.
G r ö n la n d
bestaaer for storste Delen af iisklcedt indtil 4 0 0 0 F o d hoie Bjerge. K u n det lavere Underland ved S o e n samt enkelte D e r ere om Som nieren fri for Sn e e vg J is samt yde nogen G rcesning, og kun her findes de beboede Steder. Bjergene bestaae af G ra nit og Sandsteen, men indeholde og Kobberm alm, Steenkul og flere Mineralier.D e dansk-vesttndifke Oer.
A f disse ere de to mindre S t . T h o m a s og navnlig S t . Ja n bjergrige, S t . C ro ir derimod flad, og derved scrrlig egnet for Sukkerproductionen; kun mod N o rd findes Bjerge.b. Clim a.
Middelvarm en Var efter mangeaarige af Etatsraad, Professor I . F . Sc h o u w fremsatte Jagttagelser i Grader efter R e a u m u r:
A l t o n a . A a b e n r a a . K j o b e n h a v n * * ) . F r e d e r i k s h a v n .
V in t e r -ft 0 , 2 0 , 0 0 , 4 ^ 0 , 0
F o r a a r 6 ,8 -ft 5 ,8 -l- 5 , 2 -I- 4 , 9
S o m m e r ^ 1 3 , 5 1 3 , 5 -i" 1 3 , 8 1 2 , 6
E fteraar -l- 7 . 9 -t- 7 ,8 -l- 7 ,6 7 , 4
Hele A a re t -l- 7 , 2 -!- 6,8 6 ,6 ^ 6 ,3
December, Januar og Februar regneS til Vinter, de esterfolgende 3 Maaneder til Foraar o. s. f.
* * ) For Kjobenhavn viser imidlertid nogle i Aaret 1855 af Prof. P . Pedersen meddeelte med meget fuldstandige Calculer ledsagede Jagttagelser over Thermometerstanden i Kjobenhavn kun en Middeltemperatur af lidet over 6^ 1^.
6
L u f t v a r m e n s hoieste daglige S t a n d indtrceffer i samtlige de her omhandlede Landsdele, det e g e n t l i g e D a n m a r k , S l e s v i g , H o l s t e e n o g L a u e n b o r g , omtrent K l. 2 Estin., den laveste omtrent z Tim e for So lo p g a n g . D e n stcerkeste Ophedning begynder noget efter S o lo p g a n g og vedvarer 3 — 4 T im e r; ved M iddagstid og indtil noget efter den hoieste Therm o
meterstand finder ncesten Stilstand S t e d , et P a r Tim er for og efter Solne d gan g er Afkolingen betyde- lig, hele Natten igjennem kun ringe. Det daglige M i d d e l s p i l l e r u m er fra N o v b r.— J a n u a r 2 " , 7 , Fe bru ar— A p r il 40,9, M a i — J u li 8 " , 6 , August— Octbr. 60,3; det storste daglige Spitterum er lidet over I o " N . E t for S o le n s frie P a avirk n in g udsat, mod S y d anbragt Thermometer viser i D a n mark om Vinteren kun ubetydelig mere, men efter et aarligt Middeltal for hele Dognet 2 — 3 " , for Middagsstunden 4 — 5 " hoiere, end et Thermometer i Sk yg g e mod N ord . Middelforfljellen mellem S k y g g e og frit S o l s k i n kan ved klar Luft antages at vcrre 1 0 — 1 1 " , den hoieste Forskjel 2 2 — 2 3 " . D e n h o i e s t e observeredeVarm e er 2 7 " , 5 (J u li 1 8 3 4 ), i S o le n 4 1 " , den s t o r s t e bekjendte K u l d e 1 8 " , 2 (Ja nu ar 1 7 8 9 ) , hvilken Kuldegrad dog er meget afvigende fra den i D an m a rk almindelige storste Kulde, idet Gjennemsnittet af de laveste Kuldegrader for den koldeste M aaned J a n u a r i Kjoben- havn udgjor -Z - 8 " , 7 .
D e v e s t l i g e V i n d e have en afgjort Overvcegt over de o s t l i g e . I Kjobenhavn indtrceffer mod 1 0 G ange Osten 1 6 G ange Vestenvind, og ncesten samme Forhold udkommer, naar man sammenligner de 3 ostlige Vinde S . O . , O . og N . O . med de tre vestlige S . V . V . og N . V . P a a den vestlige Kyst af Halvoen ere de vestlige V in de endnu mere fremtrcedende og disses Forhold til de ostlige kan scrttes som 1 8 : 1 0 . D a n u Lüften i det danste Monarchies aabne Hovedland ncesten stedse er i S tro m n in g , saa at fuldkommen Windstille neppe indtrceffer hyppigere end 1 0 D ag e om A are t, og da Veirligets Beskaf- fenhed vcesentligst afhcenger af Vindforholdene, der vel fornemlig ere begrundede i den sydvestlige W q v a - torialstroms K a m p med den sjeldnere og voldsommere nordostlige Polarstrom , men dog ogsaa for en holst vcesentlig Deel bestemmes ved Forstjelligheden i Temperaturforholdene mellem det vestlige og ostlige E u ro p a og de derved opstaaende Luftstromninger, kan Veirliget og Climaet i Kjobenhavn ikke antages at afvige synderligt fra det almindelige i hele Hovedlandet. Det er fornemmelig paa Vinterclim aet, at Vindforholdene udove Jndflhdelse, thi da V i n t e r t e m p e r a t u r e n i Moskov er 12A G ra d lavere end i E d in b u rg h og over 9 Grader lavere end i Kjobenhavn, medfore om Vinteren i D an m a rk de ostlige Vin de K ulde , de vestlige Varm e, og Hovedaarsagen til Vinterens Strcenghed eller Mildhed bliver saale- des Forholdet mellem de ostlige og vestlige V inde. D e strengeste bekjendte Vintere have havt en M id - deltemperatur 1 7 8 9 af henved -Z - 5 " , 1 8 3 0 og 1 8 3 8 af noget under 3 " R . A ndre bekjendte strenge Vintere vare 1 8 4 1 , 1 8 2 9 , 1 8 1 4 , 1 8 0 9 , 1 8 0 5 , 4 8 0 0 , 1 7 9 9 , 1 7 9 5 , 1 7 8 6 , 1 7 8 5 , 1 7 4 0 , 1 7 0 9 , 1 6 7 0 , 1 6 5 8 , 1 6 3 5 , 1 5 4 6 , 1 4 6 0 , 1 4 2 3 , 1 3 9 4 , 1 3 0 6 . I flere af disse har hele Ostersoen kunnet passeres. D a Som m eren i Moskov er henved 1 G ra d varmere end i Kjobenhavn og 3 ^ G rad varmere end i Edinburgh, bevirker en scerdeles Hyppighed af de ostlige og navnlig af de sydostlige V in d e snarere en hoiere S o m m e r t e m p e r a t u r , end den scedvanlige. D e varmeste bekjendte Som m ere, saa- som 1 8 4 6 , 1 8 3 4 , 1 8 2 6 , 1 8 1 9 , 1 7 9 8 , 1 7 8 8 og 1 7 7 5 have havt en Middeltemperatur fra 1 5 " — 1 6 " R . .
D e n aarlige R e gn - og Sneemcengde udgjor for Kjobenhavn, efter 4 5 A a r s Jagttagelser, et V a n d la g af henimod 2 1 Tom m er. Nedflagdagenes A n ta l er i Gjennemsnit 1 3 7 , hvoraf omtrent 3 2 Sneedage. D en mindste Vandmcengde falder i M a r t s , den storste i August. M a n har nu ogsaa Jagttagelser fra Fyen og fra Ringkjobing A m t, der vise en mod Vest tiltagende Regnmcengde, L Sta d il, tcet ved Vesterhavet, endog, efter 6 A a r s Jagttagelser, 3 2 Tom m er aarlig. Vestenvindens storre Hyppighed forklarer dette Phcenomen.
F o r V e g e t a t i o n e n ere Naturforholdene scerdeles günstige i den Deel af Landet, som ligger paa eller syd for den 55de Bredegrad, hvorimod de i stere Henseender ere mindre heldige for den Deel, som ligger nordenfor den 56de Bredegrad. D e n vestlige Deel af Thisted A m t lider stundom, iscer i M a i og Jun i, af en kold og tor Nordvestvind, S k a i , som navnlig er skadelig for Trcevcerten og Grces- set, og paa hele Halvoens Vestkyst forer Vestenvinden öftere en saltagtig Taage, H a v s u g eller H a v - g u s e , der dog er mere ubehagelig end i Regelen skadelig for Vegetationen, 3 — 7 M ile ind i Landet.
P a a
Fcerserne
er Lüften oste taaget og Veiret L det Hele ustadigt. Vinteren er saa mild, at Faarene og Heftene stedse gaae u d e , og Fjordene, tildeels dog og paa G ru n d af Havets stcerke Stro m n in ge r, ncesten aldrig fryse til. Middeltemperaturen er om Som m eren kun 7 — 8 "7
Is la n d .
M i d d e l v a r m e n i R e y k j a v i k er ornVin te ren — 1,2°, o m F o ra a re t -l- 2 ,2^ , om Som m eren -k- 9,6<>, om Esteraarel 2 ,6« , hele Aaret -I- 3,3" z i O fjord, norden for M idtla nds- jokulerne, er Vinterens Middelvarm e — 5 " , Som m e re n s -l- 6o , hele Aarets 0 " . Drivisen, der med- forer stark Kulde og i det Hele taget meget indvirker paa Is la n d s C lim a, ligger stundom om N o rd - og Ostkysten indtil J u n i etter J u li Maaneder, men kommer ikke längere end til Vestmannoerne og fra Norden aldrig syd for B ja rn a rn u p u r ved Bredefjordens nordlige Sid e . Lüften er temmelig fugtig og taaget, starke S to rm e ere Hhppige og Veirliget i det Hele ustadigt. Middeüallet af D ag e med Nedflag er i Reykjavik 1 4 0 , Nedflagets Hoide 2 9 Tom m er, störst i October 3 ', mindst i J u n i 1 ,4 ". Sn ee falder sammesteds i Gjennemsnit paa 4 6 D age aarlig. H vad Vindforholdene angaaer have de nordlige Vinde O vervagt over de sydlige, de ostlige oder de vestlige. S t ille V e ir finder Sted efter Middeltal 4 1 Dage, S t o r m 4 4 D a g e , B la s t 5 5 ) i den ovrige Deel af Aaret blceser en frifl K u lin g .G r ö n la n d s
störeUdstrakning gjor V a r m e f o r h o l d e n e meget forftjellige; medens saaledes ved Kolonien Julianehaab under 6 0 o n. B . Vinterens Middelvarm e er — 4 ,90, Som m eren s ^ 4,70 hele Aarets — 0,30, har Upernavik under 7 Z o n. B . resp. — 1 6 " , 4,30, — 5,80 . O m Som m eren, der er meget kort, naaer V a rm e n undertiden en ikke ringe Hoide, men afloses pludselig af streng Vinter. D e n längste N a t er ved Sydspidsen 18H T im e , men i D isto-V ugten under 680 fees S o le n ikke fra 3 0 N ovbr. til 1 2 J a n u a r (ved Um anak forst den 4de Februar), i hvilken lange N a t alene M a a n e n , Stjernerne, de starke N o rd ly s og Sn ee n udbrede Lhsning. Ligeledes er i det nordlige G rönland om Som m eren S o le n i flere D o g n ikke under Horizonten. Det blaser öftere fra S y d end fra N o rd og navnlig i Discobugten blaser der undertiden en forunderlig Sydost, der medforer en saadan Va rm e selv midt om Vinteren, at Sn e e n smelter paa Fjeldene og Temperaturen stiger til 8^—90.D e vestindifke O e r
have et tropisk C lim a med en beständig S o m m e r. I de 5 M a a neder fra December til A p ril, som er Hosttiden, falder der mindre R e g n end i de andre 7 Maaneder af A a re t, og af disse igjen meest i de 4 Maaneder fra A ugu st til N ovb r. Ester D r . Hornbecks meteorologiffe J o u rn a l er den aarlige Middelregnm angde paa S t . T h o m a s 4 3 Tom m er 4 Linier. D e 3 Maaneder, A u g u st, September og October kaldes O rka ntiden , fordi de svare tropijke Sto rm e ind- traffe paa den Tid. V a rm e n varierer kun lidet, den gaaer sjelden under 1 8 o og sjelden over 2 5 o Reaum ur. Det hele A a r s Middelvarm e kan antages at vcere mellem 2 0 ° og 2 10. S o le n er i M a i og A ugust lige i Zenith og Dagenes Lcengde varierer kun 2H T im e r, idet den lcengste er 1 3 ^ og den korteste 1 0 ^ Time. Climaet maa i det Hele antages at vcere sundt, men virker ved sin V a rm e ener- verende paa Europceerne.3 Befolknirrg.
D e n almindelige F o lk e t M n g , som afholdtes den 1 Februar 1 8 6 0 i Monarchiets Hovedlande, har givet folgende Resultat:
i Kongeriget D an m a rk . . . . i Hertugdommet S l e s v i g ...
i — Holsteen . . . . i — L a u e n b o r g ...
Mandfolk. Fruentimmer. Tilsammen.
7 9 3 , 1 8 8 . 8 0 7 , 3 6 3 . 1 , 6 0 0 ,5 5 1 . 2 0 4 , 3 2 3 . 2 0 5 , 5 8 4 . 4 0 9 , 9 0 7 . 2 7 3 , 9 8 9 . 2 7 0 , 4 3 0 . 5 4 4 , 4 1 9 . 2 5 , 3 2 9 . 2 4 , 8 1 8 . 5 0 ,1 4 7 . Jalt 1 , 2 9 6 , 8 2 9 . 1 , 3 0 8 ,1 9 5 . 2 , 6 0 5 , 0 2 4 . Jfelge Folketcellingen den 1 Febr. 1 8 5 5 levede der
i M onarchiets H o v e d la n d e ... 1 , 2 2 8 , 8 3 8 . 1 , 2 3 9 , 8 7 5 . 2 , 4 6 8 , 7 1 3 . Folkemcengden er altsaa i de 5 A a r 1 8 5 5 — 6 0
foroget med i a l t ... 6 7 , 9 9 1 . 6 8 ,3 2 0 . 1 3 6 , 3 1 1 .
8
Folkemcengdens Fordeling i Kjobstcederne og Landdistricterne Var den 1 Febr. 1 8 6 0 folgende:
Kjobstcederne.
I. Kongeriget D a n m a r k : stjobenbavn... 155,143 O d e n s e ... 14,255 N a r h u s ... 11,009 Ä a lb o rg... 10,069 R a n d e r s ... 9,725 h o rse n s... 8,980 h e ls m g o r ... 8,442 Fredericia... 6,261 S v e n d b o rg ... 5,537 Rönne . . . 5,435 S l a g e l s e ... 4,931 B e i l e ... 4,920 V i b o r a ...
Roeskilde . . . . K o ld in g ...
N y b o r g ...
N akfkov. . . . N estved... .. . N i b e ...
Assen s ...
Nykjobing paa Falster T h if t e d ...
F a a b o r g ...
H olb cek...
K o r s o r ...
H j o r r i n g ...
K j o g e ...
R u d k jo b m g ...
Katlundborg . . . . H ille ro d ...
Kjerteminde...
M id d e lf a r t ...
B a r d e ...
Nykjobing paa M o r s M a r i b o ...
S t e g e ...
H o b r o ...
Bogense...
Frederikshavn. . . . Vordingborg . . . S k i v e ...
H o lste b ro ...
R i n g s t e d ...
G r e n a a ...
R o d b y ...
4,861 4,651 3,978 3,802 3,687 3.647 3,594 3,589 3,242 3,126 3,120 2,971 2,957 2,807 2,734 2,719 2,587 2,301 2,148 2,123 2,103 2,034 1,992 1,932 1,909 1,899 1,843 1,780 1,709 1,662 1,653 1,636 1,578
S k j e l f f s r ... 1,533 S k a g e n ... 1.532 N e r o ... 1,485 Skanderborg . . . . 1,423 N ingkjob ing... 1,409 Nykjobing i Sjcelland 1,384 N i b e ... 1,319 E b eltost... 1,313 P r c e s t o ... 1,298 Storehedinge . . . . 1,291 Nysted... 1,261 Stubbekjobing . . . 1,247 S o r o ... 1,237 L e m v i g ... 1,192 S c e b y ... 1,167 S a r k j o b in g ... 1,149 S v a n e k e ... 1,065
H a s l e ... 886
Frederikssund. . . . 763
M a n a g e r ... 680
A l l i n g e ... 653
A a k irk e b y... 613
S a n d v i g ... ... 225
Tilsammen 359,206 tt. Hertugd. S l e s v i g : F l e n s b o r g ... 19,682 S l e s v i g ... 12,197 H a d e rsle v... -. 8,012 A a b e n r a a ... 5,133 H u s u m ... 4,816 E k e r n fo r d e ... 4,325 Sonderborg . . . . 3,894 T o n d e r ... 3.216 T ö n n i n g ... 3,069 Fredriksstad... 2,347 B u r g ... 2,314 LEoeskjobing . . . . 1,713 G a r d i n g ... 1,656 Tilsammen 72,374 III . Hertugd. H o ls t e e n : A l t o n a ... 45,524 K i e l ... 17,541 R e n d s b o r g ... 10,702 It z e h o e ... 7,366 Glückstadt... 5,752 S e g e b e rg ... 4,691 O ld e s l o e ... 3,774 N e u s t a d t ... 3.662 W ils t e r ... 3,056 O ld e n b u r g ... 2,727 P l ö e n . ... 2,697 H eiligenhafen. . . . 2,377 L ü t j e n b u r g ... 2,243 C re m p e ... 1,330 Tilsammen 113,442 IV . Hertugd. L a u e n b o r g : Ratzeburg... 3,989 M ö l l n ... 3,401 L a u e n b u r g ... 1,072 Tilsammen 8,462 L . Landdistricterne. I. Kongeriget D a n m a r k : Kjobenhavns Am t. . 78,911 Frederiksborg — . . 68,624 Holbcek — . . 77,131 S o r o — . . 67,634 Prcesto — . . 79.276 B orn h o lm s — . . 18,942 M a rib o — . . 72,641 Odense — . . 87,600 Svend borg — . . 79,034 Hjorring — . . 76,422 Thifted — . . 49.584 A a lb o rg — . . 65,887 V ib o rg — . . 64,987 R anders — . . 70,500 A a rh u s — . . 37,480 Skanderborg — . . 50.153 Veile — . . 68,725 Ningkjobing — . . 64,024 R ib e — . . 48.213 D et blandede D istrict 15,577 Tilsammen 1,241,345 I I . Hertugd. S l e s v i g : s. Flcekker: A r n c e s ... 1,071 B r e d s t e d ... 2,165 Christian s feld. . . . 681
H o i e r . ... 1,041 K a p p e l ... 2,700 L y k s b o r g .... 789
Lsgumkloster . . . . 1,419 M a r s t a l... 2,590 N o r b o r g .... 1,304 V y k ... 1,006 14,766 d. Landsogne . . 322,767 Tilsammen 337,533 I I I . Hertugd. H o l s t e e n : s. Flcekker: Ahrensboeck... 2,048 B a r m s t e d t ... 2,095 Bramstedt ... 1,987 Elm shorn, med t 4,700 Vormstegen og K lo - < stersande...f 1,994 H e id e ... 6,452 Kellinghusen . . . . 2,009 L u n d e n ... 1,703 M e ld o rf... 3,318 Neum ünster... 6,830 P i n n e b e r g ... 2,818 P reetz... 5,061 N e i n f e l d ... 972 Uetersen... 3,864 W a n d sb e c k ... 6,001
Wedel, med t 2,079
Blankenese og M ü h - <
le n b e rg...s 3,628 Wesselburen... 1,485 59,044 d. Landsogne . . 371,933
Tilsammen 430,977
IV . Hertugd. L a u e n b o r g : L a n d s o g n e ... 41,685 Altsaa ialt i M o n a rch ie n Hovedlande i 1 8 6 0 :
K io b sta d b e fo lk m n g » » 5 5 3 / 4 8 4
L a n d b e f o l k n i n g ... ... . . ... 2 , 0 5 1 , 5 4 0 2 , 6 0 5 , 0 2 4 Lcegger man hertil Folkemomgden i B i l a n d e n e , 1 8 6 0 , nem lig:
paa F c e r s e r n e ... 8 , 9 2 2
paa I s l a n d ... 6 6 , 9 8 7
paa G r ö n l a n d ... 9 , 8 8 0 paa de d a n s k - v e s t i n d i s k e V e r ... 3 8 , 1 3 0 saa bliver Folkemcengden for samtlige Köngen af Danm arkö Scepter underlagte Lande
den 1 F e b r u a r 1 8 6 4 , med en calculeret TilvcerL af henimod 1 pCt. a arlig, circa 2 , 8 3 8 , 0 0 0
I.
Ä o n g
C h r is tia n
I X til D an m a rk , de Benders og Gothers, Hertug til S le s v ig , Holsteen, S to rm a rn , Ditm arsten, Lauenborg og O ldenborg, fodt 8 A p r il 1 8 1 8 , succederede 1 5 Novem ber 1 8 6 3 , form t e t 2 6 M a i 1 8 4 2 med
D ro n n in g
Louise
W ilhelm ine Frederikke Caroline Auguste Julie, Prindsesse af Hessen, fodt 7 Se pt.1 8 1 7 .
B o r n :
1. K ro n p rin d s Christian F r e d e r i k W ilh elm C a r l, fodt 3 J u n i 1 8 4 3 .
2. A l e x a n d r a Caroline M a rie Charlotte Louise Julie, fodt 1 Decbr. 1 8 4 4 , formcelet 1 0 M a r l s 1 8 6 3 med A l b e r t E d w a r d , P r in d s af W a le s , Herlug af C o rn w a ll, fodt 9 N o v b r. 1 8 4 1 (see Storbritannien).
3. G e o r g I, Hellenernes Konge (Christian W ilh e lm Ferdinand A dolph G eorg), fodt 2 4 Decbr. 1 8 4 5 (see Grcekenland).
4 . M a r ia S o p h ie Frederikke D a g m a r , fodt 2 6 N o v b r. 1 8 4 7 . 5. T h y r a Am alie Caroline Charlotte A n n a , fodt 2 9 Septbr. 1 8 5 3 . 6. V a l d e m a r , fodt 2 7 Octbr. 1 8 5 8 .
Oldefaders S s n n e so n s K o n g C h r i s t i a n V H I 'ö E n k e :
Enkedronning
C a r o lin e A m a lie ,
Prindsesse af S le sv ig -H o lste e n -S o n d e rb o rg -A u g u ste n b o rg , fodt 2 8 J u n i 1 7 9 6 , formcelet 2 2 M a i 1 8 1 5 , Enke 2 0 Ja n . 1 8 4 8 .Oldefaders Son n e so n s K o n g C h r i s t i a n V I I L 's S o f t e r :
L o u i s e C h a r l o t t e , fodt 3 0 Octbr. 1 7 8 9 , formcelet 1 0 N o v . 1 8 1 0 med W i l h e l m , Landgreve og P r in d s af H e sse n -C a sse l, fodt 2 4 Dec. 1 7 8 7 (den regierende D ro n n in g s Forcrldre).
Oldefaders So n n e so n s K o n g F r e d e r i k V l 's D o t t r e :
1. C a r o l i n e , fodt 2 8 Oct. 1 7 9 3 , formcelet 1 A u g . 1 8 2 9 med A rveprinds Frederik Ferdinand, Enke 2 9 J u n i 1 8 6 3 . .
2. W i l h e l m i n e M a r i e , fodt 1 8 J a n u a r 1 8 0 8 , formcelet 1 9 M a i 1 8 3 8 med C a r l , Hertug af S le sv ig -H o lste e n -S o n d e rb o rg -G lü c k sb o rg , fodt 3 0 Se p t. 1 8 1 3 , succederede 1 7 Febr. 1 8 3 1 .
K ö n g e n s S t i e g t .
M o d e r :
D a t t e r d a t t e r a f K o n g F r e d e r i k V.
L o u i s e Caroline, Prindsesse af H e Sse n -C a sse l, Enke-Hertuginde af S le s v ig - Holsteen - Sonderbvrg - Glücksborg, fodt 2 8 September 1769.
S o d s k e n d e r
1. C a r l , Hertug af Slesvig-Holsteen-Sonderborg-Glücksborg, fodt 30 Septbr. 1813, succederede 17 Febr. 1831, formcelet 19 M a i 1836 med W i l h e l m in e M a r i e , Prindsesse af Danm ark. fodt 18 J a n u a r 1808 (see foran).
2. Louise M a r i e Friederike, fodt 23 Oktober 181 0, Enke efter Peter Alfred Greve af Hohenthal.
3. F r i e d e r i k e Caroline Ju lia n e , fodt 9 Oktober 1811, Enke-Hertuginde af A nhalt-Bernburg.
4. F r i e d r i c h , fodt 23 Oktober 1814, formcelet 16 Oktober 1841 med A d e l h e i d Christine Julia ne Charlotte, Prindsesse af Lippe-Schaum burg, fodt 9 M a r t s 1821.
B o r n : 1. M a r ia Caroline A u g u s t e J d a Louise, fodt 27 Februar 1844.
2. F r ie d r ic h Ferdinand Georg Christian C a r l W ilhelm , fodt 12 Oktober 1855.
3. L o u i s e Caroline Julia ne, fodt 6 J a n u a r 1858.
4. M a r i e Withelmine Louise J d a Friederike Mathilde Hermine, fodt 31 A ug. 1859.
5. A l b e r t Christian Adolph C a rl Eugen, fodt 15 M a r t s 1863.
5. W i l h e l m , fodt 10 A p r il 1816, Generalmajor a la suite i Armeen.
6. L o u is e , fodt 18 November 1820, Abbedisse sor det adelige Convent i Itzehoe.
7. J u l i u s , fodt 14 Oktober 1824.
8. J o h a n , fodt 5 Deeember 1825.
II.
Udenlandfle regierende Fyrstehnse,
samt fremmede M agters Gesandter og Consuler L Danmark.
Anhalt.
D e n i Hertugdsmmerne A n h alt regierende Fam ilie ned- ftammer sra de gamle Grever af Ascanien, af hvilke A l- brecht B jö r n blev M arkgreve af B rand enborg og Hans S o n B ern h ard 1180 Hertug af Sachsen. Ved dennes D o d 1212 fulgte Hans ene S o n , Albrecht, Ham i S a c h sen; den anden, Henrik, blev Fyrste af Anhalt. D e bran- denborgfle og sachsiske Linier af det ascaniske H u u s ere for loenge siden uddode (1 3 2 2 ,1 4 2 2 og 1689); og af sine störe B e - siddelser i Middelaldercn har denne Fam ilie tun de an- haltfle Lande tilbage. 1566 deeltes Fyrstendommet A n halt i 4 Lin ie r: Dessau, B ernburg, Cöthen ob Zerbst, af hvilke Zerbst uddode 1793, den hertugelige Lm ie Cöthen 1847, og den hertugelige Linie B ernburg 1863, saa at de Anhaltske Lande nu igjen ere samlede til eet Hertug- doinme under den oeldste Linie Dessau.
43 g. sH M ., 181,824 Jndv. (3 Decbr. 1861).
Hertug L e o p o ld Friedrich, fodt 1 Oct. 1794, succed. i A . D e ssa u - Cöthen 9 A ug. 1 8 1 7 , Enkemand efter Friederike, Prindsesse af Preussen.
B o r n : 1. A g n e s (see Sachsen-Altenburg).
2. Leopold F r i e d r i c h Franz Nicolaus, fodt 29 A pr.
1 8 3 1 , form. 22 A p r il 1854 med A n t o i n e t t e . Prindsesse af Sachsen-Altenburg, fodt 17 A p ril 1838.
B o r n : 1. L e o p o l d Friedrich Frantz E rn st, fodt 18 J u li 1855.
2 Leopold F r i e d r i c h Eduard C a r l Alexander, fodt 19 August 1856.
3. E l i s a b e t h M a r ie Friederike Am alie Agnes, fodt 7 Septbr. 1857.
4. E d u a r d Georg W ilhelm M a x im ilia n , fodt 18 A p r il 1861.
3. M a r i a A n n a (see Preussen).
Sodskende: 1. G e o r g B ernhard, fodt 21 Febr. 1796, Enkemand.
D atie r: L o u is e , fodt 22 J u n i 1826.
2. F r i e d r i c h August, fodt 23 Sept. 1799, form. 11 Sept. 1832, med M a r i e Louise Charlotte, P r in d sesse af Hessen-Cassel, fodt 9 M a i 1814.
Dottre: 1. A d e l h e i d (see N assau ).
2. B a th ild iS A m a lg u n d e (se e L ip p e -S c h a u m b u rg ).
3. H i l d a Charlotte, fodt 13 Dec. 1839.
3. W i l h e l m W oldemar, fodt 29 M a i 1807.
F r i e d e r i k e Caroline Juliane, Prindsesse af S le s v ig - H olsteen-Sonderborg-G lücksborg, fodt 9 Oct. 1811, Enke efter Hertug Alexander C a rl af A n h a lt-B e rn b u rg.
Asdode Hertug Alexanders S o ste r: L o u is e (see Preussen).
Baden.
I B ad en regjerer det gamle H u u s Zähringen, der ved Giftermaal alt tidlig havde sorenet en D eel af de nu samme underlagte Lande, som et Markgrevflab, under fit
Scepter, men som dog skylder de störe Omvceltninger i Slutningen af forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af dette sin nuhavende Herskertttel og den storre D e e l af sit Herredommes O m fang.
Storhertugdommet B ad e n indeholder 2 7 8 g. M . med 1.369,291 Jndv.. (3 Dec. 1861).
Hovedstaden K arlsruhe 27,103 J n d v ., M annheim 27,172. Freiburg 16,883, Heidelberg 16,289.
Storhertug F r i e d r i c h W ilhelm Ludvig, fodt 9 Sept.
1826, succederede 22 Ja n . 1856, formoelet 2 0 Sept.
1856 med L o u i s e M a r ie Elisabeth, Prindsesse af Preussen, fodt 3 Decb. 1838.
B o r n : 1. F r i e d r i c h W i l h e l m Ludw ig August, fodt9 J u l i 1857.
2. S o p h i e M a rie Victoria, fodt 7 A u g. 1862.
S o d s k e n d e : 1 . A l e r a n d r in e ( s eeSachsen-Coburg-Gotha).
2. Ludw ig W i l h e l m August, fodt 16 Dec. 1629, formoelet 11 Febr. 1863 med M a r i a M a r i- mittanowna Romanoffska, Prindsesse as Leuchten
berg, fodt 16 Oktober 1841.
3. C a r l Friedrich Gustav W ilhelm M axim ilian, fodt 9 M a r t s 1832.
4. M a r i e Am alie, fodt 2 0 N ov. 1834, formoelet 11 Septbr. 1858 med E r n s t , Fyrste af Lei
ningen, fodt 9 N o v. 1830.
5. C e c i l i e (see R u S la n d ).
M o d e r: Enke - Storhertuginde S o p h i e Wilhelm ine Prindsesse af S ve rig , fodt 21 M a i 1801.
Faders Sodskende: 1. A m a l i e , fodt 26 Ja n . 1795, Enkefyrstinde af Fürstenberg.
2. M a x i m i l i a n Friedrich Jo h an Ernst, sovt 6Dec.
1796.
Faders B roderS Enke: E l i s a b e t h A lerandrineCon- stance, Prindsesse afWürtemberg, fodt 2 7 Febr. 1802.
Dottre: 1. S o p h i e (see Lippe-Detmold).
2. P a uline S op h ie E l i s a b e t h M a rie , fodt 18 Dec. 1835.
3. L e o p o l d i n e W ilhelmine P a u lin e Am alie M axim iliane, fodt 22 Febr. 1837, formoelet 2 4 Septbr. 1862 med H e r m a n n Ernst F ra n z B ernhard, Fyrste af Hohenlohe-Lan- genburg, fodt 31 August 1832.
Halvbroderson Storhertug C a rls Dottre: 1. J o s e p h i n e , fodt 21 Octb. 1813, form. 21 Octb.
1834 med Fyrst C a rl af Hohenzollern- Sigm aringen, fodt 7 Sept. 1811.
2. M a r i e Am alie Elisabeth Caroline, fodt 11 Oct. 161 8, Enke efter W illia m Alexander Antony Archibald, Hertug af Hamilton og Chatellerault.
Bayern.
A f det oeldgamle H u u S Wittelsbach kom, efterat Hen
rich Love i Aaret 1180 var erkläret i R ige ts Act, Otto I, Greve af W . , ved Keiser Frederik I.s Forlening i Besid- delse af Hertugdommet B ayern, og dertil erholdt Otto Ll i
![t ► f, ? 1;■ i •. ;■ I " - ’ r„' ' ^' r ; ^: f ; i ‘ ► V ' 5.; r- ■ " A;K:.v -i-;i,' :: •' r ^ f ;' r S’] i ■ *; >'v • ■ • s ~ ■ : . ;." .. )• ,• ' ■ . £ :■ s • ' ? '• 1 j i ..!' *' \t . ■;«■ - " ■ *,- - * " ■ : n \ "; • : " ,;J.S , ; ■■■?:■]()