• Ingen resultater fundet

THE DET

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "THE DET"

Copied!
31
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

(3)

Digitaliseret af / Digitised by

Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

(4)

A N T O N H V E T :

RELIGION ELLER JESU LÆRE

TANKER I ANLEDNING AF VERDENSKRIGEN

m

7 .

i i M

i

BRØNDERSLEV

V E N D S Y S S E L F O L K E B L A D S BOGTRYKKERI 1917

(5)

VERDENCKRIGEN 1914-18] <P

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019372120

(6)

A N T O N H V E T :

RELIGION ELLER JESU LÆRE

TANKER I ANLEDNING AF VERDENSKRIGEN

BRØNDERSLEV

V E N D S Y S S E L F O L K E B L A D S BOGTRYKKERI 1917

(7)
(8)

RELIGION.

E

N H V E R Religion p a a s t a a r , a t den e r fuldendt, d . v. s., d e n e r i k k e a l e n e d e n h ø j e s t e Religion, s o m findes, m e n d e n f u l d k o m n e Religion, s o m aldrig vil k u n n e f o r b e d r e s , d e r vil aldrig v æ r e n o g e n Religion o v e r den eller p a a H ø j d e m e d d e n .

Religion kan ikke afværge Krig, da den er Militarismens Tvillingsøster.

D e h ø j e T a n k e r , m a n h a r g j o r t sig o m d e n e v r o p æ i s k e Civilisation, den kristelige Dannelse, h a r Verdenskrigen g j o r t til S k a m m e . E v r o p æ e r n e h a r i Kraft af d e r e s kristelige D a n n e l s e v æ r e t indbildske, s e t n e d p a a d e h e d e n s k e Folkeslag i a n d r e V e r d e n s d e l e o g s e n d t M i s s i o n æ r e r ud til d i s s e s O m v e n d e l s e . O g s a a f ø r e r e v r o p æ i s k e Folkeslag, s o m kalder s i g Kristne, indbyrdes e n Krig, s o m s ø g e r sin Lige i H e n s y n s l ø s h e d i m o d d e s v u n d n e S l æ g t e r s F r e m b r i n g e l s e r o g V æ r k e r , i m o d d e n n u ­ levende Slægt, hvis b e d s t e Kræfter o f r e s paa Krigsgudens Alter, o g i m o d d e n k o m m e n d e Slægt, hvem m a n efterlader E v r o p a ødelagt o g forgældet. Men d e t e r d e n kristelige Religion, s o m h a r givet E v r o p æ e r n e d e r e s kristelige D a n n e l s e . O g selv n a a r m a n s e r b o r t fra d e n Krig, s o m f ø r e s nu, h a r d e n kristelige Religion i k k e f o r m a a e t a t f o r æ d l e d e n e v r o p æ i s k e Befolkning, h o s hvilken d e l e d e n d e aandelige Kræfter e r a l s k e n s Begærlig­

h e d , Have- o g Magtsyge.

H e r i m o d indvendes, a t alt d e t t e s k y l d e s M e n n e s k e n e s V a n t r o o g i k k e d e n kristelige Religion. O g m a n k a n e n d o g h ø r e e n ­ kelte P r æ s t e r lovprise, ja ø n s k e Krigen s o m e t ypperligt Mid­

del til a t g ø r e M e n n e s k e r religiøse, o g m a n k u n d e fristes til a t a n s e d e t t e s o m Udtryk f o r e n almindelig gejstlig T a n k e g a n g , n a a r m a n h u s k e r paa, a t ingen gejstlig R ø s t h æ v e d e sig i m o d Krigen ved d e n s Udbrud i 1914. M e n vil m a n b r u g e e t s a a slet o g forkasteligt Middel, s o m Krigen e r , til a t g ø r e M e n n e ­ s k e r religiøse, s a a h a r m a n e n T a n k e g a n g , s o m g a a r i Retning af d e t jesuitiske, a t Hensigten helliger Midlet,- f o r u d s a t d a , a t m a n a n s e r Religiøsitet f o r n o g e t g o d t . O g s a a i n d r ø m m e r m a n m e d d e t s a m m e , a t Krigens b r u t a l e Magt e r , n a a r d e t g æ l d e r o m a t o p d r a g e M e n n e s k e r til Religiøsitet, s t æ r k e r e o g virker b e d r e e n d Religionen, s o m i k k e e r i S t a n d til a l e n e a t u d r e t t e n o g e t g o d t . T v æ r t i m o d ; al d e n Gudsfrygt, s o m Krigen opel­

s k e r i M e n n e s k e n e , s æ t t e r Religionen o v e r s t y r i Fredstid o g efterlader Slægten irreligiøs til Krigen, s o m m a a t r æ d e til f o r a t r e d d e d e n n e f r a a t g a a til G r u n d e i Irreligiøsitet o g a n d e t

(9)

— 4 -

Djævelskab. O g P r æ s t e r n e i d e k r i g s f ø r e n d e L a n d e venter uden Tvivl, a t Krigen s k a l g o r e Befolkningen religiøs, o g d e t i k k e u d e n G r u n d , fordi Militarismen o g Religionen e r Tvilling­

s ø s k e n d e — B r o d e r o g S ø s t e r — o g s t ø t t e r h i n a n d e n . Begge følger nemlig e t o g s a m m e P r i n c i p : ved U n d e r k u e l s e a t s k a b e u b e t i n g e t o g villig Lydighed. H v e r k e n m e n i g e S o l d a t e r eller Lægfolk i n a a t æ n k e s e l v ; O f f i c e r e r n e s Mening s k a l d e menige S o l d a t e r r e t t e s i g efter, o g P r æ s t e r n e s Mening s k a l Lægfolket følge. Militarismen straffer d e g e n s t r i d i g e ; d e t t e h a r Religionen o g s a a g j o r t i F o r t i d e n , m e n k a n i k k e g ø r e d e t i Nutiden, h v o r d e r e r Religionsfrihed, o g m a a d a n ø j e s m e d a t t r u e m e d Hel­

vede. Men s a a k o m m e r Militarismen d e n til Hjælp m e d Krigen, s o m e r e t fortrinligt Middel til a t u n d e r k u e o g t a g e M o d e t f r a M e n n e s k e r , s a a Religionen k a n h a v e m e d d e m a t g ø r e . O g til G e n g æ l d y d e r Religionen Militarismen værdifuld S t ø t t e . D e n m u h a m e d a n s k e Religion s k a b t e Betingelserne f o r A r a b e r n e s s t o r e E r o b r i n g e r i s i d s t e Halvdel af d e t 7 d e o g i Begyndelsen af d e t 8 d e A a r h u n d r e d e . N a a r d e n h ø j e s t e militære o g den h ø j e s t e gejstlige V æ r d i g h e d h a r v æ r e t o g e n d n u k a n findes for­

e n e d e i é n ( R e g e n t e n s ) P e r s o n , s a a s k y l d e s d e t Religionens o g Militarismens n æ r e S l æ g t s k a b .

Religion og Religiøsitet.

Religiøs, s o m e r e t O r d af latinsk Oprindelse, k a l d t e R o ­ m e r n e d e n , s o m omhyggeligt iagttog alt, hvad d e r h ø r t e til G u d e r n e s D y r k e l s e . O g d a d e e k s i s t e r e n d e T r o s s a m f u n d s L æ r e o m , h v o r l e d e s G u d s k a l d y r k e s , e r forskellig, e r d e t t e a t v æ r e religiøs i al Almindelighed é t m e d a t b e k e n d e sig til e t eller a n d e t T r o s s a m f u n d s L æ r e . Religion e r d a G u d s d y r k e l s e i O v e r e n s s t e m m e l s e m e d e t eller a n d e t T r o s s a m f u n d s L æ r e . D e n r o m e r s k e S t a t t o g sig af Religionen o g g j o r d e den til en Institution, s o m f o r s t o d e s af e t P r æ s t e s k a b . O g s a a d e nu e k s i s t e r e n d e Religioner e r Institutioner, s o m f o r e s t a a s af P r æ ­ s t e r , o g hvis O p g a v e d e t e r ved r e g e l m æ s s i g G u d s d y r k e l s e , of­

fentlig G u d s t j e n e s t e , a t paavirke M e n n e s k e n e religiøst. Begre­

bet religiøs h a r e t a n d e t Indhold i T y r k i e t e n d i f. E k s . i Eng­

land eller T y s k l a n d , d e t s Indhold e r nemlig lige s a a forskelligt, s o m Religionen e r d e t p a a d e forskellige S t e d e r . Religiøs be­

t y d e r n o g e t m i n d r e g o d t , n a a r Religionens Indhold e r mindre g o d t ; m e n i n d e h o l d e r Religionen, s o m d e n kristelige Religion g ø r , o p h ø j e d e , f o r æ d l e n d e T a n k e r , s a a vil S p ø r g s m a a l e t o m , hvorvidt religiøs s k a l betyde n o g e t g o d t eller n o g e t mindre g o d t , v æ r e afhængigt af, o m P r æ s t e r n e i d e r e s F o r k y n d e l s e vil l a d e d e o p h ø j e d e T a n k e r k o m m e til d e r e s Ret o g faa f ø r s t e P l a d s eller t r æ d e tilbage f o r m i n d r e værdifulde eller helt vær­

diløse T a n k e r .

(10)

— 5 —

Mange forskellige Religioner.

D e r e k s i s t e r e r m a n g e Religioner o g e n d n u flere Religions­

samfund, religiøse S e k t e r o g P a r t i e r , o g d e t m e g e t forskellige.

Men h v o r forskellige d e e n d e r , s a a h æ v d e r d o g hver e n k e l t af d e m , a t M e n n e s k e n e , s o m i k k e selv k a n finde G u d , k u n k a n blive frelst ved a t t i l h ø r e d e n , d a d e n e r d e n e n e s t e jordiske Institution, s o m h a r o g k e n d e r d e n e n e s t e Frelsesvej o g k a n bringe M e n n e s k e r i d e t r e t t e , s a n d e F o r h o l d til G u d . Men e t ­ hvert religiøst Samfund, f r a d e t s t ø r s t e Religionssamfund til d e n m i n d s t e S e k t , k r æ v e r af d e n , s o m vil t i l h ø r e det, T r o , d e n T r o , s o m y t r e r sig i B e k e n d e l s e af d e t s L æ r e .

De saakaldte hellige Skrifter.

G r u n d l a g e t f o r d e n religiøse L æ r e e r s a a k a l d t e hellige Skrifter. D e g r æ s k e D i g t e r e H o m e r o s o g H e s i o d o s h a r f r e m ­ stillet d e n g r æ s k e G u d e l æ r e , s o m R o m e r n e tilegnede sig helt, efter a t d e h a v d e undertvunget G r æ k e n l a n d . R o m e r n e be­

g y n d t e d a a t l æ r e g r æ s k o g s t u d e r e d e g r æ s k e F o r f a t t e r e . H o ­ m e r o s ' lliade o g O d y s s é blev g j o r t til G r u n d l a g f o r d e n r o ­ m e r s k e U n g d o m s D a n n e l s e . R o m e r n e , s o m lod d e u n d e r t v u n g n e Folk b e h o l d e d e r e s G u d e r , s a a o p til J ø d e d o m m e n s o m e n gammel, æ r v æ r d i g Religion. J ø d e r n e s hellige Skrift e r d e t g a m l e T e s t a m e n t (Pagt). D e Kristnes hellige Skrift, Biblen, b e s t a a r af d e t g a m l e o g d e t n y T e s t a m e n t .

N a a r M o r m o n e r n e e r u d e f o r a t vinde T i l h æ n g e r e i k r i s t n e L a n d e , b r u g e d e Biblen, m e d e n s d e r e s egen hellige Skrift e r M o r m o n s Bog. M u h a m e d a n i s m e n , s o m e r e n ø s t e r l a n d s k Re­

ligion, m e n o g s a a findes i d e t e v r o p æ i s k e T y r k i , h a r K o r a n e n til hellig Skrift. O g s a a d e a n d r e ø s t e r l a n d s k e Religioner h a r e g n e hellige Skrifter. Disse Skrifter k a l d e s hellige, fordi man l æ r e r o m d e m , a t d e s t a m m e r , d i r e k t e eller indirekte, f r a G u d .

Inspirationen.

D e k r i s t n e T h e o l o g e r (d. e . d e , s o m l æ r e o m G u d ) , h a r i T i d e n s L ø b haft forskellige A n s k u e l s e r o m , h v o r l e d e s d e bibel­

s k e S k r i f t e r s g u d d o m m e l i g e O p r i n d e l s e s k u l d e f o r s t a a s . D e ti Bud e r i Føige den jødiske Overlevering s k r e v e t af G u d selv paa t o S t e n t a v l e r o g overgivet til M o s e s , d e n G a n g h a n var o p p e paa S i n a j Bjerg. D e k r i s t n e T h e o l o g e r h a r d o g i k k e vovet a t paastaa, a t d e bibelske B ø g e r h a r e n lignende g u d d o m m e l i g O p r i n d e l s e ; men d e h a r først l æ r t , a t B ø g e r n e s F o r f a t t e r e k u n h a r v æ r e t S k r i v e r e , m e d e n s G u d s Aand e r den egentlige F o r ­ fatter. D a d e n n e T h e o r i viste sig a t v æ r e uholdbar, fordi d e r i d e bibelske B ø g e r f a n d t e s Fejl o g Modsigelser, s o m d e t var umuligt a t bortfortolke, m a a t t e T h e o l o g e r n e opstille a n d r e

(11)

— 6 -

T h e o r i e n O g d e n T h e o r i , s o m e r m e s t y n d e t f o r T i d e n , e r f o l g e n d e : D e bibelske F o r f a t t e r e e r g a n s k e vist virkelige F o r ­ f a t t e r e af d e hellige Skrifter o g h a r ligesom alle a n d r e M e n n e ­ s k e r haft Mangler o g Fejl, s o m k o m m e r f r e m i det, d e r ligger u d e n f o r d e t religiøse; d e r i m o d i religiøse S p ø r g s m a a i , i alt, hvad d e r h ø r e r G u d s Rige til, e r d e ufejlbare, fordi d e e r in­

s p i r e r e d e , u d r u s t e d e m e d G u d s Aand. N a a r e n F o r t o l k n i n g h a r vist sig u h o l d b a r , h a r T h e o l o g e r n e v æ r e t h u r t i g e til a t finde e n ny. O g d e r e r f. E k s . a n v e n d t m e g e n F o r t o l k n i n g s ­ k u n s t o g brugt m a n g e F o r t o l k n i n g s k n e b for a t forlige B e r e t ­ ningen i 1 s t e M o s e b o g o m V e r d e n s S k a b e l s e i s e k s D a g e m e d N a t u r v i d e n s k a b e n , s o m siger, a t J o r d e n h a r b e s t a a e t i Millioner af A a r o g u n d e r g a a e t s t o r e F o r a n d r i n g e r i d e n Tid.

Theologien.

T h e o l o g e r n e s t u d e r e r d e hellige Skrifter o g u d d r a g e r deraf e n T h e o l o g i (d. e . e n L æ r e o m G u d ) . Selvfølgelig e r d e n n e T h e o l o g i forskellig i s a m m e F o r h o l d , s o m d e hellige Skrifter, hvoraf d e n u d d r a g e s , e r d e t . Af K o r a n e n eller af M o r m o n s B o g f a a s f. E k s . e n a n d e n T h e o l o g i e n d af Biblen. M e n m a n s k u l d e s y n e s , a t d e r af é t o g s a m m e Skrift f. E k s . af Biblen, k u n k u n d e u d d r a g e s é n o g s a m m e T h e o l o g i . Alligevel e r d e t t e langt fra Tilfældet. D e k r i s t n e T h e o l o g e r s S t u d i u m af Biblen h a r medført, a t d e K r i s t n e p a a G r u n d af F o r s k e l i L æ r e n h a r adskilt s i g i s t o r e Kirkesamfund, hvoraf S e k t e r a t t e r h a r skilt sig u d . T h e o l o g i e n fremstilles i Skrifter o g b e r ø m t e T h e o l o g e r s Skrifter e r — ved Siden af d e hellige Skrifter — N o r m f o r L æ r e n . S a a d a n n e Skrifter, s o m e r n o r m e r e n d e f o r L æ r e n , k a l d e s Bekendelsesskrifter eller, med e t latinsk O r d , Konfessioner. D e n d a n s k e F o l k e k i r k e s særlige Bekendelsesskrif­

t e r e r d e n A u g s b u r g s k e Konfession o g L u t h e r s lille Katekismus.

Det dogmatiske og det sædelige.

T h e o l o g i e n d e l e s i D o g m a t i k k e n , s o m e r e n Fremstilling af D o g m e r n e , d e L æ r e s æ t n i n g e r , m a n ubetinget s k a l t r o paa, o g i E t h i k k e n eller S æ d e l æ r e n , s o m fremstiller d e Regler, man s k a l følge i Livet, Levereglerne. T h e o l o g e r n e a n s e r d e t d o g ­ m a t i s k e f o r langt vigtigere e n d d e t e t h i s k e , d e t sædelige. D e t t e g j o r d e allerede d e g a m l e jødiske T h e o l o g e r , hvad m a n k a n s e af d e r e s F o r h o l d til K o n g Saul o g K o n g David. Saul var s æ ­ delig i S a m m e n l i g n i n g med den usædelige David, s o m lod Urias d r æ b e , f o r a t h a n k u n d e gifte sig m e d d e n n e s H u s t r u Bathseba.

Til Davids R o s f r e m h æ v e s , a t h a n a n g r e d e s i n S y n d ; men d e n n e Anger m a a h a v e haft e n overfladisk K a r a k t e r , idet Da­

vid vedblev a t v æ r e d e n s a m m e s t o r e Vellystning, s a a h a n e n d o g , d a h a n ^ v a r bleven e n g a m m e l o g svag Mand, lod e n

(12)

u n g o g dejlig Pige u d s ø g e , f o r a t h u n s k u l d e ligge h o s h a m (1 Kong. Kap. 1). David var g r u s o m i m o d o v e r v u n d n e F j e n d e r , d e besejrede A m m o n i t e r g e n n e m s a v e d e h a n (1 K r o n . 2 0 , 3 ) . Alligevel fremstilles S a u l s o m d e n ugudelige, o g David s o m d e n gudfrygtige. O g h v o r f o r ? S a u l h a r v æ r e t s e l v s t æ n d i g o g h a r i k k e villet r e t t e s i g efter P r æ s t e s k a b e t , s o m s a a h a r s ø g t S t ø t t e h o s David o g s t ø t t e t h a m . O g David h a r i hele sin Regerings­

tid r e t t e t s i g efter P r æ s t e s k a b e t o g t j e n t d e t s S a g . Til L ø n d e r f o r h a r David f a a e t e t s m u k t E f t e r m æ l e , Saul d e r i m o d e t grimt. O v e r f o r N a b o f o l k e n e v a r S a u l h e n s y n s l ø s , ligesom D a ­ vid, h a n a n r e t t e d e e t s t o r t Blodbad p a a G i b e o n i t t e r n e f o r a t u d r y d d e d e m .

D e t jødiske P r æ s t e s k a b lod s i t H a d til Saul g a a u d o \ e r d e n n e s Slægt. S a u l s S ø n Isbaal ( H e r r e n s M a n d ) gav d e t S m æ ­ d e n a v n e t I s b o s e t h ( S k æ n d s e l e n s Mand), o g d e t fik David til a t overgive syv M æ n d af S a u l s Slægt til G i b e o n i t t e r n e , f o r a t disse s k u l d e t a g e Blodhævn p a a d e m . G a n s k e vist e r d e t fiemstillet saaledes, a t d e t v a r G u d , m e n d e t vil f o r n u f t m æ s s i g s i g e P r æ ­ s t e r n e , d e r f o r d r e d e d e n n e Blodhævn f o r e t a g e t p a a S a u l s Slægt.

D a d e r var H u n g e r s n ø d i L a n d e t p a a t r e d j e Aar, h a \ d e P r æ ­ s t e r n e let ved a t f a a David til a t udlevere d e s y v M æ n d , idet d e gav S a u l Skyld f o r H u n g e r s n ø d e n , fordi h a n h a v d e m y r d e t d e m a n g e G i b e o n i t t e r , o g s a g d e , a t G u d vilde i k k e l a d e H u n ­ g e r s n ø d e n o p h ø r e , f ø r e n d G i b e o n i t t e r n e s Blod v a r h æ v n e t . O g S a u l s S l æ g t h a v d e u d e n Tvivl fristet e n m i n d r e ublid S k æ b n e , d e r s o m David i k k e havde v æ r e t s a a t r o e n d e , d . v. s . s a a l y d h ø r f o r hvad P r æ s t e s k a b e t s a g d e til h a m . D e t vilde nemlig v æ r e T o p m a a l af Naivitet, o m m a n vilde t r o , a t d e m a n g e G a n g e , det h e d d e r i d e t g a m l e T e s t a m e n t : „ G u d s a g d e " b e t ø d , a t G u d virkelig h a v d e a a b e n b a r e t sig o g t a l t ; d e t betyder selvfølgelig k u n a t e n l æ r d T h e o l o g h a r talt u n d e r Foregivende af a t h a v e haft' e n S a m t a l e m e d G u d . D e g a m m e l t e s t a m e n t l i g e P r o f e t e r fremstilles g e r n e , s o m o m d e pludselig var k o m m e n d u m p e n d e ned f r a H i m l e n ; m e n d e h a v d e t v æ r t i m o d faaet e n l æ n g e r e T i d s U d d a n n e l s e til d e r e s G e r n i n g i P r o f e t s k o l e r , d. v. s . t h e o - logiske S e m i n a r i e r . P r o f e t e r n e var i k k e a n d e t e n d l æ r d e 1 h e o - loger. P r o f e t betyder e n , s o m fremsiger, e n Mand, hvorigen­

n e m G u d taler. F r e m r a g e n d e T h e o l o g e r , jødiske, h e d e n s k e , kristne, h a r m a n p a a d e forskellige T i d e r s e t o p til s o m s t o r e P r o f e t e r . Nutidens ubetinget allerstørste Profet e r Paven i Rom, idet h a n fremsiger ufejlbare, g u d d o m m e l i g e S a n d h e d e r , n a a r han taler p a a E m b e d s Vegne. O g ingen t r o e n d e r o m e r s k Katholik k a n e t Øjeblik tvivle o m , a t d e t f o r h o l d e r s i g rigtigt m e d P a ­ v e n s ufejlbare, profetiske E v n e r . 1 d e t hele taget h o l d e r fun­

g e r e n d e T h e o l o g e r i v o r Tid, ligesom d e t var 1 ilfældet i F o r ­ tiden, af a t b e t r a g t e sig selv s o m P r o f e t e r o g a t ø v e aandeligt

(13)

— 8 -

F o r m y n d e r s k a b , P r æ s t e r o v e r Lægfolk o g B i s k o p p e r o v e r P r æ ­ s t e r ; o g v é d e n L æ g m a n d eller den P r æ s t , s o m d r i s t e r sig til a t u n d d r a g e sig d e t aandelige F o r m y n d e r s k a b .

De kristne Theologers Forhold til det sædelige.

D e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r h a r t a g e t d e t s a a let med d e t s æ d e l i g e , a t d e e n d o g h a r b e h a n d l e t S y n d s f o r l a d e l s e s o m e n V a r e o g s o l g t d e n f o r P e n g e ; d e t t e kalder m a n Afladshan­

del, s o m k o m v e l h a v e n d e F o l k i M ø d e s a m t i d i g m e d , a t d e n v a r e t i n d b r i n g e n d e Aktiv. Selv Martin L u t h e r o g Philip Me- l a n c h t o n k u n d e s l a a af p a a d e s æ d e l i g e F o r d r i n g e r overfor en af d e F y r s t e r , s o m s t ø t t e d e L u t h e r s Reformation, nemlig Land- grev Philip af H e s s e n , s o m s t o d i F o r h o l d til e n af s i n S ø s t e r s H o f f r ø k e n e r o g g e r n e vilde giftes m e d h e n d e , m e d e n s han af flere G r u n d e nødig vilde skilles fra sin H u s t r u . H a n lod d a f o r e s p ø r g e h o s L u t h e r o g M e l a n c h t h o n , o m han i k k e k u n d e indgaa D o b b e l t æ g t e s k a b (Bigami), b e h o l d e sin H u s t r u o g med h e n d e s Billigelse gifte sig med sin S ø s t e r s Hoffrøken. Han f o r m a a e d e i k k e a t h o l d e sig f r a h e n d e o g følte Samvittigheds­

n a g ved a t leve i S k ø r l e v n e d . L u t h e r o g M e l a n c h t h o n r a a d e d e f ø r s t h a m b e s t e m t f r a a t f o r e t a g e d e t t e Skridt, m e n g j o r d e h a m tilsidst d e n I n d r ø m m e l s e , a t n a a r galt s k u l d e v æ r e , m a a t t e h a n hellere gifte sig e n d vedblive i S k ø r l e v n e d , fordi d e t f ø r s t e t y n g e d e m i n d s t p a a Samvittigheden. O g s a a giftede L a n d g r e ­ ven sig, u d e n a t v æ r e skilt fra sin H u s t r u , med sin S ø s t e r s Hoffrøken.

T h e o l o g e r n e h a r langt f r a v æ r e t ivrige f o r a t stille s t r e n g e s æ d e l i g e Krav til sig selv. Middelalderens k a t h o l s k e Gejstlighed s t o d m e g e t lavt i s æ d e l i g H e n s e e n d e : den bedrev Utugt o g H o ­ m o s e k s u a l i s m e , g j o r d e sig skyldig i D o k u m e n t f o r f a l s k n i n g o g svigagtig Tilvendelse af Arvegods. D e n sædelige F o r d æ r v e l s e f a n d t e s h o s Gejstlige af alle G r a d e r . P a a d e s t o r e Kirkemøder, s o m a f h o l d t e s i d e t 1 5 d e A a r h u n d r e d e af den h ø j e r e Gejstlighed, indfandt s i g S k ø g e r i tusindvis. S k ø g e r n e vidste, d e r var g o d t a t tjene, h v o r d e f r o m m e F æ d r e g a v M ø d e . O g Ryggesløshe­

d e n n a a e d e helt o p p a a Pavestolen. P a v e J o h a n d. 22de, s o m s e m m e n k a l d t e K i r k e m ø d e t i Kostnitz, h v o r J o h a n H u s s blev b r æ n d t , s k i l d r e s s o m e t bundfordærvet, ryggesløst M e n n e s k e , d e r h a v d e v æ r e t S ø r ø v e r i sin U n g d o m , o g h a n beskyldes f o r a t h a v e r y d d e t s i n F o r g æ n g e r af Vejen ved Gift. O g flere af J o h a n d . 22des Efterfølgere var i k k e s t o r t b e d r e e n d h a n . O g s a a d e jødiske T h e o l o g e r , F a r i s æ e r n e , stillede s m a a sædelige Krav til sig selv.

Theologernes Iver for den dogmatiske Rettroenhed

H a r T h e o l o g e r n e e n d s a a l e d e s t a g e t sig d e t sædelige let,

(14)

9 —

Saa h a r d e til G e n g æ l d v æ r e t d e s t o ivrigere f o r d e t d o g m a t i s k e o g g j o r t sig al U m a g e f o r a t s t a a f o r Befolkningen s o m Ret­

t r o e n h e d e n s B æ r e r e o g V o g t e r e . O g d e h a r o p l æ r t Lægfolk i, a t R e t t r o e n h e d e r d e n h ø j e s t e G r a d af F r o m h e d o g d e t e n e s t e f r e l s e n d e o g saliggørende. O g R e t t r o e n h e d e r d a bleven e n Kaabe, s o m k a n d æ k k e o v e r T h e o l o g e r n e s sædelige B r ø s t , o g e t Middel til O p d r a g e l s e af Befolkningen til b r u g b a r e R e d s k a b e r , s n a r t til godt, s n a r t til o n d t , e f t e r s o m O m s t æ n d i g h e d e r n e f o r ­ d r e r det. D e r f o r e r d e n religiøse R e t t r o e n h e d e n g o d S t ø t t e f o r S t a t s m æ n d e n e b a a d e indenrigspolitisk, til a t h o l d e O r d e n i S a m f u n d e t , o g udenrigspolitisk, til a t s k a b e g o d e , lydige S o l d a ­ t e r . S t a t s m æ n d e n e , Politikerne, plejer d a o g s a a a t f ø r e Reli­

g i o n e n p a a L æ b e r n e b a a d e i d e n indenrigspolitiske o g d e n udenrigspolitiske K a m p . O g d e spidsfindige Udlæggere af M o s e ­ loven, d e skinhellige F a r i s æ e r e , s o m b e n y t t e d e e n h v e r Lejlighed til a t l æ g g e d e r e s R e t t r o e n h e d f o r D a g e n , s t a a r s o m Forbilleder paa alle Religionssamfunds o g alle T i d e r s r e t t r o e n d e T h e o l o g e r .

Kætterforfølgelse. — fesus sin Tids største Kætter.

R e t t r o e n h e d e n e r T h e o l o g e r n e s f a s t e Borg, hvis Fald vil b e r ø v e d e m d e r e s Magt. D e r f o r h a r d e aldrig taalt Angreb p a a R e t t r o e n h e d e n , m e n forfulgt alle, s o m vovede a t a n g r i b e d e n , alle V r a n g l æ r e r e , K æ t t e r e . J e s u s af N a z a r e t h , s o m a n g r e b den f a r i s æ i s k e R e t t r o e n h e d o g viste H u l h e d e n i d e n r e t t r o e n d e F r o m h e d , v a r s i n T i d s s t ø r s t e V r a n g l æ r e r , K æ t t e r ; h a n fik d e r ­ f o r alle, s o m h a v d e m e d Religionen a t g ø r e i J ø d e l a n d , d e skrifikloge o g hele P r æ s t e s k a b e t , i m o d s i g ; o g d e r e s H a d til h a m v a r s a a s t o r t , a t d e a n k l a g e d e h a m f o r d e n Ø v r i g h e d s p e r ­ s o n , P o n t i u s Pilatus, s o m r e p r æ s e n t e r e d e d e f r e m m e d e Magt­

h a v e r e ( R o m e r n e ) i J ø d e l a n d , o g beskyldte h a m f o r ved s i n e T a l e r r u n d t o m i L a n d e t a t o p f o r d r e F o l k e t til a t g ø r e O p r ø r , f o r a t P i t a t u s s k u l d e f a a d e n Forestilling, a t J e s u s var e n po­

litisk farlig Mand, o g p a a d e t G r u n d l a g d ø m m e h a m til D ø d e n . O g d e t tilsigtede Maal blev, s o m b e k e n d t , o g s a a n a a e t . 1 Kri­

stenforfølgelserne i d e t r o m e r s k e Rige g j o r d e b a a d e religiøse o g politiske H e n s y n sig s t æ r k t g æ l d e n d e , fordi d e n r o m e r s k e Religion var e n Statsinstitution.

Katholsk og protestantisk Kætterfor­

følgelse.

O g s a a d e k r i s t n e T h e o l o g e r h a r v æ r e t ivrige f o r a t forfølge K æ t t e r e . J a d e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r n ø j e d e s i k k e m e d a t straffe d e K æ t t e r e , s o m t r a a d t e aabenlyst frem, men o p r e t ­ t e d e Inkvisitionsdomstole (Eftersøgelsesdomstole), s o m s k u l d e o p s p o r e alle d e m , s o m hemmeligt l æ r t e eller hyldede n o g e t , s o m s t r e d i m o d d e n r o m e r s k e K i r k e s L æ r e . D e n s p a n s k e In­

kvisition e r bleven s æ r l i g berygtet f o r d e n o v e r d r e v n e Samvittig-

(15)

- io —

hedsfuldhed, h v o r m e d d e n s ø g t e a t faa fat i o g b r æ n d t s a a m a n g e K æ t t e r e s o i n muligt, h v o r v e d m a n g e k o m til a t lide al­

d e l e s uforskyldt. J a , d e t var d e k a t h o l s k e T h e o l o g e r , vil man sige. Men o g s a a d e p r o t e s t a n t i s k e T h e o l o g e r forfulgte o g b r æ n d t e K æ t t e r e . D e n r e f o r m e r t e Kirkes Stifter, J o h a n Calvin, s o m d e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r a n s a a f o r e n K æ t t e r , o g s o m k u n s l a p fri f o r Baalet, fordi d e r e s A r m i k k e k u n d e n a a h a m , var langt fra frisindet m o d a n d e r l e d e s t æ n k e n d e , m e n for­

fulgte d e m , n a a r d e tillod sig a t s i g e d e r e s M e n i n g offentligt.

D a nemlig d e n s p a n s k e F o r n æ g t e r af T r e e n i g h e d e n , Michael S e r v e d e , p a a sin Flugt f o r a t u n d g a a d e t Baal, s o m d e r o m e r s k - k a t h o l s k e T h e o l o g e r h a v d e t i l t æ n k t h a m , k o m til G e n e v e , h v o r Calvin d e n g a n g o p h o l d t sig o g virkede, blev e t a n d e t Baal lagt til R e t t e f o r h a m , idet Calvin s ø r g e d e for, a t h a n blev a n h o l d t o g ' d ø m f til a t b r æ n d e s . D e n g a n g v a r Martin L u t h e r d ø d , m e n h a n s Ven Philip M e l a n c h t h o n levede o g billigede, a t S e r v e d e v a r b l e v e n ' s t r a f f e t m e d Baalet. 1 Middelalderen g j o r d e S t a t e n B ø d d e l t j e n e s t e f o r Kirken, s o m i k k e s e l v udførte D ø d s d o m m e o v e r K æ t t e r e , men o v e r l o d d e t t e til d e n verdslige Magt. Den m o d e r n e T a n k e g a n g g a a r m e r e i Retning af, a t Kirken s k a l v æ r e e n e o m a t p a s s e d e Anliggender, s o m særligt e r d e n s , L æ r e n o g alt, hvad d e r h ø r e r d e r u n d e r . O g e n d a n s k H ø j e s t e r e t s d o m h a r givet sin Tilslutning hertil.

Kætterforfølgernes hykleriske Fromhed.

Kætterforfølgelse plejer a t s k e i G u d s Navn. T h e o l o g e r n e siger, a t d e t e r f o r G u d s Skyld, d e forfølger o g b r æ n d e r Kættere.

D e j ø d i s k e T h e o l o g e r , s o m fik J e s u s f r a Nazareth naglet til Kor­

s e t , e r i d e n H e n s e e n d e typiske (forbilledlige): D e k u n d e d a i k k e lade J e s u s , d e n n e s t o r e Vranglærer, g a a frit o m o g for­

k y n d e e n L æ r e , s o m s t r e d i m o d Moseloven, G u d s Lov, o g f o r ­ d æ r v e F o l k e t . F o r G u d s Skyld o g f o r F o l k e t s F r e l s e s S k y l d m a a t t e d e n n e farlige F o l k e f o r f ø r e r o g F o l k e f o r d æ r v e r ryddes af Vejen f o r e n h v e r Pris. Men S a n d h e d e n e r d e n , a t den m e n ­ neskelige E g o i s m e , s o m s k j u l e r sig u n d e r F r o m h e d e n s Maske, e r Drivkraften i al Kætterforfølgelse, idet d e t i k k e e r G u d , men M e n n e s k e n e , d e r b e s t e m m e r , hvad d e r e r religiøs Rettroenhed, s o m d e r f o r k u n e r e t relativt Begreb, d e t vil sige, man e r kim r e t t r o e n d e i Relation ( F o r h o l d ) til e t b e s t e m t Religionssamfunds L æ r e . P a a s a m m e M a a d e e r O r d e t K æ t t e r e t relativt Begreb.

D e t e r f. E k s . umligt a t sige, hvem d e r e r r e t t r o e n d e Kristen, idet d e kristelige T r o s s a m f u n d i k k e e r e n s , m e n forskellige i L æ r e n . D e r i m o d k a n m a n sige, hvem d e r e r r e t t r o e n d e Katho­

lik eller r e t t r o e n d e L u t h e r a n e r , d e r e r nemlig d e n , d e r b e k e n ­ d e r sig helt o g fuldt h e n h o l d s v i s til d e n k a t h o l s k e eller d e n

(16)

- 11 —

l u t h e r s k e L æ r e . I F o r h o l d til e t b e s t e m t T r o s s a m f u n d e r m a n r e t t r o e n d e , n a a r m a n helt b e k e n d e r sig til d e t s L æ r e , o g K æ t t e r , n a a r m a n a n g r i b e r , d i r e k t e eller indirekte, h e l e L æ r e n eller e t væsentligt P u n k t deraf. D e forskellige kristelige T r o s ­ s a m f u n d plejer d a o g s a a a t f o r k æ t r e h v e r a n d r e , idet d e e r

m e g e t uenige i L æ r e n selv i s a a vigtige S p ø r g s m a a l s o m

D a a b o g Nadver. ^ /

Uenighed om Daaben.

D e r h e r s k e r U e n i g h e d o m , hvad d e r h ø r e r til en r e t D a a b . D e s t o r e Kirkesamfund f o r r e t t e r D a a b e n ved O v e r s t æ n k e i s e , m e d e n s flere s m a a K i r k e s a m f u n d f o r e t a g e r d e n ved Neddykkelse ; d e n s i d s t e M a a d e e r b a a d e logiskt o g h i s t o r i s k t s e t d e n rig­

tigste. D e s t o r e Kirkesamfund d ø b e r B ø r n , m e d e n s Baptisterne o g a n d r e s m a a kristelige S a m f u n d a n s e r D a a b af v o k s n e a l e n e f o r gyldig o g d e r f o r d ø b e r v o k s n e , d e r s o m B ø r n e r d ø b t e i e t a n d e t S a m f u n d , igen. Deraf h a r disse s m a a S a m f u n d faaet Navnet G e n d ø b e r e .

Man e r enig o m a t f o r e t a g e D a a b e n i F a d e r e n s o g S ø n ­ n e n s o g d e n Helligaands Navn. Men m e d e n s nogle a n s e r d e t t e f o r tilstrækkeligt, h æ v d e r a n d r e f. E k s . G r u n d t v i g i a n e r n e , a t F o r s a g e l s e n o g T r o e n ( d e t a p o s t o l i s k e S y m b o l ) b ø r lyde ved e n r e t D a a b , d a T r o e n e r G u d s O r d til o s i D a a b e n . D e n s v e n s k e Kirke udelader F o r s a g e l s e n ved D a a b e n , o g d e n g r æ s k ­ k a t o l s k e Kirke d ø b e r i k k e p a a d e t a p o s t o l i s k e S \ mbol, men paa d e t n i c æ n s k - k o n s t a n t i n o p o l i t a n s k e S y m b o l .

Uenighed om Nadveren.

O g s a a o m Nadveren h e r s k e r Uenighed. O m B r ø d e t o g Vinen s i g e r d e r e f o r m e r t e : „ d e t b e t y d e r " , L u t h e r a n e r n e : „det e r , o g ' d e r o m e r s k e K a t h o l i k e r : „det f o r v a n d l e s til J e s u L e g e m e o g Blod. B a a d e B r ø d e t o g Vinen u d d e l e s af d e G r æ s k - k a t o l s k e , d e R e f o r m e r t e o g L u t h e r a n e r n e til alle, b a a d e Lægfolk o g G e j s t ­ lige, m e n af d e R o m e r s k - k a t o l s k e k u n til d e Gejstlige, s o m h a r f o r e t a g e t Indvielsen, h v o r i m o d a n d r e Gejstlige o g Lægfolk m a a

n ø j e s m e d B r ø d e t .

Jesus har ikke stiftet den kristelige Religion.

D e n n e F o r s k e l i L æ r e n skyldes, a t d e n kristelige Religion i k k e e r stiftet af J e s u s f r a N a z a r e t h , m e n af den k r i s t n e Kirkes T h e o l o g e r , s o m h a r o r g a n i s e r e t o g u d f o r m e t L æ r e n i 1 id e n s Løb. O g Materialet dertil h a r T h e o l o g e r n e h e n t e t i k k e blot f r a J e s u L æ r e , m e n o g s a a fra J ø d e d o m m e n o g g r æ s k - r o m e r s k

H e d e n s k a b . , _ ,

Jødisk Tendens.

D e t ny T e s t a m e n t citerer s t a d i g t d e t g a m l e ' t e s t a m e n t o g t a g e r jødiske F o r t o l k n i n g s k n e b i Brug. O g den k r i s t n e K i r k e s

(17)

— 12 —

O r g a n i s a t i o n , P r æ s t e s k a b e t , d e n kirkelige Ø k o n o m i o g G u d s ­ t j e n e s t e n e r væsentligt o r d n e t efter jødiske Forbilleder.

Hedensk Tendens.

M e d e n s J e s u o v e r n a t u r l i g e Undfangelse e r i M o d s t r i d med jødisk T a n k e g a n g , e r d e n o v e r e n s s t e m m e n d e m e d T a n k e g a n ­ g e n h o s d e h e d e n s k e G r æ k e r e o g R o m e r e , o m hvis ø v e r s t e G u d M y t h e r n e fortalte, a t h a n h a v d e avlet B ø r n m e d jordiske Kvinder. O v e r a l t i R o m e r r i g e t m e d Undtagelse af J ø d e l a n d k u n d e L æ r e n o m J e s u G u d d o m f o r k y n d e s u d e n a t v æ k k e Mod­

sigelse, fordi m a n d e r v a r v a n t til a t d y r k e K e j s e r n e s o m G u ­ d e r efter d e r e s D ø d , ja e n d o g m e d e n s d e levede. I flere ny­

t e s t a m e n t l i g e Skrifter faar Stoffet e n filosofisk Behandling, s o m t y d e r p a a , a t F o r f a t t e r n e e r M æ n d m e d U d d a n n e l s e i g r æ s k Filosofi. J o h a n n e s e v a n g e l i e t g ø r Indtryk af a t v æ r e s k r e v e t af e n l æ r d Filosof f r e m f o r af e n jødisk F i s k e r . O g F o r t æ l ­ lingen deri o m d e n l æ r d e J ø d e N i k a d e m o s ' K o m m e til J e s u s o m Natten s y n e s lidet paalidelig, d a d e t e r utænkeligt, a t en f r e m r a g e n d e skriftklog J ø d e s k u l d e b æ r e d e t æ g t e g r æ s k e Navn N i k o d e m o s . O g Helgendyrkelsen m e d d e m a n g e Helgenbil­

l e d e r gav Lægfolk e n u d m æ r k e t E r s t a t n i n g f o r Dyrkelsen af d e m a n g e g r æ s k e o g r o m e r s k e S m a a g u d e r . 1 Konstantinopel d y r k e d e i Begyndelsen af d e t 8. A a r h u n d r e d e Lægfolk Helgen­

billederne p a a s a m m e M a a d e , s o m d e r e s F o r f æ d r e havde dyr­

k e t d e r e s Gudebilleder. H e r o v e r blev nogle T h e o l o g e r f o r a r g e d e o g vilde h a v e Helgenbillederne f j æ r n e d e f r a Kirkerne, m e d e n s a n d r e m o d s a t t e s i g d e t t e . D e n Strid, d e r o p s t o d heraf, Billed- s t r i d e n , f ø r t e s i o v e r 100 Aar o g e n d t e med S e j r f o r d e billed- venlige, o r t h o d o k s e T h e o l o g e r , s o m h a v d e Lægfolket p a a d e r e s S i d e . O g s o m d e t v a r Tilfældet i Billedstriden, h a r d e o r t h o ­ d o k s e T h e o l o g e r altid holdt p a a det, d e n kristelige Religion h a r fælles m e d a n d r e Religioner, o g hvoraf endvidere f r e m h æ v e s : Religiøsitet og Kærlighed til Gud,

som gøres ensbetydende, er to for­

skellige Ting. Jesus var ikke religiøs.

Religiøsitet g ø r e s e n s b e t y d e n d e m e d Kærlighed til G u d . Religiøsitet, s o m e r d e n nøjagtige Iagttagelse af, hvad d e r h ø ­ r e r til G u d s d y r k e l s e n , findes i lige h ø j G r a d i alle Religions­

samfund. J ø d e r , Buddhister o g M u h a m e d a n e r e e r i k k e mindre religiøse e n d Kristne. Religiøsitet k a n v æ r e f o r e n e t med e t Liv i S y n d , K o n g David, s o m var m e g e t religiøs, g j o r d e i sin Levetid m e g e t o n d t , o g flere F y r s t e r , s o m h a r haft s t o r Æ r b ø ­ dighed f o r den kristelige Religion, h a r v æ r e t g r u s o m m e T y r a n n e r ; jvf. hvad d e r o v e n f o r e r s a g t o m Gejstlighedens Sædelighed.

Men Kærlighed til G u d k a n umuligt f o r e n e s m e d e t Liv i Synd, fordi den i k k e k a n findes u d e n i Forbindelse m e d Kærlighed

(18)

— 13 —

til d e t g o d e , o g d e n , s o m i S a n d h e d e l s k e r d e t g o d e , b r u g e r i k k e sin Tid til a t g ø r e o n d t . J e s u s , s o m h a v d e e n e n e s t a a e n d e Kærlighed til G u d , g j o r d e i k k e o n d t , m e n idelt g o d t . Men J e s u s var i k k e religiøs, hvad m a n k a n s e af, a t h a n a n g r e b d e n jødiske Religiøsitet, s o m d e S k r i f t k l o g e o g P r æ s t e r n e traf B e s t e m m e l s e o m , a t h a n v a r G e n s t a n d f o r T h e o l o g e r n e s r a s e n d e H a d , o g a t h a n undlod a t b r u g e C e r e m o n i e r o g a n d r e u a a n - delige Midler, s o m b r u g e s i alle Religioner til a t g ø r e Indtryk p a a M e n n e s k e r o g p a a v i r k e d e r e s Sjæleliv. J e s u s vilde give M e n n e s k e r e n s a n d aandelig P a a v i r k n i n g o g b r u g t e dertil d e t r e t t e Middel, O r d e t .

Tro paa de religiøse Læresætninger gøres ensbetydende med Tro paa Gud.

De skadelige Følger heraf.

Hvad d e r fortælles o m G u d i d e hellige Skrifter, o g hvad T h e o l o g e r n e p a a G r u n d l a g deraf l æ r e r o m h a m , g ø r e s e n s ­ b e t y d e n d e m e d T r o p a a G u d . I d e t 18. Kap. af f ø r s t e M o ­ s e b o g fortælles, a t G u d a a b e n b a r e d e sig i M e n n e s k e s k i k k e l s e f o r A b r a h a m o g deltog i e t Maaltid af B r ø d , Mælk, F l ø d e o g Kalvesteg. O g d e n kristelige T h e o l o g i l æ r e r , a t G u d e r bleven M e n n e s k e i J e s u s f r a N a z a r e t h o g h a r u n d e r g a a e t alle M e n n e ­ skelivets K a a r f r a Vuggen til G r a v e n . Begge D e l e s t r i d e r i m o d ,

a t G u d s V æ s e n e r Aand. I d e t n y T e s t a m e n t f o r t æ l l e s o m J e s u O p s t a n d e l s e o g o m , h v o r l e d e s h a n flere G a n g e a a b e n ­ b a r e d e sig f o r s i n e Diciple. H a n s L e g e m e b a r e n d n u M æ r ­ k e r n e af K o r s f æ s t e l s e n o g k u n d e ligesom Disciplenes L e g e m e r t a g e N æ r i n g til sig, s k ø n t h a n k o m pludseligt, ja e n d o g ind a d l u k k e d e D ø r e , o g f o r s v a n d t pludseligt s o m e n Aand. A a b e n - b a r e l s e r n e f a a r derved e t d o k e t i s k t (skinagtigt) P r æ g ; thi d e r e r Modsigelse i a t h a v e e t L e g e m e , s o m t r æ n g e r til a l m i n d e ­ lig M e n n e s k e f ø d e , o g d o g a t k u n n e k o m m e o g forsvinde plud­

seligt s o m e n A a n d . I F ø l g e k a t h o l s k L æ r e blev J o m f r u Ma­

r i e s L e g e m e o p t a g e t til Himlen t r e d j e D a g e n efter h e n d e s D ø d , men d e t b e n æ g t e r P r o t e s t a n t e r n e Rigtigheden af. O g d e n e n e Religions hellige S k r i f t e r s o g T h e o l o g e r s L æ r e o m G u d e r ofte forskellig fra, hvad a n d r e Religioners Skrifter o g T h e o l o - g e r l æ r e r o m h a m . Men alle T h e o l o g e r f o r d r e r af Lægfolk blind T r o paa d e n usvigelige S a n d h e d af d e r e s L æ r e o m G u d ; o g e n h v e r s o m , i k k e t r o r blindt, m e n tillader s i g a t b r u g e sin F o r s t a n d o g ø v e Kritik, s t e m p l e s s o m v a n t r o . O g i e n h v e r

„ æ g t e " T h e o l o g s Bevisthed e r v a n t r o e t Begreb, s o m r u m m e r d e t s l e t t e s t e af alt slet, d e t nedrigste af alt nedrigt, d e t v æ r s t e af alt o n d t . M e d e n s d e r k a n f a a s Tilgivelse f o r alle S y n d e r , selv f o r d e s t ø r s t e Fobrydelser, s a a e r V a n t r o e n S y n d , s o m aldrig tilgives, h v e r k e n i d e n n e Verden eller d e n k o m m e n d e . D e v a n t r o e r d e r f o r redningsløst f o r t a b t e o g g a a r efter d e r e s

(19)

— 14 -

D ø d til Helvede. O g T h e o l o g e r r e h a r g e r n e e t Helvede, e t Pi­

n e s t e d , h v o r d e vil h a v e alle v a n t r o a n b r a g t e efter D ø d e n til evig Pinsel, ligesom d e h a r e t Himmerig, h v o r d e r e r idel G l æ d e o g Livsnydelse f o r d e h e n s o v e d e t r o e n d e . J a d e m u h a m e d a n ­ s k e T h e o l o g e r k a n i k k e e n g a n g v e n t e til, d e v a n t r o d ø en naturlig D ø d , m e n vil h a v e d e m e k s p e d e r e d e o v e r i Helvede h u r t i g s t muligt, idet d e h a r g j o r t d e t til Pligt f o r d e t r o e n d e a t d r æ b e v a n t r o . O g n a a r d e m u h a m e d a n s k e T y r k e r f o r e t a g e r M a s s e m y r d e r i p a a d e k r i s t n e A r m e n i e r e , s a a e r d e t navnligt, fordi d e r e s T h e o l o g e r h a r g j o r t d e t til religiøs Pligt f o r d e m a t u d r y d d e d e v a n t r o . Men F o r d r i n g e n o m blind T r o tillader i k k e s e l v s t æ n d i g T æ n k n i n g , idet d e n just foreskriver, hvad o g h v o r l e d e s d e r s k a l t æ n k e s . O g h e r i h a r m a n Forklaringen til d e n Kendsgerning, a t F o r d u m m e l s e , V a n k u n d i g h e d o g a a n - delig T r æ l d o m e r m e s t u d b r e d t i d e L a n d e , h v o r T h e o l o g i e n e r d e n h e r s k e n d e aandelige Magt, o g d e t u d e n Hensyn til Re­

ligionens Art. D a d e r nu e r fri Religionsøvelse i d e fleste Lande, b e h ø v e r Lægfolk i k k e a t l a d e s i g foreskrive, hvad eller h v o r ­ l e d e s d e s k a l t æ n k e i religiøse S p ø r g s m a a l , d e s v a g e H j æ r n e r vil g ø r e d e t , m e n d e s t æ r k e vil frigøre sig o g t æ n k e selvstændigt.

D e T h e o l o g e r , s o m b e k l æ d e r gejstlige E m b e d e r e r aldeles s v i n e b u n d n e . D e r f o r l a n g e s af d e m , a t d e s k a l f u n g e r e s o m e n F o n o g r a f : v æ r e t r o O p t a g e r e o g G e n g i v e r e af den fast­

s a t t e L æ r e , o g d e kan r e s i k e r e E m b e d s f o r t a b e l s e m e d deraf følgende ø k o n o m i s k Ruin, d ers o m d e tillader s i g a t forlade d e t a f g r æ n s e d e aandelige O m r a a d e .

Læren om Jesu Døds sonende Be­

tydning hviler paa den Tankegang, som er fælles for Jøder og Hednger, at Synd kun kan sones med Blod.

S y n d k a n k u n s o n e s m e d Blod. Dette, s o m b a a d e e r en h e d e n s k o g e n jødisk T a n k e , ligger til G r u n d f o r d e n kristelige F o r s o n i n g s l æ r e , hvis H o v e d t r æ k e r f ø l g e n d e : Alle M e n n e s k e r h a r s y n d e t i Adam o g t a g e t S y n d o g Skyld i Arv fra h a m , Straffen f o r S y n d e n er, evig F o r t a b e l s e , o g d e n k a n M e n n e s k e ­

n e i k k e slippe fri for, d a G u d k r æ v e r den f o r S y n d e n s Soning.

Men G u d h a r f o r a t r e d d e M e n n e s k e n e f r a evig F o r t a b e l s e selv tilvejebragt S o n i n g e n , idet h a n e r bleven M e n n e s k e i J e ­ s u s , hvis Blod, d e r flød p a a K o r s e t , h a r s o n e t alle M e n n e s k e ­ s l æ g t e n s S y n d e r , fordi han var i S t a n d til a t bringe e n fuld­

k o m m e n F o r s o n i n g , d a h a n , s o m b a a d e e r G u d o g Menneske, r e p r æ s e n t e r e d e begge P a r t e r . O g til Udformningen af d e n n e L æ r e h a r m a n brugt d e g a m m e l t e s t a m e n t l i g e S y n d o f r e o g i s æ r det Syndoffer, Y p p e r s t e p r æ s t e n bragte paa d e n s t o r e F o r - s o n i n g s d a g , til Forbillede. D e n gammeltestamentlige L æ r e o m S y n d o f r e t s Betydning e r , a t Blodet af d e t Dyr, d e r bringes s o m

(20)

- is —

Syndoffer, d æ k k e r M e n n e s k e t s S y n d , s a a a t G u d i k k e s e r d e n . I Tilslutning hertil h e d d e r d e t i d e t n y T e s t a m e n t : Uden Blods­

udgydelse s k e r i k k e F o r l a d e l s e ( H e b r . 9. 22) o g o m J e s u s : S e d e t G u d s L a m , s o m b æ r e r al V e r d e n s S y n d . ( J o h . 1. 29.)

Men f o r a t J e s u s k a n v æ r e d e t f u l d k o m n e Offerlam, m a a h a n s L e g e m e h a v e g u d d o m m e l i g O p r i n d e l s e , h a n e r undfangen af d e n Helligaand (Luc. 1 . 35.), d. v. s., G u d s A a n d h a r befrug­

t e t d e t Æ g i h a n s M o d e r s Livmoder, hvoraf h a n s L e g e m e e r v o k s e t . I d e t ny T e s t a m e n t f r e m h æ v e s flere G a n g e J e s u Le­

g e m e s f o r s o n e n d e o g f o r l ø s e n d e Kraft. H a n h a r givet sin Sjæl til L ø s e p e n g e f o r m a n g e (Math. 20. 28.); h a n h a r tilveje­

bragt Forligelse ved sit K o r s e s Blod o g sit K ø d s L e g e m e ( K o ­ loss. 1 . 2 0 —22.), h a n b a r selv v o r e S y n d e r i sit L e g e m e o p paa T r æ e t (1. P e t . 2. 24.); h a n e r d e n s a n d e Y p p e r s t e p r æ s t , s o m h a r bragt sit e g e t Blod ind i h e l l i g d o m m e n o g d e r v e d tilvejebragt e n evig L ø s k ø b e l s e ( H e b r . 19. 11—12). H a n s Blod r e n s e r Samvittigheden f r a d ø d e G e r n i n g e r til a t t j e n e d e n levende G u d ( H e b r . 9, 14).

Vi e r helliggjorte ved J e s u Kristi L e g e m s Offer ( H e b r . 10, 10).

J e s u s f o r t s æ t t e r i Himlen sin yperstepræstlige G e r n i n g (1. J o h . 2, 1—2): D e r s o m n o g e n s y n d e r , h a v e vi e n T a l s m a n d h o s F a ­ d e r e n , J e s u s K r i s t u s d e n retfærdige, o g h a n e r e n F o r s o n i n g f o r v o r e S y n d e r , d o g i k k e a l e n e f o r v o r e , m e n o g s a a f o r d e n hele V e r d e n s .

Nydelsen af J e s u Kød o g Blod giver evigt Liv ( J o h . 6. 53—

58). H v o s o m tygger mit K ø d o g d r i k k e r mit Blod, h a r evigt Liv, o g jeg vil o p r e j s e h a m p a a d e n y d e r s t e Dag. ( J o h . 6. 54).

1 n ø j e S a m m e n h æ n g h e r m e d s t a a r L æ r e n o m d e K r i s t n e s hel­

lige Nadver, a t B r ø d e t o g Vinen e r J e s u L e g e m e o g Blod o g giver Syndsforladelse o g aandelig N æ r i n g til Nadvergæsterne, o g e n d n u m e r e d e n r o m e r s k - k a t o l s k e L æ r e o m Messeofret.

D e t t e b e s t a a r deri, a t d e t indviede B r ø d , H o s t i e n ( h o s t i a = Offerlam) f r e m b æ r e s u n d e r M e s s e n . Messeofret e r e n ublo­

dig G e n t a g e l s e af J e s u F o r s o n i n g s d ø d o g virker, ligesom d e n n e , s o n e n d e , s a a d e t i l s t e d e v æ r e n d e o g d e , hvis Navn n æ v n e s , n a a r O f r e t f r e m b æ r e s , f a a r d e r e s S y n d e r s Forladelse. O g Sjæle­

m e s s e r hjælper d e a f d ø d e h u r t i g e r e ud af d e n l u t r e n d e Skærsild.

Men p a a L æ r e n o m J e s u F o r s o n i n g s d ø d hviler o g s a a L u t h e r s L æ ­ r e n o m Retfærdiggørelse, s o m e r i O v e r e n s s t e m m e l s e m e d Ro­

merbrevet, o g d e n Anskuelse, a t selv o m man h a r levet h e l e sit Liv i S y n d o g F o r b r y d e l s e , k a n m a n faa S y n d e r n e s Forla­

d e l s e o g blive frelst, n a a r m a n vil o m v e n d e sig o g t r o i d e n sid­

s t e Minut, f ø r m a n d ø r .

Religiøse Ceremonier og Fortællinger om Mirakler har ikke aandelig Værdi.

Ved u d v o r t e s Midler s ø g e r m a n a t paavirke M e n n e s k e r aandeligt. D e t t e g j o r d e b a a d e h e d e n s k e o g jødiske P r æ s t e r ,

(21)

— i 6 —

m e n d e t s a m m e g j o r d e d e k r i s t n e P r æ s t e r , d a d e n kristelige Relion v a r bleven d e n o r g a n i s e r e d e , faste Institution, s o m kal­

d e s d e n k r i s t n e Kirke. D a gjaldt d e t o m a t s k a b e Tillid til s e l v e Institutionen o g T r o p a a d e n s Ufejlbarhed. D e r f o r ud­

s t y r e d e s K i r k e r n e m e d s t o r P r a g t , P r æ s t e r n e iførtes s p r a g l e n d e Klæder, o g d e religiøse C e r e m o n i e r g j o r d e s s a a b e t a g e n d e s o m muligt f o r d e r m e d a t g ø r e Indtryk p a a den h j e r n e t o m m e Hob, s o m l o d e s u d e n virkelig aandelig Paavirkning, idet K i r k e s p r o g e t v a r Latin eller e t g a m m e l t S p r o g , s o m Lægfolk i k k e f o r s t o d . I v o r T i d e r G u d s t j e n e s t e n i d e n g r æ s k - k a t o l s k e Kirke s a a g o d t s o m u d e l u k k e n d e c e r e m o n i e l ( d e r h o l d e s ingen P r æ d i k e n ) , i d e n r o m e r s k - k a t o l s k e Kirke o v e r v e j e n d e c e r e m o n i e l , o g d e p r o t e s t a n t i s k e K i r k e r h a r b e h o l d t e n Del af d e t ceremonielle.

O g til d e Kristnes religiøse C e r e m o n i e r h ø r e r D a a b e n o g Nad­

v e r e n . D e n f ø r s t e k a l d e s G e n f ø d e l s e n s Bad ( T i t u s 3, 5), Synd­

f l o d e n s Modbillede o g e n g o d Samvittigheds P a g t m e d G u d (1 P e t . 3. 21). O g o m Nadveren l æ r e s , a t d e n h a r syndsforladende o g a a n d s n æ r e n d e Kraft. Men d e s u a g t e r o g bliver D a a b o g Nadver u d v o r t e s Midler. T h i d a Vand, B r ø d o g Vin e r Midler, s o m a l e n e h a r Betydnig f o r d e t menneskelige L e g e m e , til R e n s e l s e o g Næring, s a a s y n e s d e t , a t Daaben o g Nadveren i k k e k a n h a v e nogen aandelig Virkning uden en magisk (trolddomsagtig). Vel s ø g e r man a t u n d g a a d e t m a ­ g i s k e ved L æ r e n o m , a t d e t e r d e O r d , s o m lyder ved D a a b o g Nadver, d e r giver d i s s e d e r e s aandeliige Kraft, men ved B a r n e d a a b e n , h v o r d e n , s o m d ø b e s , i k k e f o r s t a a r e t O r d af, hvad d e r bliver s a g t , o g ved Hostien m a a O r d e n e nødvendig­

vis v i r k e s o m e n Trylleformular. O g i S a m m e n h æ n g h e r m e d m a a n æ v n e s d e lidet a a n d e l i g e Midler, s o m Fortællinger o m Mirakler e r . Alle Religioner ved a t fortælle o m Mirakler, o g s k ø n t d e j ø d r s k e T h e o l o g e r h a r v æ r e t dygtige til a t berette o m Mirakler i d e t g a m l e T e s t a m e n t , s a a o v e r g a a s d e d o g langt af d e fantasirige g r æ s k e T h e o l o g e r , i hvis Myther d e t vrimler m e d Mirakler. O g s a a d e k r i s t n e T h e o l o g e r h a r f o r s t a a e t a t fortælle Historier o m Mirakler b a a d e i o g udenfor det ny T e s t a m e n t . T h i d a m a n i k k e n ø j e d e s m e d a t f o r k y n d e J e s u L æ r e , m e n g j o r d e h a m til Midtpunkt i e n Religion, til G e n s t a n d f o r G u d s d y r k e l s e , m a a t t e b a a d e h a n s P e r s o n o g Liv stilles i e t overnaturligt Lys ved underfulde Begivenheder, s o m knyt­

t e d e s til h a n s P e r s o n , o g o v e r n a t u r l i g e G e r n i n g e r , s o m han skulde h a v e gjort. O g alt hvad d e r fortaltes mundtligt eller fandtes skriftligt, s o m k u n d e t j e n e hertil, blev s a m l e t o g bevaret. O g . m a n var i h i n e T i d e r i k k e b a n g e f o r a t fortælle en pia fraus. en f r o m L ø g n , e n underfuld Begivenhed eller en over­

naturlig Gerning, s o m k u n d e f ø r e M e n n e s k e r til I r o e n , lige­

som man nutildags kan høre mange Præster i deres Prædiken

(22)

— 17 —

k o m m e r m e d gudelige F o r t æ l i n g e r . O g o m alle d e o v e n f o r n æ v n t e Ting, hvori d e n kristelige Religion, s o m paavist, i k k e principielt adskiller s i g f r a a n d r e Religioner, g æ l d e r , a t d e i k k e h a r aandelig Værdi.

De kristelige Hoveddogmer, som skyl­

des to forskellige filosofiske Skolers Strid, bestaar af indholdsløse Ord.

7 ro paa dem er derfor aandelig Krebs­

gang.

Blandt d e T i n g i d e n kristelige Religion, s o m i k k e h a r a a n ­ delig Værdi, b o r o g s a a n æ v n e s d e D o g m e r , s o m hviler p a a L æ r e n o m , a t J e s u s e r G u d s S ø n . undfangen af d e n Helligaand, n e m ­ lig d e t t r i n i t a r i s k e ( T r e e n i g h e d e n ) , d e t k r i s t o l o g i s k e ( L æ r e n o m Kristus) o g d e t s o t e r i o l o g i s k e ( L æ r e n o m Frelsen), idet disse S p ø r g s m a a l k u n h a r theologisk-filosofisk Betydning. T h i o m d e m k æ m p e d e O l d k i r k e n s T h e o l o g e r vel s a a bittert, a t d e e n d ­ o g g r e b til N æ v e r n e , n a a r d e s y n t e s , O r d var i k k e t i l s t r æ k k e ­ lig kraftige til a t s l a a M o d s t a n d e r n e ned, m e n K a m p e n f ø r t e s i G r u n d e n mellem t o filosofiske S k o l e r , d e n a l e k s a n d r i n s k e , s o m h a v d e h j e m m e i Byen Aleksandria i Æ g y p t e n , o g den a n - t i o c h e n s k e , s o m h a r Navn efter Byen Antiochia i S y r i e n . D e t o S k o l e r s Filosofi var forskellig. D e n a l e k s a n d r i n s k e Filosofi s ø g t e a t finde E n h e d i Tilværelsen, m e d e n s den a n t i o c h e n s k e Filosofi h a v d e Tilbøjelighed til Dualisme, d. v. s . til a t dele Til­

værelsen i t o Dele. I S t r i d e n o m T r e e n i g h e d e n r e p r æ s e n t e r e d e d e t o M o d s t a n d e r e A r e i o s o g A t h a n a s i o s hver sin filosofiske S k o l e . Areios, s o m t i l h ø r t e d e n a n t i o c h e n s k e S k o l e , var i k k e b a n g e f o r a t d e l e G u d s V æ s e n i t o Dele o g l æ r t e derfor, a t S ø n n e n var u n d e r o r d n e t F a d e r e n , m e d e n s A t h a n a s i o s , s o m til­

h ø r t e d e n a l e k s a n d r i n s k e S k o l e , holdt p a a E n h e d e n i G u d s V æ s e n o g l æ r t e d e r f o r , a t S ø n n e n var v æ s e n s é t m e d F a d e r e n . O g d e n k r i s t n e Kirke h a r f a s t h o l d t A t h a n a s i o s ' Anskuelse, idet d e n l æ r e r , a t d e r e r t r e P e r s o n e r , m e n k u n é t V æ s e n i G u d . D e n s o t e r i o l o g i s k e Strid gjaldt S p ø r g s m a a l e t o m , hvorvidt M e n ­ n e s k e t s F r e l s e e r e t V æ r k af G u d a l e n e eller af G u d ogJVlen- n e s k e t i Forening, o g f ø r t e s i Begyndelsen af d e t t . A a r h u n - d r e d e mellem d e n britiske M u n k Pelagius, s o m f r e m h æ v e d e M e n n e s k e t s E v n e til a t m e d a r b e j d e p a a sin F r e l s e m e g e t s t æ r k t , o g Biskoppen i H i p p o Regius i Nordafrika, den s t o r e Kirke­

fader Augustinus, s o m h o l d t paa, a t Frelsen a l e n e e r G u d s V æ r k , o g h a n s A n s k u e l s e blev den s e j r e n d e o g ligger til G r u n d f o r L u t h e r s L æ r e o m Retfærdiggørelse ved T r o e n alene. H e r h a r vi igen d e n a l e k s a n d r i n s k e Filosofi, s o m Avgustinus var T i l h æ n g e r a f : D e r s k a l v æ r e E n h e d i Tilværelsen, G u d a l e n e frelser. D e n kristologiske Strid angik Forbindelsen mellem Kristi g u d d o m m e l i g e o g menneskelige N a t u r ( o g mellem h a n s

(23)

- 18 -

g u d d o m m e l i g e o g h a n s menneskelige Vilje) o g d e r e s gensidige F o r h o l d til h i n a n d e n . O g s a a i d e n s t o d d e n a l e k s a n d r i n s k e o g den a n t i o c h e n s k e Filosofi s k a r p t o v e r f o r h i n a n d e n . D e a n t i o c h e n - s k e T h e o l o g e r m e d P a t r i a r k N e s t o r i o s i K o n s t a n t i n o p e l i Spid­

s e n b e t o n e d e d e t o N a t u r e r s a a s t æ r k t , a t K r i s t u s m a a t t e blive til t o P e r s o n e r , o g d i s s e k a l d t e s N e s t o r i a n e r e efter N e s t o r i o s . D e a l e k s a n d r i n s k e T h e o l o g e r lagde Vægt p a a Kristi P e r s o n s E n h e d o g l æ r t e , h a n h a v d e k u n e n Natur, e n g u d m e n n e s k e l i g ; deraf fik d e Navnet Monofysiter (af d e g r æ s k e O r d m o n o s , e n e s t e , o g f y s i s , Natur). D e r d a n n e d e s baade n e s t o r i a n s k e o g m o n o f y s i t i s k e Menigheder. Monofysiterne f a n d t e s i s æ r i Æ g y p t e n o g Abessinien, N e s t o r i a n e r n e i S \ i i e n o g P e r s i e n , hvorfra N e s t o r i a n i s m e n t r æ n g t e frem til d e indi­

s k e T h o m a s k r i s t n e , D e t e r Kætteri a t sige, a t Kristus havde t o s e l v s t æ n d i g e N a t u r e r o g t o selvstændige Viljer, men d e t e r o g s a a K æ t t e r i a t sige, a t h a n h a v d e e n g u d m e n n e s k e l i g Natui o g e n g u d m e n n e s k e l i g Vilje, d e r i m o d e r d e t R e t t r o e n h e d a t sige, a t Kristi t o N a t u r e r o g t o Viljer var u s a m m e n b l a n d e t o g u f o r a n d r e t , udelt o g uadskilt f o r e n e d e . F o r s t a a d e t t e hvo, s o m k a n ! O g d e r k æ m p e d e s i 250 Aar, inden d e o r t h o d o k s e 1 h e o - l o g e r fik endelig vedtaget, a t disse intetsigende O r d s k u l d e v æ r e Udtryk f o r R e t t r o e n h e d i d e t kristologiske Spørgsmaal. 1 alen o m intetsigende O r d e r h e r f u l d k o m m e n t berettiget, d a alle Ud­

t r y k k e n e e r negative, d e t o f ø r s t e Udtryk n æ g t e r Rigtigheden af Monofysitismen, s o m lod d e t o N a t u r e r f o r a n d r e sig o g s a m ­ m e n b l a n d e s til e n E n h e d , o g d e t o s i d s t e Udtryk n æ g t e r Rigtig­

h e d e n af N e s t o r i a n i s m e n , s o m delte o g adskilte d e t o Naturer, m e n d e r gives ingen Oplysning o m , h v o r l e d e s Foreningen af d e t o N a t u r e r skal t æ n k e s - Men h e r m e d e r d e t fastslaaet af selve d e n kristelige O r t h o d o k s i , a t d e t kristologiske D o g m e e r meningsløst, idet d e t b e s t a a r af intetsigende, t o m m e O r d , s o m m a n i k k e k a n f o r b i n d e n o g e n T a n k e m e d . O g s a a det trinitariske D o g m e , L æ r e n o m T r e e n i g h e d e n , e r meningsløst, t h i a t G u d e r é n o g d o g t r e P e r s o n e r , e r t o m m e , intet­

s i g e n d e O r d , s o m d e t e r umuligt a t k n y t t e nogen T a n k e til.

Alen s a a s i g e r T h e o l o g e r n e , a t m a n s k a l t r o p a a D o g m e r n e , n e t o p fordi d e e r utænkelige, o g d e t e r rimeligt, a t d e g ø r dette, d a d e m a n g e Institutioner, s o m e r d a n n e t af d e n kristelige Re­

ligion, hviler paa Dogmerne og staar o g falder med dem, og d e r til I n s t i t u t i o n e r n e e r k n y t t e t s t o r e sociale o g ø k o n o m i s k e Interesser. H v o d e r i m o d , s o m h a r til Hovedformaal a t vare t a g e d e aandelige Interesser, vil sige, a t m a n i k k e s k a l t r o paa D o g m e r n e , just fordi d e e r u t æ n k e l i g e o g b e s t a a k u n af t o m m e , intetsigende O r d ; thi T r o p a a O r d , s o m e r uden aandeligt Indhold, kan kun have negativ Virkning, medføre aandelig Krebsegang.

Stærke religiøse Bevægelser plejer da ogsaa, som Historien

(24)

viser, a t frembringe aandelig A b n o r m i t e t , s o m k a n s t i g e til religiøst Vanvid. O g Historien viser tillige, a t M e n n e s k e t s s l e t t e E g e n s k a b e r s o m E g e n k æ r l i g h e d , H a d , Havesyge, Magt­

syge, Underfundighed, Misundelse, Begærlighed, Mangel p a a S a n d d r u h e d osv. t r i v e s u d m æ r k e t b a a d e h o s d e m , s o m f o r k y n ­ d e r D o g m e r n e , o g h o s d e m , s o m d e f o r k y n d e s f o r .

O g Krigen h a r y d e r m e r e lagt d e t t e k l a r t f o r D a g e n , h v o r ­ f o r d e t e r forstaaeligt a t nogle k r i s t n e P r æ s t e r k a n jamre sig ynkeligt i gudelig S n a k o m d e n , m e n istedetfor a t g ø r e d e t t e b u r d e d e — hvis d e t i k k e e r d e r e s Agt a t t a g e d e r e s t y r k i s k e Kolleger u n d e r A r m e n — b r u g e d e r e s F o r s t a n d o g e r k e n d e , a t d e i k k e selv e r u d e n Skyld i, a t d e t e r s a a d a n t , s o m d e t e r , fordi d e h a r f o r s ø m t a t f o r k y n d e J e s u L æ r e p u r t o g r e n t .

R e f o r m a t i o n e n g j o r d e e t S k r i d t h e n i m o d F o r k y n d e l s e n af J e s u r e n e L æ r e , idet d e n afskaffede d e t m e s t iøjnefaldende af d e t h e d e n s k e o g d e t jødiske i d e n kristelige Religion, s o m Helgendyrkelsen o g Messeofret, o g f r e m h æ v e d e O r d e t s F o r ­ kyndelse. Men d e t e n d t e m e d , a t m a n s k r e v e n ny D o g m a t i k o g lagde H o v e d v æ g t e n p a a d e ny D o g m e r s F o r k y n d e l s e . D e n P r æ d i k a n t , s o m i sin F o r k y n d e l s e g j o r d e d e n m i n d s t e Afvigelse f r a R e t t r o e n h e d e n , blev afsat. O g s a a l e d e s e r d e t e n d n u . D e r p r æ d i k e s e n t e n o v e r e n nytestamentlig eller e n g a m m e l t e s t a ­ mentlig T e k s t , o g P r æ d i k a n t e n s d o g m a t i s k e O p f a t t e l s e l æ g g e s ind i T e k s t e n . F o r d r i n g e n e r , a t K r i s t u s s k a l f o r k y n d e s , o g s a a f o r k y n d e r m a n , s o m d e t s a a s m u k t h e d d e r , J e s u s , s o m lever i sin M e n i g h e d , J e s u s i D a a b o g Nadver, d e t vil s i g e den d o g m a t i s k e J e s u s , s o m k a n b e t e g n e s s o m e n kirkelig lnstitu- tionsfigur o g e r langt f r a é t m e d J e s u a a n d e l i g e Personlighed.

JESU LÆRE.

J e s u aandelige P e r s o n l i g h e d e r d e t Aandsindhold, h a n sel\

havde, o g s o m gav sig Udtryk i h a n s L æ r e i den Tid, h a n virkede i J ø d e l a n d . J e s u L æ r e findes i d e t r e f ø r s t e Evangelier.

Men d a d i s s e i n d e h o l d e r a n d e t e n d J e s u L æ r e , s a a bliver S p ø r g s - m a a l e t : h v o r l e d e s k a n m a n u d e n a t v æ r e l æ r d finde J e s u L æ r e ? O g h e r p a a m a a s v a r e s : J e s u L æ r e e r alt d e t ny, alt, hvortil d e r i Datiden i k k e f a n d t e s n o g e t tilsvarende, h v e r k e n h o s J ø d e r eller Hedninger, o g d e t m a a m a n h a v e til Vejledning f o r a t

finde d e n . , , ~ .

Jesu Lære om uud.

B a a d e J ø d e r o g H e d n i n g e r s a a i G u d den v r e d e H e r r e , s o m m a a s e Blod f o r a t blive f o r s o n e t . O g d e k r i s t n e T h e o - loger h a r tilegnet sig d e n n e j ø d i s k - h e d e n s k e Anskuelse, idet d e l æ r e r , a t G u d k r æ v e d e s i n ^egen S ø n s , J e s u , Blod f o r a t blive

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Undertegnede

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... EN SØNDERJYDSK SOLDATS

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk.. Digitaliseret af /

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Det belgiske

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... •IH

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... (Den Danske

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... EN LILLE FORTÆLLING FRA

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk... Digitaliseret af /