Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Mehren, A. F.Titel | Title:Den ny-arabiske Romance.Udgivet år og sted | Publication time and place:[Kbh.], [1873]Fysiske størrelse | Physical extent:40 s.

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Mehren, A. F.

Titel | Title: Den ny-arabiske Romance.

Udgivet år og sted | Publication time and place: [Kbh.], [1873]

Fysiske størrelse | Physical extent: 40 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

r'

< »

-»

> - ^ v ^

s ^

- s ^ W

>-

'i . ' . ^

i ^.

. . -i ^ ^ -

D m nv-anibislre Nimmrce

Bed

P ro f. D r . A . F. Mehreu.

>

4 1.

^Isien er Menneskehedens Vugge, hvor de forskellige R eligioner ere fremstaaede. Id e t R elig io n er det fsrste og nodvendigste G ru n d la g , hvorpaa en senere U dvikling efter de forskelligartede medfodte Namranlceg stotter fig, kunne v i ikke undre os over at finde det oeldste K u ltu r­

land, v i kjende, ncesten udelukkende frem for andre V er­

densdele som disses H jem . T o , som det synes, grund- forskjellige Retninger have allerede i den tidligste T id g lv rt fig gjceldende i Menneskehedens U d v ik lin g : den ene, der har y t Scede blandt de saakaldte Jndo-Europceiste R acer, er gaaet ud fra B etragtningen af N aturens Krcefter som en levende M angfoldighed og har gjennem-

en glimrende digterisk B ehandling frem bragt Polvtheism en, gjennem hvis brogede B ille d e r Enheden begynder at skimte frem i uklar Taageflikkelse; den anden, der t i l ­ horer de vestasiatiske eller saakaldte semitiske Racers Ejendommelighed, er gaaet ud fra Tanken om et eneste, usynligt Vcesen som Verdens Skaber, hvem N a tu rkra f­

ternes M angfoldighed underordnes. F ra det D ie b lik Menneskeheden bliver Gjenstand for H istoriens B e tra g t­

ning rrceder denne G ru n d fo rflje l os imode i deres Ud­

vikling, skjondt man neppe heraf med Sikkerhed tor slutte, at den i Virkelighed er oprindelig, og den nyere V iden­

flab heri har troet at finde en af de vcesenligste A ttrin g e r i R aceforfljel. Europa har, i det mindste for Dieblikket, indtaget Asiens P la d s som den menneskelige C u ltu rs Scede; de gamle Verdensmonarchier, der vare grundede hvert paa sit ejendommelige religieuse G ru n d la g , ere faldne sammen, det ene som det andet, og om end et P a r af disse R eligioner, Is la m og B uddhism en, endnu repræsenteres med et stort A n ta l Tilhængere, have de dog med Hensyn t il deres Indflydelse paa Verdens ncervcerende U dvikling i Videnstab og K u ltu r tabt enhver vcesentlig B e tyd n in g . I Asiens mcegtige R u in e r have v i for Dieblikket kun losrevne og henkastede B lade af Menneskeslægtens crldste Literamrvcerk; neppe gjenfinde vi nogetsteds den A a n d , der frembragte en E o n rin u ite t og oplivede disse. Uagtet de klimatiske Forholds I n d ­ flydelse paa en Nuancering af Menneskets aandelige og physifle N a tu r vistnok maa indrommes af E nhver, er

Den ny-arabiske Romance. 3

man dog gaaet ud over a l fo rn u ftig Grcendse ved at betragte Mennesket i sin h e l e aandelige og moralske U dvikling underordnet en blind N a tu rlo v , og her for Asiens Vedkommende svnes der da neppe at foreligge nogen A nledning t il at udhceve den ene Races medfodte moralske L ivskra ft paa Bekostning af den andens, en M e n in g , h v o rtil man er naaet hen ad en anden V ei.

S o m bekjendt har ncesten hele E urovas Befolkning gjen- nem tidlige Fokkeomvandringer deres Udspring fra In d ie n , et af den sammenlignende Sprogvidenskabs sikkreste Re­

sultater. D e t er, paastaaer man da, ifolge medfodte Naturanlceg, at den Jndo-Europceiske etter, som den undertiden bencevnes den Jndo-Germaniske Race, har vundet O vervagten blandt Jordens Folk t i l at repræsen­

tere Kunst og Videnskab, medens den ncermest tilgrcend- sende, den Semitiske, ifolge den samme Naturnodvendig- hed forlcengst er trcengt tilbage og ifcerd med at hensvgne.

D isse Folkefcerd, af hvilke et af de celdstes. Jodernes, Historie ligger afstukket og klar for os, skulde vcere blevne staaende ved en b a rn lig Forestilling om en Verdens- Herre, t il hvis lunefulde V illie A tt i N aturen og H i­

storien henfores og um iddelbart underordnes; de fluide a ld rig have formaaet at hceve sig t i l det i Videnflaben gyldige Standpunkt at see begge i deres indre Causal- forbindelse og derfor i deres historiske S k rifte r mangle a l kritisk S a n d s , i deres Poesi sjeldent hceve sig ud over den lyriske, idet der fattes dem Evne t il at objek­

tivere Personer og Begivenheder-, de fluide ikke have

vceret istand t il at danne sig nogensomhelst af Verdens M angfoldighed abstraheret L ivsbetragtning eller P h ilo - sophi, ja deres tilsyneladende glimrende Naturanlæ g ifolge den samme skæbnesvangre Nodvendighed allerede gaae tilbage i en Levealder, da den hoiere U dvikling forst begynder hos Andre. Hvad der iscer har sat alle disse In d fa ld i Bevcegelse og bidrager t i l at holde dem i L iv e , er en ejendommelig mangelfuld B e tra g tn in g af den B o g , der som den kosteligste A rv fra et af disse Folk be­

standig har vedligeholdt sig som G ru n d la g for den Jndo- Europceiste B efolknings U dvikling, det gl. Testamente. P aa G ru n d af den sceregne, oftere forekommende F o rm , der ogsaa findes hos andre O ldtidens F olk, at henfore den hele F rem stilling hvad enten af Love eller af Begiven­

heder t il Jordens usynlige Herre selv, er man ad for- flje llig e Om veie endelig naaet t i l den S lu tn in g , at det hele Vcerk i alle sine Enkeltheder skulde efter sin O p ­ rindelse og sit Anlceg vcere at betragte som del af Her­

ren selv skrevne, eller ad ganske sce r e g e n og o v e r ­ n a t u r l i g V ei inspirerte, ved hvis Opfattelse den menneske­

lige K ritik maatte forstumme, og hvori hver enkelt, selv den ubetydeligste historiske Begivenhed skulde vcere stemplet med Ufeilbarhedens Prceg, en Anskuelse, der i A lm inde­

lighed antagen af en saakaldet orthodo; F o r t o l k n i n g s ­ s k o l e overalt, hvor den har g jo rt Forsog paa at komme ud over en indholdslos P hraselogi, kun har givet V id ­ nesbyrd om B arnagtighed, for ikke at sige Aandssvaghed.

Hvad endelige Folger denne for den menneskelige Trceg-

hed saa velkomne Lcere om et udenfor de alm indelige U dviklingslove liggende og paa en M aade himmelsendt Vcerk forer t i l , see v i bedst i de muhammedanske Folks H istorie; kun maa bemcerkes, at denne Koranens O p ­ fattelse, skjondt tid lig bekcemper af Is la m s videnskabelige Theologer, kan undskyldes med, at dette Arbeides eneste Forfatter, M uham m ed, ved at optage denne celdre Form

— af hvilken G ru n d er endnu ikke aldeles sikkert a fg jo rt — , paa en M aade selv har stadfæstet den, hvorimod v i i det gl. Testamentes t il de forfljelligste T id e r skrevne Poger have en saa rig Afskvgning af F o rfa tte rin d iv i­

dualiteter, at en absolut Ensartethed i Behandlingen af alle Enkeltheder maa forekomme i hoi G rad fjerntliggende.

Hvad den videnskabelige K ritik har paaviist og endnu v il paavise som M a n g le r i disse B oger af historiske B e- tcenkeligbeder, Gjentagelser af ensartet In d h o ld , S a m ­ m enblanding af S a g n med Historie, og Lignende, A lt dette v il ikke i fjerneste Henseende rokke disse S k rifte rs væsentlige B e tvd n in g , saa lcenge det hverken er lykkedes at fremstille som usand, eller ombytte med en bedre, den Grundanskuelse, efter hvilken de ere skrevne, og i hvilken de alene danne et eneste sammenhængende H ele: at ud­

brede Loeren om en usynlig og evig G ud som Verdens Skaber og paavise dels i den Menneskeheden givne G ru n d lo v, dels i den efterfolgende Historie og L itte ra tu r de moralske Love, der flu lle frembringe en Ligevcegt mellem Mennesket som det aandelige Vcesen, udsprunget fra Herren, og M a te rie n , h vo rtil han her i Verden er

knyttet. V i kunne ligesaa lid t i det jodifle Folks H i­

storie som i det senere aradiste eller overhoved de muhammedanske Folks U dvikling see nogensomhelst hver­

ken Herrens Fordommelse eller fatalistisk Narurnodven- dighed. O m Livskraften i moralst og aandelig Hen­

seende hos det enkelte In d iv id er bunden t i l er bestemt A a re m a a l, kan svnes meget tvivlso m t, men det^er del i hoiere G rad hos Folkeslag; i disses U dvikling gjen- kjende vi kun den samme L o v , der i det Vcesentlige gjcelder for In d iv id e t: at Mennesket som aandeligt, med moralst Frihed begavet Vcesen i en overvejende Grad selv degrunder og har sin Frem tid i sin M a g t: „ I stutle

„iagttage, som det hedder, og udfore disse Love: de ere

„E d e rs V isdom og Kundskab i Folkeslags O ine, som,

„n a a r de hore disse Love, ville sige: denne store N ation

„er ene et viist og forstandigt F o lk ." * ) — De tilside­

satte disse, og vi see dem gaae en O p lo sn in g imode, der i en senere T id ramte deres B rodre Araberne, kun at de i disses Historie virkende Factorer fremrrcede h u rtig t og la n g t mere ioinefaldende. D e nationale S kranker, indenfor hvilke den jodiste R elig io n fra Begundelsen havde udviklet sig, vare allerede faldne sammen paa de senere Profeters T id og maatte endelig vige for Christen- dommens universelle S tandpunkt. Is la m , den seneste af de tre monotheistiske R eligioner, kan for saavidt kun be tragtes som en T ilba g e g a ng , som den i en hoi Grad

har modtaget el n a tio n a lt Anstrog, uagtet den forovrigt efter sit P rin c ip henvender sig t il den hele Menneskehed, og Is la m s A lla h er den samme som Jehovah og de Christnes G ud. Fremstaaet paa en Jordbund, hvor de bibelfle S a g n fra den celdste T id havde slaaet Redder, forenede denne R e lig io n disse med G rundlaget for Jode- dom og Christendom, med Hensyn t i l den sidste dog efter sin egen bestemte O pfattelse, og frembragte i en kort T id mindre ved sin O rig in a lite t end ved sin S tifte rs Egenflab som national T y p u s en O m væ ltning, der horer t il de mærkeligste i Menneskehedens Historie.

I Lobet af faa Aarhundreder bleve raae N aturfolk bragte ind under en regelbunden Statsstyrelse, og med den Aand, der besjcelede disse som Ihændehavere af S a n d ­ hedens magiske T rylle fo rm e l, tilegnede de sig den da­

værende C u ltu r og C ivilisa tio n og truede med ar under­

kaste sig den da bekjendte Verden. B e d u in live ts partriarchalfle F o rfa tnin g og F rih e d , der selv in d til vore Dage bringer dets enkelte adspredte S tam m er t il at ansce sig selv for Menneskeslægtens cedleste Re­

præsentanter, maatte efterhaanden vige for det orientalske Despoti, som efter at have taget den religieuse U dvikling i sin Tjeneste, — M islig h e d e r, v i allerede see Moses i enkelte Forholdsregler at ane, og senere S a m u e l ved Kongedommets Jndforelse stcerkt advare imod — , i lige- saa kort T id bragte den p ra gtfu ld: fremblomstrende P la nte uden dybtgaaende Rodder t il at visne. T e r S a n d ­ hedens L y s , der i mange Aarhundreder for Propheten

havde dcemrer blandt disse Racer og endelig var oprun­

det med en bloendende S rraaleglands. blev kun et flyg­

tig t M eteor paa H orizonten; idet Folket, skover under Despoti og Prcestevcelde, henfaldt t il orientalsk Nydelses­

syge og Blodagtighed, formaaede del ikke at bevare den ledende S tje rn e , endnu mindre som Vestens Folk at oplive dens G la n d s ved Videnskabens Rester; de sank hen og ere blevne staaaende i en T ils ta n d , ved hvis S y n vi bedst komme t i l Klarhed om vor egen i den Gjcerings Periode, der forberedte de Europceiste S ta te rs M a g t, og som vi kalde M iddelalderen. O m de nogen­

sinde endnu engang v il kunne hceve sig, om der endnu for disse Folk forestaaer en nvere og nveste T id s H i­

storie, tor vel neppe afvises fom nogen U m ulighed, skjondt det neppe forekommer sandsynligt; at betragte deres Frem tid som enten knytter t il en Narurnodvendig- hed eller t i l en Gudsdom synes for en videnstabelig B e tra g tn in g ikke at have storre G ru n d , end om man, hvad vel ogsaa er forekommet, vilde anvende den samme D om paa enkelte af S nd-E uropas Folk, hvis glimrende F o rtid staaer i en sorgelig Modsceining t i l deres ncer- vcerende O p lo sn in g stilsta n d.

2.

V i finde da nu dette Folk stedse bevarende E rind rin g en om sit Udspring, og som det pleier at gaae i en Sygeligheds- Tilstand, mere drommende om Fortiden end levende i N u ­ tiden. D isse M ind e r, af hvilke de fleste have en historist B a g g run d , have uden T v iv l undergaaet en m angfoldig B e-

arbeidelse, inden de have naaet den Form , hvori de nu fore­

ligge. Deres forste Fremkomst som Romancer er udentvivl samtidig med en voldsom Katastrophe i Folkets Historie, og som saadan maae vi vel noermest tcrnke paa Perioden mellem C halifatets gradvise O p lo s n in g og den tyrkiste Occu- pation mellem det 11te og 15de A a rh ., idet et kraftigt Folk med blomstrende U dvikling vel neppe begraver sig i sin F o rtid s R uin e r. D e ere nu blevne Folkets bedste Eiendom, have modtaget nye og phantastiste Tilsæ tninger og ere endelig fremkomne under Skikkelse af dramaliste Romancer, der foredrages iscer i Fastemaaneden Ramadhan efter Tagens Bodsovelse snart af omflakkende M usik­

bander snart af en enlig S anger med Accompagnement af den eenstrcengede B io lin (R ib a b ). T is s e Texter eller Librettoer t il det ulykkelige Folks O peraer, af hvilke det lykkedes mig at erholde en betydelig S a m lin g , ere scedvanlig enten meget usselt afstrevne eller i a l Fald lithographerede uden Angivelse af Forfatter eller T id , i Alm indelighed tun forsynede med en lille In d le d n in g , at et gammelt Haandstrift fra et eller andet S ted i Asien eller A frica indeholder den oprindelige O rig in a l.

Formen er fo rs tje llig , idet de enten helt igjennem ere bearbejdede i et nyere Versem aal, hvori D istichets tre H alvvers rime, medens det fjerde afviger og gjentages i det folgende. og ved betydningsfulde Steder og O ve r­

gange henvender Sangeren sig t i l sit P u b lic u m , der ikke undlader at vise sin Deltagelse med vedkommende H elt eller Heltinde ved at falde ind i C ho r; eller den

den dramatiske Composttion, idet de optrcedende Personer hver G ang bringes i Scene af den, der foredrager.

Uagtet denne Folkepoesi efter sit In d h o ld kun frembvder ta rve lig t Udbvtte for Videnflaben, har det dog en v is Interesse at see de samme Grundtrcek i Nationalcharak- teren bestandig gjentage sig fra den celdste L id gjennem de' moderne Omarbejdelser og T ilfoielser. J o vngre disse ere, desto hyppigere forekomme Udbrud af den raaeste og vildeste Fanatism e imod de Christne. S om Forfatterne af C llan8vn8 6e Ze8te lade deres muhamme- danste Helte svcerge ved „ T e r v a g a n t , A p o l l o n , M a r g o t , J u p i n og a n d r e G u d e r " anraabe de Christne i disse Romancer alle S la g s Dyreskikkelser og A fg u d s b ille d e r!' „ O H o b a l , m i n G u d ! o L E s e l s - f o l , h j c e l p m i g h u r t i g e n ! " eller paa et andet S te d , hvor en christen A nforer beflrives: „ D a svor ban i Hast ved K a l v e n og alle K l o s t r e , ved Z E s e l s - f o l l e t og A f g u d s b i l l e d e r n e , ved D n r e k r e d s e n , d e r d r e i e r s i g r u n d t p a a H i m m e l e n . " * ) — Sparsom t forekomme anstændigere Edsform ler som: „ved Verdens Herre og M a r ia , omgjordet med Bceltet, den M d le , Lysets M o d e r!"

D e t er fremfor A lt den personlige Tapverhed, der

* ) Cn D el af disse Edssormler ere ligesaa uforstaaelige som det bekjendte „Tervagant" i (1ran8ou8 ile ge8te: i de fdrste Aarhundreder bestyldtes de Christne, ligesom tid<

ligere Jyderne, for at tilbede hemmeligen et ZEiels- hoved.

stilles i det mest glimrende L y s , saavidt den har r il Form aal at naae gjennem en L a b yrin th af Farer og Kampe t il Besiddelse af den Elstede eller bringe Kvinder og uforskyldt Ulykke Hjcelp. D en stolte H elt er da t i l ­ lige et Monster paa Gæ stfrihed og G avm ildhed, og ofte paatager han sig R olle af omflakkende Troubadour for med desto storre Sikkerhed at kunne gjennemstue for­

viklede Forhold. N a a r han drager ud, ledsages han af sin tro Vaabendrager, der iforer ham hans Rustning med det gamle provede Svcerd, som oftest lig R olands D yrendal forende et eller andet N avn, Landse og S tr id s - kolle, den sidste saa tu n g , „ a t den synker flere A len i S a n d e t, naar S la g e t fo rfe ile r", samt sadler hans cedle Ganger, hvis S ta m ta vle er bekjendt som Heltens egen.

Saaledes udrustet tager han ikke i Betænkning at in d ­ lade sig i Kamp med hele A rm eer; det er nem lig kun undtagelsesvis, at det kommer t i l alm in d e lig t S la g . O m trent som v i i S a m u e ls B o g lcese Beskrivelsen af Kampen mellem Philisterne og Is r a e l, hvorledes G o lia th trceder frem for Armeen og i en fyndig T a le stiller sin U dfo rdrin g : „H v o rfo r drage I ud for at stille Eder i

„S la g o rd e n ? E r ikke jeg Philisteren og I S a u ls T je -

„nere? Vcelger en M a n d t il at komme imod m ig ! H v is ..han kan stride med m ig og flaaer m ig , ville v i voere

„E ders Tjenere, men hvis jeg faaer B u g t med ham og

„slaaer ham, flulle I vcere vore Tjenere og tjene o s ", gjenkjende v i den samme Aand hos den gamle Kong S irh L n s S o n Hasan, der er sendt ud for at frelse en

ncer S la g tn in g fra Fangenflab bos de Christne. D e to Armeer, Is la m s og de Christnes staae overfor hinanden;

da trceder Hasan frem i sin fulde Rustning for Is la m s Hcer og fremsiger sin U d fo rdrin g :

„Frem I Pantro, seer min Landse og mit tnnge S v a rd !

„Frem paa Kampens Dag og moder Hasan, E t lin g af H ila l!

„Han skol scelde Eders Kaarne, Blod skal flyde som en Strpm ,

„Hvo af Eder tyr sig maale med H ilals den stolte Helt?

„ T p r I ei en Tvekamp prpve, Svcerd mod S v a rd i lige S trid ?

„Kommer ti, jeg venter ro lig ; tyve, jeg er ikke ra d ;

„Ogsaa hundred; I skal finde den, hvis Mod er loengst fortogt;

„ In d til tusind; Svardslag sender jeg som Lyn fra Himmelen;

„Jeg er S p n af S irh an , Konge, og Provheten er min Slcrgt:

„Nu jeg svarger her ved Allah, Verdens Skaber, mcrgtig, god:

„Ikke vil i Kamp jeg vige, fpr I Alle henstrakt er'!

„Hprer denne Hasans T a le : D ig , min Stamme og mit Folk, Jeg mit Liv nu her indvier."

Undertiden opflammes de Aampende ved deres E l- fledes Ncervcerelse; inden S trid e n aabnes, sinde v i da stundom en ejendommelig Prove blive foretagen, idet den udkaarne Dam e tilkaster den Ridder, hun v il prove, tre M b le r , af hvilke han maa opfange det ene med H aanden, det andet paa Spidsen af sin S tig b o ile , der tredie paa Spidsen af sin Landse. For Kampen anraa- ber hver af Ridderne A lla h i en kort B o n om H ja lp :

„O Herre, hjalp mig mod min Fjende.

D u , som bpnhprer og adspreder Sorger, D in Naade og din Godhed evig er!

D u horte Moses, da han D ig paakaldte,

O hjalp mig. D u min Skaber fra din Himmel!"

hvorpaa man giver hinanden en H ilsen og Kampen be­

gynder, der kan fortscettes i flere Dage med S la g , „ d e r r y s t e de G a m l e s H j e r n e b o r g e og g i v e s m a a B o r n a f S k r c e k g r a a e H a a r " , in d til en af P a r­

terne bukker under. Vaabendrageren afforer da d e n F a l d n e hans Rustning og V aa b en , som han bevarer som Seirstrophceer. Indflydelsen af Is la m s senere Ud­

viklin g gjennem et uvidende Præsteskab viser sig under­

tiden tydeligt nok i disse Romancer, der som Folkets almindeligste Adspredelse afgive en velkommen Leilighed t il at lede dets S m ag og Tankegang. V i trceffe derfor ofte paa en W e l i eller hellig Undermands der, hvor Knuden er strammet paa det Hoieste, pludselig ved et Undervcerk bringer Helten den med Lcengsel imodesete Redning. I en af de mest yndede Romancer, der forer T itle n „ H a d h r a d e n W d l e , M o d e r t i l A b u Z e i d " en T y p u s , der skal minde Folket om dets celdstc Forbindelse med Orkenens stolte Beduiner, kommer denne i Kamp med en Kadhi. Dennes cervcerdige Udseende b rin ­ ger vor H elt i Forlegenhed, og han sporger derfor forud:

i

S ig mig dit Navn, din Stamme og din Slcegt, T h i npie vil jeg fprst din Herkomst kjende.

E r D u en Ridder eller Scheich! D in Pande straaler S aa cedelt som et stolt og hoit Palads.

D a denne derpaa giver sig tilkjende som Kadhi, der lceser og tolker Herrens O rd , sporger Helten endnu engang cerbodigt, om da en saadan Kamp er tilla d t efter Loven, og erholder t i l S v a r :

14 Ten ny-arabiske Romance.

Kamp mod de Vantroe og Fordomte er vel tilladt, S aa og mod dem, der myrde crdle Fyrster.

En Drabsmand fcrldes skal, og derfor ogsaa T u ! S aa byder den Atmcrgtige; hans Tjener her jeg er.

Kadhien er da den forst angribende, men flipper uskadt fra Kam pen, kun at han bliver t i l Latter for Tilstuerne. — Blodhævnen danner en af Skyggesiderne i den semitiske Nationalcharacter; v i see den allerede i det celdste Folkekvad, der er os bevaret i B ib le n , hvor Lamech i kaad Overmod over sin Lukke funger t i l sine H ustruer:

„Ada og Z illa , hyrer min Stemme! Lamechs Hustruer, marker min Tale!

„En M and har jeg drabt for et L a a r ; en Angling for et S la g ;

„Hevnes Kain syv Gange, da Lamech syv ti og syv Gange!

, Hvad Moses og i hans Fodspor Muhammed ikke formaaede at udrudde, men dog ved en v iis L o vg ivn in g betydelig at m ild n e , finde v i i mangfoldige T ra k gjen- taget i den aldre arabiske Sagnhistorie, ja v i overraskes ved Uforanderligheden af den semitiske G rundtupus, naar vi see et gammelt S a g n fra B e d u in liv e t lokaliseret i M g vp te n og tjene t il dramatisk Underholdning under N avn af Z i r - R o m a n c e n for de i Cafeerne forsam­

lede Tilhorere.

D e tte , der uden T v iv l har en sikker historist B a s is , handler om en stolt H elt K u l e i b af S ta m -

men Bekr, der, naar en E gn fandt hans Behag, lyste Fred over den, saa la n g t man kunde hore G la m ­ met af hans Hund. In g e n maatte da jage eller for­

styrre D yrenes Fred, der opholdt sig her; hans Anseelse var gaaet over t i l et O rdsprog, saa at man sagde:

„mcegtigere end K u le ib ". P a a en V a n d rin g over en M a rk opdagede han en Lcerkerede og tilta lte da dens Beboere:

„D u lille Larke, som D ig haver i Luften frit, med Fred T u bo!

„Syng trygt din S a n g ; thi ingen Iceger ustraffet styrrer her din Ro."

Hos hans Nabo og S voger D je s s a s , B roder t i l hans Hustru D ja lila , opholdt sig en D am e af beslagtet adel B v rd B e s s u s , der havde fo rt en kostbar Kamel med sig. D jessas's og K uleibs Hjorde grcessede sam­

men, uden at nogen Ufred var opstaaet: da opdager Kuleib, at Larkereden er nedtraadt af et fremmed D y r og svcerger at fuldfore sin H a v n . H an saarer Kamel­

hoppen. D jessLs, fornarm et over, at det Gjastevenskab, han har tilstaaet sin S la g tn in g , er kranket, seer Lej­

lighed t i l at myrde sin S voger, hvorpaa Faderen M o r- rah v il udlevere sin S o n som O ffer for B lodhavnen, men forhindres heri af sine H ovdinger, der hellere ville optage Feiden med den myrdede K uleibs S la g t. E n 40-aarig S tr id udbryder mellem de to S tam m er B e k r og T a g h l i b , under hvilken K uleibs B roder, D igteren

M o h a l h i l , ogsaa kaldet Z i r , endelig faaer Hcevn over sin B roders B lo d ved at drcebe D jessas.

S o m Rolandskvadet har modtaget en senere O m ­ arbejdelse, O rla u llo fu rio s o , er delte S a g n i den seneste T id bleven localiseret og bearbejdet i en Form , der med J u b e l modtages as T ilh o re re , hvis overvejende D e l neppe har Anelse om dets Oprindelse. D i tillade os her at meddele en mager Skizze med Udeladelse af en Mcengde Episoder, der kun ere indlagte for i hoiere G rad at fcengsle Opmærksomheden:

1ste A fs n it giver os en In d le d n in g , hvori K uleibs M a g t og Anseelse begrundes. Tobba, den jemanensiske Konge med T iln a v n Hasan, der hersker over den hele bekjendte Verden og har levet i 500 A a r , forfcerdes ved en D ro m og kalder derfor en R am m al (Sandsiger), der stal udtvde denne. H a n fortander, at Kongen i Lobet af tre A a r stal ende sit L iv , idet en ung H elt K uleib med List v il fore en deilig P ige D ja lila , M o r- rahs D a tte r, ind i hans S lo t og mvrde ham t i l Hcevn over sin forhen drcrbte Fader. H an raader Kongen at sende Skattekrcevere t i l sin Vasalstat W g y p te n ; mode disse ikke K u le ib , har D rom m en I n t e t at betyde, i modsat Fald er Kongens Skjcrbne bestemt. D e r udrustes nu et T o g , i Spidsen for hvilket Veziren Jnkischari stiller sig. K uleib erholder Underretning herom og be­

slutter sig t il at gjore M o d sta n d; ban iforer sig sin R ustning, velsignes af sin M oder W a lie h og trcrffer sammen med den bevcebnede M a g t, h vis A n fo re r han

drceber og sender en S la v e med afhugget O re tilbage t il Kong Hasan for at bringe ham Budstab om hans M crnds Undergang. E n nu Armee udrustes, for h v il­

ken Kongen selv stiller sig i S pidsen; efter 90 Dages Marsch oversvommer han L E gypten, hvor M o rra h med Folket flugter t il alle S id e r. K uleib udtcenker im idlertid en L is t; ifo rt en Sangerdragt og velsignet af sin M o d e r, sniger han sig hen t i l Kongens T e lt og synger her t i l Luthen en Lovsang over den glimrende T e lt-L e ir. Kongens Opmærksomhed fcengfles ved S angen, og han indlader den unge S a n g e r, der forstaaer at m ildne hans T u n g ­ sind. F or at helbrede Kongen fuldstændig, foreflaaer han at v ille staffe en P ige af vidunderlig Skjonhed, D ja lila , M o rra h s D a tte r, og modtager forud som B e ­ lem ring af Fyrsten Vcerdighed som S tatholder i M g y p - ten. Forsynet med det kongelige P a te n t vender han tilbage t il sit H jem og udtcenker her Fuldbyrdelsen af sin P la n . D ja lila stal udstyres med fyrstelig P ra g t og fores t i l Jem ens Konge; i en Mcengde Kister, der synes ar indeholde hendes Udstyr, skjules bevcebnede M crnd, og Toget ncermer sig Kongen, der forgjceves ad­

vares af sine Hofmcend. D ja lila fores ind t il Kongen og opfordres af denne at stjcenke ham sin Kjcerlighed;

bun anstiller sig nedflaaet af S o rg over at have forladt sit Hjem og kan kun finde Adspredelse i sin H ofnars Underholdning, hvem hun bonfalder Kongen at indlade.

Kuleib i forer sig da en N arredragt, overvinder alle H in d rin g e r, der fjerne ham fra In d g a n g i S lo tte t,

aabner for de i Kisterne indesluttede Kcrmper og styrter i Spidsen for disse mod Kongen. I sine sidste D ie - blikte forudsiger denne, at K uleib v il blive drcebt af D j es s a s og igjen hcevnet af en ung Kcempe, i hvis T i d . e n P r o p h e t v i l f r e m s t a a e , m o e g t i g og b e - r o m t , t i l M e n n e s k e h e d e n s F r e l s e . E f t e r h a n s T i d v i l l e i 1 2 0 0 A a r M e n n e s k e n e b e s t a n d i g f o r v æ r r e s ; M o r d , S v i g , L o s a g t i g h e d , D r u k ­ k e n s k a b s k u l l e t i l t a g e , i n d t i l L E g v p t e n b l i v e r o v e r s v o m m e t a f et b a r b a r i s k F o l k f r a V e s t e n , d e r h c e v e r s i g r æ d s e l s f u l d t s o m e n . K o m e t p a a H i m m e l e n . N i l e n s V a n d e s k u l l e d a u d t o r r e s o g L a n d e t l i g g e ode. D o m m e d a g er f o r h a a n - d e n , og H e d e n s k a b e r m e d J a g o g s og M a g o g s v i l d e F o l k i f c e r d m e d ar b r y d e f r e m . * ) — K uleib myrder efter at have hort denne Propheti H asan, ud- raabes t il Konge i Arabien og E g y p te n og formceles

med D ja lila , M o rra h s D a tte r.

D en 2den Akt fremstiller os det unge P a rs Fred forstyrret ved D ja lila s Tungsind. H un har engang elflet K uleibs B ro d é r Z ir, men da dennes H u kun staaer t i l K r ig , har han kunnet synes at forsmaae hendes Kjcerlighed. N u da hun tilhorer Broderen, vlages hun af N ag og Uro i H je rte t; hun meddeler da sin ZEgte- fcetle K uleib, at hun aldrig v il kunne nnde nogen Lykke, saalcenge Z ir er i Live. Denne er den for sin B roder

A U vovende og opoffrende H e lt, der, skuffet af K uleib ved det Foregivende, at D ja lila er syg og kun kan helbredes ved Lcegemidler, for hvis Tilvnebringelse han maa vove sit eget L iv , underkaster sig ro lig alle F arer:

Han bringer Lovemelk, efter at have fceldet en Love, Vand fra en fje rn B ro n d , der bevogtes af glubende D y r o. l., men kjed af D ja lila s Efterstræbelser, hvis Sammenhoeng han endelig indseer, beslutter han sig t i l at opgive a lt Samkvem med Mennesker og tage B o lig i Orkenen, hvor han som de vilde D v r s Gjoest og Fyrste pleies af disse i syv A a r. K uleib troer im id le rtid , at Z ir er omkommen og meddeler D ja lila dette, hvorefter hun foder sin M a n d to D o ttre I e m a m ah og T o ­ lv a i l a b . E n T id efter underrettes K uleib om B r o ­ derens O phold i Orkenen, drager ud t i l ham og faaer ham overtalt t i l at ledsage sig tilbage t i l menneskelige B o lig e r, idet han anviser ham t il Ophold Luftslottet S c h u b ra .*) D ja lila , der bliver rasende ved at vide Z ir i L ive , afvises med Trudsel, og et T id s ru m af en Snees A a r henlober uden vcesentlig Forstyrrelse, idet Brodrene elske hinanden, og Schubra forvandles ved Z irs S m a g og K lo g t t il den yndige S o m m e rvilla med Haver, Anlceg, og prcegtig Udsigt over de paa den anden R ilbred liggende P yram ider, hvilken vore moderne T o u ­ rister neppe forsomme at beundre m idt i Orkenens S a n d .

* ) Opfdrt af Mohammed A li i en Halvm ils Afstand fra

Cahirah. _____ ..

M ed 3die Akt strammes den dramatiske K nude:

E n gammel Kone, Bessus, tommer med en Flok Kameler fra S y rie n og soger L y hos K uleib og D jessas i T el- baneh*) D en Sidstnævnte modtager hende og lover Gjcestevenskabs Beskyttelse. Kuleib seer im id le rtid med Harme sine Anlceg forstyrrede, og, uvidende om sin S vogers Lofte at beskytte de fremmede Ojcester, drceber han en Bessus tilhorende S la v e og en gammel Kamel.

Bessus erklcerer Arabernes (Hjcesteret for krcenket og v il ikke hore paa noget Forflag om Pengeerstatning, Kuleib er v illig t i l at gaae ind paa. D ja lila tager P a rti med Broderen mod sin Wgtefoelle, der soger Hjcrlp hos sin B roder i Schubra. E fter dennes og hans S vigerfaders, M o rra h s Raad forsoger man at forsone K uleib og D je s s a s ; de skulle t i l Adspredelse prove en T u rn e rin g udenfor deres S lo t i Telbaneh. U lykkeligviis saares K uleib i denne af D jessas og skriver med sit B lo d en O p fo rd rin g om Hcevn r il Z ir. E n S la v e , der tilhorer Bessus og har overvceret de to Frcrnders T u rn e rin g , . styrter frem, medens D jessas har vendt sig bort for al

hente V and t i l sin saarede S v o g e r, og afflccrer hans Hoved, som han bringer Bessus, der stngter bort, ju b ­ lende ved at see det kremtede Gjcrstevenstab hcrvnet.

Z ir svcerger im id le rtid en blodig Hcevn over sin Broder, at han v il udrydde M o rra h s Slcegr og forvandle deres

Boliger

Schakalers

af sin myrdede B roder K uleibs D a tte r Jemamah, der i en D ro m har seet sin Faders D r a b , opflammes han endmere og svarger ved K uleibs L ig , at D jessas snart sial lagges ved dets S id e. D en gamle Kone, der er flygtet med den D ra b te s Hoved, indhentes og m yrdes;

t i l stadigt M in d e om H a v n lader han det hcenge over In d g a n ge n t i l sit S lo t , og D ja l il a , der bonfalder

ham om Eftergivenhed, bortvises.

I 4de Akt raser Krigen i a l sin Vildhed mellem Z irs og M o rra h s S ta m m e r, der soge Forbund med beslægtede. I et S la g overvinder Z ir D jessas, drceber i Tvekamp hans B roder S c h a l i s c h med en Mcengde Kcemper, af hvis Hjerneskaller han opreiser en T ro p h a . E ndnu er H avnen ikke fuldbyrdet, da D jessas bestandig lever. H an seer sin B roders G ra v og raaber i fin Fortvivlelse ned i denne, om dens Besidder er m åttet med B lo d ; Graven giver intet S v a r ; han fortsatter da sine T o g og drager mod Alexandrien. D jessas er im id le rtid flygtet og kommer t il sin fordum s Elskerinde, D i a h , Z irs og K uleibs Soster, hvis B a rn han tager med sig for at indeslutte i K uleibs Gravkammer. N aar Z ir nem lig anden G aug skulde drage forbi og sporge G raven, om K uleib er havnet nok, stal B arnets Slem m e lyde bekraftende som fra den Dode, og den radsomme K rig faae en Ende. Anden G ang retter Z ir sit S p o rg s- m aal t il K uleibs G ra v , og ved at hore et S v a r bliver han henrykt af G lade og v il see sin B roders L ig ; han spalter da Graven, men finder kun her sin Soster D ia h s

B a rn . Rasende over D jessas' List gjentager han sit Lofte om fornyet Hcevn og ile r t i l sin B o rg .

D e n sidste Akt bringer da efter forstjetlige Forvik­

linger den endelige L o sn in g . D jessas udtomter en ny L is t: han udsender en af sine Mcend, der udgiver sig for at hore t il Z ir s Folk, og melder denne, at D jessas er falden; han raader tillig e Z ir t il at op'laae sin Leir i ikke for stor Afstand fra den fjendtlige for at kunne vende hjem hver A ften efter sin K am pfard. Z ir over­

rum ples ved denne List og gjores r il Krigsfange af D jessas, som giver ham t i l den nysnavnte D ia h i F o rva rin g . K uleibs B o rn Z e m a m a h og G o w a i l a h med Z irs M oder ere gjorte t il Fanger, og deres B o lig e r i Telbaneh favnede, med Jorden. D ia h forbarmer sig im idlertid over sin B roder, og istedetfor efter T je s s a s 's B e fa lin g at lade ham myrde benytter hun en Lejlighed t il at frelse hans L iv . E fter flere vidunderlige T ild ra ­ gelser finder Z ir sit O phold hos en fremmed Konge, H a k m u n , der antager ham r il sin R ideknagt, og hos hvem han bliver i syv A a r. D ja lila , K uleibs Hustru, er forlcengst flygtet t il sin B ro d e r, hos hvem hun har fodt en S o n , D j e r v - H e d j r a s , af sin mnrdede ZEgte- f a lle ; men plaget af Broderens Haardhed bar hun igjen maattet soge et n yt Tilflugtssted og ladet sin S o n t i l ­ bage . der er voxet op t il en stolt H elt og udgives af D jessas for at vare en S o n af hans drabte Broder Scha- lisch. Z ir har im id le rtid erhvervet sig sin nne Herres Gunst ved at flaffe ham et P a r udmarkede Stridsheste,

han har tilla g t ved P a rrin g med Havheste, og erholdt Tilladelse at besoge sin Hjemstavn. Han snnger en S a n g ved sit odelagte H u n s og gjenkjendes af sin S lcegt;

ved den prcegtige Hest, han forer med sig. opvcekkes M istanken hos D je s s a s , der an e r, at den ukjendte Fremmede maa vcere hans gamle Fjende Z ir. K rig s - pauken gjenlyder nu for sidste G ang blandt S tam m erne;

Z ir kalder sine gamle Vaabenbrodre sammen og belejrer S lo tle t Telbaneh, hvor D jessas er indesluttet. D a g lig stevner han t i l Tvekamp og moder her gjentagne Gange sin Broderson D je rv -H e d jra s uden at kunne overvinde ham. Endelig opdages G ru n d e n : at den unge Kjcrmpe er K uleibs og D ja lila s S o n , hvorpaa der aftales en List for at lokke D jessas ud af sin B o rg . N aa r Z ir og hans Broderson den folgende D a g kcempe, stal Z ir apstille sig som dodelig saaret ved at lade B lo d , han stal skjule i en Pose paa B ryste t, stromme u d ; naar oa D jessas bryder frem for at afhugge sin faldne M o d ­ standers Hoved, skal denne svinge sig paa sin Hest og fcelde ham. Denne List lykkes fuldkommen: Z ir lader Djessas bode med Livet for at have drcebt K uleib, jaget hans faderlose D o ttre bort fra deres Hjem og udgivet K uleibs S o n for sin Broderson. D je ssa s's Hoved brcen- oes t il Aste, hvorpaa S tam m en holder Seirsfest i 80 D a g e ; K uleibs Hoved lcegges i G raven ved hans Legeme, og Z ir, troet af sine B edrifter, overdrager M agten t il D ja lila s S o n D j e r v - H e d j r a s , afventende T id e n s videre B egiven­

heder under B in og S a n g paa sit S lo t Sckubra.

Denne aldeles moderne Bearbejdelse, der ncesten kunde kaldes et dramatisk D ig t , er i det Hele ikke uden T a le n t anlagt og gjennemfort med en v is S m a g ; v i finde endog en Iagttagelse af Charakreerstildring. I s å r fremtrceder en ideal Opfattelse af Z ir, hvis oprindelige N a v n M o h a l h i l er bekjendt blandt de gamle arabiske Troubadourer. S o m han her skildres, er han en T v p u s for reen P ligtfolelse og A lt opoffrende Broderkjarlighed, der helst trcekker sig tilbage i sin Drommeverden og lever for sin Poesi, men som strå; er rede t il at ombytte Luthen med Svcerdet, naar hans H ja lp udkrceves.

D ja lila er bleven Broderen K u le ib s ; uagtet han engang har elsket den lunefulde og vægelsindede Araberinde, modstaaer han nu hendes Tillokkelser, men trodser alle F a re r, h v o rtil han opfordres, af den svage, sin Hustrus In d fa ld undergivne K u le ib , in d til han, kjed af at vare i Veien for M gteparrets F re d , fr iv illig trcekker sig t i l ­ bage i sin Orken og vinder her de vilde D y r , som opvarte ham, og hvis Fyrste han kaldes. D a den trods sin M a g t svage K uleib ikke lan g e r kan undvcere Brode­

ren, folger denne ham og lever ro lig paa sit S lo t Schubra. K uleib bukker under for sin Skjcrbne, som den er ham forudsagt af Kong Hasan i hans Dods»

stund; men da begynder vor H elts rasende H a v n , der ingen Grandse kjender, for ban har afhugger den sne­

dige og beregnende D je ssa s's Hoved. H ans Hverv er hermed endt; han v il ikke nogen ydre M a g t som S ta m -

« « « * m « tte rd ra g e r Vardigheden t i l sin hcev-

nede B roders og D ja lila s S o n , hengivende sig t i l sine T ro m m e ne r paa S lo tte t Schubra, in d til, som det scrd- vanligen hedder ved S lu tn in g e n af en H elts Lobebane, den N a t kommer, hvis T rom m e endnu In g e n har for- maaet at erindre.

4

.

O m vor H elt maaskee endnu engang skulde sinde sig foranlediget r il at gribe ind i Verdens underfulde T ildragelser, maa jeg lade u a fg jo rt, da jeg ikke er i Besiddelse af flere Efterretninger om ham ; det vcere m ig derfor tilla d t at fremfore en n y , hvis B e d rifte r ere utallige, og Virksomhed endnu i fuld K ra ft. D e t er A b u - Z e i d - a l - B e r e k a t , gamle Kong S irh a n s vcel- dige Kjcempe, der som saadan indtager sin P la d s lig R oland blandt C a rl den S to re s B aroner. Angaaende hans Herkomst, der er forherliget i et dramatisk D ig t, skulle v i blot her i Korthed meddele, at hans Fader R i z q b e n N u i l , Hovding hos Kong C irhan af S ta m ­ men H ila l, havde hentet sig en Hustru af cedelt B lo d , H a d h r a , D a tte r af Scherifen i Mecca. Deres B a rn A b u - H e i d havde ved en scer Tilskikkelse i sin Fodsel faaet en mork Hudfarve, der vakte Faderens M is h a g , saa at h a n , ophidset af ondskabsfulde Frcender, bringes t i l at forstode M oder og B a rn , og derpaa selv for ar mildne sin Fortvivlelse soger ud i Orkenens Ensomhed.

E n fremmed Stam m e Z a h l a n optager de ulykkelige Forstodte, som kun ved A lla h s Styrelse undgaae en

Mcengde F a re r; A bu-Z cid, der opdrages som tilhorende denne, aflcrgger i sin Ungdom Underprover paa Tapper­

hed. S tam m en Zahlan behersker snart alle omliggende Lande, og Lun H ila ls Folk er endnu tilbage ubetvunget.

Esterat K rigen ogsaa er erllceret denne, overvinder A bu- Zeid, der har faaet T iln a v n B e r e k a t o: V e l s i g n e l ­ sen-, S irh a n s samtlige H elte ; kun den sidste er endnu tilbage, hans egen gader R i z q , hvem v i forlode hen- falden til Fortvivlelse over sin tabte Hustru. H an hen­

tes fra sin O rk af Kong S irh a n , og en Tvekamp be­

gynder mellem Fader og S o n . D a denne raser u a fg jo rt i flere D a g e , og Heltene endelig ncevne deres S lc e g t, formaaer Abu-Zeid kun at angive sin M oder Hadhras N a v n ; det opdages d a , at det er Fader og S o n , som have kcempet; begge S tam m er Zahlan og H ilu l vcelge A b u - Z ei d - a l - B e r e k a t t i l H ovding under den fcelles Overkonge S i r h a n ; Hadbras Uskyld bevidnes hoilide- lig af Kudhien, der erklcrrer hende for R iz q 's retmcrssige Hustru, og^en alm indelig Glcedesfcst astoser a l S tr id . B o r H elt fores nu frem t i l storre og storre B edrifter, der behandles i forstjellige Romancer; af disse tillade v i os her at meddele som den forste den, der forer N a v n e t:

B a r z a k a h eller D r o n n i n g F a t h i m a o g d e n f a t t i g e R i d d e r P r i n d s H a s a n .

V i gjenfinde gamle Kong S irh a n i R egjeringen, forbydende under en langvarig Hungersnod sin S o n , den unge, ustyrlige P rin d s Hasan, at bevcerte og mod­

tage omstrejfende B eduiner. Denne leer af Faderens

B e fa lin g og afhugger Hovedet paa den S la v e , der er sat t it at afvise de fremmede Ejcester. Gam le Kong S irh a n kalder da sine Mcend sammen for at forelcegge dem S a g e n , og Dommeren B e d i r , der raader t i l at stcevne S onnen men dog udove M ild h e d , fcelder da den endelige D o m : at Sonnen fla l erlcegge en Bode for den drcebte S la v e og vcere Faderen lydig . D en unge P rin d s , der, omgiven af sine Baabenbrodre, Abu-Zeid, D ia b og S tam m ens beromteste Helte, har givet Mode, modtager Boden, men afslaaer at opgive sin G ja s tfrih e d : han priser Gavmildhed og synger lit Luthen:

Dyrtiden svinder, Frugtbarhed kommer, D a skat jeg hoste min Gavmildheds Lyn, Allah nedsender Velsignelsens Sommer, S n arlig han hprer den Iamrendes Bon.

Engang forsamler han hist i sit Rige, Hver, som var adel og deelte sit Brpd.

Kun sor min Faders Bud v il jeg vige, N aar jeg er bragt til den yderste Nod.

Im edens Hasan altsaa med sine Helte fortsoetter uforstyrret sin Leveviis og vakker Faderens H arm e, an- kommer et Budstab fra Ie m e n , hvis n y lig afdode Konge har efterladt en D a tte r F a th im a , som trues af de Christne og anraaber om H ja lp , da Broderen, S o li­

m a n , er falden i Fangenstab. S irh a n sammenkalder sine Gam le, og de blive enige om ar imodekomme D ro n ­ ning M th im a s Suste. Denne bereder B yen t i l M o d ­ tagelse af den Heltestare, der fla l bringe hende H ja lp ; i denne befinder fig en p ja lte t Person, hvem Veziren

v rl bortvise, men erfarer da t i l sin Overraskelse, at det er P rin d s Hasan, S irh a n s S o n , som, efterat have bortodslet A lt, mod Faderens V illie har sluttet sig t il Toget. D en unge D ro n n in g har paa denne T id en D ro m , der udlcegges af hendes R am m al, at en fattig Ridder af H ila ls Stam m e v il befrie Broderen S o lim a n fra Fangenflab og indscette ham paa Faderens Throne.

H un hilser paa S irh a n , hans S o n med dennes Kcemper og gjentager sin B o n om H jcrlp t i l et T o g mod de Christne. D ettes store Vanskelighed beskrives af en celdre S om and M urzaki. der engang har deeltaget i disse Krige. D e Christne fremstilles som tilstede i et uhyre T a l ; de spise kun S vinckjod og drikke bestandig V in ; have Ansigter som Djcevle, af hvis D in e Ild e n funkler, og deres B ryst er haardt og uigjennemttcengeligt for S væ rd­

slag. Im edens de Andre blive betænkelige, farer P rin d s Hasan frem i Raseri og svcrrger at ville drage ud uden nogensomhelst anden H jcrlp end med sine gamle Vaaben- brodre mod Barzakah, de Christnes B o rg . D en gamle Konge v il overtale sin S o n t i l at afstaae fra sit Forscet eller dog at modtage H jc rlp ; han modstaaer Faderens og Moderen Schammas B o n n e r; kun af D ro n n in g Fathim a modtager han en Understottelse og drager afsted.

I Orkenen oplever han en D e l E ventm og kommer t i l et fo rtrv lle t S lo t , hvorfra han henter det Svcerd, som Troldm anden M a n ia har smedet t i l K uleib, og hvormed denne fordum, som v i have seet, har fceldet Jemens mcegtige Konge T o b b a ; en Mcrngde andre Daaben gjores

t i l B y tte . D e drage videre og naae Havet ved a l - D j i s r , hvorfra de Christne pleie at gjore deres Udfald.

E n Speider bringer B udstab, at christne G aleier ligge i H avnen, fcrrdige t i l at lobe u d , men at Folkene ere berusede. Hasan styrter da mod Besætningen og be­

frie r en fangen M uselm and, hvis Eiendele, der ere ham fratagne af disse christne Rovere, gives bam tilbage, og drager videre mod Barzakah, efterladende sin tro H elt G L n im at passe paa de erobrede G aleier. D e t forste S la g , ban leverer de Christne, er u h e ld ig t, og han maa endelig beslutte sig t il at sende Budstab om Hjcelp t i l sin Fader, som stiller Abu-Zeid i Spidsen for Hjælpetropper. Hasan har im id le rtid benyttet T id e n t i l at udfoGdre t i l Tvekamp de fjendtlige Anforere, der falde en efter anden. D a Fjenderne tilsidst tra tte s af denne A r t S t r id , storme de i et uhyre T a l mod Hasan, der kun har 100 Riddere hos sig; i samme O ieblik ankom­

mer vor H elt Abu-Zeid med Hjælpetropper og anretter et fryg te lig t Nederlag blandt de Christne. Hasan lyk- onster den unge H elt t i l S e ire n , saasnart han har ud­

stedt B e fa lin g t i l at begrave de faldne M u se lm a n d ; de stulle ligge i deres R ustninger, uden at deres S a a r vaskes, idet de som I s la m s M a rty re r, besudlede med Kampens S to v , v ille vorde en Prydelse i Paradisets S a le og der modtages af Hurierne. Abu-Zeid raader nu Hasan t i l at forstandse sig ved a l - D j i s r og vente Fredsbetingelserne af den christne Konge. Denne, Kong A h w ad j ben a l-M u a w w a d j (o : „ P j a l t , S o n af Pukkel-

r y g " ) , underettes af sin Dezir om Nederlaget og stil­

ler sig selv i Spidsen for sin Armee. Abu-Zeid kcemper i S la g e t med denne og er ncer ved at bukke under, da P rin d s Hasan nu t i l G jengjcrld kommer ham t i l Hjcelp og fcelder Christenkongen. E n Fred kommer istand, hvori de Christne loskjobe deres Fanger, og S o lim a n , den fangne P rin d s , fores med glimrende Escorte tilbage t i l Hasan og Abu-Zeid, der sende Seirsbudstab r il Kong S irh a n . Denne drager med sin D ro n n in g , Scbamma, deres S o n imode for at lvkonste t i l Seiren. D en be­

friede P rin d s S o lim a n , der bliver gjenindsat paa Fade­

rens T h ro n e , beslutter at give sin Soster F a th im a , der har bestmet Regjeringen, t i l Hasan, hvis Fader underrettes herom. Hasan anholder da om Sosterens Haan§, og i en B ryllupsfest glemmes a l S tr id mod de Christne. D a disse im id le rtid paany begynde at forurolige Kong S o lim a n , over­

drager gamle Kong S irh a n Kronen ril sin S o n Hasan, der, udraabt t i l Konge, med sin H e lt og Vaabenbroder Abu-Zeid som S to rv e z ir, anden G ang drager ud for at rugte de Christne.

S k jo n d t Romancen her flu tte r, kunne v i vistnok vcere overbeviste o m , at vore Helte neppe ville lade Noget tilbage at onfle i Daabendaad; v i ville derfor ledsage Abu-Zeid paa et Elstovstogt, hvorfra han vinder sin B ru d , den deilige N a i s a , K o n g A g a g s D a l « te r . I Romancen, der forer T ite l A b u - Z e i d og V r i n d s e s s e N a i s a , sinde v i Hasan, S irh a n s S o n ,

som Overhoved over Arabernes S tam m er og omgiven af sine gamle os bekjendte H elte : D i n b , B e d i r , G 5- n i m , A b u - Z e i d o. a. T i l Hasans H of i Arabien komme sire vandrende D ig te re , hvis Form and G e m i l hilser S tam m en, priser Kongen i et Lovdigt og anraaber hans Gavm ildhed. D e bevcertes fyrstelig i 30 Dage, og Kongen sporger i sin S e lv tillid D ig te re n , om han vel nogetsteds har fundet en bedre Modtagelse og en mere glimreude Mjcestfrihed. Denne foredrager da i en S a n g sit Levnetslob, hvorledes han som Troubadour har gjennemvandret Persien, A rabien, S y rie n , LEgypten og T u n is og endelig naaede t i l Kong Agags H of i T ineh, beliggende i Landet E n d e rin ; her levede 80 D ig ­ tere stadig ved Fyrstens H of og besang hans M delsind;

han selv modtog sire kostbare Iu ve la rm b a a n d t il F o r­

cering, som overgaae Kong Hasans Gave. Han tilbage­

kalder derfor ikke sin D o m , at Kong Z e n a t i i T u n is er den tappreste, og A g a g i Enderin den gavmildeste Araberfyrste. D en sidste, tilfo ie r han, har en D a tte r, den smukkeste Araberinde, hans D ie har seet, og hvem Faderen kun v il give den, der formaaer at overvinde ham ; hun overgaaer i Dnde Kong Hasans egen S oster.

Kongen bliver rasende over dette B ru d paa Haremets Hemmeligheder og v il lade D igteren bode for sin frie T a le ; da gaaer Abu-Zeid i Forbon, og opflammet af Kjcerlighed t il den ubekjendte Skjonhed N a i s a , hvis Beskrivelse han n y lig har hort, beslutter han at drage afsted t il Kong Agags Land, og synger samme N a t en Afskedssang t i l sin S ta m m e :

„Nu bort jeg drager med min Sorg i Hjertet,

„Mens Stjerner tindre i den mprke N a t;

„ M it D ie trccttes skal as kvalfuld Paagen,

„Af Taarer, der i Stromme rinde ned.

„Ensom, sprgmodig med min egen Smerte,

„Forladt af Penner, bort fra Stammeland,

„Jeg drager nd, ei nogen Helt mig folger,

„Kun min Kamel paa Peien er min Trost.

„ I bcelmprk N a t den streifer gjennem Drkenen,

„Hvor ingen venlig Hilsen glceder mig,

„Kun vilde T y r jeg stuer frygtsomt ile,

„ T il deres Huler i det dybe Ntulm.

„D u hvalte Himmel, som mig rundt omgiver,

„Bring hjem den Lccngsel, som mig kvceler her;

„ M in Hilsen til L ig , Raia. fljpnne L atter,

„ T il T ig , min S p n , der splge stal sin Fader;

„ T il D ig , min Moder, elstte, stolte Hadhra,

„Hvis Taarer rinde for T in tabte S o n !

„Bring hende Hilsen og et Kys tilbage,

„N aar S lp ret toet indhyller hendes S org.

„ S ig hende: Taalmod er et Loegemiddel,

„For Hver, som lider, har den tifold Trpst.

„Og hils min Stamme og min Froende D ja fa r,

„Og hils min Fader, han den stolte Helt,

„Og hits min Fyrste Hasan Abu A li!

„Og gamle S irh an , endnu stoerk i A ar;

„Og Hilsen til-T ia b og Heltefloegten,

„Og Gunim , der fonvarer Teltets Fred, ..Og Hilsen til Bedir, vor gamle Kadhi,

„ T il hver Araber-Helt med Svoerd om Lcend.

„O Himmel, giv os naadig end at samles,

„M ig sund at vende hjem til glade Lag;

„P or Fjende da vil harmes, mens vi frydes,

„Og mens vi gjenseeS i vor Vennekreds.

„M en skeer det ei, er denne T a g den sidste,

„Og salder jeg, gjenseer jeg ei mit Land,

„D a giver jeg min S ag til D ig , o Allah,

„D u Himlens Skaber, naadig, viis og god.

„Farvel da, Slcegt! for din Skyld mine Taarer

„Jeg fcelder, og mit Hjerte lider svart,

„Kun den Dag giver Lindring til min Smerte,

„Naar atter jeg gjenseer min Stammes Telt.

„Og lever jeg, skal Allah snart os samle;

„Men falder jeg, da fyrst paa Dommens D a g !"

E fter forfljellige lykkeligt overstaaede Farer naaer han t i l Landet E n d e rin , netop som Agag ruster sig t i l Kamp mod de Christne. I et herpaa folgende S la g saares Kongen og helbredes af A bu-Zeid, der kjender alle S la g s Lcrgemidler; som Lon for at have frelst Kongens L iv udbeder han sig en R ustning og en G a n ­ ger t i l at drage med i Krigen mod de Christne. D isse overvindes, og der gjores en Mcengde Fanger. Kongen flutter ncermere Bekjendtstab med A bu-Z eid, og der hol­

des en Seirsfest med T u rn e rin g t il hans LEre; paa en J a g t nedlægger han en Love, hvis H je rte han fortcrrer.

T i l Fyrsten, der sporger om den vidunderlige H e lts Slcegt, fortceller han da, at han er rom t bort fra Habes- sinien, hvor han har elsket en P ige uden at kunne t i l ­ vejebringe den fordrede M orgengave; han er da vandret om som Troubadour og staaer som saadan for Kongen.

Denne- giver ham Kameler belcessede med Kostbarbeder og som S la v in d e sin egen D a tte r N a i s a , hvis Her­

komst han fo rtie r, hvorpaa han tager Afsted med ham.

Paa sin Hjemrejse trceffer Abu-Zeid den usle S tam m e

B n e -S e lim , bestaaende af „Rovere og P hilosopher", der ansee U tu g t for tilla d e lig , og som drcebe deres Gjcrster.

Ester at have tugtet disse og hjulpet en D ro n n in g i W a d i-F arah t i l sit Rige mod en forbryderisk S lcegtning, naaer han sit H jem med en fra christent Fangenstab befriet M uselm and M o rg a n og overgiver Naisa med sine Skatte t i l sin M oder Hadhra. Denne erfarer Naisas fyrstelige Herkomst og sin S o n s H e lte g e rn in g e r, samt hvorledes han har udgivet sig for en bortrom t Habes- sinier; efterat have givet Naisa en Selskabsdame og indrommet hende den hende tilkommende R ang, kommer R vgtet om den fremmede P ig e s D ejlighed for Kong Hasan og hans H o f; en Elflovskam p er ncer ved at udbryde, da A b u -Z e id , underrettet af sin M oder om Naisas hoie B y rd , paatager sig at vcerne om hendes 2Ere.

I 2den Akt vende v i tilbage t i l Kong A g a g , der glceder sig ved S eiren over de Christne; de fangne Kvinder have antaget Is la m , E n undtagen, som doer.

D a udspredes det R v g te , som understottes af Kongen, der onster at bevare som en Hemmelighed, at han har bortgivet sin egen D a tte r t i l en omflakkende D ig te r: at Naisa er dod; en Sorgefest foranstaltes ved Hoffet.

Im id le rtid underrettes en Slcegtning, T H L w i r d , der har elflet N a isa , ved en gammel Kones L is t, om at denne - endnu leve r, bortgiven af Kongen. Han vcrkker derfor et O p ro r mod sin Herre og understottes af en Nabofyrste i B ir h id j, ved h v is Hjcelp han i et S la g seer Lejlighed t i l at saare Agag med en forgiftet P i il . Folket flutter

sig derpaa t i l T H L w i r d , som bemagtiger sig Lhronen, og Agag maa saaret soge Frelse i Flugten med sin Elskerinde D j e n u b . D e komme t i l den nys omtalte roverfle Stam m e B n e - S e lim , der v il myrde sine G ja s te r, da i det samme vor H elt A b u -Z e id , der ikke har anseet sig tilstrcekkeligen havnet ved sit forste M ode, styrter frem t i l Hjcelp og befrier Kongen tilligemed D je ­ nub. Anden G ang helbreder Abu-Zeid Agag og forer ham t i l sit S lo t , hvor Naisa befinder sig. Glceden over Gjensynet a f Fader og D a tte r griber A lle , og store Festligheder beredes ved Kong Hasans H o f, der lover at hjcelpe den fordrevne Fyrste; en Armee udrustes, i hvis M id te vore gamle Helte befinde sig: Kadhien B e d ir, D ia b , A bu-Zeid, G L n im om Kong Hasan.

M ed 3die Akt finde v i TH Lw ird truet af en' christen A rm ee, der v il havne det dem i Landet overgaaede Nederlag. Muselmandene tabe under T h a w ird , men undsattes i rette T id af Agag og A b u -Z e id ; T h a w ird erholder Tilgivelse for sit O p ro r og hvider sin gamle Herre. D e forsamlede Helte beile nu t i l N a isa , og skjondt Faderen foretrakker Abu-Zeid for A lle , vover ban ikke noget Afgjorende af F ry g t for de andre M ed- beileres Vrede. H ans Vezir fremsatter da som den endelige Betingelse for den, der v il opnaae Naisas Haand, at han stal som Brudegave hente Kong R o ­ m a n s Skatte fra Landet S i n - K a w k a b . A lle K a m ­ verne opfordres t i l at deeltage, men kun Abu-Zeid er v illig , medens de Andre forstumme. Han fordrer t i l sit

36 Den ny-arabifie Romance.

T o g t tre K læ dninger: en som Derwisch, som Franker og som P rin d s , desuden den prcegtige Drom edar Zubei- dah og sin Vaabendrager Abu-l-Kim san t il Ledsager.

Herpaa tager han Afsked med sin Fader og fastscetter G jensynet, saafremt han ellers ikke omkommer, t i l 90 Dage efter.

4de A kt lader vor H elt udfore en Rcekke K rig s ­ bedrifter paa Reisen: han tilin te tg jo r alle Afgudsbillederne i et christent Kloster, hjcelper en Kong S i m u n ni"d hans B roder P H a n d u r , der v il berove ham T h ronen, og moder ved Bredden af en S o en F ifle r H a s a n F a r e s i , der fortceller ham sit Levnet, hvorledes han er berovet R iget af en christen D ro n n in g Andabeh. A bu- Zeid drager mod denne, h vis Trolddomskunster In te t formaae, drceber hende og giver Hasan hans Besiddelser tilbage. I en Bjergegn - moder han den gode Aand Berekat, der allerede i hans Ungdom har beflmtet ham, og efter hvem han forer N a v n ; ban erholder en T ry lle - kvist mod alle Farer og naaer endelig R om ans Hoved­

stad, hvor han tager B o lig hos en Kjobm and, hvis syge S o n han helbreder. Kongen, der ved en Sandsiger er bleven g jo rt mistccnksom mod den Fremmede, indstevner Abu-Zeid for sin Dom stol og v il straffe ham paa Livet for uden Tilladelse at have vovet sig ind i Landet.

Abu-Zeid foreslaaer da at ville kcempe med et A n ta l af R om ans Mcend; idet disse samlede styrte ind paa ham, saares hans Hest, og han fores i Fcengsel, men kommer her i Gunst hos Veziren og Kongens D a tte r. Kong

Nom an forfcerdes im id le rtid ved en D ro m , der kort efter gaaer i Opfyldelse med, at en christen Konge oversvom- mer Landet, fordi han har faaet A ffla g som B e ile r t i l hans D a tte r. I et S la g saares N o m a n , men frelses af A b u -Z e id , der jager den christne Armee paa F lu g t, drceber dens Fyrste G o r u r (2 : Vildfarelse) og lever i S e irs ru u s ved Rom ans Hof.

5te Akt .bringer den endelige O p lo s n in g i dette D ra m a , hvis J n trig u e vel meget lider af Ensform ighed, og desuden i digterisk B ehandling staaer en T e l tilbage for de to foregaaende. — G o ru rs B roder, G a d i r (0 : B e ­ drageren), v il hcevne Nederlaget ved en L is t; han udklce- der 40 Personer som handlende Muselmcrnd, der flu lle udbede sig Tilladelse t i l at udscelge deres V arer fra en K h a n , de v ille opfore; i denne B a za r anbringes en dyb B ro n d , hvori de nedstyrte A lle , som komme ind.

D a Folket i Buen begynder at fo ru ro lig e s , udvcelger Abu-Zeid et A n ta l af sine Mcend for at efterspore de S avnede; efterat det er lykkedes ham at opdage S a m ­ menhængen, dommes de christne Rovere t i l Doden og deres A n fo re r, K onstantinus, hcenges i B uens P o rt.

Kong G a d ir samler im idlertid en ny Armee og rykker mod N o m a n , der med Abu-Zeid er ncer ved at bukke under for O verm agten, da denne Sidstes F ader, som med Wngstelse har ventet ud over de 90 T age, S onnen havde fastsat t il sit T o g t, endelig kommer t i l Undsætning.

E fter flere Dages Kamp drcebes den christne Konge af R izq ben N a il, og Kong Nom an giver sin D a tte rs hele

Udstyr t i l A d u -Z e id , hvem han med Faderen ledsager paa Veien. D e drage da t il Agags Hos, hvor endelig Naisa gives Abu-Zeid som legitim Hustru. A f O m ­ hyggelighed for sin unge B r u d , for hvis Sknld han frygter Reisens Farer, fo rb live r det unge P a r hos Kong A g a g , in d til Abu-Zeid endelig nodes t il at efterlade Naisa hos Faderen og drager alene, ledsaget af sin Fa­

der, t i l sin Stam m e H ilL ls H jem . Im id le rtid forberedes v i paa en ny H elts Ankomst t i l denne V erden; det er Z e i d a n , Naisas Forstefodte, der engang v il falde en mcegtig Konge i Vesten, og om h vis Krigsdaad, saafremt de ellers ikke for meget ligne hans Faders, Beretningen passende kan udsattes t i l en naste given Leilighed.

S o m man v il have seer, kunne v i just ikke be­

undre nogen overordentlig Opfindsomhed i Sam m ensat- ningen af disse.Rom ancer, der mer eller mindre lide af trcettende Gjentagelser, n a v n lig i Beskrivelsen af de ta l­

rige Tvekampe og Slagscener. T a p p e r h e d , K j a r - l i g h e d , T r o e s f a n a t i s m e foruden det hele kunstne­

riske A pparat af gode Aander, T ro ld m a n d , Sandsigere, R eliq vie r o. l. ere A lt tilsammen fa lle s med ckan8<>u8 de F 6 8 te ; som mere udelukkende arabiske Egenstaber forekomme B l o d h a v n , G j a s t f r i h e d og G a v m i l d ­ hed. D e t er m u lig t, at denne Foltepoesi, fremkaldt af omtrent de samme Factorer, netop af den G ru n d er

naaet t i l omtrent det samme S tandpunkt hos Folkeracer, ' hvis forskelligartede Anlceg og U dvikling, trods en mo­

derne Theories In d h o ld , vistnok mindst af A lt kunne siges at staae i bestemt M odsæ tningsforhold t i l hinanden.

De have da i disse Udfald mod oe Christne fu lg t S h y - locks beromte Raisonnem ent: „ I k x o is o n ns, 6 0 we n o t d io ? a n d 15) ou >vrou§ us, s b a ll n o t r e v e n e s '?

lk ^ 6 aro l i 1c 6 ^ o u i n t l l o r 6 8 t ^ , >vo v v ill r 6 8 6 va­

b l 6 ^ o u i n t b a t ^ . og begge disse A tte r Poesi staae ikke i noget Afhængighedsforhold t i l hinanden. P aa den anden S id e er Ligheden i mangfoldige Enkeltheder saa slaaende, at man meget let kunde fristes t il at antage den christelige M id d e la ld e rs Folkepoesi, maaflee endnu tidligere end fra Korstogene, stcerkt paavirket af orientalske M onstre. Afgjorelsen af dette S p o rg sm a a l maa vcere forbeholdt en omhyggelig og omfattende Undersogelse af h e l e denne A r t L ite ra tu r. — A t disse D ig te h id til ere forblevne saa godt som ukjendte i E u ro p a, stjondt de i digterisk Vcerd vistnok omtrent staae ligesaa hoit som de fleste elran8 0Q8 do Zosto, kan vel noermest ssge sin naturlige F orklaring i , at E n s egne Forfadres Soeder og Toenkemaade ligge narm ere end et fje rn t F o lks; des­

uden ere de skrevne i den saakaldte vulgare D ialekt, der, uagtet den kun frembyder smaa Afvigelser, dog ikke har vundet saa mange Dyrkere som det literare S p ro g .- Im edens e lia n⁸o n⁸ do §o⁸to kun have Interesse for de L a rd e , idet Vestens Folk lykkeligvis e n d n u har andre J d ra tte r end at leve i en sygelig E r in d r in g ,' ere