Hele teksten

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

(3)

Digitaliseret af / Digitised by

Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

(4)

A N T O N H V E T :

RELIGION ELLER JESU LÆRE

TANKER I ANLEDNING AF VERDENSKRIGEN

m

7 .

i i M

i

BRØNDERSLEV

V E N D S Y S S E L F O L K E B L A D S BOGTRYKKERI 1917

(5)

VERDENCKRIGEN 1914-18] <P

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019372120

(6)

A N T O N H V E T :

RELIGION ELLER JESU LÆRE

TANKER I ANLEDNING AF VERDENSKRIGEN

BRØNDERSLEV

V E N D S Y S S E L F O L K E B L A D S BOGTRYKKERI 1917

(7)
(8)

RELIGION.

E

N H V E R Religion p a a s t a a r , a t den e r fuldendt, d . v. s., d e n e r i k k e a l e n e d e n h ø j e s t e Religion, s o m findes, m e n d e n f u l d k o m n e Religion, s o m aldrig vil k u n n e f o r b e d r e s , d e r vil aldrig v æ r e n o g e n Religion o v e r den eller p a a H ø j d e m e d d e n .

Religion kan ikke afværge Krig, da den er Militarismens Tvillingsøster.

D e h ø j e T a n k e r , m a n h a r g j o r t sig o m d e n e v r o p æ i s k e Civilisation, den kristelige Dannelse, h a r Verdenskrigen g j o r t til S k a m m e . E v r o p æ e r n e h a r i Kraft af d e r e s kristelige D a n n e l s e v æ r e t indbildske, s e t n e d p a a d e h e d e n s k e Folkeslag i a n d r e V e r d e n s d e l e o g s e n d t M i s s i o n æ r e r ud til d i s s e s O m v e n d e l s e . O g s a a f ø r e r e v r o p æ i s k e Folkeslag, s o m kalder s i g Kristne, indbyrdes e n Krig, s o m s ø g e r sin Lige i H e n s y n s l ø s h e d i m o d d e s v u n d n e S l æ g t e r s F r e m b r i n g e l s e r o g V æ r k e r , i m o d d e n n u ­ levende Slægt, hvis b e d s t e Kræfter o f r e s paa Krigsgudens Alter, o g i m o d d e n k o m m e n d e Slægt, hvem m a n efterlader E v r o p a ødelagt o g forgældet. Men d e t e r d e n kristelige Religion, s o m h a r givet E v r o p æ e r n e d e r e s kristelige D a n n e l s e . O g selv n a a r m a n s e r b o r t fra d e n Krig, s o m f ø r e s nu, h a r d e n kristelige Religion i k k e f o r m a a e t a t f o r æ d l e d e n e v r o p æ i s k e Befolkning, h o s hvilken d e l e d e n d e aandelige Kræfter e r a l s k e n s Begærlig­

h e d , Have- o g Magtsyge.

H e r i m o d indvendes, a t alt d e t t e s k y l d e s M e n n e s k e n e s V a n t r o o g i k k e d e n kristelige Religion. O g m a n k a n e n d o g h ø r e e n ­ kelte P r æ s t e r lovprise, ja ø n s k e Krigen s o m e t ypperligt Mid­

del til a t g ø r e M e n n e s k e r religiøse, o g m a n k u n d e fristes til a t a n s e d e t t e s o m Udtryk f o r e n almindelig gejstlig T a n k e g a n g , n a a r m a n h u s k e r paa, a t ingen gejstlig R ø s t h æ v e d e sig i m o d Krigen ved d e n s Udbrud i 1914. M e n vil m a n b r u g e e t s a a slet o g forkasteligt Middel, s o m Krigen e r , til a t g ø r e M e n n e ­ s k e r religiøse, s a a h a r m a n e n T a n k e g a n g , s o m g a a r i Retning af d e t jesuitiske, a t Hensigten helliger Midlet,- f o r u d s a t d a , a t m a n a n s e r Religiøsitet f o r n o g e t g o d t . O g s a a i n d r ø m m e r m a n m e d d e t s a m m e , a t Krigens b r u t a l e Magt e r , n a a r d e t g æ l d e r o m a t o p d r a g e M e n n e s k e r til Religiøsitet, s t æ r k e r e o g virker b e d r e e n d Religionen, s o m i k k e e r i S t a n d til a l e n e a t u d r e t t e n o g e t g o d t . T v æ r t i m o d ; al d e n Gudsfrygt, s o m Krigen opel­

s k e r i M e n n e s k e n e , s æ t t e r Religionen o v e r s t y r i Fredstid o g efterlader Slægten irreligiøs til Krigen, s o m m a a t r æ d e til f o r a t r e d d e d e n n e f r a a t g a a til G r u n d e i Irreligiøsitet o g a n d e t

(9)

— 4 -

Djævelskab. O g P r æ s t e r n e i d e k r i g s f ø r e n d e L a n d e venter uden Tvivl, a t Krigen s k a l g o r e Befolkningen religiøs, o g d e t i k k e u d e n G r u n d , fordi Militarismen o g Religionen e r Tvilling­

s ø s k e n d e — B r o d e r o g S ø s t e r — o g s t ø t t e r h i n a n d e n . Begge følger nemlig e t o g s a m m e P r i n c i p : ved U n d e r k u e l s e a t s k a b e u b e t i n g e t o g villig Lydighed. H v e r k e n m e n i g e S o l d a t e r eller Lægfolk i n a a t æ n k e s e l v ; O f f i c e r e r n e s Mening s k a l d e menige S o l d a t e r r e t t e s i g efter, o g P r æ s t e r n e s Mening s k a l Lægfolket følge. Militarismen straffer d e g e n s t r i d i g e ; d e t t e h a r Religionen o g s a a g j o r t i F o r t i d e n , m e n k a n i k k e g ø r e d e t i Nutiden, h v o r d e r e r Religionsfrihed, o g m a a d a n ø j e s m e d a t t r u e m e d Hel­

vede. Men s a a k o m m e r Militarismen d e n til Hjælp m e d Krigen, s o m e r e t fortrinligt Middel til a t u n d e r k u e o g t a g e M o d e t f r a M e n n e s k e r , s a a Religionen k a n h a v e m e d d e m a t g ø r e . O g til G e n g æ l d y d e r Religionen Militarismen værdifuld S t ø t t e . D e n m u h a m e d a n s k e Religion s k a b t e Betingelserne f o r A r a b e r n e s s t o r e E r o b r i n g e r i s i d s t e Halvdel af d e t 7 d e o g i Begyndelsen af d e t 8 d e A a r h u n d r e d e . N a a r d e n h ø j e s t e militære o g den h ø j e s t e gejstlige V æ r d i g h e d h a r v æ r e t o g e n d n u k a n findes for­

e n e d e i é n ( R e g e n t e n s ) P e r s o n , s a a s k y l d e s d e t Religionens o g Militarismens n æ r e S l æ g t s k a b .

Religion og Religiøsitet.

Religiøs, s o m e r e t O r d af latinsk Oprindelse, k a l d t e R o ­ m e r n e d e n , s o m omhyggeligt iagttog alt, hvad d e r h ø r t e til G u d e r n e s D y r k e l s e . O g d a d e e k s i s t e r e n d e T r o s s a m f u n d s L æ r e o m , h v o r l e d e s G u d s k a l d y r k e s , e r forskellig, e r d e t t e a t v æ r e religiøs i al Almindelighed é t m e d a t b e k e n d e sig til e t eller a n d e t T r o s s a m f u n d s L æ r e . Religion e r d a G u d s d y r k e l s e i O v e r e n s s t e m m e l s e m e d e t eller a n d e t T r o s s a m f u n d s L æ r e . D e n r o m e r s k e S t a t t o g sig af Religionen o g g j o r d e den til en Institution, s o m f o r s t o d e s af e t P r æ s t e s k a b . O g s a a d e nu e k s i s t e r e n d e Religioner e r Institutioner, s o m f o r e s t a a s af P r æ ­ s t e r , o g hvis O p g a v e d e t e r ved r e g e l m æ s s i g G u d s d y r k e l s e , of­

fentlig G u d s t j e n e s t e , a t paavirke M e n n e s k e n e religiøst. Begre­

bet religiøs h a r e t a n d e t Indhold i T y r k i e t e n d i f. E k s . i Eng­

land eller T y s k l a n d , d e t s Indhold e r nemlig lige s a a forskelligt, s o m Religionen e r d e t p a a d e forskellige S t e d e r . Religiøs be­

t y d e r n o g e t m i n d r e g o d t , n a a r Religionens Indhold e r mindre g o d t ; m e n i n d e h o l d e r Religionen, s o m d e n kristelige Religion g ø r , o p h ø j e d e , f o r æ d l e n d e T a n k e r , s a a vil S p ø r g s m a a l e t o m , hvorvidt religiøs s k a l betyde n o g e t g o d t eller n o g e t mindre g o d t , v æ r e afhængigt af, o m P r æ s t e r n e i d e r e s F o r k y n d e l s e vil l a d e d e o p h ø j e d e T a n k e r k o m m e til d e r e s Ret o g faa f ø r s t e P l a d s eller t r æ d e tilbage f o r m i n d r e værdifulde eller helt vær­

diløse T a n k e r .

(10)

— 5 —

Mange forskellige Religioner.

D e r e k s i s t e r e r m a n g e Religioner o g e n d n u flere Religions­

samfund, religiøse S e k t e r o g P a r t i e r , o g d e t m e g e t forskellige.

Men h v o r forskellige d e e n d e r , s a a h æ v d e r d o g hver e n k e l t af d e m , a t M e n n e s k e n e , s o m i k k e selv k a n finde G u d , k u n k a n blive frelst ved a t t i l h ø r e d e n , d a d e n e r d e n e n e s t e jordiske Institution, s o m h a r o g k e n d e r d e n e n e s t e Frelsesvej o g k a n bringe M e n n e s k e r i d e t r e t t e , s a n d e F o r h o l d til G u d . Men e t ­ hvert religiøst Samfund, f r a d e t s t ø r s t e Religionssamfund til d e n m i n d s t e S e k t , k r æ v e r af d e n , s o m vil t i l h ø r e det, T r o , d e n T r o , s o m y t r e r sig i B e k e n d e l s e af d e t s L æ r e .

De saakaldte hellige Skrifter.

G r u n d l a g e t f o r d e n religiøse L æ r e e r s a a k a l d t e hellige Skrifter. D e g r æ s k e D i g t e r e H o m e r o s o g H e s i o d o s h a r f r e m ­ stillet d e n g r æ s k e G u d e l æ r e , s o m R o m e r n e tilegnede sig helt, efter a t d e h a v d e undertvunget G r æ k e n l a n d . R o m e r n e be­

g y n d t e d a a t l æ r e g r æ s k o g s t u d e r e d e g r æ s k e F o r f a t t e r e . H o ­ m e r o s ' lliade o g O d y s s é blev g j o r t til G r u n d l a g f o r d e n r o ­ m e r s k e U n g d o m s D a n n e l s e . R o m e r n e , s o m lod d e u n d e r t v u n g n e Folk b e h o l d e d e r e s G u d e r , s a a o p til J ø d e d o m m e n s o m e n gammel, æ r v æ r d i g Religion. J ø d e r n e s hellige Skrift e r d e t g a m l e T e s t a m e n t (Pagt). D e Kristnes hellige Skrift, Biblen, b e s t a a r af d e t g a m l e o g d e t n y T e s t a m e n t .

N a a r M o r m o n e r n e e r u d e f o r a t vinde T i l h æ n g e r e i k r i s t n e L a n d e , b r u g e d e Biblen, m e d e n s d e r e s egen hellige Skrift e r M o r m o n s Bog. M u h a m e d a n i s m e n , s o m e r e n ø s t e r l a n d s k Re­

ligion, m e n o g s a a findes i d e t e v r o p æ i s k e T y r k i , h a r K o r a n e n til hellig Skrift. O g s a a d e a n d r e ø s t e r l a n d s k e Religioner h a r e g n e hellige Skrifter. Disse Skrifter k a l d e s hellige, fordi man l æ r e r o m d e m , a t d e s t a m m e r , d i r e k t e eller indirekte, f r a G u d .

Inspirationen.

D e k r i s t n e T h e o l o g e r (d. e . d e , s o m l æ r e o m G u d ) , h a r i T i d e n s L ø b haft forskellige A n s k u e l s e r o m , h v o r l e d e s d e bibel­

s k e S k r i f t e r s g u d d o m m e l i g e O p r i n d e l s e s k u l d e f o r s t a a s . D e ti Bud e r i Føige den jødiske Overlevering s k r e v e t af G u d selv paa t o S t e n t a v l e r o g overgivet til M o s e s , d e n G a n g h a n var o p p e paa S i n a j Bjerg. D e k r i s t n e T h e o l o g e r h a r d o g i k k e vovet a t paastaa, a t d e bibelske B ø g e r h a r e n lignende g u d d o m m e l i g O p r i n d e l s e ; men d e h a r først l æ r t , a t B ø g e r n e s F o r f a t t e r e k u n h a r v æ r e t S k r i v e r e , m e d e n s G u d s Aand e r den egentlige F o r ­ fatter. D a d e n n e T h e o r i viste sig a t v æ r e uholdbar, fordi d e r i d e bibelske B ø g e r f a n d t e s Fejl o g Modsigelser, s o m d e t var umuligt a t bortfortolke, m a a t t e T h e o l o g e r n e opstille a n d r e

(11)

— 6 -

T h e o r i e n O g d e n T h e o r i , s o m e r m e s t y n d e t f o r T i d e n , e r f o l g e n d e : D e bibelske F o r f a t t e r e e r g a n s k e vist virkelige F o r ­ f a t t e r e af d e hellige Skrifter o g h a r ligesom alle a n d r e M e n n e ­ s k e r haft Mangler o g Fejl, s o m k o m m e r f r e m i det, d e r ligger u d e n f o r d e t religiøse; d e r i m o d i religiøse S p ø r g s m a a i , i alt, hvad d e r h ø r e r G u d s Rige til, e r d e ufejlbare, fordi d e e r in­

s p i r e r e d e , u d r u s t e d e m e d G u d s Aand. N a a r e n F o r t o l k n i n g h a r vist sig u h o l d b a r , h a r T h e o l o g e r n e v æ r e t h u r t i g e til a t finde e n ny. O g d e r e r f. E k s . a n v e n d t m e g e n F o r t o l k n i n g s ­ k u n s t o g brugt m a n g e F o r t o l k n i n g s k n e b for a t forlige B e r e t ­ ningen i 1 s t e M o s e b o g o m V e r d e n s S k a b e l s e i s e k s D a g e m e d N a t u r v i d e n s k a b e n , s o m siger, a t J o r d e n h a r b e s t a a e t i Millioner af A a r o g u n d e r g a a e t s t o r e F o r a n d r i n g e r i d e n Tid.

Theologien.

T h e o l o g e r n e s t u d e r e r d e hellige Skrifter o g u d d r a g e r deraf e n T h e o l o g i (d. e . e n L æ r e o m G u d ) . Selvfølgelig e r d e n n e T h e o l o g i forskellig i s a m m e F o r h o l d , s o m d e hellige Skrifter, hvoraf d e n u d d r a g e s , e r d e t . Af K o r a n e n eller af M o r m o n s B o g f a a s f. E k s . e n a n d e n T h e o l o g i e n d af Biblen. M e n m a n s k u l d e s y n e s , a t d e r af é t o g s a m m e Skrift f. E k s . af Biblen, k u n k u n d e u d d r a g e s é n o g s a m m e T h e o l o g i . Alligevel e r d e t t e langt fra Tilfældet. D e k r i s t n e T h e o l o g e r s S t u d i u m af Biblen h a r medført, a t d e K r i s t n e p a a G r u n d af F o r s k e l i L æ r e n h a r adskilt s i g i s t o r e Kirkesamfund, hvoraf S e k t e r a t t e r h a r skilt sig u d . T h e o l o g i e n fremstilles i Skrifter o g b e r ø m t e T h e o l o g e r s Skrifter e r — ved Siden af d e hellige Skrifter — N o r m f o r L æ r e n . S a a d a n n e Skrifter, s o m e r n o r m e r e n d e f o r L æ r e n , k a l d e s Bekendelsesskrifter eller, med e t latinsk O r d , Konfessioner. D e n d a n s k e F o l k e k i r k e s særlige Bekendelsesskrif­

t e r e r d e n A u g s b u r g s k e Konfession o g L u t h e r s lille Katekismus.

Det dogmatiske og det sædelige.

T h e o l o g i e n d e l e s i D o g m a t i k k e n , s o m e r e n Fremstilling af D o g m e r n e , d e L æ r e s æ t n i n g e r , m a n ubetinget s k a l t r o paa, o g i E t h i k k e n eller S æ d e l æ r e n , s o m fremstiller d e Regler, man s k a l følge i Livet, Levereglerne. T h e o l o g e r n e a n s e r d e t d o g ­ m a t i s k e f o r langt vigtigere e n d d e t e t h i s k e , d e t sædelige. D e t t e g j o r d e allerede d e g a m l e jødiske T h e o l o g e r , hvad m a n k a n s e af d e r e s F o r h o l d til K o n g Saul o g K o n g David. Saul var s æ ­ delig i S a m m e n l i g n i n g med den usædelige David, s o m lod Urias d r æ b e , f o r a t h a n k u n d e gifte sig m e d d e n n e s H u s t r u Bathseba.

Til Davids R o s f r e m h æ v e s , a t h a n a n g r e d e s i n S y n d ; men d e n n e Anger m a a h a v e haft e n overfladisk K a r a k t e r , idet Da­

vid vedblev a t v æ r e d e n s a m m e s t o r e Vellystning, s a a h a n e n d o g , d a h a n ^ v a r bleven e n g a m m e l o g svag Mand, lod e n

(12)

u n g o g dejlig Pige u d s ø g e , f o r a t h u n s k u l d e ligge h o s h a m (1 Kong. Kap. 1). David var g r u s o m i m o d o v e r v u n d n e F j e n d e r , d e besejrede A m m o n i t e r g e n n e m s a v e d e h a n (1 K r o n . 2 0 , 3 ) . Alligevel fremstilles S a u l s o m d e n ugudelige, o g David s o m d e n gudfrygtige. O g h v o r f o r ? S a u l h a r v æ r e t s e l v s t æ n d i g o g h a r i k k e villet r e t t e s i g efter P r æ s t e s k a b e t , s o m s a a h a r s ø g t S t ø t t e h o s David o g s t ø t t e t h a m . O g David h a r i hele sin Regerings­

tid r e t t e t s i g efter P r æ s t e s k a b e t o g t j e n t d e t s S a g . Til L ø n d e r f o r h a r David f a a e t e t s m u k t E f t e r m æ l e , Saul d e r i m o d e t grimt. O v e r f o r N a b o f o l k e n e v a r S a u l h e n s y n s l ø s , ligesom D a ­ vid, h a n a n r e t t e d e e t s t o r t Blodbad p a a G i b e o n i t t e r n e f o r a t u d r y d d e d e m .

D e t jødiske P r æ s t e s k a b lod s i t H a d til Saul g a a u d o \ e r d e n n e s Slægt. S a u l s S ø n Isbaal ( H e r r e n s M a n d ) gav d e t S m æ ­ d e n a v n e t I s b o s e t h ( S k æ n d s e l e n s Mand), o g d e t fik David til a t overgive syv M æ n d af S a u l s Slægt til G i b e o n i t t e r n e , f o r a t disse s k u l d e t a g e Blodhævn p a a d e m . G a n s k e vist e r d e t fiemstillet saaledes, a t d e t v a r G u d , m e n d e t vil f o r n u f t m æ s s i g s i g e P r æ ­ s t e r n e , d e r f o r d r e d e d e n n e Blodhævn f o r e t a g e t p a a S a u l s Slægt.

D a d e r var H u n g e r s n ø d i L a n d e t p a a t r e d j e Aar, h a \ d e P r æ ­ s t e r n e let ved a t f a a David til a t udlevere d e s y v M æ n d , idet d e gav S a u l Skyld f o r H u n g e r s n ø d e n , fordi h a n h a v d e m y r d e t d e m a n g e G i b e o n i t t e r , o g s a g d e , a t G u d vilde i k k e l a d e H u n ­ g e r s n ø d e n o p h ø r e , f ø r e n d G i b e o n i t t e r n e s Blod v a r h æ v n e t . O g S a u l s S l æ g t h a v d e u d e n Tvivl fristet e n m i n d r e ublid S k æ b n e , d e r s o m David i k k e havde v æ r e t s a a t r o e n d e , d . v. s . s a a l y d h ø r f o r hvad P r æ s t e s k a b e t s a g d e til h a m . D e t vilde nemlig v æ r e T o p m a a l af Naivitet, o m m a n vilde t r o , a t d e m a n g e G a n g e , det h e d d e r i d e t g a m l e T e s t a m e n t : „ G u d s a g d e " b e t ø d , a t G u d virkelig h a v d e a a b e n b a r e t sig o g t a l t ; d e t betyder selvfølgelig k u n a t e n l æ r d T h e o l o g h a r talt u n d e r Foregivende af a t h a v e haft' e n S a m t a l e m e d G u d . D e g a m m e l t e s t a m e n t l i g e P r o f e t e r fremstilles g e r n e , s o m o m d e pludselig var k o m m e n d u m p e n d e ned f r a H i m l e n ; m e n d e h a v d e t v æ r t i m o d faaet e n l æ n g e r e T i d s U d d a n n e l s e til d e r e s G e r n i n g i P r o f e t s k o l e r , d. v. s . t h e o - logiske S e m i n a r i e r . P r o f e t e r n e var i k k e a n d e t e n d l æ r d e 1 h e o - loger. P r o f e t betyder e n , s o m fremsiger, e n Mand, hvorigen­

n e m G u d taler. F r e m r a g e n d e T h e o l o g e r , jødiske, h e d e n s k e , kristne, h a r m a n p a a d e forskellige T i d e r s e t o p til s o m s t o r e P r o f e t e r . Nutidens ubetinget allerstørste Profet e r Paven i Rom, idet h a n fremsiger ufejlbare, g u d d o m m e l i g e S a n d h e d e r , n a a r han taler p a a E m b e d s Vegne. O g ingen t r o e n d e r o m e r s k Katholik k a n e t Øjeblik tvivle o m , a t d e t f o r h o l d e r s i g rigtigt m e d P a ­ v e n s ufejlbare, profetiske E v n e r . 1 d e t hele taget h o l d e r fun­

g e r e n d e T h e o l o g e r i v o r Tid, ligesom d e t var 1 ilfældet i F o r ­ tiden, af a t b e t r a g t e sig selv s o m P r o f e t e r o g a t ø v e aandeligt

(13)

— 8 -

F o r m y n d e r s k a b , P r æ s t e r o v e r Lægfolk o g B i s k o p p e r o v e r P r æ ­ s t e r ; o g v é d e n L æ g m a n d eller den P r æ s t , s o m d r i s t e r sig til a t u n d d r a g e sig d e t aandelige F o r m y n d e r s k a b .

De kristne Theologers Forhold til det sædelige.

D e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r h a r t a g e t d e t s a a let med d e t s æ d e l i g e , a t d e e n d o g h a r b e h a n d l e t S y n d s f o r l a d e l s e s o m e n V a r e o g s o l g t d e n f o r P e n g e ; d e t t e kalder m a n Afladshan­

del, s o m k o m v e l h a v e n d e F o l k i M ø d e s a m t i d i g m e d , a t d e n v a r e t i n d b r i n g e n d e Aktiv. Selv Martin L u t h e r o g Philip Me- l a n c h t o n k u n d e s l a a af p a a d e s æ d e l i g e F o r d r i n g e r overfor en af d e F y r s t e r , s o m s t ø t t e d e L u t h e r s Reformation, nemlig Land- grev Philip af H e s s e n , s o m s t o d i F o r h o l d til e n af s i n S ø s t e r s H o f f r ø k e n e r o g g e r n e vilde giftes m e d h e n d e , m e d e n s han af flere G r u n d e nødig vilde skilles fra sin H u s t r u . H a n lod d a f o r e s p ø r g e h o s L u t h e r o g M e l a n c h t h o n , o m han i k k e k u n d e indgaa D o b b e l t æ g t e s k a b (Bigami), b e h o l d e sin H u s t r u o g med h e n d e s Billigelse gifte sig med sin S ø s t e r s Hoffrøken. Han f o r m a a e d e i k k e a t h o l d e sig f r a h e n d e o g følte Samvittigheds­

n a g ved a t leve i S k ø r l e v n e d . L u t h e r o g M e l a n c h t h o n r a a d e d e f ø r s t h a m b e s t e m t f r a a t f o r e t a g e d e t t e Skridt, m e n g j o r d e h a m tilsidst d e n I n d r ø m m e l s e , a t n a a r galt s k u l d e v æ r e , m a a t t e h a n hellere gifte sig e n d vedblive i S k ø r l e v n e d , fordi d e t f ø r s t e t y n g e d e m i n d s t p a a Samvittigheden. O g s a a giftede L a n d g r e ­ ven sig, u d e n a t v æ r e skilt fra sin H u s t r u , med sin S ø s t e r s Hoffrøken.

T h e o l o g e r n e h a r langt f r a v æ r e t ivrige f o r a t stille s t r e n g e s æ d e l i g e Krav til sig selv. Middelalderens k a t h o l s k e Gejstlighed s t o d m e g e t lavt i s æ d e l i g H e n s e e n d e : den bedrev Utugt o g H o ­ m o s e k s u a l i s m e , g j o r d e sig skyldig i D o k u m e n t f o r f a l s k n i n g o g svigagtig Tilvendelse af Arvegods. D e n sædelige F o r d æ r v e l s e f a n d t e s h o s Gejstlige af alle G r a d e r . P a a d e s t o r e Kirkemøder, s o m a f h o l d t e s i d e t 1 5 d e A a r h u n d r e d e af den h ø j e r e Gejstlighed, indfandt s i g S k ø g e r i tusindvis. S k ø g e r n e vidste, d e r var g o d t a t tjene, h v o r d e f r o m m e F æ d r e g a v M ø d e . O g Ryggesløshe­

d e n n a a e d e helt o p p a a Pavestolen. P a v e J o h a n d. 22de, s o m s e m m e n k a l d t e K i r k e m ø d e t i Kostnitz, h v o r J o h a n H u s s blev b r æ n d t , s k i l d r e s s o m e t bundfordærvet, ryggesløst M e n n e s k e , d e r h a v d e v æ r e t S ø r ø v e r i sin U n g d o m , o g h a n beskyldes f o r a t h a v e r y d d e t s i n F o r g æ n g e r af Vejen ved Gift. O g flere af J o h a n d . 22des Efterfølgere var i k k e s t o r t b e d r e e n d h a n . O g s a a d e jødiske T h e o l o g e r , F a r i s æ e r n e , stillede s m a a sædelige Krav til sig selv.

Theologernes Iver for den dogmatiske Rettroenhed

H a r T h e o l o g e r n e e n d s a a l e d e s t a g e t sig d e t sædelige let,

(14)

9 —

Saa h a r d e til G e n g æ l d v æ r e t d e s t o ivrigere f o r d e t d o g m a t i s k e o g g j o r t sig al U m a g e f o r a t s t a a f o r Befolkningen s o m Ret­

t r o e n h e d e n s B æ r e r e o g V o g t e r e . O g d e h a r o p l æ r t Lægfolk i, a t R e t t r o e n h e d e r d e n h ø j e s t e G r a d af F r o m h e d o g d e t e n e s t e f r e l s e n d e o g saliggørende. O g R e t t r o e n h e d e r d a bleven e n Kaabe, s o m k a n d æ k k e o v e r T h e o l o g e r n e s sædelige B r ø s t , o g e t Middel til O p d r a g e l s e af Befolkningen til b r u g b a r e R e d s k a b e r , s n a r t til godt, s n a r t til o n d t , e f t e r s o m O m s t æ n d i g h e d e r n e f o r ­ d r e r det. D e r f o r e r d e n religiøse R e t t r o e n h e d e n g o d S t ø t t e f o r S t a t s m æ n d e n e b a a d e indenrigspolitisk, til a t h o l d e O r d e n i S a m f u n d e t , o g udenrigspolitisk, til a t s k a b e g o d e , lydige S o l d a ­ t e r . S t a t s m æ n d e n e , Politikerne, plejer d a o g s a a a t f ø r e Reli­

g i o n e n p a a L æ b e r n e b a a d e i d e n indenrigspolitiske o g d e n udenrigspolitiske K a m p . O g d e spidsfindige Udlæggere af M o s e ­ loven, d e skinhellige F a r i s æ e r e , s o m b e n y t t e d e e n h v e r Lejlighed til a t l æ g g e d e r e s R e t t r o e n h e d f o r D a g e n , s t a a r s o m Forbilleder paa alle Religionssamfunds o g alle T i d e r s r e t t r o e n d e T h e o l o g e r .

Kætterforfølgelse. — fesus sin Tids største Kætter.

R e t t r o e n h e d e n e r T h e o l o g e r n e s f a s t e Borg, hvis Fald vil b e r ø v e d e m d e r e s Magt. D e r f o r h a r d e aldrig taalt Angreb p a a R e t t r o e n h e d e n , m e n forfulgt alle, s o m vovede a t a n g r i b e d e n , alle V r a n g l æ r e r e , K æ t t e r e . J e s u s af N a z a r e t h , s o m a n g r e b den f a r i s æ i s k e R e t t r o e n h e d o g viste H u l h e d e n i d e n r e t t r o e n d e F r o m h e d , v a r s i n T i d s s t ø r s t e V r a n g l æ r e r , K æ t t e r ; h a n fik d e r ­ f o r alle, s o m h a v d e m e d Religionen a t g ø r e i J ø d e l a n d , d e skrifikloge o g hele P r æ s t e s k a b e t , i m o d s i g ; o g d e r e s H a d til h a m v a r s a a s t o r t , a t d e a n k l a g e d e h a m f o r d e n Ø v r i g h e d s p e r ­ s o n , P o n t i u s Pilatus, s o m r e p r æ s e n t e r e d e d e f r e m m e d e Magt­

h a v e r e ( R o m e r n e ) i J ø d e l a n d , o g beskyldte h a m f o r ved s i n e T a l e r r u n d t o m i L a n d e t a t o p f o r d r e F o l k e t til a t g ø r e O p r ø r , f o r a t P i t a t u s s k u l d e f a a d e n Forestilling, a t J e s u s var e n po­

litisk farlig Mand, o g p a a d e t G r u n d l a g d ø m m e h a m til D ø d e n . O g d e t tilsigtede Maal blev, s o m b e k e n d t , o g s a a n a a e t . 1 Kri­

stenforfølgelserne i d e t r o m e r s k e Rige g j o r d e b a a d e religiøse o g politiske H e n s y n sig s t æ r k t g æ l d e n d e , fordi d e n r o m e r s k e Religion var e n Statsinstitution.

Katholsk og protestantisk Kætterfor­

følgelse.

O g s a a d e k r i s t n e T h e o l o g e r h a r v æ r e t ivrige f o r a t forfølge K æ t t e r e . J a d e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r n ø j e d e s i k k e m e d a t straffe d e K æ t t e r e , s o m t r a a d t e aabenlyst frem, men o p r e t ­ t e d e Inkvisitionsdomstole (Eftersøgelsesdomstole), s o m s k u l d e o p s p o r e alle d e m , s o m hemmeligt l æ r t e eller hyldede n o g e t , s o m s t r e d i m o d d e n r o m e r s k e K i r k e s L æ r e . D e n s p a n s k e In­

kvisition e r bleven s æ r l i g berygtet f o r d e n o v e r d r e v n e Samvittig-

(15)

- io —

hedsfuldhed, h v o r m e d d e n s ø g t e a t faa fat i o g b r æ n d t s a a m a n g e K æ t t e r e s o i n muligt, h v o r v e d m a n g e k o m til a t lide al­

d e l e s uforskyldt. J a , d e t var d e k a t h o l s k e T h e o l o g e r , vil man sige. Men o g s a a d e p r o t e s t a n t i s k e T h e o l o g e r forfulgte o g b r æ n d t e K æ t t e r e . D e n r e f o r m e r t e Kirkes Stifter, J o h a n Calvin, s o m d e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r a n s a a f o r e n K æ t t e r , o g s o m k u n s l a p fri f o r Baalet, fordi d e r e s A r m i k k e k u n d e n a a h a m , var langt fra frisindet m o d a n d e r l e d e s t æ n k e n d e , m e n for­

fulgte d e m , n a a r d e tillod sig a t s i g e d e r e s M e n i n g offentligt.

D a nemlig d e n s p a n s k e F o r n æ g t e r af T r e e n i g h e d e n , Michael S e r v e d e , p a a sin Flugt f o r a t u n d g a a d e t Baal, s o m d e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r h a v d e t i l t æ n k t h a m , k o m til G e n e v e , h v o r Calvin d e n g a n g o p h o l d t sig o g virkede, blev e t a n d e t Baal lagt til R e t t e f o r h a m , idet Calvin s ø r g e d e for, a t h a n blev a n h o l d t o g ' d ø m f til a t b r æ n d e s . D e n g a n g v a r Martin L u t h e r d ø d , m e n h a n s Ven Philip M e l a n c h t h o n levede o g billigede, a t S e r v e d e v a r b l e v e n ' s t r a f f e t m e d Baalet. 1 Middelalderen g j o r d e S t a t e n B ø d d e l t j e n e s t e f o r Kirken, s o m i k k e s e l v udførte D ø d s d o m m e o v e r K æ t t e r e , men o v e r l o d d e t t e til d e n verdslige Magt. Den m o d e r n e T a n k e g a n g g a a r m e r e i Retning af, a t Kirken s k a l v æ r e e n e o m a t p a s s e d e Anliggender, s o m særligt e r d e n s , L æ r e n o g alt, hvad d e r h ø r e r d e r u n d e r . O g e n d a n s k H ø j e s t e r e t s d o m h a r givet sin Tilslutning hertil.

Kætterforfølgernes hykleriske Fromhed.

Kætterforfølgelse plejer a t s k e i G u d s Navn. T h e o l o g e r n e siger, a t d e t e r f o r G u d s Skyld, d e forfølger o g b r æ n d e r Kættere.

D e j ø d i s k e T h e o l o g e r , s o m fik J e s u s f r a Nazareth naglet til Kor­

s e t , e r i d e n H e n s e e n d e typiske (forbilledlige): D e k u n d e d a i k k e lade J e s u s , d e n n e s t o r e Vranglærer, g a a frit o m o g for­

k y n d e e n L æ r e , s o m s t r e d i m o d Moseloven, G u d s Lov, o g f o r ­ d æ r v e F o l k e t . F o r G u d s Skyld o g f o r F o l k e t s F r e l s e s S k y l d m a a t t e d e n n e farlige F o l k e f o r f ø r e r o g F o l k e f o r d æ r v e r ryddes af Vejen f o r e n h v e r Pris. Men S a n d h e d e n e r d e n , a t den m e n ­ neskelige E g o i s m e , s o m s k j u l e r sig u n d e r F r o m h e d e n s Maske, e r Drivkraften i al Kætterforfølgelse, idet d e t i k k e e r G u d , men M e n n e s k e n e , d e r b e s t e m m e r , hvad d e r e r religiøs Rettroenhed, s o m d e r f o r k u n e r e t relativt Begreb, d e t vil sige, man e r kim r e t t r o e n d e i Relation ( F o r h o l d ) til e t b e s t e m t Religionssamfunds L æ r e . P a a s a m m e M a a d e e r O r d e t K æ t t e r e t relativt Begreb.

D e t e r f. E k s . umligt a t sige, hvem d e r e r r e t t r o e n d e Kristen, idet d e kristelige T r o s s a m f u n d i k k e e r e n s , m e n forskellige i L æ r e n . D e r i m o d k a n m a n sige, hvem d e r e r r e t t r o e n d e Katho­

lik eller r e t t r o e n d e L u t h e r a n e r , d e r e r nemlig d e n , d e r b e k e n ­ d e r sig helt o g fuldt h e n h o l d s v i s til d e n k a t h o l s k e eller d e n

(16)

- 11 —

l u t h e r s k e L æ r e . I F o r h o l d til e t b e s t e m t T r o s s a m f u n d e r m a n r e t t r o e n d e , n a a r m a n helt b e k e n d e r sig til d e t s L æ r e , o g K æ t t e r , n a a r m a n a n g r i b e r , d i r e k t e eller indirekte, h e l e L æ r e n eller e t væsentligt P u n k t deraf. D e forskellige kristelige T r o s ­ s a m f u n d plejer d a o g s a a a t f o r k æ t r e h v e r a n d r e , idet d e e r

m e g e t uenige i L æ r e n selv i s a a vigtige S p ø r g s m a a l s o m

D a a b o g Nadver. ^ /

Uenighed om Daaben.

D e r h e r s k e r U e n i g h e d o m , hvad d e r h ø r e r til en r e t D a a b . D e s t o r e Kirkesamfund f o r r e t t e r D a a b e n ved O v e r s t æ n k e i s e , m e d e n s flere s m a a K i r k e s a m f u n d f o r e t a g e r d e n ved Neddykkelse ; d e n s i d s t e M a a d e e r b a a d e logiskt o g h i s t o r i s k t s e t d e n rig­

tigste. D e s t o r e Kirkesamfund d ø b e r B ø r n , m e d e n s Baptisterne o g a n d r e s m a a kristelige S a m f u n d a n s e r D a a b af v o k s n e a l e n e f o r gyldig o g d e r f o r d ø b e r v o k s n e , d e r s o m B ø r n e r d ø b t e i e t a n d e t S a m f u n d , igen. Deraf h a r disse s m a a S a m f u n d faaet Navnet G e n d ø b e r e .

Man e r enig o m a t f o r e t a g e D a a b e n i F a d e r e n s o g S ø n ­ n e n s o g d e n Helligaands Navn. Men m e d e n s nogle a n s e r d e t t e f o r tilstrækkeligt, h æ v d e r a n d r e f. E k s . G r u n d t v i g i a n e r n e , a t F o r s a g e l s e n o g T r o e n ( d e t a p o s t o l i s k e S y m b o l ) b ø r lyde ved e n r e t D a a b , d a T r o e n e r G u d s O r d til o s i D a a b e n . D e n s v e n s k e Kirke udelader F o r s a g e l s e n ved D a a b e n , o g d e n g r æ s k ­ k a t o l s k e Kirke d ø b e r i k k e p a a d e t a p o s t o l i s k e S \ mbol, men paa d e t n i c æ n s k - k o n s t a n t i n o p o l i t a n s k e S y m b o l .

Uenighed om Nadveren.

O g s a a o m Nadveren h e r s k e r Uenighed. O m B r ø d e t o g Vinen s i g e r d e r e f o r m e r t e : „ d e t b e t y d e r " , L u t h e r a n e r n e : „det e r , o g ' d e r o m e r s k e K a t h o l i k e r : „det f o r v a n d l e s til J e s u L e g e m e o g Blod. B a a d e B r ø d e t o g Vinen u d d e l e s af d e G r æ s k - k a t o l s k e , d e R e f o r m e r t e o g L u t h e r a n e r n e til alle, b a a d e Lægfolk o g G e j s t ­ lige, m e n af d e R o m e r s k - k a t o l s k e k u n til d e Gejstlige, s o m h a r f o r e t a g e t Indvielsen, h v o r i m o d a n d r e Gejstlige o g Lægfolk m a a

n ø j e s m e d B r ø d e t .

Jesus har ikke stiftet den kristelige Religion.

D e n n e F o r s k e l i L æ r e n skyldes, a t d e n kristelige Religion i k k e e r stiftet af J e s u s f r a N a z a r e t h , m e n af den k r i s t n e Kirkes T h e o l o g e r , s o m h a r o r g a n i s e r e t o g u d f o r m e t L æ r e n i 1 id e n s Løb. O g Materialet dertil h a r T h e o l o g e r n e h e n t e t i k k e blot f r a J e s u L æ r e , m e n o g s a a fra J ø d e d o m m e n o g g r æ s k - r o m e r s k

H e d e n s k a b . , _ ,

Jødisk Tendens.

D e t ny T e s t a m e n t citerer s t a d i g t d e t g a m l e ' t e s t a m e n t o g t a g e r jødiske F o r t o l k n i n g s k n e b i Brug. O g den k r i s t n e K i r k e s

(17)

— 12 —

O r g a n i s a t i o n , P r æ s t e s k a b e t , d e n kirkelige Ø k o n o m i o g G u d s ­ t j e n e s t e n e r væsentligt o r d n e t efter jødiske Forbilleder.

Hedensk Tendens.

M e d e n s J e s u o v e r n a t u r l i g e Undfangelse e r i M o d s t r i d med jødisk T a n k e g a n g , e r d e n o v e r e n s s t e m m e n d e m e d T a n k e g a n ­ g e n h o s d e h e d e n s k e G r æ k e r e o g R o m e r e , o m hvis ø v e r s t e G u d M y t h e r n e fortalte, a t h a n h a v d e avlet B ø r n m e d jordiske Kvinder. O v e r a l t i R o m e r r i g e t m e d Undtagelse af J ø d e l a n d k u n d e L æ r e n o m J e s u G u d d o m f o r k y n d e s u d e n a t v æ k k e Mod­

sigelse, fordi m a n d e r v a r v a n t til a t d y r k e K e j s e r n e s o m G u ­ d e r efter d e r e s D ø d , ja e n d o g m e d e n s d e levede. I flere ny­

t e s t a m e n t l i g e Skrifter faar Stoffet e n filosofisk Behandling, s o m t y d e r p a a , a t F o r f a t t e r n e e r M æ n d m e d U d d a n n e l s e i g r æ s k Filosofi. J o h a n n e s e v a n g e l i e t g ø r Indtryk af a t v æ r e s k r e v e t af e n l æ r d Filosof f r e m f o r af e n jødisk F i s k e r . O g F o r t æ l ­ lingen deri o m d e n l æ r d e J ø d e N i k a d e m o s ' K o m m e til J e s u s o m Natten s y n e s lidet paalidelig, d a d e t e r utænkeligt, a t en f r e m r a g e n d e skriftklog J ø d e s k u l d e b æ r e d e t æ g t e g r æ s k e Navn N i k o d e m o s . O g Helgendyrkelsen m e d d e m a n g e Helgenbil­

l e d e r gav Lægfolk e n u d m æ r k e t E r s t a t n i n g f o r Dyrkelsen af d e m a n g e g r æ s k e o g r o m e r s k e S m a a g u d e r . 1 Konstantinopel d y r k e d e i Begyndelsen af d e t 8. A a r h u n d r e d e Lægfolk Helgen­

billederne p a a s a m m e M a a d e , s o m d e r e s F o r f æ d r e havde dyr­

k e t d e r e s Gudebilleder. H e r o v e r blev nogle T h e o l o g e r f o r a r g e d e o g vilde h a v e Helgenbillederne f j æ r n e d e f r a Kirkerne, m e d e n s a n d r e m o d s a t t e s i g d e t t e . D e n Strid, d e r o p s t o d heraf, Billed- s t r i d e n , f ø r t e s i o v e r 100 Aar o g e n d t e med S e j r f o r d e billed- venlige, o r t h o d o k s e T h e o l o g e r , s o m h a v d e Lægfolket p a a d e r e s S i d e . O g s o m d e t v a r Tilfældet i Billedstriden, h a r d e o r t h o ­ d o k s e T h e o l o g e r altid holdt p a a det, d e n kristelige Religion h a r fælles m e d a n d r e Religioner, o g hvoraf endvidere f r e m h æ v e s : Religiøsitet og Kærlighed til Gud,

som gøres ensbetydende, er to for­

skellige Ting. Jesus var ikke religiøs.

Religiøsitet g ø r e s e n s b e t y d e n d e m e d Kærlighed til G u d . Religiøsitet, s o m e r d e n nøjagtige Iagttagelse af, hvad d e r h ø ­ r e r til G u d s d y r k e l s e n , findes i lige h ø j G r a d i alle Religions­

samfund. J ø d e r , Buddhister o g M u h a m e d a n e r e e r i k k e mindre religiøse e n d Kristne. Religiøsitet k a n v æ r e f o r e n e t med e t Liv i S y n d , K o n g David, s o m var m e g e t religiøs, g j o r d e i sin Levetid m e g e t o n d t , o g flere F y r s t e r , s o m h a r haft s t o r Æ r b ø ­ dighed f o r den kristelige Religion, h a r v æ r e t g r u s o m m e T y r a n n e r ; jvf. hvad d e r o v e n f o r e r s a g t o m Gejstlighedens Sædelighed.

Men Kærlighed til G u d k a n umuligt f o r e n e s m e d e t Liv i Synd, fordi den i k k e k a n findes u d e n i Forbindelse m e d Kærlighed

(18)

— 13 —

til d e t g o d e , o g d e n , s o m i S a n d h e d e l s k e r d e t g o d e , b r u g e r i k k e sin Tid til a t g ø r e o n d t . J e s u s , s o m h a v d e e n e n e s t a a e n d e Kærlighed til G u d , g j o r d e i k k e o n d t , m e n idelt g o d t . Men J e s u s var i k k e religiøs, hvad m a n k a n s e af, a t h a n a n g r e b d e n jødiske Religiøsitet, s o m d e S k r i f t k l o g e o g P r æ s t e r n e traf B e s t e m m e l s e o m , a t h a n v a r G e n s t a n d f o r T h e o l o g e r n e s r a s e n d e H a d , o g a t h a n undlod a t b r u g e C e r e m o n i e r o g a n d r e u a a n - delige Midler, s o m b r u g e s i alle Religioner til a t g ø r e Indtryk p a a M e n n e s k e r o g p a a v i r k e d e r e s Sjæleliv. J e s u s vilde give M e n n e s k e r e n s a n d aandelig P a a v i r k n i n g o g b r u g t e dertil d e t r e t t e Middel, O r d e t .

Tro paa de religiøse Læresætninger gøres ensbetydende med Tro paa Gud.

De skadelige Følger heraf.

Hvad d e r fortælles o m G u d i d e hellige Skrifter, o g hvad T h e o l o g e r n e p a a G r u n d l a g deraf l æ r e r o m h a m , g ø r e s e n s ­ b e t y d e n d e m e d T r o p a a G u d . I d e t 18. Kap. af f ø r s t e M o ­ s e b o g fortælles, a t G u d a a b e n b a r e d e sig i M e n n e s k e s k i k k e l s e f o r A b r a h a m o g deltog i e t Maaltid af B r ø d , Mælk, F l ø d e o g Kalvesteg. O g d e n kristelige T h e o l o g i l æ r e r , a t G u d e r bleven M e n n e s k e i J e s u s f r a N a z a r e t h o g h a r u n d e r g a a e t alle M e n n e ­ skelivets K a a r f r a Vuggen til G r a v e n . Begge D e l e s t r i d e r i m o d ,

a t G u d s V æ s e n e r Aand. I d e t n y T e s t a m e n t f o r t æ l l e s o m J e s u O p s t a n d e l s e o g o m , h v o r l e d e s h a n flere G a n g e a a b e n ­ b a r e d e sig f o r s i n e Diciple. H a n s L e g e m e b a r e n d n u M æ r ­ k e r n e af K o r s f æ s t e l s e n o g k u n d e ligesom Disciplenes L e g e m e r t a g e N æ r i n g til sig, s k ø n t h a n k o m pludseligt, ja e n d o g ind a d l u k k e d e D ø r e , o g f o r s v a n d t pludseligt s o m e n Aand. A a b e n - b a r e l s e r n e f a a r derved e t d o k e t i s k t (skinagtigt) P r æ g ; thi d e r e r Modsigelse i a t h a v e e t L e g e m e , s o m t r æ n g e r til a l m i n d e ­ lig M e n n e s k e f ø d e , o g d o g a t k u n n e k o m m e o g forsvinde plud­

seligt s o m e n A a n d . I F ø l g e k a t h o l s k L æ r e blev J o m f r u Ma­

r i e s L e g e m e o p t a g e t til Himlen t r e d j e D a g e n efter h e n d e s D ø d , men d e t b e n æ g t e r P r o t e s t a n t e r n e Rigtigheden af. O g d e n e n e Religions hellige S k r i f t e r s o g T h e o l o g e r s L æ r e o m G u d e r ofte forskellig fra, hvad a n d r e Religioners Skrifter o g T h e o l o - g e r l æ r e r o m h a m . Men alle T h e o l o g e r f o r d r e r af Lægfolk blind T r o paa d e n usvigelige S a n d h e d af d e r e s L æ r e o m G u d ; o g e n h v e r s o m , i k k e t r o r blindt, m e n tillader s i g a t b r u g e sin F o r s t a n d o g ø v e Kritik, s t e m p l e s s o m v a n t r o . O g i e n h v e r

„ æ g t e " T h e o l o g s Bevisthed e r v a n t r o e t Begreb, s o m r u m m e r d e t s l e t t e s t e af alt slet, d e t nedrigste af alt nedrigt, d e t v æ r s t e af alt o n d t . M e d e n s d e r k a n f a a s Tilgivelse f o r alle S y n d e r , selv f o r d e s t ø r s t e Fobrydelser, s a a e r V a n t r o e n S y n d , s o m aldrig tilgives, h v e r k e n i d e n n e Verden eller d e n k o m m e n d e . D e v a n t r o e r d e r f o r redningsløst f o r t a b t e o g g a a r efter d e r e s

(19)

— 14 -

D ø d til Helvede. O g T h e o l o g e r r e h a r g e r n e e t Helvede, e t Pi­

n e s t e d , h v o r d e vil h a v e alle v a n t r o a n b r a g t e efter D ø d e n til evig Pinsel, ligesom d e h a r e t Himmerig, h v o r d e r e r idel G l æ d e o g Livsnydelse f o r d e h e n s o v e d e t r o e n d e . J a d e m u h a m e d a n ­ s k e T h e o l o g e r k a n i k k e e n g a n g v e n t e til, d e v a n t r o d ø en naturlig D ø d , m e n vil h a v e d e m e k s p e d e r e d e o v e r i Helvede h u r t i g s t muligt, idet d e h a r g j o r t d e t til Pligt f o r d e t r o e n d e a t d r æ b e v a n t r o . O g n a a r d e m u h a m e d a n s k e T y r k e r f o r e t a g e r M a s s e m y r d e r i p a a d e k r i s t n e A r m e n i e r e , s a a e r d e t navnligt, fordi d e r e s T h e o l o g e r h a r g j o r t d e t til religiøs Pligt f o r d e m a t u d r y d d e d e v a n t r o . Men F o r d r i n g e n o m blind T r o tillader i k k e s e l v s t æ n d i g T æ n k n i n g , idet d e n just foreskriver, hvad o g h v o r l e d e s d e r s k a l t æ n k e s . O g h e r i h a r m a n Forklaringen til d e n Kendsgerning, a t F o r d u m m e l s e , V a n k u n d i g h e d o g a a n - delig T r æ l d o m e r m e s t u d b r e d t i d e L a n d e , h v o r T h e o l o g i e n e r d e n h e r s k e n d e aandelige Magt, o g d e t u d e n Hensyn til Re­

ligionens Art. D a d e r nu e r fri Religionsøvelse i d e fleste Lande, b e h ø v e r Lægfolk i k k e a t l a d e s i g foreskrive, hvad eller h v o r ­ l e d e s d e s k a l t æ n k e i religiøse S p ø r g s m a a l , d e s v a g e H j æ r n e r vil g ø r e d e t , m e n d e s t æ r k e vil frigøre sig o g t æ n k e selvstændigt.

D e T h e o l o g e r , s o m b e k l æ d e r gejstlige E m b e d e r e r aldeles s v i n e b u n d n e . D e r f o r l a n g e s af d e m , a t d e s k a l f u n g e r e s o m e n F o n o g r a f : v æ r e t r o O p t a g e r e o g G e n g i v e r e af den fast­

s a t t e L æ r e , o g d e kan r e s i k e r e E m b e d s f o r t a b e l s e m e d deraf følgende ø k o n o m i s k Ruin, d ers o m d e tillader s i g a t forlade d e t a f g r æ n s e d e aandelige O m r a a d e .

Læren om Jesu Døds sonende Be­

tydning hviler paa den Tankegang, som er fælles for Jøder og Hednger, at Synd kun kan sones med Blod.

S y n d k a n k u n s o n e s m e d Blod. Dette, s o m b a a d e e r en h e d e n s k o g e n jødisk T a n k e , ligger til G r u n d f o r d e n kristelige F o r s o n i n g s l æ r e , hvis H o v e d t r æ k e r f ø l g e n d e : Alle M e n n e s k e r h a r s y n d e t i Adam o g t a g e t S y n d o g Skyld i Arv fra h a m , Straffen f o r S y n d e n er, evig F o r t a b e l s e , o g d e n k a n M e n n e s k e ­

n e i k k e slippe fri for, d a G u d k r æ v e r den f o r S y n d e n s Soning.

Men G u d h a r f o r a t r e d d e M e n n e s k e n e f r a evig F o r t a b e l s e selv tilvejebragt S o n i n g e n , idet h a n e r bleven M e n n e s k e i J e ­ s u s , hvis Blod, d e r flød p a a K o r s e t , h a r s o n e t alle M e n n e s k e ­ s l æ g t e n s S y n d e r , fordi han var i S t a n d til a t bringe e n fuld­

k o m m e n F o r s o n i n g , d a h a n , s o m b a a d e e r G u d o g Menneske, r e p r æ s e n t e r e d e begge P a r t e r . O g til Udformningen af d e n n e L æ r e h a r m a n brugt d e g a m m e l t e s t a m e n t l i g e S y n d o f r e o g i s æ r det Syndoffer, Y p p e r s t e p r æ s t e n bragte paa d e n s t o r e F o r - s o n i n g s d a g , til Forbillede. D e n gammeltestamentlige L æ r e o m S y n d o f r e t s Betydning e r , a t Blodet af d e t Dyr, d e r bringes s o m

(20)

- is —

Syndoffer, d æ k k e r M e n n e s k e t s S y n d , s a a a t G u d i k k e s e r d e n . I Tilslutning hertil h e d d e r d e t i d e t n y T e s t a m e n t : Uden Blods­

udgydelse s k e r i k k e F o r l a d e l s e ( H e b r . 9. 22) o g o m J e s u s : S e d e t G u d s L a m , s o m b æ r e r al V e r d e n s S y n d . ( J o h . 1. 29.)

Men f o r a t J e s u s k a n v æ r e d e t f u l d k o m n e Offerlam, m a a h a n s L e g e m e h a v e g u d d o m m e l i g O p r i n d e l s e , h a n e r undfangen af d e n Helligaand (Luc. 1 . 35.), d. v. s., G u d s A a n d h a r befrug­

t e t d e t Æ g i h a n s M o d e r s Livmoder, hvoraf h a n s L e g e m e e r v o k s e t . I d e t ny T e s t a m e n t f r e m h æ v e s flere G a n g e J e s u Le­

g e m e s f o r s o n e n d e o g f o r l ø s e n d e Kraft. H a n h a r givet sin Sjæl til L ø s e p e n g e f o r m a n g e (Math. 20. 28.); h a n h a r tilveje­

bragt Forligelse ved sit K o r s e s Blod o g sit K ø d s L e g e m e ( K o ­ loss. 1 . 2 0 —22.), h a n b a r selv v o r e S y n d e r i sit L e g e m e o p paa T r æ e t (1. P e t . 2. 24.); h a n e r d e n s a n d e Y p p e r s t e p r æ s t , s o m h a r bragt sit e g e t Blod ind i h e l l i g d o m m e n o g d e r v e d tilvejebragt e n evig L ø s k ø b e l s e ( H e b r . 19. 11—12). H a n s Blod r e n s e r Samvittigheden f r a d ø d e G e r n i n g e r til a t t j e n e d e n levende G u d ( H e b r . 9, 14).

Vi e r helliggjorte ved J e s u Kristi L e g e m s Offer ( H e b r . 10, 10).

J e s u s f o r t s æ t t e r i Himlen sin yperstepræstlige G e r n i n g (1. J o h . 2, 1—2): D e r s o m n o g e n s y n d e r , h a v e vi e n T a l s m a n d h o s F a ­ d e r e n , J e s u s K r i s t u s d e n retfærdige, o g h a n e r e n F o r s o n i n g f o r v o r e S y n d e r , d o g i k k e a l e n e f o r v o r e , m e n o g s a a f o r d e n hele V e r d e n s .

Nydelsen af J e s u Kød o g Blod giver evigt Liv ( J o h . 6. 53—

58). H v o s o m tygger mit K ø d o g d r i k k e r mit Blod, h a r evigt Liv, o g jeg vil o p r e j s e h a m p a a d e n y d e r s t e Dag. ( J o h . 6. 54).

1 n ø j e S a m m e n h æ n g h e r m e d s t a a r L æ r e n o m d e K r i s t n e s hel­

lige Nadver, a t B r ø d e t o g Vinen e r J e s u L e g e m e o g Blod o g giver Syndsforladelse o g aandelig N æ r i n g til Nadvergæsterne, o g e n d n u m e r e d e n r o m e r s k - k a t o l s k e L æ r e o m Messeofret.

D e t t e b e s t a a r deri, a t d e t indviede B r ø d , H o s t i e n ( h o s t i a = Offerlam) f r e m b æ r e s u n d e r M e s s e n . Messeofret e r e n ublo­

dig G e n t a g e l s e af J e s u F o r s o n i n g s d ø d o g virker, ligesom d e n n e , s o n e n d e , s a a d e t i l s t e d e v æ r e n d e o g d e , hvis Navn n æ v n e s , n a a r O f r e t f r e m b æ r e s , f a a r d e r e s S y n d e r s Forladelse. O g Sjæle­

m e s s e r hjælper d e a f d ø d e h u r t i g e r e ud af d e n l u t r e n d e Skærsild.

Men p a a L æ r e n o m J e s u F o r s o n i n g s d ø d hviler o g s a a L u t h e r s L æ ­ r e n o m Retfærdiggørelse, s o m e r i O v e r e n s s t e m m e l s e m e d Ro­

merbrevet, o g d e n Anskuelse, a t selv o m man h a r levet h e l e sit Liv i S y n d o g F o r b r y d e l s e , k a n m a n faa S y n d e r n e s Forla­

d e l s e o g blive frelst, n a a r m a n vil o m v e n d e sig o g t r o i d e n sid­

s t e Minut, f ø r m a n d ø r .

Religiøse Ceremonier og Fortællinger om Mirakler har ikke aandelig Værdi.

Ved u d v o r t e s Midler s ø g e r m a n a t paavirke M e n n e s k e r aandeligt. D e t t e g j o r d e b a a d e h e d e n s k e o g jødiske P r æ s t e r ,

(21)

— i 6 —

m e n d e t s a m m e g j o r d e d e k r i s t n e P r æ s t e r , d a d e n kristelige Relion v a r bleven d e n o r g a n i s e r e d e , faste Institution, s o m kal­

d e s d e n k r i s t n e Kirke. D a gjaldt d e t o m a t s k a b e Tillid til s e l v e Institutionen o g T r o p a a d e n s Ufejlbarhed. D e r f o r ud­

s t y r e d e s K i r k e r n e m e d s t o r P r a g t , P r æ s t e r n e iførtes s p r a g l e n d e Klæder, o g d e religiøse C e r e m o n i e r g j o r d e s s a a b e t a g e n d e s o m muligt f o r d e r m e d a t g ø r e Indtryk p a a den h j e r n e t o m m e Hob, s o m l o d e s u d e n virkelig aandelig Paavirkning, idet K i r k e s p r o g e t v a r Latin eller e t g a m m e l t S p r o g , s o m Lægfolk i k k e f o r s t o d . I v o r T i d e r G u d s t j e n e s t e n i d e n g r æ s k - k a t o l s k e Kirke s a a g o d t s o m u d e l u k k e n d e c e r e m o n i e l ( d e r h o l d e s ingen P r æ d i k e n ) , i d e n r o m e r s k - k a t o l s k e Kirke o v e r v e j e n d e c e r e m o n i e l , o g d e p r o t e s t a n t i s k e K i r k e r h a r b e h o l d t e n Del af d e t ceremonielle.

O g til d e Kristnes religiøse C e r e m o n i e r h ø r e r D a a b e n o g Nad­

v e r e n . D e n f ø r s t e k a l d e s G e n f ø d e l s e n s Bad ( T i t u s 3, 5), Synd­

f l o d e n s Modbillede o g e n g o d Samvittigheds P a g t m e d G u d (1 P e t . 3. 21). O g o m Nadveren l æ r e s , a t d e n h a r syndsforladende o g a a n d s n æ r e n d e Kraft. Men d e s u a g t e r o g bliver D a a b o g Nadver u d v o r t e s Midler. T h i d a Vand, B r ø d o g Vin e r Midler, s o m a l e n e h a r Betydnig f o r d e t menneskelige L e g e m e , til R e n s e l s e o g Næring, s a a s y n e s d e t , a t Daaben o g Nadveren i k k e k a n h a v e nogen aandelig Virkning uden en magisk (trolddomsagtig). Vel s ø g e r man a t u n d g a a d e t m a ­ g i s k e ved L æ r e n o m , a t d e t e r d e O r d , s o m lyder ved D a a b o g Nadver, d e r giver d i s s e d e r e s aandeliige Kraft, men ved B a r n e d a a b e n , h v o r d e n , s o m d ø b e s , i k k e f o r s t a a r e t O r d af, hvad d e r bliver s a g t , o g ved Hostien m a a O r d e n e nødvendig­

vis v i r k e s o m e n Trylleformular. O g i S a m m e n h æ n g h e r m e d m a a n æ v n e s d e lidet a a n d e l i g e Midler, s o m Fortællinger o m Mirakler e r . Alle Religioner ved a t fortælle o m Mirakler, o g s k ø n t d e j ø d r s k e T h e o l o g e r h a r v æ r e t dygtige til a t berette o m Mirakler i d e t g a m l e T e s t a m e n t , s a a o v e r g a a s d e d o g langt af d e fantasirige g r æ s k e T h e o l o g e r , i hvis Myther d e t vrimler m e d Mirakler. O g s a a d e k r i s t n e T h e o l o g e r h a r f o r s t a a e t a t fortælle Historier o m Mirakler b a a d e i o g udenfor det ny T e s t a m e n t . T h i d a m a n i k k e n ø j e d e s m e d a t f o r k y n d e J e s u L æ r e , m e n g j o r d e h a m til Midtpunkt i e n Religion, til G e n s t a n d f o r G u d s d y r k e l s e , m a a t t e b a a d e h a n s P e r s o n o g Liv stilles i e t overnaturligt Lys ved underfulde Begivenheder, s o m knyt­

t e d e s til h a n s P e r s o n , o g o v e r n a t u r l i g e G e r n i n g e r , s o m han skulde h a v e gjort. O g alt hvad d e r fortaltes mundtligt eller fandtes skriftligt, s o m k u n d e t j e n e hertil, blev s a m l e t o g bevaret. O g . m a n var i h i n e T i d e r i k k e b a n g e f o r a t fortælle en pia fraus. en f r o m L ø g n , e n underfuld Begivenhed eller en over­

naturlig Gerning, s o m k u n d e f ø r e M e n n e s k e r til I r o e n , lige­

som man nutildags kan høre mange Præster i deres Prædiken

(22)

— 17 —

k o m m e r m e d gudelige F o r t æ l i n g e r . O g o m alle d e o v e n f o r n æ v n t e Ting, hvori d e n kristelige Religion, s o m paavist, i k k e principielt adskiller s i g f r a a n d r e Religioner, g æ l d e r , a t d e i k k e h a r aandelig Værdi.

De kristelige Hoveddogmer, som skyl­

des to forskellige filosofiske Skolers Strid, bestaar af indholdsløse Ord.

7 ro paa dem er derfor aandelig Krebs­

gang.

Blandt d e T i n g i d e n kristelige Religion, s o m i k k e h a r a a n ­ delig Værdi, b o r o g s a a n æ v n e s d e D o g m e r , s o m hviler p a a L æ r e n o m , a t J e s u s e r G u d s S ø n . undfangen af d e n Helligaand, n e m ­ lig d e t t r i n i t a r i s k e ( T r e e n i g h e d e n ) , d e t k r i s t o l o g i s k e ( L æ r e n o m Kristus) o g d e t s o t e r i o l o g i s k e ( L æ r e n o m Frelsen), idet disse S p ø r g s m a a l k u n h a r theologisk-filosofisk Betydning. T h i o m d e m k æ m p e d e O l d k i r k e n s T h e o l o g e r vel s a a bittert, a t d e e n d ­ o g g r e b til N æ v e r n e , n a a r d e s y n t e s , O r d var i k k e t i l s t r æ k k e ­ lig kraftige til a t s l a a M o d s t a n d e r n e ned, m e n K a m p e n f ø r t e s i G r u n d e n mellem t o filosofiske S k o l e r , d e n a l e k s a n d r i n s k e , s o m h a v d e h j e m m e i Byen Aleksandria i Æ g y p t e n , o g den a n - t i o c h e n s k e , s o m h a r Navn efter Byen Antiochia i S y r i e n . D e t o S k o l e r s Filosofi var forskellig. D e n a l e k s a n d r i n s k e Filosofi s ø g t e a t finde E n h e d i Tilværelsen, m e d e n s den a n t i o c h e n s k e Filosofi h a v d e Tilbøjelighed til Dualisme, d. v. s . til a t dele Til­

værelsen i t o Dele. I S t r i d e n o m T r e e n i g h e d e n r e p r æ s e n t e r e d e d e t o M o d s t a n d e r e A r e i o s o g A t h a n a s i o s hver sin filosofiske S k o l e . Areios, s o m t i l h ø r t e d e n a n t i o c h e n s k e S k o l e , var i k k e b a n g e f o r a t d e l e G u d s V æ s e n i t o Dele o g l æ r t e derfor, a t S ø n n e n var u n d e r o r d n e t F a d e r e n , m e d e n s A t h a n a s i o s , s o m til­

h ø r t e d e n a l e k s a n d r i n s k e S k o l e , holdt p a a E n h e d e n i G u d s V æ s e n o g l æ r t e d e r f o r , a t S ø n n e n var v æ s e n s é t m e d F a d e r e n . O g d e n k r i s t n e Kirke h a r f a s t h o l d t A t h a n a s i o s ' Anskuelse, idet d e n l æ r e r , a t d e r e r t r e P e r s o n e r , m e n k u n é t V æ s e n i G u d . D e n s o t e r i o l o g i s k e Strid gjaldt S p ø r g s m a a l e t o m , hvorvidt M e n ­ n e s k e t s F r e l s e e r e t V æ r k af G u d a l e n e eller af G u d ogJVlen- n e s k e t i Forening, o g f ø r t e s i Begyndelsen af d e t t . A a r h u n - d r e d e mellem d e n britiske M u n k Pelagius, s o m f r e m h æ v e d e M e n n e s k e t s E v n e til a t m e d a r b e j d e p a a sin F r e l s e m e g e t s t æ r k t , o g Biskoppen i H i p p o Regius i Nordafrika, den s t o r e Kirke­

fader Augustinus, s o m h o l d t paa, a t Frelsen a l e n e e r G u d s V æ r k , o g h a n s A n s k u e l s e blev den s e j r e n d e o g ligger til G r u n d f o r L u t h e r s L æ r e o m Retfærdiggørelse ved T r o e n alene. H e r h a r vi igen d e n a l e k s a n d r i n s k e Filosofi, s o m Avgustinus var T i l h æ n g e r a f : D e r s k a l v æ r e E n h e d i Tilværelsen, G u d a l e n e frelser. D e n kristologiske Strid angik Forbindelsen mellem Kristi g u d d o m m e l i g e o g menneskelige N a t u r ( o g mellem h a n s

(23)

- 18 -

g u d d o m m e l i g e o g h a n s menneskelige Vilje) o g d e r e s gensidige F o r h o l d til h i n a n d e n . O g s a a i d e n s t o d d e n a l e k s a n d r i n s k e o g den a n t i o c h e n s k e Filosofi s k a r p t o v e r f o r h i n a n d e n . D e a n t i o c h e n - s k e T h e o l o g e r m e d P a t r i a r k N e s t o r i o s i K o n s t a n t i n o p e l i Spid­

s e n b e t o n e d e d e t o N a t u r e r s a a s t æ r k t , a t K r i s t u s m a a t t e blive til t o P e r s o n e r , o g d i s s e k a l d t e s N e s t o r i a n e r e efter N e s t o r i o s . D e a l e k s a n d r i n s k e T h e o l o g e r lagde Vægt p a a Kristi P e r s o n s E n h e d o g l æ r t e , h a n h a v d e k u n e n Natur, e n g u d m e n n e s k e l i g ; deraf fik d e Navnet Monofysiter (af d e g r æ s k e O r d m o n o s , e n e s t e , o g f y s i s , Natur). D e r d a n n e d e s baade n e s t o r i a n s k e o g m o n o f y s i t i s k e Menigheder. Monofysiterne f a n d t e s i s æ r i Æ g y p t e n o g Abessinien, N e s t o r i a n e r n e i S \ i i e n o g P e r s i e n , hvorfra N e s t o r i a n i s m e n t r æ n g t e frem til d e indi­

s k e T h o m a s k r i s t n e , D e t e r Kætteri a t sige, a t Kristus havde t o s e l v s t æ n d i g e N a t u r e r o g t o selvstændige Viljer, men d e t e r o g s a a K æ t t e r i a t sige, a t h a n h a v d e e n g u d m e n n e s k e l i g Natui o g e n g u d m e n n e s k e l i g Vilje, d e r i m o d e r d e t R e t t r o e n h e d a t sige, a t Kristi t o N a t u r e r o g t o Viljer var u s a m m e n b l a n d e t o g u f o r a n d r e t , udelt o g uadskilt f o r e n e d e . F o r s t a a d e t t e hvo, s o m k a n ! O g d e r k æ m p e d e s i 250 Aar, inden d e o r t h o d o k s e 1 h e o - l o g e r fik endelig vedtaget, a t disse intetsigende O r d s k u l d e v æ r e Udtryk f o r R e t t r o e n h e d i d e t kristologiske Spørgsmaal. 1 alen o m intetsigende O r d e r h e r f u l d k o m m e n t berettiget, d a alle Ud­

t r y k k e n e e r negative, d e t o f ø r s t e Udtryk n æ g t e r Rigtigheden af Monofysitismen, s o m lod d e t o N a t u r e r f o r a n d r e sig o g s a m ­ m e n b l a n d e s til e n E n h e d , o g d e t o s i d s t e Udtryk n æ g t e r Rigtig­

h e d e n af N e s t o r i a n i s m e n , s o m delte o g adskilte d e t o Naturer, m e n d e r gives ingen Oplysning o m , h v o r l e d e s Foreningen af d e t o N a t u r e r skal t æ n k e s - Men h e r m e d e r d e t fastslaaet af selve d e n kristelige O r t h o d o k s i , a t d e t kristologiske D o g m e e r meningsløst, idet d e t b e s t a a r af intetsigende, t o m m e O r d , s o m m a n i k k e k a n f o r b i n d e n o g e n T a n k e m e d . O g s a a det trinitariske D o g m e , L æ r e n o m T r e e n i g h e d e n , e r meningsløst, t h i a t G u d e r é n o g d o g t r e P e r s o n e r , e r t o m m e , intet­

s i g e n d e O r d , s o m d e t e r umuligt a t k n y t t e nogen T a n k e til.

Alen s a a s i g e r T h e o l o g e r n e , a t m a n s k a l t r o p a a D o g m e r n e , n e t o p fordi d e e r utænkelige, o g d e t e r rimeligt, a t d e g ø r dette, d a d e m a n g e Institutioner, s o m e r d a n n e t af d e n kristelige Re­

ligion, hviler paa Dogmerne og staar o g falder med dem, og d e r til I n s t i t u t i o n e r n e e r k n y t t e t s t o r e sociale o g ø k o n o m i s k e Interesser. H v o d e r i m o d , s o m h a r til Hovedformaal a t vare t a g e d e aandelige Interesser, vil sige, a t m a n i k k e s k a l t r o paa D o g m e r n e , just fordi d e e r u t æ n k e l i g e o g b e s t a a k u n af t o m m e , intetsigende O r d ; thi T r o p a a O r d , s o m e r uden aandeligt Indhold, kan kun have negativ Virkning, medføre aandelig Krebsegang.

Stærke religiøse Bevægelser plejer da ogsaa, som Historien

(24)

viser, a t frembringe aandelig A b n o r m i t e t , s o m k a n s t i g e til religiøst Vanvid. O g Historien viser tillige, a t M e n n e s k e t s s l e t t e E g e n s k a b e r s o m E g e n k æ r l i g h e d , H a d , Havesyge, Magt­

syge, Underfundighed, Misundelse, Begærlighed, Mangel p a a S a n d d r u h e d osv. t r i v e s u d m æ r k e t b a a d e h o s d e m , s o m f o r k y n ­ d e r D o g m e r n e , o g h o s d e m , s o m d e f o r k y n d e s f o r .

O g Krigen h a r y d e r m e r e lagt d e t t e k l a r t f o r D a g e n , h v o r ­ f o r d e t e r forstaaeligt a t nogle k r i s t n e P r æ s t e r k a n jamre sig ynkeligt i gudelig S n a k o m d e n , m e n istedetfor a t g ø r e d e t t e b u r d e d e — hvis d e t i k k e e r d e r e s Agt a t t a g e d e r e s t y r k i s k e Kolleger u n d e r A r m e n — b r u g e d e r e s F o r s t a n d o g e r k e n d e , a t d e i k k e selv e r u d e n Skyld i, a t d e t e r s a a d a n t , s o m d e t e r , fordi d e h a r f o r s ø m t a t f o r k y n d e J e s u L æ r e p u r t o g r e n t .

R e f o r m a t i o n e n g j o r d e e t S k r i d t h e n i m o d F o r k y n d e l s e n af J e s u r e n e L æ r e , idet d e n afskaffede d e t m e s t iøjnefaldende af d e t h e d e n s k e o g d e t jødiske i d e n kristelige Religion, s o m Helgendyrkelsen o g Messeofret, o g f r e m h æ v e d e O r d e t s F o r ­ kyndelse. Men d e t e n d t e m e d , a t m a n s k r e v e n ny D o g m a t i k o g lagde H o v e d v æ g t e n p a a d e ny D o g m e r s F o r k y n d e l s e . D e n P r æ d i k a n t , s o m i sin F o r k y n d e l s e g j o r d e d e n m i n d s t e Afvigelse f r a R e t t r o e n h e d e n , blev afsat. O g s a a l e d e s e r d e t e n d n u . D e r p r æ d i k e s e n t e n o v e r e n nytestamentlig eller e n g a m m e l t e s t a ­ mentlig T e k s t , o g P r æ d i k a n t e n s d o g m a t i s k e O p f a t t e l s e l æ g g e s ind i T e k s t e n . F o r d r i n g e n e r , a t K r i s t u s s k a l f o r k y n d e s , o g s a a f o r k y n d e r m a n , s o m d e t s a a s m u k t h e d d e r , J e s u s , s o m lever i sin M e n i g h e d , J e s u s i D a a b o g Nadver, d e t vil s i g e den d o g m a t i s k e J e s u s , s o m k a n b e t e g n e s s o m e n kirkelig lnstitu- tionsfigur o g e r langt f r a é t m e d J e s u a a n d e l i g e Personlighed.

JESU LÆRE.

J e s u aandelige P e r s o n l i g h e d e r d e t Aandsindhold, h a n sel\

havde, o g s o m gav sig Udtryk i h a n s L æ r e i den Tid, h a n virkede i J ø d e l a n d . J e s u L æ r e findes i d e t r e f ø r s t e Evangelier.

Men d a d i s s e i n d e h o l d e r a n d e t e n d J e s u L æ r e , s a a bliver S p ø r g s - m a a l e t : h v o r l e d e s k a n m a n u d e n a t v æ r e l æ r d finde J e s u L æ r e ? O g h e r p a a m a a s v a r e s : J e s u L æ r e e r alt d e t ny, alt, hvortil d e r i Datiden i k k e f a n d t e s n o g e t tilsvarende, h v e r k e n h o s J ø d e r eller Hedninger, o g d e t m a a m a n h a v e til Vejledning f o r a t

finde d e n . , , ~ .

Jesu Lære om uud.

B a a d e J ø d e r o g H e d n i n g e r s a a i G u d den v r e d e H e r r e , s o m m a a s e Blod f o r a t blive f o r s o n e t . O g d e k r i s t n e T h e o - loger h a r tilegnet sig d e n n e j ø d i s k - h e d e n s k e Anskuelse, idet d e l æ r e r , a t G u d k r æ v e d e s i n ^egen S ø n s , J e s u , Blod f o r a t blive

Figur

Updating...

Referencer

Relaterede emner :