K a u h e r (allene). '
(Kommer ind uden 5)a t og S a b e l, Pelsen hcrnger over Brystet og Haaret omkring Hovedet). - 7
Fsrst 5 , og a ltin g , sisiet ud? — D e lure vist paa noget. — M e n jeg kan ikke hitts^ m in S a b e l!
J e g er dog.,vel ikke arresteret?. H a r jeg maastee g io rt nogle O p ts ie r i G aar ? (tcrnker efter)
En
R u u s maae jeg nok have h a v t, det merker jeg paa m it Hoved.D e t er dog et Fandens Arbeide med den D rik k e n ;
' - --' s
a ld rig veed man Dagen efter hvad man har g io rt.
(tamkcr efter igien) J e g veed ikke! har jeg d rs m t, eller er det sandt, n t Ritmesteren er^ her igien? — I det mindste har jeg ta lt med ham i R usen, dersom han rig tig er her. (seer fig om, og bliver Kittm ann vaer, som kommer ind a f Gadedoren med Korbel og to Rekruter) H a , h a ! det tsnkre jeg nok? -
-Anden Scene.
K ittm ann. Korbel. Kautzer, og tvende Deserteurer som Nekruter.
Kittmann
( t i l Kordel).B r in g dem op paa v o rt Kam m er. ( t il Deserteurcrnc) M in e H e r r e r ! lad jer give hvad Frokost jer behager.
S a a s n a tt Ritmesteren er opstaaet, ffa l I faae Haand- pengene. . (K ordel ganer bort med Rekruterne igicnnein Sl'dcdoren. T ilK a u tz c r:) N a a , har han a lt sovet u d ?
Kauher (noget bange).
J o , H r . V agtm ester! .
Kittmann.
... ^ Vced han vel ogsaa^, at han er arresteret?
Kauher.
. N e r ! H v o rfo r?
. . Kittmann.
„ S p s r g c r han endnu h v o rfo r? --- J o han har baaren stg godt ad. S a a gammel S o ld a t, og forgaaer stg imod S u b o rd in a tio n e n ! F n ! Vced han v e l, at han har fo rric n t.e n Kugle fo r P anden?
Kauher.
H r . Vagtm ester! jeg veed ikke det ringeste a f a lt hvad jeg har g io rt.
Kittmann.
Saaledcs gaaer det, naar man drikker Fornuften b o r t . --- F s rft befalede Nitmesteren ham fe lv at lcegge sig fo r at sove Rusen u d ; siden gav han mist O rdre at faae jham r il Roe. H a n har ikke allene brugt de galests 'Talemaader imod m ig , men endogsaa trukken - S a b le n , og sat sig t i l M odvcrrgc. — - S o m en M a n d , der kiender Tienesten, veed han v e l, hvad der
s
felger vaa.
Kauher
(efter en liden Tavshed).
H a r D e a lt melder der for R itm esteren?
Kittmann.
N e i! men nu v il jeg giore det ved R apporten.
1 Kauher.
^ ' ' Kauher - '
(bliver staaende, bestyrtset og eftertænksom; efter en liden Pause fatter han sig og-flger:) >
N a a saa g is r det da, dersom det er en LEre fo r D e m at styrte en gammel M a n d i Ulykke. Eftersom D e siger m ig , veed je g , ar ftg har fo rb ru d t Live t.
M e n jeg ffa l ligesealidet skielve ved m in Exekution, som fo r Zienden. T i l m in T rsst kan det re tfa rd ig -gisre m ig , at jeg doer fo r en Feils S k y ld , der ikke vanarcr m ig , og som den braveste S o ld a t meget ofte
* r
er udsat fo r. D e t kan umueiig vcere andet, end at D e efter Scedvane igien har bcgcgnet mig som Deres
S la v e , og dette har vist bragt m ig i H a rn is k ; th i endnu har jeg aldrig i m in hele Levetid forgaaet m ig mod mine Foresatte. S a n d t nok, Feilen bliver a ltid meget stor; men sat D em i m it S te d . Je g har tie n t i go A a r , i 4 K rig e , og er lobcn a f med 9 dygtige V lessurer; al muclig Strabadse har jeg udstaaet, og derved mineret mine Veen in d til M a rv e n . T o gange har jeg varet fangen, og med storste Livsfare ranzioneret, m ig u d : fsrste gang fra Ukrainen, hvor jeg i 5 M a a -neder magtte arbeide som et B a s t blandt
Haydamak-'»
kerne, og anden gang fra de ffisnne Casamater, hvor jeg i 18 Maaneder ikke fik Dagens LyS at see, og hvor r o a f mine bedste Kammerader dsde ved S id e n a f m ig. K o rt sagt: hverken a f Overmod i de gode T id e r har jeg forssm t Tiencsten, ikke heller jeg er bleven utroe i de ufleste Omstændigheder; det veed R e g im e n te t, cg v il beklage m ig.
' Kittmann.
D e t er-sandt, han har g jo rt sin S kyldighed som ett brav K a rl, men det berettiger ham ikke t i l , at satte sig op mod sin Foresatte, som kan erfare det samme som han, naar han tiener saa lcrnge.
Kauher.
D e er m in Foresatte, jeg Deres Underhavende, det veed je g ; men beta-nk k u n se lv: da D e blev R e kru t, var jeg a lt det, jeg nu e r; jeg har la r t D em Exer- citien og Tienesren, og nu begegner D e mig stedse som om jeg forsi begyndte at tim e i D a g ; det maae dog g is re .m ig o n d t.— ZEdrue har jeg endnu aldrig fo r
seer m ig ^ med et O r d ; men i Rusen har man ikke a ltid F ornuften samlet, isår naar man bliver ophidset.
Kittmann. .
M e n han skal ikke drikke sig fu ld .
^ Kauher.
D e t kan jeg ikke fo r ! jeg har siarke Dlessurer i Hovedet. A f 2 , z G la s V iin faaer jeg sirax en R u u s , og "paa H v e rv in g maae man drikke. — D e t er altsaa ikke skeet med Forsat.
Kittmann.
Tomme U dflugter. J e g kan ikke hielpe ham ! gaae op paa sit K a m m e r; jeg v il lade der komme an paa Rirmesieren.
Kauher
(gaaer nogle S k rit frem).
S a a sn a rt D e melder det for R itm esteren, saa maae h a n , endogsaa imod sin V i l l i e , overlevere mig t i l Regim entet fo r at straffes , og saa er det ude med m ig. (bliver staaende noget cfrertcrnksom, vender sig om iglen, og griber Vagtmesteren med den venstre tzaand paa Brystet,
H v e r v e r n e .
6 zBrystet, med den hoire trekker han hans S abel u d , og fatter ham den for Brystet) H r . Vagtm ester! det hielper nu ikke at skrige; D e er dog dsdsens. J e g kan kun miste eet Hoved. (Vagtmesteren staaer fvrssrcrkkct og ube
vægelig) Ik k e sandt? N u er D e i m in V o ld ; nu kan jeg belee D em med Deres T ru s te r, Ritmesteren og den hele Armee med dens K r ig s r e t; D e stal ikke kunne' holde m ig. Hundrede S k r id t herfra er en frem med H v e rvin g , der kan jeg let komme hen, og saa er jeg f r i for al S t r a f . M e n --- la r at kiende den ^ sande S o ld a t. D s d e n , som staaer m ig for S inene,
og som jeg let kan un dflyr, afstrakkcr mig ikke at blive troe. — Og D e m , som nu er i mine H ander, M en
ter jeg Livet, endstisnt D e stiller mig ved m it. ( flipper ham, og kaster Sablen hen t il ham ) D e r har D e Deres V crrg e, og her er m it gamle H o ve d , som er bleven graat i T je n e s te n .D e t har Z Blessurer, Kongen t i l
l ^
2E re ! hvem veed, om D e bliver saa lykkelig at faae
' ' ' . ^ ^ ^ o
en reneste. B e riig D em n u , g is r D e m ' en 2Ere af, ved Deres Uerfarenhed at vare S k y ld i , at jeg mister det. ( efter et lidet Ophold t il sig selv) Fess gamle K a r l ! du grader! ( t il Vagtmesteren) M e n troe fo r a ltin g ikke, at jeg grader a f F ry g t for D sden. N e i! — ikkun fo rd i jeg ved saa mange farlige Lejligheder ei har va re t saa lykkelig, at dse for Fjendens Haand. (vender sig om, og vil gaae, men taber Pelsen, og tager den op.) N a a ! v il du ogsaa blive m ig u tro e ? N e i! jeg bliver m in Konge kroe (kysser den), som har givet m ig d ig : du maae ogsaa blive din Herre troe: D u har a lt bedakket m ig i Z A a r , saa kan-du jo ogsaa endnu
be-dakke nrig i m in Arrest i de faa Uger, jeg har tilove rs at leve. Ved m in D s d v il jeg enten give dig bort t i l en å rlig K a m m e ra t, eller tage dig med i G raven.
Ogsaa du er gammel, og t i l ligcsaa liden N y tte som jeg. D e t ffader derfor ikke, om du raadner med m ig .
Kerbel
(som kommer tilgaaende).
H r . Vagtmester! jeg har bragt Rekruterne op.
Kittmann
(hviiker noget t il Korbcl).
H u r t i g !
(K orbel gaaer),
Kauher
( v il ogsaa gaae).
Kittmann
(holder ham ved Haanden).
B l i v endnu lid t.
Kanher.
A a ! D e behsver ikke ar lade nogen hente. D e har a lt seet, at jeg er en a rlig K a r l, og som å rlig K a r l siger jeg D e m , jeg gaaer allene t i l m in Arrest.
Kittmann.
N e i, kiere Kautzer! han stal ikke gaae i A rre s t;
hans Opforsel har g io rt m ig blodhjertet og menneskelig.
J e g kunde ikke doe ro lig , hvis jeg var Aarsag i , at saadan en a rv a rd ig gammel S o ld a t , , som kunde vare m in F a d e r, doede fo r m in S k y ld . K srbel bringer ham strax hans S a b e l; jeg v il ikke meer tanke derpaa.
Kauher
(seer noget bctankelig paa ham).
H r . Vagtm ester! det glader m ig mere for Deres end fo r m in egen S k y ld , ifald D e gror der. — D e r ligger ikke m err M a g t vaa m ig ; men jeg siger D e m ,
hele
hele Regimentet 'vild e have beklaget m ig. Ved For- horet havde man vist nok giver D em N e t , men i s jA H ie rte t havde enhver foragtet D e m ; th i seer D e vel,
tts en brav S o ld a t maae have F y r, — N a a r nu en ytrU U n g , ' fo r at stille sin Hovmod tilfre d s , uden Aarsag gire, vilde begegne saadan en Graast'ieg ilde, saa kryber imod tzms rens V illie S oldaten om i den gamle M a v e ; han
rjom modsiger med G ru n d e , den anden m isbruger M a g te n , riast han har over h a m , og den Uerfarne styrter S o ld a te n r — — rig tig i Ulykken. D e er endnu u n g ; D e v il vist
!m fi) erfare, at det er en Konst fo r en M a n d , der har n a T S a m v ittig h e d , at kommandere.
Kinmann
(omfavner
ham).-Kiere Kautzer! fra nu a f ere v i V e n n e r! H a n osiNi lcrrer m ig vel det, jeg ikke vecd endnu?
Kautzer,
M e d megen Fornsieise! D e t er paa m in 2Ere nsgtii ingen S kam at leere noget.
(Ksrbel bringer Kautzer Sabel, Stok eg Hat, og giver det ustsamineu til Kittmann, denne - tager det. og siycr det til
Kautzer).-- Kittmann. a
, H e r har han sin S abel igicn. ( t i l Ksrbel) N it -o -D m mesteren maae ikke vide n-oget -om hele S agen.
---Kautzer er en brav K a rl.
Korbel.
' A a , m in gyldne H r . Vagtmester! det er ret vvtzsoi roesvcrrdigr, ar D e tilg iv e r ham denne Forseelse, og ur M k ikke melder den. Havde D e kun g iv rt et Feldttog
^S^mmed, saa stulbe D e see, hvad S o ld a t han er. D a
^ riim m in Hest blev stude under m ig , trak han m ig med
. . E storste
66 H v e r v e r n e .
stsrste Fare op paa sin, og reddede mig fra D sden.
H a n la r ingen blive, tilbage.
Kauher
(som iimdlertld har spandt Sablen om sig). .
H r . Vagtm ester! jeg melder m ig ud a f Arresten, og
takker fo r god S t r a f . ,
Kittmann.
G o d t. M il'?