Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Vaupell, Otto.; af O. Vaupell ; ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Titel | Title: Slaget ved Isted, samt Schleppegrells og
Læssøes Levnetsløb Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Kommission hos G. E. C. Gad, Fysiske størrelse | Physical extent: 1888118 s., [3] tav. :
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
130021592663
k
l
!
>
'L.
<1.
i
r-
/H
^ <.
^?7 .- - . ^-,-
^ ^ »--. ,
' . -.
:
'. ^ -
7^
> . i
,'- ^. -
'i' " E'' ^ ^ ^
" r ,'>
^ 'M M 8
' - - ^ ' - -
t
Slaget ve- Iste-,
samt
^>chleppegrells og Tcessses tzevnedslob
Af
Oberst O. V a u p e l l .
Andet O p lag .
Med et stentrykt Kort og to Portrcetter.
Ved Udvalget for Fol keopl ysni ngs Fremme.
Kjbbenhavn.
I Kommission hos G. E. C. Gad.
1888.
I
F o r den D e l af dette S k rift, som handler om S laget ved Jsted, har Forfatteren la g t t i l G ru n d de vedkommende A fs n it i sin B og, K r i g e n i 1 8 5 0 , med v e lv illig t S a m tykke af Forlceggeren, C. A . R e i t z e l .
joden luir li. tt o l'en s '<>ngtrvkkeri.
X>
. , i .
Indledning.
3 de tvende A a r 1848 og 49 havde D anm ark haard- nakket forsvaret sig imod Tyskland, der i A p r il 1848 va r kommet de holstenske Opryrere t i l Hjcelp. Forgjceves havde tyske Hcere oversvømmet H alvyen fo r at tvinge Danskerne t i l at afstaa Hertugdymmerne. E fte r Nederlaget ved F re dericia havde Tyskerne begyndt at tv ivle om et heldigt
Udfald af deres In d b la n d in g ; de havde forelybig in d v illig e t i en Vaabenstilstand, ifplge hvilken Nordslesvig besattes af svenske og norske Tropper, Sydslesvig af pryjsiske, og Opryrernes Hoer blev trukken tilbage synden fo r Ejderen.
Danm arks Udholdenhed havde bevirket, at flere evropceiske S to rm a g te r optraadte kraftig t i l dets F o rd e l; R usla nd truede endog i 1850 Pryjsen med K r ig , saafremt det vedblev at understytte Opryrerne. D e Yvrige M a g te r vare kjede af Krigen og ynskede intet hellere end Fred med Danm ark.
D en 2. J u l i 1850 sluttede Pryjsen i sit eget og det tyske Forbunds N avn virkelig Fred med Danm ark.
D e r skulde herefter vcere Fred, Venskab og god Forstaaelse mellem D anm ark og Tyskland. Begge P a rte r forbeholdt sig de Rettigheder, der gjensidig tilkom dem inden Krigens U db rud , og i Lybet af 6 Maaneder skulde Groensen imellem de af Kongen af Danm arks S ta te r, som hyrte t i l
det tyske Forbund, og de, som i kk e hprte dertil, nyse fast- soettes. D e t stod D anm ark f r i t at besoette Hertugdømmet S le s v ig og jage Oprørerne ud af denne celdgamle danske P ro v in s , hvis de atter skulde sorspge paa at troenge der
ind. D erim od maatte Kongen af D anm ark ikke udstroekke sine militoere Foretagender t i l det tyske Forbundsland Holsten. H an skulde forlange Forbundets Hjoelp, og fyrst naar dette vcegrede sig, eller dets Mellemkomst fo r
fejlede sin V irk n in g , stod det ham f r i t at gjpre B ru g as sin voebnede S tyrke fo r dermed at undertvinge Holsten.
End videre forpligtede Prpjsen sig t i l at kalde alle sine S o ld a te r hjem , der vare i Oprprernes Tjeneste.
D ette Lyste holdtes kun t i l D e ls , og flere Tusende Prpjsere forbleve i Oprprernes Hoer. M e n det va r jo allerede meget, der var opnaaet, at Tyskland gav A fkald paa med sine Hoere at understøtte Oprprerne. A t det fyldte deres Roekker med O fficerer, Underofficerer og menige, v a r ikke mere, end man ventede sig af Tysklands S in d e lag mod D anm ark. E t slaaende B e vis paa, at Prpjsen kun paa Skry'm t bryd med O prprerne, fik man strax efter, at Freden v a r sluttet. In d e n de PrPjsiske Tropper- drog bort fra S ydsle svig , tillo d de Oprprerne at gaa over Ejderen og besoette Sydslesvig den 13. og 14. J u l i 1850. Vaabenstilstanden udlpb den 16. J u l i , og fyrst paa denne D a g kunde Danskerne, der sam vittighedsfuldt agtede T ro og Love, rykke ind i N ordslesvig, der sam
tid ig rpmmedes af Svenskerne og Nordmoendene, som vendte hjem.
D en danske Hoer var allerede sat paa K rigsfod i F oraaret, da man frygtede fo r, at Oprprerne, der huserede i Holsten, skulde benytte sig af Pressernes V e lv ilje og pludselig bryde Vaabenstilstanden.
Hoeren var delt i to D iv is io n e r, hver paa tre B r i
gader Fodfolk, tre Eskadroner og tre B a tte rie r, et Reserve- R y tte ri paa to lv Eskadroner og et B a tte r i, et Reserve- A r tille r i paa fem B a tte rie r og en J n g e n ip r-B a ta illo n .
I den danske Hcer var Aanden udmcerket; der her
skede strceng M a n d s tu g t, og Tropperne vare hcerdede ved flere A a rs F e ltliv . D e , som ikke udfyldte deres P la d s , vare fo r stprste Delen fjcernede, og Kong Frederik kunde med Sandhed bevidne Krigsm inisteren, General Hansen, sin T a k , fo rd i det skyldtes hans D ygtighed og K r a ft, at en saa fo rtrin lig sammensat, vel rustet og pvet Hcer kunde stilles i M arken. Enhver F yrer havde grun digt Kjendskab t i l Mandskabet i sin A fd e lin g , og ingen forstyrrende F o r
andringer vare foretagne i B ataillonernes Sammensætning.
Oprprshceren fprtes af den prpjsiske General W i l l i s e n , Lcerer i Krigskunsten og F o rfa tte r t i l mange lcerde Vcerker. Hans Forgcenger, B o n in , der havde lid t Neder
laget ved Fredericia, havde faaet Rejsepas, fo rd i han vcegrede sig ved at tage Afsked af prpjsisk Tjeneste og fuldstcendig binde sin Skcebne t i l Oprprernes. W illise n kundgjorde sin Tiltrcedelse med de samme stolte O rd, hvormed Napoleon tilta lte sine S o ld a te r i S la g e t ved de Egyptiske P y ra m id e r: „S o ld a te r! Fcedrelandet, E v- ropa ser paa o s " , og han endte sin T ilta le med N e l
sons O rd ved T ra s a lg a r: „Fcedrelandet venter, at hver M a n d gjpr sin P l i g t " ; han var en belcest M a n d . H ans Stabschef var Kongen af B aje rns F lp ja d ju ta n t, von der T a n n , der tidligere havde tjent i Oprprshceren som F r i- skarehpvding; hans Souschef v a r den hannoveranske Gene- ralstabskaptejn Wyneken. P a a W illisen brcrndte Fingrene efter at gjpre Forandringer og indrette a lt efter sit Hoved. Han sorefandt ved sin Tiltrcedelse en udmcerket Hcer, der v a r fuldstcendig organiseret paa Prpjsisk V is ; alligevel begyndte han sin Virksom hA med at kaste a lt over Ende i Fodfolket og give det en ny O rdning. A f de
1*
30 B a ta illo n e r , han fo re fa n d t, dannede han 20 store B a ta illo n e r, hver paa 1400 M a n d , som han atter delte i 40 H alvb ata illo ne r. D ette medførte, at ingen af de crldre Kompanichefer blev ved det K om pani, han havde fp rt i det forløbne A a r. D e 40 celdste Kompanichefer bleve Halvbataillonschefer. Officererne kjendte ikke noget t i l deres F o lk, og disse intet t i l deres nye Fprere. D en gjensidige T i l l i d , der virker afgjprende i S la g e t, ihjel- sloges; og ingensteds v a r den mere npdvendig end i Op- rprshceren, hvor der var mange Tusende Udlcendinge, og hvor de tre Fjerdedele af Befalingsm andene vare fremmede, der hverken havde Kjcerlighed eller T ro t i l den S a g , de kcempede for.
D e to Hceres In d d e lin g og Sammensætning var fplgende:
Den danjke Hlrr.
Overgeneral K r o g h . Stabschef F l e n s b o r g .
Forste Armeedivision.
General M o l t k e . Stabschef S t e i n m a n n . 3. Fodbrigade (Jyd er), S c h e p e l e r n :
6., 7., 8 .L in je -B a ta illo n , 4. Reserve-Bataillon, l . Jæger
korps.
4. Fodbrigadc (mest Jyder), T h e s t r u p :
9. og 11. Linje-, 5. og 6. Reserve-Bataillon, 2. Jæger
korps (S jæ lla nd sfare r).
6. Fodbrigadc (S jæ lla nd sfare r), I r m i n g e r :
Garden t i l Fods, 1. og 2. lette B a ta illo n , 1. og 4.
Forstcerknings-Bataillon, 1. Reserve-Jcrgerkorps.
3 Eskadroner Husarer, 2 fexpundige og 1 tolvpundigt B a tte ri.
Anden Armeedivision.
General S c h l e p p e g r e l l . Stabschef I . B u l o w .
1. Fvdbrigadr (F yn b o e r, S onderjyder, L o llike r), K r a b b e : 4. Linje-, 10. lette B a ta illo n , l . og 3. Reserve-Ba- ta illo n , 3. Jægerkorps. .
2. Fodbrigadc (Fynboer, Sønderjyder), B a g g e s e n :
5. Linje-, 12. lette, 13. L in je -B a ta illo n , 2. Reserve- B a ta illo n , 3. Neserve-Jcegerkorps.
5. Foobrigade (S jcellandsfarer og J y d e r), P H . R o e d e r : 3. L in je -B a ta illo n , 2., 3., 5. Forstoerknings-Bataillon, 1., 2. Forstcerknings-Jcegerkorps.
4 Eskadroner af 4. D ra gon -R eg im en t, 2 sexpundige og 1 to lvp u n d ig t B a tte ri.
Reserve-Rytteriet.
General F l i n d t , Stabschef M u l l e r .
12 Eskadroner af 3., 4. og 5. D ra gon -R eg im en t, et to lvp u n d ig t G ra n a t-B a tte ri.
Reserve-Artilleriet.
General F i b i g e r . Stabschef B r u u n .
3 fexpundige, 1 to lvp u n d ig t B a tte ri og 2 fireogtyve- pundige G ra na t-H a lvb a tte rie r.
Jngeniorkorpset.
6 D elinger. Oberst D r e y e r .
I a lt 32 B a ta illo n e r, 20 Eskadroner*), 96 Kanoner og 300 Jng en ipre r, tilsammen 37000 M a n d . H eraf bleve 4 Kompanier af 1. Reserve-Jcegerkorps o g - 3 . Reserve- B a ta illo n i Garnison i Tpnder og Flensborg.
L. OprorstMtn.
Overgeneral W i l l i s en. Stabschef v o n d e r T a n n . Avantgarden, G e r h a r d t (en P ro jfe r):
1., 8., 15. B a ta illo n , 3. Jægerkorps, et to lvp u n d ig t B a tte ri, 2 Eskadroner.
*) 1 Ordonans-Eskadron.
1. Brigade, B a u d i s s i n (en Holstener):
2., 3 ., 4. B a ta illo n , 1. Jcegerkorps, et sexpundigt B a tte ri, en Eskadron.
2. Brigade, A b e r c r o n (en Holstener):
5., 6., 7. B a ta illo n , 2. Jcegerkorps, et sexpundigt, et to lv p u n d ig t B a tte ri, en Eskadron.
3. Brigade, v o n d e r H o r s t (en P ry'jser):
9., 10., 11. B a ta illo n , 5. Jcegerkorps, et sexpundigt B a tte ri, en Eskadron.
4. Brigade, G a r r e l t s (en P ryjse r):
12., 13., 14. B a ta illo n , 4. Jcegerkorps, et sexpundigt B a tte ri, en Eskadron.
Reserve-Rytteriet, F u r s e n B a c h m a n n ( e n Holstener):
6 Eskadroner; Reserve-Artilleriet, W i s s e l (en Hannover- aner): 2 tolvpundige, 1 sexpundigt, 1 trepundigt B a tte ri.
I a lt 20 B a ta illo n e r, 80 Kanoner, 12 Eskadroner, t i l sammen 34 0 0 0 M a n d .
I.
Fra 16de til 24de Juli.
Oprprshceren havde ligesom i 1848 Hast med at falde over S ø nderjylland. Den 13. J u l i besatte den Ekernfprde, M ysunde og S le s v ig , hvor Pryjserne byd den Velkommen; den 14. udbredte den sig norden fo r S le s v ig B y . Den S t illin g , Hceren in d to g , havde W il- lisen studeret i flere Maaneder. D en begrcensedes i N ord af S tenderup, P o p h o lt og E lm h o lt Skove norden fo r Helligboek; i S y d af L a n g -S p , Isted Skov og A rn - ho lt S y ; i Dst as Flensborg-M ysundevejen; i Vest af J a lm Mose, i hvilken den danske Hoer skulde nedsoenkes. A lle de Huse og Goerder, der vare t i l Hinder fo r Troppernes Bevoegelser og Ild e n s V irkn in g , nedbrydes, mange Forbindel
sesveje anlagdes, og Feltvoerker byggedes; de gamle Kcempe-
hpje, Sortehpje ogH vilehp 'j, imellem Helligbcek K ro og Jsted Kro indrettedes t i l Skanser fo r tolvpundige Kanoner.
D en danske Hcer stod ved Vaabenstilstandens U dlyd den 16. J u l i om M orgenen med 1. D iv is io n (3 ., 4. og 6. B rigade), Reserve-Rytteriet, R eserve-Artilleriet og Hoved
kvarteret ved K o ld in g , med to B riga de r, 1. og 2. af 2.
D iv is io n , paa A ls , og med den 5. paa F y n . Forinden den bryd op, udstedte Overgeneralen fylgende Kundgjyrelse:
„S o ld a te r! F o r at fyre Freden tilbage i vo rt kjcere Fcedreland, er det nødvendigt, at I endnu en G ang bryde op t i l Kamp. S n a r t ville I faa B e fa lin g t i l at rykke frem. Eders kommanderende General stoler paa, at I gjo're eders P lig t som brave S old ate r. I ville vise eder tapre i Kampen, uforfcerdede i F a re n , udholdende ved Anstrengelser, ufortrydne under de S a v n , Krigen paalcegger. M e n I ville ogsaa mindes, at streng M a n d s tu g t og Agtelse fo r Lov og Orden ere ikke mindre hce- drende Egenskaber fo r S oldaten end hine. D e t v il blive
nyje paaset, at ingen i Kvartererne tilla d e r sig nogen Tpjleslyshed eller U orden, at ingen fordrer F o rp le jn in g eller andet, som ikke tilkommer ham , at enhver omgaas skaansomt med offentlig eller p riv a t Ejendom og ikke ud- Pver nogen som helst Hcevn eller Overlast imod de I n d byggere, som ere mistoenkte eller bekjendte fo r at hyre t i l Oprprernes P a rti. Kongen v il vide at straffe dem, som han finder skyldige. E nh ver, som derfor foregriber S tra ffe n eller tager sig selv t i l Rette, v il blive dragen t i l Ansvar efter Krigsloven. Dette, S o ld a te r! er det m in P lig t at sige eder. M e n jeg haaber og venter, at I ikke blot ville bevare je rt gode N a vn som tapre Land
soldater, men heller ikke forncegte eders n a tu rlig e B e sindighed og Hyjmodighed.
K r o g h . "
General Krogh, der fprte den danske Hoer i dette F elttog, var godt udrustet af N aturen. Han frygtede intet A n sv a r; hans smukke, kraftige Skikkelse og den F re jd ig hed, der lyste ud af hans kjoekke Aasyn, gjorde et godt In d tr y k paa Soldaterne. Han havde tilb ra g t sit L iv i S am fundets hyjeste Kredse og forstod ypperligt at frem tråde nred en Ovsrgenerals Vcerdighed.
Den 16. J u l i gik Overgeneralen med 1. D ivision, R eserve-R ytteriet og - A r tille r ie t t i l Haderslev; samme D a g bryd 2. D iv is io n , Schleppegrells, op fra A ls og F y n og gik t i l Graasten og Aabenraa. Den 17.
gik 1. D ivisio n, R y tte rie t og A rtille rie t, t i l Aabenraa; 2.
D ivisio n samledes ved Flensborg og holdt under Schleppe- grell sit In d to g i Byen, der havde udstaaet to haarde Trcengselsaar. De danske S o ld a te r modtoges med stormende Jub el, Gaderne vare overstryede med Blomster, Husene smykkede med D anebrogsflag, Indbyggerne stode festlig klcedte i Dyrene og tilra a b te alle et kjcerligt Goddag og Velkommen. D e t var paa hyje T id , at v i toge Byen i Besiddelse. E t fje n d tlig t S tre jfko rp s ncermede sig med stcerke S k rid t fo r at plyndre denne dansksindede B y ; men da det erfarede af flygtede tyske Embedsmoend, at de danske Fortropper vare rykkede igjennem Byen, trak det sig h u rtig tilbage t i l Helligbcek, fo rfu lg t af vore D ragoner.
Den 18. J u l i stod hele den danske Hoer rede t i l Kamp i og om F le n sb o rg : Schleppegrells D ivisio n bivuakerede i Angel, M oltkes D ivisio n i Flensborg, R ytte rie t og A r tille rie t norden og vesten fo r Byen.
F o r nu at styrke sig t i l det kommende Hovedslag frk Hceren nogle Hviledage. Den havde tilbagelagt over 12 M i l i tre D age, og V ejret havde vceret trykkende hedt paa disse stroenge Marschdage. Under den broen
dende J u lis o l vare de lange Kolonner dragne fremad, stadig indhyllede i en Styvsky, og ikke en enestss Gang
forfriskedes Jorden af en Regnbyge. Flere segnede under Trykket af Varm en, og joevnlig saae man i Vejgrøfterne Lceger i tra v l Virksomhed fo r ved pirrende M id le r at bringe de daanede tilbage t i l Bevidsthed. M unterhed, der er Ungdommens Eje, holdt M odet oppe paa disse an
strengende Rejsedage. F ra den toette Stpvsky, i hvilken B a ta illo n efter B a ta illo n marscherede frem, slugende sit eget og de foran gaaendes opvceltede S tp v , der dcekkede a lt med et tykt Lag, hprtes uophprlig m untre S ange fra utreettelige S tru b e r, vexlende med gode In d fa ld . De gode Hoveder i Kompaniet ere ubetalelige paa en slig Marsch, og de, der vare Skive fo r deres gode og slette V ittigheder, fandt sig i Reglen taalm odig heri, da det tjente t i l a l
mindelig Gammen. I en kcrmpestcerk S o ld a ts Tornyster blev der, medens en B a ta illo n holdt H v il i Middagsheden i en V e jg rp ft, la g t et Stykke Plovjoern inden fo r Klappen, og da Kolonnen atter gyngede fremad, lod han, som han ej mcerkede Tilvcexten, og „lange H en rik" bar sit Plovjoern t i l alm indelig Morskab lige t i l noeste Hvilested. H yppig saae man S o ld a te r hjoelpe deres afkræftede Kammerater, boere deres Tornystre og Vaaben foruden deres egen tunge Oppakning paa hele Marschen. D e r v a r yndede Sange, hvis Omkvoed, afpassede ester den herskende S tem ning, gjentoges af hele Mandskabet under hpjrpstet L a tte r i Ose- blikke, hvor man befandt sig uden en tp r Trcevl paa Kroppen, som om man spaserede i en glpdende Sm elteovn.
D et var Gadeviserne om de sorte B ra n d fo lk og om de hvide Negere og Soldaterviser med liv lig e M elodier, der gjorde Lykke.
Medens Hoeren hvilede ved Flensborg, aabnedes K am pen af Flaaden ved Kysterne. D en 17. J u l i toges Femern i Besiddelse t i l stor Skroek fo r Folk i K iel. D en 20. jagede Edvard Suenson med Hjulbaaden „H e k la "
Oprprernes Skruedamper v. d. T a n n ind i N eustadt-Bug-
ten, skod den i B ra n d og sprcengte den i Luften. Samme D a g gik „H o lg e r Danske" og „ S k jo ld " ind i K ie lfjo rd og lukkede Udløbet fo r Opryrernes Kanonbaade.
Den 22. J u l i flyttede den danske Overgeneral sit Hovedkvarter fra Flensborg t i l Bilskov K ro , og Hceren blev sammendragen i to B ivuakstillinger ved Sankelmark S y og L ille S o lt, en M i l synden fo r Flensborg ved de Hoved
veje, som fra Flensborg fyre ind i Jste d-S tilling en . A lle Undergeneraler kaldtes den nceste D a g t i l B ilsko v, hvor Overgeneralen meddelte dem S lagplanen. Hovedstydet skulde Dagen efter fyres imod M id te n af den fjendtlige S tillin g , der skulde gjennembrydes med 22 B a ta illo n e r, 16 Eskadroner og 72 Kanoner, i a lt fire og en halv Fod-B rigade samt Reserve-Rytteriet og -A rtille rie t; een Fod-B rigade, 2 Eska
droner og et B a tte ri skulde gaa ilden om Fjendens venstre F ly j og angribe ham i R yggen; en halv Brigade, et B a tte ri og en Halveskadron skulde iagttage Overgangene over L a n g -S y og bevogte Vejen over Vedelspang t i l Flensborg. —
— De E fterretninger, man havde om Fjendens S tillin g , vare kun tarvelige; man formodede, at han stod med sin Hovedstyrke imellem L a n g - S y og A rn h o lt S y , en M i l norden fo r S le s v ig B y . K o rt over Krigsskuepladsen i en saa stor Maalestok, at de kunde tjene t i l Vejledning fo r Troppernes Bevægelser, fandtes ikke. De eneste, der havdes, vare Videnskabernes Selskabs K o rt fra det forrige Hundred- aar og et efter dem formindsket K o rt, der var udgivet af Kaptejn Olsen. P aa disse vare ikke engang Vejene imellem Landsbyerne betegnede, og alle de Forandringer, der vare foretagne i Lybet af 70 A a r, var man uvidende om. D a der er tre M i l fra Bilskov Kro t i l Jsted K ro, hvor vi antog, at Fjendens M id te stod, saa havde Tropperne en lang V ej at gaa, fy r end de stedte paa Fjenden. D e vilde komme trcette med udtymte Krccfter foran den forskansede fjendtlige S tillin g paa den varmeste
T id af Dagen. A f den G rund foreslog 6. B rigades F yrer, Oberst Irm in g e r, at fordele Arbejdet paa to Dage. D en fyrste D ag skulde man ncerme sig den fjendtlige S tillin g og storme den den nceste D ag. S k jy n t Stabschefen, Oberst Flensborg indvendte, at det kun v a r en ringe H vile, man kunde nyde i Fjendens umiddelbare Ncerhed, saa sam
stemmede alle de tilstede vcerende i Irm in g e rs Forslag, og P lanen forandredes d e rtil, at Hcrrens Hovedstyrke den 24.
skulde gaa frem t i l Siversted og H avetoft, en M i l norden fo r Jsted, og den 25. foretage Hovedangrebet.
W illisen havde stillet tre af sine B rig a d e r paa sin hyjre F ly j ved L a n g - S y og havde kun to B rig a d e r t i l Forsvar af sin M id te og af sin venstre F ly j. H an vilde fyre et Kylleslag imod Danskernes venstre S ide, medens disse havde t i l Hensigt at fyre Hovedstydet imod hans M id te . „ V i ville gaa lige p a a ," sagde Schleppegrell, da han red t i l K rigsraadet i Bilskov, „det symmer sig bedst fo r Mcend, der ere i deres fulde R e t." — S in V a lp la d s havde W illisen befoestet paa det omhyggeligste. D en syrige, sumpede S le tte mellem Helligbcek og Jsted S k o v , som Danskerne maatte drage igjennem i hans A r tille r is og F od
folks I l d , havde han g jo rt endnu mere ufremkommelig ved at opstemme Tillybene t i l de inden fo r Valpladsen vcerende fire S yer, Gammellund S y , Jsted S y , A rn h o lt S y og L a n g -S y , der danne en F irka n t. Adgangene t i l de fire Skove, B yg h o lt, S te n h o lt, Gryde Skov og Jsted Skov, var paa flere Steder spcerret med Skovfceld. De gamle Kcempehyje, Sortehpje og H v ile h y j, der ligge mellem Helligbcek K ro og Jsted Kro paa begge S id e r af Chausseen, form odentlig M in d e r fra M a g n u s den godes Kamp imod Venderne, havde han omdannet t i l Skanser, i hvilke to lv - pundige Kanoner stode rede t i l at ydelcegge de danske Kolonner, naar de drog frem ad Chausseen. — Denne stcerke S t illin g , i hvilken en D e l af Opryrshceren stod,
var dcrkket imod N ord af Bpgmosen og den opstemmede Jsted Bcek, imod
Ost
af Jsted S y , L a n g -S y og den begge forbindende Bcek, imod Vest af de store Moser, hvis A flyd flyde ud i Trenen. Fodfolket, der havde Bygmosen foran sig, stod i Landsbyerne Gammellund og Jsted og i Skovene S te n h o lt, B p g h o lt og Gryde Skov. A rtille rie t stod bag de fy r ommeldte Kcempehoje og langs med Vejen fra Gammellund t i l Jsted, der overskøres af Chausseen, som kommer fra Flensborg, saa at Vejene danne et retvinklet Kors, i hvilket Byerne Jsted og Gammellund og Vejenes Over- skceringspunkt ere af N atu re n betegnede t i l O pstilling fo r begge F loje og M id te n . Kastedes Opryrshceren ud af denne S tillin g , havde den 1500 S k rid t bag samme atter en ypperlig S tillin g langs Nordranden af K athrine og Jsted Skove, hvo rfra Jordsm onnet har en svag Hcrldning mod N ord, der i hoj G rad begunstiger Forsvaret; denne S tillin g er fly tte t i
Ost
af L a n g -S y , i Vest af A rn h o lt S y . Lysten t i l at gaa angribende t i l Vcerks va r im idlertid S k y ld i, at Halvdelen af W illisens Hoer stod uden for S tillin g e n , M e n fo r famme bag L a n g - S y , hvorfra den skulde bryde frem og overflyje Danskernes Hcer og kaste den ud i Moserne imod Vest, naar den var indviklet i Kampen paa Bygmose imellem Jsted og Gammellund. A f denne G ru n d havde W illisen ogsaa flaaet B ro over Lang- So' og over flere af Vandlybene. M e n han havde fo rsomt at sikre sig den paa en Hyjderyg norden fo r Lang- S o og nordpst fo r Jsted liggende Landsby Over S to lk, der, paa G ru n d af at de nord og syd fra kommende Veje fyre gjennem denne B y , var det nydvendige Gjennemgangs- led fo r den D e l af W illise n s Hcer, der stod bag Lang-S o, naar den gik frem t i l Angreb. I Over S to lk stod blot en lille F e ltvag t, der den 24. gik tilbage t i l Gryde Skov. — S in e Forposter havde han stillet norden fo r Helligbcek i Nordranden af Stenderup S k o v , Siversted, P op ho lt og
E lm h o lt; de skulde opholde den danske Hoer, in d til hans Tropper, af hvilke en D e l hvilede i S le s v ig B y , vare komne i S lagstillingen. S in venstre S id e ansaa han t i l strækkelig dcekket af Trenefloden og de store J a lm og J y d - bcek Moser. Broerne over Bollingsted A a ved Engbro og Bollingsted vare afbrudte, og Overgangsstederne forsvaredes af 1. Brigade. Ved de afbrudte B ro e r over Trenen havde han kun lid t over hundrede M a n d t i l de pdelagte O ver
ganges yderligere Beskyttelse. I sine Enkeltheder var W illisens S t illin g fylgende:
H y j r e F l p j . 2. B rigade under Abercron i den stcerke Sneevring ved Vedelspang M y lle ved Ost
enden af L a n g -S y . Jgjennem denne Sncev- rin g fyrer Vejen fra Flensborg over M y - sunde t i l Ekernfprde.
3. B rigade under Horst bag M id te n af L a n g - S y ved Levningerne af det gamle Kloster G u lh o lm , hvor der ved S iden af et Vadested var slaaet en B ro over Syen.
4. B rigade tinder G a rre lts ved Vestenden af La n g -S y.
M i d t e n . Avantgarden under G erhardt i Jsted, G am mellund, Bygmosen og i Skovene E lm h o lt og Stenderup Skov nord fo r Helligboek.
V e n s t r e F l p j . Halvdelen af 1. B rigade i B y g h o lt, Engbro og Bollingsted.
R e s e r v e n . 2 B a ta illo n e r af 1. B rigade, R eserve-Artille
rie t og Res.-Rytteriet i A rn h o lt og Lyrskov.
I I .
Den 24de Juli.
1. Foegtningen ved Helligbcek.
D en 24. J u l i K l. 3 om M orgenen bryd den danske Hcer op fra Sankelmark og S o lt og gik i fire Kolonner imod Fjenden. Schleppegrell gik med 1. og 2. Brigade ad F le n s b o rg -M y s u n d e -V e j t i l H avetoft, hvor han an
kom K l. 8 Form iddag. D a han den nceste M orgen fkulde overraske Fjenden, der ej havde nogen Anelse om, at en saa stor D e l af den danske S tyrke var gaaet dybt ind i A ngel, saa indtog Brigaderne en skjult S tillin g i en Lavning bag Hostrup B y , og alle de Veje, der fyrte t i l den fjendtlige S t illin g , spoerredes med smaa P a tro u ille r.
Overgeneralen gik med 4., 5. og 6. B rigade samt R eserve-A rtilleriet ad Flensborg-Chausseen imod S le svig . D a Fortropperne kom t i l Siversted, hvor Fremrykningen skulde standse fo r den D a g , meldte de, at Skovene norden fo r Helligbcek vare fulde af fjendtlige Jcegere og betog enhver Udsigt over Jsted-Sletten. I Lee af Skovene kunde Fjenden samle sin S ty rk e , pludselig overfalde os og i hvert F a ld forhale Fremrykningen den nceste D ag.
D e r v a r altsaa G runde nok t i l at rense dem, og Over
generalen tillo d , paa Oberst S teinm anns Anm odning, at Frem rykningen fortsattes t i l Helligbcek. 4. Brigade, der v a r forrest, udviklede sig i Kamp med 9., 11. B a ta illo n og 5. R eserve-Bataillon i fyrste Trcefning, med 2. Joe- gerkorps og 6. R e s e rv e -B a ta illo n i anden Trcefning, 9. B a ta illo n vesten fo r , 11. B a ta illo n og 5. Reserve- ba ta illo n ysten fo r Chausseen. Brigadens Kanoner gik frem i fyrste Linje i Hyjde med de tre B a ta illo n e rs S kytte r. Uden at lysne et Skud stormede Jyderne Skovbrynene og fo rfu lg te det fjendtlige 3. Jcegerkorps gjennem Skovene t i l den syndre Rand. Her havde det
II. Den 24de J u li. 1. Fægtningen ved Helligbcek. 17
vcrret fo rn u ftig t at standse, da M arkerne skraane jcevnt ned imod Helligbcek; men naar man har bragt Tusender i F a rt, er det ingen let S a g at stoppe dem. D e fjendt
lige Joegere vedblev at vig e , og vore S o ld a te r fo rfu lg te dem fo rb i P o p h o lt B y , ned paa Engene, som Helligbcek flyder igjennem ; og da Bcekken ikke er bredere, end at man kan hoppe over den, saa fortsattes Forfølgelsen over Hedemosen op ad de synden for samme vcerende Bakker, hvis Toppe besattes. — M e n B efalingen lyd paa, at man under ingen Omstændigheder maatte gaa videre frem end t i l Helligbcek, og trods alle Indsigelser maatte B a - taillonerne gaa tilbage i Engene. Forposterne udstilledes langs Helligbcek samt i og ved K roen, der ligger ved Broen i Chausseens og Bcrkkens Overskceringspunkt.
Fjenden besatte Yjeblikkelig de fr iv illig af os forladte Hyjder. Im o d alle Kunstens Regler stode nu vore F o r
poster i en Lavning og havde toet fo r Ncesen af sig F je n den paa Bakkerne, som man hvert O jeblik kunde se smykket med hans A r tille r i. D e t varede heller ikke loenge, saa kjyrte han et to lvp u n d ig t B a tte ri op paa Hyjderne og overyste Forposterne med en Regn af G ra na ter og K a r- dcesker. Vore to K anoner, der stod ved Helligbcek K ro, optog strax Kampen med det fjendtlige A r tille r i og holdt det lcenge S ta n g e n , skjynt de havde en hyjst uheldig S t illin g og mistede mange Folk. Kanonerne hyrte t i l det gamle B a tte ri B r u u n , nu syrt af Schultz, der i de
forrige Felttog havde udmcerket sig ved D y b b y l, N y b y l, E js tru p og Fredericia. De fyrede med samme R o som paa øvelsespladsen. E n Kanonkugle nedstrakte en A r tillerist, just som han med Scetteren vilde syre en Kugle t i l B unds i R y re t; strax sprang den M a n d fre m , der, naar et sligt forudseligt Tilfcelde indtrceder, skal erstatte den faldne, greb Scetteren og fyrte Kuglen t i l B u n d s, skrcevende over sin Kammerats Lig. D et var Folk, som ikke vilde vige.
D en M en fo r Helligbcek K ro liggende S k o v , E lm - h o lt, var samtidig med Stenderup Skov og P op ho lt bleven angreben af 5. R eserve-Bataillon under Scharffen- berg, der i et N u havde jaget den 15. fjendtlige B a - ta illo n ud af Skoven. Den slagne B a ta illo n trak sig tilbage t i l Jsted, hvor den fik en ordentlig T yras af sin Brigadechef, fo rd i den ej bedre havde forsvaret Skoven.
Den lurede derfor paa Lejlighed t i l atter at faa Fingre i Skoven og greb den i F lu g te n , da den tilbyd sig.
Den danske Overkommando havde befalet, at styrste Delen af de T ro p p e r, der havde vceret i I ld e n , skulde gaa t i l bage i B iv u a k norden fo r de tagne Skove og kun lade 9. B a ta illo n og 6. Neserve-Bataillon blive i Forpost
stillin g e n ; 11. B a ta illo n gik derfor tilbage t i l Stenderup og gav sig i Fcerd med at koge sin M id d a g sm a d ; Vendel
boen vilde fyrst spise og saa sove. 5. Reserve-Bataillon skulde aflyses as 6 .; eet Kom pani (Hammelef) af sidst ncevnte B a ta illo n gik frem M e n fo r Skoven og jog en fje n d tlig F e ltva g t b o rt; da det derpaa fik Oje paa P i- kettet, jog det ogsaa dette b o rt, og Hammelef, der a ld rig kunde taale at se Fjenden standse, vedblev med at jage ham t i l Gaarden Rymmek norden fo r Jsted. Den her staaende J n s u rg e n t-B a ta illo n fandt nu den sygte Lejlighed t i l at hcevne sig. Den angreb med Overmagt det fo r langt fremrykkede K o m p a n i, slog og fo rfu lg te det t i l E lm h o lt og trcengte ind i Skoven, som forlodes af 6. Reserve-Bataillon.
5. R eserve-Bataillon, der var i Fcerd med at aflyses, vendte yjeblikkelig om og tog imod det overraskende A n greb; men Fjenden havde allerede bidt sig fast i S ko
ven. S n a rt fik han UnderstYttelse af to friske B a ta il- loner, af hvilke den ene gik imod Helligbcek K ro , den anden imod Vestranden af E lm h o lt. Fyreren for 9. B a ta illo n , H a rb o u , dristede sig ikke t i l at blive staaende i H u lle t ved Helligbcek; han gav sine Kompanier Befa-
I I Den 24de J u li. 1. Fcegtningen ved Helligbcek. 19
lin g t i l at gaa tilbage t i l S tillin g e n ved Stenderup Skov. Fjenden fo rfu lg te iv rig vore vigende Forposter, og da ncesten i samme Ojeblik M a jo r H a rb o u , Kaptejn B jerregaard, Lpjtnanterne Prytz og Norberg saaredes, saa opstod der F o rv irrin g ved de mange Fyreres F a ld . Tilbagetoget udartede t i l F lu g t, og Fjenden fulgte rask efter ind i Stenderup Skov. N ord fo r denne Skov hvilede 4 ., 5. og 6. B rigade tillig e med R y tte rie t og A rtille rie t i den fydeste M id dag sro . De purredes op ved Lyden af Fjendens Kanon- og Gevcerfkud; men det tog T id , inden Mandskabet blev ordnet, og im idle rtid bredte Fjenden sig med en foruroligende H urtighed. Lykke
lig v is holdt 5. Reserve-Bataillon tappert S ta n d i E lm - h o lt, uagtet den var omgaaet paa begge F lp je og den ystre D e l af Skoven var i Fjendens V o ld . D a den va r i den haardeste Klemme, blev der fyrst sendt Hjcelp t i l den af 1. lette B a ta illo n , der dog ikke var i S ta n d t i l at hindre Fjenden i at trcenge frem t i l Skovens N ordrand.
4. Brigades Stabschef, D itle f Hyst, sendtes derpaa efter Oberst S teinm anns A n v isn in g med 4. Forstcerknings-Ba- ta illo n og Halvdelen af 11. B a ta illo n , der kun havde haft en stakket Glcede af at blive aflyst, t i l E lm h o lt. 4. F o r- stcerkningsbataillon, der fyrtes af den ridderlige M a jo r S a in t A ubain, trcrngte med uimodstaaelig K ra ft gjennem den vestre D e l af Skoven og banede sig V ej t i l 5. Reserve, der modtog den som en frelsende Engel med skingrende H u rra - raab. Fjenden maatte atter vige, mange af hans Folk, der havde vovet sig fo r lan gt ind i Skoven, bleve tagne, og alle de F anger, han havde gjo rt af vore, bleve atter befriede. I denne Kamp fik Kaptejn D a u sit Bane- saar. De to Kompanier af 11. B a ta illo n under P runst rensede i Forening med 1. B a ta illo n den syndre D e l af Skoven, bryd derpaa frem over Skovdiget, gjorde mange Fanger, overskred Helligboek og stormede det paa Mosen
liggende H u s , K allehavehus, hvis Bescetning, en F e lt
vagt paa 22 M a n d , toges t i l Fange. — Vesten fo r E lm h o lt holdt Fjenden bedre S ta n d . 9. B a ta illo n , der v a r bleven forstcerket med 2. Jæ gerkorps, maatte nyjes med at holde Kampen staaende, og fire Kanoner af
B a tte rie t Schultz, der bleve trukne frem i Skydelinjen, kunde ikke bevirke nogen F orandring. D en fjendtlige S ty rk e , to B a ta illo n e r, der flyttedes af et to lvp un dig t B a tte r i, gjorde haardnakket Modstand. 2. lette B a ta illo n blev derfor sendt frem t i l 2. Jcrgerkorps's Understøttelse.
D e t var B y s b y rn fra N ordsjæ lland, der her kom sam
men. D e t manglede ikke paa hyjrystede Hilsener og Gjenkjendelser, men heller ikke paa rosvcerdig Kappe
lyst. K aptejn F r. Lund benyttede S tem ningen; med hyj Ryst befalede han Folkene at flytte Fjenden lid t t i l bage. „P a a 'e n ," raabte Kulsvierne, og fyrte af Mcend som F r. L u n d , N . P . Jensen, K. F a lb e , stormede de frem imod Helligbcek K ro. D en var stcerkt besat, og da man bryd frem imod den, fa ld t der over tredive af vore bedste S o ld a te r fo r de S a lv e r, hvormed de modtoges. D et gav et slemt Smcek i K jyde t, sagde de overlevende; men de standsede ikke; med H u rra jog de Fjenden ud af alle B y g
ningerne. D e r fangedes en halvhundrede M a n d , og hun
drede Gevcrrer gjordes t i l B y tte . P aa „R e tira d e n " fangede 2. B a ta illo n s S ta b s ta m b u r Orbes otte M a n d , som havde lukket sig inde der, det var et rum m eligt K ro lokale. — T i l hyjre fo r Kroen gik to Kompanier af 2.
Jcegerkorps under Scholten og B ru n s over Helligbcek og ncermede sig B y g h o lt. D e r var megen S tem ning fo r at undersyge denne Skovs In d h o ld ; men der kom strceng B e fa lin g t i l at standse med Forfølgelsen, og vore Kom panier maatte nyjes med en tarvelig Dcekning imod det fjendtlige A r tille r i bag Tyrvestakkene, der stode i Mosen.
F ra Helligbcek K ro bragtes gode Drikkevarer ud t i l S o l-
I I . Den 24de J u li. 1. Fcegtmngen ved Helligbcek. 21
daterne. Disse koempede, drak og sang uden at cense G ranaterne; der sprang over deres Hoveder. K l. 6 Efterm iddag ophyrte S kydningen; Fjenden v a r staaet og havde mistet 400, dels dyde dels saarede, samt 150 t i l Fange tagne. V o rt T a b belyb sig t i l 300 dyde og saarede samt 23 t i l Fange tagne, et T a b , der t i l D e ls kunde have voeret undgaaet, hvis Fortropperne havde faaet Lov t i l at blive staaende paa de ved Fægtningens Begyndelse tagne Bakker synden fo r Helligboek. S to r t havde Tabet dog ikke at sige, da det var fordelt paa otte B a ta illo n e r, som hver ved Kampens Begyndelse havde en S tyrke af henved 900 M a n d under Fanerne.
S a m tid ig med Hovedstyrken v a r Reserve-Rytteriet, der dannede den 3. Kolonne, gaaet frem vesten fo r Trenen t i l Ege- bcek, hvor det bivuakerede N atten mellem den 24. og 25. J u li.
2. Foegtningen ved S o lb ro .
V i vende os nu t i l den 4. Kolonne, 3. B rigade, under Schepelern, der foretog den omgaaende Bevcegelse vesten fo r Trenen. D en skulde gaa over Floden den nceste M orgen fo r ved M id d a g stid at staa i Ryggen paa den fjendtlige Hoer og afskcere den Tilbagetoget t i l Nendsborg. D et var at soelge Skindet, fy r end man havde foeldet B jyrne n. T i l Udfyrelsen af det Hverv, der va r paalagt Schepelern, hyrte der en D e l mere end blind L y dighed; jo styrre S p ille ru m der er fo r den frie S e lv v irk somhed, des mere indskroenket bliver ogsaa den Lydighed, der kan forlanges i Udfyrelsesmaaden. Opgaven fordrede et lyst Hoved, et h u rtig t O verblik og en bestemt Karakter, der ikke skyede noget Ansvar. I den Afstand fra Hoved
styrken, hvori dette selvstoendige K orps befandt sig, kunde der ikke voere T a le om under S la g e ts Ebbe og F lod b lin d t hen at lystre de B efalinger, der kom fra det fem M ile fjoernede Hovedkvarter. D e t drejede sig om selv at
finde det rette, Aanden i B e fa lin g e n , og ikke fylge den bogstavelig. D e r kunde myde T ilfce lde, hvor Fyreren maatte bestemme sig t i l at gaa frem, uagtet en en halv D a g gammel B e fa lin g byd ham at gaa tilb a g e ; th i B efalinger, der ere saa lcenge undervejs, trcesfe vedkommende paa andre P unkter og i andre Forhold, end man har forudsat.
— Schepelern udfyrte enhver B e fa lin g godt under sine foresattes Ojne. H an vilde have bedcekket sig og sine med Hceder i S la g e t under Overgeneralens Ledelse, th i faa forstod at fyre sine Tropper smukkere end ha n; men han var uden Selvstoendighed og vendte kun a lt fo r let om paa Halvvejen, hvilket han havde viist ved Ekernfyrde den 21. A p r il 1848. Han v a r en dygtig underordnet S o ld a t, der a ld rig tillo d sig at vcere as anden M e ning end sine foresatte.
B rigaden brpd op fra Vanderup, der ligger en M i l sydvest fo r Sankelmark, paa Flensborg-Husum Vejen, sam
tid ig med de tre andre Kolonner. Den gik imod Sydvest t i l J y r l Kirke, hvor Hovedstyrken standsede. Fortroppen, 1. Jcegerkorps, en halv Eskadron og to Kanoner under W ils te r, gik videre t i l S o lb ro fo r at undersyge O ver
gangens Beskaffenhed og Fjendens S tillin g ved Trenefloden.
D e t fyrste Kom pani under Caroc blev levende beskudt af fjendtlige Jcrgere, da det kom i Noerheden af S o lb ro . Fjendens S tyrke belyb sig dog kun t i l et h a lvt Kom pani, et T a l, der tillig e med den ikke afbroendte B ro tydede paa, at Angrebet kom meget uventet. I S o lb ro Fcergegaard, der ligger paa den vestre Trenebred, den S ide, ad hvilken vore T ro p p e r rykkede frem, havde Fjenden stillet 20 M a n d , 70 M a n d stod bag ved et D ige Ysten fo r Broen, rede t i l at optage Gaardens Besoetning, naar den blev slaaet; 40 M a n d stod lid t nordligere og bevogtede et Vadested ved Landsbyen H yning.
K l. 8 Form iddag angreb Caroc S o lb ro ; to af hans
I I . Den 24de Ju li. 2. Fcegtningen ved Solbro. 2Z
D elinger beskyd Gaarden baade nord og synder fr a , en tredje A fdeling gik lige imod Gaarden langs Vejhegnene.
D et blev snart u m u lig t fo r Fjenden at udholde denne krydsende I l d . De tyve S kytte r, der holdt Gaarden besat, listede sig ubemeerket bort over B ro e n , dcekkede as deres Kammeraters I l d . De fjcernede sig saa tyst, at deres B o rtg a n g ikke bemcerkedes. D a Carocs Mandskab kom ind i Gaarden, havde den allerede i nogen T id vceret rymmet af Fjenden. F ra den modsatte Bred sygte Fjenden at gjyre Opholdet i Gaarden saa ubehageligt som m u lig t fo r vore Jcegere; han styttedes i sine Bestræbelser af to K a noner, der kom ham t i l H jcrlp fra Jydbcek. W ilster lod sine to Kanoner kjyre frem norden fo r S o lb ro og tvang derved de fjendtlige Kanoner t i l at lade S o lb ro i Ro.
S o lb ro s Bescetning forstærkedes med Kompaniet D reyer, og tvang i Forbindelse med A rtille rie t Fjenden t i l at trcekke sig tilbage t i l Jydbcek.
I flere T im e r forblev Schepelerns F o rtro p nu i ro lig Besiddelse af S o lb ro . Tiden benyttedes t i l at aftage de af Fjenden allerede lysnede Dceksplanker og fyre dem over t i l sig paa den vestre Bred. Denne kloge Forholdsregel fik h u rtig sin Lyn. Henad K l. 6 om Eftermiddagen hen
vendtes alles Opmærksomhed paa stcrrke S tyvskyer, der hoevede sig imod H im len over Landsbyen Jydbcek. S ty v - skyen kom bestandig ncrrmere, og da Aftensolens S tra a le r bryd igjennem den, glimrede den som en af S olen beskinnet F lo d ; det var Tusender af B a jo n e tte r, der bevcegede sig fremad. W illisen vilde ej lade os beholde S o lb ro , der var hans svage S ide, hvorfra v i nceste M orgen kunde bryde frem i Ryggen af hans Hcer. H an gav General Baudissin B e fa lin g t i l at gjenerobre S o lb ro med to B a - ta illo ne r, to Eskadroner og to lv Kanoner. Svcerme af S kytte r bredte sig over Markerne og gik, fulgte af Kom- panikolonner, frem imod Trenefloden. I Hyjde med
Skytterne kjy'rte Fjenden Kanoner op og aabnede en levende I l d paa vore nord fo r S o lb ro staaende Kanoner, hvis T a l nu ygedes t i l fire.
D a det var u rig tig t at opgive de vundne Fordele, as hvilke man skulde hpste G avn den noeste D a g , saa trak Schepelern B rigadens Hovedstyrke noermere t i l S o lb ro fo r at afslaa Angrebet. I en T im es T id fyrtes der en hceftig Kamp af A r tille r i og Fodfolk tvcers over Floden; det lyk
kedes fo r de fjendtlige S kytte r at jage vore A rtille riste r fra Kanonerne, der maatte trcekkes ud af Ild e n . Nceppe havde de fo rla d t Kamppladsen, saa stormede det fjendtlige Fod
folk Broen. E n Kolonne lyb frem ad Vejen under Trommeslag, men standsede overrasket tcet foran Broen, da den saae, at Plankerne vare borttagne. In d e n den kom sig af sin Befippelse, rykkede en D e lin g af 1. Joeger- korps under L y jtn a n t Schou ud paa Doemningen og gav den en S a lv e paa kort Hold. Den noeste D e lin g gjentog denne M a n yvre . Disse S a lv e r rystede Kolonnen; den gjorde omkring og flygtede i Uorden. E n frisk Kolonne gik ufortyvet frem i dens S ted. Under Trom m ehvirvel og med flyvende Fane lyb Kompaniet frem fo r at gaa over Strcekbjcelkerne. D en blev modtagen af Joegerne paa samme M aade som den forrige og fuldstcendig slaaet. Den fjendtlige General befalede nu en Kolonne af dobbelt saa stor S tyrke som de foregaaende at gjyre et tredje Forsyg paa at komme over Broen. Angrebet afsloges med samme K ra ft som de foregaaende S to rm e , og da Kolonnens F y re r fa ld t, dydelig saaret af en Kugle gjennem Hovedet, flygtede Kompanierne i Uorden og sygte Dcekning bag Digerne.
M id t under Kampen havde 1. Jægerkorps erholdt den besynderlige B e fa lin g at afbryde Fægtningen og fjcerne sig. Korpset, der var indviklet i en hidsig S tr id paa kort Afstand, indsaa, at det trak Fjenden efter sig, hvis
I I . Den 24de J u li. 2. Fcegtningen ved Solbro. 2 5
det veg. D e t tpvede derfor med at efterkomme B efalingen, t i l det v a r blevet mprkt, og Skydningen va r ophprt.
S k ju lt af S o lb ro s mange B yg n in g e r og de tcet bevoxede Hegn, trak det sig K l. t i A fte n tilbage t i l Landsbyen S o lle - rup. — Schepelern har givet t i l G ru n d fo r sin besynderlige B e fa lin g , at, da han syntes, det v a r Fjendens alvo rlige Hen
sigt at storme B ro e n , fandt han det rigtigst at afbryde Fcegtningen. D ette v a r meningsløst; th i jo alvorligere Fjenden angreb Broen, desto mere magtpaaliggende maatte det vcere fo r ham at forsvare den og hindre Fjenden i at soette sig fast paa begge Bredder.
Oprprerne, der ikke strax havde bemoerket vor B o r t
gang, trak Halvdelen af deres T ropper tilbage t i l Jydboek og lod den anden H alvdel bevogte Overgangene. General B audissin, der havde ledet deres Angreb, indberettede t i l W illisen, at han havde slaaet vore T ro p p e r og drevet dem fra den pstre over paa den vestre Trenebred. D e t sidste havde han haft let ved, da ingen af vore T ropp er havde vceret paa den pstre Bred. H an berettede intet om de tre mislykkede S to rm e , han havde foretaget fo r at komme over paa den vestre Bred. In g e n as de to M o d standere, hverken Baudissin eller Schepelern, overbeviste sig ved personlig Ncervcerelse paa selve Stedet ved S o lb ro om , hvorledes Forholdene der vare beskafne. D e trak begge deres Tropper bort i Utide. — 1. Jcegerkorps mistede i denne Kamp den brave Oversergeant Utke samt nogle og tyve dpde og saarede af menige.
3 . N a tte n mellem den 24de og 25dc J u l i .
Kampen den 24. J u l i havde kun vceret et F orspil t i l det alvorlige Hovedslag, der forestod den nceste D a g . Den Kam plyst, Tropperne vare besjcelede af, lod ingen i T v iv l om, at det vilde blive en varm D ag . D e to ophidsede Modstandere stode hinanden saa noer, at det kun
2
behøvedes at tilbagelægge faa S k rid t, og Ild e n vilde vcrre alm indelig paa hele Linjen. Ved Helligbcek vare F o r
posterne kun nogle Hundrede S k rid t fjoernede fra hinanden, og de holstenske S o ld a te rs mprke Skikkelser tegnede sig skarpt paa Bakkerne synden fo r Helligbcek fo r de i Engen gaaende danske V agter. M a n hyrte tydelig Modstandernes Vaabenklirren og Hovslagene af de galoperende Heste paa Chausseen, der bare Befalingerne t i l de forskjellige B r i gader. M ed Visheden fo r Oje, at nu va r den afgjyrende D a g kommen, fu lg te , at der udfoldedes en rastlys V irk somhed fra Hovedkvarteret og D ivisions-S tabenes K v a r
terer i de faa N attetim er, fo r at alle B efa ling er i rette T id kunde komme de vedkommende i Hcende. K un faa af de hyjere B e fa lin g sm a n d lagde sig i en G ry ft fo r at nyde en kort H vile. De fleste dryftede P lanen, kaldte paa A d ju - tanterne fo r at forvisse sig om, at a lt va r i Orden, at in te t var glemt. O m A djutanterne flokkedes atter de yngre med S p y rg s m a a l om, hvilke B a ta illo n e r der skulde vcere i Spidsen, th i det v a r alles hyjeste A ttra a , og selv gamle pryvede Krigere som Henckel syntes slet ikke om, at de skulde vcrre i Reserven. Soldaterne pudsede deres Vaaben, gik med deres Aftensm ad t i l Marketenderne, der havde deres S tade bag M id te n af hvert Kom pani, drak med megen Betcenksomhed deres Kaffe og lagde sig derpaa trygge t i l H vile uden Bekym ring fo r den D ag i M orgen.
O ve ra lt udbredte S tilhe de n sig. B ag Gevoerstablerne laa Mandskabet paa den aabne M a rk i Sm aadynger med Tornysteren t i l Hovedpude, og snart snorkede alle om Kap i den milde Somm erregn, der fa ld t hele N atten. P a a Engene gik Skildvagterne, tavse og med afmaalte S k rid t, frem og tilbage. D e standsede kun fo r med dcempet Stemme at affcerdige de mange P a tro u ille r, der gik langs Lin jen fo r at forvisse sig om, at alle Sikringsdele vare aarvaagne. S o m et lille Exempel paa, hvor stroengt baade
II. Den 24de Ju li. 3 Natten til den 25de Juli. 27
Officerer og Mandskab opfattede S oldatens stolte Hverv paa en K am pdag, tjener fylgende Trcek. Kompaniet Hackhe af 2. Forstærknings - Jcegerkorps va r om N atten paa V a g t i Hovedkvarteret. Ved M id n a t fik det B e fa lin g at afgive en D e lin g ('/4 af K om paniet), der skulde bringe 150 Fanger t i l Flensborg. Kaptejnen bestemte h e rtil den yngste L y jtn a n t, th i en flig E x tra tu r gaar fra neden.
Denne bad sig im idle rtid fritagen derfor. M e n s Taarerne randt ham ned ad Kinderne, sagde han, at man maatte ikke sende ham tilbage Dagen fp r en S lag da g. Kaptejnen svarede, det gjorde ham ondt, men der va r n a tu rlig v is ingen, som vilde blive borte fra S la g e t; den Ulykke maatte derfor ramme den yngste. Denne formaaede im id
lertid ved sine B yn n e r en anden L y jtn a n t t i l at bytte med ham. Kaptejnen advarede Stedfortræ deren: „ D e v il komme t i l at fortryde det, th i Mandskabet v il fra denne D a g trcekke paa Skuldrene ad D e m ." Lyjtnanten var dyv herfor. D e t blev nu indrettet tilsyneladende t i l alles Tilfredshed. D en yngste ble v, og den crldre tra vede med Fangerne t i l Flensborg. D a han kom tilbage den noeste A fte n , var S la g e t vundet. Kompaniet havde bedoekket sig med Berymmelse; Kaptejnen var saaret, hans venstre Haand var knust af en G ra n a t; af de tre andre Officerer v a r den ene falden, og de to yngste saarede. — Fangevogteren v a r saaledes selvskreven Kompanichef; men
hvad sker? T o af Mandskabet gaa yjeblikkelig t i l K o rp s
chefen, fortoelle ham B y tn in g e n og forlange en anden Kompanichef. Lyjtnanten blev samme D a g forsat t i l et andet Kom pani — og forlod kort T id efter Hoeren.
D en danske S la g p la n , som v i have meddelt S id e 12 og 13, skulde udsyres i sine Hovedtrcek. Hovedstadet skulde fyres imod Fjendens M id te paa begge S id e r af Flensborg-Slesvig-Chausseen; men i Stedet fo r, at det fyrst var bestemt, at M oltkes D iv is io n (4. og 6. B rigade)
skulde aabne Angrebet, bestemtes nu, at disse to B rigader skulde danne Hovedreserven, og at Schleppegrell med hele sin D iv is io n (1., 2. og 5. B rigade) skulde begynde S la g e t paa hele Linjen. F o r at man ikke skulde blive forstyrret i Opmarschen, der er In dledningen t i l S la g e t, bestemtes, at de to B rigader, Schleppegrell selv fprte (1. og 2.), skulde bryde op K l. I V2 M orgen, og Angrebet begynde K l. 4 Formiddag.
D e t v a r en heldig Bestemmelse; det er a ltid godt at vcere tid lig paa Fcerde og ikke mindst i Krigen, hvor den Hcer, der vinder nogle T im e r fra sin Modstander, har g jo rt et stort S k rid t frem paa S ejrens V ej. General W illisen havde ligeledes besluttet at fyre sin Hcer frem t i l Angreb.
Overensstemmende med den lagte P la n , vilde han med sin hpjre F lp j omgaa den danske Hcer og kaste den ud i J a lm Mose. H an havde befalet sine B rig a d e r at bryde op K l.
4, hvilket han troede v a r tid lig t, men han kom derved to T im e r fo r silde. H an mente, at Danskerne vare trcrtte af Gaarsdagens K a m p ; th i de faa Fanger, han havde g jo rt, vare yderlig trcette, af den G rund havde de ladet sig fange, og saa troede han, at hele den danske Hcer va r fo r trcet t i l at staa tid lig op. — D a han va r en ubestemt og ra a d vild Karakter, saa forvirredes han af alle de modsigende E fterretninger, der i Lpbet af N atten in d tra f om Danskernes S tillin g . S n a r t hed det, at stprste Delen as den danske Hcer stod vesten fo r Trenen ved S o lb ro , snart at den stod norden fo r ham ved Helligbcek, og endelig hed det, at den stod i Ost dybt inde i Angel. H an vaklede imellem Lysten t i l at angribe og F rygte n fo r, at det skulde mislykkes.
T re Gange tog han i Lpbet as N atten sine B efalinger t i l bage, og endnu i sidste O jeblik, efter at alle hans Tropper vare i Begreb med at rykke frem, tilbagekaldte han B e
falingen t i l Angreb. Denne M odbefaling blev im id le rtid udfcerdiget saa sent, at S la g e t allerede va r i fu ld Gang, da hans undergivne fik den, og nogle modtog den slet ikke
— D e forskjellige Dele af hans Hcer skulde i betydelig Afstand fra hinanden beskrive B u e r, K va rtcirkle r paa een t i l to M i l , det v il sige gaa adskillige M i l , inden de naaede det P u n k t, hvor de skulde udfolde sig, fo r i Forening, med Ansigtet imod Vest, at kaste den danske Hcer ud i J a lm Mose. T i l Udførelsen hprte, at den danske Hcer ikke rprte sig af P le tte n ; th i vendte den sig imod en af hans B rig a d e r og standsede den undervejs, saa gik hele Maskineriet i Stykker.
Begge Hcerfprere v ille altsaa omgaa hinandens venstre F lp j, men medens General Krogh kun ofrer een B rigade paa denne slibrige Bevcrgelse og beholder to B rig a d e r bag M id te n og hpjre F lp j — saa scetter W illise n hele sin Hcer paa S p il ved denne omgaaende Bevcegelse; han anvender d e rtil tre B rig a d e r og har ikke en B rigade i Reserve, der kan byde paa de utallige tilfceldige Uheld, som mpde i et S la g , in te t t i l at overvinde, hvad man kalder G n id n in g s modstanden.
Omstaaende F ig u r tjener t i l at anskueliggøre Hcrrenes S t illin g , som npjere findes antydet paa K ortet, og scerlig W illisens P la n .
oagioA qsa oagbnI gza
(uariZgztziT) zqvSlaK g ,d -si^rk-saazjzrL ,T
-jDgSlDZ«) gra
,znzni,aiL-zaa3jzrL zio,Z> qza
(Lsduimix) — 9 (jzxuzH) bnK ^ jv bnvct.tizqzK qza
(ctna^gT^ — ^ 'irqaivchSo(uzjzS6vK> (zqqvaU) ZgvbnK i
(arqDjk) vnK g -,o rqvbnK F ,g jv uz,zqaiv<Z- ,v-ususbaa^x mo ijn J LmnisZ, KassH szjuvq uZE
»^0
«8o> s
> L / r
. I 1
,/e
81^8
1 ,
< -! 1
- >
x
*
>
>
, »» >Z
1 r
^ ! > 1
11
»
»r
,ii
,,
/
r
<
/ /
/
OprMshcerens S t illin g 25. J u l i om
Det halve af L . Avantgarden og 1. Brigade ved Sol- den anden Halvdel af bro og i Bollingsted. 1. Brigade ved R. Reserve-Rytteriet Bpgmosen.
ved Lyrskov.
Reserve-Artilleriet ved Jsted Kro.
Morgenen.
6
. 4. Brigade
I ) 3 - i : 2 —
bag Lang-Sp.
Den prikkede Linje viser, hvilken Stilling Willisen vilde have
sine trende Brigader paa hpjre Flpj hen i.
I I I .
Den 25de Juli.
H o v e d s l a g e t .
Schleppegrell skulde bryde op fra sin B ivu a k ved H avetoft med 1. og 2. B rigade K l. 1 ^ / 2 M orgen. T i l den bestemte T id holdt den fyrige General med sin t a l
rige S ta b af Oberster, Kaptejner og Lp jtna nte r m idt i sine B a ta illo n e r, der vare rede t i l O p b ru d , og et O jeblik efter drog de lange Kolonner frem gjennem K la p h o lt imod Over S to lk og Vedelspang. S e lv fprte han den midterste K olonne, der ta lte 7 B a ta illo n e r, 2*/s Eskadron og 16 Kanoner. H ans hpjre Kolonne, 5. B rigade under Roeder, af hvilken Halvdelen stod paa Forpost, skulde bryde op K l. 3 Form . og stpde t i l ham med 2 B a ta illo n e r ved Jsted K l. 6 Form iddag. H ans venstre Flpjkolonne under Krabbe, tre B a ta illo n e r, otte Kanoner og ^ 2 Eska
d ro n , skulde fastholde Fjenden i Snæ vringen ved Vedel
spang og dcekke Hceren imod Angreb fra Lang-Spens Overgange.
D a den midterste Kolonne, som Generalen selv fprte, var kommen igjennem den hpjt liggende Landsby K la p h o lt, aabnede der sig en vid Udsigt over Jstedsletten. F ra den Bakke, Generalen holdt paa, iagttog han t i l sin O ver
raskelse, at Kampen var i fu ld G ang paa Bpgmosen spnden fo r Helligboek. Klokken var da lid t over 3. Generalen paaskyndede derfor sine B a ta illo n e rs Marsch og opmuntrede dem med kraftige O rd. Soldaterne hilsede ham med H u rrara ab , da de lpb fo rb i ham. „ J a , i D a g ere v i r ig tig glade," sagde han t i l een B a ta illo n , og t i l en anden:
„ I A fte n er v i i S le s v ig ." In g e n kunde sige Generalen, om vore T ropper eller om Fjenden v a r i Fremrykken over Mosen. Medens Luften endnu v a r klar omkring K la p -
holt, laa Egnen om Helligbcek indhyllet i Regn og Taage, saa Afstanden, der kun er en halv M i l , syntes at vcrre dobbelt saa stor. N u hprtes der ogsaa Kanonskud i M i g R etning. E n A d ju ta n t sendtes afsted fo r at skaffe Under
retning om Forholdene ved B rigaden Krabbe. H an vendte h u rtig tilbage med den E fte rre tn in g , at Krabbe var stpdt paa Fjenden ved B p g lu n d , en halv M i l norden fo r Vedel- spang, at han havde slaaet ham og kastet ham ned i Vedelspang - Passet. Schleppegrell strcebte nu ligeledes efter at komme i Kast med Fjenden, og det med feberagtig U ro , men her forlade v i ham og vende Blikket t i l hans hpjre K olonne, B rigaden Roeder, der havde indledet K am pen ved Helligbcek.
1.
Kampen paa Bpgmosen og i Byen Jsted.
B rigaden Rceder v a r med det den underlagte B a t
te ri M arcussen brudt op K l. 2 M o rg e n , altsaa en T im e tid lig e re , end det var befalet. O m sit forhastede Opbrud underrettede Rceder hverken Overgeneralen eller de ved S iden af ham liggende B rig a d e r af 1. D iv is io n , der trcette af Gaarsdagens Kamp vuggede sig i Spvnens Arme. P h ilip Rceder havde ved S iden af mange fo r
træffelige Egenskaber den uheldige, at han blev greben af en U ro , der rpvede ham den rette S in d ig h e d , naar han fik B e fa lin g t i l at gaa frem eller tilbage. A f F ry g t fo r at komme fo r silde v a r han stedse tidligere paa Fcerde, end han skulde. H an ilede foran Tiden, undte ingen af sine R o , rev a lt med sig og rastede ikke, sprend han havde faaet alle i Bevcegelse. Derved lykkedes det ham i Alm indelighed at overraske Fjenden; men ved at jage frem over H a ls og Hoved bragte han tillig e F o rv irrin g i sine egne Roekker, og a lt kom inden kort T id ud af hans Ledelse. Klokken var endnu ikke 3 , da Rceder kom
III. 25. Juli. 1. Kampen paa Bygmosen og i Byen Jsted. 33
med sin anden T rc e fn in g :
2.
og 5. Forstcerknings-Bataillon, 2. Forstcerknings-Jcegerkorps samt det tolvpundige B a tte ri Marcussen af A rtilleri-R eserven, t i l Helligbcek, langs hvis Bredder hans fyrste T rce fn in g :3.
Linje-,3.
Forstcerknings- B a ta illo n og 1. Forstcerknings-Jcegerkorps, stode paa F o rpost. H an befalede dem ufortyve t at angribe Fjenden, understøttede af den anden Trcefning.
3.
Linje- og 5.Forstcerknings-Bataillon sendtes t i l hyjre igjennem B y g - mosen og B y g h o lt imod G am m ellund; 2
.
og3.
Forstcerkn in g s -B a ta illo n og B a tte rie t M arcussen langs med Chaus- seen imod de fjendtlige Skanser ved S o rte h yje ; 1. og 2.
Forstcerknings-Jcegerkorps t i l venstre imod Jsted. D en lige over fo r vor femte B rigade staaende Modstander bestod af 5 B a ta illo n e r og 40 K anoner, nemlig fire B a ta illo n e r af A vantgarden, een B a ta illo n af fyrste B rigade og R e
serve-Artilleriet. A f denne S tyrke stode tre B a ta illo n e r og otte Kanoner i fyrste T rcefn in g, to B a ta illo n e r og Reserve- A rtille rie t i anden Trcefning.
Morgendæmringen begyndte, da Nceders B rigade med Voldsomhed kastede sig over den fjendtlige Forpost
lin je , slog den og fo rfu lg te den gjennem Bygmosen og B y g h o lt t i l Landsbyerne Gam m ellund og Jsted; men her standsedes den af den fjendtlige anden T rc e fn in g , t i l hvis Understyttelse endnu tre B a ta illo n e r hidkaldtes. Overlegne M asser tvang Rcrders aldeles oplyste B rigade t i l at vige, opgive de vundne Fordele og t il, fo rfu lg t af en hoverende Fjende, atter at troekke sin M id te og hyjre F ly j tilbage hen imod Helligbcek Kro. — D e t er denne Kamp, v i ville skildre i alle dens Enkeltheder.
3.
Forstærknings - B a ta illo n aabnede S la g e t; opmuntrede af deres F yre r Gerlach t i l at vise sig denne W re vcerdige, opslammedes Soldaterne, der allerede brcendte af Kam piver, t i l at gaa paa med S torm skridt. A lle fire Kompanier oplystes i Skyttesvcerme ved S ide n af hin-
anden og stormede i en F a rt de synden fo r Helligbcek vcerende Bakker. D en fjendtlige 8. B a ta illo n , som stod paa disse, kastedes i fyrste T illy b . D e t tolvpundige B a tte ri M arcussen, der var fu lg t toet efter 3. Forstoerk- n in g s -B a ta illo n , kjyrte op paa de tagne Hyjder og sendte sine G ra n a te r og K ug ler ind paa S ortehyjene, hvorfra Fjenden med sit tolvpundige B a tte ri sygte at standse vore fremrykkende Skyttesvoerme. Disse fulgte Den slagne fjendtlige B a ta illo n i Hcelene, troengte ind imellem S o rte hyjene og tvang det fjendtlige B a tte ri t i l at flygte.
E n frisk fje n d tlig B a ta illo n (1.) kom im idle rtid h u rtig sin slagne Kam m erat t i l Undscetning, og 3. Forstærk
n in g s - B a ta illo n maatte efter en rasende Kamp gaa tilbage t i l de fyrst tagne Hyjder. D a den atter ord
nedes, v a r der, A dju tan ten iberegnet, een O fficer ved hvert K om pani; Kaptejnerne K ristjan M y lle r og H. Beck, der allerede ved S le s v ig og Fredericia vare blevne haardt saarede. Løjtnanterne K o fo d , O rla m u n d t og Kristensen vare drcebte. Underofficererne Alsted, Lykkested og Flechtner ligeledes; Kaptejnerne Hansen, Heckscher, Løjtnanterne E n g e lh a rd t, Rosenyrn, Holck og Nielsen vare haardt saarede; 47 menige vare faldne, og 156 saarede.
T i l hyjre a f 3. Forstoerknings-Bataillon va r 5. F o r
stærknings-, fu lg t af 3. Linje- og to Kompanier af 1.
Forstoerknings-B ataillon, der skulde bescette Engbro, O ver
gangs-Stedet fo r v o rt Reserve-Rytteri, gaaet paa med samme Voldsomhed. De havde renset B yg h o lt, der var forsvaret af 3. holstenske Joegerkorps. Vesten fo r B y g h o lt over imod Engbro stod der nogle Kom panier af 1. holstenske Joeger
korps. Im o d disse gik hyjre F ly j af 3. L in je -B a ta illo n og de to Kompanier af 1. Forstoerknings-Bataillon, medens 5. Forstoerknings-Bataillon og tre Kompanier af 3. Linje- B a ta illo n rettede Angrebet imod Gammellund. Begge B a ta illo n e r banede sig V e j gjennem Bygmosen, trodsende
