• Ingen resultater fundet

Der Spleen

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 160-167)

P e r s o n e r n e .

M y lo r d H e c k in a b o rn .

L a d y D o rs e r, hans S sste r.

J e n n y , hans D a tte r.

M y lo r d B eagelsted.

B a ro n F le tc h e r.

B l u n r , Heckingborns F o rva lte r.

G e o r g , Fletchers Tiener.

A n d r e v s , Heckingborns Tiener.

Adskillige andre a f Heckingborns B etientere.

H andlingen gaaer fo r sig paa M y lo rd Heckingborns Landgods, der ligger noget fra London.

F s r s t e A k t .

(Skuepladsen forestiller en Haugestue med S to le , B ord e rc. B a g ved den ligger en liden in d ­ hegnet D yrehauge).

Fsrste Scene.

Andrevs. Heckingborn.

Andrevs

noO (kommer ind med en Kiedel med knagende Vand paa et Fyhrfad).

somme skal have saa meget, og andre saa lidet j i V e rd e n ! — Og den Redelige trakker desvcrrre

milDtinasten a ltid det flerteste Lod.

Heckingborn

2 M (b en Overkl'ol med en Tobakspibe i Munden. Han nynner sor sig selv, og fatter sig t i l at drikke Thee, uden at

see paa Andrevs).

sk N u er jeg da atter i m in hsieste Lyksalighed, u nok)'.IHaii nynner, drikker og roger alt imellem.) Havde m in j s lio M o u e ikke efterladt m ig den T s s , saa solgte jeg m ig tz?9 det hele K ra m , som man har givet N a v n a f R ig - lst ^mo»om, ja endog a f Lyksalighed, t i l den fsrste den bedste M o r ser K iedler T hevand, et godt S tykke R o s b rf, og

K 4 en

1 5 2

Raptusse n.

en halv Snees P ib e r Tobak om D a g e n ; og saa kunde I - den, der indgik K is b e t, ssrge for hvad han ffulde be- M - gynde med det L a p p e ris; jeg vilde vcere M e n n e ffe , oz M j

blive ved N a tu re n . »

(Andrevs staaer ved en Side med nedslaget Hoved M

M e n saa har jeg en S kabning paa H alsen, og I e det oven i K is b e t a f det saa kaldte smukke K is n , der M 2

kalder m ig Fader, og derfor kan jeg ikke gisre oa lade » s hvad jeg v i l ; th i m in M o d e r havde heller ingen Roe, D ^ fsrend jeg var fsrssrget. (H an nynner atter.) H v o r D

stakket er ikke M enneffets Levetid! D e fsrste tredive » A a r flides hen med at proppe en Hoben T in g i H o - D re vedet, som der kun kan bruges saare lidet a f ; derpaa I faaer man en Kone t i l ar forssde os Livet — 2 a ! « l r

lu u r dig dsd paz det G ode, K a r l! H u n bringer dig « x j B s r n , der ffrig e dig Arene fu ld e , og ved hvert » Z r et A a r , de lcrgge tilb a g e , bringe dig nye B ekym ringer, D ^ in d t il du kan bringe dem Foden under deres eget V o r d . R . s N u har du da levet et ha lvt S e ku lu m --- saa k o m -U rn nier dine rolige D age. M e n hvor mange ere d e ? L 5 r M e g e t h s it anflaaet en halv Snees A a r , saa fl« b e r» n <

D s d e n dig hen t i l dine Fcedre; og du er mere end»<!tr lykkelig, om du uden a lt fo r mange M edikam enter kanUrm faae denne Ledsager ved Haanden. D e r see v i nu denAriz,

og tsrrer Ainene imellemstuirder.)

hele K ra m , som den menneskelige Herlighed bestaaer a f ! v ! ^

^ AnbrevS il

(sukker meget h s it). j

Heckingborn

(seer hen t il ham).

H vad fattes dig ?

Andrevs

r ;4 Raptussen.

M u s ik , men ogsaa t i! ur hsre Jam m ersange; det horer ogsaa mcd r il den menneskelige Lyksalighed.

Andrevs.

F o r da ikke at paadrage m ig Herrens Vrede o il jeg adlyde. M i n Fader havde forpagter nogle Godser i C ornw allL S , og forbundet sig t i l at ftaae inde for JIdsvaade. For 8 A a r siden brandre een a f Gaardene a f ved Torden og L y n ild ; men da flig en Tildragelse ikke stod udtrykkelig n«vner i K o n tra k te n , saa vilde m in Fader ikke beqvemme sig t i l E rsta tn in g e n , siden

det v a r en Ulykke, som han ikke kunde forebygge.

Heckingborn.

D in Fader v a r en D u m ria n . D e n der indgaaer ^ en K o n tra k t maae bestemme alle muclige T ilfa ld e fo ru d ; ^ K,

th i saafremt han kun lader cn ecncste Post voere tve- ? ty d ig , saa har hans V ederpart og Advokaterne ham j

under Pidsken.

-Andrevs. s

D e t har han faaet tilg a vn s at fo le ; th i efter en l c lang og bekostelig Proces er Dom m en falden: at han j skal betale Eieren Skaden. M e n --- er det N et- ^

ftrrdighed? j

Heckingborn. ^

Netfcerdigheden er b lin d ; den snapper alm indelig U den Uskyldige fo r den S k yld ig e . f t

A ndrevs.' !

M i n Faders fortredelige Omstændigheder tvang

m ig t i l at soge Tiencfte in d til han havde faaet B u g t s

' . ^ -

med sine F ie n d cr; (veemodig) men nu hsrer jeg, at han endog er kastet i Fcengsel, fo rd i han har in te t at betale m cd, da han har sat al fin Formue t i l paa P ro

-Processen; og m in arme Fader er den bedste og rede- M t t ligste M a n d .

Heckingborn.

D e t er hans Dum hed V e v iis vaa. V a r han en

> jy T S p id s b u b , saa hårde han seer alle deslige Rcenker Nnosi forud, og sat sig i Sikkerhed for dem. — H v o r h o it stnlss belsber Fordringen sig?

AudrevS.

O G u d ! det er over 6 o o o P u n d . H e c k i.n g b o rn (sagte).

D e t glcedcr m ig.

(h a n ski-enker Thee og nynner).

A n d r e v s

(sagte).

H im m e l! hvilken ligegyldighed ved en brav M a n d s x Z litt Undergang!

Heckingborn

(tager en Nogle af Lommen og siyer Andrevs).

D e r ! gaae ind i m it Sovekammer, og lu? Kisten, si 2)6 der staaer i V in d u e r ud t i l H augen, op med denne -M sK N s g e l; tag dig saa af den saa meget, som du behsver i6 l i t t i l din Faders B e frie ls e , og der enten i rede Penge 2)Us eller i Bankosedler, der er m ig det samme. E n Hest 6 kan du lade dem give dig nede i S ta ld e n ; riid ufor- ts v e t paa den t i l London, og kom ikke mere fo r vmM mine H in e . — N sgle n lader du sidde.

Andrevs

,) , (som med storire Forundring betragter Heckingborn).

M m G u d !

(Han cr ganske fra sig selv af Glaede.)

Heckingborn

(kaster Noglen hen til ham).

> S k v n d dig noget, LapS! J o lcrngers du trip p e r ta irH her om kring, jo longere bliver din Fader i Foenasler.

Andrevs

Andrevs

(tager Nogelen op og kaster sig sor Heckinborns Fsdder, som han kysser med Henrykkelse og grceder af Gloede).

V i skal takke D em faalcrnge der er Liv og B lo d i o s , og dagligen anraabe H im le n om L iv og Held

fo r D e m .

Dersom m in Fader nogensinde kommer paa Fode ig ie n , saa v i! han vist med H ie rte ts Gloede og Tak­

sigelse erstatte der altsammen.

A fste d! eller jeg begynder at tro e , at du er det ikke vcerd.

S a a fre m t du siger noget Menneske, at du har D faaet H ie lp hos m ig , saa lader jeg dig sperre ind fo r M din hele Levetid som m in S k y ld n e r. >

Anden Scene. »

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 160-167)