191' II: ::I::~:t 1'91l9l'1 ~:;:I:::t 1191 11

1913-1917.

Ved L. Helweg og F. Kølpin Ravn.

119. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed Plantekultur.

I Tilknytning til Overvintringsforsøgene med Runkelroer i 1903 -07 og med Kaalroer i 1909-13 har der i Aarene 1913-17 været ud- ført Overvintringsforsøg med Kartofler under Ledelse af Professor F. Kølpin Ravn og Forsøgsleder L. Helweg. Nærværende Beretning om Resultaterne af disse Forsøg er udarbejdet af sidstnævnte under Medvirkning af Professor F. Kølpin Ravn, særlig for Raaddenskabs- Fænomenernes Vedkommende.

Bestyrerne ved Statens Forsøgsvirksomhed I Plantekultur.

Ligesom Overvintringsforsøgene med Runkelroer og Kaal- roer blev paabegyndte paa Foranledning af Foreningen af jydske Landboforeninger, saaledes har det samme været Til- fældet med nærværende Forsøg. Paa Statens J?lanteavlsudvalgs Fællesmøde med Repræsentanter for den lokale Forsøgsvirk- somhed, afholdt i December 1912, blev der af Konsulent M.

K. Kristensen givet Meddelelse om, at der i 1911 af de jydske Landboforeninger var indledet nogle Forsøg med Overvintring af Kartofler, men man vilde finde det ønskeligt, om der kunde etableres et Samarbejde, saaledes at Statens Forsøgsvirksom- hed tog sig af de mere grundlæggende, stationære Forsøg, medens der af de jydske Landboforeninger blev iværksat am- bulatoriske Undersøgelser af Svindet i KartotIelkuler hos prak-

tiske Landmænd i forskellige Egne af Jylland. Denne Hen- stilling til Statens Forsøgsvirksomhed blev straks taget til Følge, og allerede i Efteraaret 1913 blev der paa Forsøgsstationen ved Tylstrup og hos Gaardejer Jens Buhr, Onsbjerg paa Samsø, paabegyndt den fireaarige Forsøgsrække, som nu er afsluttet i Foraaret 1917.

I. Bemærkninger om Forsøgene.

Til den rette Forstaaelse af disse Forsøg vil det være nød- vendigt at give en nærmere Redegørelse for Arbejdsplanen og Formaalet med Forsøgene. De Grundlinier, som har staaet deres Prøve ved Overvintringsforsøgene med Roer, er ogsaa lagt til Grund ved disse Forsøg. Smaa Prøver i Sække af StaaItraadsfletning er lagt ned i saa store Beholdninger, at de særlige Overvintringsforhold, som denne eller hin Opbevarings- maade betinger, fuldt ud kunde komme til deres Ret. En nær- mere Begrundelse herfor og Omtale heraf findes i 17. Beretning, Tidsskriftets 13. Bind, Side 340. I sine Hovedtræk er Frem- gangsmaaden ved Kartoffelforsøgene aItsaa den samme som ved Roeforsøgene ; men at der maatte indføres ret gennem- gribende Ændringer i Henseende til Forsøgsteknikkens Detailler, var vi straks paa det rene med. Da Kartofler baade i fysiolo- gisk og morfologisk Henseende afviger meget fra Roer, maatte man være forberedt paa, at de med Hensyn til Opbevarings- kaarene i flere Retninger vilde vise sig at stille andre Krav end Roerne. Dengang man efter Afslutningen af Overvintringsfor- søgene med Runkelroer skulde planlægge Forsøgene med Kaal- roer, kunde man straks gaa i Gang med Spørgsmaalet om de bedste Kuleformer, om tidlig eller sildig Nedkuling samt om Dækning og Afdækning til forskellig Tid. Kaalroer og Runkel- roer staar hinanden saa. nær, at de Erfaringer, der var ind- høstede gennem ,Forsøgene med Runkelroer, kunde direkte overføres paa Kaalroer; mim det samme kunde ikke ventes at gælde Kartofler.

Overvintringsforsøg med Kartofler var aItsaa en ny Op- g'ave, der skulde tages op, og man maatte derfor ved Ud- arbejdelsen af Planen gøre sig klart, at disse første Forsøg kun kunde være af orienterende Natur. Som Følge heraf maaUe de Spørgsmaal, der tilsigtedes belyste gennem For- søgene, gøres saa enkle og saa faa, som Forholdene tillod,

medens Hovedvægten maatte lægges paa at skaffe Klarhed over Forsøgsteknikkens Detailler, bl. a. med Hensyn til Tør- stofbestemmelser, hvor mange og hvor store Fællesprøver der er nødvendige, Harpning eller ikke Harpning inden Kulingen, Aarsagerne ^til Raaddenskab m. m.

Forsøgsspørgsmaalene blev indskrænkede til en Belysning af, hvor stort Tab man overhovedet maatte regne med ved Overvintring af Kartofler i tagformede Kuler, hvor stort Tabet var om Efteraaret, om Vinteren og om Foraaret, samt endelig om Ventilering af Kulerne i Efteraarstiden medfører en Forringelse af Kartoflernes Salgsværdi, og om Harpning af Kartoflerne inden Kulingen forringer Overvintringssvindet.

Som det vil fremgaa af efterfølgende Beretning, er der til Besvarelse af de nævnte Spørgsmaal erhvervet vægtige Bidrag gennem .de 4 Aars Forsøg. Hertil kommer, at vi paa Forsøgs- teknikkens Omraade har gjort saa fyldestgørende Erfaringer, at vi nu er rustede ^til at tage fat paa Besvarelsen af de mange Spørgsmaal, som melder sig, naar Opgaven er at udfinde den mest økonomiske Overvintring af større Kartoffelbeholdninger.

Før Forsøgsresultaterne gøres til Genstand for nærmere Omtale, skal der forudskikkes en Redegørelse for de særlige Forhold, som Arbejdsplanen for Overvintringsforsøg med Kar- tofler har medført. thad for det første TørstoCbestemmelserne angaar, skal der mindes om, at man for Roernes Vedkommende allerede i 1893 var ophørt med at benytte Vægtfyldebestem- melses-Metoden og var gaaet over til direkte Bestemmelse af Tørstoffet ved Opvarmning i Termostat; men for Kartoflernes Vedkommende var det endnu i 1912 udelukkende Vægtfylde- bestemmelsen, der blev anvendt paa Statens Forsøgsstationer.

At Vægtfyldebestemmelsen var ubrugelig til Bestemmelse af Tørstofindholdet i de overvintrede Kartofler, var paa Forhaand givet. Der blev derfor straks i Vinteren 1912-13 iværksat en indgaaende Forundersøgelse af Fremga!lgsmaaden ved direkte Tørstofbestemmelse i Kartofler, opbevarede i Kuler. Disse Un- dersøgelser, der blev udførte ved Varde, blev fortsatte i Sep- tember 1913 ved Tylstrup inden Nedkulingen af Forsøgs- kartoflerne. I en efterfølgende Beretning af Laboratoriebestyrer R. K. Kristensen, optaget i nærværende Bind af Tidsskriftet, er der gjort nærmere Rede for disse Arbejder, og her skal derfor kun henvises dertil.

439

I Overvintringsforsøgene med Runkelroer og Kaalroer var der ikke nogen Anledning til at sikre sig mod Angreb af Syg- domme i de Roer, som skulde bruges til Nedkulingen. I nær- værende Forsøg var det derimod nødvendigt at gennemføre særlige Foranstaltninger for saa vidt muligt at sikre sig mod, at Forsøgskartoflerne var smittede af de Sygdomme, som kunde give Anledning til Raaddenskab i Kulerne. Marken blev der- for gaaet efter gentagne Gange i Løbet af Eftersommeren, og Planter, der viste Tegn til Sortbensyge, blev trukne op. Til

Fig. 1. Skematisk Afbildning af Kartoffelkulens Tværsnit.

I. Ventilkanal. Il. Vinterdække, indvendig Kartoffeltop, udvendig Jord.

III. Efteraarsdække, indvendig Halm, udvendig Jord. IV. Ventilkasse.

V. Staaltraadssæk med Prøvekartofler, staaende paa Bunddækket af Kulekartoflerne.

Bekæmpelse af Kartoffelsyge blev der foretaget Overbrusning med Bordeauxvædske 1~2 Gange.

Til Forsøgene har kun været brugt Up to date, og Lægge- kartoflerne er hvert Foraar anskaffede til Tylstrup gennem Foreningen af jydsk e Landboforeninger fra Samsø. Paa begge Forsøgssteder har det altsaa været den samme Kartoffelstamme, der har været anvendt i Forsøgene.

Kulerne, som var 1.4 m brede forneden og ca. 1 m høje, var gravede 30 cm i Jorden. For at Jorden ikke skulde skride ned, var Jordvæggene lidt skraanende, og derved blev Gruben ved Bunden 1.4 m og ved Jordoverfladen 1.5 m bred. Fig. 1 viser et skematisk Tværsnit af Kulen. Der var 4 Kuler, og

hver Kule var delt paa tværs med Halmvægge i 5 Afdelinger af Hensyn til de 5 Optagningstider : Oktober, November, Januar, Marts, April. Nedkulingen blev foretaget paa den Maade, at der for hver Afdeling først blev lagt et Bunddække, ca. 30 cm tykt, altsaa omtrent i Højde med Jordoverfladen. I hver Afdeling blev der anbragt 8 Prøver med 25 kg Kartofler i hver StaaItraads- sæk. Maskerne i Staaltraadsfletningen var kun halvt saa store som Maskerne i de Staaltraadssække, som anvendes til Roe- forsøgene, og medens der til Roeprøverne paa 50-60 kg kun medgik 40-50 Roer, blev der til Kartoffelprøverne paa 25 kg

Fig. 2. Tre Rækker Prøvekartofler, afvejede og fyldte i Staaltraadssækkene.

De hvide Pletter er Zinkmærkerne med Sækkenes Løbenummer.

gennemsnitlig brugt 300-450 Knolde. Afbildning af St~altraads­

sækkene, fyldte med Kartofler, findes i Fig. 2. Naar de 8 Sække var anbragte i en Række langs Midten af Bundlaget, blev der fyldt Kartofler op om Sækkene, indtil Kulen havde antaget Tagformen. I hver Kule har der været nedlagt ca. 120 hl Kartofler, og da der har været 4 Kuler baade ved Tylstrup og paa Samsø, bliver det altsaa i alt 960 hl Kartofler, der aarlig har været An vendeise for til disse Forsøgs Gennemførelse.

Hvad Ventilationen angaar, da blev dertil anvendt Tremme- kasser, som vist i Fig. 3. De har en indvendig Lysning af 20 cm i Bredden og 15 cm i Højden. Foruden denne Bund- ventilation blev der tillige tilvejebragt en Ventilation langs Ryg- ningen paa Kulerne. Kartoflerne stables saaledes, at de danner

en lille Lavning langs Rygningen. I denne .Lavning anbringes et Læssetræ, og paa tværs over dette lægges et tykt Lag Lang- halm, hvis Ender bøjes ned over Siderne paa Kartoffelbehold- ningen, hvor det holdes fast af Jorddækket paa Siderne af Kulen. Naar Læssetræet trækkes ud, dannes under Halmen en Luftkanal langs Rygningen. Saa længe Luftkanalen foroven og VentiIkassen forneden staar aabne, kan der foregaa en ret kraftig Luftfornyelse gennem Kartoffelbeholdningen, naar Varme- gniden er højere i Kulen end udenfor. Straks efter Nedkulin- gen dækkes Siderne med et saa tykt Lag tør, sund Vintersæds-

Fig. 3. Enden af en ventileret Kule, hvor StaaItraadssækkene er stillede paa Bundlaget. Bag ved Sækkene ses Halmvæggen, som danner Skel mellem Ku- lens næstsidste og sidste Afdeling. Sækkene, der ses i Baggrunden til højre, er Kulekartofler, som skal bruges til at fyldes oven paa StaaItraadssækkene for at give Kulen Tagform. De Stænger, der ses rage op af Kulen, er Jærn-

rørene, hvori Termometrene nedsænkes.

halm, at Jorden, som lægges oven paa Halmen, ingen Steder kommer i Berøring med Kartoflerne, og Jordlaget skal være saa tykt, at Halmdækket er dækket af Jorden over det hele.

Langs Rygningen dækkes der paa de uventilerede Kuler med et lige saa tykt Lag Halm og J ord som paa Siderne, medens de ventilerede Kuler kun, som ovenfor omtalt, dækkes med Halm langs Rygningen.

8-10 Uger efter Kulingen, naar man kan gøre Regning paa, at Svedningsprocessen er afsluttet, er Vinterdækningen af

Kulerne bleven udført. Jordlaget blev dækket med et efter Sammenpresning 15 cm tykt Lag Kartoffeltop, og derover blev lagt et 20 cm tykt Lag Jord. Samtidig lukkedes Ventilkasserne, og Rygningen paa de ventilerede Kuler blev dækket.

Varmegraden inde i Kulerne blev aflæst daglig indtil Ny t- aar, og efter den Tid hver 2.-4. Dag. Termometrene anbringes som sædvanlig i Jærnrør, to i hver Afdeling, og saa dybt, at Termometerkuglen er i Højde med Staaltraadssækkenes Bund.

Der har været udført Forsøg foruden med uharpede tillige med harpede Kartofler, og da der var ventilerede og uventi- lerede Kuler, baade med uharpede og harpede Kartofler, blev det paa den Maade 4 Kuler med 5 Afdelinger i. hver. I det første Aar var der dog ingen uventileret Kule med harpede Kartofler. De harpede Kartofler er gaaet over en Sortermaskine, hvor de store Knolde er harpede' fra paa et Sold med 6 cm Maskevidde, og de smaa Kartofler samt Jord paa et Sold med il cm Maskevidde. Endelig har der staaet en Mand ved Siden af Sortermaskinen og pillet de raadne, beskadigede eller syge Kartofler fra. Forskellen mellem harpede og uharpede Kartofler giver Tabel 1 et tydeligt Begreb om. De uh arpede Kartofler er Raavaren, hvoraf de renharpede Kartofler er frembragte ved Fraharpning af saa mange Procent store og smaa Kartofler og Jord samt raadne eller syge Kartofler, som Tabellens Tal an- giver. Af Tabellen fremgaar, at der er fra harpet mere Jord paa Samsø end ved Tylstrup. Grunden er utvivlsomt den', at Jor- den ved Tylstrup er endnu mere sandet end Jorden paa Samsø;

ved Tylstrup falder Jorden derfor bedre fra Kartoflerne under Optagningen og Hjemkørselen. Kartoflerne ved Tylstrup har flere smaa og færre store Knolde end paa Samsø. Af fraharpede syge eller raadne Kartofler er der noget færre paa Samsø end ved Tylstrup. Den Harpning, som her er beskrevet, har for saa vidt sin Hjemmel i Praksis, som det er den samme, der benyttes, naar man lader Kartoflerne gaa over en Sortermaskine, inden de sælges om Foraaret eller om Vinteren; men Harpning om Efteraarel inden ~edkulingen bruges aldrig i Praksis. At det forsøgsmæssigt set kan være af Betydning at faa undersøgt, om der kan spores nogen gavnlig Virkning af, at Jorden og raadne Kartofler er skilte fra inden Nedkulingen om Efteraaret, er indlysende.

Der skelnes mellem Prøvekartofler og Kulekartofler. Til

Kulerne med de ren harpede Kartofler toges Prøvekartoflerne af Kulekartoflerne ; men til Kulerne med de uharpede Kartofler var det nødvendigt at lade Prøvekartoflerne, inden de fyldtes i Staaltraadssækkene, gaa over et finmasket Sold for at fra- skille Jorden og de Kartofler, der var saa smaa, at de kunde slippe ud gennem Hullerne i Staaltraadsfletningen.

Tabel 1. Harpningen af Kartoflerne om Efteraaret gav i pCt.:

---l- ---;r~harpede

syge Kartofler

I

Renharpede

Aar Kartofler K:;~~~er K:;r;:~er ^I

==~======~======~====~~======

Tylstrup.

1913 73.0 9.0 12 .• 3.4 2.0

1914 1l8.8 O 7.0 4.0 O

1915 84.8 O 8.5 2.7 4.6

1916 75.5 O 16.7 5.2 2 .•

Samsø.

1913

I

83.0

I ^{7.0 4 .•} I ^5.0 I ^0.1

1914 88.8 2.3 3 .• 5.4 0.1

1915

I

80.8

I

O .• 9.1

I

9.7

I

0.0

1916 87 .• 0.5 3.5 8.2 0.4

Kulerne har hvert Aar været anbragte paa et nyt Sted for at være sikrede mod mulig Smitte. Paa Samsø har Kulerne ligget i Læ for østlige og nordlige Vinde; men ved Tylstrup har de ligget paa aahen Mark, uden at dette dog synes at have haft kendelig Indflydelse.

I Tabellerne 2 og 3 er samlet Tallene for de enkelte Aar og Efteraars-, Vinter-Dg Foraars-Undersøgelsen af Kulerne med harpede og uharpede Kartofler. Forsøg med harpede Kartofler blev det første Aar kun udført i ventilerede Kuler, og derfor er Rubrikkerne for de uventilerede Kuler i 1913 tomme. For Samhørighedens Skyld er Resultaterne ordnede paa tilsvarende Maade som i Beretningen angaaende Overvintringsforsøgene med Kaalroer (se 21. Bind, Side 625). Lader man øjet følge Tallene for de enkelte Forsøgsaar, vil man se, at Svindet saavel i Tørstof som i Vægt pr. 100 kg Kartofler i Reglen er stigende fra Efteraar til Foraar. Naar de uharpede Kartofler

Tid

Tabel 2. Uharpede Kartofler.

Middeltal: I for Undersøgelse i November-December, II for Januar-Marts, III for April.

Tylstrup Samsø

191' II: ::I::~:t ^1'91l9l'1 ~:;:I:::t ^{1191 11}

^I: :~~::7.:II9I'

Vregtsvind i kg pr. hkg Kartofler.

I~

1-0-0'"

2" 112 ...

2,'0 2.0. 2.70 1

3 .

94 0 .• 2 -:0.2. 2.00

(44

III I 4.7. 3.6. 3.30 5.2. 0.7. -;- 0.3. 1.6. 2.8S 4.64 5.8. 3.9. 2.52 3.36 4.88 3.12 2.52 pCt. Tørstof i Kartoflerne.

I 24.7 25.8 25.6 21.'1 24

.,

I 25 .• 25 .• 121.4125 .• 124 .• 121.2 122.8 1125 .• 24.2121 .• 123.2 II 24 .• 25 .• 25.1 21., 24.51 25.0 25.0 121.31124'.123.6121.0122.8 24 .• 24"120'8 ^I 23.0 III 24.8 25.8 25 .• 21.. 24 .• 24.0 25.1 2l.3 25.4 24.,21., 22.51125.3 24.5 20.9 122 .•

II

Tørstofsvind i kg pr. hkg Kartofler.

I II 0.70 I O.OS -:- 0.0.1 0.,2 1.00 1-:- 0.15 -:- 0.05

0" i 0.35 0.8. 1.S51 0.70 0.85 1.0711.681 0.31 II [1'''1 0.5. 0 .• 01 0.95 0.71 I 0.40 o.ss 0 .• 7 0.82 1.ss 1..71 0.79 0.66 1.571 2... 0.68 III 11.51 0.5. 0.56 1.00 0.92 0.48 0.19 0.52 0.73 L •• 2.71 1.00 0.55 1.25 2.'5! 1.27

Middelvarmegrad Opbevaringsrummeue, C. o.

I II 7.0 6.61 5.2 I 6.2 11 7., 8.9

I 6.7 8.5 II 8.8 I 8.5 I 5.4 I 8.0 18.7 10.81 8.5 II 114 .• 4.0

I

I

5.1 3.°115.0

I

I

I

. 5.61 4.s III 7.2 4 .• 4.3 1.611 7.5 5.1 5.6 2.9 7.6 6.1 4.7 3.5 8.0 6 .• 4.9

i 1915 ved Tylstrup i de uventilerede Kuler staar med et negativt Vægtsvind, skal kun mindes om, at det samme ofte indtraf ved Overvintring af Roer i uventileret Kule, jvf. f. Eks.

21. Bind, Side 634; det skyldes antagelig en Indsugning af Fugtighed fra Luften. Endvidere falder det straks i øjnene, at ligesom Overvintringsforsøgene med Roer viste, at Svindet var større i nogle Aar end i andre, saaledes er det samme Tilfæl- det med Kartofler. Paa Samsø har 1914-15 givet det største Vægtsvind baade i ventileret og uventileret Kule, og ved Tyl- strup har det samme Aar givet det laveste Vægtsvind. Bestem- melsen af Tørstofprocenten er foretaget ved Tylstrup, ogsaa i Kartoflerne fra Samsø. Disse blev sendte til Stationen i tætte

8.8 4 .•

3.9

Tabel 3. Harpede Kartofle r.

Middeltal: I for Undersøgelse i November-December.

II for Januar-Marts, III for April.

II l, Tylstrup Samsø

Tid II Ventileret Uventileret Ventileret II Uventileret

11

191311914119151191619131191411 191511916 1913119141191511916111913119141191511916 ,-14 -15 -16 -=-17 -14 -~'l -161-171-14 -15 -16 -17 -14 -15 -16 -17

Vægtsvind i kg pr. hkg Kartofler.

I 111..2 Lu 3.3. 3.'2

I

I

11 2.3. 2.78 1.20 II 2.9. 2 .•• 3.44 3 .•• 1.38 2.74 2 .•• 1 3.8. 4.1. 2.76 2.16 3.6. 3.u 2.80 III 113.,6 3.36 4.76 4 .••

I

I

pCt. Tørstof i Kartoflerne.

I 1123 II I 23

.• 25.9 .• 25 .•

26.1 121.. I 25"121.'

26.0 I 25.8 121.8 25.91 25.2 121 .³

125.,124.6121.. 21., 124.3121.1122.0 124'9123'.121.0 21.9 124., 12 1.2

1 22.6 III !123

_ _ 1_-.7 25.6 25.4 21., I 26.. 25.. 21.6 25.. 24.3 21.. 21.9 24.1 21.. 22.1

I

Tørstofsvind i kg pr. hkg Kartofler.

I II 2.05 II 112.42

0.10 1...:-0.12 1.,6r 0.62

0.86 II

1. ••

+0.,,1+0."1 0." II

0.241 0.37 1.09111.1.

I \ II

0.49

;.47

li

1.79 2."

/1.57

0.90 i 1.97 ' 1.2.

1 I I

1."1 2.01 I 0.96 III 2.03 0.97 0.6.

1.⁴⁵11 0.01 0.31 0 .• 9 Lo. t.93 ¹ 2.11 1..5 ^I 1..2 1.64 1.05

I I I

Middelvarmegrad Opbevaringsrummeul', C. o.

4.7 6.3 9.2 6.1 8.0 7 .• 8.7 ¹

I II 7.0 6.1

I I Is.2

I

I

II

l'

I

4.6 4 .•

14

.• 4 .•

I

I

III l' 7.3 4 .• 4.9 1.. 5.2 4.9 2 .• 7 .• 6.0 ,5.0 2.6 6.1 a.O

Kasser. Hver af Tabellernes Tørstofprocenttal er Middel af 12-16 Fællesprøver. I 1914-15 og 1915-16 er Tørstof- procenten bøj, men i 1916-17 lav ved Tylstrup, paa Samsø, derimod, er den lav i 1915-16 og bøj i 1913-14.

Med Hensyn til Middelvarmegraden i Kulerne skal Op- mærksombeden henledes paa, at 1913-14 gennemgaaende har haft højest Varmegrad, og 1916-17 staar overalt med den laveste Temperatur for Januar-Marts samt April. Gennem- gaaende har de uventilerede Kuler højere Middelvarmegrad end de ventilerede Kuler.

Før Omtalen af disse Tabeller sluttes, skal kun endnu gøres opmærksom paa det abnormt lave Tal for Vægtsvind i

9.1 4.0 3.3

harpede Kartofler for April 1916-17, uventileret Kule. At det ikke beror paa en Forsøgsfejl, viser Vejetallene tydeligt nok;

men hvorledes det skal forklares, at Forsøget her har givet dette Resultat, kan maaske fremtidige Forsøg nærmere opklare.

I det Materiale, som i Tabellerne 2 og 3 er fremlagt, mangler der Oplysning om Raaddenskaben under de forskel- lige Overvintringsforhold. Ved Bestemmelsen af Raaddenskabs- svindet i Kartoffelforsøgene har der i Hovedsagen været fulgt samme Fremgangsmaade, som blev anvendt i Kaalroeforsøgene.

Det er alene Kulekartoflerne og ikke Prøvekartoflerne, som er lagte til Grund ved Bestemmelse af Raaddenskabsprocenten, og Arbejdet er udført paa følgende Maade. Om Efteraaret er Kule- kartoflerne vejede for hver Afdeling, og hver Gang, en Kule- afdeling i Løbet af Overvintringstiden er dækket af, er de raadne Kartofler pillede fra og vejede for sig selv, for at man paa den Maade kunde bestemme, hvor mange kg raadne Kar- tofler der fandtes pr. hkg friske Kartofler, som om Erteraaret var lagte ned. At Prøvekarloflerne ikke kan give noget paa- lideligt Tal for en Kuleafdelings Raaddenskabssvind, skyldes især, at Prøverne er anbragte midt i Kulen, og i Reglen er det netop i Beholdningens yderste Partier, at Raaddenskaben er mest udbredt, medens Kærnen er fri. Hertil kommer, at skulde Raaddenskabsprocenten have været bestemt efter Prøve- kartoflerne, vilde alene den Omstændighed, at de 8 Prøver i hver Kuleafdeling tilsammen kun vejer 200 kg, have til Følge, at Procenttallene maaUe blive usikre. Af Kulekartofler er der i hver Afdeling 1200-1600 kg, og at dette i høj Grad bidrager til Procenttallenes Paalidelighed, er en Selvfølge. Endelig skal kun tilføjes, at skulde Raaddenskabssvindet i nærværende For- søg have været beregnet efter Raaddenskaben i Prøvekartoflerne, vilde dette ha:ve medført, at der saa godt som ingen Raadden- skab havde været i de 4 Aars Forsøg. I Tabel 11, Side 458, er der fremlagt Materiale fra Raaddenskabsundersøgelserne, og det maa altsaa erindres, at .medens det er Prøve kartoflerne, der er lagte til Grund for Materialet i Tabellerne 2 og 3, stammer Materialet i Tabel 11 fra Kulekartoflerne.

Det er indlysende, at et saa omfattende Forsøg, som det her omtalte, maa forvolde Forsøgsværten meget Besvær og Tidsspilde, og vi maa derfor paa Forsøgsvirksomhedens Vegne

bringe Gaardejer Jens Buhr paa Samsø en oprigtig Tak for hans værdifulde Bistand ved disse Forsøgs Gennemførelse og for den Beredvillighed, hvormed han har paataget sig de med Forsøgene forbundne Ulemper.

II. Oennemsnitsresultaterne fra de to Forsøgssteder.

I dette Afsnit skal der, foruden en Sammenstilling af disse nye Overvintringsforsøg med ældre, tillig~ gives en Oversigt over Gennemsnitsresultaterne for de 4 Forsøgsaars Kartoffel- forsøg ved Tylstrup og paa Samsø.

Det ligger nær at betragte Resultaterne fra KartoffeJforsøgene i Belysning af Resultaterne fra Overvintringsforsøgene med Runkelroer og KaaJroer. Som paavist i Beretningen om Kaal- roeforsøget, Tidsskriftets 21. Bind, Side 620, er det Svind, som foregaar i Beholdningernes Foderværdi under Overvintringen, dels direkte Tørstofsvind som Følge af Livsvirksomheden og dels et indirekte Tørstofsvind, som skyldes Raaddenskab. Hos Runkelroer viste Forsøget, at Raaddenskabssvindet under nor- male Forhold var saa ubetydeligt, at man kunde se bort der- fra. I Tabel 4 findes angivet, hVOl' mange kg raadne der

Tabel 4. Svind i kg pr. 100 kg Kartofler, Kaalroer eller Runkelroer ved Overvintring i tagformet Kule.

Tid

Efteraar ... . . . .. II

Vinter ... . Foraar

Kartofler Kaalroer Raaddenskabssvind.

0.20 0.82

0.44

0.15 1.00

2.00

Runkelroer

o

O

II'

Efteraar ... 0. 0.05 0.02

Vinter

... .. ....

Foraar ... 0.11 0.25

Tørstofsvind som Følge af Livsvirksomheden.

Efteraar ...

II

'::inter ...

Ii

Foraar ... II

0.60 1.00 1.08

0."

1.17 1..9

O O O

0.64

1.02 1.55

fandtes pr. hkg, henholdsvis af Kartofler!) og Kaalroer, Efter- aar, Vinter og Foraar. Tallene for Raaddenskabssvind i Kar- tofler omsættes i Tørstofsvind paa samme Maade som der er gjort Rede for i Kaalroeberetningen, 21. Bind, Side 629.

I Beretningerne om Overvintringsforsøgene med Runkelroer og Kaalroer blev der givet en grafisk Fremstilling af Hoved- resultaterne med Hensyn til Tørstofsvindet under Overvintrin- gen. For at lette Sammenligningen af Resultaterne fra Roefor-

kg Tørstof kg Tørstof

2.0

..

---~---;-I..--- 2.0 1.8 ... d... .J~ ... ~ ... 1.8

1.6 ... . . . to

I ^~

1.4

... ^~ ... J ... :.::.~=.~.:... ... -'-..

.-~

... . fWj ... 1::

t. I.. ::;:

1..

... ~~ .. 'JI~ .... . ...

~

~ ~

1.0 ---~---I""""--I I - - 1 - - - - -~---r-""l----1

~ ~ ~

f - - - 1.0

0.8

ili .. ·· ..

0.6···i!ifJI .. · .. · ... ~. ... . ... . -

- f---- - I--

0.6 f---- f--- 0.4

0.2 0.0

...

,...

'--_.-

-

Fig. 4. Tallene angiver samlet Tørstofsvind i kg pr. 100 kg Kartofler eller Roer, overvintrede i tagformet Kule.

Søjlernes uskraverede Del angiver Tørstofsvindet paa Grund af Livsvirksom- heden, den skraverede Del angiver Tørstofsvindet paa Grund af Raaddenskab.

søgene med Resultaterne fra Kartoffelforsøgene er udarbejdet hosstaaende Tavle (Fig. 4). Afstanden mellem de vandrette Linier angiver en Forskel af 0.2 kg Tørstof pr. hkg Kartofler eller Roer. Den skraverede øverste Del af Kartoffelforsøgets og Kaalroeforsøgets Søjler angiver Tørstofsvindet paa Grund af Raaddenskab, medens den uskraverede nederste Del angiver det direkte Tørstofsvind som Følge af Kartoflernes og Roernes Forbrug af Tørstof til Vedligeholdelse af Livsvirksomheden. Som det vil ses, er der i det hele og store god Ovel'ensstemmelse

') Med Hensyn til raadne Kartofler skal henvises til Side 459.

0.4 0.2 0.0

449

mellem Resultaterne for de 3 Rodfrugtarter. Den væsentligste Forskel er den, at Kartofler om Foraaret giver kendeligt mindre Svind end Runkelroer og navnlig end Kaalroer. Delte stemmer godt med Erfaringerne fra Praksis, at Hvileperioden om For- aaret afbrydes tidligst ~hos Kaalroer, derefter kommer Runkel- roer og sidst Kartofler. Naar Kartoflernes Efteraarssøjle viser større Tørstofsvind end Kaalroernes, staar delte sandsynligvis i Forbindelse med, at Kaalroerne er tagne op først i November, men Kartoflerne først i Oktober, altsaa en Maaned tidligere.

Søjlernes Højde er et Udtryk for Nedgangen i Foderværdi pr. hkg Kartofler eller Roer under Overvintringen i tagformet Kule; men det kunde være af Interesse at beregne,hvad en saadan Nedgang har at betyde, naar det er Afgrøden fra en Hektar, Talen er om. Antager man, at der er avlet af:

Kartofler. . . .. 250 hkg pr. ha med 24.0 pCt. Tørstof Kaalroer ... 600 - 12.59

Runkell'Oer . . . . .. 664 - 12 .•

bliver Afgrøden i hkg Tørstof pr. ha:

for Kartofler ved Nedkulingen.... 60.0 men om Efteraaret.. 58.as

Vinteren. .. 57 .• !

Foraaret. . . 57.05

for Kaalroer for Runkelroer 75.5.

73.01 67.87 65.27

82.3.

78.08 75.56 72.0.

Svindet i Afgrødens' Foderværdi i Løhet af Vinteren er alt- saa mindst i Kartofler og størst hos Kaalroer, navnlig bliver dette iøjnefaldende, naar man beregner Nedgangen i Afgrødens Foderværdi pr. hkg nedkulet Tørstof. Svindet i pCt. bliver da:

for Kartofler for Kaalroer for Runkelroer om Efteraaret . . . .. 2.7 3.. 5.2

- Vinteren... 4.5 10.2 8.2

- Foraaret... 4.9 13.6 12.5

Vi skal dernæst gaa over til at gøre nærmere Rede for Arten af det Materiale, hvorpaa de 3 Tal i Tabel 4 hviler, som angiver det direkte Tørstofsvind i Kartofler. Tallene, som findes i de 4 første Rubrikker i Tabel 5, er Gennemsnits- resultaterne for det i Tabel 2 opførte Detaihnateriale, og Mid- deltallene er de samme, som findes i Tabel 4. Som Tallene viser, el' der for saa vidt god Overensstemmelse mellem Resul- taterne, som Tørstofsvindet i Kartofler er jævnt stigende fra

Efleraar til Foraar, og i ventileret Kule er det paa en enkelt

29

Tabel 5. Tørstofsvind i uharpede Kartofler i kg pr. hkg Kartofler.

Tylstrup Samsø

Tid

Ventileret luventileret Ventileret Uventileret

Efteraar- .... 0.30 0.81 0.94 0.85

Vinter ...

I

0.8. 0.'0 1.S7 1.20

Foraar ^{o • • • •} 0.91 0.51 1.5. 1.88

Middel

0.60

1.00 1.08

Undtagelse nær større end i uventileret Kule. Derimod er der den Forskel paa Tørstofsvindet, at det paa Samsø er noget større end ved Tylstrup. Sammenligner man Kartoflernes Tør- stofsvind paa Samsø med Kaalroernes og Runkelroernes Tør- stofsvind, stiller Forholdet sig saaledes:

Kartofler Kaalroer Runkelroer paa Samsø

Efteraar ... 0.90 0.41 0.6.

Vinter ... 1.33 1.17 1.02

Foraar ... L •• 1..9 1.55

I Løbet af Efteraaret og Vinteren er Svindet altsaa noget større i Kartofler paa Samsø end i Kaalroer og Runkelroer;

men om Foraaret er Svindet i Runkelroer lidt større end i Kartofler. Man -vil altsaa heraf forstaa, at i Henseende til Tør- stofsvind staar Kartoflerne paa Samsø nærmere ved Kaalroer og Runkelroer end de staar Kartoflerne ved Tylstrup.

Hvad Grunden kan være til, at Tørstofsvindet er noget større paa Samsø end ved Tylstrup, synes det ret vanskeligt med vor nuværende Viden at give en rimelig Forklaring af;

men at det ikke beror paa en Tilfældighed, er i hvert Fald givet, idet nemlig, som det fremgaar af Tallene i Tabel 6, Re- sultatet fra Kulerne med harpede Kartofler er det samme som fra Kulerne med uharpede Kartofler.

Da der ikke var udført Forsøg med harpede Kartofler i uventilerede Kuler i 1913~14, maa man, for at kunne fore- tage Sammenligningen, for de uharpede Kartofler udelade det første Aar ved Middeltalberegningen. Det bliver paa den Maade saavel for de uharpede som de harpede Kartofler Middeltørstof- svindet for de tre Aar, 1914-15, 1915-16 og 1916~17, som bruges. Sammenligner man Tallene i Tylstrups Rubrikker med

Tabel 6. Tørstofsvind i kg pr. hkg Kartofler.

Ventileret Uventileret

- -

Tid Tylstrup ! Samsø Tylstrup Samsø

Uhar- I

Har-

I

--

Efteraar . II 6.16 0." 1.46 1.., 0.08 0.07 II ^{1.0. 1..7} Viuter .. '11 ^{0.68 Lo. 1.55 1." 0.4, 0.>7}

II

1..0 1.44

Foraar .. 0.71 1.08 1.81 1.88 G.40 0.8. 1.59 1..0

Tallene i Samsøs Rubrikker, er det tydeligt, at Kartoflerne i Samsøs Kuler med harpede og med uharpede Kar:tofler viser et kendelig større Tørstofsvind, end Tylstrups Kuler med har- pede og uharpede Kartofler. Dette er altsaa en Kendsgerning;

men om det er Overvintringskaarene, som er gunstigere ved Tylstrup end paa Samsø, eller det muligvis er Up to date., der, dyrket ved Tylstrup, bliver bedre at overvintre, end hvis Sorten dyrkes paa Samsø, maa foreløbigt stua hen som et aahent Spørgsmaal.

Der kunde i denne Forbindelse maaske være Grund til at omtale nogle russiske Overvintringsforsøg med Kartofler, hvoraf det fremgaar, at nogle Sorter giver større Tørstofsvind end andre. Forsøgene, der findes omtalte i Baltische Wochenschrift for 1906, Side 289, blev udførte med Richters Imperator og Maercker i tagformet Kule. Tørstofsvindet paa Grund af Raad- denskab og Aandedrætsvirksomhed tilsammen angives at være

Pud pr. 100 Pud Kartofler:

Richters Imperator Maercker Efteraar (Oktbr.-Novbr.l. . .. 0.65 0.79 Vinter (Januar-Marts) . . . . .. 1.45 1.66 Foraar (April) ... " 1.80 2.63

Sammenholder man Tallene for Richters Imperator med Søjlerne i den grafiske Fremstilling for Up- to date (jvf. Tabel 4), vil det ses, at Efteraarssvindet er det samme, og kun om Vin- teren og Foraaret er Tørstofsvindet lidt større ide russiske For- søg. Tørstofsvindet i Maercker kommer gennemsnitlig for hele Overvintringstiden ret nær det Svind, der i Tabel 6 er opført·

for ventilerede, uharpede Kartofler paa Samsø. Af de russiske Forsøgsresultater kan udledes, at der hos Kartoffelsorter kan

29'"

vise sig Forskel i Overvintringssvindet, og af de danske For- søg, at det samme kan være Tilfældet med Forsøgsstedet. Som det vil erindres, var der hverken i Runkelroeforsøgene i 1903 -06 eller i Kaalroeforsøgene i 1909-13 nogen Antydning af Forskel mellem Roestamrnel' eller Forsøgsstederne. I det hele taget maa man vistnok være forberedt paa, at Fremtidens Over- vintringsforsøg med Kartofler vil vise, at Overvintringen ikke i alle Retninger forløber ens for Kartofler og for Roer, idet Kartofler i mangt og meget adskiller sig fra Roer.

Naar vi dernæst skal gaa over til Omtalen af Vægtsvindet i kg pr. hkg Kartofler, maa det bringes i Erindring, at Roerne ikke er nogen Salgsvare, hvad der derimod ofte er Tilfældet med Kartofler. For Roernes Vedkommende bliver det derfor Svindet i Foderv ærdi i Løbet af Vinteren, det kommer an paa, og Maalet for Roernes Foderværdi er Svindet i kg Tørstof pr. hkg Roer. Anderledes stiller det sig med Kartofler, der, som be- kendt, foruden til Foderbrug tillige dyrkes med Salg for øje.

Da Kartoflerne i Reglen sælges efter Vægt, bliver derfor Vægt- svindet, som ingen Interesse havde for Roernes Vedkommende, en Faktor af stor økonomisk Betydning for Kartofler, medens Tørstofsvindet for Salgskartoflernes Vedkommende er uden særlig Interesse.

Tid

Tabel 7. Vægtsvind i uharpede Kartofler i kg pr. hkg Kartofler.

I

Tylstrup

I ^Samsø

Ventileret

I Uventileret

I Ventileret

I Uventileret Efteraar ... 1.87

l

Vinter ... 2.,.

I

1.13 2.01 3 .••

Fot"aar ... 4 .•• 1.2.

li ^{4 ... 3.47}

I Tabel 7 er efter de 4 Aars Forsøg med uharpede Kar- tofler (jvf. Tabel 2) opført Vægtsvind i kg pr. hkg Kartofler.

Som det af Tallene fremgaar, har vi atter her et jævnt til- tagende Svind, og det gælder baade Tylstrup og Samsø og baade ventileret og uventileret Kule. I April naar Vægtsvindet baade ved Tylstrup og paa Samsø op til 41/4 pCt., og det er altsaa store Summer, det med Nutidens KartofTelpriser kan

komme til at dreje sig om, hvis man, i Steqet for at sælge Kartoflerne straks om Efteraaret, opsætter at sælge dem til April. Regner man, ligesom ovenfor, med et Udbytte af 250 hkg pr. ha, og man har:

et direkte Vægtsvind af ... 4;25 pCt.

og et Vægtsvind paa Grund af Raaddenskab af .. 0.44 - 4.69 pCt.,

bliver det et Vægtsvind pr. ha af 1173 kg, eller med andre Ord: ca. 113/4 Td. Kartofler pr. ha. Hvis ikke Priserne i April stiger mere end 5 pCt., havde det været fordelagtigere at sælge om Efteraaret.

Opmærksomheden skal henledes paa, at det samme, som var Tilfældet med Tørstofsvindet, gælder ogsaa Vægtsvindet, nemlig at de uventilerede Kuler ved Tylstrup staar med meget mindre Svind end de ventilerede, hvorimod Svindet paa Samsø tilnærmelsesvis er lige stort i uventilerede og ventile- rede Kuler. Til Bekræftelse af Rigtigheden af dette ret ufor- klarlige Forsøgsresultat skal ligesom for Tørstofsvindet henvises til de tre Aars Forsøg med harpede og uharpede Kartofler.

Tabel 8. Vægtsvind i kg pr. hkg Kartofler.

! Ventileret Uventileret

- - - -

Tid Tylstrup

I

Samsø Tylstrup I Samsø

Uhar-

I

Har- uhar-I Har- Uhar- Har- I

Uh~

pede pede pede pede pede pede pede pede Efteraar . II ^2.11

I

2.66 2.0.

I ^{2.07 La 1.74 II 2.31 2.11 •}

Vinter ... 2.89 3.27 2.8B 3.08 1..0

2.19 II ^{3.3. 3.02} Foraar .. II ^{4.OB 4 .• 5 4.09}

I

4.0. 1.39 2.51 3.51 2.61

Sammenholder man i Tabel 8 Tallene for de ventilerede Kuler, er der gennemgaaende god Overensstemmelse mellemVægtsvinds- Tallene for Tylstrup og Samsø indbyrdes. Vægtsvindet har i ventileret Kule været det samme paa Samsø og ved Tylstrup, og Uregelmæssighederne træder først frem, naar man ser paa Tallene for de uventilerede Kuler. Her er Vægtsvindet paa Samsø gennemgaaende omtrent det samme i ventileret som i uventileret Kule, medens ved Tylstrup Vægtsvindet i Kulerne

med uharpede Kartofler ikke engang er halvt saa stort som i de ventilerede, og i Kulerne med harpede Kartofler er Vægtsvindet formindsket med en Tredjedel.

For at faa et samiet Overblik over Resultaterne fra Tyl- strup og Samsø i uventileret og ventileret Kule samt men

Tabel 9. Svind i kg pr. hkg Kartofler.

Ventileret U ventileret

Tylstrup Samsø Tyl stl'U p II Samsø

- - -

uhar-l Har- Uhar-! Har- uhar-I Har- II uhar-I Har- pede pede pede pede pede pede pede pede Tørstofsvind

..

Vægtsvind ... 2 .• 2 3.22 2.90 2 .• ⁶ 1.29 2.07 2.97 2.59 Vandsvind .... 2 .•• 2." 1. •• 1.2. 1.01 1.7. 1.64 1.17 Varmegrad, C .. 6.0 5.7 7.3 7.0 8.0 7 .• 9 .• 9.s

I

uharpede og harpede Kartofler er i Tabel g samlet Gennem- snitstallene for Tørstofsvind, Vægtsvind, Vandsvind og Varme- grad. Gennemsnitstallene for Tørstofsvind og Vægtsvind er be- regnede af Tallene i Tabellerne 2 og 3, men' paa den Maade, at Efteraar og Vinter er givet dobbelt Værdi mod Foraar, fordi Foraarstallene kun refererer sig til et halvt saa langt Tidsrum som Efteraars- og Vintertallene. Tallene for Vandsvind er be- regnede ved at trække Tørstofsvind fra Vægtsvind. Tallene for Varmegrad omfatter kun Efteraaret, idet der blev lukket for Ventilerne ved Afslutningen af denne Periode l). Luftens Varme- grad var i Efteraarsperioden 5.6⁰ C. ved Tylstrup og 6.2⁰ C.

pha Samsø.

For Tørstofsvindets og Vægtsvindets Vedkommende be- kræfter Tabel 9, hvad der ovenfor er paapeget ved Omtalen af Resultaterne i Tabellerne 6 og 8.

Af Tallene for Vands vind fremgaar, at der ved Tylstrup i den ventilerede Kule er et omtrent dobbelt saa stort Vandsvind som i den uventilerede, men paa Samsø er Vandsvindet i den ventilerede Kule omtrent det samme som i den uventilerede

') Af Varmegraden i Tabellerne 2 og 3 vil det for øvrigt ses, at ogsaa i Vinter- og Foraarsperioden har de i Efteraarspel'ioden ventilerede Kuler lavel'e Varmegrad end de uventilerede.

Kule. Naar man nu tillige ser, at Kuler med harpede og uharpede Kartofler i Gennemsnit giver et Vandsvind i kg pr.

hkg Kartofler:

for Samsø, ventileret Kule, af . . . .. 1.31 - Tylstrup, uventileret Kule, af... 1.3S - Samsø, uventileret Kule, af... 1..0

kunde der være Grund til heraf at drage den Slutning, at den Særstilling, som den ventilerede Kule ved Tylstrup i det hele taget har indtaget, i Hovedsagen skyldes den Omstændighed, at denne Kule har givet et abnormt stort Vandsvind, gennem- snitlig 2.64 kg pr. hkg. Vilde man spørge, om ikke det lille Vandsvind i ventileret Kule paa Samsø kunde være foraarsaget ved, at Ventilkasserne havde været tilstoppede, skal kun hen- vises til Varmegraden, som i ventileret Kule var:

ved Tylstrup . . . .. ^2.10 C. lavere end i uventileret Kule paa Samsø... 2.5 o C.

Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at Ventilationen har vir- ket fuldt saa kraftigt i Kulerne paa Samsø som ved Tylstrup.

Hvad det kan skyldes, at man paa Samsø har et Vand- svind paa ^1.30 kg i ventileret Kule i Stedet for ^2.40 kg som ved Tylstrup, maa indtil videre staa hen som et aabent Spørgs- maal. Der skal blot mindes om, at det af Overvintringsforsø- gene (13. Bind, Side 361, og 21. Bind, Side 634) fremgaar, at

baade .Runkelroer og Kaalroer, opbevarede i tagformet Kule, giver ligesom Kartoflerne paa Samsø et omtrent lige saa stort Vandsvind i uventileret som i ventileret Kule. Det er derfor sandsynligt, at Fremtiden vil vise, at det store Vandsvind i ventileret Kule ved Tylstrup er abnormt, medens det er det lille Vandsvind paa Samsø, der er Normalen. Tillige har Over- vintringsforsøgene godtgjort, at der foregaar ikke alene en Vand- afgivning, men ogsaa en Vandindsugning, og heraf er det større eller mindre Varidsvind under Opbevaringen afhængigt. Kaal- roer indsuger saaledes i Reglen mere Vand fra Luften, end de afgiver, og opbevarede i tagformet Kule viser de derfor et negativt Vandsvind. Runkelroer, opbevarede i Storkule, viser ligeledes i Reglen negativt Vandsvind. Det vil heraf forstaas, at hvis Luften paa Samsø var nær ved at være mættet med Fugtighed, og Luften ved Tylstrup derimod var forholdsvis tør, vilde dette kunne fremkalde større Vandsvind i ventileret Kule

ved Tylstrup end paa Samsø. Maaske ogsaa Kartoflernes større eller mindre Modenhedsgrad ved Optagningen om Efteraaret kunde tænkes at have Indflydelse paa Vandsvindet.

Ligesom i Overvintringsforsøgene med Roer har der været ført Optegnelser over Kartoflernes Spiring. I 1916-17 viste Kartoflerne ingen Spiring, hverken ved Tylstrup eller paa Samsø, som Følge af den vedholdende Vinter. Tabellens Tal angiver, hvor mange Kartofler i pet. der skønnes at have været med Spirer af forskellig Længde, nemlig:

Uspirede Kartofler ... . Kartofler med Spirer af indtil ... . fra ... .

o mm Længde 3mm

3 mm-l cm Længde l cm-4 cm

over 4 cm

Spiring hos Kartoflerne har ikke givet sig til Kende før i Marts. Ved Tylstrup var der i 1914-15 kun en svag Antyd- ning af Spiring; men i 1914-15 var der ret kraftig Spiring.

Paa Samsø var der i 1914-15 allerede i Marts en ret kraftig Spiring, og den var i April saa udbredt, at der ingen Kartofler

Tabel 10. Kartoflernes Spiring i Kulerne. pCt. Spirer.

Ventileret ^I I Uventileret Sted og Tid

I 'l':mll-4l

O O ^mm 4

Imm

~~

I ⁴⁵ 145 1 10

I ^{30 40 130}

Samsø 1914-15, Marts ... 30 [IO [30 [ 15

[

15 38[ 10

[ 5[42

[

5

- - April ... 13 35 30 22 18 20 57 5

Samsø 1915-16, Marts ... 80

2~

- - April ... 55 3 7 10 38 30 15

I

fandtes, som ikke var begyndt at spire. I 1915-16 var Spi- ringen i Marts kun i sin Begyndelse; men den var tiltaget en Del i April. Der har ikke vist sig Tegn til stærkere Spiring i de uventilerede end i de ventilerede Kuler, hvad der plejede at være Tilfældet med Roerne.

Endnu staar kun tilbage at gøre Rede for Raaddenskabs-

svindet i Forsøgskulerne. Der rnaa skeIpes mellem to Kate- gorier af Raaddenskabssvind, nemlig den. Raaddenskab, der er foranlediget af Faktorer som Frost eller for megen Fugtig- hed, og paa den anden Side den Raaddenskab, der skyldes Faktorer som Tilstedeværelsen af Bakteriose eller andre Sygdomme i de enkelte Knolde. Den førstnævnte Form for Raaddenskab optræder i Reglen i større Pletter eller hele Par- tier af Kulen, hvor Frost eller Fugtighed har dræbt Knoldene.

Karakteristisk for sidstnævnte Forms Optræden er det derimod, at den ifølge sin Natur til at begynde med kun viser sig paa enkelte syge Knolde, spredt hist og her i Kulen, og kun, hvis Forholdene begunstiger Sygdommens Udbredelse, kan de Knolde smittes, som ligger op til en syg Knold, men sligt har dog aldrig kunnet konstateres i Forsøgskulerne. Raaddenskabs- svind, hidrørende fra Frostskade eller for rigelig Fugtighed, har der været meget af i Forsøgskulerne. Det hændte saaledes flere Gange, at Frosten i den ventilerede Kule hist og her langs Ryg- ningen var trængt ned gennem Halmen om Efteraaret, inden Vinterdæk ket var lagt paa. I Marts og April Maaned viste der sig da Raaddenskab de Steder, hvor Frosten var trængt ind, stundom kun pletvis, men undertiden ogsaa i større Partier af Toplaget paa Kulen. I andre Tilfælde var det J ærnrørene, hvori Termometrene var anbragte, der havde givet Anledning til Frostskade, idet Jærnet som god Varmeleder ved indtræ- dende stærkere Frost havde forplantet Kulden til Kartoflerne nærmest ved Rørene. Paa den Maade kunde der vise sig Raad- denskab paa Grund af Frostskade midt inde i Kulen; men den var for saa vidt ogsaa i dette Tilfælde stedbunden, som det kun var de Partier nærmest Rørene, hvor Raaddenskaben op- traadte. Foruden Frosten gjorde ogsaa fo. megen Fugtighed stor Skade. I de tre sidste Aar var Bunden i Forsøgskulerne dækket med Zinkplader for at opsamle Jorden, som var fulgt med Kulekartoflerne ; men efter stærkt Tøbrud eller vedhol- dende Regnskyl hændte det af og til, at der samlede sig saa meget Vand paa Zinkpladerne i visse Kuleafdelinger, at det gav Anledning til et meget betydeligt Raaddenskabssvind i Marts og April.

I Tabel 11 er angivet raadne Kartoflers Vægt i kg for hver 100 kg Kulekartofler, der var anbragt i den paagældende Kule- afdeling. Overalt,_ hvor Frost eller Fugtighed har gjort kende-

Tabel 11. Raad,ne Kartofler i kg pr. hkg Kartofler.

Ventileret Uventileret

Efteraar Vinter Foraar Efteram·1 Vinter I Foraar

I

Uharpede Kartofler.

Tylstrup 1913-14 .... 0.19 0.81 0.88 0.17 0.89 0.96

- 1914-15 .... 0.06 O .•• 1.38⁴) O.l. 0.13 0.60

- 1915-16 .... 0.3. I ^1.701) I ^{2.02 4) 0.,3} I 1.6 •• ) 1.30 4) - 1916-17 .... 0.3. _I 0.71 2.12 1) 0.27 I ^{0.4, 1.15 .)} Samsø 1913-14 ...• 0.17 0.76⁸⁾ I ^{0.77 3)} 0.'0

I ^{0.49 I 0.40}

-

-_- 1915-16 . . . 1916-17 .... , . O .•• 0.19 2.20 1) 2.06 3) 0.62 0.98 3) O 0.,0

I

I ^{l.e8 ') 1.68}

3)

- - - -

Harpede Kartofler.

Tylstrup 19H-15 .... 0.08 O ... 1.11 3) 0.08 0.16 1. ••• )

-

-

I 12.10·) I 11.55 5) - - - -

Samsø 1914-15 ... 0.1< 0.10 0.06 O O.l. 0.12

- 1915-16 . . . O 1.37 l) 0.07 O O O

- 1916-17 . . . 0.21 0.76 0.86') O .•• 2.68 3) 1.82 3)

lig Skade, er der til Tallet for Raaddenskabssvind vedføjet et Henvisningsnummer til nedenstaaende Angivelse af Skadens Aarsag.

1) Frosten var trængt ned foroven langs Rygningen.

2) Kartoflerne var meget fugtige langs Rygningen, sand- synligvis som Følge af Frostskade.

3) De Jærnrørene omgivende Kartofler var fugtige og mere eller mindre raadne, sandsynligvis som Følge af Frostskade.

4) Der stod V"and paa Zinkpladerne i Bunden af Kulerne, og som Følge deraf var mange Kartofler raadne.

5) Paa Grund af vedholdende Bygevejr under Optagningen af de til Harpning bestemte Kartofler ved Tylstrup i Efteraaret 1916 blev Kartoflerne baade i den ventilerede og uventilerede Kule nedkulede i vaad Tilstand, skønt det udtrykkelig i Ar- bejdsplanen var forlangt, at Kartoflerne skulde være tørre ved Nedkulingen. Allerede ved første Optagning den 7. Novbr. val' Kartoflerne i den ventilerede Kule med harpede Kartofler fuld- stændig tørre og friske. I den uventilerede Kule, derimod, var Kartoflerne baade i Midten, men navnlig i Bunden af Kulen,

meget raadne. Et saa stort Raaddenskab'ssvind, som her, er ikke forekommet ved første Optagning i nogen anden Forsøgs- kule. Ved Vinteroptagningen af den uventilerede Kule steg Raaddenskabssvindet i høj Grad, og ved Foraarsoptagningen var alle Kartoflerne i hele Bunddækket paa Kulen vaade og over- klistrede. Kulen var ikke falden sammen; men det klare Vand stod paa Zinkpladerne.

De ovennævnte 5. Tilfælde har altsaa tilfælles, at det paa- gældende Raaddenskabssvind er foranlediget af Frost eller Fug- tighed. Man vilde imidlertid som oftest i Praksis uden større Vanskelighed have kunnet undgaa de særlige Forhold, som i Forsøgene har medført dette Raaddenskabssvind. Det maa der- for anses for fuldt berettiget, at man ved Opgørelsen af For- søgsresultaterne alene holder sig til det Raaddenskabssvind, som Tabellens Tal uden Henvisningsnummer er et Udtryk for.

I Gennemsnit for uharpede Kartofler i ventileret og uventileret Kule paa begge Forsøgssteder giver:

Efteraaret . . . .. ... 0.'0 kg raadne Kartofler Vinteren. . . .. 0.8. -

Foraal'et ... 0.40-

og som det vil ses, er det disse Tal, der er benyttede i Tabel 4.

Hvorvidt der er mindre Raaddenskabssvind i ventileret end i uventileret Kule, er Materialet for hullet til at kunne give Oplysning om.

Der blev ved hver Optagning indsendt Prøver af de raadne Kartofler til Landbohøjskolen til Undersøgelse; men en Bestem- melse af de muligvis forskelligartede Aarsager til Raaddenskaben har der ikke været Lejlighed til at udføre, idet Betingelserne for at kunne gennemføre den fornødne bakteriologiske Analyse ikke har været til Stede.

Der har ved Snitprøver i 300 Knolde af Prøvekartoflerne saavel ved Nedkulingen om Efteraaret som ved Udtagningen af Prøverne i Løbet af Vinteren været foretaget en Bestemmelse i hver fjerde Prøve af det procentvise Sygdomsangreb. Resul- tatet af Snitprøverne om Efteram'et vil fremgaa af Tabel 12, og som Tallene viser, har det kun været undtagelsesvis, at der har været nævneværdigt Sygdomsangreb. Ved Snitprøverne i de kulede Kartofler var det kun Antal kærneraadne, der skulde noteres, og paa en ganske enkelt Undtagelse nær har der ingen kærneraadne vist sig.