Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Skuespil til Brug for den danske Skueplads :

[Den Gyldendalske Samling].

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 3

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

»

l

N -

s

Ok! 6>6l_!O^X

130021442845

^ > - - - -. <tz§>

E ^

'

' '< V <

t

7 ^ H s

* ' ^ .', '

/ ' .

. . ) ^ -

' - -L^>.' >',v. ' >

. , ' l U - . - j, V - i . .

.

>

, » "

' n - '> >

7

L -

-»

>.

. M

' >.

' !. / ' ' >

X ^

' >7 . 7

- , . . -

^ -

Zv - I ^

/ 7-

.'. . - > 7 - 7^ > > .

^ 7

1

- '

-,»' .

' . 7 -

7^7

^7.

U r <

-. ^ ^ ' - " - c .

> 7 ^

- ) .

/ ' - - V 5

. '' i- .^,-. . . - . i* ^ ' » . ,

^ ' ^ 7 .7 E-7 / ' .7.

^ 7 . ^> - ^ > 7 . 7 ^.

->-

' , ' ^7 ^ *1

' - . ^ ' t

>' - - 7 - . ^

.'- i / . . - - . / s - - ^ , ^ .

^ ^ . > .

- - ^ > r >

7

>' . " L

:>

/>

^ ' '

> . >

> ' , . ' , .

. . i

. - , l

. -?>

-'»>. 7.

" ' i .

. >»' ' l ,

> ' v >1, '.

> ' ' '

-! . .

7^

. »> r

»/-

^ ' - 7

' E -

" -' - -^"H'--'l

. ^{^ ! 7 '}

X " I

'7 > > . . 7 . ^ , 7-,

, . I - " - . - . - - - ^ . ' . - 1 « / ' 7 » ' " " - > > - " "i

' . » - ^

' s- , ^ '

V,'",

U

- »'

t'' I ,

7 :

-. >- -

. - r .-. ' ? ^ .

- I. .V

"

t

' ^ -.

/ V" ?

M

> ^ -Tx-

.»7

>

7 ' «' -

' > '

7/E

.!

/

- k '- r'i: - .- .^. ' ,'§-

- --.5-

>^,t' ,. »' A . ^ - ' > - . ' , ? 7 ,..

7

- ^ Q W - s _1^.

"

' ' '

§?"'-- 7 V

7 7 7^

>

7 ^ ^

!' ^ ^

^

.7 . E ^ ^ rL u MW

'«>..

7 - - . s i - t K . « . < ^ , . u . » - ^

. . .- 7-'.^-. L s

- »T'i /-- ' '

>7'

»' ^ ^

!' ^ - ^ '

^ . ' 1 ,

> >M

7i7

7'

. .7 ...

1 ^ ».'

^ 7M M L

t i l B r u g

f or

Tredie Bind.

K io b en ha vn .

T r y k t paa B oghandler G y l d e n d a l s F o rla g .

» 7 7 7.

' ^. / - ^{^}

V ' - ' I ' < 4 4 4 " '

4 X -

^:<- ->>-,- ' '' 7>-.

R?4>. " " ^

^4 - ''44^ ^

4 4 -

! -. ^i'-'?

t -

' k

^ > , N

^ /

7.

4 ^

7?

s" ^ ,^'Lb.A'

'-v.

>- ^ 4 ^

r- ^

X

<^7 M L

A , ? T ; LU ' 4 ^ . '"b

. -s x . i i j

^ L ' <. ^

^ ..- 4

^ x > , 4 '»* »> ^! ' L /

> >7

>-', -? -X

>47 ^_{^ .}4 ° :' ^ dc 4 ? k L ' -. ',-<

4^ ' ;

>

^ ^ » - 4 -> k'

. ' H - - '?

sr X >^-

7 .7 LL,

' *>--/4">-, ^'

M « - KU^

M_i,-4 4 . , .^' '

> '- >

" L<

^-44 4 ^ ^ ' v , '

/-.' - ^-

^

^ "

A § 5 > " ^ - 4 - 4

- 5^ > '

»-!. -> ' > '

'<°» -

«K«. ^

M

^

W n.--,

.-

^ '

^ -«s»?" ..

V,E ^-»'7'

- 4 4 1 ^ ' -

^ '. !«-: L -. 4 .-

^ ' - *4'^, ^»»x

, ' ^ > - --..'XSch-;- — >. V, - <^

E A - ^ ' ' ^ '

> E b ' W " /

>.' ' ' ' ' ' ' " ' ' '7

- l;/

-. v . ' '

)4

-7^

. ! 'E / -

L '" ^ > > ! ' V s - X, .' ^ ^>-

4E

v> -

' ' - > V ': ^ : s» -> 4 > > > - ' ' ..c h -4' ^ ^

»'4>-. >

/? ;.

*

L

^ . ^ 7. . -V..I - - ^ . . .

, ,4 4 / ^ ^ x r E « '4.

4 ' '

.4^

Z

! ' ' -

','- .^7 , N7 - . . , , 7 / " ! ^ ' ' 4 5 .

» , l t S :7' . ^ ^

- - - " X .

<7 > ^ 7

" s s ^ H

M t z

' , >

I >

^ ^{? '}

'4 / - ^ . . - X t . > -74^ X ,

Fortegnelse

paa

de Skuespil, som sindes i dette Bind.

barberen i Sevilla eller den unyttige For­

sigtighed , Comoedie i fire Acter af B a u - marchais.

Crispin som Fader, Comoedie i tre Acter, over­

sat a f det Tydske.

Emilie Galotti, Tragoedie i fem Acter, oversat efter H r- Lcfimgs O s lo tti.

Pagen , Comoedie i een A c t, oversat efter H r.

Engels tydske O riginal.

Soehavncn, Comoedie i een Act af H r. Dan«

conrt.

lL)en unge Indianerinde, Comoedie i een Act,

oversat a f det Franffe.

^ ^ - D ^

^ r . >

^7

^ .

, ^

i . . < -

- l

, ^ / » »> 7

r6

r:

, ^ j

^ /

r:

« .

f >

!

. s

1

>

» » >

. . - ^ s»ik - >'

, .

V

. . «

I'/ > -

l 7. "

>

- >

I V -

» r > .

. .»- -», ^

.» —

.

>8 ".-- ^ ^

^ 1 :)

' j ' -

-- » /

* >

« > ' -s.

.-s >Z ' '- ^ t >

-' ' ' > ' » ' . ! / ' '"

,

-- .

r. -'-, E'

M >

-

. - 7 - - . ' i . s k U " / . I

- :

-8

M i

s ,«

" L

.? ^

l W . . .'

^ . > ^ .

L, -

> . ^

^! ' > ^

» » * -L ' - > ' i '

< ° '>

5>

? -

> ' '

K

> "

. >

I

>

/ eller

dm ^lMyttige Forsigtighed.

Lomoedie i fire Atter.

O versat

»

ester M s r. de Baumarchais franske O riginal

af

F. Schwartz.

»

i

Personerne:

/ ^ t t e v A l M a v i v a . Spansk Grande, Nojmcs Eisser, meit hende endnu ubekiendr. I den ssrste Act lader han sig see l sorie Atlastes Vest oa V u re r; indsoebt i en lang bruuri Kappe, med sort nedslagen 5)at og et couleurt Baand om Pnllein ^ een anden Act, i en Dragon- Uniform, n:ed 5enebe!sdarrcr cg 5)a!vstev!er. I rredie Act, som Baeeataureiis, er han Ucvdt, og aceomodcret som en Abbe, med Fliplrave om Halsen, K io l, Vestog B u re r siun en Abbe. I sicrde Aet er han prcvgtlg klcodt paa Spaust, nred en rrig Kappe, og oven over ben en brunn Kappe, som han holder sig indsvedt udi.

a r th o l o. Ooctor og Rosines Formynder, klcodt i en kort sort K io l^, som bor vcore tilknavpet; meden stor Pcru- qve, Krave om Halsen, og store Manchetter, et sort Belte om Livet, og naar han gaaer ud, har han err lang Skarlagens Kappe at svede sig ind i.

Rosi ns. E t ungt Fruentimmer af S ta n d , og B a rth o lrt Myndling, kla'dr paa Spanss.

F i g a r o . Barbeer i S evilla , kladt som en spansk M a jo ; paa 5)ovedet har han et N r t af Filee, ogen hvid H at med et rsdr Baand om Pullen, et Silketørklæde meget lost om Halsen, Troie og V urer af Atlast med smaa Golvknapper og Solvfryndser em Kiiaphnllernd, et sort Silkebelte; Strornpebaandene ere bundne ved Kniverne Med store Sloifer, som hamge ned paa Benene, en Vest af er; los Farve, som ikke er overeen^mmende med T rs i- en og B ly erne; hvide Sttomper og graa Skoe.z , D o u B a s i l c . Organist og Rosines Syngemester; med en sort

H a t, som er nedslagen, en kort sort K iol og en lang Kappe af samme Farve, uden Halskrave og Manchetter.

G u s m a n n. Ett gammel Tiener hos Varrholo>

P e d r i l l o . Ligeledes Tiener hoS B artho lo , en Fiante, og bestandig dosi<;. Begge cre kla?dre som G alllcier, alle Haarene indbundne i en Pidff, Troier af Lhamois Farve, et bredt Velte af Skind med et Spcrnde udi, blaa Vest og Buxer, SErmene i Troien ere opssaarne lige til S k u l­

drene, saaledes at de hamge lose.

En Notarius.

En Alcade med en lang hvid S tav i Haanden.

Andre Rettens Vetiente og Tienere med Fakler i Hinderne.

Skuepladsen er i S evilla. I den fsrste Act paa Gaden og under Rostnes Vinduer, og siden det heele Stykke igiennem i Doctor Bartholos Huus.

i

Bar-

Barberen i Sevilla,

eller

-en unyttige Forsigtighed.

Coinoedie i fire Atter.

(Skuepladsen forestiller en Gade i S e v illa , hvor alle Vinduerne er uden til forsynede mcd Gittervcerk).

i. Scene.

G r e v e n , (allene).

(Zndsvobt i en bruun Kappe og mcd nedslagen H a t, rager sit tthr op al Lommen, i lx t han gaaer frem og tilbage )

fte dag Gitterværket i hendes V in d u e , er endnu langt

borte. D e t glor inter til S a g e n ; bedre er det at komme

for tid lig , eud at forsomme det behagelige Hieblik at fte

hende. Dersom nogen af de unge Giekke ved Hoffet kunde formode, at jeg, hundrede M ile fra M a d rit, hver M orgen indfinder mig uden for et Frueinim m ers V in d u e , som jeg aldrig har -alt med- vilde de vist holde mig for en S pa n ie r >

fra Jsabetlcs T id — — Hvad ffadcr der? 'Enhver lsbcr efter Lykken, og min er i Nosines H ierte — — M e n hvorledes! ar forfslge et Fruentimmer lige ind i S e v illa , naar M a d r it og Hoffer tilbyder magelige Fornsielser fra alle S id e r? Og det er just dem jeg ffver: Jeg er kied af de E robringer, som Egennytte, Beleiligbcd eller Forfæn­

gelighed uophørlig tilbyder os. D e r er saa fodr- at vcere elsket fo r sin egen S k y ld , og dersom jea under denne Forklædning ku,ide forsikre mig om — M c n sce der! hvor ubelejligt kommer den K a r l!

Mgaro nied cn Cithar paa Rraacn, som er bundet mod et bredt Baaud, kommer trallende.ind, med et Papist' og

cn Vlyandspen i Haauden).

2. Stene.

F i g a r o. G r e v e n , ( M i l t ) .

Figaro.

4 1 .

D o r t! bort Melankolie!

H vi M l man grade?

God V n n , lidt Rarrerie, Der er min Glcvdc.

Lad cn Grillers Trccl Surqe sist i hiel.

Jest vil leve fr it, Drikke lidt og lit.

S a a

S a a v id t kom v i. E n d n u gaaer det godt. E in — ein D r i k k e l i d t

og

N a a r V iin pirrer min M a v e , P irre Lsier min S ie l.

P ir r e m in S i e l --- ja den g io r meer end det —

K rild re Lsier min S ie l.

M e n kan m an og sige: K r ild r e ? — O h ! h v o rfo r ikke?

V o re Viscmagere regne det ikke saa nsre. D e t , som m a lt nuomstunder ikke gidder s a g t, det synger m an. ,

(H a n synger.)

N a a r V iin pirrer min M a ve , K rild re Lsier min S ie l.

N u ffnlde jeg ende med noget S m u k t , noget P r c r g tig t, noget G lim re n d e , n o g e t, der saae re t poetisk ud.

(han scrtter et Kncr paa Jorden og skriver syngende.)

' K rild re Lsier min S ie l.

Kan jeg kun lee og rave — — D a lever jeg ret vel.

N e i f y ! dee v a r in te t h o it nok. Z eg maae — jeg maae have en M odsæ tning — en A m ith e s — som P o e tern e kalde det-

A ltid er S psg min S la v e ,

A l t i d — — F u n t u s ! her er det — '

A ltid er V iin min H elt.

B r a v o ! F ig a ro — —

(H a n ssriver syngende.)

N a a r V iin pirrer min M a v e , K rild re Lsier min S ie t.

A ltid er S p sg min S la v e , A ltid er V iin min H elt.

A 4

A ltid

/

A ltid er V iin min Helt.

A ltid er V iin min Helt.

H o ; H a ! N a a r her kommer fu ld M u s ik t il, sa avil v t see, 2 H e re r C abalister, om F ig a ro forsiaaer sine T in g .

(H a n bliver Greven vacr.)

S k u ld e jeg ikke have sect denne Abbe fo r nogenstods.

Grevcn. (sagte.)

D e n n e K a r l er m ig ikke ubekiendt.

Figaro.

N e i , n e i, det er ingen A b b e , dette fornemme og Kdle Vceftn —

Greven.

D e n n e snurrige S k a b n in g .

Figaro.

' J e g tager ikke F c il, det er G re v A lm a v iv a .

Greven.

, ' J e g troe r det er den S k ie lm F ig a ro .

Figaro. '

H a m s t l v , naadige H e r r e !

Greven.

S k u r k ! dersom D u siger et O r d ---

Figaro.

J a , nu kisndcr jeg D e m ig ie n , det er netop de naadige A rtig h e d e r, D e saa tid t beoerede m ig med.

Greven.

D a kiendte jeg ikke D ig igien. H v o r D u er ble­

ven tyk og fesd.

FkgarS.

Figaro.

H v a d ffa ! m an siae, naadige H e r r e ! det er A r ­

mod og Elendighed. /

Greven.

S ta kke ls D r e n g ! M e n hvad bestiller D u i S e ­ v illa ? Z eg havde jo recommenbercl D ig t i l enTieneste?

F i q a r o .

J e g fik den, naadige H e r r e ' og m in E rk e n d tlig ­ hed —

Greven.

K a ld m ig ? in d o r: S e e r D u ikke paa m in F o r ­ klæ dning, ac jeg v il vcere ubekiendt?

Figaro.

S a a v il jeg gaae m in V e r.

Greven.

N e i, b liv ku n : J e g venter her paa n o g e t; og to , der snakke sam m en, ere ikke saa megen M is ta n k e u n ­

derkastede, som een, der spadserer allene. Lad os lade som v i sladdrede sammen. N u , denne Tieneste, siger D u —

Figaro.

M in is te re n , som agtede paa deres Excellences R s - comm endation, lod m ig paa S te d e t udncevne r il Apothe- kcrsv'end.

Greven.

V e d F eldt-H ospitalerne?

Figaro.

N e i ; ved S tu tte r ie r n e i A ndaloufien.

A 5

Greven, (smittende.)

E n skisnne Begyndelse.

Fiqaro.

Tien-sten v a r ikke saa g a l: th i saasom m in F orr.

re tn in g bestod i at forbinde og mcddcele M edicam encer, saa solgte jeg underhaanden t i l Folk god H este-M edicin.

Greven.

S o m dreebte Kongens ttn d e rsa a tte r?

Fiqaro.

H o , ho, der er ingeli U n ive rsa l-M e d ie in t i l : im id - le rtid yar den dog nogle G ange hiulpen G a lic ie r ,

ta lv n ie r , og a d ffiliig e andre godt Folk.

Greven.

M e n h v o rfo r har D v fo rla d t denne Tieneste?

Fizaro. -

F o rla d t den? N e i ; det er den, som har fo rla d t m ig ; man satte O n d t fo r m ig hos de S to r e .

D en gustne Avind med fin fcele Hrnekloe.

Greven.

A h ! bevar os vel, m in V e n ! g is r D u o g s a a V e r s ? J e g saae D ig fo r smore noget sammen paa K n c e , oz det syngende saa t il D a g s .

. F'garo.

D e t er just Aarsagen' t i l m in U lykke, D eres Excel­

lence! S aasnarc man havde berettet M in is te re n , a t feg giorde B in d e v e rs r il C lo r is , og jeg ro r sige temmelig gode,

« t jeg sendte O rd -G a a d e r kil J o u rn a le r» e , at m ine M a d r i-

- galer

1 1

-a le r lsb om i B y e n ; mcd eet O r d : Ligesaa snart han h O 'te , a l jeg v a r tr y k t ganske levende, tog han T in g e n a lv o r lig , og lod m ig stille ved m in Tieneste, under P a a - s tu d , a t de begejstrede S ie le due in te t t i l F o rre tn in g e r.

Greven.

E n mægtig S lu t n in g ! og D u led ham ikke betyde, a t — — '

Fiqaro.

J e g troede m ig a lt fo r lykkelig a t v«re glem t a f h a m ; ovcrbcviist o m , a t de S t o r e gisre os G o d t nok, naar de in te t O n d t giore os.

Greven.

D e t er dog vel ikke den rette A a rsa g : jeg

erin­

d r e r , at D u i .m in Tieneste v a r e n 'lid d e rlig F u g l.

Fiqaro.

G u d bedre det, naadige H e rre ! m an v il ogsaa a l­

t i d , at fattige Folk stal voere uden F e il.

Greven. , >

D o v e n , u ordentlig — .

Figaro.

N a a r D e re s Excellence v il tsnke paa alle de D y ­ der, som man fo rla n g e r hos en T ie n e r, kirnder D e da mange H e rre r, som vare vårdige t i l a t vare T ienere?

Greven,

D e n v a r g o d --- O g D u har taget D i n T i l -

flu g t t i l denne B y e ? '

Figaro.

Ik k e strax.

Greven.

(tager ham ved Armen.)

E t A icblik

-- jeg troede det var hende — b li­

n d , nu horer jeg ,'zien —

Figaro.

D a jeg kom tilbage til M a d r it, vilde jeg giore et nyt Forssg med m ir lcerde P u n d ; og Theatret synteS mig at vcere en ZE-.-eskane,

Greven.

A h ! D e t arme Theater!

Fiqaro. '

(MenS denne Replique varer, seer Greven med Opnnrrrsomhed til Vinduet.)

S a n d t at sige begriber jeg ikke, hvorfor jeg ei fik det stsrste B ie fa ld ; th i jeg havde proppet Par t err et fuldt af de beste HaandvarkS - Folk; H crrid e r--- saa haarde som V o lre -T rcre r, scg havde forbuden H a n d ffe r, Stokke, og alt hvad, som ikke gav et lydeligt K lappen;.O g jeg kan fo r­

sikre Dem paa m i n W r e , at, sorcnd Stykker begyndte, lod alle CaffcrHmisene t il at vcere paa m in S ide. M e n de bandsatte Cabaler.---

Greven.

O h ! Tabalcr! min H e rr A u to r faldt igiennem.

Fiqaro.

H v o rfo r ikke jeg saavcl som cn anden? De peeb mig ud; men dersom jeg nogen T iid kan faae dem iglen sam­

lede. — —

- Greven.

S a a v il dn saalcdes faae dem t il at gabe, at de ikke

kan komme t il at pibe. Jigaro.

Figaro.

J a bie k u n , jeg stal saaledes tage dem i S k o le , , , a t ---

Greven.

D i n moersomme F orbittrelse fo rn o ie r m ig ; men du siger m ig ikke, hvad som bevcrgede d i g , t i l a t forlade M a d r it .

Figaro^

M i n S k y ts -E n g e l, D e re s Excellence! S id e n jeg er saa lykke lig , at finde m in gamle H e rre igien. D a j-:g saae ar det gik t il i den lcrrde R epublik i M a d r i t , som ib la n t U lvene, at den eene stedse vendte K loerne mod den anden, a t J n se cte r, B re m s e r, S p ie -F lu e r, J o u rn a lis te r, M y g , M is n n d c r e , A v ie s tr iv e r e , B o g h a n d le re , Recensentere, og a lt det T o i , som bider sig fast i H uden a f de arme F o r ­ fa tte re , at de siger jeg , udfinde den sidste f i n u u l c M a r v , sem disse S ta k le r endnu havde tilba g e, og det uden at kiere - sig om at blive foragtede fo r de^es la tte rlig e O n d sta b ; O g

da jeg tillig e va r trcet a f a t s triv e , kicrd a f m ig selv, leed a f a n d re , fa ttig som en K ir k e - R o tte og i G ie ld r il A r e ­ ne, saa fa ld t jeg paa, a t den forfængelige J E re , m an ^vin­

der ved P e n n e n , er in te t imod hvad R a g e -K n ive n b rin a e r ind. J e g slog da m in hcele D oe i en Randsel , fo rlo d M a d r i t , og gik ganste philosophist igienncm begge Ca- s tillie rn e , la M a n c h a ,. E x tre m a d u ra , S ie r a M o re n a og Andalusieq. I somme B y e r tog man vel imod m ig . I andre kom jeg i A rre s t; men o veralt vidste jeg a t hcrve m ig over m in S k ittb n e ; S n a r t ro e fie , snart lastede m an m ig . J e g brugte de gods T id e r, jeg fa n d t m ig i de S le tte . J e g drev N a r med Tosser. J e g pukkede mob onde M e n ­ nesker. J e g loe a f mine Ulykker og barberede heele V e r ­ den.

den. O g nu endelig efter a lt dette seer D e m ig boesat ( S e v i l l a , og paa nye foerdig t i l at tiene D e re s Excellence L a lt hvad D e behager a t befale m ig.

Greven.

H vem har lcrrt dig denne m u n tre P hilosophie?

Figcrro. -

D e n lcrrer m an i G e n vo rd ig h e d s S k o le ; J e g tv in ­ ger m ig t i l ak lee ad a ltin g , fo r ikke at blive tvungen l i!

a t grerde derover; M e n h vo rfo r seer D e saa ofte t i l den S id e ?

Greven.

Lad os tage F lu g te n .

Figaro.

H v o r fo r ?

Greven.

K o m dog Ulykkens F u g l! D u ftrra a d e r m ig.

(D e jkiule sig.)

z. Scene.

(D s re n , hvori Rosines Vindue med Gitterværk for er an- bragt, aabncs, B a rth o lo og Rosine lade sig see paS A lta n e n .)

Bartholo. Nosme.

Rosine.

H v o r det dog er behageligt at tage f r i f f L u ft — ^ D s r e n t il denne A lta n aabnes saa sielden " ---

»

B artholo.

H v a d er det fo r et P a p iir , som D e der h ar?

K o sine.

Rosine.

D e t er nogle V e r s a f den u n yttig e F o rsig tig h e d , som m in S y n g e -M e s tc r i G a a c har givet m ig.

B artholo.

H v a d er det fo r noget, den u n y ttig e Forsigtighed?

Rosine.

D e t er en nyeComoedie»

B a rth o lo .

Maassee nok et D r a m a ! noget d u m t ,T s i i den nye S m a g .

Rosine.

D e t veed jeg ikke.

B artholo.

3 a , ja . J o u rn a lis te rn e og D ire e tia n e n skaffer v - Nvk has paa dette T s i. H v ilk e T id e r v i leve i.

Rosine.

A lt id har D e saa meget a t sige paa vore T id e r.

B arth o lo .

O h ! om F orladelse; H v a d har Kr da fre m d ra g t, a t Man skulde rose dem? A lle S la g s N a r r e r ie r , T ry k k e - F r i^

hed, A tra c tio u e n , E le ktricite te n , N e lig io n s-F rie h e d , J n o - culacionen, C h in a , Encyclopedien og D ra m e r.

Rosine.

(Papiret falder fra hende need paa Gaden.)

A a m m V is e ! m in V ise fa ld t fra m ig i det jeg h srte paa D e m ; lsb m in H e rre ! ls b ; m in V is e , ellers b live r den borte.

B a rth o lo .

Bartholo.

F o r en U f a r d ! M a n holde fast paa det man har H in d e rn e .

(fo rla d e r Altanen.)

Ro stue.

(seer ind efter h a m , og glor siden Tegn ned - t il Gaden.)

T s t , T st,

^ . (Greven lader sig see) T a g det gesvindt op, og lob.

( i et S p rin g tager Greven Papiret og lober.)

Barkholo.

(kommer ud a f Huuset og soger.) H v o r blev der a f? J e g seer ine rt.

Rosine.

U nder A lta n e n , lige ved M u r e n .

B n rth o lo .

I gier m ig her en a rtig F o rre tn in g ! der maae altsaa vcrre gaaet nogen forbie.

Rosine.

Z eg har ikke seet ct Menneske.

B a r t h o l o . ( t i l sig selv)

O g jeg som er saa god ar'soge —--- D a r th o lo ! D n er en Tosse, m in V e n ! D e tte bor lnre D ig aldrig ae lukke

nogen A lta n - D o r o p , ud t i l G aden.

(gaaer in d )

Rosine.

(stedse paa A lta n en .)

J e g har ingen anden U rid jk p ld n in g , end m in haarde S kicrb n e , naar man er eene, in d flu tte r , stedse fo rfu lg t a f

et modbydeligt M e n n e ffe ; E r det da en F o rb ryd e lse , a t tra g te ester F rie h e d ?

Bartholo.

(sees igien paa A ltanen)

F o r fs i J e r in d , F ro kcn : J e g cr S k y ld i , a t J h a r ta b t J e re s V is e , men den V a n h a ld ffa ! ikke tiere hamdeS J e r , det svar jeg J e r kil.

(H a n lukker Deren t i l Altanen i laas)

4. Scene.

Greven. Figaro.

( D e komme listende in d .)

Greven.

N u ! D e ere b o rte ; saa lad os en G a n g re t see

paa

denne V is e , den indeholder vist noget hem m eligt. D e t er et D r e v .

Fiqaro.

O g han spurgte hvad den u n y ttig e Forsigtighed vilde sige!

Greven.

(leeser med Fyrighed)

D e re s idelige G a n g her fo rb i har g io rt m ig Opmærk­

so m , saasnart m in F orm ynd er er qaaer u d , saa svng, som uden H ensigt, efter den bekiendte Tone paa denne V is e , no­

g e t, h vo ra f jeg kan erfare hvem der e r , og hvad han har i S in d e , som synes saa uforcroden a t bekymre sig om den ulykkelige Rosine.

Figaro.

(efterabes' Rofines S tem m e.)

M i n V is e , m in V ise fa ld t fra m ig , lob dog, lsd (le e r) H a , ha, ha, ha. O ! disse F ru e n m n m e r! V i l I l« re den alleruffyldigste at bruge List, saa stut Hende inde.

Greven.

Allerkiereste N o s in e !

' Figaro.

N aadige H e r r e ! jeg er nu ikke mere forlegen fo r a t vide Aarsagen r il D ere s F orklæ dning: D e har denne smuk­

ke P ig e i K ikkerren.

Greven.

N u veed du d e t, men dersom D u fla d r e r - — —

J e g sladre! J e g v il ikke bruge de hole Talemaader om M r e og H engivenhed, som m an h vert A ie b lik m is b ru ­ g e r; F o r a t giore D e m r o c lig , kun et O r d : J e g tra n g e r t i l P e n g e , D e ? r r iig og fo rlie b t. V e i dette vel, og —-

G o d t --- v iid d a , atS kioebnen, fo r 6 M aaneder siden, lod m ig i P ra d o mode et u n g t F ru e n tim m e r, saa L e ilig ! — — Hende, D u nyelig saae; jeg lod hende fo r- giceveS soge o veralt i M a d r i t . . D e t er kun faa D age siden, a t jeg har opdaget a t hun hedder R osine, er a f adelig F a m i­

lie , uden F o ra ld re , og g ift med en gammel D o c to r her i B y e n ved N a v n B a rth o lo .

E n nydelig F u g l, paa m in K E re ! men va nske lig st saae a f Needen! M e n hvem har sagt D e m a t hun er g ift nled D o n o re n ?

Greven.

Figaro.

Greven.

Figaro.

D e t er en H is to rie , som han selv har o p d ig te t, da han ankom fra M a d r i t , fo r at faae de unge F rie re fra D s r e n e ; H u n er endnu kun hans M y n d lin g , men med det fsrstc. — —

Greven, (fyrigen)

A ld r ig , ah hvilken T id e n d e ! jeg havde b e slu tte t, a t vove a lrin g , fo r a t tilkiendegive hende m in S o r g over hen­

des G is re rm a a l, og jeg finder hende f r ie ! H e r § r ikke et H ie b lik a t spilde, jeg maae soge a t fortiene hendes K ie r lig ­ hed, og befrie hende fra den uva'rdige Forbindelse, som m an bestemmer hende- — D u tiender altsaa denne F o rm yn d e r.

Figaro.

S o m m in egen M o d e r-

Greven.

H v a d er det fo r en K a r l?

Figaro.

D e t er r e te n sm uk, sveirygget, dug ge t, g ra astim - let gammel U ngkarl, som lu re r, og snuser, og k n u rre r, og klyn ke r, a lt paa engang.

Greven,

Figaro.

G r o v , g ic r r ig , fo rlie b t i hans M y n d lin g , der ha­

der ham t i l D o d e n , og jaloux som al Ulykke.

Greven.

A ltsaa hans M aa de ar behage p a a , e r ? —

Figaro.

Greven.

D e s io b e d re !— E r han cerlig?

F ig a r o .

N e to p saa meget, som der behsves, fo r ikke at blive hcrngt.

Greven.

D e fto b e d re ! ---a t straffe en V edrager ved at gis- sig sig selv ly k k e lig ---

Figaro.

D e t er paa engang ar befordre det almindelige og sit eget V e s te ; i S a n d h e d , det kalder jeg a t drive M o ra le n r il det hoieste, naadige H e rre ! -

Greven.

D n siger at F r y g t fo r forliebre H e rre r bringer ham r il a t holde sine D s r e lu k te ?

Figaro.

J a fo r heele V e rd e n , og kunde han dikte dem t i l — —

Greven.

D e s to v a rre ! S ku ld e D u vel have Adgang t i l ham ?

Figaro.

O m jeg har Adgang t i l ham ? ? r im o . D e t H u n s , som jeg beboer, horer D oetoren t i l , som hnuser m ig g ra tis .

Greven.

Ah! ha! —

Figaro.

J a , og je g , jeg lover ham a fE rkie n d tlig h e d 2 v D u k a - te r om A a re t, ogsaa g ra tis .

Greven,

Figaro.

J a d e t, som endnu meere e r, jeg er hans B a rb e e r, hans C h iru rg u s og hans A potheker; der bruges ingen R a g e k n iv , ingen Lancette, ingen Clysteerpibe i hans heele H u u S , uden det steer med deres underdanige T ien ers

H om der. G reve n .

i

Greven.

(om favner h am .)

O h ! F ig a r o , m in V e n ! D u b live r m in B e fr ie r og m in S kytse n g e l.

Figaro.

H ille S k a m ! H v o r kan ikke de S to r e nedlade sig t i l smaa F olk, n aar de have dem nodig. S e e m ig en;

g a n g ! hvad dog Forliebelse kan giore.

»

Greven.

^ Lykkelige F ig a r o ! D u faaer m in Rosins a t see! D t^

faaer hende a t see! B e g rib e r D u vel D i n Lykke?

Figaro.

D e t kan m an med N e tte kalde fo rlie b t S n a k . D e t er jo ikke m i g , som tilbeder hende, gid D e v a r i m it S te d .

Greven.

A h ! dersom m an kunde skaffe alle hendes O p pa fferr tilside!

Figaro.

D e t er just d e t, som jeg psnser paa.

Greven.

B a r e i 1 2 T im e r.

Figaro.

N a a r man giver Folk tilg a v n s a t bestille med deres egne S a g e r , saa forglem m e de a t fo rp u rre andres.

Greven.

Ganske r ig tig — naa — videre —

- Barberen i Sevilla,

Figaro.

J e g staaer just og grunder p a a , om ikke m it Apothe ffulde kunne tiene m ig med et lille bitte uskyldigt M id d e l.

Greven.

Ugudelige K r o p !

Figaro.

H a r jeg vel i S in d e a t gisre D e m S ka d e? D e trcenge allesammen t i l m in Tieneste. D e t kommer kun an p a a ,a t see dem alle tilgo d e, paa een og samme T id .

Greven.

M e n D o kto re n kunde fa tte M is ta n k e .

- Figaro.

M a n maae gaae saa h u rtig tilv e r k s , a t M is ta n k e ikke faaer T id t i l a t fodes. J e g faaer et I n d f a ld L iv -R e g im e n te t kommer her t i l B y e n i M o rg e n .

Greven.

Obersten er m in gode V e n .

Figaro.

G o d t ! I n d f in d D e m hos D o c to rc n i en D ra g o n - U n ifo rm med en Jn dq varte rin gsse d de l; han er nodt t i l a t hnuse D e m , og der svrig e tager jeg paa m ig .

Greven.

F o rtræ ffe lig t.

Figaro.

D e t vilde ikke vare a f V e ie n , dersom D e stilte sig a n , som om D e havde en S n id f t r .

Greven.

T i l hvad E "d e ?

Figaro.

F o r under denne M asse a t fs re ham bag Lyset paa en behandig M a a d e .

Greven.

H v o r fo r d e t?

Figaro.

P a a det han ikke ssal fa tte mindste M is ta n k e , men rro e , a t D e snarere har Lyst t i l ar sove, end tanke paa sorlicbte R a n k e r i Han6 H u u S .

Greven.

- ,

y p p e r lig t u d ta n k t? M e n h v o rfo r gaaer D u ikke derhen selv?

Figaro.

J e g , jo men. N e i; v i ere endog saa meget lykke­

lig e , ifa ld han ikke kiender D e m , som han dog a ld rig har seet? H g hvorledes ssulde jeg siden kunne ssaffe D e m A d ­ gang ?

Greven. .

D u har N e t.

Figaro.

M e n maassee D e kan ikke holde ud at spille denne Dansselige R u lle . D ra g u n Bessianket - -

Greven.

H ve m rager D u m ig an fo r ? ' ( i den besticrnkede Tone.)

M i n V e n ! E r det ikke h e r, hvor D o c to r B a r th o lo boerl

24 Barberen i S evilla,

Figarv.

Ik k e saa g a l t ; kun D e re s B e e n 'r n S m u le meer

leddelsse. ^ ^ -

( i cn meere drukket! Tone.) E r det ikke her D o c to r — —

-Greven.

F u i!- D e t er den aemeene F u ld ffa b . ,

Fiqnro.

D e t er just den bedste, den kommer a f Gloede.

Greven.

D o r e n aabncs.

F i g a r e .

D e r har v i vores M a n d : Lad os gaae tilside saa loenge t i l han gaaer sin V e i. ^

5. Scene.

»

.Greven og Figaro (holde sig ffiulte). Bartholo.

B a rth o lo .

(kommer ud og taler imod Huuset)

J e g kommer strax ig ic n ; lad ikke er Menneske kom­

me in d ! — H v ilk e n dum S rrceg a f m ig , ar jeg gik need!

S a a s n a rr hun bad m ig derom burde jeg strax have form odet --- og V a z ile som ikke kom m er! H a n skulde bringe a l­

tin g i S t a n d , ar m it G ifle r niaal kunde jkee ganske hem­

m elig i M o rg e n . O g jeg horer ikke et O rd t i l h a m : J e g maae gaae hen, f o r f a t see hvad der kan vcrre i V eien.

6. Scene.

eller den unyttige Forsigtighed, s 5

6. Scene.

Greven. Figaro.

Greven.

H va d h e re rje g ! I M o rg e n cegter han Rosirre hem­

melig !

Figaro.

J o flere H in d rin g e r der ere i V e ie n , jo nsdvendigere er det strar a t lceggc H aand paa Vcerket.

Greven.

M e n hvem er denne B a z ile , som har med hans G if - term aal a t bestille?

Figaro.

E n a rm D ie v e l, som loerer hans M y n d lin g a t syngr;

H a n bilder sig meget ind a f sin K o n s t; er just ikke a lt fo r eerlig; rrc-nqcr a ltid , og falder paa Kncr fo r en D a le r ; ham v il D e let blive fcerdig med-

(seer op t i l Rosines V in d u e .) N a a d ig e H e rre ! O e r er h u n , der er h u n !

Greven.

H v e m ?

F ig a ro /

B a g G itte rv e rk e t fo r hendes V in d u e , der i r h un . Ler er h u n ! see in te t derop, see dog in te t derop!

Greven.

H v o r fo r ikke?

Figaro.

S k r iv e r hun D e m ikke: S y n g som uden nogen

B 5 H e n -

H ensigt. D e t v il sige! S y n g , som om D e sang allene, fo r ak synge. A h ! der er h u n , der er h u n !

Greven.

S id e n jeg har begyndt a t tildra ge m ig hendes Op«

rnrerksombcd, uden a t vare kiendc a f hende, saa lad os ikke forlade det N a v n , L in d e r, som jeg har givet m ig , det v il giore m in S e ie r desmeere behagelig.

(H a n ruller det P apur op, som Rvsine lod falde.)

M e n hvorledes stal jeg synge paa denne M u s ik ? Z e g , som ikke kan giore V e rs .

Figaro.

A l t , hvad der v il falde deres Excellence ind, er sor- trcrffeligt. N a a r man er fo rlie b t, sporger m an kun lid i om V ittig h e d e n — S ee d er! tag m in C ith e r!

Oreven.

H v a d stal jeg giore med d en? jeg spiller meget fle t.

Figaro.

E n M a n d , som de, stulle ikke forstaae alle T in g ? med B aghaanden, det gaaer lige g o d t; fro n g , fro n g , fro n g — i S e v illa ar synge uden C ith e r ! D e vilde snart blive kiendt og rober.

(F ig a ro scener sig tcrt op t i l M uuren under A lta n en .)

Greven.

(synger, gaaende op og ned, og accomxagnercr sig selv paa C tth a re t.)

i .

S k a l jeg da nu m it N avn tilkiendegive, A h ! kunde jeg endnu fortie det ;

T h i det maaffee v il synes alt for flet.

D og nok! D e v il! jeg ber Dem lydig blive.

F ig a ro .

Figaro.

I h meget v e l! fr is t M o d , naadige H e rre !

Greven.

2.

V iid da, at je g — al jeg kun Linder hedder V iid , jeg er fedt a f fattig Borgerstand.

Jeg kan da ei, fom mangen Riddermand, Tilbyde Rang og flige Herligheder.

Figaro.

E i fo r en Ulykke! jeg kunde ikke gisre det bedre, je g , som dog give r m ig ud derfo r.

Greven.

3 -

M e n D y d og Skienhed kan mit Hiert« ror«.

Her fkal jeg da hver Morgen komme frem, Og noies med at siunge emk om D e m ,

O ! maatte D e forneies ved at hsre.

Figaro.

J a — a — H v a d dette sidste angaaer — (H a n nomner sig til Greven og kysser hans K io ie .)

Greven.

F ig a ro !

Figaro.

N aadige H e rre !

Greven.

T ro e r D u , a t man h - r h s rt m ig ?

V.

Rosme.

(inden fo r, synger.)

M in Leede S k a l strwbe

M in Elssov at udtrykke.

M ig fattes ingen Lykke, N a a r kun Lindor elsser mig.

(M a n horer Vinduet lukkes t il med nogen B ulder.)

Figaro.

T ro e r D e , a t m an denne G a n g har h s rt D e m ?

Greven.

H u n lukkede sit V in d u e ; der er form odentlig kom­

met nogen.

Figaro.

AH U den lille S takke l? hvor hun ffia lv e d e , da hun sang! H u n er fa n g e n , naadige H e rre !

Greven.

H u n betjener sig a f det samme M id d e l, som hun selv h ar foreskrevet m ig ; (m ig fattes ingen Lykke, naar kun L in ­

dor elsker m ig ) H vilke A udigheder! H vilke n F o rsta n d !

Figaro.

H v ilk e n L is t! H vilke n K ie rlig h e d !

Greven.

T ro e r D u , a t H u n overgiver sig t i l m ig F ig a ro ?

Figaro.

H u n kryber f s r igiennem et M u u s e - H u ll, forend hun lader det blive.

G reven

Greven.

D e t er b e slu tte t; jeg horer Nosine t i l , saa lange jeg lever.

Figaro.

D e fo rg le m m e r, naadige H e rre ! a t hun ikke mere horer paa D e m .

Greven.

M o n s ie u r F ig a ro ! J e g har kun et O rd a t sige h a m : H u n stal blive m in K o n e ; og dersom han tiener m ig vel i m it Foretagende, og i at dolge hende m i t . N a v n --- D u forstaaer m ig , — D u kiender m ig.

Figaro.

J e g er DereS med L iv vg S ic e l; F r i f f F ig a ro ! F ly v Lykken i M o d e , m in D r e n g !

Greven.

Lad os gaae, fo r ik k e 'a t gisre 06 m is ta n k te ! H ig a r o . (le e nd e)

J e g gaaer da ind a t bruge m in K onst. O g ved et reneste S v in g a f m in H e xe -S to k, ffa l jeg mage der saa, a t Aarvaagenhed ffa l sove. K ierlighed vaage. M is ta n k e fo r ­ v ild e s , listige A n la g fo rs ty rr e s , vg alle H in d rin g e r kuld' kastes. Gaae D e hiem t il m it, N aadige H e rre ! V a r bela­

ve t paa en D r a g n n - U n ifo r m , en Jn d c z v a rte rin g s -S e d d e l, og brav G u ld i Lommen.

Greven.

G u ld ? t i l hvem ? *

F i g a r o . ( v ra n te n )

G u l d ! fo r en U f a r d ! G u ld er jo S ik k e n i hele

S p ille t- G reve n .

Greven.

B l i v ikke vrecd, F ig a ro ! jeg stal forsyne m ig til«

gavns.

. *Fiaaro.

( i det han g a a e r)

O m en foie T id skal jeg vcrre hos D e m !

Greven.

F ig a ro ?

Figaro.

H v a d er paa Fcerde?

Greven.

O g din C ith e r?

F i g a r o . (leende)

J e g glemmer m in C ith e r ! jeg tro e r jeg er ikke rig ­ tig i Hovedet,

(g a a e r.)

Greven.

H v o r boer D u Fusentast?

Figaro.

J a vist maae jeg have en S k ru e l s s ! m in Doepwl er omme i den anden G a d e , den er blaa m a le t. V in d u e r med D l y e , en A n n med ro Vcrkkener over D s re n , et A ie i H aanben, hvorpaa staaer: L o n liU o ^,'§g ro.

(de gaae)

i

Anden

Anden Act.

1. Scene.

R o s in e . (allene)

(med et V o x ly s i H aanden, lager Papu'r frem og scrtttr sig t i l at skrive)

M a rc e lin e er syg; enhver a f H uns-Folkene e r' i F o r ­ re tn in g e r ; og ingen seer m ig skrive. J e g veed ikke om disse M u r e har A in e A r e n , eller om m in A rguS har en ond A a n d , som give r ham U n d e rre tn in g om a lt in g ; th i jeg kan ikke sige et O r d , ikke gisre et S k r i d t , han jo paa S te d e r gicttter H e n s ig te n --- ( H u n forsegler B r e ­ ve t-) J e g v il forsegle B r e v e t, uagtet jeg hverken veed n a a r , eller hvorleedes jeg skal faae ham det tils tille t. J e g saae igiennem V in d u e t, a t han lange talede med B a rb e re n , F iq a ro . D e t er ret er godt M e m ie ffe , som ofte har viist sig medlidende imod m ig , dersom jeg kunde faae ham et H ie b lik i T a le !

2. Scene.

Rosine. F ig a ro .

Rosine.

A h ^ M o n s ie u r F ig a r o , hvor sornoier det m ig ikke, a t see h a m !

Figaro.

D ere s B e fin de nd e , F r s k e n ?

Rosine.

Zkkc med det bcste M o n s ie u r F ig a ro ! Kiadsom m elig- hed dråber rnig.

Figaro.

D e t rro e t jeg g ie rn e , den feeder ingen, uden T offer.

Rosine.

H ve m v a r det han snakkede saa hastig med dernede?

J e g horte det ikke, m e n ---

Figaro.

M e d en ung S tu d c n c a f mine P a a rsre n d e , som man

kan

Rosine.

Oh? re t k io n , det kan jeg forsikre h a m , han-hed- der? — —

Figaro.

L in d o r. H a n har in te t. M e n dersom han ikke saa pludselig havde fo rla d t M a d r i t , kunde han have g io rt sig H a a b vm en god Tieneste.

Rosine.

H a n saaer den n ok. M o n s ie u r, F igaro? han faaer den n o k ! E t u n g t M enneske, saaledes som han afm aler h a m , er ikke skabt t i l a t blive ukiendt.

Figaro.

G o d t ! ( h o it) men han har en stor F e il, som stedse

^ v il vare ham t i l H in d e r i hans Forfremmelse.

Rosine.

C n F e il? M o n s ie u r F ig a ro ! en F e il? men er han vgsaa v is paa det?

Figaro... ,

H a n er fo rlic b t.

Rosin-.

F o r lie b t! og det kalder han en Feil.? ,r

Figaro.

.. S a n d t at sige, saa er det kun en F c il i Henseende

r i l hans sielte Lukke. -

Rosine.

A c h ! hvor Skiebnen dog er u b illig ! Ncevner han a l­

d rig det F ru e n tim m e r, som han elsker? ^ jeg er saa nyS- g ir r r iz .

Figaro. ^

D e er vist delt sidste F rs k e n , som jeg vilde sortroe en

Hemmelighed a f denne N a t u r '

Rosine.

H v o r fo r det M o n s ie u r F ig a ro ? jeg k a n . t ie ; dette u«ge Menueske er ham beflcrgtet, vg M v il ham overmaa- de v e l--- siig det dog !

Figaro.

(seer listig paa h e n d e ). . V

Forestil D e m , den allerhelligste lille G lu t , m ild , o m , v e n lig , y u d ig , tillokkende, en nydelig Fod, snurkker, run^

de fyldige ? lrm e - sneehvide H crn d er, rosenrod M u n d og K in d e r , T a n d e r, H in e !

^ ' ? ' - ^ R o s in - » » « -

S o m er her i B y e n ? - . .

C F ig a ro .

Figaro.

2 delte Q v a rre e r.

Rofine.

2 dennr G ade maaskee?

Figaro.

Zkke la n g t fra m ig . ^ ' R o s i n s

Ach? hvov er der behageligt! — fo r hatrs H e rk P a a rs re n d e ! O g dette F ru e n tim m e r er? ' ' ' '

Figaro.

H a r jeg ikke n a vn g ive t hende?

R o s i n s (h a s tig )

D e t er det eenefie- som han har glemt M o n s ie u r F ig a ro ? S i i g det dbg- siig det dog sn a rt! der kunde komme nogen, og saa fik jeg det ikke rtieer a t vide —

Figaro.

D e v il endelig have d e t, F is k e n ? N u v e l! deles F ru e n tim m e r er ^ ^ D ere s Form ynders M y n d ­ lin g —

Rosiner

M y n d lin g ? —

!' . ' . Figaro.

2 a F lA ke si! — ' — D o c to r ^ a rk h v lo s M y n d lin g

. . . ' ' ' . - .

^L o stn e . ( r s l t ) (

A h ! M o n s ie u r F ig a ro ! jeg troe r ham ikke- det

forsikrer jeg ham. >

z FigarvL

Figaro.

^ D e t er just det han snster selv ar kunde forsikre D e m om.

R o s in e .

H a n kommer m ig t il at fkicelve, M o n s ie u r F ig a ro !

Figaro.

F y , fkicelve! stet regner- F ro k e n ! N a a r m an give r ester fo r F ry g te n a f det O nde, saa soler man allerede det Onde a f F r y g m i. Desuden har jeg allerede befriet D e m fr a a lk D eres Paapaffere lige r il i M o rg e n .

Rosine.

D ersom hast elsiker m ig , saa bor han overbevise m tz d e ro m , ved ar holde sig aldecles roelig-.

. Figaro.

E i , Froken ! K a n K ie rligh e d og Roelighed have S te d j eet og det samme H ie rte ? D e n stakkels Ungdom er saa ulykkelig i vore T id e r, a t den kun har dette fotstrakke- lige V a lg : K ieriighed uden R o e lig h e d , eller Ndeligh'ed

Uden Kierlighed'.

R o s in e .

(flaaFv Oinene ned.)

5 - ' '

Roelighed uden KLerlighcd — synes —

Figaro.

A h ! meget kiedsommelig. D e t lader dog virke lig som om K ierlighed uden Roelighed viser sig -med fleere V n - digheder; og hvad m ig angaaer, dersom jeg va r F ru e n ­ tim m e r:

R o s tn e . (forlegen )

D e t er v is t, at et u n g t F ru e n tim m e r kan ikke fo rh in ­ dre et skikkeligt Menneske a t have H sia g tclse 'fo r hende. '

Figaro.

H g m in F a tte rs Hoiagtelse fo r D e m er uden G ra n d se r.

Rosine.

M e n dersom han begik den mindste Uforsigtighed- M o n s ie u r F ig a ro , saa va r det ude med os.

Figaro. (s„gti.)

H u m ! V a r det ude med os. ( h o it) Dersom de ved et lidet D r e v udtrykkelig forbod ham det — E t B r e v form aner meget —

Rosine.

(give r ham det B re v ,' som hun a lt har ssrevet.)

J e g har ikke T id t i l at skrive dette o m , men naar han, giver ham det- saa siig ham — glem ei a t sige ham —

(seer sig omkring.) '

' Figaro.

D e r er ikke ct M e n n e ffc , F rs k e n !

Rosine.

A t det er a f bare V e n ffa b a lt hvad jeg g is r.

Figaro.

D e t forstaaer sig selv. Beske m en! K ierlighcd har en ganske anden M aa de a t gaae frem paa.

eller den unyttige Forsigtighed. ' z?

/

Rosine.

A f bare V enskab, forstaaer han vel? J e g fry g te r k u n , a t han afffrcrkkes ved de V a n ffcligh ed e r —

Figaro.

J a v a r det blot en Lygtemands I l d . Husk vet p a a , F rs k e n , a t den B lc rs t, som flukker et Lys, kan optoende en B r a n d , og a t H r . Lindor er just denne gloende B r a n d . Allene ved at tale om D e m , udaander han saadan en I l d , a t jeg ncesten febriciterec af hans Heede, jeg , som k u n e r bloc T ils k u e r!

Rosine.

H im m e l! -7- J e g horer m in F orm ynd er, D ersom han fa nd t ham her — Gaae igiennem C abinettet, hvor m it Clavecr staaer, og list sig saa sagte som m ue lig t

ned a f T ra p pe n, '

Fiqaro.

V c rr kun roelig. (fagre) D e t gaaer bedre end jeg havde tanikt.

(han gaaer ind i Cabinettet.)

z. Scene.

N o sine. (allene),

J e g er fcerdig a t doe a f llro e lig h cd t i l han er kommet ud -7- hvormeget holder jeg ikke a f den stakkels Figaro?

D e t er ret et skikkeligt Menneske og en god P a a rs re n - de. A h ! der kommer m in T y r a n ! J e g v il give m ig t i l m it Arbejde igien.

(H un puster Lyset ud, scrtter sig og begynder at sye i en Ram m e.)

CZ 4. Scene.

4. Scene,

B archolo. Rosine,

B a r r h o l o . (vrce d.)

A h ! fo rd o m te , bandsatte og ugudelige F ig a r o ! S e e dog? kan man vel satte cn Fod ud a fH u u s c t, uden at vare.

.v iS paa, naar man kommer ind Lgien, at —^

Rosine.

H ve m bar soraarsaget D e m denne forffrcekkelige V re d e , m in H e rre ?

Barcholo.

D e n fordym te B a rb e e r har i en H aandvending lcmlestet mi.r bcele H u n s ; P e d rillo har han givet O p iu m in d , og N yscpulver ti! G r ttm a n n , M a rc e llin e aarelader han paa F od e n; ja lige in d til m it M m rle s c l— cl P l a ­ ster paa H in cn e a f det stakkels blinde B c rs t! fo rd i han skylder m ig hundrede R ig sd a le r, saa har han saa tra v c lt med at smsre m ig R egninger op; men lad ham kuns komme med d e m ! D e r er ikke en S i c l i den pderste S t u e , man kommer lige ind i diste P a rc ls e r, som paa f n P aradeplads.

Rosine.

O g hvem kan vel komme h e rin d , uden D e s e lv , m in H e rre ?

Barcholo.

J e g v il ssr vare frygtsom uden A a rsag , end satte m ig i Fare udelt Forsigtighed- D e r gives overalt dristige — forvovne M ennesker. — H a r man ikke endnu i MorgeS.

paa den behændigste M aade bortsnappet jeres V is e , i det sig gik ned fo r a t tage den op? O h ! jeg —

Rosins.

7^.- kalder jeg at finde F o rn s ie lft r a t drage S lu t n in g

— V in d e n kan jo have f o r t P a p ire t b o rt, ester LU Fotbigaaende; m an kqn ikke vide det?

Barcholo,

V in d e n — : en Forbigaaende! D e r er hverken B in d e , A rs k e n ! eller Forbigaaende t i l i V e rd e n ; det er a ltid no­

gen, som med F lid er sat paa P o st, fo r at tage de P a p ir e r yp, som er F ru e n tim m e r lader som hun taber a f U forsig­

tighed.

Rosme.

Lader som hun taber, m in H e rre ?

B artholo.

J a , F rs.ken! lader _som. hun taber

Rosine.

Bartholo^

M e n det stal ikke stee o fte re ; th i jeg stat lado V in d u e rn e forsegle.

Roflne,

G is r endnu bedre; lad Lem heller tilm n m e paa eengang;. P a a et sort H u l og et Fængsel er der liden eller ingeil F orstiel.

Barthoko,

H va d dem angaaer, sym vender ud t i l G aden^ vilde det maastee ikke vcere saa g a lt — D enne B a rb e e r h a r dog vel ikke vceret hos je r, v il stg haabe?

Rosine.

G ie r han D e m ogsaa u ro e lig ?

B artholo.

H a n ligesaavel som en anden-

Rosine.

H v o r D ere s S v a r ikke ere a rtig e !

B artholo.

J o , man troe kun heele V e rde n v e l, saa v il man sn art faae en god Kone i Huuset t i l a t bedrage een, gode V e n n e r t il a t besnakke hende, og gode Tjenestefolk t i l a t gaae dem tilhaande.

Rosine.

H v o rle d e s ! D e tiltr o e r een ikke engang S ty rk e nok i D y d e n , t i l a t imodstaae M o n s ie u r F iga ro s F o r­

førelser?

B artholo.

H ve m Fanden kan vel blive klog paa F ru e n tim m e r- N y k k e r? og m an har jo saa tid t seer den S ty rk e i D y - i den — —

Rosine.

M e n , m in H e rre ! dersom der in te t horer meere t i l , end blot a t vcrre en M a n d sp e rso n , fo r a t behage vs, h v o rfo r mishage D e m ig da saa meget?

B artholo. (forbloffrt.)

H v o r fo r ? — H v o r fo r ? — M e n I svarer m ig jo ikke paa m it S p o rs m a a l om B a rbe re n —

J io s tn e (vre cd )

N u vel d a ! ja han har va re t hos m ig ; jeg har seet h a m , jeg har ta lr med h a m , jeg v il ikke engang dolge fo r D e m , a t jeg har fundet ham ret e lssvardig, og gid D e m aatte briste a f H a rm e derover,

(gaaer.)

5. Scene.

B a r k h v l o . (allene)

O h ! det forbandede P a k ! D e t H u n d c -T o i a f Tjene­

stefolk! G u s m a n n ! P e d r illo ! fordsm te P e d rillo ,

6. Scene,

Barkholo. Pedrillo.

Pedrillo.

(gabende og ganske sovttig)

B arrholo.

H v o r v a r D u , D i n Esel, da B a rb e re n v a r h e r?

Pedrillo.

H e r r e ! jeg v a r — — aah, aah, ah.!

B nrtholo.

Henne a t finde paa S k ie lm stykke r, form odentlig har D u ikke seet ham?

Pedrillo.

V is t har jeg seet h a m ; eftersom han har fundet a t jeg va r gansse syg, som han sagde; og -e t maae

C 5 vel