• Ingen resultater fundet

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

(3)

S 20.835

Danmarks Kunstbibliotek

(4)

(7

h ü k

êhlö liïtt-

(5)

S M A G S K U L T U R E N S U D V I K L I N G G E N N E M H U S F L I D E N

FOREDRAG AF PROFESSOR ANTON ROSEN VED NORSK HUSFLIDSFORBUNDS MØDE

I KRISTIANSSAND JU LI 1925

0

(6)

■ — —

(7)

»

»

»

»

»

»

»

»

»

2

VAD betyder den gode Smag i Husflids- arbejdet? — Den betyder, at dette stil­

færdige Arbejde ad kunstnerisk Yej hæves op i et Kulturniveau af Værdi for Land og Folk.

Den gode Smag kan — naar den bundfælder sig i Hjemmearbejdet, skabe en Tradition til Forædling af Folkelivet, derved at Genstandene, hvormed man omgiver sig, ved deres Karakter og Ynde giver Velbehag og gode Tanker — og det gode Husflidsarbejde kan atter virke be­

frugtende paa det egentlige Haandværk og i det lange Lob paa selve Kunsten, saaledes at der ad denne Vej kan skabes Former med Ud­

spring af Folkets Liv. — Derfor er Smags­

kulturen i Husfliden en Plante, som skal værnes

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

«

3

(8)

» i sin Vækst — der skal luges og renses om- «

» kring Voksestedet — Ukrudt skal fjærnes — «

» ligesom fremmedartede Luksusplanter — saa- «

» danne som kan krydse og besmitte Racen i de <

» hjemlige Urtebede, saa de mister deres Op- «

» rindelighed.---Hvorledes skal da Husflids- «

» arbejdet retledes til Udvikling af Smagskultur ? *

» — Ja, Svaret ligger lige for, Formen skal «

» først og fremmest være enkel og nødtørftig — «

» den stramme Brugsform — der slutter sig om «

» Kravet, som Anvendelsen stiller, den maa være «

» Grundelementet — og den vil, naar den er rig- «

» tig, virke umiddelbart tiltalende — og vil sjæl- «

» dent kræve nogen direkte Udsmykning. — Det «

» drejer sig da saaledes først og fremmest om at «

» rendyrke denne Grundform, saa Genstanden «

» bliver praktisk-anvendelig. D ette gælder natur- «

» ligvis i første Række de egentlige Brugsgen- *

» stande — men her kan man da ogsaa komme «

» langt — lige op til Møbler — og helt ned til «

» et O k sesk a ft.--- Nu spørger man sikkert «

» — er Udsmykningen da ganske aflyst og forbudt « 4

(9)

» af Æstetikerne? — Nej, det er den ikke, «

» men man tnaa vide, at Udskæring og anden «

» Udsmykning af en Genstand meget ofte kan «

» skjule en daarlig Hovedform — og det er «

» Grunden til, at denne ferst skal være i Orden. «

» Hvis Hovedformen saaledes ikke er god, kan «

» Dekorationen af og til ved sin Udsmykning af «

» Fladerne bortlede Ojet fra det væsentlige og «

» bidrage sit til, at Virkningen dog bliver til- «

» talende — og dertil kommer den Omstændig- «

» hed, at Husflidsmanden meget nødig undværer «

» den egentlige Udsmykning, fordi den er et vig- <

» tigt Led i hans Arbejdsglæde. — Man skal «

» imidlertid ikke lade sig blænde af Overfladens «

» mere eller mindre rige Behandling — men «

» derimod se til Bunds i T in g e n .--- Dekora- «

» tionen skal anbringes med logisk og dekorativ «

> Sans — thi uden denne kan den virke ganske «

» ødelæggende. — Man skal f. Eks. ikke udskære «

» Bordflader — Oversiden af Hylder — eller andre «

» Flader, hvor Støv og Snavs kan samle sig. — «

» Bedst er det at følge en god Tradition, om en «

5

(10)

» saadan eksisterer — eller arbejde under en «

» kyndig Ledelse. t

» Anvender man Inskriptioner, skal Bogsta- «

» verne være formfulde — og hertil har man paa «

» Landet som Regel god Anledning til at gere «

» Studier i Kirken eller paa gamle Gravstene — «

» sjældent paa de nye. «

» Men saa Farven da? — Ja, ofte kan Træet <

» klare sig med sin egen smukke Overflade — «

» eller det kan bejdses — men hvor finder Hus- «

» flidsmanden sit Bejdsemateriale? — Ja, det kø- «

» ber han vel sagtens! vil man svare. — Ja, det «

» kan være rigtigt nok—men ofte vil han finde det «

» tæt udenfor sin Dør — i hvert Fald, hvis han «

» dér har Adgang til en Mose. — Jeg har fornylig «

» været i det Tilfælde, at jeg ønskede at give «

» noget smukt Træarbejde en Farvetone — men «

» var afskaaret fra Brugen af egentlige Kemi- «

» kalier — jeg havde derimod let Adgang til en «

» Tørvemose. — — Ja, sagde Manden, som var <

» Mosens Ejer — der findes et Parti i min Mose, «

» hvor Tørvemassen ikke egner sig til Tørv — «

6

(11)

» men derimod farver stærkt, hvad den kommer «

» i Berøring med — den lyser i Skumringen som «

» Fosfor — og indeholder i det Hele forskellige ke- «

» miske Stoffer. — Her var altsaa, hvad jeg havde «

» Brug for. — Forsøget lykkedes — Substansen «

» rørtes ud i Vand til en Slags Vælling. Efter «

» Paastrygning med en Pensel blev Overfladen «

» gnedet efter med en blød Klud, hvorved man «

» fjernede alle grumsede Bestanddele, saa kun «

» den bejdsende Vædske blev tilbage til Indsug- «

» ning i Træets O verflad e.--- Forsøget lyk- «

» kedes ogsaa med Tilsætning af andre Farver <

» — men Marken er vid og bred — prøv selv. «

» — — — Bejdsen er jo imidlertid ikke det «

» eneste Farvemiddel, Husflidsmanden raader over «

» — men den er det enkleste og mest umiddel- «

» bare. — Oliemaling kræver større Kyndighed <

» og Lærdom. — Har man overvundet Teknikken, «

» er der tilbage Bestemmelse af Farverne — ja, «

» da gælder det at vinde Herredømme over Ma- «

» terialet. Man kan ikke opstille egentlige Begler «

» for Farvernes Anvendelse — men det er dog «

7

(12)

» muligt at give netop saa megen Anvisning, at «

» den, der vil tænke sig om, vil kunne arbejde «

» videre alene. «

» En betydelig Kunsthistoriker — afdøde «

» Julius Lange — sagde engang, at man i en «

» smuk Farvestemning altid hovedsagelig vilde «

» linde to af de tre Hovedfarver anvendt — og «

» kun ganske lidt af den tredie. Hovedfarverne «

» er som bekendt Kødt, Gult og Blaat — Hvidt «

» og Sort regnes ikke med i denne Forbindelse, «

» de kan medtages efter Behag. — Altsaa tager «

» man f. Eks. Rødt og Gult med ganske lidt «

» Blaat — Gult og Blaat med lidt Rødt og «

» endelig Rødt og Blaat med en Smule Gult. — «

» Her er dog ikke udelukkende tænkt paa de «

» rene Farver — man kan udmærket anvende «

» Blandinger i Hovedfarvens K a rak terer.---«

» Det er paa denne Maade muligt at opdrage «

» sig selv til Forstaaelse af Farvernes Harmoni. «

» Julius Lange paaviste — i nogle gamle assy- «

» riske Flisebilleder — Rigtigheden af den Lære- «

» sætning, han havde opstillet. — — Denne «

8

(13)

» Regel til Farvebestemmelse har naturligvis «

» især Betydning for den kvindelige Husflid — «

» for alle disse smaa og store Haand arbejder, som «

» er beregnede paa at bringe Hygge i Hjemmene «

» — men desværre som oftest har den modsatte «

» Virkning. «

» Hvorledes er det nu — bortset fra disse «

» Anvisninger — muligt at bibringe Husflids- «

» dyrkere den rette Forstaaelse af Smagssiden i «

» Arbejdet? Ja, det maa jo ske gennem idelig «

» Paavirkning og Belæring — og Initiativet maa «

» ligge hos Husflidens Ledelse, som naturligvis «

» helst selv skal være smagssikker, eller i hvert «

» Fald samarbejde med de rigtige Kræfter, som «

» forstaar at belyse Tingen og lægge den tilrette, «

» dels ved Samtaler og dels ved Foredrag og «

» Forevisning af smaa Mønsterudstillinger fra «

» Landets Museer og lign. — eventuelt Forevis- «

» ning af Lysbilleder, hvor man viser Eksempel «

» og Mod-Eksempel. En saadan Opdragelse af «

» Smagsforestillingen kan ikke komme for tidligt «

» i et Menneskeliv — selvfølgelig kan den modne «

9

(14)

» Mand paavirkes til Forstaaelse af Tingen — «

» men hans Fantasi er ikke længere saa bevæge- «

» lig, som da han var u n g . --- Nej, Paa- «

» virkningen skal ske lige fra Barneskolen, og <

» her opnaar man Resultater, som kan faa Be- «

> tydning for hele Livet. — Vi har i Danmark «

» — ligesom nogle andre Steder — gjort Forsøg «

» i denne Henseende — Forsøg med ret mærke- «

» lige Resultater. — Jeg tænker her paa Skolen «

» for dansk Kunsthaandværk, hvor Lederen — «

» Jens Møller Jensen — netop arbejder ud fra «

» saadanne Principper, som her er fremsat. Jens «

» Møller Jensen — der ogsaa er kendt i de «

» andre nordiske Lande — har just i Øjeblikket «

» kastet sig over Opdyrkningen af Smagskulturen «

» i Barneskolen — og det er i Virkeligheden «

» forbavsende Resultater, han ved sin enkle og «

» naturlige Methode allerede har opnaaet. Han «

» er en fremragende Agitator, og har forstaaet, «

» at Husfliden har sin Mission ikke alene ved «

» sin moralske Betydning, men ogsaa ved Smags- «

» uddannelse.--- I den sidste Aarsberet- «

10

(15)

-

» ning for sin Skole kommer Jens Møller Jensen c

» ind paa denne Sag, idet han under Omtale af «

» „Hjemmets Udseende“ siger: «

i> „Hele Befolkningen maa med i et forstaa- «

» ende Samarbejde til Fremme af Smagskultur i «

» alt det Arbejde, der hører til Hjemmets Ud- «

» styr. «

» Vi skal have Folkeskolen i Danmark med «

» i denne samlede Bestræbelse. Barneskolen, «

> Ungdomsskolen, Højskolen, Husflidskursus og «

» Haandgerningsskoler skal reformeres i den Del «

» af Undervisningen, som hører ind under smags- «

» kulturel Udvikling. Det bliver først og frem- «

> mest Tegneundervisningen, som skal føres ind «

» i en Form, hvorved den kan blive til Nytte «

» og Udvikling af Smagskultur i alle det prak- «

» tiske Livs Arbejdsopgaver“. --- «

» --- Saaledes lyder Programmet, Møller «

» Jensen opstiller til Forberedelse af Smagskul- «

» turens Udvikling. Han har, som allerede sagt, *

» selv taget fat paa Reformering af Tegneunder- «

» visningen i Barneskolen, idet han har udgivet « l i

(16)

» nogle Hæfter, som han kalder „Nye -Øvelser i «

» Frihaandstegning“. De er bragt i Anvendelse «

» bl. a. i nogle Kommuneskoler i København, og «

» det viser sig, at de Opgaver, der her stilles «

» Børnene — saaledes som Møller Jensen i sin <

» Aarsberetning siger — „interesserer dem le- «

» vende, fordi de synes, det er morsomt at tegne «

» noget, som — forstaaeligt for dem selv — kan «

» udføres i et Stof eller Materiale — og tillige «

» er noget, der kan bruges i deres Hjem. Disse «

» Tegneøvelser vækker Initiativ og Konkurrence- «

» lyst, og de giver et Sammenligningsmateriale, «

» som fremhjælper Evnen til at vurdere, vælge «

» og vrage“. — — — — — «

» Dette, som Møller Jensen her proklamerer, «

» er jo imidlertid et Arbejde paa langt Sigt — «

» men samtidig med dette grundlæggende Værk «

» maa følge et regulerende og retledende Arbejde «

» til Forbedring af Smagen i de Arbejder, Hus- «

» flidsmanden i øjeblikket har paa Arbejdsbor- «

» det, og Hjælp til Valget af den næste Opgave. «

» Med andre Ord: vi maa i Danmark fremskaffe «

12

(17)

» gode Mønstre til Husflidsarbejder, og man spør- «

» ger da uvilkaarlig: „Hvor plejer Husflidsman- «

» den iøvrigt at finde sine Mønstre, naar han «

» søger Fornyelse?“ — Ja, foruden den Del, der «

» tilføres ham gennem Ledelsen, bringes den ham «

» ind ad Døren gennem de store Ugeblade. Disse «

» har i lang Tid blandt deres Billedstof bragt «

» en Mængde Mønstre til alt muligt. Det er sket «

» i en god Mening, men Stoffet har ikke altid «

» været underkastet den saglige Kritik, som er «

» nødvendig. Vi, som i Danmark vil rejse en alvor- «

» lig Bevægelse til Opdyrkning af Smagskulturen «

» i Husfliden — saavel blandt Kvinder som Mænd «

» — vi vil nu indlede et Samarbejde med Ud- «

» giverne af disse Blade — et Samarbejde, som «

» forhaabentlig vil give et godt Resultat. Hvis «

» denne Virksomhed lykkes, som den er planlagt, «

» er der aabnet en Vej af den største Betydning «

» til Udvikling af Smagskulturen. — «

» Blandt de Husflidsmænd, som udstillede i «

» København for 2 Aar siden, var der nogle «

» fjerntboende, som efter Udstillingens Slutning «

13

(18)

» henvendte sig skriftlig til mig med Anmodning «

» om nærmere Udvikling af nogle kritiske Be- «

» mærkninger, der var fremsat overfor deres Ting. «

» De vilde saa gerne selv rigtig vide, hvorledes «

» de skulde finde frem til Forstaaelse af god «

» Smag. Jeg har da korresponderet med nogle «

» af disse Mænd og søgt at hjælpe dem til rette. «

» Det er ikke let saaledes paa Afstand at til- «

» vejebringe Forstaaelse, men i de Tilfælde, jeg «

» tænker paa, lykkes Tingen uden Tvivl. Det «

» har været mig en særlig Glæde at modtage «

» Skrivelser fra disse Husflidsmænd. I et Brev, «

» jeg i den Periode fik fra en Mand, som bor «

» paa en lille Q mellem Sjælland og Falster, skri- «

» ves der følgende: „Maa jeg udtale min Glæde «

» over Deres Kritik og Deres aabent udtalte Me- «

» ning. Jeg vilde ønske, at man altid kunde faa «

» et saadant Svar, naar man spørger, i Stedet «

» for den megen Lunkenhed og Snakken efter «

» Munden, som man ofte møder“. — Jeg traadte «

» efter denne Skrivelse i Samarbejde med denne «

» interesserede Mand og sendte ham nogle Gibs- « 14

(19)

-

» afstøbninger efter gode Forbilleder, „De tolv «

» Himmeltegn". Han fik 2 Stykker ad Gangen «

» — og saa fik jeg dem tilbage, ledsaget af hans «

» udskaarne Kopier, som dernæst igen, sammen «

» med 2 nye Gibsmodeller, gik tilbage til ham, «

» vedføjet mine kritiske Bemærkninger. Paa denne «

» Maade kom vi igennem alle tolv Himmeltegn, «

» og det var mig en stor Glæde for nogen Tid «

» siden at blive forestillet for dem alle — af «

» Manden selv — han var henrykt over det Kur- «

» sus, han saaledes paa Afstand havde gennem- «

> gaaet. Nu forstod han, at Motivvalget er af den «

» allerstørste Betydning, og at Arbejde udført «

» efter et daarligt Forbillede ikke alene er spildt «

» — men tillige af en skadelig VirkniDg. «

(20)

N. C. R O M S B O G T R Y K K E R I • K Ø B E N H A V N

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Det ligger naturligvis

København / Copenhagen.. For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult

København / Copenhagen.. For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Christiansen,

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Fred erik

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Kom ned og bese

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... En neapolitansk