Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Riedel, Johann Christoph Ludvig.; af Johann Christoph Ludvig Riedel ; Oversat af M[atth.]
Winther.
Titel | Title: Om Aarsagen, Følgen, Forebyggelsen og
Midlerne til og mod de saa hyppige hemmelige Ungdomssynder : betragtede fra den physiske, moralske, politiske og statslægevidenskabelige Side : til Belæring for Forældre, Opdragere...
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : J. L. Beeken, 1832 Fysiske størrelse | Physical extent: 70 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
H H /
130021513092
. D m
A a r s a g e n , F o l g e n , F o r e b y g g e l s e n og M i d l e r n e
t i l og mod de saa hyppige
hemmelige Ungdomssynder;
betragtede fra den
physiske, moralske, politiske og statslcege- videnskabelige S ide.
T i l Belcering fo r
Forceldre, Opdragere og den opvoxende Ungdom, af
v>-. Johann Christoph Ludvig R iedel,
praktiserende Lcrge i Z itta u rc.
O v e r s a t af
M . W i n t h e r .
K j o b e n h a v n .
P a a H ofbvgbandler I . g. B e e k e n s F o rla g , trv k t i 2 . C. E l m q u l S t S Officin.
18 3 2 .
I n d l e d n i n g .
inderlig, Onske, tit kunne vare ben n « r - varende Verden og Efterslægten nyttig efter mine K r a f t e r , var altid den Ledestjerne jeg fulgte, og den kan dette lille S k r i f t takke for dets Tilværelse, vg jeg na rer den inderlige O v er be vi sn in g, at denne af mig betraadle Dei ene forer ti l det foronskede M a a l , at lede Ungdommen ti l at blive lykkelige Mennesker og derved at blive ti l det, der er den egentlige Bestemmelse for Mennesker.
Denne Afhandling var oprindelige«, bestemt t i l et B i d r a g for et. folkelig T i d s s k r i f t , og ikke t i l et saregent S k r i f t ; men da declS dep- O m f a n g , decls de deri fremsatte G r un ds at ni ng er afvege for meget fra de sadvanlige populare Fo l kc f f r i f t e r - Tendents. og det altsaa vilde afvige fra min Henstgt, og da overhovedet min Anskuelse over denne Gj e n . stand ofte afviger fra andreS, saa besluttede jeg mig t i l at give det Publ ici t et ad denne simple Ver.
D e r gives vistnok ingen vardigere Gjenstand paa J o r d e n , end Betr ag tn ing en af Mennesket;
r
m , n ville vi loere at fjende det, og stal denne K u n d skab lede t i l dets phpsiffe og moralske Bedste, saa maa vi voere årlige mod os selv og ikke skjul, for oS d e t , som har Hentydning paa vores Bestem«
melse, og derfor give enhver Ti n g sit rette N a v n ; thi uden det bedrage vi os selv; M a a l e t . hvortil v i stroebe, naae vi i kke, og vore Bestræbelser at skride frem i Erkjendelsen bliver u nytti g T a n t .
Fo ra t lette os Kundskaben t i l Mennesket i anatomisk Henseende, inddeler vi det i Hovedet, B r y st et , Underlivet, Ar me eg Been, og undsee os ikke veD at loere B a r n e t at kjende sit Legeme, men
»gsaa dekS F o r r e t n i n g e r ; var det ikke latterligt og h»ist inkonsekvent-, at ville fsrst toere Mennesket i
»n viS Al der at kjende hans SloegtSorganer og at fortie dereS Forretninger, i ndtil han af Uvidenhed karrer at kjende dem af Erfari ngen t i l sin egen Skade? Da ar e n hliver ikke klog af For nuften, men af Skaden, sagde allerede D c m o k r i l . Denne
» Metbode, at blive klog af Skade, dadleS nutildags af enhver F o r n u f t i g ; men med Hensyn t i l de skræk
kelige Folger. som Uvidenheden om , n utilladelig, en u n at u rl i g og en umaadelig SloegtSdrift foraar.
sager, maa det vel voere tilladt at gjsre en Und«
tagelse.
O p d r a g e l s e n kan omdanne kigesaavel M e n . nesketS phpsiske som moralske Anloeg. D e r a f kom.
mer den- vigtige Indflydelse i Legemet- O r g a . g a n i s a t i o n og T e m p e r a m e n t og i de for-
2
stj.'lliqt G>mrtsass.'kter. Enbver god R e g e r i n g r.-ner derfor sin Opmoerksomhed herpaa. D en gjoc det samme paa den unge H j e r n , , som Gartneren paa Trcret. Dette indsaae S pa rt an er ne og mange andre af de gamle Folkeslag retgodt, derfor, op
droge de dkkeS Ungdom i offentlige Skoler, D e visest, »g erfarneste S t a l S t j e n e t , vare deres Lce, rere. D e indprocnlede dereS Ungdom den G r u n d - scrlning, der gjord, dem t i l del de bleve: et k r i g e r i s k , u o v e r v i n d e l i g t F o l k .
M a n antager let sin V e n - , sin Elskede- S « - der og Tilbojeligheder.
D , n b e s t a n d i g e O m g a n g , K j « r l i g . hed ti l dem, g j s r , al dereS Laster og D y d e r gaae over paa os. D e t er derfor ikke ligegyldigt, hvilket Selskab man v oe I g e r, eller hvilke K a m m e r a t e r Opdragerne give deres Lcerlinge. D e n makedoniske Konge P h i l i p p gjorde stn E s n , ved Omgangen af krigeriske G e n i e r , t i l en Hel t og Erobrer af Asien. E n forloengst d sd , stor nordisk § Konge gjorde det samme.
J o mindre Fornodenheder Mennesket h a r , fo vildere og raaere dets Tilstand er. desto mindre be
hagelige og ubehagelige Fol elser, Tal er og Liden
skaber hav, de. Huronerne -g andre vilde Folke, flag i det nordlige og sydlige A m e r ik a , der leire dem hordeviis om S oe rne og leve af Fiskeri og Z a g t , forl ang, i nt et sorudrn den simplest, Ncr ring
3
ck
eg S o v n . Gu l d et , Mo d en , kostbar, V i n e urolige dem ikke; hvorimod den dannede Europoeer ofte ikke kan sove hele Nsetter, naar han ikke kan gjore den nye Mode med og ikke kan saae den nye Opera at s«e forstegang.
Og nu Levemanden, de udvortes Lykkesom, stoendigheder, hvilken Indflydelse have de ikke paa Menneskets forfkjellige Li lbojel igheder? — Hvor«
mangt et herligt Genie forbliver ikke ubekjendt, fordi det var fatt ig?
Mennesket har intet andet Begreb end det som tilflikkeS det gjennem Sj crlen fra de udvortes Gjenstande. S e l v alle abstrakte I d e er komme efter Analysen eller Ssnderloemmelsen derfra. D a n u den Fattig« kun seer meget faa T i n g , hvor kan han da have mange Begreber? Dette synes saa temmelig udenfor al T v i v l .
J e a n P a u l siger i sin Levana iblandt andet:
„ I Barneverdenen staaer dele Efterverdenen f or vs, i hvilken v i , ligesom Moses i det hellige Land, kun see ind, men ikke komme; og tillige for
nyer sig i os den foryngede Forvrrden. bag hvilken v i maatte troede f r e m , thi den mest kultiverede Hovedstads B a r n er dog en fsdt Otaheiter.! —
__ Gaves der en fuldendt og almoegtig O p dragelseskunst, og nogen Enighed af Opdragerne mod dem selv og deres Lcerlinge: saa stode — da enhver Barneverden paa ny begynder Derdenshisto- rien — den narmeste o- ved denne den fjernere
4
F r e m t i d , i kvikken vi nu see saa lidet »g begribe saa lidet, langt skjonnere for os. —
— I Opdragelsen saae vi paa en reen, kold J o r d b u n d enten G i f t eller H o n n i n g ; og ligesom Guderne stege ned t i l de sorste Mennesker, saa stige v i , physist og aandi g, ned t i l de S m a a og opdrage dem ti l at blive S m a a eller S t o r e . —
— E l B a r n vcere Eder helligere, end den O m givelse, der bestaaer af Sager og V o x n e . "
Og Fermey siger ( Al lg. Betrachtungen uber die N a t u r und Behandl ung der Kinderkrankheiten.
Leipz. i 8 n ) :
, , Fodselen- forste Djebl ik er kun det forste T r i n t i l Menneskeligheden. D e t nyfodte B a r n bringer kun An lag ge t dertil med og m a a , i n d t i l det bliver Menneske, endnu zjennemgaae en Rakke af Fo rvandl i nger , der ere ikke mindre vigtige og betydende, end dem, det har undergaaet i M oder- livet. —
— D e n nye Medborger horer i Begyndelsen t i l Dyreklassen, og udvikler fsrst lidt efter l i dt sin Menneskelighed. K u n med den sorste Bevidsthed as sit eget Se l v og af Pderverdenen begynder M e n neskehedens Pe ri od e. "
Of te tandes Forplantelsesdriftens Fl amme allerede i den tidlige B a r n do m . Ligesaa soger man forgjeve- at slukke den hos hine fornedrende B a sener, der ere salte t i l at bevogte S e r a i l l e t ; A v ling-form uen er v rl borte, m e n 'N a tu re n er a ltid
beredt t i l at vise sig vi rksom, ogsaa da uaar man forstyrrer denS velgjsrende Hensigter, og denne E r f a r i n g fortjener mere Opmærksomhed fra For«
eeldret »g Opdrageres S i d e , ved Opdragelsen af den kvindelige Ungdom, for ikke at lukke en Ulv ind i Faarestien t i l disse ulykkelige Voksener.
SelvbesmitlelsenS Last udbreder sig daglig paa en saa frygtelig M a a d e , ar jeg anseer det for rN P l i g t , al overtyde Familirfoedrr og Opdragere ved Ep Mpler r9 derved at rctfoerdigqjsre mine oven.
f or fremsatte Anskuelser over Ungdommens O p dragelse, hvor nodvendigt det e r , at man vaager over V å r n e t « uskyldigste Handl inger og at man ikke viger fra den T a n k e , . a t skrcemme B a r n e t s Folelse af S k a m , naar man gj or det bekjendt med hele Omfangen af den Ulykke, der flyder af denne ulykkelige M i t b r u g V -ne.
D e n meget larde og erfarne Lcege I . L.
DouSsin - D o b r e u i l i P a r i s iagttog i sin Noervce«
relse en D r e n g paa 6 — 7 A a r , der leed af alle SelvbesmittelsenS Folger og omsider dsde deraf, og flere lignende T i l f a l d e meddeler os S a m u el Wogel, Eampe og K a m p f ; Zi mmermann fortoeller tre Exempler om P i g e r , hvoraf allerede den ene begyndte Selvbesmittelse i det femte A a r , og de to andre i det sjette. Ogsaa jeg iagttog allerede hoS B s r n paa halvandet t i l to A a r (?) Kjend«- g je rn ing er , der kun ellers lade sig see hos den
»oxne Y n g l i n g , oz som mere syntes at more den
7
uvidende M o d er , end at indgyde hende B e k y m r i n g , og hvorti l meget let enten en O r m eller andre Foranledninger kan have vceret Aarsag. J a man vi l have iagttaget, at boS B s r n i denne Al der er ved Gnidningen en Fugtighed gaaen ud af den
erigerte uiVr/e.
ZEldre og nyere Tiders Iagtt agel ser af den allfertidlige K j o n s d r i f t s Udvikling, saavel hos Me n « nesier som hos D v r , ere saa mange, at jeg her ikke kan meddele dem, derfor anfsr te jeg kun saa«
mange, som jeg fandt passende t i l m it Ojemed, at belcrre uvidende Tvi vl ere eg at overtyde dem om min gode Hensigt.
Di scus tt sortceller i rie I ' , folgende mcerkvoerdige Epempel : boS et Pigebarn paa tredive Maaneder lod sig allerede
tilsyne og vedbleve regelmoessigen. D a hun var otte A a r ver hun sire Fod og fire t i l fem Tommer hoi og havde et overordentlig udviklet Br y s t rc. D en 7de M a i i 8 z o blev mig meddeelt et Hefte af det Nat ur far s!,nde Selskab i GorlitzS A kt er , hvori blandt flere interessante Meddelelser ogsaa folgende hidrorende Iagttagelse er f o r t a l t , som jeg herved meddeler i et Udlog t i l almindelig Belccrelse.
I Aaret 1825 blev den praktiske Loege og Fsdselshjelper, H r . H u s g e n , kaldet t i l G a r t n e r Johan Georg Krauses K o n e , for at Ihjelpe hend*
» en FotzsrlSn-d. H u n s-dte det femte B a r n , af
-
8
hvilke dog kun to Pigebarn og en D r en g vare i Live.
D et andet Pigebarn paa otte A a r og s . x M a a -
»eder var storre og stoerkere end hendes Soster paa t i A a r , og Mederen fortalte H r . H u sg e n, at den pngre »g stoerkere D a t t e r havde havt sil Maaned.
lige fra den fsrste Maaned efter sin Fodsel, re- AelmoeSsig hver s^de D a g , i nd ti l Aarer 1 ^ 2 4 , da det forsvandt ved en Forkjslelse under Menstr ua- t i o n c n , uden at hun dog blev syg deraf. H u n havde aldrig voeret syg uden af de soedvanlige B o r - nesygdomme.
Hendes Legeme var fire Fod og fem Tommer , Huden bleg, de blode Dele cowpacte og Undersr- gelsen vifte et aldeles uddannet j omfruel igt Legeme;
med Hensyn ti l hendes Aandskroesler, da var hun stupid og stod langt tilbage.
L o b f t , i n skal ogsaa have kjendt en Pige, der regelmcrssig menstruerte hver fjerde Uge fra hendes andet A a r af, uden den mindste Forstyr
relse af Sundheden, og med en moerkelig Udvik
ling af AandSkraftrrne
Saarloegen H r . P o h k , Medlem af det na
turforskende Selskab i Golitz. l i l f o j e r endnu efter, solgende interessante Iagtt agel se:
For omtrent ti A a r siden levede der her i B y e n en P i g e , som regelmæssig menstruerte fra hendes forste A a r a f , og allerede i sit sjette A a r var udrustet med alle Kjrndetegn paa et mandbart
9
Fr uenti mmer . Skreden langt frem i denne Al der i Vcxten, vare hendes Handlinger natur lj gvi is barn
agtige. og det er retmeget at beklage, hun ikke , r bleven iagttaget noget nojere. - I det syvende A a r fandt Foroeldrene, uvidende Bonderfol k, hende en M or ge n d o d i Sengen. E n stoerk Forblsd«
Ning havde t i l i n t r t g j o r t det tidligmodne Legeme.
P e c h l i n anser,r to Tilfoelde, hvor eu Pige i det ferste og en anden i det tredie A a r allerede mcnstruerte. og H i l d a n u s omtaler , t Pigebarn, der fik hendes Regler i det niende A a r . og senere fik flere B e r n . Zeg maa dog her korteligen be.
moerke, at Mangelen af de kvindelige Regler i n genlunde er et Beskyttelsesmiddel mod Frugtsom«
roelighed J a h n fortoeller i Med. Conversbl. N r . 7 jeg iagttog en sund, stoerk, undertiden af Plethora lidende Kone, der aldrig havde menstrueret, og dog alligevel fodt flere sunde D o r n . Forfatteren jagt- tog ogsaa et lignende Tilfoelde. Noget ganske l i g
nende meddeler O r . K r ug er i Hufelands J o u r n . i L Z O. 5te S . Denne Kone havde , n periodisk Noeseblod, istedet for det maancdlige cg blev f r u g t sommelig i det tre og tredivte A a r og noesten med en aldeles tilsluttet gjennem H y m e n ; et Bevi is paa, hvor usikkre disse to T i n g ere for Frugtsommeligbed. Engelloenderen J o h n G o r . d o n S m i t h fortoeller om en D r e n g paa halv- Iredie A a r , hos hvem Sloegtsdelene allerede vare udviklede som hos et ungt Menneske paa atten A ar.
/
1 0
E n Loege i S t . EalaiS, ved N a v n Gerberon, har seer tt B a r n paa sex Uger med Bakkenbarter paa Kinden og paa Overlorden ; og skjoeggede D o r n have forskjellige andre Iagtt ager e seet.
I Aaret i / Z 5 i A p r i l Maaned, viste en I n d - v aanr r fra Sognet Senz i N o r m a n d i e t , et stort stjoegget B a r n paa sex Aar og tre Maaneder for Kongen i Versailles, og svin allerede var fem Fod og tv Tommer lang, og saae ud som et Menneske paa tredive A a r , for det bavde et stort Skjoeg, omendfkjondt det i Forstand og Uvidenhed l ig
nede andre B o r n paa samme Alder. I en Ti d af sex Maaneder er det voxet e« Lomme endnu.
E l lignende Tilfcelde iagttog Forfatteren paa en otte
— ni AarS D r en g , der var meget korpulent af sin Alder, havde en saa stor Skjoeg, at han lignede et Menneske paa tredive A a r og maatte lade sig bar
bere togange ugentligen.
M a n kjender mange Tilfcelde, at SloegtSkunk«
tionerne og de sygelige Tegn paa Mandbarheden have indfundet dem strax efter Fodselen, isocr hoS kvindelige I n d i v i d e r , og det er flere Gange bemoer«
ket, at Menstruationen har ladet sig tilsyne paa FodselSdagen og senere regelmoessigen vedbleven.
M e d disse saa tidlig udviklede Genitalier og uden dem, indfinder sig ofte en meget hurtig V e x t , og B o r e l l u s forkalker, at et atten MaanederS B a r n allerede havde et voxen Menneske- Storrelse. I k k e sjeldrnt udvikler Haarspstemrt si- f s r r n d den «l-
I I
mindelige T id . See Me d. Conversatbl. af D r . H o h n b a u m og J a h n , N r . 6 f. 1830.
Lignende Exempler have vi paa Trenderne.
P l i n i u s La/,. X ^ . ) omtaler M a r c i C u r i i , der blev fodt med sine Teender, og derfor blev kaldet D e n t a l u s. Ogsaa ncrvner han sam
mesteds en ved N a v n C u. P a p y s u m , og , n ved N a v n V a l e r i a n , hos hvem han har sect det samme, og hvem , r del ikke bekjendt. at Ludvig den X l ^ af Frankerige blev fodt med to Teender og med dem fkambeed flere Amme rs Br yst vo rt er . D e r f o r skriver H u g o G r o t i u S der just dengang var i P a r i s , om denne bidende P r i n d S , at at de ncermeste Fyrster maatte vogte dem for ham, som for et glubende D y r . Lignende Exempler af denne og lignende A r t bar Historien opbevaret os i Mcrngde.
I Aaret 1723, i November Maaned, blev det Meldt fra P a r i s , at en Sukkerbagers D a t t e r paa ni A a r var forloft med en Som, hvis Fader, var en D r en g paa trettsN A a r , og at de begge bleve, efter Pal amentel s Ordre, viede derefter. S a a forunder«
ligt det maa forekomme den i Videnskaberne u i n d viede, saa kjendcr man dog flere lignende Historier, ja selv i Kongernes anden B o g , Cap. i5 og i g , kan man lase om A t h a s , at der i hans ellevte A a r blev ham fodt en S o n , ved N a v n Hiskia.
Athas var Konge i sit tyvende A a r , og beherskede J u d a sexten A a r ; dengang var han- S o n Hiska
scm og lyve Aar .
-
r i t s c h i u r fortceller i sine Historier ( S . ZZZ Hist. X l ) om en Dr en g paa l i A a r , der besvang
rede sin Amme. J o s e p h S c a l i g e r har seel en D r e n g paa elleve A a r, der besvangrede sin S l a g t ning paa ni A a r . Og i R om blev i den romerske Paves Gregori M a g n i T i d , en syvaarig Pige frugtsommelig ved en D r en g , der var to A a r aldre.
Paa mange lignende Exempler mangler det ikke hos de forssjelligr Forfattere, der have omtalt dette.
J c h a n Albrecht af Mandel -loo forkalker i sin osterlandske Rejsebeskrivelse en Historie om en end
nu tidligere Pubertet og Fodsel hos en indiansk P i g e :
, F o r nogle A a r siden, under m i t Ophold i I n d i e n , begav det sig i den store indianske M o gul, Kong C h o r a m S Levetid, at en M a n d , der boede ikke langt fra A g r a , sik en D a t t e r med sin K o n e , der i det andel A a r havde saa store B c y . ster, som en diegivende Kone, og i det tredie Aac sik sine ; men i det sjette A a r fodte hun en S o n , hvorfor Mo gu le n lod saavel M od er som D a t t e r kalde t i l sig og med stor Forundri ng be
holdt dem hos sig."
Efterfolgende Exempel paa Fr ugter af det for budte Troe i EvaS Lysthave, og det i Tpdskland, er for vigtig t i l ikke her at omtales, som en A d varsel for alle ligegyldige For al dr e og Opdragere.
Medicinalraad og P r o f . D r . d'Outrepont i W k r z , burg forkalker ^et saalede-:
/
13
A . M . i P . , ni A a r gammel , blev fodt af sunde F o r a l d r e , mistede i stt fjerde A a r fin M o . der, og faldt strax derpaa i Hånden,e paa en St ed . moder, der ikke altene behandlede hende meget haardt, men ogsaa forsomte bendeS moralste Uddannelse aldele«; men alligevel udviklede B a r n e t stg legem, l i g , udenat afbrydes af nogensomhelst S yg dom.
Jeg vaccinerte hende i hendes lredie A a r. H u n gjennemgik ingen af de sadvanlige Bor nesygdomme;
den f-rste og anden T a n d f f i f t n i n g fik bun t il sad.
vanlig T i d . som hos andre B s r n . M a n bemar, kede megen Livlighed hos hende, megen aandelig Dannelse og Arbejdsomhed, men l ovr igt Uvidenhed, som en Folge af den aldeles forsomt, Opdragelse.
Hende« haardbjertede Stedmoder gav hende ingen egen Se ng, men lod hende sove hoS en P i g , , og dette blev en Kilde t i l hendes legemlige og aande.
lige Fordarvelse. Denne Pige var en hoist for
barnet Sk abni ng, der tog stn Elsker ind l i l sig om Nat t en. B a r n e t sov fler, N a t t e r rolig, mens han var hos Pigen, men senere vaagede det , og blev NU tvungen t i l at sov, ved M i s h a n d l i n g e r ; men da dette ikke altid lod sig gjore, saa anstillede B a r . net sig som om det sov, f or at blive fri for M is ha n d.
Ungerne. Moderens raa Behandling gjorde, at hun ikke torde beklage sig over Pigens Opforsel.
Denne troede nu at kunne vedblive sit skammelige S p i l ubeluret af B a r n e t , og dette blev nu Vidne t i l de Tvendes flamlose legemlige Omgang.
D e n Velbehag, som ditsr to Mennesker yt - trrde forend »g »sker den legemlige Om ga n g, op
vakt, i B a r n e t det Ons te . ogsaa at forskaffe sig , n lignende Nydelse, og det saameget desto mere, som hun senere udlod sig, for.di hendes hele ovrige Liv var aldeles gloedeslsS. H u n vor allerede ved de mangfoldige forud lidte Mi shandl inger bleven en Hykler fl e. Hykleri er Kilden t i l utallige Laster, og blev det ogsaa her hol denne arme Skabni ng.
Fo ra t naae sin Hensi gt, forforte h u n , efter flere forgjcrves Forsag, en tiaorig D r e n g , der var i Loer, hos bendeS Fader. Han var imidlertid ikke mandlig udviklet, hanS K j v n s d r i f t havde hidtil slum
ret ; men den snu Piae gav ham den fornodne Underretning i Kjcrrligbedens pbvsiske Anvendelse, og blev af ham berovet sin M s d o m ; men serst ved det fjerde Samleje der skete med fuldkommen Erektion, kom der Soed tilsyne.
Flere Maaneder breve disse B o r n dereS S p i l , uden nogen stadelig Folqe, en ringe Folelse af Svoekkelse fraregnet; men nu blev Pigen sygelig, tabte sin blomstrende Ansi gt sfarve, brakkede sig daglig, og klagede over stikkende, troekkende S m e r ter i Underlivet. E n tilraads spurgt Lcrge holdt det for at komme af O r m , og gav ormedrivende M i d l e r med en tilsyneladende Lettelse; men T i l
faldene viste dem i gj en , oz Lcegen fik sin Afsted med den Y t tr in g , at det Onde hidrsrte fra Box-
15
»ingen, oq der blev nu ikke videre tocnkt paa B a r nets Sygdom.
T r e Maaneder efter udsiandne kidelser sik P i gen bestige S m e r t e r i Underlivet, bvilket endelig bevoegede Moderen t i l at forlange min Hjelp. Jeg fandt B a r n et i folgende Ti l st and: Underlivet var over Skambenet haardt og smertede noget ved Be»
rorelsen. Disse S m e r t e r tiltoge ved enbver le
gemlig Vevoegelse, Hudtemperaturen var formeret.
Lersten bestig. Pulsen haard og burtiq der flod noget Bl od ud af deels i flydende oq deels i storknet Tilstand bun havde ve,lignende S m e r . l e r , der strakte sig indtil det dybe af Ba-kkenet, og bun skreg boit af S m e r t e r . Disse boldt i mel
lem op, og indfandt dem derpaa igjcn efter tre sire M i nu t e r S Forlob. D e t var let at formode af det Sted hvor S me r te n v a r , oq af det som flod ud af at det bidrorte fra M o d er e n;
jeg synede Del ene, fandt aaben, og fyldt med klumpet B l o d . Det t e blev nu stedt ud ved en kraftig Vee, og strax derpaa viste Hovedet «f et lille B a r n sig, der omsider fvdtes med megen S m e r t e og B l o d ; efter en halv Ti mes Forlob af gik Placenta, hvorpaa Afgangen af Blodet opborte.
B a r n e t , saavelsom Moderkagen, viste tydelige S p o r paa at voere 12 14 Uger gamle. S a a mere frem
med den hele S a g var m i g , saa meget mere t i l . trak den ulykkelige Pige sig min hele Opmcrrk.
somhed. Hendes Bryster havde begyndt at udvikle
r , m og lignede i Sksrr»lse ek D u , « g , va r, spcrndte og smertefuld, ved Verorelse. V o r t r r n , stod, frem, men der flod ingen Fugtighed ud af dem ved Tr yk.
Brysterne havde forst begyndt at udvikle« i de to sidste Maaneder. Livmoderen trak sig vel sammen
»sker Fodselen, men sad dog i ndtil den femte Dag i det st<re Bakken, og i ligesaa lang T i d forblev Underlivet yderst smertefuldt.
§ ) , n indre Undersogelse viste ,n der ikke tillod Gjennemgangen af to Fingre. Moder«
munden stod i det stor, Dsekken, var saa vidt aab.
net, at jeg kunde indbringe Pegefingeren, og havde fler, Nister. Underssgningen smertede meget.
Jscer klagede hun over heftige S me r t e r i Fvr bi n.
delsen mellem Bcrkkenerne; enhver Bevcrgelse af Legemet var forbunden med store S m e r t e r . Fe«
beren vphorte strax efter Fodselen, efter Jndtroe.
delsen af en meget stoerk Sveed. der varede i 48 T i m e r ; en halv Time efter Fsdselen indfandt der sig vgsaa Eft erveer, hvorved der udstedte« nogle Kl umper storknet B l o d . og varede i tolv Timer.
Allerede den forste D ag blev det afgaaede Bl od hvidagtigt, og ophorte ganske den syvende D ag .
D e r viste sig fletingen Melkafsondring.
I tre Uger kunde hun hverken gaae eller staae, vg hun var i lang Ti d sovnloS, yderst svag oz manglede Appetit. JmenS var hendes Tilstand hoist betankelig, hun zrcrd uophorlig og blev b,.
handltt paa den ukjarligste Maade. Moderen,
fom godt indsaae, ar bondes haarde Behandling var ikke uden Folger, synkeS at gjere sig selv Bebrei- delser og behandlede hende derfor i Begyndelsen med nogen Omhyggelighed, men efter nogen T i d s Forl ob bekymrede bnn sig ikke mere om hende.
D e n fskeSlose Fader blev kun med M o j e afholdt f ra at mishandle hende; disse forenede Aarsager gjorde hende meget tungsindig, og hendes legemlige Aroeftcr tabte meget.
E f t e r sire UgerS For lob kunde hun forlade Sengen, men gik omkring som et L i i g , og havde mistet al Livl ighed, Virksomhed og LivetS Glceder.
T o Maaneder ester Fodselen fik hun sin M e n s t r ua tion, der varede nogle Dage under mange S m e r t e r . M e n saalornge den varede, vare alle LivetS andre Funckioner forstyrrede, hun opkastede alle Spi ser og Dr ikker , klagede over en bestandig Kulde over hele Legemet, waatte holde sig j Sengen og kunde ikke sove. H u n fik et blegt, hovent Udseende, blev urolig og utaalmodig i alt hvad hun foretog sig. og Ernoeringen og Voxningen syntes ar staae stille. D a Familieforholdene vedbleve at vcere ugunstige, saa blev hun efter mit Raad bragt ud paa Landet, hvor hun fik en bedre og mindre raa Behandlig, og blev afholdt fra enhver Noermelse af den mandlige S l c r g k ; men det var forbi med hendes Sundhed, hun fik Congestioner t i l Br ystet, en flygtig Sl ikken i Brystet, og dsde fjorten M a a .
I?
2
1
U-der efter Forlosningen, af en Lungesvindsot. I n d t i l tre Maaneder forend hun dsde, havde hun sin Me n st ru at io n hver fjerde Uge, og det under de samme T e g n , som den forst.-gang, men hun stod aldeles stille i sin Vcext. S i n d e t tog en religios Vendi ng, ved Indflydelse af en Gejstlig, der gjorde sig Umage for at bringe hende tilbage paa DydenS L e j . H a n fandt et rigeligt S t o f i hende« Livlig
hed, og hun fandt en rigelig Lr ost i Religionen
»ver de f - r u d lidte Lidelser og Mishandli nger . M . R . i P . , 13 A a r g a m me l , fodr af let
sindige For al dr e, havde kun Omgang med f o r d a r , vede Mennesker; hendes Storrel se og ovrige Le«
gemsbygning passede t i l hendes Alder, hendes Oj ne vare fyr ig e, hun havde sorte H a a r , Huden var som en JtalienerindeS, men hendes moralske D a n . nelse va r sorssmt. I hendes fjortende A a r w a r - kede man endnu intet S p o r t i l ben indtradende Ma ndb ar hed ; men desuagtet blev hun misbrugt af en ung fransk Officier, og besvangre! ved det sjette S a ml ej e . F r a denne D a g af begyndte en Nakke af uophsrlige Besværligheder, der pleje at ledsage mange Svangerskaber. Vedholdende Trykken for B r y s t e t , daglig B r a k n i n g af Vand< der smagte meget s y r l i g t , tabt A p p e t i t , Tabet af den blom, strende Ansigtsfarve og OjetS I l d , troekkende S m e r . ter »ver Landen, blev a f , n tilkaldt Lage erklaret . for Tegn paa den sig indfrndende Mandbar hr d, og hans M e n i n g syntes »t vare saa meget desto mere
i 8
l y
r i g t i g , da Brysterne begyndt- at blive st ir re og hun klagede over stikkende S m e r t e r i dem. S a n del Lagen som Foraldrene tcenkke langtf ra paa Muli gheden af en Frugtsommelighed. Ti l fa ld e ne sorvarredes af Samlej et. D e n lidenskabelige«
forelskede Officier fandt hos den syge Pige en saa meget desto storre Beredvillighed, f o r d i , som hun udtrykte sig, en brandende Sm er te i Kjonsdrlene ophone efter ethvert Samleje. Allerede i den an
den Maaned begyndte Underlivet at haves over Skambenet, og Lagen, som bemarkede dette, holdt del for ,n Cyngestivn ti l og Tegn paa den indtradende M e n s t r u a t i o n ; han lod lagge blsdgjorende Om fl ag paa lod hende satte blsdgjorende Klysterer, bruge B a d e , og gav hende indvendig Ier nsal te med Rhabarber. M e n alligevel tiltoge disse Besvarlighcder, man holdt et Consilium, og Resultatet heraf blev, at Ti l fal dene hidrorte fra O r m .
M a n gav hende nu O r m e m i d l e r , og uagtet der ingen O r m afgik, troede man dog ikke al have gjettet feil af Sy g do mm e n, fordi man ansaae den begyndende Bevagelse af B a r n e t for et bekraf- tende S y m p t o m af O r m s Lilstadevarelse. I den syvende Maaned fik hun meget heftige S m e r t e r i Underlivet, som man ansaae for en M e n s t r u a l k s l i k ; Of f ic ir r en , der fsrst begyndte ak ane Muligheden af en Frugtsommelighed, kom om N a t t e n t i l mig
2 *
og bad mig at see snarest ti! den Syge. D e n ydre Undersog-lse gav mig lilstrcrkkelig Lys i Sa « jgrn, hun havde allerede kraftige Fodselsveer. Jeg fandt en stor Moengde S l i m i Eo//,em r,r,r-r var endnu ikke tilstroekkelig u d fl et le l, derfor var UndersogelskN yderst snierkefuld. jeg kunde lcrnge ingen forliggend« Dele sinde, der viste stg kun en Dlcere, og sorst. sex T i m e r efter min Ankomst var aldeles aabnet, bvorpaa Bl cr r en sprang.
V å r n e t kom frem med Fodderne og fsdtes under hef
tige S m e r t e r i n d t i l Skuldrene, og jeg maatte lose Armene, fordi Veerne ikke kunde fuldende Fodsrlen formedelst de heftige S m e r t e r og Modstanden i og B a r n e t var levende, vejede to P u n d og havde en Lcrngde af fjorten T o m m e r ; men det dsde efter 24 TimerS Forlob. E ft e r b y r den udeblev i tre T i m e r , og blev u df or t af et Pac meget kraftige Veer. E f t e r Fodstien var den Fo, drnde meget syg og havde flere A f m a g t e r ; jeg holdt denne Tilstand for en Folge af den heftige Anstrengelse og uden F a r e , »soer da der hverken viste stg Bl odst yr tning eller Krampe.
H u n kom sig noget efter Fodstien- efterat en rigelig almindelig Sveed var indkraadt.
D e forste tre Dage efter Fodselen befandt hun sig retvel, hun laae i en bestandig, ikke meget stcerk S v e e d , og klagede kun over forbigaaende, linde S m e r t e r over Bcrkkenet, der formeredes ved ,n»
hver Bevergelse. D r N anden D a z var Barsel-
2 1
rendselsen allerede ganffe hvid. D en tredie D a g fik h i n ,n meget stcerk Melkefeber, i hvis andet Stadi o de to smaa, Bryster toge betpdeligen t i l i Om fa ng , og smertede saa meget, at jeg saae mig nødsaget t i l at lcrgge hede blodgjorende Omslag om dem og at give hende en kl'olende M i x l u r .
Forst efter 24 T i m er s Forl ob ophorte Lisse heftige Bevægelser, efter en rigelig Sveed.
Barsklrendselsen varede i tolv D a g e , S m e r , terne i Boekkenet ophorke ikke, og bun blev svag og mat, uden at der dog var nogensomhelst S y g , dom at udfinde. Ef t er tre MaanederS Forlob ind«
fandt den maanedlige Rendselse sig under heftige krampeagtige Sy mp to me r. Jeg ophsrte nu med ot besoge hende, da Huusloegen atter lraadte ind i sine gamle Rettigheder, og jeg kunde kun i S t i l , hed beklage, at jeg ikke kunde vedblive mine
I a g t
tagelser.
Halvandet A a r derefter dode den stakkels Pige af Lungesvindsot; jeg fik nu at vide. at hun kun havde havt sin Menstr uat ion fire Gange siden, og at hun derpaa havde bekommet flygtige S m e r t e r i Brystet, der blev Begyndelsen t i l en t or Sv indsot .
Begge Subject'er bleve frugtsommelige, soreud der viste sig en anden Virksomhed i Sloegtsorga, nerne og Udvikling og Fuldending i Slcegtsphceren;
begge Svangerskaber vare forbundne med heftige Sm er te r . Begge fodte de for tidlig, og det var al vente,
ar
denforste isoer
vilde fodrsorend T i-
2 2
d e n ; hvad den anden angaaer, saa var det dog il« lge andreS Iagtt agel ser m ul ig t, ar dun gik den seed.
vanlige T i d ud, dog var Fodselen forbunden med store Vanskeligheder og uden at Bukkenets Veen vege f ra hinanden.
A t mange N at i oner modnes tidligere end an«
dre, er bekjendt. Ogsaa veed m a n , at ikke K l i maet allene, men det Ejendommelige i Menneske«
racen, Nrer ingen^ Levemasden, ja selv Lovene- og S t a t s f o r f a t n i n g e n her kunne optroede som aarsage- lige Mo me nt er . I A l g i e r , I n d i e n , M g y p t e n , paa Ver ne i det stille H a v , i Amerikas bede J o r d - stcog, ere M o d r e paa otte A a r noget ikke aldeles vsoedvanligt. Samojedinderne ere allerede mand
hare i det ellevte eller tolvte Aar.
D e t synes, at det er en ikke sjelden T i n g at see unge Pi ger blive frugtsommelige mellem de nordiske Folkeslag og de tydske; efter den Saliske Lov blev et Fr ue nt im me r paa tolv t i l sexten A a r erklserel for moden t i l at fode B o r n , thi den som drcebte hende efter den T i d , maatle erloegge en dobbelt Bod. Overhovedet var det meget a l m i n deligt, at Fr ue nt imme r giftede dem i det tolvte Aa r . Paa Korea gifter man de Unge allerede i de
res niende eller tiende A a r . Paa Kysten af M a - labar have faa Piger deres J o m f r u d o m efter det niende A a r. P a a J a v a og mellem Hindostanerne giftes man alt i det niende t i l tiende A a r.
I Spani en tillader de nuvoerende Love endnu
ligesom forben de romerske, at Pigerne maa gifte dem i deres tolvte A a r .
D e Sicilianske Fr uenti mre blive saa tidlig gifte, at de allerede ere Bedstemodre i deres tre
divte A a r .
H a l l e r meddeelte B l u m e n b a c h et T i l - fceldr af Frugtsommeligbed, der ffete i det niende A a r , dette ffete i Em me rt ha l i Sveitz, i en pderst f r ug tb ar D a l , hvori man forud havde bemoerket en meget tidlig U dv i kl in g , saa at Mandfolkene soedvanligen vare heel udviklede i deres i 8 — s o A a r , og Pigerne i dereS 16— 17.
A . M . blev fsdt i Aaret ,7 5 1 ; i Aaret 1759 viste der sig en tydelig Hoevrlse »U nderlivet; ingen tcenkte paa en M ulighed af et Svangerskab, men boldt det for et Tilfoelde af V a tte rso t, eg F o r« l- drene indgav hende M id le r, der passede efter denne Sygdom.
D e n zote November fik bun FsdselSsmerter, der varede i sex Oage. D e n 5te December kom Fosteret frem med en A r m ; en uvidende C hi r u r g f f a r Ar me n a f , fordi han ikke kunde gjore V e n dingen med Fsdderne, og tog Kroppen derpaa med en T a n g. der ikke var ulig dem Smedene bruge.
Fosteret var af kvindelig Sloegt, ganske fuldbaaren m e d - N e g l e og H a a r , og var stor i Forhold t i l Moderen.
D en lille M o d er kom lykkelig d e r f r a , hun havde rn for hende- Alder usordvanlig St sr r el se ,
uden at man dog kunde foette hende mellem de me
get store. H u n var ussdvanlig fred. og sik saa.
megen M e l k , al hun kunde have fedt stt B a r n ; hun havde havt sin Menstruat ion siden sit andet A a r , og sik den igjen efter Fodselen. D a man spurgte hende, om hun intet havde moerkct ti l B a r . net, bejaede hun det. og sagde, ot hun havde troet, at hun havde et D y r i M a v e n . Mer e erfarede Hal l er , destovoerre, ikke.
D et t e Tilfoelde adskiller sig fornemmelig fra de ovenfor ncevnte ved, den Omstcrndighed, at den Fodende allerede havde siden sit andet A a r voeret genitaliter udviklet.
H a n f s r t a l l e r endvidere i sit System, der ge.
richtlichen Arzneikunde, at en Pige paa l o Aac blev besvangret af en D r en g paa 12 Aar , og som lykkelig fsdle et Drengebarn. D et te B a r n levede i to Dage, og den lille M o d er gjennemgik lpkkeligen
Barselsengen.
F r a n k fortoeller, at der i Sachsen var en Froken von N . , i o ^ A a r gammel, der sodte et Pigebarn, men de dsde begge strax efter Fodselen.
Faderen var en J u n k e r paa femten A a r.
Exempler af lignende A r t , saavel af egen E r . faring som af L i t e r a l u r e n , saavel den celdre som den nyere, kjender Forfatteren utallige a f ; dog hol
der ban det for overstadigt og mener, at de her meddelte Iagttagelser ere istand t i l , at overtyde rndogsaa de storste Tvivlere, hvor vigtigt og nod.
vandigt det er, at man henvender Opmærksomheden paa denne Gjenstantz ved Vornecpdragelsen.
H v o rfo r dadler vi Moderen, der lcrrer sit V a r n at give Tingene falske N a v n e , og hvorfor stamme vi os ikke al lcrre B a rn e t fsrst at kjende D og, staver, oaar det stal lcrre at loese? Lide vi ikke, at Mennesket higer mest efter det som er skjult, cg at B a rn e t sogec helst at faae den skjulte F ru g t paa B o r d e t, som man forbyder det at rore ved?
D e rfo r holder jeg den Engelloenders Forholds«
regler, der skikkede sin S o n ud i den store vide Berden, for meget rigtige og vise; han gjorde ferst S s n n e n bekjendt med alle F o r t r i n , M a n d le r og Fuldkommenheder hoS Mennesket; derfore ferle han ham hen i sine Tjeneres smudsigste K ro g e, i de raffinerteste Lasters S a le , i offentlige Sygehuse, t i l de,«kelste og gyseligste S te d e r , hvor begge Slcegters physiste K jo n s d r ift fanes i sin laveste Virksomhed, og sogle saaledes at drage en skarp Linie mellem Dyden og Lasten, og sagde endelig:
„ N u , min S o n ! har D u i din Fadrestad sect Menneskene og Verden med alle dens lokkende F o r, t r in . M a n g le r og Forbrydelser, og lcrrt al kjende det, og saaledeS som D u her har seet det, v il D u finde det over hele Verden. Gaae nu med G ud og vcrlg dig selv det B e d s te /'
Visselig, en fortrcesfelig Maade at bclcere paa og en sikker Vejledning for den uerfarne Ungdom t i l at sinde over Verdens bkke saa AnstodSstene!
!! - :
D e n med den menneffelige N a t u r og Fgen- flader velbekjendte A lid e rt * ) siger: ,,M e n n e ffe t er ek bestig begjerende, af alle Fordomme indtaget, havespgt, bedragerisk, ja umenneffeligt Lasen, der orbeidrr paa sin egen Undergang og bringer Ode.
lyeggelse over Andre. H an h a r , som Peffendorf siger, tusinde konstige Fornodenheder og T ilboje- ligheder, der fremstiller ham selv i al sin U n a tu r, lighed; han er en S la v e af S to lth e d e n , der gjor ham o r ; af Egenkærligheden, der skuffer h a m ; af Wrgjoerrigheden, der leder ham v i ld ; af O v e r
troen, der blander ham ; af Fanatisme, der blotter h a m ; af Vellysten, der enerverer h a m ; af Torsten efter G u ld og Rigdom m e, efter en ubesindig B e , rommelse o. s. v. Hvad for et flrakkeligt S k u e . spil, lagqer en Netslcerd t i l , vilde det ikke va re , hviS alle disse Lidenskaber kom paa engang igjoere i en og den samme T id hoS et og del samme Z n . d iv i d ! ^ —
L ild e vi dog satte over alle In d g a ng e af vore B o lig e r, vore Dannelsessteder og S k o le r og over alle GudS indviede S te d e r , hvad som stod over In dgangen t i l Templet i D elp h os, k j e n d d i g s e l v !
M e n uden Kamp er der ingen Sejer.
*) Physiologi der Leidenschaften, oder neue Theon der morausche Ersahruiigen von I . L. Alibert. Nach d. Fr. Ong. von D r. K. H« Schneider- iL -6 . S . 217—18.
2 7
For at lssi den gordiske Knude, Kampen med stor S in d ig h rd , forak bestaar i Kampen mod raa Lidenskaber og dyriske D r i f t e r dertil behoveS yver, ken Alexanders blodlorstende og berommelige Svoeid, eller D a r iu s 's store Krjgshoere og glimrende P ra g t, men blot den klartbrcendende, det dybeste M s r k e oplysende, Fornuftens Fakkel, og kivis Foden vak
ler, saa den guddommelige Loer,s G ru n d p ille r.
Dette maa voere nok t i l min Undskyldning, og jeg haaber, at dette lille S k r i f t v il vcerdiges Opmoerksvmhed. ikke blot af Foroeldre og Lcerere for ven dannede Ungdom, opvoxede Ungdom , men at ogsaa Loeger, Embedsmand og dem, hvis V e l for Menneskeligheden del er om al gjore.
I
28
taberen har indprentet Trangen t i l at vcere lykkelig, i enhver Skabning, og givet sin P n d lin g , Mennesket, en Udmærkelse, at det kan mangfol.
diggjore sin jordiste og himmelste Lykke.
Skaberen indskrænkede de lavere Skabninger inden en trangere Grcrndse, og gav dem, foruden lavere Sjoelsegenstaber, blot In s tin k te t t i l Leder;
men Mennesket, der ogsaa er udrustet dermed, gav han ydermere F o rn u ft og en finere og crdlere O r ganisation til B o l i g , og stemplede det derved t il et f r i t Voesen. i hvis egef V a lg det staaer at ud
vide dets hoistmulige Lyksaligheds Groendser.
M e n da dog den af N a tu re n det enkelte M e n neske givne Forstand og F o rn u ft ikke roekker t i l at kunne sikkert lede, uden E rfa rin g af andre, hvilket sees af flere Exempler i Europa og Tydstiand paa vilde, i Selskab med Dyrene opvexne Mennesker, saa er det Pædagogernes, saavelsom NegjeringenS og S ta te n s Opgave, at lose dette P ro b le m , hvor
t i l de vistnok iscrr have Loegerne, som den pbysiste Verdens forste Opdragere, nodige som Raadgivcre.
Sjoelen og Legemet er, efter Spinozas Theori, een og den samme T i n g , der viser sig under den Egenstab at ktnine mangfoldiggjort sig. Legemet, og under den Egenstab at kunne toenke, Sjoelen.
___________
1
2 9
Denne sidste er intet andel end Tingen selv, for- saavidt den er sig selv bevidst, eller Tingens B e greb. D e tte Begreb om Sjcrlens Dcesen indeslut, ter Tilvcrrelscn af Legemet, fordi dette er et og det samme, med S joelen, og kun forsaavidl er for, stjelligt fra S j« Ie n , som man tcrnker sig Tingen, med ideal Borkledelse af Tankens Egenskaber, blot som mer, udvidet eg objektivt. Sjcrlens Tilvcrrelse beroer > som Spinosa mere end engang tydeligen si^er, paa Legemets Tilvcrrelse, Bevidstbedens T i l . vcrrelse paa Trlvcrrelsen af Sagen, fem den er sig bevidst, cg kun forsaavidt foler sig selv, som den r r Ejoel. Jgrunden er vi os heller ingen enkelt Substants bevidst i vort I n d r e , naar vi tcrnke.
A lt hvad vi fole umiddelbart, er Legemet og detS Afvigelser. Systemet for denne Zolelse, denne Perception, kalde vi S jc r l.
E r Legemet forstyrret, saa bortfalder ogsaa den af det beroend, Folelse og 'Bevidstbed. Det^te Le.
gemcs Sjcel er ikke loenger til. K u n ved en F o r, ening med et menneskeligt Legeme, »edder den men.
uefleliq Sjcel.
D i ere visse p a a , at disse Sandheder af Re«
ligionens sublime Sandheder i det mindste ikke skader. I n t e l doer i N a tu re n . I Aabenbarin-
gens Tilsagn grunder sig den visse Forhaabning om en tilkommende Opstandelse.
Legemet og Sjcelen, hvorunder jeg forstaaer alle aandige Egenstaber, ere saa inderligen forbundne med hinanden, al den hoist mulige timelige og evige Lyksalighed, er kun at forvente af en fuld
kommen harmonist Ligevoegt.
D e tte Boesen, som vi kalder Sjcelen, trceder ind i vor Legemlighed, uden at melde sig. og ud af det uden at sige, hvorhen? D e n er altid tilstoede i det levende Menneske, og bliver aldrig synlig.
A lt id er den virksom i det S k j u lt e , i S svn e n og i den vaagne T ils ta n d , hoS den S tu m m e og hos den Talende; og altid aabenbar ved onde og gode, smaa og store Gjerninger. Moegtig og svag, be
hersker den vor V illie , og bemcstrer sig vort Lege
m e; den byder over alle Lemmer, og den lader sig standse i sin Virksomhed og sine Krcester svcekke ved den mindste organists Feil. D e n leder os ind i Livet og stader os atter ud af det i en ond Lune.^
M aaden hvorpaa alt dette skeer, kjender vi ikke, det er os ogsaa lidet magtpaaliggende, om vi vide det; nok, at E rfaringen har loerl oS, at i et sundt Legeme er Sjcelen ogsaa funks; derfor siger Lucrer t i u s , c/s »crrttra »erd,r, ^er'.r. 446 lige- saa fortroeffeligt som sandt:
Zr
Sjoelen, ser v i, har med Legemet samme Skjebne, Fodes med det, og oeldes, »g bliver en O lding med
' d e r:
S a a som el sygeligt B a r n med svageligt Legeme vakler, —- Saadan hviler dets Sjcel ogsaa i Vuggen med det! —>
M e n denne L'gevcegt kan ogsaa let og ofte for
styrres og hoeveS, at Mennesket kun nyder det halve af dette LivS Klceder, eller endogsaa maa give stiv paa al timelig og evig Lykke, og det af en dob.
delt Aarsag:
1) af en indre, medfodt eller erhvervet selvfor
skyldt F e il;
2 ) af phystst (legem lig);
3) af morals? og intellectuel (aandelig) Hensigt overhovedet, og
4 ) af en anden A arsag, af uafvendelige I n d flydelser af den ydre, paa os virkende N a t u r . D e rfo r siger W illia m Temple:
,,D e n som nogensinde opnaaer en stor Lykke, eller v il sinde Fornojelse i 2Erens og Lykkens stsrste Fordele, maa voere sund. Hvem stnlle ikke medrctte hige derefter, naar man kunde kjobe S u n d
heden med Penge? hvem skulle ikke strcebe iv rig t derefter, naar den kunde erholdes ved M a g t , eller ved en M respvst? M e n Fsdder med Podagra
ls re ligesaalidel ar gaae, som med en flet Rsrstok, og et Nidderbaand forbinder ikke bedre el Saac^
end et Stykke Linned. Guldets og D iam antens G lands blander kun svage O jn e , men helbreder Lem ikke; og et sygt Hoved v il ikke sinde mere Lindring, naar det barer en K ro n e , som naar det har en N athue paa."
D a nu ikke ethvert Menneske kan vare Lage, og enhver S t a t maa sre t i l , at den har mange, sunde, starke og lykkelige S ta ts b o rg e r,; saa er det en for Negjeringcn vardig Opgave, ot den g js r Undersaatterne opmærksomme paa det, som kan stade deres soedelige, timelige og evige V e l , eller maastee endogsaa undergrave det, og dette kunde stee allerbedst Ved en hensiglsmcesig udarbejdet Fol- kedicrtetik.
Jeg betragter denne min Begyndelse ikke som rn fuldendt B y g n in g , men som enkelte S te n e t i l en saadan, der kunne voere den nyttige, Ler frem- tidigen v il bearbejde Velte S t o f t i l noget fuldkomnere.
E n Haandbog af en Folkedioetetik maatte ind
befatte tre for sig bestaaende A fsn it, der alle maatte lcrre- og hvoraf enhver var en enkelt B o g , der kunde erholdes i alle Boglader.
D e t ssrste Afsnit maalce omfatte Menneskets Opdragelse sra Fedselen, t i l det tolvte A a r eller
Z3
fjortende A a r ; det and-k Indtrcrdrlsen af Puber«
terrn fra del tolvte eller fjortende A a r , t i l den fuldkommen uddannede M andbarhed; og det tredie Assnii omfatte den Tidspunkt, fra Ynglingsalderrn in d til AZgleskabet, og indeholder
, ) de for begge unge W g te fo lk nodvendige Negler, r ) om Forholdet under Svangerskabet, under Fsdselen, i Barselsengen og under Dieningen.
Dermed var det hele Dcer? fo rb i, og intet B rudepar maatte troede frem for A lte r e t, forend
»,k havde udholdt en fuldstændig Examen af S a g kyndige over dr omtalte Gjenstande ( l ) . D rudens Examen kunde ffre af en moralsk god, velunderret
tet, p ro vrt Kone,
D e t fsrste A fsn it henhorek vel ubetinget tik alle Klasser af S koleu n d ervisn ing e n , og den an.
den Klasse kunde passende begyndes med I n d trædelsen paa Gymnasierne eller de saakaldre loerde Skoler.
D e t tredie A fs n it vilde blive for stort for , t T id s s k rift, og tillige for heterogent. D e rfo r vil jeg lade mig neje med et Omrids-
" D r ifte n so.r Avlingen , r en meget viis I n d « retning af N a tu re n , der viser sig virksom lige fr«
Planten as, gjennem alle .DyrklaSser,' t i l M enne- 2
flk t, otz viser Skaberens Visdom og Godhed; thi det er ikke nok, at ved den deringes Tilvarelsen af den organiske V e rd en , Plankerne, Dyrene og M ettneflene, men hos det fornuftige Menneske er der ogsaa knyttet dertil dr crdlrste og reneste Gl»«
der, der ikke alene forhorer liv e ts Nydelse, men viser ogjaa Fuldkommenheden af organisk D a n , nrlse hos dette Voesen.
A v lin g s fo rre tn in g rn i hele N a tu re n er en evig gjenlagen Skabningsproces, en S k a ffe r, og som har hoS Mennesket ,n langt hojere Betydning end man soedvanligen kroer. D e t er den hojeste F u ld - endelse af sit eget S e lv .
J o dybere D y re t staarr paa den organiske Dannelses T r i n , desto tidligere modnet del til A v ling , og af desto kortere Varighed , r detS Livs M a a l ; og jo hojere D y re t skrider opad paa den organiske Trappestiges T r i n . jo fuldkomnere dets Legeme overhovedet er udviklet, jo mere del, saa at sige, ncermer sig Skabningens ^Drcrndsesieen, deslo sildigere udvikler A vlittgsdriften sig og desto loenger ganer det droegtig og foder mindre Antal Unger.
Mennesket, N atu ren s K onge, den oedleste i al Skabningen, udvikles derfor meget langsom t i l sin Fuldendelse, derfor troeder Avlingsmodenheden forst ind naar han er ganske legemlig uddannet, i det
34
35
24 til 25de A a r, og i den kvindelige Slorgt i det nittende A a r . efler andre forst i det 2tde A a r.
Zo langere Ynglingen og J o m fru e n ere fra M o denheden, og soger Tilfredsstillelse, desto mindre forsynde de dem ikke blot mod G ud og N a tu re n s helligste Love, men ogsaa mod dem selv, mod dereS Legeme.
A l Mennesket virkelig bruger saa lang T id t i l at uddannes, og behover flere Udviklingsperio
der, som vi kalder det. kan ethvert fo rn u ftig t M e n neske sre enten af sig selv eller af andre, og man behov,r kun at erindre om Tandskistningrn i det syvende A a r og om Gjennembrydningen af de sidste Kindtcrnder, som man sandsynligere derfor kalder DiiSdomStoenderne, fordi de brpde fsrst frem i det 24de, ja oste forst i det zote A a r.
D e n forste Jndtrordelse af Mandbarheden b li
ver betinget af klimatiske Indflydelser, og in d t r a f , fer HoS oS i det 14 — 15 A a r . og hos den kvinde, lige Sloegt i del 12— i z A a r . HoS begge Sloeg- ter forekommer der ofte Undtagelser, men som ikke kunde gjelde som Regel og HoS vs fletikke kunne tjene som B e v i it paa et fuldkommen udviklet M e n . neske For nylig udkom en Lov i B rasilien, hvori det blev stroengt forbudet Mandfolkene at gifte
2 *
8 ,
dem ferend efter det 14de Aar »g Pigerne efter det !2 te r men man man ikke forglemme, at denne Lov kun passer for Sydamerikanerne. Pigerne i W g y p te n bliv^ modne i det u t e A a r og gifteS, i det 20de begynde de at blive gamle, og i det tredivte eller kort derefter faa, de ingen flere B o r n . S a a s n a rt de rre blrvne M o d re , ophore de al voxe.
A ld rig er en Pige renere, blidere og stillere forelsket, aldrig s tj-n n ere , mere gemytlig forel, sket, end kort fsrend Indtroedelsen af det Maa«
nedlige, aldrig aandrigere, mere sværmerisk, sindi
gere og forforende, end i Begyndelsen af Udvik
lingsperioden i den unge A ld e r, soedvanligen end
n u sorend den forste M enstruation. I den samme L id ophorer hos den fra Barndommen af flin t opdragne unge Pige med aandelig Dannelse »n forelsket- Tungsindighev, mEoe-r'a. som man i Almindelighed kun agter lidet paa hertillands, men som man i I t a l i e n medrette holder for eir betydelig S y g d o m , fordi den ved Forssmmelfe ,n . ten gaser over i Blegsot eg Svindsot, L^/o»orr'r et
»/r/,ej evae/eo^e, eller i V a n v id , eie^arorra, eller ogfaa i Selvm ord. Sommetider har den og, saa, som en Fslge af uaNstcendisr Forbindelser, levende Folger. . N a a r derfor i I t a l i e n en ung Skionhkd bliver stille eg ssrgmodig, salder i E fte r,
37
tanke i Selskaber, seer hen for sig, seger Ensom
heden og sukker i S tilhed, mister sin blomstrende Ansigtsfarve, kun halv lukker de smcrgtende Ojne op. klager over Hovedpine og besvocrligt Aandedroet, Brystbeklcrmmelse og Hjertebanken, og man spor- ger M oderen: „h v a d fejler dereS D a t t e r ? " saa svarer hun ganske a lv o rlig : „ a k hun har Kjoerlig- heden! ^ M e n i Grunden er Elskovs- feberen av-aro^a, ogsaa en ondartet og haard- nakken Feber, som man ogsaa kalder Jom fru so t.
J o m fru fe b e r, , eg hvis Folgec allerede Terenz og Ovid retgodt kjendte, og efter hvilken sidste den blege K o le r ogsaa er Knerlig«
hedens kivfarve.
Kvinden maa altid forblive passiv, saafremt hun v il behage M a n d e n ! S a a fre m t hun v il vcrre aktiv, taber hendes Skjonhed sig og hun stroeMmec de Bedre af vor S l « g t . K u n de Svage og E n foldige holder en saadan Forankring fast. Sand-- heden er vel nogen, men den lader sig dog kun see af tugtige Ojne.
Kjendetegnerie paa den indtrcrdende M a n d b a r
hed hoS Drengen ere: Forandring af Stem m e, Fremkomsten af Haar paa Kinden og andre S t e der, en synlig Fuldkommenhed a-f alle aandige og legemlige K ro e ftrr, og en alvorlig K a ra kte r, Af«
sondring af en S a d lignende Fugtighed; ho« Pigen derimod : Brysterne« synlige Voxen, de forstyrres, blive rundere, Vorterne komme frem og blive omme;
ofte flyder der en fers« Vådske ud af dem; S ka m , benet vg SloegtSdelene bevoxes med H a a r ; M e n struationen indfinder fig, hun faaer en hidtil ube, kjendt ejendommelig Folelse af Undseelse og en ubevidst D r i f t t i l at narm e fig Ynglingen.
Disse ere de vigtigste Perioder i det menne
skelige Liv, tki de skjelne mellem det hele LivS V a righed, Lykke og Ulykke, legemlige og aand,lige V e l og over S ejren af Dorskhrd og Stumphed i S ja le n .
D e r fo r har det ulykkelige Folger for det unge Menneske, som giver Sleegtsdriften Tommen eller
»el endogsaa overgiver sig t i l den afskyeligste af alle Laster. O n a n i eller Selvbeswitlelse; det er en lokkende S irene, byder Mennesket den ene Haand, imens hun med den anden aabner den skjulte G ra v . D e forste Folger af denne Last er S tandsning i Wextrn og den legemlige og aandelige Udvikling, og Fuldendelsen heraf afgiver et Billede pa« den florste Elendighed og Jam m er. Svakkelse i F o r- dsjelsen og M a n ge l paa Ernoering, der ledsage« af en Hensvinden af Rygmarven H e , M e n fsrend S,lvb,sm itteren« usle Liv er ude, pine«
han lange forud af en langsom A fm agring af hele
Kroppen, Z ittren i Lemmerne, en vaklende, usikker Gang med forudbojet Legeme, Frygtsomhed, 2 ab af del ungdommelige Udseende, M unterhed og G la d e, i Hvi6 Sted der indfinder si- et knurrende, f r y g t somt og fortrydeligt S in d , Tungsindighed, M a n g e l af Hukommelse og Forsiand, D u m h e d , Dovbed, Blindhed, Stum hed, Tossevornhed, V a n v id , Krampe a f oUe SlagS, Lambed, BevidstleShed, u vilkaarlig Afgang af den menneskelige Seed, U rin og Eycre«
menter. Tab af H aa r, hvorved M e n n ,fle t faaer et frygteligt og crkelt Udseende, kolde Extremitetee med Dodningedltghkd af Huden og blaa Negle p«a Fin g re n e , H a m o r r h v id a ltilfa ld e , U fru g tb a rh e d s , s. v. SaaledeS havner den misbrugte N a t u r sig paa den forforte Synder« D e t er ikke n o k , at han< odelagte og svcrkkcde Legeme med hver D a g n a rm e r sig Graven, og Time for Tim e staaer som en Anklager for G ud og Menneskene over den i n direkte Selvmorder, men han staaer desforuden som en advarende M ^ d a d e r i de Levendes Nakke, mel
lem de sunde og blomstrende Medbrodre og Med«
fastre, i det den havnende Nemesis har indprentet han- Forbrydelse med skarpe T r a k i hans hele legemlige og mindelige T ilv a r ,ls e , og alle med B e klagelse og Afsky see paa hanS forandrede AnsiglS- tr a k , hans med Finner og i Folder bekladlr.Pande
WWMt. »vrHW'L?
Dg K ind, han- smudsige, jordagtize Farve, han- malke, ustadige, dybt inde liggende hule Orne, han- dlaa Laber og del i hans ' ovrige Liv forstaaeli.it jndprentede spndefulde og lastvcerdige Liv.
Forat overtyde Foraldre og Ungdommen over.
hovedet, al dette Udkast af et ikke elffvoerdigt Lia ingenlunde er v ilka a rlig t, men tro malet ester N a . turen, v il jeg for enhver T v iv le r meddele en tro Kopi af en saadan S ynder.
H an var S snnen af en hsi Familie, der eftcrat HuLloegen ikke formaaede at gjengive det ungdom«
uartige L iv sin friske K o lo rit igjen, tyede t i l al
mindelige Kvaksalvere, i hvis Arm e de stakkels For«
rrldre kastede ham, »g som atter flulle kurere ham med S y m p a th i, ved H jelp af en Fiols skurrende Lyd. Denne M a n d udbad sig derfor den storste Tavshed, gjk derpaa ud i Skoven med en B e tje n t, udenat tale et O rd. forat opsoge et dertil egnet T re e ; rfterat dette lykkeligviiS var fundet og under S ig ne n og M anen opgravet, dlev det stiltiende baaren ind i Huset »g sat i Patientens Beerelse, og den Syge maatte nu saaloenge dandse omkring det, under fslgende T ry lle fo rm u la r: , , ^ e , i §
vo/eere ro/e/rr ar.ee' indtil del udmagrede Legeme kom i Sveed.
4 l
disse HvkuSpokuS vart fordi, korde de in«
tereSsirendt Personer okker tale og Vidlinderdokto«
ren kog okker Trceei paa Nakken og ilte ud i Sko«
ven med det, med del Lsste der al fortsatte den degpndlr K u r.
Enden herpaa blev, at den Syge blev ligesaa mal vg elendig, som forhen, og Didunderdoktoren svrmaaede ikke ak hjclpr med K r is tu s , der sagde:
v a r lrostet. min S o n ; din T ro har hjulpen d ig ; gane bort i Fred! —
D e t mandlige A v lin g S s to f,r t il forat befordre V a p te n og at befceste dit ungdommelige, mandlige Legeme; det tilberedes af del bedste i dele N a r in « gen- Masse, og er saa at sige QvinteSsenlsen ^ a f vort Legeme; derfor dave^llerede celdre I a g t t a g n e bemcerkct, at Tabet af et K v in lin Cord kan lignrS ved Tabet af et P u n d B lo d. sg det er let at ind.
see, hvorfor del» Tab alrsaa maa *« re saa skadelig for del sine. endnu ikke udviklede Legem,.
Den vise Sparsommelighed i den ungdomme, lige Alder belonner sig med et udholdende Legeme, ved M o d , K r a ft og Udholdenhed i alle legemlige kg aandelige Arbeidcr, og i Mgkestanden med sunde, krafuge og smukke B o r n ; hvorimod den af en sygelig sordocrvet Fantasi kil Udsvævelser forsone A n d lin g , il;« astcne sosffjtklser alle disse F e rkrin,
4 2
^ , ,
men ogsaa kun som W gtemand formaner at avle svage Efterkommere, der ere gode Kunder for boe
gerne og Apothekerne og Kandidater for Hospitaler og Sygesengen.
Konger og Fyrster, Helte og Proester, D a a . rer og D ise, maa alle betale dereS T r i b u t , og hverken Dievand eller Velsignelser beskytter den ensomme M u n k i hans Eelle.
Forglem derfor ikke fslgende af Biotom ien tagne, og i N a tu re n og Erfaringen grundede O p stilling af Livet. 10 A a r D r e n g , 22 A a r Y n g . Ung, zo A a r M a n d , 40 A a r staser stille, og , o o A a r Naade hoS G u d ! — Disse Livsbilleder ere ikke blot indgravede i Kobbere fra N yrnberg, men men ogsaa i al Verdens ErfaringSbog.
Afsondringen a f Soeden horer vel t il de men
neskelige Nodvendigheder for Legemet, men Frygten for en fer stor Ansamling af den, hrnhorer t i l de fladeligste af Vildfarelse vg Uvidenhed kommende M e n in g e r; thi N a tu re n har s-rget saa viist boS det unge, paa S j s l og Legeme sunde Menneske, at det Oversisdige bortskaffes af sig selv, enten ved In d s u g n in g og Optagelse igjen i den alminde, lige SaftmaSse, eller, hvis Kvantiteten er for stor, og denS Kvalitet pirrer Gjennemstedet a ltfo r Meget, saa udkastes den ved natlige P o llu tio n e r , uden at
d,t skader Sundheden, c>g der give- derfor intet, som paa nogensombelst Maade kan undffvlde den afskyeligt Selvdesmiltelse eller retscrrdiggjore d,n.
Folgerne af altfor stor Afholdenhed ere hyp.
xigere ho- Fruentimmerne, hvori Skylden ligger i en altfor toileloS Fantast; da altsaa disse S a ft e r sege u n a tu rlig ,« i for stor Moengde t il de Dele eg virrer Hjernen, saa opstaaer der B le gso t, H y - steri og t il Raseri stigende Grilhed.
Ogsaa i A§gt,sengen kan uran selv forsynde s,g, og hvis i nogensinde troeffer paa en ung 2Cg«
temand, der er fortrydelig og smaattaiende»Selska
ber. har el blegt A n s ig t, matte og med en blaa R in g omgivne O jn e , ,n vaklende ustkker Gang, klager over V in d e , Opstobninger, AppetitloShed, S vin de l, Oresusen o. s. v., saa tilh v id fl ham ven.
Ug: , , B r o d é r ! hold op; voer ikke utro mod dig selv og hold fremtidigen el bedre H u u S , thi eklerS bliver du snart bankerot, og du v il forsilde faae Anger i H i e r t e l ! "
Soeden er den fineste S a f t i det menneskelige Legeme. D e mange K rum ninger af Soedkarrene bevise det. D e n - Bestemmelse er Fuldkomment)«, den, thi af denne meschoslugtende S k u m gjsr N a . turen Konger, Proester og N a rre , Helte og frygt*
4 ;
V
44
somme A i r e r , Koemper og Dvoerge paa Legeme
»g Sjoel o. s. v.
A f den umaadelige Sadudgydelse kommer der ogsaa Hovedpine, Sindsforvildelse, Ufolsomhed, Ligegyldighed mod M r e , Berommelse, Rigdom og alt det, som eller- lokker Mennesket i det selskabe
lige Liv. J a den foraarsager endogsaa Vanvid og Dumhed. Hjernen forstyrre- unaturlige« og B l o det ssger i en a ltfo r stor Moengde t i l den. D e r a f Sommer Afkrceftelse, Svoekkelse, Standsning af B lodet i Hjernen, og en bestandig Hovedpine.
M e n intet Organ lider mere af denne Udsvæ
velse, end D j e t, og det netop af di-se krampeag.
tize Anstrengelser. M a n har seet uloegelig B lind«
hed opstaae heraf. D en almindelige Skjebne for gamle, afbenpttede Hingster, er ligeledes Dlindhed.
Ligegyldigheden mod alle N aturen« Skjonheder og det selskabelige LlvS Behageligheder kommer lige
lede- af Fslelsen- afstumpede, afbenytlede Wcrrktsi.
Hjernen og Nerverne »re scrdvanligen ganske eller for endeel forstemte, eller berovede deres forraadne LivSph^ogiston. D e n ufolsomme Olding paa tre«
dive A a r "seer nu uden mindste Rsrelse paa den B lo m s t, som han f§r kort T id siden saa gjerrig plukkede, som om den ikke l-enger havde nogen Tillokkelse, der forhen magnetisk trak ham mag-
![t ► f, ? 1;■ i •. ;■ I " - ’ r„' ' ^' r ; ^: f ; i ‘ ► V ' 5.; r- ■ " A;K:.v -i-;i,' :: •' r ^ f ;' r S’] i ■ *; >'v • ■ • s ~ ■ : . ;." .. )• ,• ' ■ . £ :■ s • ' ? '• 1 j i ..!' *' \t . ■;«■ - " ■ *,- - * " ■ : n \ "; • : " ,;J.S , ; ■■■?:■]()