Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

S 20.835

Danmarks Kunstbibliotek

—

(7

êhlö liïtt-

S M A G S K U L T U R E N S U D V I K L I N G G E N N E M H U S F L I D E N

FOREDRAG AF PROFESSOR ANTON ROSEN VED NORSK HUSFLIDSFORBUNDS MØDE

I KRISTIANSSAND JU LI 1925

0

■ — —

»

»

»

»

»

»

»

»

»

2

VAD betyder den gode Smag i Husflids- arbejdet? — Den betyder, at dette stil­

færdige Arbejde ad kunstnerisk Yej hæves op i et Kulturniveau af Værdi for Land og Folk.

Den gode Smag kan — naar den bundfælder sig i Hjemmearbejdet, skabe en Tradition til Forædling af Folkelivet, derved at Genstandene, hvormed man omgiver sig, ved deres Karakter og Ynde giver Velbehag og gode Tanker — og det gode Husflidsarbejde kan atter virke be­

frugtende paa det egentlige Haandværk og i det lange Lob paa selve Kunsten, saaledes at der ad denne Vej kan skabes Former med Ud­

spring af Folkets Liv. — Derfor er Smags­

kulturen i Husfliden en Plante, som skal værnes

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

3

» i sin Vækst — der skal luges og renses om- «

» kring Voksestedet — Ukrudt skal fjærnes — «

» ligesom fremmedartede Luksusplanter — saa- «

» danne som kan krydse og besmitte Racen i de <

» hjemlige Urtebede, saa de mister deres Op- «

» rindelighed.---Hvorledes skal da Husflids- «

» arbejdet retledes til Udvikling af Smagskultur ? *

» — Ja, Svaret ligger lige for, Formen skal «

» først og fremmest være enkel og nødtørftig — «

» den stramme Brugsform — der slutter sig om «

» Kravet, som Anvendelsen stiller, den maa være «

» Grundelementet — og den vil, naar den er rig- «

» tig, virke umiddelbart tiltalende — og vil sjæl- «

» dent kræve nogen direkte Udsmykning. — Det «

» drejer sig da saaledes først og fremmest om at «

» rendyrke denne Grundform, saa Genstanden «

» bliver praktisk-anvendelig. D ette gælder natur- «

» ligvis i første Række de egentlige Brugsgen- *

» stande — men her kan man da ogsaa komme «

» langt — lige op til Møbler — og helt ned til «

» et O k sesk a ft.--- Nu spørger man sikkert «

» — er Udsmykningen da ganske aflyst og forbudt « 4

» af Æstetikerne? — Nej, det er den ikke, «

» men man tnaa vide, at Udskæring og anden «

» Udsmykning af en Genstand meget ofte kan «

» skjule en daarlig Hovedform — og det er «

» Grunden til, at denne ferst skal være i Orden. «

» Hvis Hovedformen saaledes ikke er god, kan «

» Dekorationen af og til ved sin Udsmykning af «

» Fladerne bortlede Ojet fra det væsentlige og «

» bidrage sit til, at Virkningen dog bliver til- «

» talende — og dertil kommer den Omstændig- «

» hed, at Husflidsmanden meget nødig undværer «

» den egentlige Udsmykning, fordi den er et vig- <

» tigt Led i hans Arbejdsglæde. — Man skal «

» imidlertid ikke lade sig blænde af Overfladens «

» mere eller mindre rige Behandling — men «

» derimod se til Bunds i T in g e n .--- Dekora- «

» tionen skal anbringes med logisk og dekorativ «

> Sans — thi uden denne kan den virke ganske «

» ødelæggende. — Man skal f. Eks. ikke udskære «

» Bordflader — Oversiden af Hylder — eller andre «

» Flader, hvor Støv og Snavs kan samle sig. — «

» Bedst er det at følge en god Tradition, om en «

5

» saadan eksisterer — eller arbejde under en «

» kyndig Ledelse. t

» Anvender man Inskriptioner, skal Bogsta- «

» verne være formfulde — og hertil har man paa «

» Landet som Regel god Anledning til at gere «

» Studier i Kirken eller paa gamle Gravstene — «

» sjældent paa de nye. «

» Men saa Farven da? — Ja, ofte kan Træet <

» klare sig med sin egen smukke Overflade — «

» eller det kan bejdses — men hvor finder Hus- «

» flidsmanden sit Bejdsemateriale? — Ja, det kø- «

» ber han vel sagtens! vil man svare. — Ja, det «

» kan være rigtigt nok—men ofte vil han finde det «

» tæt udenfor sin Dør — i hvert Fald, hvis han «

» dér har Adgang til en Mose. — Jeg har fornylig «

» været i det Tilfælde, at jeg ønskede at give «

» noget smukt Træarbejde en Farvetone — men «

» var afskaaret fra Brugen af egentlige Kemi- «

» kalier — jeg havde derimod let Adgang til en «

» Tørvemose. — — Ja, sagde Manden, som var <

» Mosens Ejer — der findes et Parti i min Mose, «

» hvor Tørvemassen ikke egner sig til Tørv — «

6

» men derimod farver stærkt, hvad den kommer «

» i Berøring med — den lyser i Skumringen som «

» Fosfor — og indeholder i det Hele forskellige ke- «

» miske Stoffer. — Her var altsaa, hvad jeg havde «

» Brug for. — Forsøget lykkedes — Substansen «

» rørtes ud i Vand til en Slags Vælling. Efter «

» Paastrygning med en Pensel blev Overfladen «

» gnedet efter med en blød Klud, hvorved man «

» fjernede alle grumsede Bestanddele, saa kun «

» den bejdsende Vædske blev tilbage til Indsug- «

» ning i Træets O verflad e.--- Forsøget lyk- «

» kedes ogsaa med Tilsætning af andre Farver <

» — men Marken er vid og bred — prøv selv. «

» — — — Bejdsen er jo imidlertid ikke det «

» eneste Farvemiddel, Husflidsmanden raader over «

» — men den er det enkleste og mest umiddel- «

» bare. — Oliemaling kræver større Kyndighed <

» og Lærdom. — Har man overvundet Teknikken, «

» er der tilbage Bestemmelse af Farverne — ja, «

» da gælder det at vinde Herredømme over Ma- «

» terialet. Man kan ikke opstille egentlige Begler «

» for Farvernes Anvendelse — men det er dog «

7

» muligt at give netop saa megen Anvisning, at «

» den, der vil tænke sig om, vil kunne arbejde «

» videre alene. «

» En betydelig Kunsthistoriker — afdøde «

» Julius Lange — sagde engang, at man i en «

» smuk Farvestemning altid hovedsagelig vilde «

» linde to af de tre Hovedfarver anvendt — og «

» kun ganske lidt af den tredie. Hovedfarverne «

» er som bekendt Kødt, Gult og Blaat — Hvidt «

» og Sort regnes ikke med i denne Forbindelse, «

» de kan medtages efter Behag. — Altsaa tager «

» man f. Eks. Rødt og Gult med ganske lidt «

» Blaat — Gult og Blaat med lidt Rødt og «

» endelig Rødt og Blaat med en Smule Gult. — «

» Her er dog ikke udelukkende tænkt paa de «

» rene Farver — man kan udmærket anvende «

» Blandinger i Hovedfarvens K a rak terer.---«

» Det er paa denne Maade muligt at opdrage «

» sig selv til Forstaaelse af Farvernes Harmoni. «

» Julius Lange paaviste — i nogle gamle assy- «

» riske Flisebilleder — Rigtigheden af den Lære- «

» sætning, han havde opstillet. — — Denne «

8

» Regel til Farvebestemmelse har naturligvis «

» især Betydning for den kvindelige Husflid — «

» for alle disse smaa og store Haand arbejder, som «

» er beregnede paa at bringe Hygge i Hjemmene «

» — men desværre som oftest har den modsatte «

» Virkning. «

» Hvorledes er det nu — bortset fra disse «

» Anvisninger — muligt at bibringe Husflids- «

» dyrkere den rette Forstaaelse af Smagssiden i «

» Arbejdet? Ja, det maa jo ske gennem idelig «

» Paavirkning og Belæring — og Initiativet maa «

» ligge hos Husflidens Ledelse, som naturligvis «

» helst selv skal være smagssikker, eller i hvert «

» Fald samarbejde med de rigtige Kræfter, som «

» forstaar at belyse Tingen og lægge den tilrette, «

» dels ved Samtaler og dels ved Foredrag og «

» Forevisning af smaa Mønsterudstillinger fra «

» Landets Museer og lign. — eventuelt Forevis- «

» ning af Lysbilleder, hvor man viser Eksempel «

» og Mod-Eksempel. En saadan Opdragelse af «

» Smagsforestillingen kan ikke komme for tidligt «

» i et Menneskeliv — selvfølgelig kan den modne «

9

» Mand paavirkes til Forstaaelse af Tingen — «

» men hans Fantasi er ikke længere saa bevæge- «

» lig, som da han var u n g . --- Nej, Paa- «

» virkningen skal ske lige fra Barneskolen, og <

» her opnaar man Resultater, som kan faa Be- «

> tydning for hele Livet. — Vi har i Danmark «

» — ligesom nogle andre Steder — gjort Forsøg «

» i denne Henseende — Forsøg med ret mærke- «

» lige Resultater. — Jeg tænker her paa Skolen «

» for dansk Kunsthaandværk, hvor Lederen — «

» Jens Møller Jensen — netop arbejder ud fra «

» saadanne Principper, som her er fremsat. Jens «

» Møller Jensen — der ogsaa er kendt i de «

» andre nordiske Lande — har just i Øjeblikket «

» kastet sig over Opdyrkningen af Smagskulturen «

» i Barneskolen — og det er i Virkeligheden «

» forbavsende Resultater, han ved sin enkle og «

» naturlige Methode allerede har opnaaet. Han «

» er en fremragende Agitator, og har forstaaet, «

» at Husfliden har sin Mission ikke alene ved «

» sin moralske Betydning, men ogsaa ved Smags- «

» uddannelse.--- I den sidste Aarsberet- «

10

-

» ning for sin Skole kommer Jens Møller Jensen c

» ind paa denne Sag, idet han under Omtale af «

» „Hjemmets Udseende“ siger: «

i> „Hele Befolkningen maa med i et forstaa- «

» ende Samarbejde til Fremme af Smagskultur i «

» alt det Arbejde, der hører til Hjemmets Ud- «

» styr. «

» Vi skal have Folkeskolen i Danmark med «

» i denne samlede Bestræbelse. Barneskolen, «

> Ungdomsskolen, Højskolen, Husflidskursus og «

» Haandgerningsskoler skal reformeres i den Del «

» af Undervisningen, som hører ind under smags- «

» kulturel Udvikling. Det bliver først og frem- «

> mest Tegneundervisningen, som skal føres ind «

» i en Form, hvorved den kan blive til Nytte «

» og Udvikling af Smagskultur i alle det prak- «

» tiske Livs Arbejdsopgaver“. --- «

» --- Saaledes lyder Programmet, Møller «

» Jensen opstiller til Forberedelse af Smagskul- «

» turens Udvikling. Han har, som allerede sagt, *

» selv taget fat paa Reformering af Tegneunder- «

» visningen i Barneskolen, idet han har udgivet « l i

» nogle Hæfter, som han kalder „Nye -Øvelser i «

» Frihaandstegning“. De er bragt i Anvendelse «

» bl. a. i nogle Kommuneskoler i København, og «

» det viser sig, at de Opgaver, der her stilles «

» Børnene — saaledes som Møller Jensen i sin <

» Aarsberetning siger — „interesserer dem le- «

» vende, fordi de synes, det er morsomt at tegne «

» noget, som — forstaaeligt for dem selv — kan «

» udføres i et Stof eller Materiale — og tillige «

» er noget, der kan bruges i deres Hjem. Disse «

» Tegneøvelser vækker Initiativ og Konkurrence- «

» lyst, og de giver et Sammenligningsmateriale, «

» som fremhjælper Evnen til at vurdere, vælge «

» og vrage“. — — — — — «

» Dette, som Møller Jensen her proklamerer, «

» er jo imidlertid et Arbejde paa langt Sigt — «

» men samtidig med dette grundlæggende Værk «

» maa følge et regulerende og retledende Arbejde «

» til Forbedring af Smagen i de Arbejder, Hus- «

» flidsmanden i øjeblikket har paa Arbejdsbor- «

» det, og Hjælp til Valget af den næste Opgave. «

» Med andre Ord: vi maa i Danmark fremskaffe «

12

» gode Mønstre til Husflidsarbejder, og man spør- «

» ger da uvilkaarlig: „Hvor plejer Husflidsman- «

» den iøvrigt at finde sine Mønstre, naar han «

» søger Fornyelse?“ — Ja, foruden den Del, der «

» tilføres ham gennem Ledelsen, bringes den ham «

» ind ad Døren gennem de store Ugeblade. Disse «

» har i lang Tid blandt deres Billedstof bragt «

» en Mængde Mønstre til alt muligt. Det er sket «

» i en god Mening, men Stoffet har ikke altid «

» været underkastet den saglige Kritik, som er «

» nødvendig. Vi, som i Danmark vil rejse en alvor- «

» lig Bevægelse til Opdyrkning af Smagskulturen «

» i Husfliden — saavel blandt Kvinder som Mænd «

» — vi vil nu indlede et Samarbejde med Ud- «

» giverne af disse Blade — et Samarbejde, som «

» forhaabentlig vil give et godt Resultat. Hvis «

» denne Virksomhed lykkes, som den er planlagt, «

» er der aabnet en Vej af den største Betydning «

» til Udvikling af Smagskulturen. — «

» Blandt de Husflidsmænd, som udstillede i «

» København for 2 Aar siden, var der nogle «

» fjerntboende, som efter Udstillingens Slutning «

13

» henvendte sig skriftlig til mig med Anmodning «

» om nærmere Udvikling af nogle kritiske Be- «

» mærkninger, der var fremsat overfor deres Ting. «

» De vilde saa gerne selv rigtig vide, hvorledes «

» de skulde finde frem til Forstaaelse af god «

» Smag. Jeg har da korresponderet med nogle «

» af disse Mænd og søgt at hjælpe dem til rette. «

» Det er ikke let saaledes paa Afstand at til- «

» vejebringe Forstaaelse, men i de Tilfælde, jeg «

» tænker paa, lykkes Tingen uden Tvivl. Det «

» har været mig en særlig Glæde at modtage «

» Skrivelser fra disse Husflidsmænd. I et Brev, «

» jeg i den Periode fik fra en Mand, som bor «

» paa en lille Q mellem Sjælland og Falster, skri- «

» ves der følgende: „Maa jeg udtale min Glæde «

» over Deres Kritik og Deres aabent udtalte Me- «

» ning. Jeg vilde ønske, at man altid kunde faa «

» et saadant Svar, naar man spørger, i Stedet «

» for den megen Lunkenhed og Snakken efter «

» Munden, som man ofte møder“. — Jeg traadte «

» efter denne Skrivelse i Samarbejde med denne «

» interesserede Mand og sendte ham nogle Gibs- « 14

-

» afstøbninger efter gode Forbilleder, „De tolv «

» Himmeltegn". Han fik 2 Stykker ad Gangen «

» — og saa fik jeg dem tilbage, ledsaget af hans «

» udskaarne Kopier, som dernæst igen, sammen «

» med 2 nye Gibsmodeller, gik tilbage til ham, «

» vedføjet mine kritiske Bemærkninger. Paa denne «

» Maade kom vi igennem alle tolv Himmeltegn, «

» og det var mig en stor Glæde for nogen Tid «

» siden at blive forestillet for dem alle — af «

» Manden selv — han var henrykt over det Kur- «

» sus, han saaledes paa Afstand havde gennem- «

> gaaet. Nu forstod han, at Motivvalget er af den «

» allerstørste Betydning, og at Arbejde udført «

» efter et daarligt Forbillede ikke alene er spildt «

» — men tillige af en skadelig VirkniDg. «

N. C. R O M S B O G T R Y K K E R I • K Ø B E N H A V N