• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
37
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Schrøder, Christopher.; af Christopher Schrøder.

Titel | Title: En retskaffen Lærers Nidkiærhed for sine

Tilhøreres Oplysning : forestillet med Hensyn til vore Dage i en Prædiken over Matthæi IX, Cap. 37-38, ... ved St. Hans-Landemødet i Roskilde Domkirke 1791

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1791 Fysiske størrelse | Physical extent: 29 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)

'

!

-

-

/ ( -(YV r. d

h >roediken

I 7 9 >

'

I W

« ? :»

- M M

D G A M I

lD'Mk.Fk

W

>/ WWA7.

M N 7

/

! U E '

- 7

-' ^77

W M - L i

547

L . E

-^?'7

° Mk ^ 7.ME-.

^77

. 7 ' .7 - - - ' " '

--- . -7>- ^ "-77

. /,^/>;^ / 7 - 7 '°N7/iH7M -^ -.--§7./ - ,7 / / i-7

7„s . ' ' 7 : ' - ' 7'. 7 - ^ A ^H W W ^M W 7 7 1 ^7 7 ^ 7.

-- - '7 7 - 17''7- ^ - W N - . W

" / - ' . ... 7/7 ^ - -7 7 ' 7.Z..7 77 />7 -. ,. -

7L 7 M 7 7 ^

. -

7 ' 7 ^

^ i

, ^ ^ - - -7-.7

"7-^

7. U' 7/A-> ^ ^- 7 » E7'

M M

'-El

" 7 ' L . ^ 2

^'7 77-7

--7 ;M . '>

E'77 °7 . "-L - - 7 -

. 7 . M W

> , ?7 /U^-.' -

-.- -^'7'"'/^/ -k'7"

8

W

!

-7''' 7MWW W

7>7 ^. c .!

'7/.../'-'--..-E-i "7.. . 7

'

^ 7^.777

4^^

^ '

» W ^ W K W i K M W W W W W N L

^ W W K ^ ^ ^ ^ W W W V W M s W s

V W W W U W W W M M I ^ W

« Wk 77-^ ^M«He?7/'Hik

--:.ZI

<7- / .-/-.'. - - ^1/ A '

- ' - 7 7 . t 7 7 ' - v^ ^- - -

27

/LLU

^

. ___ --.^.-^.4 M j§ U D W -^B W r

7,7..-, / -- -/M- - -

-/-rH«) M W

.Z b E Z D M -

- .-77L7

- ^ 7 ^ 7 /7' 277^^A/^, 7^' ' /' 7'77'-7^' ^..7;..d(7^

W M M H W W ^ «

7 ^ - M W G M M L K'

S

i s s G K E M W

(3)

v k l X0KI6kl_I6k OlOI.IVI'eX 1. -2.8 6 8°

1 1 06 O 8 041 OZ Z

(4)
(5)
(6)

Eli retskaffen Lcerers Nidkicerhed for sine Tilhsreres Oplysning

forestillet

med Hensyn t i l vore Dage

i en

P r L d t k t n

over

M a tth a i Cap. Z7 og ?8 V e rs :

Hosten er stor, men Arbejderne ere faa. Beder derfor Hostens H ^rre , at han udsender

Arbejdere Lil sin Host;

holden

ved S t . Hans-Landemodet i Roskilde Domkirke 1791

af

Christopher Schrsdev,

Prov-st

i

Holboe Herred og Prsest til S s b o rg .

A—

K i o b e n h a v n , 179^.

Trykt paa G y l d e n d a l s Forlag..

(7)
(8)

^ .G a d er en D sd rlig , o herlige Gud og Fader! at du ranker paa ham, og et Mennesscs S s n , at du seer paa ham? Men det var din algode V illie , endog fsc Verdens Grundvold blev lagt: A t dins Mennesker skulle blive lyksa­

lige ved at udbrede din Lov og P riis af oplyste S ia le , af dydige Hierter. O ! du saae af Evighed ned igscnnem alle Tiders Rakke — Sce nu og i Naade t il vore Dage! V i sine hint dit velgisrende Kald. Lad ingen af os vare aldeles folcslsse ved det! Forund du, som har Hjerterne i din Haand, dine Tienere den Kierlighed og Fortroelighcd hos deres Brsdre, som kan gisre din Herligheds og deres Op­

lysnings og Lyksaligheds Host storl Og giv ogsaa disse Sand­

hedens Vidner de Egenskaber, som kan gisre dem vårdige dertil! Helliggisr saaledes dir Navn iblandt os, hellige Fa«

der! og lad endog denne mig vigtige Time ikke ssavne din guddommelige Bistand dertil? O Herre hor ! o Herre gisr!

o Herre, lad Alting vel lykkes!

(9)

5 X

^ en F o rfa m lm g som denne, der forestiller et S t i f t s chnflelige K irk e , skulde det vel ikke vare ubeqvemt al foredrage en a f de ferste og vigtigste P lig te r , der paaligger K irken og ister dens Fadre.

I D a g e , som vore, hvor man alm indelig ssger og siger R a a d , spsrger om og overvejer M id le r t i l Menneskenes indvortes Lyksalighed, hvor hver V e l- tankende med Friemodighed paastaaer sine B rod reS A d e l og H a ld ^ : O plysn in g og F riehed, og hvor disse enten a f Uvidenhed, etter a f N e d Undertrykte sukke om H a ld fo r flige B e stra b e lfe r; i faadanne D a g e skulde det vel ikke vare upassende, at hsre h a n s,

den

flerste M e n n e ske -V e lg isre rs N a a d , og legge M a rk e t i l hans O p fo rd rin g , der havde saa megen H a ld i Fslge fo r V e rd e n , da det er en P lig t , der paaligger a lle , men ifa r os, fom ere satte i Jesu D ifc ip le rs S te d . E n P lig t a ltid , men ifa r d a , naar S te v e ts B s r n fele sig i en G ia r in g , fo r at udvikle sig a f de S k y g g e r, der skiule S andhed og Lyksalighed fo r dem.

Op-

(10)

5

Opfordringen — (og er noget mere paatroengende end vore B ro d re s saa dybe Trang?) Raadet — (og kan noget N aad vcere bedre, end fra den viseste og emmeste Menneskeven?) lyder saaledes:

Hosten er vel stor, men Arbeiderne ere faa, beder derfor re.

F ra en Em beds-N eise (som V erdens store Lee- r e r ,) kom Jesus tilbage fra den G alilcriste E gn med en sergelig E rfa rin g . H an var iblandt et F o lk , som G u d , Lystnes F a d e r, havde viist saa nedladende en Omhue for, at Sandheden hos dem skulde blive h id til bevaret, for fra dem at udbrede sig t i l Jordens E n ­ der, naar Tidens Fylde kom , og han, Sandhedens S o e l oprandt, for at adsprede Spaadommenes og Forbilledernes Skygge. E t Folk, som derfor er ud- mcerket blant alle N a tio n e r paa J o rd e n , fom G u d har vårdiget overordentlige S ty re re og Lcerere, hvis Lorrdomme han stadfcestede med den mcegtigste A rm , der havde vedligeholdt dem i deres Fordres Troe og M in d e imod to A a r Tusende; der havde saa sandsyn­

lig arbeidet for dem, baade ved at udsve sin R e t­

færdighed og B a rm h ie rtigh ed over dem. E t Folk som nu var varslet ved Jo h a n n is Omvendelses D a ab og Prcedikcn, ak den lovede Messtas stod m it iblandt dem, i hvilken alle G u d s Forjættelser skulde finde sin Opfyldelse t i l deres O p lysn in g , retstafne D y d og derpaa grundede Lyksalighed. J a , et Folk, som J e ­ sus, Himmelens Herre og Jordens Lcerer, nu selv aabenbarede sig og Sandheden for.

A z Han

(11)

6

H a n kom fra dem , han havde vcerdiget sine fsrste M ira k le r, der vare ligesaa store P ra g paa den guddom­

melige V iie d o m og V clgisrcnhcd som A lm a grs K r a ft.

I b la n d t dette Folk havde Jesus forsker efter Sandhedens V irk n in g e r og sundet — H va d 's J a Mennesker, der rrcengte t il O p ly s n in g , der higede ef­

ter S andheden, da de baade ved Io h a n n is P rcrd i- ken og Jesu Lårdomme og M ira k le r vare blevne op­

mærksomme.

M n i t il sin Bedrøvelse fandt h a n , at de H u n g ­ rige manedes ikke, disse LeerM ige sik ikke den sande

og sunde K u n d ffa b , de ledte efter. D e vare, siger J e s u s , i foregaaende V e r s , som F k m r , tru tte d e a f V ilf a r e ls e , uder: H y r d e . Ik k e fo rd i de havde jo S k o le r, deres S ynagoger besogte Jesus selv, ikke fo rd i de havde jo Lurere; men Lcrrere (o ! at hine O ldtidens M in d e r baade hos Jo d e r og Hedninger skal fede mistcenkelige Fordomme mod Lcrrestanden t i l denne D a g !) de havde Lcrrere (heder d e t,) som forblindede sig selv og dem i Tvetydigheder; som bestred hverandre, isteden fo r at bekrafte hverandre;

som lode de Troens Lårdom m e, der trodse Fornuftens D sm s to e l, adsprede sig i S e k le r, som opMnkte sig heel fo rftie llig e M en in g e r om det samme O rd, og tv i­

stedes om O rd , om de endog vare eenige om M e n in ­ gen. D e havde Gudstjeneste; men alle hang alene i det Udvortes. S andselig var deres Gudsdyrkelse, sandftlig deres M essias; i ham segde de alene et Afgudsbillede a f en jordisk K o ng e, S a ligheder med S e ie r og B y tte opstablede paa deres Medmenneskers N .d e rla g . Sandhed og A fh o ld var in te t, D y d og F lid r il Ovcrsivdighed; Sicelens LyS og Folelse, det

heieste

(12)

7

hsieste Tilfredsstillende, tillukke man for dem; at et ra a t, men derfor ikke n a tu rlig dumt F o lk , som G a li­

læerne, fandt ingen Sicelemoettelse i deres Lcereres Hjernespind, at de fslre en Foragt for deres slebne S cr- der, der savnede fand D y d , Krerlighed og O p rig tig ­ hed; at disse, fom N a tu re n s B s r n , hungrede efter den nogne S a n d h e d , det er begribeligt.

Og at Jesus, naar han fandt et Folk saaledes, der havde den hsieste og stsrste F ordring paa S a n d ­ heds O p ly s n in g , at hans Hierke emmedes, hans I v e r bttendte, at han greb disse Vansmcegtede strax under A rm e , det see v i i de 12 D ifciplerS Udsendelse, der here v i a f hans M u n d :

Hosten er stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Hostens Herre, at han udsender Arbejdere t sin Hsst.

D e fleste a f os, mine B ro d re ! ere Lorrere, satte t i l at bestyre O plysnings Banket iblandt den paa J o r ­ den mindst agtede Mamgde Mennesker. Haver end vo rt Embede, vore Menigheder forhen vceret iblandt den slebne Hob anftere lige ved Galilæerne, lige med Naza- reth, hvorfra man troede

intet F o rn u ftig t og G o d t kunde komme

( i I ) ; det er da intet ringe F o rtrin i vo rt Embede, ar de os Betroede ligne Galilceerne, paa den gode S id e betragtede.

D ftfe fulgte ifcer

Iesum, disse toge helst imod ham,

og os er der, som man betroer sin S a m vittig h e d t il Raadfsrsel.

M e n hvad skal v i give 'M re n , for disse gode og agtpaagivende Siceles 2Erbedighed for R eligionen?

M o n en sisrre O p lysn in g , en dybere O verbevisning?

D e t ts r jeg vel ikke paaflaae, naar O plysning, Over­

be visning og Troe skal vcere noget mere end Hukom-

A

4 melscs

(a) Joh. i , 47.

(13)

8

m clfts Liggendescee i et forgcrngeligt K a r. N e i, det, hvorfor v i have tabt vores Anseelse, det bliver vor 2E re hos den F o rn u ftig e : vore S ceder er ikke saa slebne, saa forfinede, at v i w kiende Mennesket, og ter uden Forncermelse raade Mennesket. V o r t Liv hen­

flyder ikke i en Ebbe og F lo d a f Keedsomhed og A d ­ spredelse. D e t er i Arbeide og V irksom hed, hvor v i maae have os ftlv fo r H in e , og spore a ltid V e l- gierningec a f N a tu re n s H e rre ; vore D age ere eenS- formige. D e n Forskellighed a f V ittig h e d og K o n ft, som man beundrer og firax glemmer, fo rvild e r os ikke, ved at giore In d b ild n in g s -K ra fte n et H ie b lik brusende og et andet H ie b lik lade den tom. S ta d ig e gaae v i frem paa Livets B a n e , N a tu re n alene afvexler vore Gloeder, og disse ere, som N a tu re n selv, uskyldige, velgisrende, ordentlige og et S p e il paa Faderens V e l­

behag. V o re D isciple faae T id at voxe, T id at m odnes, Legemets K r a ft fslger S ie le n s In d b ild n in g , N a tu re n overfpendes ikke; derfor er v o rt Folk sundt og m untert, det er noisomt, derfor fo rtv iv le r det ikke.

D e n gode Alderdom ligner det fvangre A x , naaer sin T r d , med T iden hcrlder mod J o rd e n , men fu ld a f E rfa rin g og V e v iis paa Alfaderens Omsorg og N aade. — O , du bedagede O ld in g ! du enlige og gudfrygtige B o n d e ! fom sidder der, som en anden A dam ib la nd t din sunde og ta lrige B o rru flo k , som deres tryggefte og kierligste Lcrrer! vidste du nu at tttnke Begreber l i l dine E rfa rin g e r, hvor hor, hvor grundet vilde den V iie d o m vcne, du udsaaede iblandt din bsrnlige S lc rg r! hvor skulle dige hige efter dine Forlcrlm ngcr, som allerede grundede i din E rfa rin g , de ffu lle ved en let P rove giore dem ovcrbeviiste, de

skulle

(14)

skulle bygge derpaa t i l en H o id e , som H eiffo le rne ikke kunne naae. E r da ikke Hesten stor? Og hvad skulle v i g ie re , som Arbeidere i den?

Testen

opfordrer mig her at vise

Den Iv e r , v i, som sendte a f G u d , stylde vore Brodres O plysning i pore Dage.

D ette v il jeg forestille

I. I K a ld e t, vi have i vore Dage.

H. D e n I v e r , vi ffylde K aldet.

I I I . Arbeidet, vore B rodres O p lysning fo r­

drer a f os.

I .

T i l vor Selvfornægtelse sagde J e s u s :

Beder Hostens H erre, at han udsender Arbeidere i fin Host.

H an var selv den store Scrdemand, han nedlagde S a d e n t il Kundskabs og Lyksaligheds Host.

H vad Begreber og E rfa rin g kunde lcere o s, foroedle- de han , og hvor hoit opsvingede han ikke den men- ueffelige Tanke t il den G u d s P la n , som tilsidst ta- ber stg for vore B e tra g tn in g e r i det Uendelige.

V ille vi felge Sandheds Fodspor, maae v i fo l- ge h a m ; anden G ru n d v o ld , dybere, hsiere, visere og Gud vcerdigere kan v i ikke legge, end den, som er lagr. S o m S andheds-K ilde kunde han med R ette sige t il vore E m be ds-B re dre : uden mig kan i siet

A Z in te t

(15)

in te t gisre (A ); og det ei alene i Henseende t i l F oran­

staltningen, men og den opholdende N a a d e ; th i naar E n p lan te r, en Anden vander, er det G u d , som g i­

ver Vexten (c ).

M e n han er opfaren, Sandheden haver han efterladt paa Jord en , den ere v i kaldte t i l at udbrede.

V i ere kaldte.

S k is n t G u d h a r, efterat G ru n d la g e t t : l Jesu K irk e , som fordrede hans egen overordentlige Bestyrelse, er fuldkom m et; ffis n t han h a r overladt det t i l os M ennesker, at vcrre K irkens F o sterfad re, overladt det t i l M eenigheden, under hans Paakaldelse, at valge Larere; saa er dog v o rt K a ld lo v lig t, naar det er o rd e n tlig t, og vor S a m ­ vittig h e d i den S a g ikke kan bebreide os.

M e n K a ld e t er ikke nok t i l S a g e n ; v i maae vare dygtige d e rtil, besidde de Egenskaber, det u d for­

drer, hverken mangle In d s ig t eller Tale-E vne, dersom v i stkal kunne arbcide i det. D e t samme udfordredes fo r Hine vore Forgangcre, da Jesus ralede Ordene; han udsendte de T o lv , han udsendte dem strax, ikkun t i l det TErende, de vare voxne: ved M ira ke l-G a ve at forkynde M e ssia N arvaresse, ligeso.m Johannes ved sin D a a b og P ra d ike n beredede M essia R iges V e i t i l dem.

M e n endnu behevede de eendragtelig at bede.

H siere skulle deres Kald b live : nu aik de som D iscip­

le , siden, naar han var optagen, skulde de qaae som Larere. N u kunde de anvise deres T ilh srere t i l Je - sum selv, t i l hans G iern in ge r og U n d e rviisn in g.

H a m , de pradikede, havde de selv som J o d e r den storste F or- G Joh.

15, 5.

(c) i Cor. z , 6.

(16)

Forventning af. H an stod endnn i Anseelse hos de S and ft lig e , de prccdikede ham for. M e n deres Forventning ffu ld e flaae f t i l : hans udvortes A n ­ seelse ffu ld e for en T id fa ld e , de kiendte ikke endnn noie og ret nok den M e ssia s, de prædikede. Forsi ester hans B o rtg a n g bleve deres H in e aabnede, forst nu faae de: a t det

burde

C h n s tu m

at lwe og

siden in d g a a e t i l sin H e rlig h e d ff/). D a bleve de ud ru­

stede mcd overordentlige G a v e r, fom behsvedes r il at prcedike for S a n d ftlig e , prordike deres Troe paa en Korsfastet.

H er er den nye T id sp u n kt. Lcengere hottes ikke, hvad der ffu ld e ffee og ffeede; men hvad der i G u d s store P la n var ffe e t, a lt var fuldkommes, G u d s gamle P a g t o p fy ld t, FcedrencS Haab triu m - pherede, og Jesus a f Nazarekh var bkeven os a f G u d ei allene Retfærdighed ved hans Lidelse, H el- lig g is re lft ved hans D y d , men V iis d o m ved hans Lcere. D ette er den nye Pagtes Lerre. F o r at be­

tyde og udbrede den, maatte de forste Larere, der fo r­

hen selv ikke vare bekrcrstede, overordentlig gisreS dyg­

tig e , t il at vare

det N ye Testamentes Tienere

f f ) . E r det under famme B etingelse, at voere dyg­

tige , at vare kaldte a f G u d , v i ere Sandhedens V id n e r ; saa forandrer det jo intet i S a ge n selv, at vor K a ld ffcer m iddelbar, det ffeer under G u d s Forsyn, som tilbedes a f os; det ffeer ester den a f G u d givne Fuldm agt. D e r forandrer jo intet i S agen, at vor D ygtighed erhverves ordentlig, den erhverves dog ved Forsynets omhyggelige V a re to g t for sin evigvarende S andhed. Omstændighederne giorde det

Over- f f ) Luc. 24, 26. (e) 2 Csr. Z, 6.

(17)

1 2

Overordentlige paa den T id forn od ent, som v i nu hverken kan eller bor bryste os af.

O ! glade og trygge T a n ke , at vor P la d s paa J o rd e n er en V irk n in g a f G u d s V snhorelse!

F rim odige T anke, at v i ere sendte a f G u d , hans S andhedstienere, ja G u d s Medarbejdere ( / ) ! M e n hvor forbindende bliver ikke tillig e denne Tanke? th i, t i l hvad Tieneste ere v i da komne? E r det ringere end t i l S a n d h e d s, D y d s og Lyksaligheds Fremme? R in ­ gere end t il at arbeide paa S ja le n e , danne E ngler a f Mennesker? R ingere end fo r Evigheded, end t i l at giore S te v e ts B e r n t i l B o rg e re a f Himmelen?

Og hvor skal v o rt K a ld s Velsignelse begynde a t hestes? E r Hesten her ikke allerede? V e d at danne vore B re d re t i l oplyste og fredelige, fremme v i deres jordiske Lyksalighed; ved at giere dem friem odige, som underkastede ikke allene G u d s , men en forsonet og medlidende Faders F s re lfe , giore v i dem endda lykkelige, naar Jo rd e n s Gode forlader dem. J a ved a t giore dem haabesulde, bekiendte med Evighedens H a a b , giore v i dem lykkelige, endog d a , naar de forlade Jo rd e n . D e tte er Hosten.

S k u ld e da ikke dette hore K a ld t at v i ere sendte a f G u d ; denne vigtige Tieneste: at v i ere sendte fo r at giore vore Medmennesker for T id og Evighed lyksalige; ja skulde ikke den kiersige F orbind tlig he dt at v i ere en Folge a f vore B rs d re s T ra n g , en F ru g t a f deres B s n n e r t il Hostens H e rre ; likulde a lt dette ikke giore C h risti Udraab betydende fo r ost Hosten er stor.

Jesu ( / ) i Cor. z , 9.

(18)

Jesu Ord var den G ang sagt i rette T id ; men Hvor mange ere ikke de T id e r> G u d s K irkes H istorie baade i det gamle og nye Testamentes Aldere frem­

viser, hvor Menneffene hoilrgen have trcengt, eller hvor de have vaagnet t il en alm indelig Eftertanke om deres T ra n g , hvor Hierterne ligesom eensstem- mig have aabnet sig, den ene stemte den anden t i l B egierlighed efter LyS og S a n d h e d , og hvor det eusikeligste Gode har vceret, som en Folkesag; hvor det kunde hede: Hosten er stor.

G u d , der ene har sammenlcenket S la g te rn e , vedligeholdt dem t i l en hoiere Bestemmelse, har ikke ladet nogen Slcegt aldeles vcere uden sit V id n e s ­ byrd. M e n han er V iis d o m s G u d , han v il ikke

lade sit O rd komme tom t tilbage. D e t beroec paa menneskelig T ilb sie lig h e d , at hans O rd og S a n d ­ hed gier In d tr y k og virker.

H v o r sikkert kan v i slutte, at det har vceret t i l rette T id Propheterne ere opvakte. A t deres A n ­ komst har saavel vceret en Fslge a f Folkets T ra n g ,

som en V a rs e l, at G u d vilde bessge sir F o lk , og a ltid en Paamindelse, at benytte sig a f T id e n , det lcese v i overalt a f deres Udraab t i l Folket.

Og at det var saadan en T id i Jesu D a ge , hvor Folket ikke alene lrcengde, men hvor deres felte T rang vilde giore Oplysningen fru g tb a r, det fee v i i den F o rk la rin g , Jesus selv g isr over Textens O r d : fra Jo h a n n is den D ebers T id a f in d til n u , siger han: indbrydcr G u d s R ige med V o ld , og de, som gisre det V o ld , bemcegrige sig det ( F ).

Man

(Z) Match, i i , 12.

(19)

r 4

M a n kan ikke vel give A a rsa g, hvorfor een M r n v e ffe - A ld e r mere end en anden, een Slcegt a l­

mindeligere end en anden er stemt r il den ellers faa alm indeligenm edftdreTilbsielighed, at ville vide, hvad man troer og ar fole sir V « r d .

M a n kan ikke angive Aarsagcn, uden man havde In d s ig t nok t il ar tiende alle de S p rin g fi dre, der give vor Forstand og Tilbsielighed saa alm indelig en Bevcegelse, og man var vidrudftende nok t i l at opdage alle de jammenstodende Begivenheder i V e r ­ den, som Forsynet bestemmer t i l denne Spcndekraft.

M e n ar saadanne Giceringer jo have vcerer udbrudte, og ved Folkets forenede I v e r have paa kort T id ta.

get stcerke S k r id t , og det ikke a ltid r il det B edste;

der kiende v i med Bedrevelfe i A s te n ,, og glcede os ved her i N orden.

M e n jo mere fremmede v i ere for Oprindelsen, jo tvetydigere U dfaldet v il blive paa saadanne G icr- rin g e r: jo stsrre K a ld have v i, som sendte a f G u d r il R eligionens og Sandhedens Frem m e, at passe paa Hostens T id .

I ! .

D e n Opmærksomhed, vi ssylde Kaldet.

N a a r F o lke -Jve r bramder, da er den simr I ld e n , saa uformcerkt antcendt, saa hastig udbredt cg van­

skelig dcrmpet; men v i kan og legge dette t i l , at den scedvanlig lader stg drive a f V in d e n . D e t heder derfor rettelig t il os, da at passe paa, ikke udscette vor Omhue t i l bedre Lejlighed, ikke lade sig det vcere nok ar folge S tro m m e n , ikke ro lig alene trcrkke i de

. Samle

(20)

gamle S e e le r; troe v i, Somm eren er n a r, naar T ra e t udffyder B la d e ; bebude os Lysestraalerne S o le n s Opgang r have v i tra v e lt, knap T id , meget og m eget.vigtigt at fo rre tte ; saa er det vel sand Lige­

gyldighed , at legge sig tilbage at sove. D a E van- gelii Lysesiraaler begyndte at bcffinne J o rd e n , da raabre Apostelen: vaag op du, som sover ( / r ) . E r det et mindre K a ld t il vo rt H ie rte , naar vor T id , vor P l i g t , vor Embeds N y tte , kan have saa stor I n d ­ flydelse paa Forsynets T im e , t il en lykkelig V e n d in g fo r vore M o d re ? M aa e v i ikke da vare lu tte r A ie , lu tte r Opmærksomhed? O man sige da ikke:

3) D e t er fa rlig t at begynde paa, Lyset ffader vore betrcengte B ro d re .

1)) D e t vedkommer ikke vo rt K a ld , v i ere aande- lige Tienere.

c ) D e t er fo r t id lig , v i f fa l oppebie G u d s n a r- mere T im e.

A t igiendrive disse omme, ydmyge og forsigtige Modsigelser med den fulde S ty rk e , tillader Tiden ikke. H ver udfordrede en heel Tale. T illa d e r mig alene at berolige mig selv, og forsvare vor Opmærk­

somhed og E m b e d s-Ive r.

3) D e t er fa r lig t, at begynde paa O plysn in ge n, siger man. E n Tanke v i have Aarsag at betragte, da den opfordrer os fo r vor S a m v ittig h e d s og den storste M an gd e a f Folkets Domstoel.

A t

15

(^) Cphes. 5, 14. L

(21)

i6

A t giere vore B ro d re mere ulykkelige end de ere, ved at lcrre de.m at kiende deres V ilk a a r , at oplyse dem om deres menneskelige R ettigheder, og derved friste dem t i l at forsvare sig i dem ; at vcrre O prsrere , R oligheds Forstyrrere, S tifte re t i l den storste Lande U lykke, fom er Folkets Uenighed med sig selv — H vo gyser ikke ved denne Tanke? V a r dette en F e lg e , en uudcblivelig Fslge a f O plysningen, saa kunde man have A a rfa g t i l at fryg te : og var der A a r f ig t i l F r y g t, var det bedst at krybe i H u le n med E lia s ( / ) .

M e n hvad er det vores Opmærksomhed skal gaae ud paa? E r det andet end den uskyldige, den sande og velgiorenbe O p lysn in g . D e t er ikke O ver­

talelse for In d b ild n in g s k ra fte n , ikke O pford ring t i l en blind S a m v ittig h e d , ikke det der p irre r Liden­

skaberne. D e t er O plysn in g om G u d , om hans algode P la n , om Menneskets Bestemmelse, dets R ettigheder og P lig te r ; jeg igientager der: R e ttig ­ heder og P lig te r, fom fo r hver S ta n d , hvert M e n ­ neske staae i saa retfcrrdig en Ligevcegt mod hinan­

den. V i fpsrge nu alene: E r der ved denne O p­

lysn in g noget O n d t eller noget G o d t? Og v i tabe Vcrgtskaalen a f Hoenderne, saafnart v i preve, og strax e rfa re , at enhver S a ndheds U d viklin g fo r hvert Menneske giver dette Udstag: Herre jeg er ringere end alle de M iskundheder og al den Trofast­

hed du beviser dine Tienere ( ^ ) .

S a a d a n en salig Erkiendelse, den skulde v i dolge a f F r y g t, a f em F r y g t , fo r at den vilde be-

drsve

(le) l Mvfeb. Z2, Io.

(r) I Kong.

19

,

9

.

(22)

desve vore B rs d re , a f forsigtig F ry g t fo r at den vilde give Selvraadighed baade M o d og V a a b e n ! O N c i! det er ved at fole sit S e lv v a rd , den Eloen- dige oplives og gisres virksom , det er ved at indste sin naturlige Forpligtelse, den V ild e bedst tammes.

N e i mine B rs d re ! at legge et S l s r over disse S a n d ­ heder, det er at bersve vore B re d re deres Lyksalig­

hed, og at satte dem ud a f S ta n d t i l at forarbejde den. Og hvad Onde kan lignes ved dette? H va d S y n d veier mod denne? E r det en hellig S a tn in g : A t v i ikke maae gisre O n d t, at der kan komme G o d t a f ( / ) ; saa la re r G runden h e rtil gandffe tyd e lig , at v i bor gisre G o d t, hvor og naar v i kan, og overlade G udS bestyrende Forsyn Udfaldet.

Fslgerne a f Oplysningen kan heller ikke vare saa befrygtelige, at vore B rs d re derved ffu ld e m is­

modiges. V i have neppe Aarsag at rost os saa Meget a f vore lykkeligere V ilk a a r , der tilm aale os et S kingode for det sande. 2 E re , M a g t, F o r­

mue, hvor lette flyve disse O rd , mod R o lig h e d , en god S a m vittig h e d og N sifom hed. A lle T in g bor­

ge v i a f dem, v i kalde fattige og elendige H ander, F s d d e r, H ie , S ty rk e . D e t eneste V e d e rla g , O p­

dragelse har givet o s, (om den og har givet os det) er er modnere B r u g a f S ie le n s K ra fre r. G iv B o nd en det samme, og lad ham lare at kiende sig selv fom R a tu re n s lykkelige B a r n , og han forag­

ter de andre S ta n d e rs F litte rg u ld , han bytter ikke.

H a n v il erkiende deres fsvnelsst N akker, deres O p­

mærksomhed, deres Ansvar fo r hans B edste; hans S e l- B

17

( i) Rom. Z , g.

(23)

;8

S elvvæ rd v il giere ham hans P lig te r v ig tig e , og snart v il han erfare, at det er disses Opfyldelse, der g ie r ham arret, elsket og tilb rin g e r ham Livels G ode.

H v o rfo r have v i da mindre G ru n d t i l at haabe end at frygte? E r det ikke K a ld r il Haabet, at v i v id e : kan og v il G u d endog a f det Onde vende A ltin g t i l det B e dste; saa meget mere skal han krone sine Menneskers dydige og kierlige Bestrcebelfer, og da skal v i forst- som Deeltagende i vore B rodreS Frem ­ m e, kunne ftydeltgen sige: han giorde det vel a lt­

sammen (?//).x

l) ) M e n har jeg end maattet forsvare O p ly s ­ ningens H a a b , mere med jordiske end himmelske G ru n d e : mere med at vise vore B ro d rc s Lykke der­

ved i Tiden end i Evigheden; det er skeet, fo r­

d i T vivlsm a a le t antaster den gode S a g fra denne S id e . Og hvo tv iv le r et K ie b l.k paa, at jo O p­

lysningen er Sceden t i l D y d e n , og D yden er Lyk­

saligheden baade fo r T id og Evighed.

V i kan derfor ikke, fo rd i v i ere aandelige A r - beidere sige: H va d kommer det os ved?

Forsynet, der dannede evige Tilværelser fo r sine jordiske D y rk e re , har sat et faare ukiendeligt S k ie l imellem T id og Evighed fo r vore S ie le . H a n , som Leredte os P la d s hisset, paa ham ere v i lagte a f M o ­ ders Liv her (-r). H a n vor G u d er den uforander­

lige Gode, der lader A ltin g i T id og Evighed fam- menvirke under et Forsyn.

H va d er da den F orskie l, v i giere paa H im ­ mel og J o r d , paa vo r timelige og evige Lyksalighed?

J o r -

(-») Marc. 7, 37. (») Psalm. 22, n .

(24)

19

Jorden maae jo vcere Værkstedet for Himmelens B o r ­ gere, S taterne for R e lig io n e n ; med den staae og falde de.

Kunde v i da gisre vore B rs d re aandelig lyk­

kelige, uden at deres timelige Lyksalighed jo derved ogsaa fremmes? Kunde v i arbeide paa deres S ie le , uden at de jo allerede her skulle stude en Forsmag paa den Lyksalighed, Kundskab og H a ab , D y d og Endelighed frembringer. — Lad os kun udbrede R eligionen, men lcrre den virksomme og gisrlige eller den sande R elig io n : om vore Hensigter ikkun ere aandelige, V irkn in g e n v il tillige blive legemlig lyksalig. V i sige derfor ikke: det er ei vort K a ld ; det, der giorde Iesum iv r ig , v«r, at Galilorerne vare som Faar uden Hyrde.

V e d S in dbilledet a f H yrde, foreftilles i Asten enten Fyrster e ll'r Loercre. Lad hine Jordens Op- heiede boere den Omsorg fo r Herrens H io r d , ved borgerlige In d re tn in g e r og Love at undcrststte og retfoerdiggiere vort Embede, v i blive dogA rbeiderne;

og hvilken S ta n d kunde og burde bedre vorre det

i

Oplysningen.

V o re s Opdragelse under oplyste, erfarne og offentlig prevede Lcerere, maae dog a ltid kunne gisre vor D sm m e kra ft, vore Loeregaver dygtigere, end dem man fsger ved Flyveblade. Avelse kan ikke mangle, K a ld og Ansbar ere Hverdags Vcekkere. Og jeg si­

ger ikke for meget, vore Menigheders ^ortroelighed berettiger os r il at adsprede Fornuftens Taager og u d ­ vikle Hierrets skiulte V ra a e r, ved et. jevnlig og a ltid M gisreride Lys.

B 2 Hceld

(25)

H a ld o s , mine B r e d r e ! E re v i vor M e n ig ­ heds R a n d , have v i vundet deres T ill id ; men Vee o s , dersom v i misbruge den, eller bruge den ikke.

D a er vor Ligegyldighed allerede nsk r il at gisre vore Betroede m istankelige mod de bedste R a ad . O g hvor meget Mere, dersom v i ryste paa Hoveder- ne, gisre S a g e n betankelig. D e bedste P la n e r v il da m islykkes, og Jesus klage: Arbejderne ere faa.

D e rim o d ere v i G u d s , saa blive v i og en god, en velindrettet S ta tS heldigste Medarbejdere. Og hvor raaber da ikke vo rt Fadreneland, vore B re d re t i l o s : N u er den belejlige T id , nu er Lyksalighedens D a g . D e r fo r hastede Je su s: B e d e r Hestens H e rre , som det lyder i Texten, at han udsender Arbejdere tik sin Hest. D e t kan derfor langt fra ikke hede:

e) D e r er T id s n o k , v i v il oppebie G u d s n a r- mere T im e.

S k a l v i gisre a lt det Gode, v i kan, den S tu n d v i have T id , da maae v i vist nok ikke udsatte T i ­ den. V i vide ikke, hvad der f f a l ffee i M o rg b n ( o ) ; og B r e d r e , hvad er eders L iv ! S k a l vore B estras belser hente al sin H a ld og Velsignelse heroven ned fra Lysenes F a d e r; saa tilkom m er det ikke o s , at bestemme T id e n , som Faderen har sat i sin egen H a an d. M a a ffe e , naar v i ivrigst bede, meeft vente, G u d s T im e , det belejligste A ie b lik fo r det H eele, er endnu ikke kommen. O g maaskee, flaae v i os t i l R o lig h e d , han v il komme og finde os sovende.

V a a g e r d e rfo r, th i I vide ikke T im e n , naar H e r­

ren kommer (F ).

J a ,

(o) Jac. 4 , 14. (?) M atth. 2 4 , 4>.

20

(26)

21

J a , haver vor S lu m m e r ingen anden F a re , den v il vist have denne, at dersom v i ikke arbeide paa O p lysn in g e n , v il V<m troe, O vertroe, Lidenskaber og Bedragere arbeide paa L s g y , og disse S a nd he­

dens Fjender udstroe K lin te n ib la -it Hveden, medens A r ­ bejderne sove ( § ) : — D e n v il have denne, at naar Hesten er fo rb i, kommer V in te re n , og vor T id er s p ild t, v o rt Arbeide da forgiceves. Lysets og S a n d ­ hedens F oragt indhentede a ltid M o rk e : Fangster ibla nt Hedninger og Afgudsdyrkere fulgte Joderne paa P ro - pherernes F orffydelse; Forstyrrelse og Udelukkelse paa Jesu Forffydelse. H in t papistiske M erke blindede

J o rd e n , da ApostlerneS rene Lcere blev blandet.

E r det u m u e lig t, at vor T id s Gicering jo kan lede os t i l kraftige V ilfa re ls e r? E r der noget saa d a a rlig t, at jo det menneskelige Hrerte kan enffe sig d e r, og underkiobe Forstanden t i l at rerfardiggiore sine H n ffe r? H vo veed da t i l hvilken A fg ru n d denne H v irv e l a f Folke-Jdrcsr skal styrte os? E r det a f­

g jo rt, at v i evig ffa l staae faste, ubevægelige, uden vor egen Omsorg? H v o r til da disse V in k i vore D a ­ ge, der anspore os t i l at befaste 06 end mere? J a

er det dog ikke T id engang i Menneske-Alderen at ud­

vikle vore Begreber mere, gisre Sandheden tydeli­

gere, og vise Overenftemmelse imellem N a tu re n og Aabenbaringen notere? S kylde da v i ikke dem, hvis Ledere og Lcrrere v i ere, som Z ion s Vcegtere, at vaage fo r dem, og anvende vor Opmærksomhed t i l at giore dem Hostens T id ret n y ttig ! Og h e rtil an- see v i

B Z m .

(? ) M s t t h . i z , 2 5.

(27)

2 2

D tt Arbeide vors Brodres Oplysnivq for- drer af os.

D e t er Arbejde, G u d s K irk e trcenger tit. F o r­

fla g , P la n e r udrette in te t, uden Udsvelfen; disse pidne kun t i l Mrstcostelse o m , nr v i kiende vore M a n g le r, ar v i vide Herrens V iltr e , men giore ikke derefter. D e t er Arbeidere d e rfo r, Hostens Herre s ta l bedes om.

V i have som Lcrrere forstiellige N a v n e , fo r- stiellige A n sva r, ja Arbeidet er faavel fom Lonnen ikke heller lige deelk imellem osz men alle maae v i dog arbeide r il eet M a a l.

H a n (Hostens H e rre ), fom nedfoer, og efter­

år have ved sin Forsoning dyrckisbt, ved sin L å r­

dom grundfæstet sig en M e n ig h e d , opfoer h a n , si­

ger P a u lu s , bestrkkcde nogle t i l Apostler andre t i l P ro p h e te r, nogle r il Evangelister og andre t i l H y r ­ der og Lcrrere, r il at forrette Embedet t i l K irk e n s , C hnsti Legems Opbyggelse, in d til alle komme t i l lige Overeenstemmelfe i Troen og G u d s S o n s K u n d - s ta b , at de Hellige ikke lcrnger stulle vare B o r n , der drives efter hver Lcerdoms V in d , men v i alle blive i Erkiendelse en fuldkommen M a n d t i l C hristi K irke s ftilde Aloer og S tv rre lfe s-').

H v r see v i G u d s og C hristi Hensigt med v o rt Emoeds K a ld ; men lad os kaste et granstende -Aie ud over vor K lodes B o rg e re , fo r ar tcenke os deres Begreber om Sandhed, og Overeenstemmelfe, i B e -

gre- G) Exh-s. 4 , i o. i r . 12. iz .

III.

(28)

qreberne. D e n G lad e v il dette S y n give o s , ar det selvgjorte, det farlige M srke (fa rlig fo rd i der byggedes paa Religionens G ru n d vo ld felv) det tager med magtige S k r id t a f, saa v i ikke slumre i den famme D re m som for nogle Aarhundrede; — M e n have v i derfor opfyldt G u d s Hensigt, er Jorden der­

fo r kommen t i l den Modenhed, hvorfor v i ere fendre?

J a lad os kaste H ie t paa vor egen S t a t . Lad os prsve S tanderne ibla nt os (saavidt ere v i komne, at Hykleriet for G u d og Menneskene har tabt sin M a ­ ske. D e t er kun hemmelig, offentlig tor det ikke be-

lennes.) Og et lykkelig S k r id t er d e t, at v i kan tale som v i tanke, og underkaste os Sandheds og Folkets D om stol. M e n ere vore O rd Tolk for vore Tanker, hvor langt staae v i ikke tilbage i Overeen- stemmelse i Begreber? H vad fattes os ikke, naar v i fee t i l den stsrste H o b ! den haver enten ingen B e ­ greber om Sandheden, eller meget blinde, hoist- tvetydige. — H er er nok at arbcide paa, inden G u d s Hensigt opnaaes.

J a , hvo veed, hvor mange, og kigesaa hyppige fom mange Omvekminger Sandhedens S a g M l tage ib la n t os, inden den fuldkommen seirer, inden alle og enhver, mcd O verbevisning soarge dens F a n e ? B s r v i ikke da i det ringeste A rbu de paa, at S k y l­

den skal ikke vare hos 06, at B lindheden, M srkhed n og Dommen M l ikke begynde fra G u d s H u u s ( / ) .

O ! saa er Sandhedens S t r id aldrig fa rlig , aldrig saa fa rlig som Lsgnens F re d ; den lader oS slumre hen i Uvidenhed, B lin d h e d ja Msrkhedens

B 4 W ec-

( / ) i Pet.

4

,

17

.

(29)

24

G ie rn in g e r. — M e n det beroer paa Menneskene, ister Sandhedens V id n e r , at den rette Ledesnor a l­

drig tabes ganske a f S ig te . B s r da ikke de, som ere kaldte t ii ar vaage over dens Reenhed og Rethed, vcere aarvaagne. B o r ikke v i vcrre ligesaa flittig e , som hine A arvaagne, t i l at fremlokke Lyset i H y t­

terne , som blandes og omtvistes paa Talestolen.

D e t vilde vare overflsdigt her at udmarke v o rt Arbeide. M in Tale skulde vare Opvakkelse og ikke U n d e rviisn in g. T illa d e r d e rfo r, at jeg alene pager paa de G ienstande, som vore D a g e anvise os A r ­ beide paa: D e t er R eligionen og K irke n s In d le m ­ mede. -

a) D e t er R eligionens, den himmelske S a n d ­ heds V a re ra g t mod Lidenskabernes Fraloklelse, og F o rnu fte ns selvkloge T v iv l.

R eligionen er noksom befastet. D e t va r en S k a m , skulde v i endnu behsve U n d e rg e rn in g e r, A ander og S y n e r , fo r at tilfre d sstille , ikke vor op­

rig tig e S andheds K ie rlig h e d , men vo r In d b ild n in g s ­ kraft. V i vaage derfor over denne guddommelige A a b e n b a rin g , som saa oplyser og tilfredsstiller S a n d ­ hedsforskere; men v i vaage ikke med Bandstraalen i Haanden eller med B itte rh e d , ikke med S a rs in - dighed i O rd og ubetydelige M e n in g e r. S eieren b liv e r dog alrid Sandhedens. M e n hvor megen T i l l i d a f Menneskene taber den ikke, ved vor myn- tz'ge P.iastaaenhed? D o g maae v i heller ikke vcere s aa t oeskyldize, at alk nyt glim rer fo r os. D a Menneskene stedvanlig ere yderlige, holder S a n d ­ heden gie ne M id d e lve je n , og derfor bcstaaer a ltid . Lige

(30)

25

Lige galt er d e t, at tilbede de gamle M e n in ­ ger saaledes, at v i fordomme a l O p ly s n in g , fo rd i den er nye; derved standfer Lyset, derved foragtes v i — og vo rt Embede. M e n ligefaa galt er det, at opgrave Fritankerens Urne, fo r at krone hans Hoved med Egeblade: derved gisre v i os ikkun m istankte fo r en Letsindighed, der ikke prsver alle T in g , og udvalger det Bedste. S to re G a m a lie l! din S i n ­ dighed vare os alle et Exem pel! din Lare vcere os en R egel! Menneskenes H andel falder hen a f sig selv;

men G u d s Handel kan v i ikke tilintetgiore ( ^ ) . M e n denne S in digh ed maae ikke udklakke E f ­ terladenhed, v i maae ikke vare lade, hvor F littig h e d udkraves (e/). Religionen er som S a d e n : den skal faaes, saaes i Menneskenes Forstand og H ierte, skal den velsignes.

b ) H e r have v i altfaa i R eligionens og S a n d ­ heds W rende at arbeide paa dens Indlem m ede, G am le og Unge.

D e G am les O vertros, (ja at jeg og i B o n d e ­ standen kan opgive V a n tro e ) deres fordcervede M e n in ­ ger, F a b le r, S a dva ne og det H a n g , de have t i l ikke at bare sig anderledes ad end deres F a d re , det maae vist nok udryddes, men med Varsom hed, da der er meget G o d t d e ri, naar det bliver ret a n viist, men luger man lige fo r Haanden, oprykker man Hveden med K lin te n , og da bliver det V a n tro e imod a lt.

Hvorledes v i skal gisre d e t, udfordrer ligefaa megen Eftertanke. V o re offentlige T a le r — ja msrefulde T a le r, ved at jage fra K irke t i l K irk e ,

B 5 fok

> ^

( r ) Aposta. 5. z Z . ( « ) R o m . 12, n .

(31)

2 6

fo r at igientage det samme F o re d ra g , ak! maaffee de have fo r mange T ilh o re rs ingen varigere V irk n in g end Klokkens K la n g ! de fremlokke et S u k ; men F o r­

standen, Forraadskammeret fo r det guddommelige K a ld , N a a d , Trost og V e iv iis n in g , kan a f denne sammenhængende Liere ncesten intet modtage.

H v o r meget har ikke vore Catechisationer forud i N edladenhed, Tydelighed og OverbeviiSning t i l Sandhedens sunde M e n in g ? Og dog taber denne her­

lige U nderviisningsm aade faa meget, da Tiden d e rtil er allerede forsvunden ved de faa strangt befalede F o r­

retninger, Folket trakter og gaaer b o rt: den taber, da den er anseet mere fom en Underfsgelfe end U nder­

v is n in g , og man troer det er S k a m at lade sig t il- sporge: ja den taber, da det er ikke den Uvidende, den t i l Raadfsrsel trangende, men Lareren der spsrger.

O ! saaledes er der M a n g e l i alle T in g , og derfor let at opdage den.

M e n H a ld den, der kan og maae oprette M a n g ­ lerne? J a , i meget maae og kan v i: det beroer paa os selv at afhielpe meget. O , vor hele Omgang bare Jesu B ille d e ! Je g er sagtmodig og ydmyg a f H iertet V i aabne os derved A dgang t i l vore B re d re s F o r- rroelighed; v o rt R a a d , Trost og Veiledelfe staae da ufortroden og kierttg aaben fo r dem, naar de v il komme! vore V clg ie rn in g e r og vor Uegennytte lokke dem! vore E rfa rin g e r overbevise dem! vore S a m ta ­ ler m untre dem ! ja vore B o g e r vare dem en glad og n y ttig T id s fo rd riv hicmme. Og ligesom hele S k a ­ rer holdte sig n a r t i l Jesu m , skal v i heller ikke vare

(x) Match, i r , 29.

(32)

M M L W 2 7

fremmede for vore M en ig he de r; naar v i ikkun fslge hans Fodspor og i a lt viser P a u li Exempel: Ik k e at v i ville herske over deres T ro e , m m vare M e d - hielpere t i l deres G la d e (),).

M e n ffu ld e dette H a a b , dette fo r S ta te n , ja Jorden og Himmelen saa glade Haab flaae feil, fordr Undertrykkelse havde betaget vore B ro d re , disse i saa lang T id V a r g e ls ft, M o d og Lyst: E lle r fo rd i deres, ved en Opdragelse fo m T ra ld y r, indgroede T ra g - hed ncrsten var uo ve rvin d e lig : E lle r fordi- M is » tanken t i l deres Oversatte, giorde dem mindre fo r- troelige med o s : O mine B r o d r e ! vo rt Arbeide, vov Bestræbelse har da re tfa rd ig g io rt os: V i have vov Lon tilbage. V is t nok v il det nedflaae os, at v i felv neppe paa Jorden heste vore Id r a tte r s F r u g t;

men ere v i mindre end P a u lo forpligtede, at legge G rundvolden, som en anden ffa l bygge paa (2 ).

H er er da nok en Gienstand for vor O plysnings- Arbeide? D e t er Ungdommen. E n G ienstand, som na turlig maae lykkes. D e t er ikke mueligt at betragte den uden V a rm e ; th i her er vort Haab, vor G la d e , vor Roses Krone fo r vor Herre Jesu Christo i hans Tilkommelse ( ^ ) . H an den kierligste Menneskeven be- ffiastigede stg endog med smaae B s r n . E r deres Aubefalning mindre tik 06 end trk hans D iscip le : Lader de smaae B o rn komme t i l mig (A).

V o r B e ffia ftig e ls e med dem cr den bedste S k o le for os selv; her lare v i ar kiende 06 selv, hvad v i have v a re t, de gode T ra k , hvorfra v i ved V erdens

' Om -

( , ) 0 2 Ci)!-. I , 24. («) I Cor. Z , I O..

O) ' Thiff. 2, 19. (S) Marc. i v , 14.

(33)

O m gang ere udartede, og den HiertetS O prigtighed og E ftergivenhed, h v o rtil v i igien skal danne os.

V o r Beskiaftigelse med dem er den naturligste F o r- noielse, da v i ligesom selv voxe i Fuldkom m enhed, daglig fole vo r Len ved ar see dem tage til.

J a den e r , hvilken et levende H aab fo r den t i l ­ kommende T id ! I disse, der skal besatte vor P la d s igien paa J o rd e n , skal v i leve op igien, vo rt M in d e bevares, vo r Ihukom m else blive t i l Velsignelse.

M e n kan det vel skee ved at behandle dem som D y r , der lcere at snakke, ved at foresatte blot deres Hukommelse visse S andheder at la r e , ved a t underssge, hvor h u rtig , hvor troe denne dyriske E vne har va re t? O H a ld vare vore B srn e ve n n e r!

der rorte vor Opdragelses D a a rlig h e d , og gav denne terre B y g n in g et S te d t i l F a ld ! dem der arbejde paa Redskaber t i l at lette v o rt Arbeide i B e g e r, der danne T a le n , men med Talen fremlede F ornuftens B r u g : B e g e r, der rsre H ie rte t, men rsre det uden T v a n g , der indaande Fslelser med Forneielse>

og paansde D y d e r som Livets G la d e r. Ach maatte disse fo rn u ftig e , disse menneskekierlige Opfindelser ikke saa lange h in d re s, ikke saa lange overvejes, in d til de glemmes!

K a n da den tilkommende S la g t undskylde sig ? J a kaste v i disse M id le r bort, og ikke selv arbeide med dem. V i skal jo medarbeide t i l vore B rs d re s G la d e , v i skal jo vare deres H a ld s Anvisere. T ie v i , skal v i endnu hange i den gamle Laremaade? S a a v il de bedste Opfindelser vare frugteslese.

S e lv h in t vetgiorende B a a n d paa vor U ng­

do m , over et halvhundrede A a r prevede Con- firm a-

(34)

firm ations H a n d lin g , v il ikke gisre D aaren klog.

H v o r meget ffa l kunne lares paa et F ie rd in g -A a r?

H v o r meget, naar B ogen er over lceg M a n d s Fatter Evne? Og Låsningen en T vang? D e t eene felger det andet. J a , hver B o g er uforstaaelig og derfor tung, fo r den der a ldrig svedes i at lcrse med Eftertanke.

H a ld , Fred og Velsignelse omgierde derfor vor faderlige R e g ie rin g , som sorger saa viftlig e n fo r sine UnderfaatterS tilkommende Opdragelse, ved at danne dem oplyste, svede og i V ilk a a r lykkeligere Loerere! G id dette store Anlcrg t il G u d s R iges Frem­

me, t i l ar give Verden fornuftige Christne, roen- kende Mennesker, ikke m islykkes, ikke hindres ved udvortes U fre d , indvortes Ufamdroegtigheb, M iS - h « ld , eller noget, som kan fortiene N a v n a f S a n d ­ heds og Lyksaligheds Forfslgelse! Herder og Folkets A g t, lenne G u d s K irkes Bestyrere og Naadgivere, at de ikke irautes a f Uraknemmelighed og Sandheds Forfslgelse! J a H e rre n , Hostens H e rre , hvis ail- mergtige G rerning det er a l t ; th i I ere G u d s A ger, G u d s B y g n in g , v i ere kun Medarbejdere i G u d s Tieneste, hans Haand vcrre med os alle, enhver i sir K a ld , paa sin P la d s ! D e n oplyse og bevoege alle G u d s og vor gode S a g s M odstandere, at de maae gaae i dem selv og fry g te ! D e n give G u d s K irkes Forsvar det sande H eltem od, der aldrig lader sig a f Svaghed bringe bag Lyset, men ubevægelig strider fo r G u d , for R e lig io n e n , fo r menneskelig Lyksa­

lighed og derfor fo r os! J a den opmuntre os alle, at Hssten aldrig maae fattes troe og heldige A rb e j­

dere r il G u d s herlige Kundskabs O plysning i Jesu dyrebare Exempel! Amen.

(35)
(36)
(37)

! -^7 - ME

2§'^

7 ."?r7

E

^ W I

„--MWb M

!»'.S i M ^ - 5 - -L.7-L

jk M E E V E ^

' H A "

AkdtzK^ ^

A - ' L

E MM>>7«11

L L M M

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Gyldendal, 1902 Fysiske størrelse | Physical extent: 187

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1776-90 Fysiske størrelse | Physical extent: 8

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12