Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Molbech, C.; af C. Molbech.

Titel | Title: Nogle Ord om det, man kalder "Retskrivning", (Orthographie) og om de for samme opstillede Grundregler : med et Tillæg, vedkommende Hr. Etatsraad, Prof. Madvigs "Bemærkninger om Behandlingen af den danske Retskrivning i de lærde Skoler"

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1855 Fysiske størrelse | Physical extent: 55 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

^ / /

I

- ' ' « /

. > s ' ^ V'

.> I'

KIKI.iO'I'ttLL^

W kk.LI?t

, . . V'

/

> > > .

> . ^{-' ^}

V - -

^ -

'

I

.-s

. s

>

</

W X ' -.:>

^ !A M '

- »>

. ? .

- ' ^ /

Nogle O rd

om

det, m an kalder /R e ts k riv n in g " ,

(Orthographie)

og om de for samme opstillede Grundregler.

M ed et T illc e g , vedkommende H r. E ta ts ra a d , P ro f.

Madvigs

„B e m æ rkn in g e r om B e handlingen af den danske R etskrivning i de lcerde S k o le r" .

A f

C. M o l b e c h ,

Professor i Literairhistorien, ni. in.

'X'ou nuist in svins korin 6.0 ^ou ttrink 1t ri§d.t slrould bs d o n e .

R.

Kiobenhavn.

P a a den G y l d e n d a l ske Boghandlings F orlag.

Thieles Bogtrykkeri.

1 8 5 5 .

.L

!

-

' r

Z

^ ^{^ s}

» ', ^ ZKZ4 .r - ^ P > '.

-

' -

> - . . 7 ^

^7^ ^ » -' ^ F ' D

i !

>

" , ^ ,j »Mh? ^{»< ' . .}

V V

- < -> - r j

^ -. cL >» L ^^{k ^ .} N

N

s:

' >

- F. ^ ^S L'

' - t . « . ' ' , n > L ^

.- ^ , - -> ,

^ r -: > .! t . o ! ^ ^ '

l

!LsM ^{x »}

^ z n

U ' . ' » /

^ t ^ '

< <

-' / ^

- 1 ^ '

- >

^ ^ - . . '^ .i / ^-NZ-

! ' ^

-»H ' . -

;!

» t

1

> 5 ^ /

» >»,» »

n

. » . , . § ' » 5 k .'.^

. ' ' 1 l kr

v iv l- io it t e ^

<W»

tt^ktt!LN5L5

i ,

^ z

° / i . r .

r .

,H

^ L .

/ ^NI

L! 1

^NO

H r . E t a t S r a a d , P r o f e s s o r , v r . p llilo s .

Bloch,

Ridder og Danebrogsmand.

s m e d e n s jeg var i Foerd med at nedskrive de B lade, jeg herved giver mig den LEre at overlevere D em , fa ld t der mig et lille , i sin Gienstand beslcegtet S k rift i Hcenderne, hvilket h id til — jeg t il- staaer min Forssmmelse — har vceret ulcest af mig. Ikke uden

nogen F orundring fandt jeg, at allerede fo r omtrent 30 A a r siden have mine egne O verbevisninger og M eninger, Skrivebrug ved­

kommende, fundet et Forsvar med Fynd og K r a ft, fra en M ands Haand, der forstod at fore baade Fornuftens, Sprogkyndighedens og Critikens Vaaben med W re . Jeg v il ikke soette i S porgsm aal, hvad V irkning dette S k rift har havt; th i det er ved Aarhundreders E rfa rin g bekiendt nok, at hos de saakaldte orthographiske Reforma­

to re r, hvor fornuftige, eller hvor loerde de i o v rig t kunne vcrre, gielder hverken F o rn u ft eller E rfa rin g i d e t t e Stykke. F ra Ciceros og O u in tilia n s T id , in d til vore Dage, har man loert og erfaret, at S k r i v e b r u g er en M a g t hos Folket og i S p ro g e t, ikke hos den enkelte M a n d , der vel kan skrive saa uforstaaeligt og ulccseligt, som han lyster; men ikke k a n foreskrive nogen Anden at giore det — og som vel heller ikke, om det er hans Kald at undervise i M oders- maalet, b o r ville det. Im id le rtid er der ikke noget Land, som

har manglet F olk,

,, 8om kor et Bogstav kom med k ild re tid t i H a a r;

0 § som OrtkoAraxliie to§ lid i ^.§t 8a,a, iio ie ,

^ t de N a te rie ii kun agtede iie e l io ie ."

Allermindst er en saadan M angel sporet i vort Fcedreland, som ogsaa i Forhold t i l sin S tsrrelse er det rigeste paa Grammatik- skrivere og Retskrivningsloerere i hele Europa. H vor snskeligt.

° ^

i Fald man tillig e kunde sige: „ D e r findes intet Land, hvor man flriv e r Modersmaalet bedre, renere, med mere n a tu rlig Frihed og Lethed, end i D a n m a rk !" — A t vore orthographiste Neologer og Reform atorer skulde sigte eller bidrage t i l et saadant M a a l: ligger udenfor min Synsvidde. N a tu rlig v iis ville den ncervoerende Slcegts ordforende gamle og unge „ D a n s k e r e " kalde mig k o r t s y n e t . M en jeg har heller a ld rig bragt det videre, end t i l at vcrre

„ D a n s k " ; og holder mig derfor t i l den danske S krivebrug, saa- ledes som jeg i en yngre Alder, for 42 A a r siden, sogte at fremstille og oplyse den efter Folkets Vedtcegt og dets agtede Forfatteres M onster.

D et er med meer end personlig E rkendtlighed, at jeg tillad er mig at tilstille den cervoerdige F o rfa tte r af h iin t S k r if t : ( „ G r u n d ­ s æ t n i n g e r f o r den d a n s k e R e t s k r i v n i n g , o p l y s t e og u d ­ v i k l e d e af O r .

S . N . I . Bloch".

Kbh. 1 8 2 6 ) de efterfolgende M trin g e r i Sagen om det danste S p ro g s S kriveb rug : og beder D e m heri at see et Vidnesbyrd om gammel Hoiagtelse og Hen­

givenhed.

K i v ben h a v n , den 16de September 1855.

C. Molbech.

^ ) e r er en Gienstand i vo rt Fcedrelands Sprogvoesen, i den offentlige og private U n d e rviisn in g i M odersm aalet, i vor Litera- tu r og Skriftverden, som senest i henved 30 A a r har sat M anges S in d og Eftertanke, og ikke foerre Bogstriveres Penne i en u ro lig , ofte overflodig og orkeslos Bevcegelse. D e t synes at vcere et S p o rg s m a a l af ftor V igtighed og Betydenhed — intet mindre end dette: hvorledes stal det S p r o g , som alle Danske t a l e , ret og rig tig t s k r i v e s ? — D e r kan i dette Udtryk lceg- ges en dobbelt M e n in g , enten sigtende t il de rette O rdform er selv, eller deres S k riv n in g , som man undertiden forblander, eller ikke nok adstiller i Tanken. Ved at holde sig t il Ordene S k r i v e r i g t i g h e d og R e t s k r i v n i n g ( a f hvilke det sidste lettest kan blive tvetydigt og u kla rt), kunde man maastee bidrage t i l at oplyse og adstille hun Dobbelthed i M eningen, i det man sagde: „ A l skrive r i g t i g t " , er at folge den sprogrigtige T a le , eller skrive saaledes, som den af Folket vedtagne S p ro g b ru g fordrer. „ A t skrive r e t " , er i Anvendelsen af Skrifttegnene - at folge den alm indeligt vedtagne S ta v e b ru g ; ford i denne noer­

mest forer t il S k rifte n s forste O iem ed: at lceses og forstaaes.

D e t R e t t e ligger her netop i at anvende Lydtegnene eller Bogstaverne paa den vedtagne M aade. Retskrivning har ingen

anden R e t , end Vedtcegtens.

Vedtcrgt er F o l k e t s L o v g i v n i n g eller A utonom ie; den allene gielder i S tavebrugen; dens O p fa tn in g ved Ovelse og giennem almindelige G rundregler udgior Retskrivningen i P r a r is og Theorie. E n paabuden Lovcoder fo r denne B ru g kan ikke

i

g ives; th i en L o v forudsætter en Lovgiver, og en saadan maa have lovgivende M a g t og M yndighed. M e n hvor ffulde denne komme fr a , udenfor T a le b ru g eller S ta ve b ru g ? Begge giver et Folk sig selv efterhaanden, og saa at sige umcrrkeligt. Lige­

som Retsvedtcegter opstaae T id efter anden, og kunne vcere t il og gielde i en Rcrkke af Aarhundreder,' inden de optegnes, eller blive t il skreven L o v : aldeles saaledes gaaer det med S p r o g - v e d t c e g t og S t a v e b r u g . Grammatiske F o rm e r, syntaktiske F o rh o ld , den hele S p ro g -O rg a n is m e og Sprogskikkelse, ud­

vikler sig, hos de civiliserede N ationer baade i Talesprog og S k rifts p ro g , lcenge inden Sprogvidenskab og Sproglcere samler dem og gior Rede fo r dem i G ram m atiker; og hvad er selv

disses Lcere Andet, end Folkets opskrevne Sprogvedtcegter?

Ikke anderledes gaaer det t il med S t a v e b r u g e n . D en opkommer, danner og fcester sig efterhaanden som et Folk faaer S k r ift, Forfattere, Boger, Literatur, i sit eget Tungem aal. Lad en M a n d vcere nok saa erkiendt, agtet, ja beundret fo r sin ud­

strakte S progforskning og dybe Sproglcerdom — dersom han v il foretage sig, egeumcegtig at give Love og Regler fo r S ta v e - brugen imod Folkets almindelige Vedtcegt, da naae hans F o r­

skrifter ikke la n g t uden fo r hans Lovbog — eller med et besked­

nere U d try k : hans L o v f o r s l a g . A lle europceiske S p ro g s H istorie lcrgger dette fo r D agen paa E rfa rin g e n s V e i. Endskiondt jeg ikke fragaaer at hore t il dem, der ansee dette B e v iis fo r til- strcekkeligt, og betragte enbver radical Opstand imod S p ro g e ts og S k rifte n s giennem B ru g . opkomne Vedtcegter som et fru g t- lost og forgieves foretaget Arbeide: saa v il jeg dog her forsoge paa, i en kort B e tra g tn in g at fremstille Aarsagerne — eller snarere N a t u r g r u n d e n e t i l den saa at sige almindelige M o d ­ stand, som enhver neologisk R e v o lu tio n , enhver tiltagen eller usurperet M y n d i g h e d over S p ro g b ru g og S tavebrug moder, og maa vente sig at mode, hos den allerstorste Mcengde af en­

hver N a tio n , h vis S p ro g og L itera tu r har opuaaet eu om ikke classisk fuldendt, i det mindste f u l d s t c e n d i g U dvikling og Dannelse.

2 .

D e t er egentlig forst med en saadan U dvikling i Litera- turen, at S p r o g l c er en, eller B ru g e n s grammatikalsk ordnede System, bygget paa T a l e s p r o g og S k r i f t s p r o g i Forening, kan faae en fast G ru n d at bygge paa; endfkiondt det ikke maa oversees eller lades ubemcerket, at der gives en T a le b ru g , der danner sig hos og ved Mcengden af F o l k e t , og hvis alm indelig herskende G rundlove og G rundregler, i de fleste vces e n t l i g e Dele af S p ro g -O rg a n ism e n , ikke giennem S k r ift- og Bogsproget vilkaar- lig t kunne omstodes. M e n tillig e maa erindres, at ethvert B o g ­ sprog grunder sig paa en tidligere, ved historiske V ilk a a r betinget,

ordnet og forcedlet T alebrug hos en v is Deel af Folket, I n d ­ byggere i et vist Landflab, Udviklingen af en v is S p to g a rt eller D ia le ct hos det samme Folkesamfund. M a n kan derfor ikke sige: at v i flulle i D anm ark i dette eller h iin t T ilfcrld e rette os i dannet T a le eller i Bogsproget efter den j y d s k e eller s v ens k e A lm ues T alebrug ; v i kunne derimod vel sige: at der gives T ilfc rld e , hvori en s i c r l l a n d s k Bonde taler mere sprog­

rig tig t eller grammatikalsk correct, end Hovedstadens In d b y g ­ gere, ja undertiden rig tige re, end en lcerd P rofessor skriver.

Dette berores her kun i Forbigaaende; th i S p r o g b r u g i egentlig B e ty d n in g , eller betragtet som T a l e b r u g , lade vi ligge t il S id e , da det umiddelbare F orm aal fo r denne B e tra g t­

n ing indskrænker sig t il S t a v eb r u g en.

M e n det er t il dette O rd og til dets Begreb v i ville og maae holde o s , hellere end t il det saa ofte usikkre, vildledende, misforstaaede og m isbrugte U d tryk: „ R e t s k r i v n i n g " . H vad Begreb stal M e n ig m a n d , Mcengden af Folket, der b r u g e r S p ro g e t som n a tu rlig t M id d e l for T a le n s Meddelelser, giore sig om dette O rd ? — M a n siger denne Mcengde, at dets B e ­ tydning er det samme som ethvert O rd s r i g t i g e Skrivcm aade; men nu sporger Almuesmanden med sund F o rn u ft: „h v o r studer jeg da, eller hvorledes lcrrer jeg denne Skrivem aade?" — D e r mode ham ti eller tyve forflie llig e Sproglcerere i ligesaa mange

lcerde S koler og Realstoler — eller hundrede i ligesaa mange Folkeskoler; E nhver af disse ncevner og v il lcere R e t s k r i v ­ n i n g , og det kunde maaskee komme derhen, at Enhver af dem v il skrive og lcere at skrive Dansk paa en meer eller mindre for- skiellig M aade. Almnesmanden siger da, i Folge den sunde F o rn u ft: „ E n Lov, der stal gielde, kan kun vcere een, eller den maa vcere s ig s e l v l u g i den hele Kreds, hvor den stal gielde.

3.

S p o rg sm a a le t bliver altsaa: gives der hos enhver N a tio n en saadan alm indelig og stadig Lov fo r Bogstavernes A n ve n ­ delse i S k rift, og hvor er den at sinde? — A llerforst maa her siges:

der kan i dette T ilfcrld e ikke gives nogen egentlig L o v ; men der gives en V e d t c e g t . Denne har en v is A nalogie med S p r o g ­ b r u g e n s V edtcrgt; men er, som E nhver let seer, ingenlunde ganske af samme N a ru r. S p ro g e t er afhcengigt af T a n k e n , som det v il bringe t il den G rad af Bevidsthed og K larhed, at den kan meddeles ( i n d v o r t e s , i Sicelen selv; eller u d v o r t e s i T a le n ;) S k rifte n (h e r tales n a tu rlig v iis om B o g s ta v s trift) staaer ikke i u m i d d e l b a r t Forhold t il Tanken, men kun igien- nem O rdet, som er et l e v e n d e T e g n ; hvorimod S krifte n , som saadan, er liv lo s og uden B e tyd n ing , og faaer forst sit Liv ved Forbindelsen imellem Tanketegnet, eller O rdet og dettes skriftlige B e te g n in g ; — det er, ved den Beskaffenhed, at kunne l cr ses og f o r ­ st aae s. — S p rog bru ge n gaaer altsaa vist nok, ligesom S k rifte n s S ta ve b ru g , ud fra en vedtagen Tegngyldighed; og begges L ovs­

kraft ligger i F ornuftens Erkiendelse af T a le n s og S k rifte n s hoieste M a a l, som fo r begge er F o r s t a a e l i g h e d , eller en Beqvemhed t il at meddele T a n k e n s , det udtrykte Begrebs In d h o ld giennem O r d e t — den letteste og hurtigste O p fa tn in g af det, der tales eller skrives, ved den Horende og Lcrsende.

M e n de forstiellige Sandseredstaber, ved hvis H ie lp denne O p ­ fa tn in g skeer, frem bringe en Forstiel i Vedtcrgtens Lovskraft og Anvendelse.

S p r o g b r u g e n s Gyldighed strcekker sig baade t il T a le og S k r if t ; dens Virkekreds bliver saaledes en dobbelt og mere sammensat; men V irkningen paa en dannet Sprogsands og paa det sprogdannede O re er tillig e mere umiddelbar, derfor vel og- saa i sig selv stcerkere, end S t a v e b r u g e n s V irk n in g paa Lcese- ren af det Skrevne. D en sidstnævnte V irk n in g vilde derimod vcere

i S ta n d til at opnaae en la n g t storre Ndstrcekning. E n hoved­

kulds eller revo lu tio na ir og alm indelig F o rva n d lin g af S t a v e - brugen (noget i S progbrugen U m u e lig t) vilde giore B ru d paa S krifte n s absolute og nodvendige Egenstab, F o r s t a a e l i g h e d , eller giore S kriftsproget ukiendeligt i alle dets Elementer fo r den hele N a tio n , i h vis S k riftrig e en saadan B ru g v a r, og i lang T id havde vceret gieldende. — F o r Enhver, som har nogen In d s ig t i de virkelige S p ro g fo rh o ld , bliver det saaledes af sig selv klart, h v o r f o r en saadan R evolutio n , der p a a een g a n g , i et vist T id s p u n k t, fkulde kunne ivcerkscettes, er en ved sin practiske U m u e l i g h e d meer end u fo rn u ftig Tanke — eller In d b ild n in g .

H vad S p r o g b r u g e n angaaer, da ere dens scerlige O v e r­

trædelser, eller det, man forstaaer ved „ S p r o g f e i l " , (h v is egentlige Vcesen og Beskaffenhed jeg her maa forbigaae) grund- forsiiellige fra de Afvigelser fra den vedtagne S ta v e b ru g , der forvirre Lcesning og Forstaaelighed af et Folks S kriftsprog.

H in e Afvigelser yttre sig gierne, i et dannet S p ro g og en ud­

viklet L ite ra tu r, kun paa enkelte P u n k te r; deres Tilværelse og Anvendelse bemcrrkes ikke altid lige let eller h urtig t. M e n skiondt de kunne have en stadelig, ligesom smittende K ra ft, og forplante sig videre i S kriftsprogets K reds, end t il enkelte S k rifte r eller Skriftsteder: saa naae de dog i et allerede dannet og forcedlet S p ro g sielden til Literaturens egentlige G rundstof og Kioerne:

de bedre eller udmcerkede Forfatteres S k rifte r. Afvigelser fra Stavebrugens Vedtcrgt ere i Alm indelighed heller ikke saa mange og saa vig tige , at deres B ru d paa denne ere af stor Betyden- hed. Forholdet bliver derimod et ganske andet, naar Nyheds- svcermere, eller Neologer i S krivn in ge n , ville o m s k a b e d e n hel e

S t a v e b r u g , eller omstode dens G rundregler og give hele S k r ift­

sproget et forvandlet Udseende. Ved det forste Oiekast ville vi blive vaer, at det her ikke blot gielder om enkelte Afvigelser eller Uoverensstemmelser, men om en gennemgribende Soerhed, som g io r Lydbetegning og S ta v n in g ukendelig, eller utydelig og usikker, og derved faaer den revolutionaire, sprogfordcervende Eharakteer, hvorved S k rifte n s Forstaaelighed ophoeves eller fo r ­ styrres, og en egentlig V r a n g s k r i v n i n g indtrceder.

4.

N a a r v i ncermere betragte den omhandlede F orstiel, da finde v i

Sprogbrugens

Vedtcegt, som er af indvortes, o r­

ganist N a tu r, saaledes beskaffen, at den lader sig fremstille, deels g r a m m a t i k a l s k , med Hensyn t il Ordenes sprogriglige B o i- ninger og Forbindelse t il S c rtn in g e r, i S p r o g t oer en; deels l e r i c a l s k , eller med Hensyn til Ordenes Bemoerkelser og s tili­

stiske Anvendelse, i O r d b o g e n .

Stavebrugen

— hvis Ved- tcrgt ene og voesentlig bestaaer i og udgaaer fra en alm indelig Overensstemmelse i Bogstavernes Anvendelse t il at betegne baade O r d e n e selv, og fo r en Deel deres S p r o g l y d , fo r O ie t — v il man derimod forgieves bestrcebe fig for, paa samme M aade som ved S progbrugens grammatiske og syntaktiske Frem ­ stilling i Sprogloeren, at bringe i et saadant videnstabeligt og fast begrundet System , der med en'overalt fuldstomdig og seirende Consequents kunde fremstille og motivere O rthographiens Regler og Forskrifter. E n saadan, substantiel og giennemtrcengende Forstiel imellem S p ro g b ru g og S ta v e b ru g , som Lovgivere i T a le n s og S k rifte n s R egioner, kan, i sin absolute Nødvendig­

hed og reelle Tilvæ relse, ikke oversees eller med F lid omgaaes;

den benegtes derfor heller ikke, selv af S kriftsprogets radikale Omvceltningsmcend. M e n om disse endog selv indsee og ved- gaae Uliigheden, saa vige de som oftest snart fra den V e i, som paa den ene eller anden S id e skulde fore dem t il det rette M a a l.

D e sammenblande jcevnligen Forhold og G ru n d -P rin c ip e r, som

ere hinanden fremmede, eller hvoraf een horer t il rig tig T a le og S k r ift, en anden t il en rig tig Benyttelse af Bogstav- eller S k riftte g n , som T e g n ' b e t r a g t e d e . SaaledeS endog R a s k , hvis Fremgangsmaade v i ville holde os t i l , fordi han va r den forste i D a n m a rk, der, efter egne U d tryk, vilde „overlevere A l- meenheden en v i d e n s k a b e l i g dansk R etstrivningslcrre" — og det en saadan, „h v o ri det ikke var hans egne In d fa ld og M e ­ n in g e r, han vilde paatrcenge A n d re ". D e t skulde tvcertimod vcere: „de b e r o m t e s t e og s k a r p s i n d i g s t e d a n s k e S p r o g - l c er des R e g l e r , som han paa ny vilde fremdrage, ordne, ud­

fore og grundfæste".

M e n uagtet en saadan Bebudelse af en v i d e n s k a b e l i g b e g r u n d e t Lcere, opstiller Rast allerede i de forste Linier af sin Fortale et vildfarende, vildledende og ulovhiem let P rin c ip , n e m lig : at det er de S p r o g l c er de, som kunde og maatte fore­

skrive R e g l e r eller Lovbud fo r Skrivebrugen. Saaledes be- nvtter han sig, efter Logikernes gamle T a le b ru g , af en p e titio p rin e ip ii, der ikke allene gior mange af hans efterfolgende S a ft­

ninger vrange; men som han selv ikke kan folge. H a n anforer umiddelbart derefter, som et P a r E rem pler paa stige beromte sproglcerde Lovgivere, hvis Regler for den danste Retskrivning han har fremdraget og ordnet, H o i s g a a r d , som O p f i n d e r s ? ) af Bogstavtegnet » , og af det dobbelte « , og P . S y v , hvis

„vigtigste F o rb e d rin g " (som Rast kalder det) af den danste S k r ift stal vcere Lceren om J o d og v ; man finder dog ikke, at P . S y v , som R ast, skrev m s s s k - j e , og jeg t a v (ta n g .) N a a r i ovrigt vor gamle Sprogelster og G ram m atiker, efter henimod et P a r hundrede A a r , skulde saa at sige gipres t il et Orakel i danst O rth o g ra p h ie : da vcekkes der snart T v iv l og M istanke om den egentlige G rund og Adkomst til den ham ti!- lagte A uctoritet. M a n v il erfare, ved at gaae t il K ilden selv, at Rast kun benytter sin Forgcengers „R e g le r", hvor de stemme overeens med hans egne M eninger. P . S y v holder f. E r . paa V ocalfordoblingen, som Betegning af en lang Stavelse. H a n lcerer: „ I Eenstavelses-Ord kan man doble alle Selvlydende,

hvor der sial holdes noget paa S ta v e ls e n ."*) H a n skriver der­

fo r: d y y b , g o o d , f u u l , O o r d , o. s. v. H a n v il beholde det

unyttige h

j O rd som a ld ( a l, ) d e n d (dend,) e l d e r , h e l d e r ; o. s. v.

M e n hvad Rask desuden har glemt eller u d e la d t, er netop det, der omstoder den G run dvo ld fo r hans N e tsirivn in gs- lcere, som han v il bygge paa denne eller hun Enkeltes fan- egne M e n in g . , Lad den Sproglcerde vcere nok saa „b e ro m t", eller nok saa „s k a rp s in d ig ": hvad han v il fremscette som

„Regler"

^eller

Forskrifter

fo r Folkets S krivebrug, bliver uden Indflydelse paa denne, fordi det ikke har nogen a l­

m indelig Lovgyldighed; og det saa meget m indre, jo videre den Sproglcerde gaaer i selvtagen M yn d ig h e d , jo mere egenraadig han v il vcere i sine N egler, jo mere fremmed han derved bliver fo r N a tion e ns Vedtcegter i S k r ift og Stavemaade. A t saaledes H o is g a a rd fo r over 100 A a r siden ikke „ o p f a n d t " , men vilde have

et n y t S k riftte g n in d fo rt, (det svenske » ) blev i 70 A a r uden al Folge. F o r 30 A a r siden fornyede Rask den i o vrigt fo r- tiente og i det danske S p ro g vel bevandrede H o isg a a rd s F o r­

siag ; men uagtet en saa mcegtig Understottelse, uagtet et betydeligt Vcerk, der horer t il den beromte S p ro g fo rsie rs storste og moisommeligste A rbeider, (hans „danske R etsirivningslcere") er henved en Menneskealder henrundet, siden denne B o g blev til, og et Aarhundrede, siden H o isg a a rd sirev, uden at det svenske » har kunnet fortrcenge det danske Folks S krivebrug i dette ene Tilfcelde. A t det fremmede V ocaltegn (h v is Egenskab, Nytre, B rugbarhed o. s. v. v i her hverken behove at undersoge, tilstaae, eller frakiende det) har fundet og finder Anvendelse hos E n ­ kelte, der scrtte Rasis i n d i v i d u e l l e S krivebrug hoiere end den gieldende, eller h id til af N ationen vedtagne: dette har intet med

* ) Den danske Sprogkonst, eller Grammatica. 1685. S . 5. D et er ufor- nodent, her ar opholde Lceseren med videre Udvikling af P . S p vs R et- strivningslcere. Den er kort nok; men desuagret i filere Punkter af­

vigende fra de Grundsætninger, som Rask og andre Neologer opstille.

T ingens virkelige F o rh o ld , intet med den saakaldte „O rth o g ra - phie" eller „R e tskrivn in g " at giore. D e t er M trin g e r af d e n E n k e l t e s f r i e V i l k a a r l i g h e d i Skrifttegnenes B ru g , der fo r­

holder sig til Folkets alm indelig vedtagne B ru g paa lignende M aade, som den Enkeltes Skrivemaade eller S t i l l forholder sig baade t il S p ro g b ru g , og t il S tile n s eller Rhetorikens almindelige Grundsætninger. Enhver har og maa have baade Frihed og R et t il at sirive ucorrect og usiiont, t il at bruge indviklede, sicebende, uendelige og fo r Lceseren moisommelige Perioder, eller t il at bebyrde sin S t i i l med en ercentrisi U orden, en barok og fordcervet M a n e e r, eller andre U noder: men han maa beholde saadanne Egenskaber og Ejendommeligheder fo r sig selv; at

giore dem t il M onstre eller „R e g le r", v il aldrig lykkes ham.

I o vrig t seer det noget besynderligt ud, naar en saa formlcerd G ram m atiker og europcrisi navnkundig Sprogkiender som Rask, v il skotte sin R e t s k r i v n i n g paa „berom te og skarpsindige"

danske S p ro g ly e d e , og blandt dem scetler P e d e r S y v i Spidsen, der levede fo r henved 200 A a r siden, lcenge inden egentlig Sprogdannelse og Sprogdyrkelse var begyndt i D a n ­ m ark; og der selv manglede, baade S m a g og critisi S p ro g p h ilo -

fophie. M a n betager derved den hcederlige, fcedrelandsisindede S a m le r af danske O rdsprog og Viser ikke det ringeste af hans sande Fortjeneste, fo rd i man ikke, med Rask, v il giore ham ubode­

lig som Retsirivningslcerer — eftersom han egentlig ikke har ud- ovet nogen V irk n in g , enten paa den danske Sprogdannelse eller S tavebrug.

5. '

Uagtet det n u , som v i have sagt, ikke staaer i nogen en­

kelt M a n d s M a g t , at p a a b y d e S k r i v e b r u g og S t a v e - b r u g , eller ved nogensomhelst A uctoritet heri at give sin egen M e n in g Lovskraft: saa er det dog netop Vilkaarligheden og Egenmyndigheden, som v il prove paa at giore den ubundne, individuelle Frihed i Stavemaade og S k r ift lit a l m i n d e l i g R e g e l — eller endog paabuden Lov. M a n finder derfor som

oftest, at Forfattere af de saakaldte R e t s k r i v n i n g s - T h e o r i e r i Spidsen af disse opstille een eller flere G ru n d lo v e , eller u n i­

verselle og ledende P rin c ip e r, som herskende og anvendelige i alle de T ilfcelde, hvilke en saadan theoretist Lovgiver i O rth o - graphien v il afgiore. Endskiondt uden T v iv l saadanne erperi- menterende Lovgivere ere at finde i ethvert levende S p ro g s Li- te ra tu r: v il man dog overhovedet kunne reducere den „R e tstriv- ningens hoieste G r u n d lo v " , som de ville tilkiende en absolut G yldighed, vcesentlig t il een og den samme. V i kunne in d ­ skrænke os t il at betragte den i v o rt eget S p ro g , og hos R a s k , som den, der hos os med ftorst Udforlighed og med en saa v id tlo ftig Lcrrdom, at alle hans Efterfolgere ikke have kunnet giore Andet end udskrive ham, paa en saadan opstillet G run d vilde bygge sit System fo r en S ta ve b ru g i v o rt M odersm aal, der endnu ikke har vceret d a n s k , saa lcenge D anst har vceret skrevet, eller mindst i halv syvende hundrede A a r. D e t af Rast antagne fundamentale P rin c ip fo r Retskrivning stal vcere det bekiendte:

„ s k r i v s o m du t a l e r " ; e ller: „ l a d S k r i f t e n vcere U d ­ t a l e n s l i g n e n d e B i l l e d " . M e n Rast var dog fo r meget Sprogkiender t il at han ikke skulde have mcerket og indseet, at denne Forskrift — h vis man endog antog dens Gyldighed og Lovskraft — kun fremstillede et M a a l , men ikke M i d l e r n e t il at naae det. F o r ikke blot at angive et H v a d , men ogsaa et H v o r l e d e s , maatte alisaa Rast antage en anden G rundregel fo r sin Theorie om Retskrivning. Denne Regel, som vel ingen­

steds hos ham er udtrykkelig angivet, er im idlertid det vcrsentlkg giennemforte P rin c ip fo r den T h e o rie , som han i sin in d i­

viduelle Stavemaade practist folger — stioudt ikke uden U n d ­ tagelser fra P rin c ip e t, der selv ikke er andet end

Sparsom­

hed

i L y d t e g n e n e s B r u g . Rast vild e , og hans Disciple og Efterfolgere, der som oftest gaae endnu videre, end Mesteren­

v ille : a t v i s k u l l e s k r i v e v o r t M o d e r s m a a l me d f a a f a a B o g s t a v t e g n , s o m n o g e n l u n d e m n e l i g t er. E r dette at betragte som den historist eller practist hiemlede S ta v e ­ brug? — I n t e t m indre! M a n finder f. E r. V o ca lfo rd o b lin g

— ligesom man finder i , ikke j , foran andre V ocaler i samme Stavelse — i danske S k rifte r allerede fo r 500 A a r siden. Nask gaaer heller ikke ud paa at erkiende eller bestyrke den h i s t o r i s k e S ta v e b ru g , uagtet han gierne vilde benytte den, naar han a n ­ tog at den kunde slotte hans egne M e n in g e r.

Tiden h a r, som man veed, endog levnet os enkelte ud- mcrrkede H aandstrifter af 5 t il 6 0 0 A a rs A ld e r, (s. E r . H e n r.

Harpestrengs Lcegebog) h vori Stavemaaden i det Hele stemmer mere overeens med den ncervcerende, end med Rasts. H a n maatte dog i det mindste have anfort denne K ie n d s g ie rn in g ; han maatte i a lt Fald have ledsaget den med en Bemcerkning som denne: at den ikke beviser andet, end at man fo r 600 A a r siden ligesaa lid t skrev orthographist i D a n m a r k , som i vor Alder. M e n dette faldt ham noget vanskeligt, eller va r noget betænkeligt, siden han i visse T ilfcrld e beraaber sig paa et lig ­ nende danst H a a n d s trift, ja endog meddeler en S id e deraf i kobberstukken P ro ve — endstiondt selve den aftrykte S id e lige­

saa godt vidner i m o d , som f o r Rask netop i det P u nkt, h vo ri han v il giore dette e n k e l t e gamle H a a n d strift t il A uctoritet. *)

Jeg v il lid t ncermere betragte, hvorledes det forholder sig med h iin t i forstiellige, ikke altid overeensstcmmende orthographiste Systemer eller Vejledninger fremstillede P rin c ip fo r en saakaldet videnskabelig, ra tio n a l, eller med et simplere U dtryk: r i g t i g — hvilket her v il sige: en ud en f r a p a a b u d en eller i n d f o r t Stavemaade i et S kriftsprog. D e t sidste er af sig selv k la rt;

skulde den saakaldte „videnstabelige" O rthographie ikke i n d f o r e s , da maatte den allerede vcere til, eller i B r u g ; og da behovedes ingen ny Theorie fo r at kiende og lcere den. H v o rfo r v il man

*) J v f. S k rifte t: „ O m den nysvenste Skrivemaade i danst S k rift, og Urigtigheden af de for sammes Antagelse givne historiske G runde", af C. M o l b e c h . 18L5. S . 37. 38. I dette S k rift er beviist. t i l hvilken Grad Rast har drevet Fornegtelse af de virkelige F orhold, naar han vilde anvende Historien as vor Stavebrug. og beraabe sig paa Haand - skrifter og andre celdre Sprogkilder.

altsaa meddele os en saadan T he orie , og ved alle muelige M id le r faae den in d fo rt i P r a r is ? — F ord i, hedder det, Folket har en vrang S ta v e b ru g , og bor lcere at strive rig tig t. — S ig e r F olket: „ V i og vore Forfcedre have saa og saa lcenge fu lg t denne S ta ve b ru g ; vore D igtere, vore Historiestrivere, vore R eligionstalere tiende ingen anden i deres B o g e r; B ibelen,.

P salm ebogen, P ræ dikener, andre opbyggelige S k rifte r paa Dansk, loese v i fra B arnsbeen, trykte i saadan S k ik " : da har man ikke andet S v a r at give, end dette: „ I saa og saa mange Aarhundreder og G enerationer have I skrevet g a lt; derfor maae I nu lcere den videnstabelige R e tskrivn in g "! Folket tier — og folger sin vedtagne S krivebrug. — V i giore det samme, og sige med en lcrrd, a andfuld, v ittig , i sit M od e rsm a a ls gamle og nye Skikkelser dybt indviet fransk Literator, som dertil endnu er en god S t ilis t: „ K a n man i vore D age vise m ig et eneste

„F o lk , h vis S p ro g eller hvis O rthographie de Sproglcerde med

„eet have o m g io rt: da har jeg ikke et O rd at sige t il et saa-

„d a n t B e v iis ; og jeg indvender da intet im od, at man giver

„o s en ny S ta ve b ru g — i Fald man kunde d e t" .* )

M e n her giore v i snart den E rfa rin g , og finde den be- krceftet i ethvert S p r o g , at den Enkelte, med sin V illie allene, med sit M a g tsp ro g , eller sin indbildte M yndighed, intet udretter imod F o l k e b r u g i S k r ift og S ta v u in g . J o storre det B ru d er, som Nyhedselsteren v il prove paa at giore i den gieldende S k riv e b ru g , hvormed M crngden, i alle Stcender og Folkeklasser er fo r tr o lig : jo mindre Fremgang v il den indtrcengte Forvand­

lin g af S kriftsprogets Å dre finde blandt Almeenheden. — Enhver, som i M a n g e l af anden Udmcerkelse faaer Lyst t il at udmcerke sig i D a nm a rk ved at giore sin S k r ift ulceselig, v il gierne fore R a s k s beromte N a v n i M u n d e n — men Enhver, med mindste Kundskab i S a g e n , veed ogsaa, at havde denne Sprogforsker ikke havt andre lingvistiske Fortienester, end hans F orjog paa at

N o d i e r : N e la n ^ s liree8 cl'une pelile kibliollkeque. kar. 18L9.

(51. „keponse aux InvenLeur8 cl'une reforme ortkosrZpkique." p.387.)

omskabe vor danske S k rift- og S ta v e b ru g , og at indtvinge den latinske T ry k i danske B o g e r: da havde hans Navnknndighed neppe engang naaet Eitergrcrndsen. D e t er t il W r e for hans N a vn og fo r hans Fcedreland: at det ikke gielder om hans Sproglcerdom og S p rog ge n ie, hvad der kan siges om hans orthographiske N eologie: at omtrent ethvert Land, ethvert S p ro g i E u rop a har havt sin R a s k ; og at ethvert dog endnu har sin vedtagne S krivebrug uforandret i 100 — 2 0 0 A a r. „ U f o r ­ a n d r e t " siger jeg — thi de umærkelige S m a a tin g , hvori det bevægelige Elem ent i et levende S p ro g yttre r sig baade i T ale , S k r ift og S ta v e b ru g , forvandle ingen af disse; men det er en saadan og saa ftcrrk

F o rv an d l i n g ,

at den griber ind i S ta v n in g e n s G ru n d fo rm e r, og vcesentlig hindrer eller fo r­

styrrer den Lcesendes O p fa tn in g , som moder sin uovervindelige Modstand i Folkets sunde F o rn u ft; og som man derfor alle­

vegne feer at mislykkes. M a n kan sinde Beviser derpaa i Frankrige fra det f e r t e n de, i Tydskland fra det s v t t e n d e Aarhundrede lige ned t il vore Dage. D e t vilde vcere over- flodkgt, her noiere at paavise dem.

Ncermere vor egen S p ro g re g io n kunne saadanne Beviser sindes i S ve rrige . Ogsaa her have Sprogforskere, Sproglæ rere og G ram m atik-Forfattere i meer end et Aarhundrede ville t plukke orthographiske Laurbcer; men jo videre de vilde gribe om sig i at reformere Folkets S k riv e b ru g , jo ringere blev U d b y tte t.*) E n af de tidligere O rth o g ra p h e r, som i sine Undersogelfer og

Forstag blev paa F orn uften s B a n e , og overhovedet havde stor ) Agtelse fo r det G am le, den fortiente Bistop I . S w e d b e r g , stal ,

derimod ikke have vceret uden Indflydelse. „H a n agtede paa U dtalen; men respecterede tillig e B ru g e n " : siger en af hans lcrrde Landsmcend, som har enhver Egenskab t il at vcere compe-

* ) „ V a r t S kriftsvark wisar icke det ringaste S p a r af en T j a l l m a n n s , i B r o m a n n s , L a u r e l s , S i l v e r s t o l p e s orthographiffa Bemodanden. s A ll Framgang saknade deremot icke S w e d b e r g s." S tu d ie r, K ritike r ^

och Noticer. 1. dlrgangen. Lund 1841. S . 127. i

tent S progdom m er, uden den — at hylde revolutionaire S p r o g ­ reformer. T i l S w edbergs Grundsæ tninger horte: „ a t fra de

G a m le s og M y n d ig e s S krive bru g skulde man ikke vige, uden a fg io rt Nodvendighed". Netop den modsatte Lov opstiller den (saa vid t jeg veed) n y e s t e R eform ator af den svenske S k r ift:

H r . P astor H . K . T n l l b e r g . Denne lcerde Linguist har uheldigviis faaet i S in d e at trcede i Rasts Fodspor som B o g ­ s ta v -R e fo rm a to r i sit Fcedreland; eller som det der siges om ham : „ H a n har sluttet sig t il D anm arks nye orthographiste S k o le ; men er endnu radikalere,, end alle hans M e n in g sfæ lle r paa den anden S id e af S u n d e t."

I P rin c ip e ts Eenhed staaer T u llb e rg virkelig over Rast, da h a n , baade i Theorie og P r a r is , g io r U d t a l e n , ikke blot t il den hoieste, men t il den enes t e Lov fo r S ta vn in g e n . Dermed ere v i dog la n g t fra at ville sige,, at H r . T u llb e rg va r mere syndefri, ( d . v. s. f r i fo r Jnconsequentser) end andre Mennesker og O rth og rap h er. H a n skriver vist nok: msell (m ed,) av (a f,) tro k k a (trycka,) to st (tyst,) skro m ta (strym ta,) rom m a (ry m m a ) o. s. v . , ikke efter den svenske, men form odentlig efter sin egen Udtale. D erim od skriver han: ty s k , I^ymm, lykIiK , m. fl., endstiondt i disse O rd Udtalen af y hos de Svenske er den selvsamme som i t y s t , r y m m a , t r y e l c a , o .s.v. V i ville gierne kalde dette S m a a tin g ; v i v ille gierne indromme H r . T u llb e rg R et t i l at skrive Im s ), sM kalacl, 8 )a n e t, o. s . v . , om endog knap Nogen i S ve rrig e , end sige i D a n m a rk , kan see, at disse samlede B o g ­ staver skulle betyde en L o g e ( i T h e a tre t,) C h o c o l a d e og J e a n n e t t e . D e t v a r jo tcenkeligt, at han antog en saadan Skrivem aade, fo r at bidrage t il at giore fremmede O rd mod­

bydelige. Saam eget er vist: at efter I L eller 15 A a r er h a n s e l v endnu den Eneste i S v e rrig e , der folger den Tullbergste svenske Retskrivning — endstiondt den form odentlig er et af de mest consequente Forsog paa, at forqvakle et S kriftsprog efter U dtalens P rin c ip og den b o g s t a v s p a r e n d e Theorie.

M ed den sidste gaaer det ikke u liig t en ganske anden og fo rs tie llig , nem lig den b r c e n d e b e s p a r e n d e T heorie, hvorover

man, ligesom over Retskrivning, har en heel Literatur. Im edens den ene F o rfa tte r efter den anden v il lcere o s, hvorledes man stal og maa spare Brcendsel; har ingen h id til kunnet lcere den civiliserede Verden at undvcere I l d og V arm e i en v is G rad og O Uiantitet, eller at frem bringe dem efter et fra G runden for- stielligt System . Saaledes ville Neologerne i O rthographien lcere os at spare B o g s t a v e r ; men In g e n har kunnet bringe det t i l , at man i noget S kriftspro g kan undvcere det Skrevnes Forstaaelighed. J a , man seer, hvorledes Neologerne snart synes at sinde det besvcerligt fo r dem selv, at lcese hvad de have skrevet.

D e opgive den ene P a rtike l efter den anden af deres B ogstav­

besparelse og S k riftfo rv a n d lin g ; og skrive omsider (f. E r . hos os N . M . P e t e r s e n og C. R a f n — fo r at ncevne et P a r meget bekiendte N avne), omtrent som andre Folk.

D e r er en v ig tig og n a tu rlig G ru n d t il en saadan tilsyne­

ladende Apostasie. I Alm indelighed begynde Sprogforstere, der komme paa den uheldige V ei, at v ille omgiore et Folks S k riv e ­ b ru g , med de samme, fo r lcenge siden forstidte neologiste P r in ­ ciper, og disses U dvikling i smaa Theorier. Efterhaanden, naar

de gaae over t il at blive F orfattere, naar de selv skulle bruge S kriftsproget t il noget mere, end Projecter t il at forvandle det:

da komme de t il den E rfa rin g , at det ikke allene er langt be- qvemmere at folge den vedtagne S k riv e b ru g ; men at de U o ver­

ensstemmelser eller Jnconsequeutser, som findes i denne, naar de noie skulle fremdrages og uden partist Overdrivelse betragtes, i sig selv ere fa a , umcerkelige, og uden mindste Indflydelse paa S k rifte n s alm indelig herskende Forstaaelighed, som Neologerues Projecter derimod gaae ud paa at undergrave — eller i be­

tydelig G rad at svcrkke og fo rvirre .

M e n naar nu vore orthographiste R eform atorer (som v i endog see hos R a s k og T u l l b e r g ) ikke ere mere frie fo r Overtrædelser af deres egne Grundsæ tninger og R egler fo r Bogstavbesparelse, end en eller anden af vore classiste F o r­

fattere er f r i fo r enkelte Jnconsequentser i at folge den ved-

tagne S krivebrug *) — og naar derhos Neologerne ved deres forfte og overste P rin c ip , der ligefrem omftoder det andet, eller bog- stavbesparende — nem lig at det er Udtalens L y d , som S k rifte n sial giore s y n l i g , eller bringe fra D re t over t il D ie t — komme i en uoploselig F o rv irrin g og S tr id med sig selv: hvorfra skulde

* ) D et er saaledes n y lig , som B e viis paa det „Forviklede og Usikkre" i den vedtagne danste Skrivebrug, fremhcevet, at I . P . M y n s t e r , imod Brugens scedvanlige Form og R egel: at Vocalerne ikke fordobles foran de blode Consonanter, skriver T i i d , ikke T i d ; og at disse Blades F o r­

fatter skriver „et

Lit g",

men en V i g , en S v i g ; og Adj.

liig ;

^men

derimod r i g , „og

saaledes idelig".

(D e t havde voeret onsteligt, at see det anklagende „id e lig " troede frem tilligemed sit B e v iis .) Hvad de noevnte to O rd angaaer, hvis Skrivebrug langt fra ikke tilh o re r mig allene, og derfor er optaget i Ordbogen: da grunder den sig vist nok isoer paa de saa ilde udraabte, men mangengang ret fornuftige og gavn­

lige U n d t a g e l s e r a f H e n s y n t i l L y d - L i i g h e d . Disse e re io v rig t (som den Sprogkyndige veed) hos os saa faa i T a lle t, at der s. E r.

ikke kan virre mindste rimelige G rund t i l , fra hoiere S ted, for et P a r Undtagelsers S k y ld , at anbefale en saa slavist B o g s t a v e l i g h e d eller B o g s t a v l i i g h e d , som den, at man s. E r. bor firiv e : „jeg

ved,

at

ved

M a g t skeer (eller

„sker")

det ikke". (J v f. „N ogle Bemærkninger om Behandlingen af den danste Retskrivning, noermest i de lcerde S ko le r".

S . 1 0 .1 1 .) F o r min egen Deel v il jeg tilfo ie : at der vel kunde voere G rund i de hyppige« afvigende Skrivemaader L i i g og L i g (et af- sicelet Legeme) t i l at anfore begge i Ordbogen; og at, foruden oven- anforte G ru n d , holder jeg for, at det er godt, naar man ogsaa i Stavningen tydeligt og proegnant adstiller Adj. l i i g — ikke blot fra det enkelte Im p e ra tiv l i g ! — som de Svenske, tilligemed alle lignende O rd, skrive l i Z Z ! — men ogsaa fra Endestavelsen l i g , hvis Forekomst er saa hyppig og mangfoldig. — D a jeg nu tilfceldigviis er kommen til at an­

fore et S k r ift af en beromt og h oit ceret Collega: vilde jeg handle imod den P lig t, jeg skylder Modersmaalet og mig se lv, dersom jeg for- taug den Folelse, hvormed jeg beklager, at fra en vis Side er vort Skriftsprogs T a rv , som det forekommer mig, ikke allevegne i dette S k rift varetaget med den K r a ft, Eenhed i Grundsætninger og Bestemthed i deres Anvendelse, som her, hvor der tales med en ikke blot v i d e n ­ s k a b e l i g M issio n , havde vceret paa sit Sted, og som man turde vente sig af en saa navnkundig og vcegtfuld Auctoritet. Hvad her yrtres.

kan ikke staae ganske blottet for B e viis. Jeg maa im idlertid indstrcenke mig t i l enkelte B id ra g t il et saadant, meddeelte i et Slutningstillceg.

da vel den overbevisende K r a ft og practiste V irk n in g komme i vore Neologers forvandlede S ta ve m a a d e ? — Maaskee - fra M oden? fra den uovervindelige Nyhedssyge, som folger med Reformernes T id sa ld e r? — D e r til v il jeg demarker at M o d e n , i Folge dens Begreb, altid maa va re n y ; men at F o r n u f t e n aldrig bliver gam m el; en orthographisk M ode holder aldrig ud mod N ationens S p ro g fo rn u ft.

6 .

Jeg kommer tilbage t il det ovenfor omtalte G ru n d p rin cip , hvilket Rast og hans Efterskrivere v ille satte i Spidsen fo r al O rth o g ra p h ie , og som han tilla g g e r en „ e v i g uforanderlig R igtig he d " r men som jeg maa begynde med at erklare, ikke al- lene fo r ufuldstandigt, utilstrakkeligt, og i H e e l h e d e n fo r u a n ­ vendeligt paa ethvert dannet, i en Literatur erifterende S k r if t ­ sprog; men fo r vasentlig falskt og ugrundet, derfor u rim e lig t og uvidenskabeligt. — P rin c ip e t er det saa ofte gientagne:

„ S k r i v , s o m d u t a l e r ! " — eller, som Rask udtrykker del: „U d ta le n er den h o i e s t e G ru n d fo r S k rifte n ". H a n kunde rig tig have sagt: „den f o r s t e G r u n d " ; men det forste, eller tidligste, er derfor ikke altid det h o i e s t e . — D a Rast v il stolte denne G ru n d ved Beviser, hentede fra Sprogenes Vasen og S k rifte n s N a tu r, eller Forholdet imellem de horlige og de synlige O rd , foruden et Forraad af specielle og sprog- historiske Argum enter, der ofte ere af ringe V a r d i: saa vakker det allerede ftor F o ru n d rin g , at han lagger besynderlig V a g t derpaa, at ogsaa B lo c h i sin danste R e tstrivn in g slare (1 8 0 5 og 1 8 1 7 ) bygger O rthogravhien paa det selvsamme P r in c ip ; ligesom P . S y v , for meer end halvandet hundrede A a r siden, la r le :

„a t S k r i v n i n g e n stal foies efter U d s i g e l s e n , naar denne er re t". N a a r man nu veed, at der ikke let kan sindes storre Forstiellkghed i den danste R etstrivnings Frem stilling og U d ­ vikling, end imellem B lo c h og R a s k , v il Enhver falde paa at sporge: hvorledes er det m u e lig t, at begge disse Larde ville stolle deres Theorie paa een og samme G ru n d sa tn in g ?

2

M ueligheden lader sig forklare, saasnart m an seer, paa hvilken M aade begge anvende den. Rast v il holde paa sin G rundsæ tning, der forekommer saa n a tu rlig ; T a le n var jo til forend S k rifte n , og det S p r o g , v i v ille skrive, er det selv­

samme, som v i tale. M e n saasnart det kommer t il Anvendelse, saasnart det stal forklares, hvor den Udtale er at hore, som S k rifte n stal giore synlig, og hvorledes de Tonetegn skulle findes eller erstattes, som v o rt A lphabet h id til m angler — da maa Rast slippe sin G rundsæ tning af Haenderne, og gribe t il de samme H ie lp e m id le r, som S krivebrugen har benyttet. H a n indstroenker sin „hoiesie G ru n d fo r S k rifte n , det horlige S p r o g , eller U d ­ ta le n ", i det han antager, som „ l e d e n d e G r u n d e fo r B o g ­ stavernes Anvendelse i de enkelte T ilfcelde: B r u g e n , O p ­ r i n d e l s e n , O v e r e e n s s t e m m e l s e n og A d s k i l l e l s e n " ; ja han tilfoker endog: „ B r u g e n er (af disse Grunde) d e n v i g ­ t i g s t e " . (Retstrivningslcere. S . 121.)

B loch opgiver strar hun G ru n d s æ tn in g , som absolut herskende. H a n synes vel paa et S te d at indscette den i en saadan M y n d ig h e d : „ S k r iv n in g er en s y n l i g A f b i l d ­ n i n g af den

Udtale,

man horer i Ordene — denne er a lt- saa den egentlige G ru n d vo ld fo r

hele

S k riv e b ru g e n ".*) M e n um iddelbar paa disse O rd folge r ogsaa hos ham det fo r de orthographist reformerende Absolutister fatale

„Men".

^{D e ts}

Omstændigheder, O ppositionen imod U dtalens P rin c ip , og denne M odstands uimodstaaelige O verm agt, anvender B loch flere B lade paa at udrede og bevise, og flutter ( S . 2 6 4 ) med en ganske anden G ru n d re g e l: „ V i f o l g e a l t s a a S k r i v e b r u g e n " . D ette bliver i ethvert Tilfcelde en positiv Rettesnor, der udgaaer fra S k r i f t e n s eget O m ra a d ; hvorim od P . S y v s og Rasts F orskrift: „ a t f o l g e d e n r e t t e U d t a l e " , forudsætter et ube- kiendt M o n s te r, der forst stal opsoges i en S phcrre, hvor O re t raader, ikke O ie t. N a a r v i dernceft t il S v a r paa S p o rg s m a a le t:

h vor og hvorledes hore v i den rette U dtale? faae t il S v a r :

* ) Fuldstændig danst Sproglcere. I. 1817. S . 258.

F

F

„ v e d a t f r e m s i g e e l l e r u d t a l e h v a d r i g t i g t er s k r e v e t " : da indeholder dette unegtelig Sandheden; men en Sandhed, der gaaer i en C ir k e l/') og, anvendt paa S kriverigtighed, ikke gior mere N y tte , end en nok saa rig tig mathematist D em onstration.

— Saaledes finder, naar v i see noiere t i l , heller ingen M o d ­ sigelse S ted hos en Sproglcerd, der ikke pleker at have Bekiendt- stab med denne F eil. H a n s sidst anforte Grundsæ tning fo r Retskrivningen fremtræder som Resultatet af den hele foregaaende Undersogelse af S krivebrugens N a tu r og Forhold

(8 3—20)

og det af Bloch antagne orthographiske H ovedprincip findes kort forud

(§ 2)

^begrundet

i

S k rifte n s

Forstaaelighed.

^„Ligesom

T a l e n , der stal forstaaes, maa rette fig efter Talebrugen, saa­

ledes maa den S k r i f t , der stal forstaaes af Lceseren, s t em nie o v e r e e n s med d e n v e d t a g n e og b e k i e n d t e S k r i v e - m a a d e . " — Havde Rast ikke forbigaaet dette S ted, da vilde al F o ru n d rin g over, at Bloch kunde blive t il en A uctoritet fo r det mistydede U d i t a l e n s P rin c ip fo r S taverigtighed, vcere bortfaldet.

7.

D e t maatte snarere forundre den, der aldrig har klaret sin Forestilling om det sande Forhold i Rasts orthographiske Theorie:

at han allerforst begynder med at opstille — ja forud i sin F o r­

tale at forkynde et P rin c ip fo r T beorien, som han selv i dens U dvikling ikke blot indskrænker, men fraviger. M e n ogsaa dette var en Nodvendighed, da han var udgaaet fra uholdbare F o ru d ­ sætninger, en vildfarende O p fa tn in g og en vildledende F rem ­ stilling af Forholdet imellem S k r ift og T a le . D e n byggedes paa en uden videre antagen G rundforstiel imellem T a le n s og

* ) Saaledes har P . S y v : „S krivn in g e n stal foies efter Udsigelsen, naar den er ret; og v i kunne tale som vi skrive, naar v i skrive re t". Han lcegger dog t il (og det er meer — saa vidt jeg veed — end nogen af vore Neographer har g io r t) : „ D a er Talen ret, naar den er som

fo r­

standige sioellandske Folk

ziirligen og i Forsamling tale".

M en naar nu Retsirivningslcereren er en Fyenbo eller Jyde?

2 *

>,'!

S k rifte n s Voksen og Beskaffenhed, i Folge hvilke h iin , som N aturfrem bringelse, skulde voere uforanderlig ved en ny Ved- tcegt; S k rifte n derimod, som K onstprvduct, t il enhver T id voere nnderkastet en F o rv a n d lin g , O m giorelse, R e fo rm , Forbedring, o .s .v . — A lt i Folge de Sprogloerdes udfundne Soetninger og F o ro rd n in ge r.

N u er det vel unegteligt, at Talesproget, om hvis O p ­ rindelse der gives saa forstiellige Anskuelser, ikke i Eet og A lt deler S u bsta nts og Skikkelse med S kriftsproget — h vis forste Jndforelse og Optagelse hos enhver N a tio n (fo r ei at tale om Alphabeternes Opfindelse, deres tidligere B ru g og O vergange) og- saa hore t il de lidet bekiendte Omstcendigheder. M e n det er uden G ru n d , naar man med Rast v il fraskrive S proget, faaledes som det fremtroeder i B o g s t a v s k r i f t e n , enhver Indflydelse af en til en v is G rad u v ilk a a rlig N a tu rv irk n in g , der ligger i den la n g ­ somme U d vikling og Uddannelse af B ru g e n s Vedtcegt hos det F o lk , der benytter S k rifte n , inden Folket naaer den G rad i C u ltu r, at baade dets Talesprog og Bogsprog blive — vel ikke u b e v æ g e l i g e og stagnerende, men k o n s o l i d e r e d e og fo r- cedlede, ved en selvstcendig, varende, og respekteret Literatur. —

„ S p r o g e t , " siger vo r navnkundige Sproggrandsker, „ e r os g iv e t; S k r i f t e n er v o rt eget Vcerk." Denne S cetnings anden Deel maa allerede i dens umiddelbar logiste M e n in g indskrænkes.

In g e n af E u ro p a s nuvcerende N a tio n e r har g i v e t s i g s e l v sine B ogstavtegn; de have kun givet sig en i gamle T id e r ved­

tagen Anvendelse af de romerste og af de gammel-siavoniste B o g sta ve r; og de have dermed givet sig en efterhaanden ud­

viklet og stadfcestet B ru g af samme, eller en efterhaanden u d ­ viklet S ta ve b r u g , * ) h vis Lydbetegnelse er hoist afvigende og

* ) D e t er en M angel i vor linguistiske L ite ra tu r, eller dens orthographiske A fdeling, (og den findes vel i flere Literaturer) at vi savne en h i s t o ­ r i s k Frem stilling af Skrivebrugen — en Udvikling af den endnu giel- dende Stavemaade i dansk S k r ift, hvorledes den i alle fine Elementer er bleven t i l , fra det 13de t il det 18de og 19de A arh. I Sverrige

forsiiellig i de forstiellige S p r o g ; saaledes a t, efter S p ro g - kienderes M e n in g , den r u s s i s k e N a tio n staaer overst i F u ld ­ kommenhed og Fuldstændighed af dens Bogstavrcekke eller A lfa ­ bet, eller i Brugbarheden af samme t il at betegne enhver fore­

kommende S p ro g ly d ; den s p a n s k e derimod i S tavebrugens Forhold t il en n a tu rlig Lydbetegnelse, eller en n a tu rlig H a r ­ monik imellem den dannede T a le og S k rift.

M e n , siger R ast, den efterhaanden udviklede og vedtagne S tavebrug er „ganske v i l k a a r l i g ; den er et M e n n e s k e ­ v æ r k " : (Retstrivningslcrre, S . 9 ) — hvilket i o vrigt ogsaa paa sin V iis gielder om Talesprogene; i Fald man ikke v il tillcegge S p ro g e t fra forst af en umiddelbar guddommelig Oprindelse.

Videre stal deraf folge: naar S k rifte n er et v i l k a a r l i g t B illede af T a le n , da „kan den ogsaa tildeels, eller a l d e l e s , forandres efter menneskeligt Godtbefindende". — Dette v il Rast bevise der­

ved: at nogle Folkeslag have tidligere benyttet visse S k riftte g n eller B ogstavtegn; og lomgere hen i Tiden aflagt samme, og antaget andre. Armenierne s. E r. have forst brugt grcrste B o g ­ stavtegn; siden i det 5te Aarhundrede dannet sig en egen B o g ­ stavrcekke med andre T egn. Nordboerne have forst brugt R u n e r;

siden antaget den beqvemmere (og fuldstændigere) romerste B o g - stavstrift. H a n kunde have tilsoiet flere E re m p le r; saaledes, at den af U lp h ila s , i de celdste t y d s k e Sprogvcerker benyttede Bogstavstrift er endeel forstiellig fra den sildigere, som Tydsterne optoge efter R om erne; at R usser, Polakker, Serbiere og flere slaviske Folkefcerd have a fla g t den gammel-stavoniste S k r if t ; m. fl.

M e n i det Rast fremdeles v il bevise det V ilk a a rlig e i S ta v e ­ brugens F o rva n d lin g ved Erem pler af omdannede O rdform er, eller en forandret Skrivemaade af hele O rd og Stavelser, b l i v e f or b l i f f u e , L y d for L i n d , nc ev ne f or n e f f n e , o. s. v.,

gaaer han efterhaanden bort fra den egentlige S t a v e b r u g ,

har for henved 150 A a r siden den ovenfor ( S . 1 3 ) omtalte lcerde og forstandige Bistop S v e d b e r g grundet sin Lcere om svensk S krive rig tig - hed paa et Foretagende af saadan A rt. („S e tlld d o te lk . eller Swensta

Sprakets R ykl och R iktighet". 1716. 4t,o.)

eller Bogstavtegnenes Anvendelse, og forvilder sig efterhaanden ind paa T a l e b r u g e n s O m ra a d ; eller anvender paa S k riv e ­ brugen, hvad der undertiden er grundet paa en Lydforandring eller forandret Udtale. D e t kan saaledes neppe o m tvivle s, at naar man i forrig e T id e r sirev L i n d , har man u d ta lt dette O rd i D anm ark, ligesom endnu de Svenske, (hvilket kan bestyrkes ved alldre Poeters, endog H o l b e r g s , R u m ) i Stedet fo r at v i nu sige L y d . — D e r til kommer en anden M a n g e l i den beromte S p ro g - landes Beviisforelse. H a n ncevner Folkefcrrd, som have om ­ skiftet B ru g e n af Bogstavtegn i S k r if t ; men glem m er, at det var N a tion e r, der endnu vare i C u ltn re n s B arndom eller forste U ngdom — N a tio n e r, der endnu knap havde egentlige F o rfa t­

tere, end sige en Literatur. I n t e t civiliseret Folk er faldet paa at foretage sig en saadan forvirrende og forstyrrende F o ra n d rin g af den engang optagne og indforte B ogstavsirift. In g e n N a ­ tio n , der har bragt det saavidt i C u ltu r, at besidde i Poesie og P rosa classisie, eller alm indelig lceste og agtede Skribenter, har v ille t eller kunnet foretage sig en revolutionerende F ora nd rin g a f den hele vedtagne S ta ve b rn g i dens Grnndvcesen og Hoved- trcek. „N o g e t saadant v i l a ld rig siee, fordi det k a n ikke siee." * ) S ta v e b rn g er en efterhaanden og fo r Bevidstheden umcerkelig dannet Liighed i Bogstavernes B ru g t il at udtrykke O rd s og S tavelsers Lyd i den gieldende U d ta le ; og den her omhandlede Udtale og S krive b ru g er nem lig den, som gielder i den d a n n e d e T a l e og i B o g s p r o g e t , h vis giensidige F o r­

hold er et ganske andet, end Forholdet imellem Bogstavsiriften og Dialectsproget hos A lm uen i forsiiellige Landskaber, der be­

boes af det samme Folk.

Dersom v i v ille overfore A lm u en s T a le , eller hvilkensomhelst Kreds af det daglige L ivs T u n g e m a a l, fra M undsproget til

B o g s irifte n : da giore v i strar den E r fa r in g , at S kriftsprogets

* ) „ L e la ne 8erg ^am ais, par ee que eela ne s>eut p»8 6 lre ." Dette er N o d l e r s R e fra in , som han gientager ved S lutningen af flere D e ­ monstrationer af Neographiens Absurditeter.

almindelige S ta ve b ru g er bygget paa et dannet eller idealiseret Talesprog — ikke paa een eller flere afvigende M u n d a rte rs forskiel- lige Udtale af Ordene. S kriftsprogets Lydtegn eller Bogstaver vise sig som utilstrækkelige; A lm uens T a le , endog i den P ro v in d s , fra hvis D ia le kt N ationens S k rift- og Bogsprog er udgaaet, ja selv H verdagstalen, saaledes som den lyder hos de dannede og hoiere Folkeklasser, have Lyd-Elementer, som v i slet ikke, eller kun med store Vanskeligheder, ved nye B ogstavtegn, Accenter eller andre H ielpem idler, ere i S ta n d t il at betegne fo r U d ta le n .*) Dette g io r det allerede tyd e lig t, at det giennem Aarhundreders U dvik­

lin g og S lib n in g dannede S kriftsp ro g ikke i noget Land gien­

giver en v is enkelt F orm eller M u n d a rt af Talesproget; men udgior den forcedlede (ideale) F ru g t af S p ro g cu ltu re n giennem en Rcekke af Slcegter og Aarhundreder. Saaledes er S k r if t ­ sproget ikke til, som den paa engang vedtagne Betegnelse as en­

hver forekommende S p ro g ly d i T a le n ; det er et efterhaanden dannet, fo r sig selv bestaaende B etegningsm iddel, hvoraf den Lces en de betiener sig, fo r ved O i et at fatte, eller forstaae den Tanke, eller det Begreb, som det s k r e v n e O rd betegner.

M a n kan derfor lcere sig at forstaae et S p ro g , f. E r . det e n g e l s k e , med aldeles ingen eller en meget ufuldkommen Kundskab om , hvorledes engelske O rd u dtales; naar man ved en G ram m atik og O rdbog lcerer at kiende de synlige O rd s B e- tegning. Lad en saadan Lceser hore Englcendere ta le ; han fo r- staaer, uden U n d e rviisn in g om den engelske Udtale af Ordene, eller uden Kundskab om Forholdet imellem denne og S krive -

*) C. Nodier

^anforer,

(I- c-

P»8- 391 ) at det franske S p ro g har i det mindste 35 arriculerede Lyd, (em issions vocsles ou g> lic u ie e s ) og der­

iblandt 14 eller 15 V o c a l e r , af hvilke sidste man kun har Skrifttegn t i l 5 . O r.

I . H. Bredsdorff

har antaget og opfort 36, eller mindst 32 Bogstaver, som nodvendige for ar betegne Udtalen i vort S p ro g ; og nogle af disse maae dog endnu giore forskiellig Lyd-Tieneste. ( „ O m Aarsagerne t il Sprogenes F orandringer". Kbh. 1821 S . 5 .6 .) H v o r­

ledes en „ e f t e r U d t a l e n i n d r e t t e t dansk Retskrivning" omtrent vilde komme t il at see ud, har han viist i et andet S k rift. Kbh. 1817