W o l v e k s Ärnt,
t o p o g r a p h i s k
b e s k r e v e t
af N>. ) . H. L a r s e n .
Kjobenhavn, 1832.
G d s -
og
K k l p p l l r g s - N e r r e d e r n e »t o p o gr a p h i s k
b e s k r e v n e
af
vr.
A. B Larsen.
Kjobenhavn, 1832.
D ereö M a je s tä t
K o n g
^ r e v e r i K - e n A j e t t e
som
Taknem ligheds og Hengivenheds Beviis
heiliger.
F o r e r i n d r i n g .
8 ) e d at overlevere bette Skrivt »il bet Offentlige, vildedet meget gl«de mig, om det saa nogenledes künde svare til sin Hensigt, der ikke kan veere anden end den at udbrede Kundstab om det kjcrre Foedrene- land og drage de crdle og dannede Mennesters Tan
ker og Opm«rksomhed hen til de Egne, som her topographist og tildeels Historist og antiqvarist ere op- lyste. K an dette Kiemed opnaaes, vil det vcere mig en kjcrr Erstatning for den Flid, Mdie, Bekostnin- ger og Ubehageligheder, der i Anledning heraf lige- saa rigeligen som uventet ere blevne mig til Deel.
Saavel Egnene i Almindelighed, som de enkelte her! bestrevne Steder har jeg for det meste selv per
sonligen seet og paa Stedet tildeels modtaget mundt- lige Esterretninger derom, ligesom og Herredernes
«rede Geisilighed og nogle lige «rede verdslige Em ,
V11L
bedsmamd have meddeelt mig gode Eftcrretninger om de beskrevne Steder. Jeg vilde gjerne her n«vne D em , mm da jeg ikke har Tilladelse dertil, og jeg ei Heller veed om det künde v«reDem behageligt, maa jeg indtil ncermere Tilladelse dertil indlober, lade dette beroc. M in forelobige forbindtligsie Taknem- lighed ville D e samtlige «rede Herrer herved mod- tagel
Officielle Kilder i streng Forsiand have ikke — nagtet alt den Umage jeg gjorde mig derfore— siaaet til min Raadighed. Jeg har v«ret meget uheldig den ihenseende og det paa mange Maader. Afflag medte mig fra alle Kanter. M i t Opholdssted, fjer- net fra Hovedsiaden, gjorde enhver Estcrretning, der stulde haves paa nogenlunde officiel Maade, dobbelt vanstelig og bckosielig, saa at hvis jeg selv intet havde vidst og intet Forraad af Materialer ved eget Eftersyn havde kunnet samle og intet Bekjendtstab med Tin- gene i Forveien havde havt, havde jeg strax maattet afstaae fra Arbeidet. Uheldigviis traf det sig og, at der vare flere Forfattere paa een og samme Tid, der havde topographifte Ardeidcr under H«nder, og jeg var, saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, den sidste af dem alle. D e havde allerede allevegne opta- get de Anbefalinger til alle dem, der künde give »lo
gen rigtig og grulldig Oplysning om det, som jeg
stgte, og hvorved jeg ved Arbeidets Begyndelse nie- get gloedede mig, men som desto vcerre aldeles glippede mig. Jmidlertid lod jeg mig, hvor smerteligt det end var, dog ikke afstrcrkke. Kan end D e, der ere heldigere end jeg, gjore det meget bedre, saa tor jeg og ttoe at have gjort noget og dette beder jeg de «rede Lcrsere at tage til Takte med. Jeg künde under de Omst«ndigheder, hvorunder jeg arbeidede, ei give det bedre.
Jeg har troligen benyttet de trykte Kilder saa godt det lod sig gjore paa et fra HovedstadensBiblio- theker saa fjernt Sted; men de fleste as dem ere nu for«ldede, saa at de nu ikkun give et meget ringe Ud- bytte til Nutidens Forfatning, og selv dette maa bruges med med megen Kritik.
Ved at henfore Stedsnavnene til deres «ldste mig bekjendt Benavnelse og Maade, hvorpaa de da blevestrevne, harjeg derefterpaaHistoriensogEtymo- logiens Vei sogt.deres Oprindelse, derved sogtat op- dage deres Afstammelse, deres rigtigere Skrivemaade og maastee forebygget, at de med de nedstigende Tider, og de Forandringer i Sproget som disse medfore, ikke saaledes stulle forvansies, at de til Slutnin- gen blive ukjendelige og deres Bctydning uoploselig.
E t fuldstandigt V « rk over sanulige Stedsnavne og deres Afstammelse for den ostlige Deel af Fcedrenc-
X
landet, nemli'g Sjoelland, Lolland, Falster og M oen, for saavidt jeg har fundet samme i Middel- alderenS Skrivter, ligger fcrrdigttil Trykken, naar Forlcrgger eller Extrahjelp kan findes. D e ere vel noget afvigende fra de almindelige Anstuelser, men de ere derfor ei mindre rigtige. Jeg bemoerker herved, at jeg oste har vcrret heldig til at finde de Steder og deres Afmindelser i disse Lande, hvor vor sore- vigede S u h m og den over alt Begreb-starpsindige Langebeks Sagacitet blev fort ud paa Afveie. Ved endog her i dette Vccrk at sammenligne de af mig op- lyste Steder med de af S u h m og L a n gebet i 8.
k. v.
og andre Steder belyste Stedsnavne vil man finde mit Udsagn bekrcrftet.Uagtet jeg er mig bevidst at have anvendt al mulig Flid ogOpmirrksomhed, saa havedogdemange Vanskeligheder, jeg har maattet kjempe med, de mange Ubehageligheder og Sinkelser, mine Fore- sporgelser hos Private nu og da ledsagedes med, de fleersidige og med Hinanden aldeles uovcrenssiem- mende Efterretninger jeg fik, som og den lange Tid der hengik med mine Manustripters Omsendelse og Omgang iHerredernetilBerigtigelse og Tillcrg, samt den respective Omgangssyges Besog hos mig i sorrigc Aar, der i n«sten 6 Maaneder berovede mig paa Sygeleiet al Kraft til noget Arbeide, naturligviiS
foraarsaget, at Feiler cre indlebne, som jeg gjerne havde forebygget, naar det havde staaet i min M agt.
D e crrede Lcrscre beder jeg desaarsag at ville be
merke Fcilerne og meddele mig derom Underretning, da alt hvad der kan samles til Berigtigelse og vidcre Lillcrg vil med wegen Taknemlighed vorde modta- get, og som Tillceg tryktc, naar Vcerket er fuldendt.
Hele Vcerket vil udgjore trende smaae B ind, beqvemme til at have hos sig paa Reiser og ved Haanden paa Stedet selv. Desaarsag er det trykt i litte Format og med snevcr Tryk, der, naar jeg ikke havde havt denne Hovedhensigt for Kie, lct vilde have ladet sig udstrcokke til det dobbclte Arketal.
I Henseende til de i Skrivtet forekommende Forkortninger i deciterede>Skrivter maajeg bemcrrke:
at 8. N. I). betyder 8eriptores Herum vanlcurum I — V I I 1«m . Jeg har eiteret dem Tomeviis isteden for at nccvne Forfatteren til hvert enkclt den paaberaabt Skrivt, da Tomen er lettere at efterflaae end at oplede det efter Forfatteren bencrvnte Skrivt i 8. H. v . selv. 8. v . N. og S . D . H . betyde S u h m s Danncmarks Historie 1 — 14 B d . ; D . M . etter D . M a g . er Danste Magazin 1 — 6 B . ; /Vnn. Lecl. er ^nnrUesIücclerriRNrulikv lliplomkrtici 1 — 4 B . ; B . C. betyder Bispecatasteret i 8.
H. v . V N . Vom. ligesom og N N. N. og V . ^
XII
betyve ILeKiölium Rellituum Lpisaopi k o8 kil-
«U'ns!» og Waldemars Jordcbog i samme Torne as 8. ir. ID. D e paa Trykfeilslisiea anforte Feiler bedes de cerede Lcrsere at ville rette fsr Lcesningen.
I . H. L.
I N V h 0 l V.
bidc.
I. <vdsherred ... i.
Naturllge Bestaffenhed... 8.
V e i t ...31.
De derl v«rende Kirkesogne... 45.
RorvlgS E o g n ... L7. Loldstcd... 62.
Htöselsen ...66.
H sib y So gn ...68.
Gravinge S o g n ... 98.
AsnoeS S o g n ... 105.
Faarevcile S o g n ... 111.
Odden S o g n ...135.
Mindestotten paa OddenS Kirkegaard... 137.
Dct Kongclige OdSherrcdfle G o d S...140.
De Kongclige Odvhtrredskc S t o v e ... 145.
u. Skippingshevued...153.
V e i e ...157.
XIV
Lid,.
De derivcrrcnd« Kirkcsogne... 172.
Fsllcölrv Sog»»...172.
Egemarke Hovedgaard... 176.
Alkestrup D i t o ... 177.
N e reloe...179.
Soerölev S o g n ...181.
B rc gn in ge ... 164.
Bjcrgsted... 190.
Astrup Dsto . ^... 193-
Vidflinde S o g n ...194.
Aunsse S o g n ...199.
Aunsoegaard... 200.
Laerölcv S o g n ... 204.
Birkendegaard... 206'
Jordlose... 209.
Vcsterbygaard Hovedgaard... 212.
Holmstrup S o g n ...; . 214.
Benhonölund... 220.
S c ie r s e ... 223.
Vallckilde S o g n ... 226.
Hsrve S o g n ... 234.
G d s h e r r e d .
O d s h e r r e d .
9^«sten i alle gl. Dipl, bencevnes det: Odzheeret rllrr Ohherrit, saaledes 8. N. N. V I I , 26. 120. 527. V I.
616. Ohherril 1484 iki^. V I , 191. hos 8»xo pro
vincis 0 6ä s, ligesaa 8. k . v . I I, 238. og si. S t . — Maasiee af O d, Odde, (mnero) den 2 M ile lange i D . og siden siden i N . udlvbende Sp id s, der ende?
med Sjcellands R if; maastee og af Aas, Aase montinm) sordi hele Herredet udgjor en sammenhcen- gendr temmelig hoi Bakkeryg, der i Oldtiden, inden det meget Sa n d , som nu findes i de nordlige og vrstlige flade Lyngstreekninger havde ansat sig vrd Aasenrs Fod, ogsaa viste sig hoiere fra Sorsiden end nu; tdi at nogle Herreder have Navn af Besiaffenheden og Udseendet, dcrom vidne de flerr Horns, og Djerge- som og Kj«r- Herreder. M e n dette synes dog tun at vcere Undtagel- ser; thi det er upaatvivleligt, at de fleste Herreder dcere Navn efter en i Herredet liggrnde Bye , og denn« igjen
«ftrr et i den fjrrnere Oldtid bekjrndt Mandsnavn, hviS endog Navnet i samme Lyd som da. En saadan Hov- ding havde enten ved Uddeling i de «ldste Tider af Ero- dreren faaet en Str«kning Land at behersle, bygged« der en Dy«, hvori Han tog Dopoel og lod Dyen kalde efter
fit Navn; eller man kaldtc Byen efter Ham, og senerc, da Skovene bleve gjennembrudte og flere Byer anlagle, kalbte man den hele Strcrkning, som Han herstede over, efter den af Ham anlagte og Hans Navn beerende Bye.
Delte kan oplyses og bevises med ncesten ethvert Hrrred, hvor Navnet entrn ikke i senere Tider er bleven forandrcr, eller og et sceregenr og i Dinene stcerkt salbende Udseende gav Herredet Navn efter Bestaffenheden, Udseendet eller Skikkelsen. Saaledes og her. M ands- og Hovdings- navnet Od, Odde, Oddur, Ozur, Odz f. Er. fore- komme i vore celdste historiste Skrifter S . D . H. l, 233. fl. ogsaa hos S a ro og f. S t . Efter en saadan Hovding beer Herredet sit Navn, enten Han har faact drt som Lehn i Landets reldre Erobringstid af Go- therne*), eller Han selv ved Vaabenmagt har erhver- vet flg det, eller at det alt bar dette Navn indcn hine vore Stamfeedre kom oster fra og toge Landet i Besid- drlse. Saaledes og de fieste af de vorige Herreder f. Er.
Arts 2: Ares Herred, Lowe s : LaugheS Herred, Alstrd 2: Ales, A lis Herred 0. s. fr.
tildeels torvet og snmpet Overfladc, ved begge Strande mcd opfl»)llet Havsand tilsat Tange, strar. S . for Ad- lrrsborg det gl. D rarholm , stilles fra Skippingsherred;
under 5 5 0 4 6 ' — 5 6 " N . B . og 0 " 4 7 ' — 1 " 18' D . L. fra Kbhvn., omgivct i S . af Jsefjorden, i N.
af Kattegattet, i D. af Samsoe-Geltet, der her hm drt specielle Navn af Seieroebugten og i S . — paa
') Om Fr^iiigang^maadc a^c» Danft Hulfdcm i
ovennoevnte Tanze n«r — af Lammefjordcn, der er en Arm af Jsefjorden; storste Lcengde fra Herredsgrcendsen i S . B . til Korshagen i N . O. 4 , 75 M ile og storste 4, 5 M i i l ; men uden Hensyn paa disse snialle Halse, i N . og S . fra Klintebjerg til Gundestrup i Grcevinge S o g n 2, 75 M iil og storste Brede fra Kongsore Strand i L>. til Ordrups Strand i V . — 3 M . , tot. Areal
— 5. 027 8 Li: M . n 51439 Tdr. Ld., med et Folke- tal af 9692 — 1769 m: 6375; 1787 — 6874 — Mennester ^ 1 927, 6. Mennester p a a L Iu M . , 1 Kiob- stced, 10 Kirkesogne, I Kapel, 67 Landsbyrr, 7 Pr«stc- gaarde, 15 Almuestoler, 4 Hovedgaarde, 155 Kjobstord- gaarde og Hufe, 543 Bondergaarde, 7 33 Hufe med Jord, 233 Hufe uden Jord, et kongeligt Toldsted for hele Jsefjorden, 15 Veirmollrr, de 4 af Holl. Skikkelse, 3 Vandmoller, den ene med et Stampevserk og 2Hestc- moller. D rt hele styldsat for priv. A. og E. Hrtkrn.
— 388 — » — 2 — 1; upriv. n 4088 — 6 — 3 — » Skov og Mollestyld " 1 6 — 7 — 2 — 2 , med omtr.
9 Tdr. Ld. p. T. Hrtkrn. Ploielandet kan nogrt ncer v«re m 391 6 2 Tdr. Ld.
I samtlige Kirkesogne vare i Aaret 1826 fodte af Mandkjon 143. af Q.vindekjon 154, tilsammen 297, deriblandt ucegte 1 4, dodfodte 6 , dode af Mandkjon 74, af Q.vind«kjon 88, tilsammen 1 62 , altsaa 135 flerc fodte end dode. TEgteviede 84 Par. Sildigere Bereg
nern 10 Aar f. Ex. har jeg ei kunnet erhold«.
Q.v«gstanden kan antages — 352 2 Hefte, 7164 O.v«gshoveder, 8345 Faar, 3431 S v iin og «n ei
ubetydelig Deel Gj«» i de Sogne, der paagrsrndft Stranden.
Herrrdet liggrr under Holbeks Amtmandskab og be- styreS af «n Byefogrd i Nyekjobing, som rillige er Dirke- dommrr og Birkeskriver ved Drarholms B irk, rn konge- lig Forvalter for der kongl. Odsherredsie GodS, der for Tiden dorr i Nyekjobing. Religions og UnderviiSnings- veesenet af 8 Sognepreester, 15 Skoleleerere, der rillige ere Kirkesangere, samtlige under en Districrsprovst, der boer uden Herredet og hvorunder rillige sorterer der tilstodende Skippingsherred. Forstvoesenet af en kongl. Skovrider og adstillige andre Skovbetiente.
Herredel udgior den storste Deel af det gamle Drar
holms A m t, men detteS Ar«nds«r har jrg ingensteds fundet noiagtigr brstrevne. Jonge i H. Desir. over D.
2)Storvig, 3) Hoyby, 4)Asm indrup, 5 ) W ii g , 6 )O d - den, 7) Egeberg, 8) Grevinge, 9) Aenes, 10 Faare- veile, ogsaa 11) Holmstrup, 12) Vallekilde, 1 3) Horve, 14) Seirror, hvilke stden höre og have stedse Hort ril Skippingsherred, naar Seieroe og Holmstrup undtages, hvoraf det forste i «ldre Tider horte til Odshrrred og der sidste til Artsherred. Pontopp. i D . Atl. 2 , 395 s.
regner de samme Sogne hertil som Jonge, med Undta- gels« af Vallekilde, som blor er forglemt i Optegnelsen.
V . S . geogr. Karrer, hidfore foruden de forste 10 oven- ncevnte Sogne ogsaa Vallekilde og Horve, og Glicman l«gger endog Folleslev S o g n til Drarholms Amt og Odshrrred, men som ei vides nogensinde hertil at have henhort. I IkeZisIl'. Iiotl6itn,i,n llpiscop! koskilll.
i K. v . O. V Il , 121. henfores folgende Sogne til Ods-
herred efter sin naturlige Beliggenhedr 1) Oddrn, 2 ) Farr- vell«, 3) AsneS, 4) Groevinge, 5) W iik , 6) ASmun- dorp, 7 ) Eghebyergh, 8) Howeby, S ) V^oorn, 10 N y - koping, 11) Syrce. Disse Sogne, paa Seieroe n«r, regnrs i Almindelighed til Odsherrrd og den Jnddrling ville vi folge.
Morville Mdenst. Seist. Skrivt. ny Sam l. 2, 396. beregner Drarholms Amts hele LH Jndhold for- udrn Herne Nerelse og Seieroe til 5.3814 LIu M iil, Seieroe til 0,2074, Nereloe til 0,0338, total Areal n 5.6226. M en da der ingensted siges, hvilke Sogne — foruden Seieroe, Han dertil har henfort, saa kan man ei bestemme noget derom. Dog maae jeg ncestrn troe, at Han foruden Vallekilde og Horve Sogne har — da Han ncevner Nereloe derunder, der strdse har Hort under Folleslev S o g n — ogsaa henfort Folleslev S o g n til Drarholms Am t, hvorved Han faaer et total Areal ud, som ellers «i lod sig uddringe. M en derimod henforer Han Holmstrup S o g n til Kallundborg og S«bygaardS Ämter I. c. 397 og ei herunder som Hofman og Zongc.
Soeplanen har Morville kun udbragt til 0,0680 HZ M iil, men jeg har ei uagtet gjentagne Opmaalinger paa Karterne, kunnet udbringe den til mindre end 0,0750
" M i i l , hvilket deels kommer sig af den mindre M aalr- stok jeg har vceret nodt til at bruge, deels maastee og at jeg har regnet noget til Soeplanen, som Morville har antaget for Moseland. Officielle Angivelser har jeg
«i kunnet erholde, uagtet al anvendt Flid. Skovlandet har jeg angivet noie efter officielle Meddelelser og derom er jeg fuldkommen vis. Morville har ansat det til 0,2610 M ii l for Drarholms Am t, jeg har udbragt
det for Odsherred til 0,2413 L 2 M iil. Sumplandet som I. c. beregnes til 0,1397 m M ii l er nu nok over
alt forsvundet i det Begreb og har esterladt Enge «ller Torvestjcrr, paa ubetydelige lavt liggende Steder ncer.
Flyvesandet og Lyngfletterne ere ikke nogekstrdö meddeelte, men de udgiore vist i det mindste 2 50 0 Tdr. Land.
Dog er en Deel af Lyngfletterne deels bragte under Plo- ven, deels indtagne til Skov. Hü Jndholdet af Sagnene
«re angivne efter Gliemans Korter, de eneste vi have, hvorpaa Sognegrcendserne ere afsatte. M e n , da Maale- stokken, der her kan bruges ogsaa er yderst liden og Dinklerne saa smaae at man tun med wegen Moie er istand til at falte og aflcegge dem, vil sandsynlig her sindes en ikke ubetydelig Differens mellem de ofsicielle Angivelser og mine. Jmidlertid forhaaber jeg, at de saa nogenledes ere proportionale og kunne saaledes tjene til et S la g s Oversigt, hvor den yderste Noiagtighed ikke forlangrs. Jeg har gjort mig al Flid for at faae dem ofsicielle, men det har ei villrt lykkes.
Herredets naturlige Beskaffenhed.
Det der forst frembyder sig til Beskuelse er da Lan
ders Overflade, og dens Fortscettelsr ud i og under Havet hvor Banker, Sletter, Dale, Skove, Bande afverle med Hinanken. Enhver af disse fortjene at komme under noiere Bctragtning og diese Detragtninger kunne ikke vcere uden Interesse. At det hele Sj«lland, som det hrle Danmark, og de nordlige og vestlige Dele af Tydflland have i den fjcerne Oldtid lagt aldelrs under Havet og drrfra efterhaanden i lange Perioder hsevet sig op over
s
Havfladen, kan neppe paalvivles. At denn« Opstigning idet den muligen daler paa andre Steder, endnu vrd- varrr her med samme langsowme Skridt, er nok ligesaa M erk; at der nnder Opstigningen hist og her er sieet Dristninger — for vor« Dine betydelige. men i S a m s menligning derimod med Jordklodens Halvdiameter neppe mcerkelige*), hvorved Klinker, Brinker, Landreisninger ere fremkomne, ligger klart for vore -Dine. At de af- rundede Former og de Retningrr Landene have, ere ftemkomne og dannede deels under Havfladen ved Strom mene, deels efter Opstigningen ved nedenfra virkende Kreeftrr, som og ovenover ved Luftens og Deirligets Lirkninger endnu ere blevne mere afrundede og bragte i den Form, hvori de nu ligge over Havfladen, fl-nesuimod- flgrligt. Bakkestrogene, som nu fremvise flg for Hirt have altsaa vceret de forste Mcerker paa det vordende Land, der sandsynligen hvile paa Kalkflotsenes Toppe og i deres Kloster og som have holdt flg da de mellem- indstyrlede og enten nedfortes i de ncermeste Dale, eller henskylledrs i Havets Dybder. Folge vi imidlertid disse;
kunne vi uden Vansielighed giore os et Degreb om, hvorledes Landet i den fjerne Oldtid har seet ud, og vi vilde da finde det mere overeensstemmrnde med de celdste Sa g n og den «ldste Historie, vi have; end om vi an
tage — og som alle Skribentre ncesten syneS at forud-
satte — at Landet stedsir har varet i den Form, hvori vi nu fte det. Benavnelsrrne paa viSse Landstrakninger, saasom: Vige, Nas, Skov, hvor nu intet eller dog kun svage Sp o r deraf sindrs, forbyde desuden cn saadan Forudsatning.
Odsherred vilde vare, som et isoleret Heelt, naar ikke den lave, stade for ikke meget over 100 Aar siden nasten oversvommede Landstrakning fra Destrrstrand til Drarmoll« forbandt det med det ovrige faste Land. V i trade neppe ind i Hrrredet, saa opstiger der hastigt, dog udrn Steilhed rn af de anseeligste Hoiegne i Sjalland, der (eftrr Glieman) naaer en Hoide af 585 Fod, (rskrr Buggr) kun 382, (rfter Schow) kun 393 Fod, hviS overste hatteformige Top, er bekjendt under Navnrt Darhov eller Aarhoi. Fra denn« Bakk« — eller som man i Landets Sprog kalder det, Bjerg — udgaae all«
de Dakkerygge og Aase, der gjennemstryge Hrrredet i forstjrllige Retninger, som her i Hrrredet ret vrl lade stg spore, da de markeligrn havr sig over Sletten. Hele Gravinge S o g n eller den Halvoe, der indfluttes af Lamme- og Siddingefjordrn er en vstlig Green af Sum m e, der vrl har mange Küpper og Aase, men alle ei betydelig og Nord. Hovedarmen gaaer drrimod fra Larhov over Hove, N. O. over Aasrofte, Jyderup, Honsinge längs Landeveirn til Asmindrup, hvorfra den sender rn Biarm over Drent, Ulkerup og Egeberg til Kongsore Nebbe, hvor den aldelrs asiader sig imod Fjorden; men selv gaaer den i mere nordlig Retning over Hoiby, Staarup, Nyegaard, hvor den i denne Egn naaer sin storste Hoide i Trollebjerget med sine Toppe eller Küpper, dreier
11
sig derpaa vestlig over Tengslemart, Holmstrup, Lumbs- aas, Ebbelykke, hvor den ved LumbaaS naaer sin storste Hoide, hvorestrr den afdaler neesten ned til Dandspeilet, längs ad den lange Oddens Tunge indtil den rfter 1.
M iilsvris Strygning reifer sig noget igjen, naaer fln storste Hoide i Forbjergct Oddens Gnibe, og derefter, hvor den brat afstyrter under Havfladen, mrd det 2 M ile lange steenbelagte Sjoellands Ref stryger i nordlig Rettung ud i Kattegattrt. Den giver stg endnu engang tilkjrnde i den over 1 M iil mod Nord fjernede HadsteenS Grund, der reifer sig op indtil 6 Fod n«r Vandspeilet, hvorefter alt Spoer af den aldeles forsvinder under den uendelige Mcengde S a n d , hvormrd de vestlige Egne as Kattegattrt rre overfyldre. Fra Nyegaard nordlig og Nordostlig afdaler en B iarm , men taber sig snart i de lave,' sandige og ud imod Nordstranden lyngbegroede S'etter. Nogle S p o r deraf sindes i de bratte Bakkrr ved Nyrkjobings Markesijcel imod N . D . og N . M id t i det Sandhav, der vedvarer fra Nyekjobing til Ror- vig, hcever sig nordostligere Birtens Hoi med en temme- lig udstrakt Flade og derfra udstyder sandsynlig i S . den langstrakre A as, der udgior Nakkeland, naar man tun künde fee dens Forbindelse dermed under der Sand- hav, hvormed den er overfoget. Drnne affalder ved Issefjorden med Klinter (Skrebjerg), men mod S . af
daler den langsomt i Nyekjobings Fjord med Nakke Hage.
ger, der have ansat sig ved Foden af diese Hoider, «re senere i den Historist« Oldtid og indtil vore Dage af Havrt opstyllede og tilsatte.
12
A t Odsherred i den fjernc dunkle Oldtid og endnu hen i den historifle Old har vceret en sra det vorige Sicrlland alkeleS adsiildtHe, kan neppe paatvivles. Over Tangen S . for Drarholm har fra Seieroebugten vceret Jndfart i Lammefjordrn. Alt hvad der nu adsiiller dem er los Sa n d , i hviS Huulheder Toro har i fremfarne Aarhundreder dannet fig. Hrle den lave, sandrde og grusede Streekning paa Vestfiden af Herredet fra Hove- bakke og videre N . og V. i, er indsiyllet Sa n d af Besterstranden, hvis aarlige Tilscetning endnu er kjendelig der, hvor den ikke ved Agerdyrkningen er forstyrret.
M a n sporer den opskyllede Sa n d endnu hoit og paa den vestre Eide af Hovedaasen, der trcekker gjennem Hrr- redet og det, vi nu kalde Ellingelyng, var i fordum Dage en aaben Bugt. Dette opkastede Sa n d foraar- sagede, at Svinninge S v e , der i den Tid var en blot Vandsamling ved Havbredden og havde sit Udlob i B u g
satte hele den vidtloflige Flade under Land, fom senere fik Navnet Ellivgemose, hviS Omfang fees paa V . S . Karter, fom den var for den blev udgravet sidst i af-
Rorvigs Kirke vceret Jndfart i Nyekjobings Fjorden.
Ligeledes har hele den Strcekning, der nu udgior Nye- kjobing og Nyerups Lyng indtil Trollrbjrrget ved Nye- gaard vceret Havbund, der langtsomt deels har, fom hele Fladen, hoinet sig, deels aarlig faaet Tilscetning af opsiyllet Sand. Den har i de sidste 2Larhundrede ester
13
gamle Folks Forsikring udvidet sine Grcendser over ÜO Alen, hvilkrt og Äiesynet brkrcefter. Ligedanne men meget mindre Strcekninger ere paa lige Maade tilsatte ved Klink og Ebbelykke. Bolgeflagene i Sand og Steen-
nu sammenbinder Oddens hoiere Land med Ebbelykke Bjerg, saa at Odsherred i de omhandlede Tider har be- staaet af siere O rr, hvilket og Navnet der i den «eldre kristelige OldS Skrifter blev givek Rorvig og Nakke sy- nrs at bekrcefte. M a n kaldte det Psoorn, der uden al og i Isefjorden vcerende Oer. 8. k . v . V I I , 1 22 f.
Bctragke vi Overfladen af Landet, saa er den som Landets ovrige Overflade, det Gcologerne kalde opsvom- met Land, en Säm ling af alleflags mineralfle Forvir-
er Stümper, Levninger af alle Formationer, knusede for det meste til G ruus, hvoriblandt dog mange anseelige Steenblokke af Urformationen, men og af de De hvile uden al Tvivl heelt igjennem over hrle Dan- mark paa Kalkformationen; hvor dybt denne ligger her, veed Ingen. Lese Kalksteen findes der mange af, endog hele Bakker fulde; men som rfter deres Runding og Afglattelfe synes at v«re bearbeidede af Havvandet i lange Tider. Faste Klipprspor findes ingensteds i Her
redet og hvad Almuen antager derfore, ere lose, men
störe Steenblokke. Oven pan den faste Kalk hviler uden al Tvivl et ansreligt Leerlag og her ovenpaa Sander og Gruset. Paa samtlige Aase fra Dserhov af og saalangt de stryge i N . og N . V. have paa den vestlige og nord- lige Side lige op til Toppen og ikke sjceldent paa denn, med, mcegtige Sandlagere leiretstg, der ere opkomne af Havet og senere lüg Flyvesanden paa Jyllands Destkyst, efter al vcere blevne torre, ved Linden forte op til Top- pene. Dog maa, som forhen bemcerket, erindres, at der har vceret den Tid, da Havet i Forhold til Landet stod meget hoirre end nu, og engang, da selv de hoieste af disse Toppe laae under Landstadt», hvoraf kan stuttes, at baade Stromme og Lande have i de allrrceldste Tider i vore Lande havt samme Retning som nu imod Landet s: L in den har blcest meest V . og N . V. Paa den ostlige Side derimod prcedominerer Lerer, undtagen i de lave. ved Stranden liggende Egnc, fra hvilkc Haver i de senere Tider er traadt tilbage. Disse have en Sandbedcekning, er i oekonomist Henseende de ostlige Egne «Iler de ost
lige neddalende Aase og Dakkrr af en bedre Jordbonitet end de vestlige, hvor den udvadstede Strandsand er den dre sinder herudi mange Undtagelser Sted.
A f Landsamlinger, saasom Soe r, har Hrrredet de samme som forhen, men af K i« r, Aaer, Boekke har Herredet nu ikke mange. Ved de geogr. Korters For- fattelse blev Moselandet i Drarholmö A m t, der her an
tages 0,5948 M iil storre, end det jeg her regner til Odöherred, beregnet til 4401.; Tdr. Land og Soe- planer til 682^ Land. Dette Areal, iscrr det forste, maa
15
liu »lieget have indstrcenket stg ved Udgravningen af de mange Smaasoer, Suinpe og Engkicrr i Udstiftnings- Perioden. Soerne rre derimod omtrent de samme. De vigtigste af dem cre:
1 og 2 ) Nord for BirkenS Hoi ligger Fl»)nder Soe (40 Td. Ld.) og strar S . D. derfor Dybe Soe (30 Td. Ld.); begge noesten lige med Havels Vandspeil, med lave og sandige Bredder, ubetr-delig Dybde, den forste med ^ — 2 og den stdste 2.^ — 3 Aken Band,
oste trcenger ind i den, er Vandct brat og tildeels salt.
Dybe Soens Band er derimod aldeleS foerstt og klart.
H iia er uden Fist, uden naar Havet ved Hoivande trcen- SlagS Fist Soen nok har faact sit Navn, ligesom den stdste har faaet Navnet Dybe So e i Forhold til den Forstes ringe Dybde. Begge Soer ere i sin Tid opkomne ved Havets Tilbagetrceden og de derefker af Bolgerne ops kastede Smidrevler. Et Ph«no»nen, man seer xaa alle vore Kyster.
3) Pajesoe a: P a je S -S o e (Mandsnavnet P a i (8. k . v . IV , 583. 585. og en Doo Pajenson ikirl.
472.) paa Nyek. Lyng »ned lave, stenede og sandede Bredder, mudret med »negen Grode (L.emur»
begrort Bund , klart og godt Band, fisterig paa de s«d- vanlige Ferstvandsfiste med en Dybde fra 2 — 12 Alrn (40 Tdr. Ld.); sor circa 3 0 — 40 Aar stden blev den naturlige Aflobsrende til Nordstranden fordybet og B an det i Soen derved noget formindstet, hvorvrd Kjceret paa den S . D . Side er blevet fastere. Den er i Oldtiden
opkommet paa sammcMaade som Dybe- og Flyndersoen, thi Havet har i de «eldre Tider gaact ind i Sve n og Kjcrret, der da udgjorde en B ugt, hvorigiennem var Jndseiling til den ved Trollebjergs Fod liggende Trolle- bjerghavn» som rndnu ikke er forsvunden af Jndbygger- nes Erindring, endsiiondt det vift er mere end 4 00 Aar og derovcr siden Jndlobet dertil var seildart. N u d«m- me vidtloftige San d og Steenrevler for Soen, men hvori man cndog tydelig sccr Bolgeflagene paralelle med Nordsirandens Brcd.
Paa Nyek. Lyng har drrforuden vceret endeel andre S o r r og Moser, der nu alle ere udgravne. De ansrr- ligste var Store og Lille Kleinemose og Davidsmosen, for- uden en heel Hob Hedrkjcer. De 2 forste, iscer den vestlige, vare meget sandfogne. Ved Udgravning befand- tes et brtydeligt Torvclag under den sandfogne Bund.
Veiene fra Nyek. til Rorvig passercr midt imellem dem.
hoie af de omliggende Banker indfluttede Brcdder, mud- rct, ftenct og leret Bund, klart og godt Vand fra 2 — 3 Alens Dybde foruden Mudderet, hvis Dybde ofte er meget betydelig, stcrrkt begroet med S i v , fisierig, paa vcstre Side omgivet af megrn Scek o: den efterhaandrn opgroede mudrede Bund , der er i Begreb med at dannc sig til Torv, som og fordi den er clasiisk og giver efter for Fodtrinet kaldes Gunge. Den er imidlertid fälligere at bcgive sig ud paa, end man i Almindelighed troer.
M id t i Soen eller dog nu i Serken en Holm med R u dern af M ure, der sie ud som snevre Taarnfcenqsier,
17
uden Fare, naar man har en bekiendt Veiviser. Den omtales hoS Hofmann V II , 250. Ligeovrrfor N . O.
staaer en svcer M u u r, som flal vcere Rudera af DroSsel
holms Slot. Udgravning stal ikke vcere forsogt, men menes dog at kunne lykkes. At dette vilde vcere D in ding, kan nian ikke paatvivle. Den har Udlob til Paje- soe. Areal 13 Tdr. Land foruden Sceken.
5) Hojby Soe. A f samme Bestaffenhed, som forr- gaaende, mod V. med lave, stenede og sandede Bredder, leret, strnet og muddret Bund. Dybde fra 2 til 10 Al. Land, foruden Mudder; klart Dand, meget fisterig.
Areal 78 Tdr. Land. Dens Flodemaal stal ved forsogt Udgravning vcere sjunket. Den er i Dybet og omkring ved de v. og n. Bredder temmelig sivbegroet. S tra r ved den, N . O. for, Rudera og Mcerker af Ebbes Borg og Jomfruburet.
6) Klinte Soe, Herredets storste Jndsoe, ved Klinte D y , Hojby Sogn, ncesten kredsrund med lave, sandede, fumpcde, stenede og grusede Bredder, lerer, stenet og muddret Bund. Dybde fra 2 til 6 Alen foruden M u d dret; Brcdderne kun lidet ophoiede over Havets Dandspeil, ststerig, iscer xaa Aal, meget sivbegroet. Den har sand- synlig sanime Oprindelse som Dybr-, Flynder- og Paie- soe, Areal c. 463 Tdr. Land. S tra r drrved og ikkun ved en lav Dcemning dcrfra siilt ligger:
7 ) Sonnerups So e med lave, sandede og sumpede Bredder, meget Mudder, men kun lidet Dand. N o gen Fist, iscer Aal. Bunden hcrver fig stedse mer« og
mere op, og den vil snart udflkttes af Socrneö Tal. Areal c. 64 Tdr. Land.
8) Svinninge S v e , ved Svinninge B y e , Asmin- drup Sogn, mcd lave, sumpede og lcrede Brcdder, lcrct og muddrct Bund, dog i V. nogct sandig, sivbegroet, fisterig, saavidt Vand sindcs; men dcrundcr cn uendelig Mcengdc Mudder, hvis Dybde, uagtet anstillcdc Forsog, dog ikkc har vceret at udgrunde. Sven er udgravet og derved saavel Vandmassen, som Svens Omfang betydelig ind- svunden; for ttdgravningen c. 25 Tdr. Land. Dens Vand er Veeld fra de ncermeft liggende ostlige Bakker. Den har ligesom Klinte See i de celdste Tider stodt umiddrlbar til Havrt. De af dette opkastede Sandrrvler dcemmedc Vandets Aflob, og dette var for omtr. 50 Aar siden saa brt»)del>gt, at det Vinter og Foraar satte en stör Deel af Ellinge Lyng under Vand; nu er Svens Land vcd bugten.
9) Stenstrup S v c , Hojby S o g n , ubctydelig som Sve, c. 5 Tdr. Land; men 10 til 1 2 Al. dyb. S O.
Vandstcd for Byen i strcenge Vintre og tvrre Somre.
Den har et Aflob til Stranden.
A f Moser og Sumpe har Odsherrcd nu neesten in
gen. Den betydeligste af hervcerende Moser og Sumxe var Ellingemoscn med et Areal af c. 850 Tdr. Land, der for Udgravningen 1790 var et Ilfore af Dynd, ube- vrvet Seek, hist og her med nogct Birke- og Vidiekrat, og hvorsra kun cn ubetydelig Deel Mosefoder med me-
IS
Al. Bredde og L Al. Dybde, samt 2897 Al. Lsengde, foruden nogle Bigrovter. Paa D. S . Kort over den N . V. Deel af Sjcelland seer man Mosen, som den da var.
Paa Rorvigs, NyttjobingS, Nyerups og Ellinge Lpnge fandtes forhen endeel Engkjcer mcd Knolde og de- voxede med Pors (i>I)riea Onle) og Kjeeruld pkoron poI^8tsl:Ilinn). Disse ere nu for det meste ud- gravne, Knoldene afstukne og Bunden ved Ildtorring for- vandlet til Eng eller Agerland. Jblandt de paa Ellinge Lyng vcerende var PintheS Mose, og paa Nyekjobingk' Lyng störe og lille Kleinemose de anseeligste; nu alle ud-
gravne. .
Herredet har nu ikke en eneste detydelig Bcek, me- get mindre en Aae. Svinningesoens og ^Ellingcmosens Aflob er nu indstrcenker til en 4 Al. bred og 2 Al. dyb Aflobsrende, der om Sommeren som ostest er tor. De vorige Bcekke, der endnu staae paa V. S . Kort ere nu ikke engang mccrkeligc, naar Bcekkene der nedlobe fra Vcrr- sens Sid c ubetydelige. Den nordlige gaaer forbi Korup og driver Ordrup Vandmolle, hvorefter den falder ud i Nord
stranden. Den sydlige forsyner Vindekilde Vandmolle med det fornodne Vand, der ogsaa udledes fra sclve Bakken i Render til Adlersborg, gaaer ostlig der sorbi og falder vedDragsmolle ud i Lammefjorden. Den har altid Vand cg det af udmcerkct Godded. Bcekkrn ved Strandhusene,
2V
der falber ud i NykjobingSfjord, er ubetydelig; dcrover er dog Broe. Den har dog tilforn drevet en Vandniolle, Lurc Molle kalbet.
A f Veiler, »: lavvandede Jndvigc, hvorover Fcerdsel falber, findcs i Herredet kuns een, og bet er Faareveile Veile, veb Faareveile Bn. Herover passeres nu paa cn Chaussee af 3600 FodS Lcengde og 36 Fods Bredde til- ligemed Jordveien og 2 L 3 Al. Hoide over dagligt Vande. Her var forhen, iscer om Vinteren. et temmelig
bettet, egentligcn af Seieroe og Nereloebugten, hvis Vande her kaldes Vesterstrand. For bet meste begyndcr Hav- bundens Nedstigning mcd lave og flakke Bredder, der al- mindelig ftrcekke fig 50 til 100 Skridt ud i Vandet med ringe dog stcdse tiltagcnde Dybde; der afscenker Strand- bredden fig noget mere med en Dybde af et P a r Alens
bortsiaffede, iovrigt almindelig fandet, derunderofttstLeerog derfor enkelte Steder af opstigende Vceld gjennenisiet, hvilkec man kalder Q.vik- eller Q.v«kleer, og hvori man kan fcctte
21
Livet til Lcengere ude er Havbunden oste dyndet og for der meste paa en 2 ri 3 Favneö Dybde begroet mcd Tang
nitblokke. Jndvigerne «re gjerne lerede og muddrede, samt tangbegroede. Hvor 2 Hoilande stode ncer tilsammen, saa at Strommen derimellem indknibes, findes undertiden et storre Dyb paa 5 a 6 Favne, saasom i Lammefjor- dens Munding, i Ouroc S u n d , i Kuulhuus Renden o.
fl. S t . Enkelte Undtagelser med en meget storre Dybde, saasom mellrin Sjcrllandö R if og Hadsteensgrunden, ere
den storste ved SjcellandS Slrandbredder. At det er ind- gaaende Stromme fra Kattegattrt der her sammentr««- ges mellem Riffel og Hadsteensgrunden, der opstjeerer Flyvesandshav, er uomtvisteligt. Maaflee man her künde ved noermere Undrrsogelse finde Sp o r til den faste Kalk, hvor- paa Sjcelland hvilcr, og saa var den storre Dybde let forklaret.
Jsefjorden omgiver Herredet paa den ostlige Side.
uberegnet Roeskildefjord, men iberegnrt alle de ovrige
Fjorde og Vige, vil den omtr. udgjore 14,3195 !IÜ Mile, storste Lcengde fra Mundingen ved Spotsbjerg ogSkandse- hagen indtil Enden afBramsnccsfjorden 4,75 M ile , ftorste Brrde i S . og D. 2,25 Mile. Fjordcns Bund er lige som Kattegattets afscenket mod §). eller over mod I « - gerspriis Land og Horns Herrcd, hvor den har sin storste Dybde 11 til 12 Favne og Bunden tillige stenet og niud- drrt. M idt omtrent i Fjorden, dog ncer H ved Seillo- brl fra Rorvig til Ouroesund, det der xaa Landkorter nu urigtig hedder Sikdingefjord, ligger en farlig i N.
N . O. og S . S . V. rettet Grund, hvorpaa kun 9 Fod V . Den har for Tiden en noget forstjellig Udstrcekning og Retning fra den Soekortene angive.
1) Den ftorste Zndvig deraf i Herredet S . fra, er Lam m efjorden, der deler sig i den nordlige eller Sid - dinge- og i den sydlige eller Lammefjorden, der indfluttcr Lammeholmene, og paa 4 00 0 Sk rid t nccrmer sig Beltet.
I Fjordens yderste Munding, ostlig mellem Tudscnces og Kongsore Nebbe, hvor Strommen sammenknibes, sinder meget, alt soin Fjorden udvidcr sig og de modstaaende Strandbredder blive lave, indtil 9 n 10 Fod. Den sydlige Bred deraf er lav og stak og langt udstrakt, den nord
lige derimod hoi og kort, og Dybct i hastigt Tiltagende.
ikke er sisterig. Lammefjordens hele Overfiade kan an
tageS 2,5222 Hü Mile. Den befares af cnkelte Skibe der fra Adlersborg GodS indtage Kornvare.. Ankerplad- fen er da ved Lammeholmene i Ncrrhcdcn af Faarcveile Kirke.
23
niefjordcn mellem Egebjerg og Grevinge Land. Den besares nu ikke uden af enkelte Fisterbaade. Dybden 3 — 2 Farne. Strandbredderne nedstigendc, flden flakke. Bug- ten eller Fjorden giver sra denö Munding iovrigt et ret smukt Prospekt; rundt omkring seer man tildeels Skove, inen den storste Deel er tun Levninger deraf. Anderst i Vigcn, V igs B y og Kirke. Dens Areal 0,1424 Hü Mile. P aa Vidrnflabernrs Selstabs Kort, som paa Gliemans er Siddingcfjorden henlagt mellem Ouroe og Tudsences,l)vilket er aldelrs urigtigt; dekte hedder Ouroelob eller Ourorsund.
3) Nvekjobingsfjorden gaacr ind sra Isefjorden i N. V. med et Dpb sra 5 til 2 Favne V. opstigende Bund ind imod Dyen, mellem Nakkehage og Kongsorc Land.
Den har en Sternron S . D. for Nakkehage, lworpaa Sven bryder stg i Stormveir. Den er dybcst ind ad mod de sydlige Stranddredder, og flakkest nord paa ind niod Ningholmen og Jndvigen vester for. Den ostligc
droe. Areal e. 0,2991 üü Mile.
Rorvigsbugten eller Bugten vcd Toldboden begynder red Nakkehored og rockkcr nord op neesten ^ M iil til Skandsehagen. Den nordlige Deel inettem Skandschagen og Toldboden hedder Skandsekrogen; sra Nakkehoved til henimod Rorvigs Bye, er Landet tcnimelig hoit nogle
og Smaasteen, der fordum har vceret Havbund, men nu for- binder Nakkeland og N»)ekjobings samt Rorvigs Lyngflet- rer med det hoie Land omkring Birkens Hoi. Vand- dybden i Bugten er tcet under Landet endog reen paa 4 til 6 Favne Land, men noget nordlig for Skrebjerg og längs med Lander ved Rorvigs Bye udgaaer flakke Grunde, der dog ophore henimod Skandsekrogcn, hvorudenfor er et reent Dyb af 6 rt 7 Favne. Dog ere Lodene kunS
temmclig Soe.
V i komme til Mundingen af Zsesjorden, i Old
tiden saa Heromt ved Kongevalget og den Skandina- viske Soemagts Sanilingßplads. Jeg regner den fra Skandsehagen til Korshagen i N . paa den vesire Side, og fra Lyn«s til Spotsbjerg paa den ostre Sid e, hvor- imellem Afstanden er 5900 d. Al. eller ncesten Z danst M iil. Landet er paa Odsherreds Side lavt, fladt og kens Hoi ligger; paa den modsatte Side er Landet hoit med Klinker og Skrcenler. Ved et noiere Blik paa M un
dingens Form og fornoden Kundstab om Lodstuddene og
scetter; thi dette er nok umuligt,saa dog saameget og saa- ledes, at Dybderne, endstiondt de aarligen noget foran- dre sig, dog holde omtrent de samme Lodstud. M u n dingen er, som bekjendt, opfyldt med en uendelig Mcengde Sand, der rcekker fra den ene Bred over til den anden og
25
ikkun ved begge Lande lillade de fornodne Gjennemfarter;
dog ved dagligl Bande ikkun for Skibe af 9 L 10 Fods Dybtgaaende; ved holt Bande, der stedse indtroeffer med N. V., N . og V. Binde er Dybden nogrt storre xaa Gjennemfartsstederne, men med L>. og S . A . endnu min- dre. M id t i Mundingen ligger Storesand, S . for den den fidste Tolken og indtage fra N . til S . en Lcengde af H M iil og en Drede af omtr. ^ M iil. Ded dagligl Bande er der xaa dereS laveste Steder 2 til 4 Fod Band;
men med osilige Binde og lavt Band stiger den forste op til Havfladen. Paa begge Sider af de 2de forste i S . og N. rettede Sandgrunde ere Lobene. Del ost- lige under Spotsbjerg det almindeligste, fordi de steste xaa Jsefjorden farende Skibe komme oster fra. Farten gaaer da S . V. i ned forbi de omtalte Grunde, og naar
faaes derfra videre ned i Fjorden. Skibe, som lastede stikke dybere end 9 L 10 Fod, indtage Lasten enten aldeles eller tilderls udrnfor Grundene, hvorhen den fores i mindre Skibe, som her kaldes Letter«. Ankcrpladsen er da gierne udenfor Grundene xaa 16 L 18 Fod. Men de ere da undrrkastcde hoi og svcer Soe, hvis N. D. Storme stulde indtrceffe. Jorrigt er det moerkeligt, at den Bestrivelse over Isefjt'rdens Munding, som S a ro i Hans 11 Bog i
Lavvande over Vandfiaden, men vare stjulte ved Hoi- vande, og nt man folgelig lct künde komme der i stör Fare, da de indtage den PladS, man siulde ansee for dybrst.
sperit, ita rellienki clLii6!t. LtopI». 2l3.
Fra Koröhagen, den nordligste Sp id s af Rorvigö Land og videre vester i, sinder man Nyerupsbugten, saa kaldct af den derved liggcnde Bye Nyerup, en Lcongde- str«kning af M iil fra Korshagen til Klintebjcrg. Om- kring Koröhagen og videre nord og vester i liggcr gronne Revle, en mcd megen Bcendeltang bcgroet tommelfinger- formig Sandgrund, der strcekker sig N . i * M iil og fin
gerförmig V . i 1 M iil. P aa den er 2 til 3 Favnc Wand og mellem den og Landet noget dybere. Del er lydelig, at denne Grund er opstaaet og foroges endnu noget aarlig af den Sa n d , som den af Jsefjorden ud- gaarnde Strom udstyller og som af den i og udenfor Mundingcn konimcn ostlige Strom scettcs V. i. Bug- tcn er fra Lander N . i langsomt afdalende S a n d , hvori Bolgesiagene ligge i samme Netning og aldeles paralelle nied de af Havet nu forladte Sandrevler paa Lander.
Her driveS noget Fisierie og henimod Nyerups Klinr fangeS en Mcengde Hummer og Krabbcr samt Flynder og Tanger. Hoicste D»)l> 4 u 5 Favne; almindelig 3, naar man har forladt den indcrste lave Strandbred. Un-
27
dertidrn opdrive her nogle Drag. Landet ved Strandbrcd- den er allevegne lavt, siadt og sandigr, naar Klintebjerg
er en i A . og D. langstrakt Bugt xaa 2 M iil; der paa
^ M iil Afstand fra Land har et stedsevarende Dyb paa 5 a 6 Favne Dand; naar man undtager en op i Vand- fladen opstigende Sand og Steengrund ^ M iil fra Lan
det nord for Ebbelykke Bye, hvorimellem dog temmelig störe Skibe kunne passere. Landet er hoit fra Klint af og forbi Ebbelokke; men derfra daler det betydelig af og med ringe Hoide reifer det sig langsomt overOverbye og videre fort til den yderste Banke paa Spidsen, der kaldes Gniben, hvis Hoide dog neppe er meget meer end 5 0 — 60 Fod.
Fra Oddens Gnibe strcekker sig 2 Mile N. N . V., det bekiendte SiccllandS R if med 2 Afbrydelser eller Aabninger og rndcr sig gaffelsormigr med en temmelig der i Egncn betydelig Dybde af 1 0 - 3 0 Favne, hvor- udenfor cndnu findeS, xaa omtrcnt 1 M iils Afstand, Hadsteenö-Grunden med ikkun 6 Fod Dand undcr Vand- staden, hvor den stiger hoist op. Herimellem falder al- mindelig Seilladsen for Skibe, der paösere N . forbi Sjcclland. Igjennrm Aabningerne paa Revet, hvoraf den
sremragende Steen. For at lodse derigjennem og fordi Revet eie der ansatte Lodser paa Gniben, der paa det scedvanlige LodStegn komme Skibene imode.
Best for Herredet, samt for en Deel af det paa- grcendsende Skippingsherred mellem SjcellandS Odde og Refönces Land aabner sig en anseelig Bugt, der i dag- lig Tale bcerer Navn af Seieroebugten, fordi kenne §)e ligger omtr. midt i den, imellem begge Landtunger. Den deler flg i 2 Bugter, den nordlige mellem Oddens Land Land. Den ostlige Deel deraf, der paastoder Odsherred med forftjellig, dog i den nordlige Deel temmelig regelmcessig Dybde af 2 til 10 Favne nedgaaende Dyb. Bunden alt Sa n d , der idelig opkastes af vestlige Linde og an-
Overbye daler den mere og mere, saa den ostlig om kun hcever sig lidet over Landfladen indril Ebbelokke Bjerg og Lumbsaak'-, mere S . sindes en Skrcente eller Klint der hedder Kabbelons Klint, formodentlig Kapellets Klint, fordi der i Katholiciömens Tid derpaa har staaet et Ka- dig, hist og her nogle Steen, indtil den naaer Hove, hvor- efrer Landet strax ved Bredden hcever sig betydeligt indtil forbi Ordrupsnces og Vcerhov, hvorefter det igjen daler indtil det ved Nexeloe og det ligcoverfor liggende Land paa n») hcever sig, hvor Odsherredet ophorer.
Bugten beseiles nu ikke af ander end Fisterbaade, og diss« crc endda meget faa. Et Dodsstille hersier
29
overalt drrpaa, iscer paa den Deel der ligger mellem Seieroe og Odsherred. Bugten giver imidlertid et smukt Prospekt saavel fra de hoiere Egne oft for Lyngen, som iscer fra Hove Bakke. M en man maa sce den ved S o - lens Opgang eller ei lcenge derefter i det mindste et P ar Timer for Middag.
bund, maa undtages; thi allevegne, paa disse fidste ncer, sindes i Torvemoserne Levninger deraf, fornemmelig Eg og Hessel samt Hesselrodder. Bog og Elle, som man i Vandbygning tilskriver saa stör Vedvarenhed, vides aldrig at vcere fandet i Moserne, hverken her i Herredet eller derudcnfore i Sjceüand. Dirk- og Naalrtrceer veed jeg ei Heller her i Herredet ar vcere fanden; alt hvad der er fanden, er Eeg og Hessel. For omtr. 100 Aar siden vare Skovene endnu, vel meget forhugne, men dog af stör Strcek- ning og beklcedte ester Sagnet hele Herredets ostlige Skraa- ning, samt en stör Deel af de vestlige hoie Egne ved Klint, Lambsaas og Ebbelokkc. Ligesaa var i endnu celdre Tiderhele den ostlige og selv en Deel af den vestligeSkraaning af Hovebakke og Strcckningen derfra fort S . i over Voer- hov beklcedt med Skov, hvoraf endnu Kulaas Skov der- ved ere Levninger. M a n saae for 50 Aar stden endnu paa den odelagte Skovbund ny Skov opstyde, der kan behovede Fred for at vore op, og endnu for Erempel paa Grevinge Halvoe, iscer ned mod Siddingefjorden, og
paa begge Lider deraf mange Smaapurrer, der kun krcevede Fred for paa ny at beklcede denne smukke Liig.
I Aarene 1766 — 70 bcregnedeö Skovarealet i Drarholms Amt, der var noget storre end Odsherred, eg l'vis Skovstyld var ansat til 9 — 2 — 1 — 1, til 2618
der nu ikke mere findes. Eiden den Tid Hans Maj.
Köngen fik Odsherreds Gods er Skovarealet stcdse ud- videt, nye Skove og Plantager anlagte, der alle paa den ostlige Eide af Herredets Bakkeryg triveö godt, men paa vestre Eide ikke have saa god Fremgang, hvilket er rn Folge ikke allen« af det manglende Lee, men og af den flettere Jordbund, og maasiee og den mindre Fred, der- paa kan holdes.
Skovene i Odsherred ere:
1) Kongsore Skov, yderst ud mod Kongsore Ncbbc i Egeberg Sogn. 2 ) Ulkrrupö Holme ibid. 3) Anna- berg Skov, Hoiby Sogn. 4 ) Lokken, Grevinge Sogn.
ü) Holtemose, s. S . 6) Overdrevet mellem Manhhoi og Slrandhusene, der tillige indbefatter Skaverups Skov.
7 ) Atterups Krat, Grevinge S o g n , forhen Skov. 8) Overdrev. 10) Nogen Hesselstov paa NorvigS og Nakkc Marker, men ubetydelig og ei under Fred. 11) Gronne- hauge ved Nyekjobing, c. 80 Tdr. Land. 1 2) Asiehau- gen, oft for Nyekjobing og strar derved, er saa ubetyde
lig, at den ikke engang svarer til str Navn, den er for det nieste forvandlet til Ploieland og Grcesflet. 13) Kulaas Skov paa ostre Afdaling af Vcerhov, tilhorrr Adlersborg; ligesom 14) Fruerlund ved Adlersborg Slot.
S1
15) VoerhovS Skov paa den sydlige Side af V«rhov.
Skovbestanden er her som overalt: Eeg, Bog, Hessel og Elle. Plantagerne bcstaae af Eeg, Bog, Naaletreeer, Poppel og Piil. De Kongclige Skove fredcs, og nn Plantning og Desaaening sinder strdse Sted. Det totale Areal 244 6 Tdr. Land. O m samtlige disse Skove ncer- mere Beretning hver paa sit Sted.
Til Samfcerselenß Befordring er der i de senere Ti- drr her i Herredet som overalt gjort nreget ved gode Veies Anlceg, der nu gjennemsticere Herredet i alle Ret- ninger. For at bedomme hvad der i den Henseende er udrettet, maa man kiende Veiene for en 50 Aar siden.
D i ville opregne de vigtigste Veie:
1. Landeveien fra Nyekiobing udaf Herredet. Den gaacr igjennem Staarup, forbi Nyekro, giennem S v in - ningc, Honsinge, Hove, forbi Veilerne, Foreveile til Vindekilde, i alt 3 M iil. I Vindekilde deler Veien slg til Best og Ost; den vestlige forbi Adlersborg og videre til Kallundborg, den ostlige dreier strax af i Vindekilde B y og gaaer forbi Drarmolle videre til Holbek og de ovrige Sjcellandste Kjobstoeder. Paa denn« Bei passerer man 2 Gange over OdsherredS Hoiegn eller den egentligc Aas. Den begynder alt paa Nyekiobings M ark at hoeve sig, gaaer ost forbi Trollebjerget, naaer sin storste Hoide paa Veien strar S . for Staarup, over en temmelig jcevn Hoistette, der mod V. giver en behagelig Udsigt over Ellinge, den vidtloftige Ellinge Lyngs nu med de derpaa opferte Hufe og anlagte Plantager nogrt afvexlende sorte Flade ud over den siionne Seieroe Bugt til den temme
lig hoie Seieroe med stn hvidc Kirke, der flutter B a g gründen. Fra Svmninge og noget for, omtrent ud for
Asminderup Kirke afdalrr Veien stedse mere, indtil den mellem Honsinge og Hove trcedrr ned paa den lave san
dige Slekte, der udgior et Stykke af Ellinge Lyng; hvor- ester den gaaer op ad H M . omtrent, gjennem Hove Strade over Hove Bakke, hvorfra der er en ualmindelig viid og herlig Udsigt saavel Nord som S y d . — Nord ud ligger den vidtlostige Flade, der udgior hele Ellinge Lyng og den hele vestlige opgaaende Aa« ved Hoiby Kirke og Ellingegaard, hele den vide Seieroe Dugt ved Hen og Kirken i det vestre Fjerne, og N . V . den 2 M ile lange Oddens Tunge med Oddens Kirke, der begroendsrr Synskredsen. S y d seer man ud over Lammefjorden og en stör Deel af Skippings, Tudse og Mjcerlose Herreds Kirkcr, hvoriblandt Kundby Kirke scerdrles udmcerker sig, Herregaarde, Skove og Banker. Det var onsteligt, at
aande Kjcerlighed til Foedrelandets mange fkjonne Egne.
som nu tun Faae kjende. De udenlandsie Egne, som kun Faae kjende, intcressere derimod kun lidet, og det künde Foruden kenne Landevei, som er den egentlige ud af Herredet, gives der en anden, der folger kenne fra Nyekiobing til Staarup, gaaer da fra vestlig giennem
«n med smaae Hove 2: Bakker opfyldt Egn over Hoiby, Ellinge, Ellinge Lyng og soran Hove Stroede sorener sig folger ud af Herredet. Den har intet mcerkvcerdigt uden Hoiby Kirke, der er bekiendt af det der« begangne Mord af Herr EbbeS Dottre. M en alt hvad der i Kirken for- hen i de hensvundne Tiber mindedc derom, findeö nu ikke
33
mrre. — Vejen er ikke saa god som den sorstncevnte, men tung fandet og gruset med mange smaa Stern xaa den vidtloftige og kjedelige Ellinge Lyng.
Fra Nyckiobing gaar der Vej til Rorvigö Toldstcd, 1 M . N . O. for Byen, der rillige er Vejen til Fcergestr- drt, hvorfra overscettes til Lynceö- og Kulhuset: ogsaa vi- dere, om forlanges. Vejen gaaer over en lav sandig og tildrels lyngbegrort Slettc. Hervcd intet mcrrkveerdigt,
«den maafte Rorvigö smukke Kirke ^ M . til venstre for Vejen, der er blcven beromt deelS af Marst S t ig s for- meentlige natlige Degravelse deri, deels af Prof. Steffen- sens Eventyr om en natlig Vielse og et derefter paa B r ü den udovet Mord. Vesr og Nord for Kirken fees end- nu vidtloftige Strcekninger af Flyvesand, der dog er bragt i roelig Forfatning ind imod dct dyrkelige Land.
Fra Kjcbstccden gaaer en Vei Lest i til Odden og videre ud til Sjcellands Ref, over Nyerup, Tengslemark, Sonnerup, Ebbelykke, Overby, Pderby til Gniben n 4 M . Den xassercr over mange Banker, forbi mange af Hedrnolds Mindcömoerker, Lumbs-Aas, Ebbelykkr-Bjerg, hvorfra den nedstiger til den lavc sandige Strcekning der forbinder Oddenö Land med Lumbö-Aas og Ebbelykke- Bjerg, og der sandsynlig for 1000 Aar sidcn har vceret Havbund. Egnen er noget vild og eensom, men ikke Strandbreddrrne. Paa Oddenö Kirkegaard Mindet om vore kjekke Medbrodre, der faldr i Kämpen xaa Orlog- stibet Prindö Kristian.
Fra Kjobsia'den gaaer fremdeleö en Vei i S . forbi Gronnehauge s : den ved Nyekjobing liggende Skov, forbi Annaberg, Hundsirup, Kildehusene lSct. Karcuö Kilde').
Strandhusene, Mantzhvi, Ledstrup (L«strup)forbi Egeberg Vejrmolle, gjennem Egebrrg Dye, Braade til Kongsore Fcergested, hvorfra Reisende uden Hefte og Vogn kunne overscettes til Kisserup paa Tudsenees m 2 Mile. B r- hagelig Vej, längs Strandkanten pan den ene og nccsten unfbrudte Skove ns Lov ogsaa af Nnnletrceer pan den an
den Side. Fra Nyekjobing til Strandhusene er den mcd fnne llndtagelser en lnv sandig Slette. Derfra stiger den og naaer sin storste Hojde S . S . O. for Egeberg Kirke hvorefter den affalder langtsom mod Jsefjorden med en lav og sandig Strnndbred. Ved Mantzhvi N . og N.
O. i, naar man tager derfra og til Nyekjobing, har man et saare sijont Panorama for ftg. Fra Egeberg Kirke- bakke haves en udmserket viid og sijon Udsigt. M a n seer foruden langt ud af Jsefjordenö Munding og de drri v«- rende Sejlere, ogsaa i N . O., og S . Jcegerspriis, Frederiksborg, Roskilde, Holbeck, og N . Nyekiobing.
Disse ere de vigtigste Deje; at der iovrigt gaaer Vej fra Bye til D y og fra Kirkesogn til Kirkesogn er ufornodent at bemcerke, da dette folger af ftg selv. Saa- ledes gaar der fra Dejlekroe ved Faareveile en Vei over Asnoes, Grevinge, V iig og Egeberg, der vel ikke alleveg- ne er god, men vil med Tiden blive det, naar de vigtigere Veje ferst «re istandsatte, og der arbejdes drrpaa uafbrudt med megen Omhue og Flid.
A f Chausseer eller egentlige Steenveje er der i Her
redet ikkun et kort Stykke omt. 360 0 Fod over Faare- vejle Veste. Den er af megen Digrighed for Samfoerse- len ud af og ind i Herredet, da der ingen anden Vei dertil gives end denne. Det var for denne blev anlagt, iseer ved Hejvandc et farligt Sted.
35
S o m beliggende i dm koldcre Deel af den nordligere temporerede Zone kan Veirliget ikke vcere her soin i der mcl, de milde as al S la g S VcNugt duftende Vinde, de stierneklare Ncetter, hvor Maane og Stierner I»)s< i en langt renerc og blidere GlankS, maa man her ikke reute.
mindfler vcl Kulden, men frembringer og den vcdvarende tykke og taagede Luft, dissigt og rindigt Deir, der i For- og Efteraar ofte ledsages af heftige Storme. Den sced- vanlige Kulde, der sjcrldcnt begynder, i det mindste ikke af nogen Varighed, for sidst i December, siaaer i Al- mindelighed mcllem — 3 og 1 0 "; sjceldent— 1 5 — 1 8 "
og endnu sjeldnere det af Bugge angivne Marim um — 24o og hvis dette sieer, saa rarer det tun kort 1 2 — 24 Timer og den hojeste Kuldegrad henimod Morgenstun
den tun 3 — 4 Timer, og saa hojt naaer den ikkun, naar en sijcerrnde N . O. Storni ledsagcr den. I 52 Aar rar efter Hr. Prof. Scheu den laveste Varmegrad — 1 8 "
og den indtraf i Januar 1789. Ligesaa i Aaret 1814 i Febr. — Januar og Februar ere i Regelen de koldeste M aa- neder og nojere mellem 2 0 Januar og 20de Febr. Men ikke sjceldent vedvarer Kulden langt ud over den Tid, bli- rer endog ogsaa bitter og streng i Marts, ja endog ind i April og siadscester derred det gl. Ordsprog, at som Dagen lcenges, saa Vinteren sircenges. — Varmen er i Sommermaanederne Junii, Ju lii og den forste Halvpart af August -s- 15— 2 4 " ; hojeste observeret Thermometer
stand i 52 Aar m -j- 2 6 " og i Aaret 1826 — -j- 3 2", 1831 -j- 2 8 " Alt Itesum. — Julii er i Regclen den
noje slurter sig. - - Lärmen bcgyndcr sjeldent fsr omtrenc 15 — 19 M a l og ophorcr hcn i Midten af September.
Barometcrhojden varierer mellem 26 og 29 Tom. Den hojeste bckjendte 29 T. 1 Lin., den lavesie 26 T. 6 Lin.
Dog var den saavidt jeg obscrverebe 2 6 Tom. 3 Lin. den i 4 Januar 1827. Middelstanden ved Havfladen — 28 Toin. 1 Lin. Barometerets dagligc Laklcn ubetydelig,
salde indtil Kl. 5 Eficrm., men siiger alter strar cfter Kl. 6 og vedbliver ar stigc til Kl. 11 Asten, hvoreftcr det falder indtil Kl. 5 Morgen. Forfljellen mellem o g .51 in. ^ ,''sj til ^ L. Med osilige og nordlige Binde siiger det gjerne, mcd vesilige og wdlige falder det. I Mart?
denvejer ycevrr det sig, mod vceldige Storme scenker det sig hastigt og betydeligt, dog sicerkcrc og dybere paa Ha
vel end paa Landjorden.
A f Linde blcrser Vestenvindcn mrd nogle Afvigelsn til S . og N . hyppigsi. S . V. er ofte lcrngc vedholdcndc iscer om Efteraarct, regnende og siormcnde. Det er den egentlige Regn og Bnge-Dind, der ikke blcrser lcenge om Sommeren uden at give Regn, og om Lintcren at give Toe. Den iscer, jo nierc den drejer S . om, givcr gjerne Regn, ucesten hvcr Gang den blcrser i 2 4 Timer. Den er om Sommeren varin oa sunimer, altid fuatia og on, Lin-
3 /
reren ester lcenge vebholdende ostligr og uordostlige Binde let begribelige Aarsager bitterlig kold og stjcncnde, nrrn giver ester 2 4 — 48 Timers Forlob gjerne Snee og Toc;
men afloses den umiddelbar as N . O. Binde, da stiger Kulden endnu >nere. S . O. giver tykt stormendc og b»)-
sages mcd Regn og Storni, naar dct er brudt los, hvor- efter Binden i Almindelighcd gaaer til Besten. A . B in den giver klar og recn Luft, er om Soinmeren, som of-
hageligste V e jr. ligesom den cg er stadig, er sjcelden i Ju li og August, hyppigst i Marts, April og M a i. N . O. er starp og kolv, om Soinmeren giver den stjont Vejr, men er tiÜige noget kold, om Linteren tyk og si»)ct Luft Storni og Snefog. Den er i Foraarsmaanederne Asten
ligesom S . V . Binden de heftigste Storme. De nord- ligr og ostlige Linde ansceS for de usundeste, stjondt de i Gründen ikke ere der, men da man er vant til at lev« ^ rn tyk, fugtig og tildcels ,liild Luft, saa er dct en na-
O.vindekjonnets uklimatiste Klccdedragt aabne samnie en let Gjcnvei. Forkjolelsesseder, Halssyge cg Lungebcteen- delser ere da meget almindelige cg ftlv med al Forsigtig-
heb har man ondlvcd at undgaae Virkningen deraf. Dc vrstlige Binde have i dcl hcle taget Overvsegten over de ostlige, men det Modsatte finder Sted om Vinteren og Foraaret. Hine afvige mest mod N . om Sommeren og
og Almuen stger derom, at Binden gaaer med Solen.
A f 100 Vindretninger blseser der, efter Prof. Schon, 9 Gange fra N . og N . O.; 12 Gange fra Ast, 10 Gan
ge fra S . O. 12 Gange fra S . , 17 Gange fra S . V., 19 Gange fra B . ; og 12 Gange fra N . V . Stormene Iwppigst i Vintermaancderne, October— MartS hvortil gjer- ne kan loeggrs April og M a i.
Lynild er hyppigft i Ju li og August, samt den forste Halvdeel af September, sjccldnere i de vorige Maanedcr, men dog undertidcn, rndnu sjseldnere om Vinteren, dog havde vi stcerk Lynild og ftrceng Torden efter en mild Dag forst i November d. A. 1831. Lynilden kan ofte oocre saa svag og saa langt borte at ikke Nogen uden den om Eftermiddagen sildigt, ogsaa efter Midnat indtil Kl.
4 n ö Morgen. Meget sjceldent om Formiddagrn. Naar Uvejrrt noermer sig Jösepunktet, stiger gjerne Barometret, men falder igjen naar der drager dort. Hojden plejer da at vcere 26 Tom. 11— 12 Lin. Thrrmometret -s- 12"
— 1 4 " tt. i sri Luft. I Dcerelserne kan ingrn stkker Jagttagelse heri som i nogen Henscende finde Sted. Blandt 163 Uvejr fandr Hr. Prof. Schon, vare 114 indlrusnc mellem Kl. 12 Middag eg Kl. 12 Midnat og tun 39 mellen» Midnat og Middag: i 10 Aar har jcg tun ob-
N »
servert 2 Tordenvejr om Formiddagen og det var den cne Gang Kl. mellem 6 og 7 om Morgenen, den anden kort for Kl. 12. Ester et Middelral kan man antage 9 Gange Lynild om Aaret i et Tidsrum af 65 Aar.
Dog har efter Hr. P r. Schou det storste aarlige Antal i samme Tid steget til 26, og det mindste, men uvist, til 0- Nordlys har i de senere Aar indtil 1831 vceret vceret vestlig nied Drivstyer have de vceret savnede. Him - len har da oste (1829) vceret saa klar mellem Drivsk»-
«rnes Aabninger, at nian siulde troe at det var Fnld- den hele Vinter og vceret krands- ogstraale- formigen oplyst deras, mest indril Midnat. Jmidlertid er det bcmcerket, at de siden 1788 stedse have aftaget, dog med Vaklinger der efter Hr. Prof. Schou henryde paa en Periode af 9 r» 10 Aar. Siden 1821, da jeg forst efter et langt Mellemrum observerede dem i Novem
ber og December, have de aarligen tiltaget, dog saae jeg dem aldrig saa hcrstige og i saa stcerk en Glands, soin i Vinteren thi da luede de med alle RegnbuenS Farver op forbi Zssepunktet; en svag hvcesende Knittren Hortes oste og Magnetnaalen var meget urolig. I selve December d. A. 1831 har jeg seet dem kjendelig i Af- tenskumringen i N. D , men udrn at bemcerke nogen Urolighed ved Magnetnaalen.
Skyrpomper, Vandhoser ere sjceldnc, dog vise de sig paa Udkanterne i Herredet. Sjeeldrnt drage de ind i landet og hvis saa er, ikkun ovcr smalle Landtunger eller längs med Slrandbredden. De indtreffe niest i M a i
Juni og Juli, drage hyppigst over den nordlige Deel af Odsherred, over Tangcrne ved Oddcn og Norvig. De flotte sig undertidcn sra Beltet over i Lammefjorden.
Den 10 Juli 1816 kom en saadan sra Nerrloe Bugten over i Lammcfjordcn, drog längs ad Fjordens sydlige Stranddred over Sanddy B y , Kundby Sogn, hvor den tog Taget af en Bondegaards Stuclcengde med sig og omstyrtede den (tonime) Lade. Ved Norvig drage de ej sjeldent fra N . V . til S . O. over i Jsefjorden, og efter at de have optagct en Deel Sa n d af Landjorden og Strand- brcddern«, drifte der, og styrte i Havet. Nogle Gange have de omvceltet de oplagte Baade og taget hele Sand-
Fata morgana fees ikke sjceldent paa vore Kystcr, dog mest over de hoje Egne f. Er. over Sejeroe, over
det har jeg seet det sra Skibe over eller fra Landet hcn over Havet over et fraliggende hoit Land. Lüften var da altid stille, Taagen synkende og over den klar Luft, saa at det underliggende Land med sine Kirker og anserlige Gaarde og Skove afbildede sig tydelig der over.
K un ere Omridsene ikke starre og fiere Billcdcr blande sig mellem hinanden; i Aarcne 1808 og 9, 1821 og 1826 med stille Vrjr varm Luft og synkende Taagestycr har jeg ofle seet det i Beltet over Samsoe og Hindshol- men som paa Jsefjordens Kyster, men stedse over hoit Land.
