Tylstrup.
Helt friske Knolde ... 97.7188.7 92.8191.711 99 199 .• 1 97 196.7 Knolde med snlaa, brune, ikke
I' I
0··1 0··1raadne Pletter . . . 2 8 7 7 O O Knolde med brune Karstrænge ...
I
I
IO O O O 0.71 0.7 2.71 3 I
Knolde med indvendige brune eller
0··1 0.71
I I
graalige Raadpletter ... II 3.3 1.3 O O O 0.3
Samsø.
Helt friske Knolde ... . 96 196 96.7195 I 100 1100 100 IIOO Knolde med smaa, brune, ikke
raadne Pletter . . . . 3 I 3.3 3·.1 5 O I O
-:-~
K_n_o_l_d_e_m_e_d_b_r_u_n_e_K_a_rs_t_ræ_n_g_e_. _. _. 1-1-+-1-0-.3-11--0-+-1-0-11--0--+1-0-
~---;-O I
o.sl
O I O O I O O I O Knolde med indvendige brune ellergraalige Raadpletter ... .
I Forbigaaende skal endnu blot nævnes, at der synes at være lidt Tilbøjelighed til Skimmeldannelse paa Kartoflerne i Prøverne; det samme var ofte Tilfældet med Runkelroe- og Kaalroe-Prøverne og hidrører sandsynligvis fra, at der let dan-nes ret store Hulheder inden for Staaltraadssækkene. Af Be-tydning for Opbevaringen synes denne Skimmeldannelse dog ikke at være.
III. Samlet Oversigt over de indhøstede Erfaringer.
Skulde vi til Slutning give en kort Oversigt over de Hoved-resultater, der kan udledes af disse første Overvintringsforsøg med Kartofler, fortjener følgende særlig at fremhæves:
1) Naar Kulerne er dækkede saaledes, at Kartoflerne ikke
tager Skade af Frost eller Fugtighed i Løbet af Vinteren, og naar Kartoflerne er kulede i tør Tilstand, synes Tørstofsvindet under Overvintringen ikke at være væsentlig forskelligt fra Tørstofsvindet ved Overvintring af Roer. Da Tørstofsvindeti Foraarstiden er størst i Kaalroer og mindst i Kartofler, kan det tilraades at opfodre Kaalroerne først, derefter Runkelroerne, og at gemme Kartoflerne til sidst, saafremt der ikke er andre Hensyn at tage end Hensynet til Holdbarbeden.
2) Hvad Nytten af Ventilering af Kartoffelkulerne angaar, da giver Forsøget ikke endelige Resultater, men kun Antydnin-ger, og dette Spørgsmaal maa derfor tages op til nærmere Un-dersøgelse gennem kommende Forsøg. Ser man paa Tallene fra de to Forsøgssteder hver for sig (jvf. Tabel 13), vil man se, at Tylstrup har tilnærmelsesvis dobbelt saa stort Vægtsvind
Tabel 13. Svind i kg pr. hkg Kartofler.
Forsøgssted
Tylstrup ...
I
Samsø ... .
!
Vægtsvind Tørstofsvind
Ventileret I
Uventile~-;-
-;e:tileret U ventileret3.0. 1.08
2.88 2.78
0.60
1.58
0.80 1.88
i ventileret som i uventileret Kule, medens Vægtsvindet paa Samsø derimod er tilnærmelsesvis lige stort i ventileret og i uventileret Kule. Hvad der er sagt om Vægtsvindet, gælder ogsaa Tørstofsvindet. Er det Salgskartofler , man skal over-vintre, bliver det derfor en betænkelig Sag at ventih're sine Kuler, naar det som ved Tylstrup kan medføre'et Mersvind i Vægt af 1.34 kg pr. hkg Kartofler. Er det derimod Foder-kartofler, godtgør Tallene, at Mersvindet i ventileret Kule ved Tylstrup kun er 0.80 kg, paa Samsø kun 0.20 kg pr. hkg Kar-tofler. Det er derfor indlysende, at naar det er Foderkartofler, og Efteraaret er saa regnfuldt, at Kartoflerne ikke kan kules i tør Tilstand, staar man sig ved at se bort fra den lille For-øgelse i Tørstofsvind, som Ventileringen foraarsager, og sikre sig mod det store Raaddenskabssvind, som Kuling af Kartofler i vaad Tilstand medfører. Som Eksempel herpaa skal henvises til, hvad ovenfor er oplyst angaaende Forsøget ved Tylstrup i
1916-17, hvor Raaddenskabssvindet i Vintertiden var gaaet op til 12 kg pr. hkg Kartofler, fordi. Kartoflerne blev kulede i Regnvejr, og Kulen ikke var ventileret. Et Vægtsvind af 12 pCt.
raadne Kartofler svarer til et Tørstofsvind paa Grund af Raad-den skab paa 2.91 kg pr. bkg Kartofler, og sammenlignet hermed er det ovenfor omtaUe normale Mertørstofsvind i ventileret end i uventileret Kule af 0.05-0.11 kg pr. hkg Kartofler (jvf. Tabel 4) forsvindende. Med Hensyn til Ventilering synes det som Resul-tat af Forsøgene at kunne anbefales altid at ventilere Kulerne, hvis Kartoflerne er vaade ved Nedkulingen. Er Kartoflerne der-imod ikke vaade, kommer det an paa, om det er Foderkartofler eller Salgskartofler, der skal overvintres. Kuler med Foder-kartofler maa rimeligvis helst altid ventileres, men om Kuler med Salgskartofler bør ventileres eller ikke, maa indtil videre staa hen som et aabent Spørgsmaal.
3) Naar Forsøgene er udførte baade med uharpede og med harpede Kartofler, var Meningen hermed den at undersøge, om Harpning af Kartoflerne inden Kulingen giver Foderkarlofler et mindre Tørstofsvind og Salgskartofler et mindre Vægtsvind efter Overvintring i tagformet Kule. Som det af Tabel 14 frem-gaar, udviser de om Efteraaret harpede Kartofler ikke mindre,
Tabel 14. Svind i kg pr. hkg Kartofler.
_.,
-I
Vægtsvind Tørstofsvind
Forsøgssted
I I
I
Uharpede Harpede Uharpede Harpede Tylstrup ... 2.0. I 2.65 0.8B
I 0.5.
Sam3ø ... 2.~t
I
2.73 1. .. 1.50men snarere lidt større Svind baade i Vægt og i Tørstof, end de uharpede Kartofler. Da hertil kommer, at hvis man harper Kartoflerne om Efteraaret, vil man næsten altid blive nødsaget til at gøre Arbejdet om igen 6m Foraaret, fordi det ikke kan undgaas, at noget Jord fra Dækmaterialet ved Afdækningen blandes i Kulekartoflerne: Harpning af Kartoflerne inden Ku-lingen er altsaa spildt Arbejde. Dog skal Opmærksomheden henledes paa, at det, set fra et Forsøgsstandpunkt, har været et Gode, at Forsøget blev udført baade med harpede og
uhar-. pede Kartofler, idet den Overensstemmelse, der er mellem Re-sultaterne fra disse to Forsøgsobjekter, er en værdifuld Støtte for det indsamlede Materiales Paalidelighed i det hele taget.
4) Af Redegørelsen for Raaddenskabssvindet i Tabel 11 fremgik, at Raaddenskabssvindet i Forsøgskulerne, foranlediget af Frost og Fugtighed, har været forholdsvis dominerende, medens Raaddenskabssvind, hidrørende fra Sygdomsangreb, kun har været af ringe Betydning. At dette ikke er uden Forbindelse med de særlige Forhold, som Forsøgsplanen betingede, maa der dog udtrykkelig gøres opmærksom paa.
Bestemmelsen om Bekæmpelse af Sygdomme paa Kartoffel-planterne i Løbet af Sommeren har haft til Følge, at Sygdoms-angrebene har været saa tilbagetrængte, at man maa ·gaa ud fra, at i almindelig Praksis vil Svampeangreb hos de kulede Kartofler ret ofte forvolde et større Tab end 0.20-0.40 kg pr. hkg, som Tilfældet var her.
Hvad dernæst Raaddenskabssvindet paa Grund af Frost og Fugtighed angaar, da kan d€r ikke være nogen Tvivl om, at her har Arbejdsplanens Bestemmelser haft til Følge, at dette Svind er blevet betydelig større, end det behøver at være i . almindelig Praksis. Zinkpladerne paa Bunden af Kulerne har holdt Vandet tilbage, medens det ellers vilde være trængt ned i Jorden, Jærnrørene til Termometrene har ledet Frosten ind i Kulerne, og endelig har Ventileringen langs Rygningen været udført paa en Maade, som under visse Forhold ikke kunde forhindre, at Frosten trængte ind i Kulen. Ved de fremtidige Overvintringsforsøg med Kartofler bør der derfor i Arbejds-planen paa Forsøgsteknikkens Omraade indføres forskellige Forbedringer for paa den Maade at bringe Raaddenskabs-svindet, foraarsaget ved Frost og Fugtighed, nærmere til de i Praksis forekommende Forhold.
Vi haaber, at Indførelsen af en forbedret Forsøgsteknik ad Aare maa bidrage til, at Forsøgsresultaterne i Henseende til Raaddenskabssvind kan komme til at antage mere faste Former, end det Materiale, nærværende Forsøg har givet.