Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
S 20.835
Danmarks Kunstbibliotek
—
(7
h ü kêhlö liïtt-
S M A G S K U L T U R E N S U D V I K L I N G G E N N E M H U S F L I D E N
FOREDRAG AF PROFESSOR ANTON ROSEN VED NORSK HUSFLIDSFORBUNDS MØDE
I KRISTIANSSAND JU LI 1925
0
■ — —
»
»
»
»
»
»
»
»
»
2
VAD betyder den gode Smag i Husflids- arbejdet? — Den betyder, at dette stil
færdige Arbejde ad kunstnerisk Yej hæves op i et Kulturniveau af Værdi for Land og Folk.
Den gode Smag kan — naar den bundfælder sig i Hjemmearbejdet, skabe en Tradition til Forædling af Folkelivet, derved at Genstandene, hvormed man omgiver sig, ved deres Karakter og Ynde giver Velbehag og gode Tanker — og det gode Husflidsarbejde kan atter virke be
frugtende paa det egentlige Haandværk og i det lange Lob paa selve Kunsten, saaledes at der ad denne Vej kan skabes Former med Ud
spring af Folkets Liv. — Derfor er Smags
kulturen i Husfliden en Plante, som skal værnes
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
3
» i sin Vækst — der skal luges og renses om- «
» kring Voksestedet — Ukrudt skal fjærnes — «
» ligesom fremmedartede Luksusplanter — saa- «
» danne som kan krydse og besmitte Racen i de <
» hjemlige Urtebede, saa de mister deres Op- «
» rindelighed.---Hvorledes skal da Husflids- «
» arbejdet retledes til Udvikling af Smagskultur ? *
» — Ja, Svaret ligger lige for, Formen skal «
» først og fremmest være enkel og nødtørftig — «
» den stramme Brugsform — der slutter sig om «
» Kravet, som Anvendelsen stiller, den maa være «
» Grundelementet — og den vil, naar den er rig- «
» tig, virke umiddelbart tiltalende — og vil sjæl- «
» dent kræve nogen direkte Udsmykning. — Det «
» drejer sig da saaledes først og fremmest om at «
» rendyrke denne Grundform, saa Genstanden «
» bliver praktisk-anvendelig. D ette gælder natur- «
» ligvis i første Række de egentlige Brugsgen- *
» stande — men her kan man da ogsaa komme «
» langt — lige op til Møbler — og helt ned til «
» et O k sesk a ft.--- Nu spørger man sikkert «
» — er Udsmykningen da ganske aflyst og forbudt « 4
» af Æstetikerne? — Nej, det er den ikke, «
» men man tnaa vide, at Udskæring og anden «
» Udsmykning af en Genstand meget ofte kan «
» skjule en daarlig Hovedform — og det er «
» Grunden til, at denne ferst skal være i Orden. «
» Hvis Hovedformen saaledes ikke er god, kan «
» Dekorationen af og til ved sin Udsmykning af «
» Fladerne bortlede Ojet fra det væsentlige og «
» bidrage sit til, at Virkningen dog bliver til- «
» talende — og dertil kommer den Omstændig- «
» hed, at Husflidsmanden meget nødig undværer «
» den egentlige Udsmykning, fordi den er et vig- <
» tigt Led i hans Arbejdsglæde. — Man skal «
» imidlertid ikke lade sig blænde af Overfladens «
» mere eller mindre rige Behandling — men «
» derimod se til Bunds i T in g e n .--- Dekora- «
» tionen skal anbringes med logisk og dekorativ «
> Sans — thi uden denne kan den virke ganske «
» ødelæggende. — Man skal f. Eks. ikke udskære «
» Bordflader — Oversiden af Hylder — eller andre «
» Flader, hvor Støv og Snavs kan samle sig. — «
» Bedst er det at følge en god Tradition, om en «
5
» saadan eksisterer — eller arbejde under en «
» kyndig Ledelse. t
» Anvender man Inskriptioner, skal Bogsta- «
» verne være formfulde — og hertil har man paa «
» Landet som Regel god Anledning til at gere «
» Studier i Kirken eller paa gamle Gravstene — «
» sjældent paa de nye. «
» Men saa Farven da? — Ja, ofte kan Træet <
» klare sig med sin egen smukke Overflade — «
» eller det kan bejdses — men hvor finder Hus- «
» flidsmanden sit Bejdsemateriale? — Ja, det kø- «
» ber han vel sagtens! vil man svare. — Ja, det «
» kan være rigtigt nok—men ofte vil han finde det «
» tæt udenfor sin Dør — i hvert Fald, hvis han «
» dér har Adgang til en Mose. — Jeg har fornylig «
» været i det Tilfælde, at jeg ønskede at give «
» noget smukt Træarbejde en Farvetone — men «
» var afskaaret fra Brugen af egentlige Kemi- «
» kalier — jeg havde derimod let Adgang til en «
» Tørvemose. — — Ja, sagde Manden, som var <
» Mosens Ejer — der findes et Parti i min Mose, «
» hvor Tørvemassen ikke egner sig til Tørv — «
6
» men derimod farver stærkt, hvad den kommer «
» i Berøring med — den lyser i Skumringen som «
» Fosfor — og indeholder i det Hele forskellige ke- «
» miske Stoffer. — Her var altsaa, hvad jeg havde «
» Brug for. — Forsøget lykkedes — Substansen «
» rørtes ud i Vand til en Slags Vælling. Efter «
» Paastrygning med en Pensel blev Overfladen «
» gnedet efter med en blød Klud, hvorved man «
» fjernede alle grumsede Bestanddele, saa kun «
» den bejdsende Vædske blev tilbage til Indsug- «
» ning i Træets O verflad e.--- Forsøget lyk- «
» kedes ogsaa med Tilsætning af andre Farver <
» — men Marken er vid og bred — prøv selv. «
» — — — Bejdsen er jo imidlertid ikke det «
» eneste Farvemiddel, Husflidsmanden raader over «
» — men den er det enkleste og mest umiddel- «
» bare. — Oliemaling kræver større Kyndighed <
» og Lærdom. — Har man overvundet Teknikken, «
» er der tilbage Bestemmelse af Farverne — ja, «
» da gælder det at vinde Herredømme over Ma- «
» terialet. Man kan ikke opstille egentlige Begler «
» for Farvernes Anvendelse — men det er dog «
7
» muligt at give netop saa megen Anvisning, at «
» den, der vil tænke sig om, vil kunne arbejde «
» videre alene. «
» En betydelig Kunsthistoriker — afdøde «
» Julius Lange — sagde engang, at man i en «
» smuk Farvestemning altid hovedsagelig vilde «
» linde to af de tre Hovedfarver anvendt — og «
» kun ganske lidt af den tredie. Hovedfarverne «
» er som bekendt Kødt, Gult og Blaat — Hvidt «
» og Sort regnes ikke med i denne Forbindelse, «
» de kan medtages efter Behag. — Altsaa tager «
» man f. Eks. Rødt og Gult med ganske lidt «
» Blaat — Gult og Blaat med lidt Rødt og «
» endelig Rødt og Blaat med en Smule Gult. — «
» Her er dog ikke udelukkende tænkt paa de «
» rene Farver — man kan udmærket anvende «
» Blandinger i Hovedfarvens K a rak terer.---«
» Det er paa denne Maade muligt at opdrage «
» sig selv til Forstaaelse af Farvernes Harmoni. «
» Julius Lange paaviste — i nogle gamle assy- «
» riske Flisebilleder — Rigtigheden af den Lære- «
» sætning, han havde opstillet. — — Denne «
8
» Regel til Farvebestemmelse har naturligvis «
» især Betydning for den kvindelige Husflid — «
» for alle disse smaa og store Haand arbejder, som «
» er beregnede paa at bringe Hygge i Hjemmene «
» — men desværre som oftest har den modsatte «
» Virkning. «
» Hvorledes er det nu — bortset fra disse «
» Anvisninger — muligt at bibringe Husflids- «
» dyrkere den rette Forstaaelse af Smagssiden i «
» Arbejdet? Ja, det maa jo ske gennem idelig «
» Paavirkning og Belæring — og Initiativet maa «
» ligge hos Husflidens Ledelse, som naturligvis «
» helst selv skal være smagssikker, eller i hvert «
» Fald samarbejde med de rigtige Kræfter, som «
» forstaar at belyse Tingen og lægge den tilrette, «
» dels ved Samtaler og dels ved Foredrag og «
» Forevisning af smaa Mønsterudstillinger fra «
» Landets Museer og lign. — eventuelt Forevis- «
» ning af Lysbilleder, hvor man viser Eksempel «
» og Mod-Eksempel. En saadan Opdragelse af «
» Smagsforestillingen kan ikke komme for tidligt «
» i et Menneskeliv — selvfølgelig kan den modne «
9
» Mand paavirkes til Forstaaelse af Tingen — «
» men hans Fantasi er ikke længere saa bevæge- «
» lig, som da han var u n g . --- Nej, Paa- «
» virkningen skal ske lige fra Barneskolen, og <
» her opnaar man Resultater, som kan faa Be- «
> tydning for hele Livet. — Vi har i Danmark «
» — ligesom nogle andre Steder — gjort Forsøg «
» i denne Henseende — Forsøg med ret mærke- «
» lige Resultater. — Jeg tænker her paa Skolen «
» for dansk Kunsthaandværk, hvor Lederen — «
» Jens Møller Jensen — netop arbejder ud fra «
» saadanne Principper, som her er fremsat. Jens «
» Møller Jensen — der ogsaa er kendt i de «
» andre nordiske Lande — har just i Øjeblikket «
» kastet sig over Opdyrkningen af Smagskulturen «
» i Barneskolen — og det er i Virkeligheden «
» forbavsende Resultater, han ved sin enkle og «
» naturlige Methode allerede har opnaaet. Han «
» er en fremragende Agitator, og har forstaaet, «
» at Husfliden har sin Mission ikke alene ved «
» sin moralske Betydning, men ogsaa ved Smags- «
» uddannelse.--- I den sidste Aarsberet- «
10
-
» ning for sin Skole kommer Jens Møller Jensen c
» ind paa denne Sag, idet han under Omtale af «
» „Hjemmets Udseende“ siger: «
i> „Hele Befolkningen maa med i et forstaa- «
» ende Samarbejde til Fremme af Smagskultur i «
» alt det Arbejde, der hører til Hjemmets Ud- «
» styr. «
» Vi skal have Folkeskolen i Danmark med «
» i denne samlede Bestræbelse. Barneskolen, «
> Ungdomsskolen, Højskolen, Husflidskursus og «
» Haandgerningsskoler skal reformeres i den Del «
» af Undervisningen, som hører ind under smags- «
» kulturel Udvikling. Det bliver først og frem- «
> mest Tegneundervisningen, som skal føres ind «
» i en Form, hvorved den kan blive til Nytte «
» og Udvikling af Smagskultur i alle det prak- «
» tiske Livs Arbejdsopgaver“. --- «
» --- Saaledes lyder Programmet, Møller «
» Jensen opstiller til Forberedelse af Smagskul- «
» turens Udvikling. Han har, som allerede sagt, *
» selv taget fat paa Reformering af Tegneunder- «
» visningen i Barneskolen, idet han har udgivet « l i
» nogle Hæfter, som han kalder „Nye -Øvelser i «
» Frihaandstegning“. De er bragt i Anvendelse «
» bl. a. i nogle Kommuneskoler i København, og «
» det viser sig, at de Opgaver, der her stilles «
» Børnene — saaledes som Møller Jensen i sin <
» Aarsberetning siger — „interesserer dem le- «
» vende, fordi de synes, det er morsomt at tegne «
» noget, som — forstaaeligt for dem selv — kan «
» udføres i et Stof eller Materiale — og tillige «
» er noget, der kan bruges i deres Hjem. Disse «
» Tegneøvelser vækker Initiativ og Konkurrence- «
» lyst, og de giver et Sammenligningsmateriale, «
» som fremhjælper Evnen til at vurdere, vælge «
» og vrage“. — — — — — «
» Dette, som Møller Jensen her proklamerer, «
» er jo imidlertid et Arbejde paa langt Sigt — «
» men samtidig med dette grundlæggende Værk «
» maa følge et regulerende og retledende Arbejde «
» til Forbedring af Smagen i de Arbejder, Hus- «
» flidsmanden i øjeblikket har paa Arbejdsbor- «
» det, og Hjælp til Valget af den næste Opgave. «
» Med andre Ord: vi maa i Danmark fremskaffe «
12
» gode Mønstre til Husflidsarbejder, og man spør- «
» ger da uvilkaarlig: „Hvor plejer Husflidsman- «
» den iøvrigt at finde sine Mønstre, naar han «
» søger Fornyelse?“ — Ja, foruden den Del, der «
» tilføres ham gennem Ledelsen, bringes den ham «
» ind ad Døren gennem de store Ugeblade. Disse «
» har i lang Tid blandt deres Billedstof bragt «
» en Mængde Mønstre til alt muligt. Det er sket «
» i en god Mening, men Stoffet har ikke altid «
» været underkastet den saglige Kritik, som er «
» nødvendig. Vi, som i Danmark vil rejse en alvor- «
» lig Bevægelse til Opdyrkning af Smagskulturen «
» i Husfliden — saavel blandt Kvinder som Mænd «
» — vi vil nu indlede et Samarbejde med Ud- «
» giverne af disse Blade — et Samarbejde, som «
» forhaabentlig vil give et godt Resultat. Hvis «
» denne Virksomhed lykkes, som den er planlagt, «
» er der aabnet en Vej af den største Betydning «
» til Udvikling af Smagskulturen. — «
» Blandt de Husflidsmænd, som udstillede i «
» København for 2 Aar siden, var der nogle «
» fjerntboende, som efter Udstillingens Slutning «
13
» henvendte sig skriftlig til mig med Anmodning «
» om nærmere Udvikling af nogle kritiske Be- «
» mærkninger, der var fremsat overfor deres Ting. «
» De vilde saa gerne selv rigtig vide, hvorledes «
» de skulde finde frem til Forstaaelse af god «
» Smag. Jeg har da korresponderet med nogle «
» af disse Mænd og søgt at hjælpe dem til rette. «
» Det er ikke let saaledes paa Afstand at til- «
» vejebringe Forstaaelse, men i de Tilfælde, jeg «
» tænker paa, lykkes Tingen uden Tvivl. Det «
» har været mig en særlig Glæde at modtage «
» Skrivelser fra disse Husflidsmænd. I et Brev, «
» jeg i den Periode fik fra en Mand, som bor «
» paa en lille Q mellem Sjælland og Falster, skri- «
» ves der følgende: „Maa jeg udtale min Glæde «
» over Deres Kritik og Deres aabent udtalte Me- «
» ning. Jeg vilde ønske, at man altid kunde faa «
» et saadant Svar, naar man spørger, i Stedet «
» for den megen Lunkenhed og Snakken efter «
» Munden, som man ofte møder“. — Jeg traadte «
» efter denne Skrivelse i Samarbejde med denne «
» interesserede Mand og sendte ham nogle Gibs- « 14
-
» afstøbninger efter gode Forbilleder, „De tolv «
» Himmeltegn". Han fik 2 Stykker ad Gangen «
» — og saa fik jeg dem tilbage, ledsaget af hans «
» udskaarne Kopier, som dernæst igen, sammen «
» med 2 nye Gibsmodeller, gik tilbage til ham, «
» vedføjet mine kritiske Bemærkninger. Paa denne «
» Maade kom vi igennem alle tolv Himmeltegn, «
» og det var mig en stor Glæde for nogen Tid «
» siden at blive forestillet for dem alle — af «
» Manden selv — han var henrykt over det Kur- «
» sus, han saaledes paa Afstand havde gennem- «
> gaaet. Nu forstod han, at Motivvalget er af den «
» allerstørste Betydning, og at Arbejde udført «
» efter et daarligt Forbillede ikke alene er spildt «
» — men tillige af en skadelig VirkniDg. «
N. C. R O M S B O G T R Y K K E R I • K Ø B E N H A V N