Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Skuespil til Brug for den danske Skueplads :

[Den Gyldendalske Samling].

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 8

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

M MKi ^v

« ^

^ !I

* - /- -v

>

L

FL

, -

.» .

M M r ^

* V - M

r L <5^

^ *

A " ^ U '

< s - . - .

...

M . ^{n . .}

' . - r F »

» L. !»

F 'Z > - ^ - d -

-- - ^ 8

' .i -^^7 ^ ^ "

i ' i

»FA

1 3 0 0 3 14 4 3 85 3

K E L .

M-kOW--

D » -

^ r .

> .

" -

^..-... .

..^ >.5

M U 5-

/ . ,/»:/i>'-> "D7

v ^ K -

^ 77 7

' n

D'B' ^{... ^}

k:

. . i , ! . . ;

" " -

^ ...

!

»»

7s'

M ^{/ ' . -} ?

! . -/

.4'

- >" '

"'-7 ' ^'r'

» M e ' ^ D W s

E S E ' ^{- .}

7,

V-

- - . M

- -»7.7.D' ' . ^ d - '

E 7 . 7 . ^ 7 7 ' ^ .7

»»^ .- .7. ^

' ' -

7 7

M W ^ - . < . , 7 . 7

' . °. '^0 . - . ^.

" 7 ' ' - --s-!. ^ »' ^ -:-I^A

^ ^ ...

c

?'/V 7<<.

7 ' " - ^

- - . . ., . - .-

' - > ^ > d 7 ' . Z.s-.

.-. - v -?^ . - - Lj<- ^

" E - ^

' E - , . . ^ H L -

L-L

- - ^ ^

./- --. ' ^ - U

^ ' »V'.-

' ''.> L. ^

< < > ^ k - - :

. »

L-. - ^ ' ^ - 7 '. * -

k - - .

-

^ ^ > . . .' ''

> , - ^ ., . , -->

>

' '' / — ^

> ^ "

> ^d , ^ ^

/ : '« - >

»

, . ' ^-' -^> ^ 7 - - E , , . - ^,- .-

»-, . ...»

- ' -

- ^ i - ^ - . - ^ i-' -'

> ¹ !' r> ^ . ^ '

. -, ^ .7r'.

<5- ^ .

^ . -.-

V . ^ 7 .. -.

' ' ' ' ' . K . ' ^ 7

'- . " ..^t '..»^'-^l!-'. '7s ' ^

- , 7 M - . ^

4.- .'

^ .. ^

..- »

^ . -7 7 " » ,v -'

^->

. ^^7-' ^

. ^7 /7 / <r«7/ ^ .

^ - M --'' ^ T A ^ . r °

^ ^ > , ' '-.v

^ ' L . - ^ . . , 7. ' '-'

' ' ... . - ^

^ 7 v» -.^e. « .

- - '

, . - E D . -

'^ - 7 - ^ 2».>' ..- . - -. .- H- D ^ " 7 '

r r

- - D . -

^,.'

. -«' -.

e - .- ' . - - > . - / » .. E

G

ik5. ^ ^{L . . -} 7 "7 - M ^

" ,1-7 > ^ . ' ^ -7, K W W .4- M c h M

.'M

M M .

,.' - - . . >. ' 7^ - ^

k,^K?L '^-.'2.^'

^ ' '7. ' -

. L H E 7 - -

^ 77? 7> ' ' ' ° 7 ' . ! ' ' 7 - - - .75

.7.' .- -.; ' - - . <

- .» ^,- 7^

7/ '

^'- V."L. .7

'..- , . .7.. . - ^ ^

§, ' .Z'. ->° . ^ 7 ' ' t--.

. ^ 7 : . - s 4 - ^ ''

. " D ^

'^ - / - c OD

' ., - .

E .

.5 ' l '

. V

- ''!

' D

' ^-i^ .^?- '.^ ' -

A .

D . - -

D ^ - - ' .

-7 . >» >;L. L ^.

^ . / 77^ , . . '7 - L K ^

<- . l ' I . . 77L-?.' >

r. E i --.

^ '-? ^ 7' ? - -7 ^ -. . V»D, . ^ ,

F M ' ^ 7E 7- ' 7 7^ .77^ -

— . - " - .^ .7 » -.7 -? .^ -L ^ ^ ^-7, N --7

» " - . . - ' 4 «.-

V ^ 7 ^ >

-.

l

7. r -

7>

' . 7 ^

- :

'. >^7' " 7' 5 D . .-. ..

-^" -- - ...

' 2

- . 7- ^ - 6 /

. -7" ' - -7'Z 7

- S 4 -

5

< ' .- r

. ^ - 7 ^

^ - 7 . ^ / 7 ' - ^ ^ T r ^ D ^ D ' ' .7' ' . . ' 6 .

-7-r^ ..: -r ^ ... ^77"

^ -7 L ^- 7^

«7^ ' ^. : ' ^. ' -

- ^ D -

-D

- V , ' '

D" ^...

' . ^ ''E

' ' .^{. ' .}. -^. ^».

phNMd

- 7- - ." ' -" --' .'7- '2^ -

. E

...- -^. - ' . . . >' .<. ^.7

'..-r' E O

>1 «->^E^

M? - ^ 2

7^ 8 7. . ^ ^ . - j . ^ .

E '. *

. - . . ' . - ./ - ^

- . . ... , - ^

'- V - - 2 .«.-L» ^ .

^ ^ !7 ^ .. -: ^7 - '

^ - . . E -

-7 ', ^ ^ -> - .

< . -. ^ . -»>- ^

r ^ : - . . - . ?7 '. ' . ^S-

- ^ ' ' '- -.. . -

' - . - - ' - E - -- - . ^ -7-

' 7 . . - ^ 7 7 - ^ - . ^ .2 -- ' . -

^ ---

" ^ ' ^ / ' . - E

- ^ . - .7" . - ' , ' r- ' ^ ^ " ^7. ,

. / . - 7 - . 7 7 7 - » 7 7 - . ' c h - _____

D D E

ND" ^{. r}

"A

»O»

'. t ⁷, . - 7

. D 7 D ^ ' - 7 D M

- D ' .

M .

L-

' . 7 7 7-,

! - ' ' 7 ,x

. . ' - .

. 7, , . . > 7 ^

- 7 . -. ,7 r-

-"'.

^ 7-

7 . / '- t -s . -7,'.' .

- >7 ' ,/< . . 7 p- ^ >-

7-

7..' _. M d7 / . , - 7. ' - ,,. ... -.7'7,/'7- »°

x<

7 c h

. M L - .

M ^

D A IU U 7M

' H M M ^'

> " -

7 7-

^ 7 7M

" > s ^ 7

2 ^ 7 .7.-V>

. < ' . '

- t ' "

s k - 4 ^ .

: -7. ^

^ , « - S M S ? N '_{' >77? 7- 7, ' -} < 2 <- ' 2. x.

.

U >

<

- > ' ^ K K ^.7 -

'2 ''V77> ^7'2 >7'7

4' - ' 4-4. ' ^ - . ' 7-L -

4 !

. 2 ' . - . ' ' - . v

' v . ^

!- 7 -2 / ' >

' 2 ^ ' 7 « M

»-

. > >, ..-r^ L '

'? 7- 2 >Mk

>7 ' - ^

" '7^2 - ^?7-

> - - 7 -

> V

-- > ^

^ , " . ^ 2 -

^ / 7 > 7 ' - ^ ' 2^^ ^'

- ' ^ ' - - ^

' >< - 4 " ' -. - - - , 'r

' 2 . >'. '

2 2 '2

^ -^2. '' ' 2 : 7 7 i > 7 ' '

> . 7.. - t : . -

< 7

7 ^7?

. 2 2- ^

< >

U ,

^ '

2. ' ' ^ -

U

-

. 2 ^

. K ' - '7 7 - M . j » .

7' 7' - !-'>

2 - 2 ' ^ > ' '

" H .

^ - rt 7

- ' O '

' A

M - ) ^L.»7.

'7 7 ^ - 777 ^ '7 '77>>

>»

<

' .«-. ' 7-> 7-

X *>

'L-

. .4 . « ' t"

7^ >>'

/

k

> X' .

- *

77^--

-i ^

' ,

° .' -!>^{- ^ . > - ' - 5}

, - 7-

X > /' < ^

r^ ' :- 7

7H . > «

7^

X-

- ? - ! »

> ' Z - M ^ -'7 , E ^

/' ^

- T v i

M

i. '

^ 7 U U

> '

M ^>/

- U

. -4

^ 4

< >

> <

, l»L .

> — 7 / -

" K

> ' . 7' M

- -'. ->. L

- - 7^ , . - r . - " < / > -

' ' ' ?7' , 7 -' -r* H l

>77> 7 . , ^ ^7 ' > >7S7

— > > . - . ' ' ' 7 . - - ->-.- ^ „ ' ' . i . ^ - 7 - > s , . x . . . » , ' « K K

7 - , . < . . ' ^ - r - - - - 7 - < . . - ' > « » - « S 7

. ^ - ^ 7 ..

^1.

-U.

.< »-.

—. -7« 7 7'- 7 7^ ^ '

»< ^ X^-.-S . ^ E '»7--- . -..^ »V

. . "4 ' ^ 7 - >.^

' . - ' - >>-7

> - - L 7

7°

7-

< / .-7--"' 7.<

> > - ^ > ''' 7^7

.' 7>»

7 ^ 7../>

->KW ^'^LL^

- ' ^ ^ . 7 / -

' 7 M ^ 7W W ' - M

'-« » / " ».«> L - ' ' L - i.. ' ?7.'-'-'-»/ -» - 7 ° 7 ^ . -.^^r - ' - 7/> - ^

tzv ^{, L 7.}

>' , «?«, ^

- O .

> >', <

' H '

7>v"

/ " '

4 . ' ' 2 M -

U - '

V - ^ -> ' -'

-. >

^ --

U ^ ^{'^2}

- -

U s - - >

- > ^.E- . ^-7"«z.-'^ ,T ''^'-^L

^ 2 - ' ^ ' 4 ^ ' 7 >

<t.'^-.. - ^{I H} -

>

7 - - * <

. *

7,

> ^ . ' - - , >7^ ^

> ^ , . ,7, 7^

. /

. -

.' ^ > ^>»'

.

-> ^ . ' . ' ' > - ' - - '»'.L. ","

--. .2.? r - M .' ^ ^....

^ - ^ ' - - - r n ' <. M

" , , 4 ^

^ - 7 .Z

^ ^ 7

- ^ . » -1

7, ,

r

. ^ 7 > V"

»- -

" >5^

> - , > i^-"' ^ ^ . ^' . «"

-, 77? ---^ > i. - r ">

747^ E '77^ H 47' >

7 ^ '

5 ^

- - " > ^ " r ' - <

7 ' 7 "

4 L ^ L M 7 L ' - 7 " - d ? 7 - A . . -2

r '

''? '

^-^4 - T

- - f . ^ - ' 7 - ^ /

7 . . <

r:

M

-» °^-

-7^ ^

> -

7 ''4'^ ^

-7 - S

-> 7^ ^ ' - ' ' ' > . - < - » > . -x-< -

, > . ^ '2 > . , ' 7 7>«d' ^

72? i . M - 7^ ^ ^7^ ^ M M ^

t i l B r u g

for

I dm danske Skueplads.

I

O t t e n d e B i n d -

Kisbenhavn, i? 8 z .

T r y k t paa G y l d e n d a l s F o rlag , hoS Johan Rudolph Thiele.

Fortegnelse

paa

de Skuespil, som findes i dette B in d .

^ » /v s rv e rn e , Komedie i fem Akter, oversat a f Preisler.

Raptussen , eller den ene har for meget, den anden for lidet, Komedie i tre Akter.

N a n in e , eller Manden uden Fordomme,

Komedie i tre Akter.

Mcendenes S ko le , Komedie i tre Akter.

D e noble Passioner, Komedie i to Akter, oversat af Schwarh.

Tr<re-Husaren, Komedie i een A k t, oversat

a f Schwarh.

-

->

^4. ^

->'> '

^ .

W ' : ^ ' ' ^ j

». ^

-L-? . ' » t f . ^ < '-" v /'-- - ^ , ,

^ ' » ^

" H -z

»r

V

, ' V . '.'

^ ' L - ^ ' E

^ * - .' ' -»

* > ^ - v ^

'Z-

' »: ^ k'§ - s ^ / -

^ ? « L - ^ ^ ,

^ I L P M ' r a i 1 2 (r ) N ^ ^ L f r

. i r ; ^ ' i r i ^ m r A ^ 1 :^ 1 '! t ^ 6 r

- _E?<5

l ^

^ . X "

^ tz f ^ ^ .'

^ ." S S z ^

>

.itzr^W s n . r ^ S r m s ^ .

.?z;^k? »7- i ./- a lZ !

^ ^ * . / - < , , ^ » z - - . ^ -4 O - r > , f ' ' » / ^ M

' -?

tc h . ,

! /,' - - ^^{/ / ' -'» -» .s}^ j Z r - r m r kL ^. --- -. '> '»

- 2 r

> ' --

» ^

>' ' -^ ' ''

. ^ - / N

^ s"-. - ^

- - . ^ / i , '* . . '/ ' .

" ' M ' E -

' VZ r,

«

1»ch s' >

'.' ^ i *

' — . » . »

<

^7> «

V '. . ? -

' >'

</ ^ -!-i

<7

V 4 '

^1

-e

_L

e r v e r n e .

*§-

E t

Skuespil i fem Akter,

Oversat efter

Stephanie den Ingres

tydske Original,

ved

I . D. P r e is le r .

M -

sp',

Li,

7 , ^ . 7

'" M M

,7- ^ - , 'r d,» .

- .

Personerne.

H e rr. von R o s e n a u , Præsident.

Hr. von prechtlieim, Borgemester.

H r . ,von p re c h ^ h e k m , hans S o n , B y e ffriv e r.

Hr. v°n w -r ,e n , Dr-s»n.Kaptt->m

Baron plum e, Hnsar-Nttmester i H .

B a ro n w e n g f o r r , D ragon-Lieutenanti ^ ^ Lord B r a z e n , J n fa n te rie -K a p ita in ^ ^

R i t t n i a n n , Vagtm ester,-')

R L r b H ! K ° r p ° r ° lr r , ! b°« B a ro n P lu m r . p e e r , en B ondekarl.

Betientere.- '

A d stillig e R ekruter.

Fruentimmer.

P h i l i p p i n e , Rojenaus D a tte r.

M e l i n v e , en r iig Frsken.

L is e , Kammerpige hos P h ilip p in e . T r i n e , Peers S oster.

E n V e rtin d e .

> ^ - .

/

G

A ^"H"^

F o r s k e A k t .

Theatret forestiller en Giestestue, h v o ri staaer a d ffillig t Bagage.

Fsrfte Scene.

Plume. Vertmden.

Verti-nden.

gik fsrst ud fo r en lille halv T im e siden, fo r en Nekrutes S k y ld , som blev dem angivet.

Plume. " '

G o d t. N a a M a d a m e , hvordan fs re r de dem ellers op? — H vordan er D e fo rn sie t med dem?

Vertinden.

J e g kan just ikke klage. — K u n de fortK.rte lid t

»DM mere. — D e stryge hele Dagen o m krin g , og naar

; s6 de komme h ie m , saa ere de trcette og lcegge dem.

0^6? M e g e t siclden tsrste de hos m ig , men a ltid andensteds.

Plume.

Tienesten - - - -

Vertinden.

I h , det sorstaaer jeg nok! D e maae fo rtå re deres S k illin g , hvor de h ve rve ; men de kunne dog sommetider fsre Nekrurerne hiem , og drikke med dem her. M in e D s ttr e cre heller ikke saa ueffene i at holde brave Giester med S e ls ta b , naar det kommer an dcrpaa; — det sorstaaer sig selv: in te t Uanstændigt;

det gaaer ikke saalcdes t i l hos m ig . H im le n bevare o s!

.m a n maae tanke videre fre m ! — O g saa imellem skrive noget lcenge paa R e g n in g : — vist nok betale de, jeg klager heller ikke derover; men man maae tanke videre frem. — V arelset bliver paa Oieblikket fa rd ig t.

J e g er ret glad ved, at B aronen er her igien. B a ­ ronen har dog a ltid varer ret fris t?

Plume.

J o — M e n - -

Vertinden.

N a a , det glader m ig ; gode G u d ! Sundheden er det bestc! — H e r har meget forandret sig. H e r ere ankomne to nye H ververe ; de hverve ogsaa K oner.

J e g h o re r, de fore dem t i l er Land, for der at be­

bygge det med Mennesker. D e r er a lt gaaet smukke Folk t i l dem , men man maae tanke videre frem . — D e n ene a f de H e rre r Officerer vilde tage K orteer hos m ig . H a n vilde maanedlig give Z D u ka te r mere end B a ro n e n ; men gode G u d ! man maae tanke videre fre m ! — J e g sagde: B aronen havde allerede lagt L A a r i K orteer hos n rig , og naar det kom a;i derpaa, vilde B a ro n e n , dersom han vidste d e t, betale m ig lige- saa meget; th i B aronen vilde ikke begiere m in Skade.

Jeg

Jeg- har a ld rig mine D age gierne fordrevet gamle Giesrer, og B aronen har desuden saa godt som hiemme her. — Z o men — — A h a ! der komme de. J e g

? .

v il see lid t efter B aronens Vcrrelse. Gode G u d ! man maae tanke videre fre m !

(H un gaser.)

Anden Scene-

P lu m r. K ittm a n n . Korbel. K u Rekrut.

Plume.

D e t var temmelig ty d e lig t.

Kittmann.

A a , underdanigste K ne gk, m in H r . R itm ester.

Ksrbel.

H e r lig , h e rlig , m in gyldne H r . R itm e s te r, at D e er lykkelig ankommen.

Plume.

D e t fo rn sie r m ig , at finde jer f r i f f og vel. E n R e k ru t?

Kittmann.

J o , H r . R itm ester. H a n var sat i A rrest fo r - G ie ld . J e g har betalt den fo r ham.

Plume.

H v o r meget?

Kittmann.

Femten R igsdaler og to M a rk .

Plume.

E r han f t i f f ?

Kittmann.

Fuldkommen. — D e t siaaer t i l D e m , om D e v il give ham noget t i l .

,

Plume.

H v o r gammel v r han?

Kittmann.

T y v e A a r.

Plume.

H a n skal endnu have - - 2 D u ka te r. ( t i l Kordel) Gaae med ham op paa jeres Kam m er.

Korbel. '

M e g e t v e l, m in gyldne H r . R itm ester. — ( T i l Nekruten) K om Landsm and! (sagte) D e t havde han ikke fa ae t, naar Nitmesteren ikke var kommen — -

i

saadan en god T id .

(Begge gaae.)

Tredie Scene.

Plum e. K ittm a n n .

Plume.

N a a kiere K ittm a n n , hvorledes er det gaaet med H v e rv in g e n ?

Kittmann.

S a a temmelig, H r . R itm ester, (giver ham en Liste) H e r ere de 4 T ra n s p o rte r, som jeg har afsendt.

Plume

(seer Listen igiennem).

A a ! b ra v o ! 4 7 M a n d i Z Maaneder. D e t gaaer an.

Kittmann.

D e t glceder m ig, at Nitmesteren er sornsiet. Ved den sidste T ra n s p o rt er ogsaa den store K a rl a f Liv- grenadererne.

Plume.

H v o r D ie v le n sik han ham?

K itt-

Kittm ann.

J o , han gav m ig nok at bestille. — Fsrst lod jeg ham allerede fo r nogle M aaneder siden paa a d ffil- lige M aad er vide ved vores S p io n e r, at v i gav de beste Haandpenge. J e g fik at vid e , at han bekymrede sig temmelig om o s , og sendte derfor den sortsiede M e tte hen, gav hende Penge fo r at marketendre paa' V a g te n , og et B re v t i l h a m , h vo ri jeg lovede ham

i o o D u ka te r Haandpenge, dobbelt Traktem ent og K a ­ p itu la tio n paa z A a r , ifa ld han havde Lyst at desertere over t i l os. H n n bragte ham B re v e t i en Hv'edeknop, som hun solgte ham paa S lo ts v a g te n , og kom strax tilbage. D erpaa hsrte jeg om trent otte D age efter a f Gevaldigeren i P o tz h e im , at han v a r hos ham , men ikke vilde gaae over Grcendsefioden, fsrend han havde faaet sine Haandpenge. D e t torde jeg ikke vo ve ; jeg lod derfor Gevaldigeren blive tilb a g e , paa det han ikke ffulde forraade m ig , tog P is to le r t i l m ig , og gik selv forklcrdt t i l Potzheim. D e r tr a f jeg h a m , og over­

talte ham efter nogen M s ie at siadffe med m ig over V andet om N a tte n K l. 12 . H a n fik. endnu 4 D u - kater paa A fs ta g ; det s v rig e , sagde jeg, ffulde han

have ved R egim entet. A lt i a lt koster han 16 D u k a te r, ' er 6 F o d , 2 Tom m er og en S tre g h s i, og fsrst 2Z A a r gammel.

Plume.

G o d t. M e n han har vovet meget derved. — . H a n har dog ve! ikke sendt R egning ind paa H v e r- vin g s-P e n g e n e ?

Kittm ann.

B evare os v e l! D e t angaaec jo kun Nitmesteren.

Plume.

J a , saa er det godt. (S eer paa Listen.)

Kittmann.

J e g har ogsaa a lt paa nye en R ekrut her. H an holder 4 Z T o m m e , men er

fsrst

Plume.

A a , saa kan han endnu voxe.

Kittmann.

D e t forstaaer sig. H a n er Skoem ager, og har reent forsat sig ; men naar han faaer K om m isbrod i L iv e t, rakker han sig nok.

Plume.

D e t kan vare. H a n betaler dog A ngiverne r ig ­ t ig ? — Disse Folk maae man isar holde gode M in e r m e d , og ikke spare Omkostninger paa dem, fo r de kan gaae over G randserne, og naar de ikke blive opmun­

trede ved P e n g e , saa fryg te de fo r Galgen.

Kittmann.

' J e g faaer a ltid de fsrste E fte rretning er frem for ake andre H ververe. D e t er Tegn t i l , de maae vare fornoiede med m ig . Forleden N a t K l. 12 deserterede to Grenaderer fra deres P o s t; jeg veed det a lt , og naste N a t lu re r jeg paa dem, ved Floden.

Plume.

S aadan skal det ogsaa vare. H eller selv suge paa Lappen, end lade Tjenesten lide derunder.

Kittmann.

N u v a r der endnu en excellent R e kru t at hverve,

rn

i r

n T o m m e r; secr ud som M e ik og B lo d . M e n jeg kroer, han har en Tieneste paa z o o G ylden ved M y n t - vcesenet. (leer.) H am maae v i vel gisre r il Regim ents- mynkmester, ifa ld v i v il have ham.

Plume

H an er jo gal.

Kittm ann.

H v o rfo r det? D e t var vist godt, om v i havde en N e g im e n tsm yn t; Pengene blive a ltid knappers hos os.

Plume.

Z a , m m saa maatte v i fsrst have et R egim ents- biergvcrrk. — V i v il nok ses, hvad v i kan gisre ham t i l , for at beholde ham. — N a a , med H vervin ge n seer je g , m in kiere K ittm a n n , staaer det ret v e l; L M o rg e n v il v i gisre A fre g n in g . J e g ffulde nok give ham en god Forcering, men det v il jeg sige ham fo ru d : m in Formue er hvervet b o r t; P r a g t kan jeg ikke mere fore, som elle rs; og lade det vcers, kan jeg heller ikke, ellers g is r jeg m ig la tte rlig : J e g maae derfor tage m in O prejsning enten paa Rekruterne eller det- smukke

K is n . R egim entet havde i Sandhed g io rt m ig langt stsrre Tieneste, om det havde bchgldt m ig hiem m e:

der kunde jeg bedre have indffrcrnket m ig. D o g , man maae ikke fo rtv iv le . H vad godt N y t ellers?

Kittmann.

H m l Frue von Kuhneck har faaet en ung S s n ; - Frsken S chaar er , g iv t ; Frsken Nofenau ffa l blive

B r u d , og — -

Plume.

H v a d ? D e t var en Fandens S tre g i m in R egning.

Fierde Seene.

D e Forrige. W erten.

Plume

(som strar ved Indgangen bliver Werten vacr, lober ham i Mode, og omfavner ham ).

S ee god M o rg e n , B ro e r W e rte n !

Werten.

V elkom m en, B r o e r !

Plume.

D e t hele R egim ent la r dig hilse. A lle N itm e - sierne vare fo r m in Afrejse hos m ig t i l K l. z om M o rg e n e n ; — enhver snskede dig tilbage i Arresten de fleste i vor Tieneste, fo r bestandig at beholde dig hos os. — V i har drukket tapper paa V a le t og paa din S undhed. Regimentskorteermesteren ^ar ogsaa fo r­

melde sin Respekt fra den anden Verden.

Werten.

H v a d ? E r han dsd?

Plume.

J a , han dsde ret a propos; th i to Dage efter hans D e d kom O rd re , at han stulde aflcegge N egnffab.

Werten.

D e r vilde det have seet broget ud med ham.

Plume.

Obersten og hans tvende D s ttr e lar dig ogsaa hilse.

Werten.

H an s D s ttr e s K om plim ent modtager jeg gierne, men hans kunde han have spart. H vad ta r den Heste- jsde sig n u 'f o r ?

Plume.

*

H v e r v e r n e . r r Dlume.

H a n rider L R in g rned Husarene, saa de ere fcer- dige ar styrte.

Werten.

God R y tte r er han v e !, men t i l Oberst er han paa m in M r e ikke skabt.

(Vaslmcsteren gaaer.)

Plume.

D e t er sandt; men naar han ikke selv forstaaer noget, saa kan han heller ikke rette meget.

Werten.

D e t er ikke a fg jo rt. D e , som in te t forstaae, rette som oftest ailrrmeest.

Plume.

E llers er han et godt S tykke K a r l; han la r os g is re , hvad v i v i l , naar v i kun ikke g is r det a lt fo r broget. — M e n hvorledes er det gaaet dig

i

Werten.

S a a , saa.

Plume.

S a a , saa? — D e t v il sige: ikke saa aldeles vel.

— H v o r har du det da? — E r du maaffee fo rlib t?

Werten.

D u har tru ffe t det?

Plume.

I hvem da?

Werten.

I M e lin d e .

Plume.

H a - h a , h a ! det er jo noget gammelt.

W er-

Werren.

J a ; m m ^Omstændighederne nu langt anderledes, end da du var her. H u n har arvet 6 0 2 0 0 D a le r efter hendes M o rb ro e r. D e tte g is r hende saa stolt, at jeg kun har lid t Haab om, nogentid at faae hende.

D e r t il kommer endnu, at en v is In s a n te rirk a p ta in , som i din Fravcsrelse har staaet her paa H v e rv in g , er i god Forstaaclse med hende; det lad er, som hun var meget fo rlib t i ham. D e tte scetter m ig altsaa langt tilb a g e , og dog elffer jeg hende nu langt hsiere end tilfo r n .

Plume.

D e t troer je g ; th i nu har hun flere Penge end fs r .

Werren.

N e r, paa m in JE re, ikke derfor. D u veed meget vel, jeg behsver ligesaa lid t at tim e , som at frie efter P e n g e ; begge D ele skeer a f T ilb sie lig h cd . Je g sn- ffede r e t, fo r at overtyde V e rd e n , at h u n , som fsr§

va r uden Formue, eller ogsaa, at jeg fo r et h a lv t A a r siden havde f s lt den K ierlighed fs r hende, saa va r hun vist a lt m in Kone. D e n gang elffede hun m ig ; men jeg rcrnkde, bestandig at leve u g iv t. Allene hendes yn ­ dige Voesen og gode O pfsrsel bandt m ig t i l hendes O m g a n g , og jeg fs lte ikke m it T a b , fsrend n u , jeg staaer Fare fo r at miste hende. Je g troer ikke, at jeg allerede er hende lig e g yld ig ; men den H ovm od, at blive Lord B razens Gem alinde, g is r, at hun kun agter mig meget ringe.

Plmne.

M e n fo r D ie v ie n ! du tiener t i l H e s t, og ksr ikke vove at lette en In fa n te ris t a f S a d le n ? G iv

dig

dig tilfr e d s ; maastce der er r i l din Lykke. E n r iig P ig e er dog a ltid bedre end en fa ttig . V i stal nok faae Herren t i l at give ta b t.

Femte Scene.

D e Forrige. V crtinden.

Veninden.

N a a , H r . B a r o n , V arelset er i S ta n d . >->(Til W erten) A a , velkommen H r . K a p ta in . . I al den T id , Ritmesteren har vceret borte, har jeg ikke fte t K a p ­ tajnen i m it H u n s . Kaptajnen stalde dog ikke saq rccnt glemme en fa ttig fo rla d t E nke; jeg kan betjene D e m ligesaa godt som andre,, med hvad D e v i l , end- s tis n t jeg er allene. J e g forftaaer bedre at opvarte H erstaber, end de unge V e rte . — N u stal jeg lade Bagagen fly tte over. J o , jo ; man maae tanke videre- frem.

(H u n gaser.)

Plume.

H u n maae tage t i l Takke med hendes egen Roes.

Slette Scene.

Plume. W erten. K ittm a n u .

Kittmann.

. H r . R itm ester! Frsken von Nssenau har i dette H ie b lik lader spsrgc, om D e virkelig var ankommen.

W e r t e n .

O g du har endnu ikke v a re t her langers end et K orteer.

Plume.

Plume.

H e r lig ! — H s r , B r o e r , jeg v il reent ud t il- staae, at jeg har lagt an paa hende. J e g v il vcere ligesaa daarlig som d u , og givre m ig. D u veed jeg v a r hende aldrig lig e g y ld ig , og dette g ir m ig endnu mere M o d . M e n jeg hsrer hun stal forloves. Veed du noget derom?

(Ritmesterens Tiener og en Opvarter kommer ind, og bcrre Bagagen bort.)

Werten.

J o ; man siger, k t den unge Prechtheim — -

Plume.

A a ! V ic to r ia ! E n L o u le u r 6e l.o u p maae a ltid vige fo r en S o ld a t. — — J u s t ret tilp a s , m in B ro e r. D u staaer dig godt hos den G a m le , siden du er in d fs d t, og har din Formue h e r; ham maae du ssge at faae i Falden, saa ta r jeg Frskenen paa m ig .

Werten.

J e g v il gisre a ltin g fo r d ig ; men du maae ogsaa hielpe m ig hos M e lin d e .

Plume.

Q v a l dig kun ikke; det stal stee. D e t var jo

' >

reenr dievelst, om to Kuvallerister ikke stulde udrette . noget.

- Werten.

H u n kommer i A fte n t i l Rosenaus i Selskab, og der er du form odentlig 'med. .

Ganske sikkert.

Plume.

Wer-

Wertsn.

S a a kan v i gisre er Forssg. N u v il jeg ikke opholde dig lomger, paa det du kan klsde dig om.

J e g gaaer im id le rtid paa Kaffehuset.

Psume.

D e r v il jeg hente dig.

Werten.

G is r ikke det, fo r a ltin g ! N a a r v i komme paa eengang, seer det u d , som v i havde a fta lt d e t; enhver fo r sig.

(H an gaaer.)

P.lume^

- Ogsaa det.

Syvende Scene.

Plume. K ittm a n n . Kautzer (bestieM).

Kittmann.

H e r bringer Kautzer en R e k ru t.

K a u tz e r

(ved Indgangen).

H e i, ly s tig ! — V i v a t ! — ( I Scenen) B l i v han kun staaende. (Han holder paa D s re n , og siger t i l K ittm a n n :) H v o r er vores H r . R itm ester?

Kittmann.

H e r er han.

Kauher.

H e i! V ic to r ia ! (svingler om paa Ritmesteren), D e t er ret vel, ar D e er her igien. Velkommen, velkommen!

Plume.

M e n det er ikke ret v e l, <u han er f u l d . '

Kauher.

I h ! det er in te t — — J e g er k,nn lystig. A t

—— at — naar er --- er — H r . Ritmesteren kommen?

Plume.

D e t er ikke hans S a g . Saaledes v il han ikke hverve mange.

Kauher.

D e r har v i det. — Je g har en K a r l her, som er stsrre end jeg —- — jo , jo , m in kiere Vagtmester, han maae lee eller ikke.

Plume.

H v o r er han da?

Kauher

(vender fig , og peger t i l Vcrggen).

D e r staaer han jo.

Plume.

J e g seer ingen.

Kauher

(serr sig omkring, og ssgee, men svingler a lt mere og mere).

H v o r Fanden er da K a rle n ? P lu m e (leer).

H a n maae ikke vare meget sto r, siden han kan tabe ham.

Kauher.

H a n er et Hoved hsiere end jeg. J e g har m aalt h a m , og jeg veed nok hvad jeg g is r.

Plume.

D e t seer ikke ud d e rtil, da han ikke engang veed, hvor han har g io tt a f ham.

Hverv er n e.

Kauher.

I h , jeg har jo bragt ham h id ! han maae vare her.

Kittmann.

H a n har vel ladet ham staae uden fo r D s re n .

Kauher.

J a , det er sandt -— N u falder det m ig ind — - See denne gang har han R e t, H r . Vagtmester --- E J e g skal strax hente ham --- (Gaaer hen t i l Doren, um men kommer strar tilbage.) H r . R itm e s te r! D e skal see.

K arlen kan komme under' Garderne — ung — som ,A? M e lk og B l o d ---(svingler stank) som M e lk og B lo d ,

på og et Hoved hsiere end jeg.

Plume.

D e t har v i a lt h s rt. M e n saa hent ham kun.

Kauher.

S t r a x , strax, m in H r . Ritm ester. — (Han v i!

ovb gaae, men vender strax om igien) O g han koster kun zist fire D uka ter. .

Plume.

A lt det er ret g o d t; men lad m ig dog faae ham

> w at see. N a a r han ikke henter ham, saa lsber han vist nok bort.

Kauher

(v il atter gaae, men kan knap for Rusen).

E i , det lar han vel vcere.

Kittmann.

J e g v il hente ham. H v o r er han da?

Kauher.

S e e , see, hvor klog! P a s kun p a a , pas kun

^rwq paa, han faaer ham fle t ikke afsted. ( 2 det han gaaer)

» E J e g maae selv hente ham. H a n kan ikke tale med mnst ham. (Lukker Dgreri op, og kalder) Landsm and! — kom m « ) stem — hvor er han da? (Gaaer uden for.)

- B Plume

<

'r.

Plume

D e n K a r l er vel tildakket.

Kittmann.

S o m stedvanlig, H r . R itm e s te r, og saa er han i egensindig i hsieste G ra d . J e g troer det va r bedre, , man sendte ham t i l Regim entet. ---

Plume.

H a n har tie n t lange og meget b ra v ; man maae 4 bare lid t over med ham. Udffeie maae han ikke, Het 1 forstemer sig! M e n det har jeg heller ikke merket paa r

ham endnu, og jeg kiender ham ret vel ved forffrellige - Lejligheder. ' D e r skal en egen M aade t i l , at holde z

gamle Folk t i l Orden og deres P lig te rs Ia g tta g e ls e ; ; det maae han lcegge sig e fte r, m in kiere K ittm a n n .

D e t giver ham mere Anseelse hos de U nge, naar de s G am le ere fornsiede med h a m ! — O g paa H v e rv in - -n gen er Kautzer meget bru g b a r; vist nok drikker han, ,, men det kommer endnu a f den gamle S le n d ria n . I ^ fordum T id v a r den den kiekkeste, som drak de andre - under B o rd e t.

Kauher

(skriger snrrkt udenfor).

H v o r har Fanden ham henne?

Plume.

H a n er vist nok lsbet fra ham. (leer) N u kan n han vel heller ikke tale med ham. ( t i l K ittm a n n ) S ee -r dog t i l engang.

Kittmann.

Strax.

(Lsber hen t i l D sre n ; i det han lukker den op , qs kommer Kautzer ind med Rekruten vid Haan« »n

den, og stsder t i l Vagtmesteren.)

Ottende rr

Ottende Scene.

D e Forrige. Kautzer. Rekruten.

Kautzer (til

E r han a lt der igien? ( t i l Ritmesteren) N a a vS - s , her bringer jeg ham. E r det ikke en deilig K a r l?

(Rekruten er vel stor, men har en daarlig Hals og et krumt Knce.)

Plume.

J o , saa d e ilig , at jeg ikke kan bruge ham.

Kautzer.

H vad ! er han ikke simre end jeg? ( M e r fig ved ',§> Siden af ham, og v il maale sig med ham, men tumler saa,

la at Rekruten ogsaa tum ler) N a a , saa siaae d o g !

Plume

Benene due ikke.

'Kautzer.

Z h , det ffader ikke; des bedre sidder han t i l Hest.

M (fo rtro lig t il Ritmesteren) O g kan det ikke vcrre ander-

!<Zs1 ledes, saa lader Nitmesteren — kncrkke det krumme B e e n , — og siden kurere det lige igien — SaaledeS raH har v i tid t baaren os ad.

Plume.

N e i, m in kiere Kautzer, K arlen

nytter mig til intet;

ham kun lede,

til at

6 -l N9

skat NSk

haM hans

Kautzer.

M e n , H r . Ritm ester — K arlen er jo god.

P lu m e (med det Gode).

A a , han veed ikke , hvad han g io r.

Kautzer.

T ro e r D e maaffee, at jeg er beffienket?

Plume.

Ik k e beffienket, men drukken!

B 2

Kauher.

Kauher.

A a , det er ikke den fsrste K a r !, jeg har engager

' e

ret — jeg vred v e l, hvad — m in — hvad m in S k y l­

dighed er. — M i n he!e L iv s tid har jeg ikke forssm t m in Tieneste — og jeg tiener z o A a r — og har endnu al­

drig varet drukken i Ticnesten. — D e t var — ,

Plume.

Fsrste ga ng ; ikke sandt? V a r stille, og lag sig.

( t i l K ittm ann) B r in g ham t i l Noe.

(Plume gaaer.)

». .

«

Niende Scene.

Ki'ttmcmn. Kautzer. Rekruten.

siden Kordel.

Kauher.

N u gad jeg nok vid st, — h vo rfo r den K a rl ikke - fkulde due?

Kittmann

(viser ham Rekruttens ikieve Hals).

Luk sine drukne V in e op. K arlen har en ffie v , H a ls .

Kauher

Z a , Fanden-tage m ig ! — Hvorledes har jeg x overseer det? — ( t i l Rekruten) Og I D o sm e r! hvor-

for sagde I mig det ikke? --- I maae dog — I ^ maae dog vel vide bedre, hvad der ffader jer, end je g ! ! Z o , j o ! jeg ffulde vel see ham vaa H a ls e n .---

Kittmann

Gaae han k u n . Landsmand. V i kan ikke bruge

ham. '

' Kauher.

Gaae Fanden i V o !d ! — og kommer han m ig m r engang endnu — og v il engagere sig — saa flaaer jeg jsC Ribbenene ilu paa ham , og siden duer han siet in te ts

(RekruLen gaaef.)

Kittmann.

D r ik sig ikke fu ld , og sec bedre-paa> Folk.

Kautzer. -

A a ! D e ffa l ikke — lare m ig — at sre.

Kittmann.

Kommer han engang endnu saadan hiem —

Kauher.

H r . Vagtm ester! H r . Vagtm ester! — Ritmester n r i ren er — her igien. N u har Deres Kommando Ende.

Kittmann (opbragt').

T ro e r I maaffee, at jeg ikke nu ligesaa godt kan kkst slaae Hovedet itu paa je r , som fo r?

Kauher.

H o , ho! — D e siaaer ikke Hovedet itu paa en u M M u u s — langt mindre paa saa gammel e n . S o l —

dat — som jeg er.

-Kittm ann

(opbragt t il det Dderste).

Endnu eet O r d , . J gamle S v iin h u n d ! (lo fte r kvit paa Stokken) >

Kauher. ,

(fatter sig noget).

H r . Vagtm ester! — Je g er en M a n d .

(Kordel kommer ind over Larmen.)

Kittmann.

H old M u n d ! — H a r I h o r t, hvad Nitmesteren 1 ikH har befalet m ig ? S k a l jeg bare jer op? — Lider- . -g i! Uge K a r l!

Kauher

D e t har jeg nok h s rt — det behsver han ikke at fo r — fortolke m ig han nybagte P a -

tro n ta ffe ! — --

Kitttuarm.

P a a H ieblikket gaae, eller jeg ffa! vise ham V e i.

Kauher.

S ee han kun t i l — at --- at jeg ikke viser : ham V e i.

Kittmann.

Allom arsch! (Tager ham ved Armen og v il kaste s ham ud af D sren.)

Kauher

istider sig lo s , trcrder t il S id e , og trcrkker Sablen;

men staaer saa, at Kittm ann har Dsren fri).

Gaae nu --- eller jeg hugger Hovedet fra K ro p - r, pen a f ham t i l en --— F r i k --- F rik a s e --- V in d - r<

beutel! Saadanne Vagtmesters som han — finder man n overalt. - — H a n — Pennefieerkommissar! -— -- S k riv e

kan hver D re n g , men r iid fsrst med saa lange som jeg — saa ffa l v i tales ved han maae end-

nu gaae i S kole hos m ig ; — jeg va r a lt H usar —— - da han ikke var fsd endnu. - —

( I al den T id , han ta le r, trakter Kittmann sig hen m ad Doren til. Kautzer tumler med blank Sabel Iz ind paa ham, men stiller fig saaledes, at man ikke - j kan tage Sablen fra ham.)

Kerbel

(som er gaaet imellem, og har holdt dem fra hverandre).

Velsignede H r . Vagtm ester! gaae D e k u n ; jeg ffa l la nok bringe ham t i l H v ile . --- Gode G u d ! D e maae zp

bare lid t over med ham.

K it t m a n n ( i det han ggaer).

D ie kun! jeg ffa l nok fin d e -d ig !

Tiende x

Tiende Optrin.

K o r b e l . K a u t z e r .

Kauher

(raaber ester K ittm a nn ).

Z o ! du ffa l nok finde m ig ! ---

Kordel.

M e n , kiere B r o e r , kiere B r o e r ! Lad det dog vcrre godt. D u g is r dig jo ulykkelig.

Kauher.

M e n , kiere B ro e r — kiere B r o e r ! —— D u er ogsaa en kier N a r !

Korbel.

I h n u , som du v il --- kom kun med m ig.

Kauher.

(lig g e r Sablen paa B o rd e t, og v il srtte sig).

N e i, nu v il jeg forst drikke. — Gaae hen og hent Brcendeviin. ( v il give ham Penge)

Korbel.

Lad kun voere; jeg har endnu noget paa vores K a m m e r; gaae nu med over.

Kauher.

N a a , saa gaae v i d a --- men kiere B r o e r ! der­

som det ikke er sandt --- saa hugger jeg dig t i l Vrcen- deviin.

(Kordel tager Sablen a f B o rd e t, og tfsrer Kautzer b o rt, som knap kan gaae).

Ende paa den forste Akr.

Anden

s O §

A n d e n A k t .

Theatret forestiller-« et S e lffa b s - Vcerelse

t

. -- -- Nosenaus H u n s .

Fsrste Scene.

Rosenau og den gamle Prechtheim

venstre S id e a f T heatret, og spiller i B r e tte t) .

P h ilip - pine, Plmne og den unge Prechtheim

- i M id te n og spiller Tarrock). (V ed hsire S id e sidder

S H e lin d e paa en S o p h a , og spiller l'O m bre med <

W erten og W engfort.)

^ Melinde (til Werten).

^ r o e D e m ig sikkerlig, jeg begynder aldrig paa et j S p i l , uden at forstaae det.

Werten.

D e t var en E r in d r in g , som gierne kunde udeble- « v e n ; men den var ikke saa ilde meent.

Rosenau.

C inqver alle.

Wengfort.

D e t var jo r i l Deres Bedste.

Melinde (spodss).

I S p i l er det vel meget nsdvendigk, at advare , fo r Ulykker.'

'

- §

Den ,

m

Den unge Prechkheim

( t i l Philippine, som hemmelig har speget med Plume).

S a a spil u d !

Philippine.

D e bliver u a rtig ! — T a rrsck, P a g a th , u ltim o .

Den nnge Prechrheim.

D e t havde jeg ikke troet. --- D e vinder tem­

m e lig , naadige Freken. J e g ogsaa.

Philippine.

D e t er mig meget ligegyldig.

Den unge Prechtheim.

M e n nu var R itm efteren S k y ld i , at D e giorde u ltim o . ^ -

Plume

(kysser PhilippineS Haand).

D e n naadige Frsken spiller a lt for g o d t, at man kunde vinde meget fra hende.

Philippine

A a , smigre kun ikke; D e har tabt med V illie .

Den unge Prechtheim

(v i! kysse PhilippineS Haand).

Cupido siaaer vs ret godt bi.

Philippine

^ (trcrkker Haanden tilbage).

J e g troer knap, at han veed noget deraf.

(Plume og Philippine lee h o it).

Rosenau.

M e n det er ogsaa ret la tte r lig t; en Cupido i T a rro c k -K o rte t. H a , ha , h a !

Den gamle Prechtheim.

H an hsrer igien godt.

(Alle lee.)

Wengfort.

L u ia tre M a ta d o rs . Cinq premiers.

M e lin d e ( t il W erten).

D e gav K o rte t.

Werten.

J e g vilde sn ffe , at Deres Naade havde faaer dette S p i l .

Melinde.

D e t ffulde paa m in ZEre have vceret m ig ganffe ligegyldig.

Rosenau.

Q u a tu o r douze. D e t har D e fo rtie n t at udlees f o r , m in unge H erre.

Den gamle Prechtheim.

I h , saa hor dog engang re t! Præsidenten har ikke forstaaet det. M i n S s n har dsiet a lt fo r vig tig e T in g paa sine R e ise r, at han ffulde begaae saadan en

B u k .

Rosenau.

D e t ffader ikke, lad dem kun stsie; v i er jo imellem os. --- O g det kan let komme sig, at man begaaer en B u k .

Den gamle Prechtheim.

A lt id bedre!

Melinde.

D e tte er den sidste B e e t? --- G o d t --- S a a megot taber jeg. (betaler og reiser sig)

Wengfort.

V i l D e forlade os?

Melinde.

J e g har ikke mine Tanker samlede ved S p ille t i D a g .

Werten.

D e er fortredelig, naadige F rske n ! E r jeg A a r- sagen?

M elin-