Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fielding, Henry.; af Henrich Fielding ; oversat af det Engelske.
Titel | Title: Tom Jones Historie eller Hittebarnet
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 4
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1813 Fysiske størrelse | Physical extent: 4 bd.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
v k l' K0k!6kl_I6k LISl-IOIkK -
1 .-2 .8 58 8°
1 1 58 0 8 0Z464 1
7 ^ . . - ' ^ 7
' < ^ ' -' L -
^ '7 ^ > '
W '7-77 s
L '?
i '
^ —
»7 ,!<
t. '
^ . -
, 7 >»
5
» .
- '2
' P 4
. ^L - 4
7 . " c ' 4 ^
^ -
45. ' .
^ '
/
. 4 y , - - - - - '4 '- 1 , il
/ '
>4
»
4
U
' / >, ^ '
7. > >>
P
' - L7- 'S '
7
^ -- -7 77 i,./
7 > - 7 7:^' ' - -.7 '.
. p -
, - > >
7' >-
. ^ 7 . .
7
V- .K'
-
7L , ., . ' 7 ,
- ^ ^
> ' ,
4 / V
". >'-- 7
'7.
. - -- ,7-
7U777^
, 7 - .>
' ^. / ^ '- <7
X -
- 7 ^
7 ' - ^ .
.' . -
V >
- '
.. /
'' 7 V
." . 7-
-.5' c':
^ 4/ 7 -?
- 7< > > 7 7 7 ^
7- V t '
, > ' ^ <!
>
— ^ . > ,! . -
— ' ; > - ^
. i»
-
-< ^ /'"/i*
''Z
- V ' '
/
7
- / > .
.' *
-iPl.
-7' >
L'
.4'^-- ^, « d ' ..-> t!
- ^
-
7 ^
." ' - 7 ^
X
! ^ ^ ^
, /
<
' ' > >
.— 7 7
> - ^ >
X
- .>
"" ^
V
> 7 '. >>
i
4 Li _'. / 4
»"7' Z-^-
^ X
^ i
Ml . . - ? ' 7 -
7
< ^
. - . M -
' - ^ '7" ' ^ - 4-.> ' ' ^ -
W E ' - - - .
..^- ' 7. '.
! ^ ' . V ' - > ?
4
' - - u
< ' s - - ' ' T t
' - . > - - -
,7 ^ ^ ^
X.
-7. ' ^ ^ >> x ' 4 V
. 7 4 '
/ v ' ' "^ >
.>
> ^ '',. " >
r ^ 7 7
-'M<7L7
M ' " '
-
'4- .,>
^ ^ -
M E ^ L MS77 ' - ^ »*.' '
> ^ 4 , ^ - . ' ^ - ..' -.. /
.7. . «-
l ^
. - 4- ^ . « - - - .
s - - - / ^
' - ^ ^ " X
Ve
./
^ ? - - > 7 '
E 7 '
/ --
' . . >
- 7 7 . ' c
' >!L - . E ^ < 7^:
' ' ' ' -L-.4 ' ^
MK4 ^1
/
444^-,
' ^_'E77, ,. >« ' ^ V 7 - ,
^ --7'-!^ - ^ ' '' 4 ' > -
7,77M '57
- ^K M §L '<.7 7LL>
. ^ 'i -- ch. 7
X ' - ' . ^
/ ' <
V
' 7 .
> ' - - ; . - ^ - 7 ' " "7
' 7
. i
- . 7' ^ 4 ^ ^
4
< - ' ' ^ v
. .
^ ' 7 '
- - - - ^ v
^ ^ - - .7 1'
>> ^ -- '
1^
' L4- 7 * '
a f
Henrich Fiel-ing.
Oversat af det Engelske.
F i e r d e D e e l .
-»GW GBGTBW GKBGESGW GB«*' K i s b e n h a v n i 8iZ.
Trykt paa det G y ld e n d a ls k e Forlag hos P . D . K is p p ing-
»
T h o ma s J o n e s
fiortende Bog.
S o m indeholder to D a g e .
D e t f o r s t e C a p i L e t .
E t Forsog til' at bevise, at en Forfatter vil skrive des- bedre, dersom han kiender noget til den M a te
rie, han skriver om.
a adskillige H errer i vore T ider have giort en betydelig Opsigt i den lcrrde R ep u b lik , og det blot ved deres be
undringsværdige store G e n ie , uden den aller
mindste H ielp a f Lårdom , maaskee uden engang
III. A arg. I. B . IH. A at
r
a l have vceret ret i S ta n d til at lcrfe; saa har m an sag t, at de nyere Kunstdomm ere have for kort T id siden begyndt ar paastaae, at al S l a g s Lårdom er til flet ingen N y tte for en F orfatter, og i sig felv intet andet, end et flags Lcenker paa In d b ild n in g sk raften s naturlige M unterhed og Liv , der saaledes bliver nedtrykt og hindret fra at flyve saa hoyr i V eyret, som den ellers kunde have giort.
M e n jeg er bange, m an strcekker denne S le t
ning alt for vidt nu om stunder; thi hvorfor skulde den K unst, at skrive noget, vcere saa me
get forskiellig fra alle andre K unster? E n Dandsem ester taber flet intet a f sin H urtighed ved det, han har lcert at bevcrge sig : og jeg noer heller ikke, a t nogen Haandvcerksm and bruger flt Vcerktoy flettere, fordi han har lcert at bruge det. H vad mig a n g a a e r, da kan jeg ikke fore
stille mig, at H o m e r eller V i r g i l vilde skrevet med storre I l d , om de ikke havde havt en fuld
kommen In d sig t i alle de V idenskaber, Man kiendte i deres T ider, men vilde tvertimod vceret ligesaa uvidende, som de fleste Forfattere i vore T ider.
Og jeg
troer heller ikke, atPLccs
heleI n d -
z
Indbildningskraft, I l d , og D om m ekraft kunde have frem bragt de T a le r, hvorved det engelske S e n a t i vore T ider kan giore G ræ kenland og R o m R an g en i V eltalenhed stridig, dersom han ikke havde v aret saa vet belast i D e m s - s th e n e s 's og C ic e ro s S k r if te r , at han kunde bringe deres hele A an d ,o g tilligemed deresA and deres In d sig ter, ind i sine T a le r.
H er vil jeg ikke, m an skal tro e, a t jeg fordrer saa stor en Lårdom a f nogen a f mine B ro d re , som C ic e ro vil overtale os til ar troe, er nedvettdig til at blive T aler. J e g begriber tverkim sd, at en P o e t behover kun meget lidt L åsning, en Kunstdom m er m indre, og en P o li- tieus allermindst. T h i den forste kan nok lade.
sig neye med B y s h e s poetiske K unst og nogle faa af vore nyere P o e te r, den anden med et Maadeligr B in d S k u esp il, og den. tredje med en temmelig S a m lin g a f politiske J o u rn a le r.
S a n d t at sige, saa forlanger jeg intet mere, end at en F o rfatter bor have nogen liden K u n d skab om den M a te rie , han vil afh an d le, og det efter den gamle R e g e l: H vam guisoue ar
rem n o rir, in ea le exereead D erm ed allene
A r kan
kan en F orfatter undertiden behielpe sig temme
lig , cg al anden Lcrrdom i V erden kan kun vare ham til megen liden N y tte.
Lad os for Exempel ftette, a t H o m e r oz V i r g i l , A risto c e le s og C ic e ro , C h u c y d id e s og L iv iu s kunde kommet sam m en, og for
cener deres forffiellige G a v e r og In d sig ter, for at forfatte en A fhandling om D andfekunsten, saa kroer jeg dog, man vil lettelig tilstaae, ac den ikke kunde scettes i Ligning med den ypper
lige A fhandling, H r. E ssex har givet os om den M aterie , i hans S k r if t, som han kalder: D e fy rste G r u n d e t i l en a r t i g O p d ra g e ls e . O g dersom den ypperlige H r. B r s u g h t o n vilde
lade sig form aae til at satte P e n til P a p ire t, oz suldfere de omtalte fy rste G r u n d e , ved en A fhandling om de sande G rundsæ tninger i den K unst at brydes, saa er jeg i S a n d h e d vis paa.
V erden ikke vil have A arsag til at beklage sig o v e r, at ingen enten a f de store gamle eller nyere Forfattere har nogensinde afhandlet denne crdle og nyttige K unst.
F o r a t undgaae vidtloftige B e v iis i faa soleklar en S a g , og for ar komme paa eengang
til M eningen, h ar jeg alleneLyst til at anmcerke:
a t A arsagen, hvorfor saa'm ange Forfattere have taget gandske Feyl i de B eskrivelser, de have gi
vet paa den store V erdens E n d e r , har uden T v iv l vcrret, at de stet ikke have kieudt noget til den.
M e n det er ogsaa en K undskab, som m an
ge F orfattere til al Ulykke ikke ere i S ta n d til a t forskaffe sig. B o g e r give os kun et meget ufuldkomment B eg reb derom, og det, m an faacr paa S kuepladsen, er ikke meget bedre. D e n unge H erre, der danner sig efter hine, bliver nce- sten altid en P e d a n t, og den, der retter sig efter
denne, en N a r .
O g de C haracterer, der skildres efter disse M odeller, blive ikke heller bedre udforte. V a n - b r u g h og (L o n g rev e copierede N a tu re n , men n aar de, som copiere dem ig icn , skildre vor L ev e-A ld er, saa ligner det S k ild eris ikke m ere, end om H o g a r t h vilde male er O plob eller en Trcrngsel i T i t i a n s og V a n d ^ k e s D ra g te r.
M e d faa O rd : her vil Efterabelsen ikke giore det.
S k ild eriet maae vcere efter N a tu re n selv. E n sandK undskab om V erden faaer man allene ved
A z O m -
6
O m gang med d e n ; og naqr m,an vil lcere ar tiende enhver G ra n d s S a v e r , saa m aa m an see dem»
M e n nu er det faaledes, at man ikke kan saae denne heyereC lasseD sdelige at see for I n te t, som Resten a f det menneffelige K is n , paa G a d e rn e , i K o d e rn e , og paa Caffehusene, og a t de lade sig ikke heller see for saa og saa me
get S tykket, som. visse a f de rareste D y r, K orr a t sige, det er et S y n , som ikke tilsindes nogen, uden han har en eller anden a f disse E genskaber;
H a n maae nemlig enten vare a f stor S t a n d , eller have M id le r, eller ogfaa, og det er lige- saa godt som begge D e le , vare . af den a rv a r- dige Profession, som m an kalder S p ille r, M e n P e rs o n e r, der have een a f disse E genskaber, paarage sig, til all Ulykke for V e rd e n , meget sielden saa flet en H aandtering, fom at vare F o r
fa tte r; dette befatte i A lm indelighed ikkun ringe og fattige Folk sig m ed, .siden det er et H aand- v a rk , som efter m anges T an k er, ikke fordrer nogen C apital ril at begynde med.
H e ra f udspringe de underlige U hyrer i ga
lonerede og broderede K la v e r, i S ilketoyer og
X
B ro c a d e r, med hoyt accommoderede H a a r og Fifkebeensfkiorrer, som prunke p aa-S k u ep lad - scn under N a v n a f store H errer og D a m e r, ril megen Fornoyelse for P ro cu raro rer og deres S k riv erk arle i P a rte rre t, og for B o rg ern e og deres Læredrenge paa G a lle rie rn e ; men sindes ligesaa lidet i den virkelige V e rd e n , som Cen- ta u re n , Chim eren, eller noget andet blot opdig
tet D y r. M e n denne K undskab om den store V erd en e r, a t jeg fkal aabenbare mine Lasere en Hemmelighed, ikke a f nogen meget stor N y tte for en F o rfa tte r, hvis F ag er Com oedien, eller det S la g s F ortæ llinger, d e r, ligesom d en , jeg
skriver, horer til den comstke Claffe.
D e t, H r. P o p e siger om F ruentim m erne, kan meget vel anvendes paa de fleste a f dem, der hore til den store V e rd e n : D e e re virkelig saa aldeles sammensatte a f Form aliteter og et paa
taget V asen , at de have siet ingen C h aracterer;
i det mindste ingen, som lader sig see. J e g tor driste mig til at sige, at de S to r e s Liv er naften det dummeste, og forskaffer meget liden G la d e og Fornoyelse. D e forfkiellige K ald i de rin gere Claffer frembringe mangfoldige loyerlige
A 4 C ha-
C h aracterer, da derimod a lt er Forfængelighed og slavisk Efterabelse hos hine, naar m an und
tager de faa, der ere bej?icrftigede med at tilfreds
stille deres H Ergierighed; og det endnu ringere A n ta l, der finder S m a g i Forlystelser. A t klcrde sig paa og spille K o rt, at spise og drikke, a t bukke og neye ere deres eeneste Forretninger
deres hele Liv igiennem.
D o g ere der nogle a f denne Classe, som S indslidelserne udove bereS T yrannis p a a , og som de drive langt uden for de Grcendser, V el- anstcendighed foreskriver. I b la n t diffe udmerke D am ern e sig fremfor de skrobelige S kionne a f en rin g e re S ta n d , ved deres cedle Kicrkhed og en
vis hoymodig F o rag t for et g o d tN a v n og R y g te ; ligesom m an let kiender en dydig D am e a f
hoy S ta n d fra en skikkelig B onde- eller B o r g e r-K o n e paa hendes ziirlige og fine Tomke- m aade. Lady B e lla s to n var af denne kicekke C haracteer: men mine Loesere paa Landet m aae ikke slutte fra hende ril alle Fruentim m er a f S k a n d i A lm indelighed, og rroe, at de opfors
sig saaledes, eller at jeg har havt i S in d e at fore
stille dem i hende. Ligesaa let kunde de falde paa
paa at tro e, at jeg vilde forestille enhver Prcest i H a r r m a n n , eller enhver K rigsm and i F a n driken N o r r h e r r o n .
D e r er i S a n d h e d ingen sisrre V ild fa relse til, end den,, som i Alm indelighed har taget saa meget O verhaand iblant gemene F o lk , der laane deres M eninger a f en eller anden uvi
dende S a ty ric n s , og beskylde voye T ider for: a t U tugt er deres herskende C haracteer. J e g er tvertim od overbeviist om, al der aldrig er spillet farreK ierlig h ed s-P u d ser iblant Folk a f S ta n d , end nu. Fruentim m erne i vore T ider have lcert a f deres M ed re, at de allene bor faste deres T a n
ker lil TErgierrighed og Forfængelighed, og der
imod foragte K ierligheds Forlystelser, som no
get, der er gandske uvardigt til deres A g t; og da disse M o d re siden gifte dem bort, uden at de f a a e .
nogen M a n d , saa blive de temmelig overbevii- ste om, at denne S a t s er rigtig, og fornoye
sig
derfor, i deres ovrige daarlige Levetid, med mere uskyldige, men jeg frygter, mere barnagtige Forlystelser, hvis blotte N a v n vilde ikke passe sig til den V ard ig h ed , der er i denne H istorie.
E ster mine ringe T anker er den herskende C ha-
A 5 racteer
racteer hos vore T iders store V erden snarere D aarlig h ed , end Laster; og det eenest<Tilnavn, den forriener, er letstnidig.
D e t a n d e t C a p i t e l .
Indeholder B reve og andre S a g e r , der fslge med K ierlighed.
^ ) o n e s havde ikke vcrret lcrnge hiemme, fsrend h an sik folgende B r e v :
" J e g er aldrig blevet mere bestynset, end
" da jeg fandt, D e v ar gaaet. D a D e forlod
" det Vcrrelse, jeg var i , tcrnkte jeg m indst, D e
" havde i S in d e at gaae reent bort, uden at tale
" mere med mig. D e re s Opforsel ligner sig al-
" tid selv, og overbeviser mig om , hvor meget
" jeg bor foragte et H ierte, der kan elss'e en Tosse,
" endffiont jeg ikke veed, om jeg bor beundre hen-
" des Listighed eller hendes Eenfoldighed meest:
" Forunderlig er hun i begge l T h i endffiont
" hun ikke forstod et O rd a f hvad der gik for sig
"im ellem o s , saa havde hun dog den In d s ig t,
" den Forvovenhed, den — hvad skal jeg kalde
" d e r i at ncegte mig lige op i H ynene, at hun
" kiendte D e m , eller a t hun nogensinde har feet
" Dem
" Dem
tilforn« V a r deten
P la n , somI
" h a v d e overlagt imellem J e r , og har D e vceret
" nedrig nok til at forraade mig ? O hvor forag-
" te c jeg ikke hende og D em og hele V e rd e n ,
" men i seer mig selv, for — jeg tor ikke skrive
" det, jeg siden skulde gaae fra min Forstand over
" at l«se: men erindre D e m , at jeg kan afskys
" ljge saa heftig, som jeg h ar elsket".
I o n e s havde kun liden T id ril a t tcenke paa dette B r e v , forend m an bragte ham et an
det fta samme H a a n d , og det vil vi ogsaa an- fsre O rd til andet«
" N .aar D e eftertcenker, i hvad for en hcef-
" t i g Sindsbevæ gelse jeg m aae have skrevet- saa kan D e ikke forundre D em over noget
" Udtryk i min sidste S e d d e l. — D o g m aa-
" skee mine Udtryk v a re , n aar jeg ret betcenkey
" m i g , alt for hidsige. I der mindste vilde jeg
" g ie r n e , om m ueligt, troe> at det forbandede
" C om oediehuus, og den uforskammede N a r -
" so m holdt mig overden T id, jeg havde stcevnet D e m til mig p a a , var A arsag i det altsam -
" men« H v o r let er der ikke at tcenke vcl om
" dem , m an elsker! — M aaskee D e onlker,
" jeg vilde gisre det. J e g har besluttet at tale
" med D em i A ften. K om derfor strax til mig
" E . S . J e g har befalet at nagte mig
" hjemme for alle, undtagen for D em .
" E . S . H r. I o n e s vil let forestille sig,
" a t jeg vil hielpe h a m i hans F o rfv a r; thi jeg
" kroer, hankan ikke onstke mere at bedrage mig,
" end jeg snstker at bedrage mig se lv ".
" E . S . K om stra x ".
J e g vil overlade til M cend, der forstaae sig paa K ie rlig h e d s-P u d se r, at bestemme, enten det vrede eller det omme B re v satte I o n e s i sierst U rolighed. V ist nok er det, a t han havde ikke megen Lyst til at astegge nogen Bessgclse mere den A fte n , uden til en seneste P erson.
M e n dog troede han, at hans 2 E re forbandt ham d ertil; og havde den B evæ ggrund ikke vieret tilstrækkelig n ok, saa vilde han dog ikke vovet a t opvakke saa hastig en V rede hos Lady B e l la s to n , som han havde A arfag til at troe.
Hun kunde opvcrkkes til, og hvoraf han fryg
tede, Folgen kunde blive, at hun vilde aabenbare alting for S o p h i e ) og det var han meget ban
ge for. H a n gik derfor nogle gange misfornoyet op
-l
op og ned a f G u lv e t, og lavede sig til a t gaae u d , da M ylady i det samme var saa artig a t hindre ham deri, ikke ved nok et B r e v , men ved hendes Ncervcrrelse i egen P erso n . H u n kom ind i Vcerelset i en meget uordentlig K læ dedragt, og saa meget forvirret u d , kastede sig i en S to e l,'o g saasnart hun havde faaet sit V ey r, sagde hun — " D e seer, min H e rre , at n aar
" el Fruentim m er engang er gaaet for vidt, saa
" holder hun ikke op igien. H avde nogen sagt
" mig dette for en Uge siden, saa vilde jeg ikke
" have troet det om mig selv " . " J e g haaber,
" min indtagende Lady B e l l a s t o n " , svarede I o n e s , " v i l vcrre ligesaa vanskelig ril at troe
" noget, der kan stkade een, der foler saa vel, hvor
" m a n g e Forpligtelser hun har paalagt ham "«
" I S a n d h e d " ! svarede h u n : " foler Forplig-
" te ls e r! kunde jeg vente saa koldt et S p ro g a f
" H r . I s s n e s " ? " T ilg iv m ig, min dyrebare
" E n g e l" ,-s v a re d e h a n , " o m jeg efter de
" B re v e , jeg har faaet, frygtede for D e re s V re -
" de, endskiont jeg ikke vidste, hvormed jeg havde
" fortient d e n " — " O g seer jeg da " , sagde hun med en S m i i l , " saa vred ud? — H a r
" jeg
" jeg virkelig bragt et Aasyn med m ig, som om
" jeg vilde skiande" ? — " D ersom der er no-
" gen TEre til i V e r d e n " , sagde h an , " s a a
" forsikkrer jeg D em , at jeg ikke har giort noget,
" d e r fortiener D e re s V rede — D e erindrer
" D em a t D e stavnede mig til D em — J e g
" kom i felge a f denne S ta v n in g " — " J e g
" b e d e r D e m " , raabre h u n , " fortsar ikke
" denne forbandede Fortælling. — V esvar mig
" kun eet S p o rs m a a l, saa bliver jeg sirax roe-
" lig. — H a r D e ikke forraadt min TEre til
" h e n d e " ? — I o n e s faldt ned paa sineK na, og begyndte at fremfsre de haftigste Forsikkrin- g er, da G r if f e l i det samme kom hoppende og dandsende ind i V æ relset, ligesom een, der var * » drukken a f G la d e , og raabtet " h u n er fundet,
" h u n er fundet! — H e r! see, her! hun er
" h e r — H o n o u r er ude paa T ra p p e n " .
" H old hende op et H y eb lik ", raabte J o n e s —
" S e e her M a d a m , trin bag ved S e n g e n ; jeg
" har ikke noget andet V arelse eller C abinet, el-
" l e r noget andet S te d paa J o rd e n ,, hvor jeg
" kan skiule D e m : der har i S a n d h e d aldrig
" varet saa forbandet en H andelse t i l " . -
" J a
" J a reent forbandet " , svarede M y la d y , da hun gik i S k iu l; og strax efter kom J o m fru s
^ o n o u r ind. " Hillemcend " , sagde h u n ,
" hvad er der paa Fcerde,H r. J o n e s ? — D e n
" ufor^am m edeK ncegt,D e har lil T iener, vilde
" knap lade mig kome op a f Trapperne. J e g haa- ber, han har ikke den samme A arsag til at holde
" m ig fra D e m , som han havde i U p to n . —
" J e g troer nok, D e ventede neppe at see mig
" h e r , men D e h ar rigtig nok forhexet m in
" F re k c n . D e n stakkels kiere unge Froken!
" jeg elffer hende i S a n d h e d ligesaa omt, som
" om hun var min egen S e s te r. G u d forbar-
" me sig over D e m , dersom D e ikke bliver en
" god M a n d imod hende: og dersom D e ikke
" bliver det, saa kan ingen T in g vcere stem nok
" for D e m " . J o n e s bad hende, at hun allene vilde hviffe, hvad hun vilde sige; for der laae en syg D am e for D sd e n i det ncrste Voerelse.
" E n D a m e " , raable hun, " ja der er vel een
" a f D e re s egne D a m e r, kan jeg tcenke. O !
"
H r. J o n e s , der ere alt for mange a f demi
" V erden. J e g troer, vi ere komne i saadan
" e e n s H u u s ; for jeg rer sige, at M y lad y B e l-
" laston
" la s ts n er flet ikke bedre, end hun er nodt til
^^at v a r e " — " T y s , t y s " , raabte J o n e s , m an kan hore hvert et O rd, H u n siger, i det ncr-
" ste V a re lfe " . " D e t kierer jeg mig ikke en
" S n u u s o m " , raabte H s n s u v , " jeg siger
" ikke noget om nogen, som er L o g n ; men T ie-
" nerne i H uset gisre sig i S a n d h e d flet ingen
"B e tæ n k n in g e r over at fortcelle, at hendes
" N a a d e modes med M andfolk paa et tredie
" S t e d — hvor det hedder, at der boer en fat
t i g K one a f S t a n d ; men hendes N aad e de
l t a l e r H uusleyen for hende, og giver hende
" desuden mange andre gode T ing, fom man for-
" tceller. — H er udviiste I o n e s den yderste
" U rolighed, og bod sig til at stoppe M u nden til
" p a a hende. — E y ! E y ! H r. J o u e s , D e
" maae i S a n d h e d lade mig tale: J e g fortceller
" ingen L sg u ; for jeg siger allene det, jeg har
" hort a f andre — og saa tanker jeg hos mig
" f e lv , vel bekomme den gode K one med samt
" hendes R igdom m e, dersom hun kommer tik
" dem paa saa ugudelig en M aad e! D e t er be-
" d r e at vcere fattig og å rlig , det er nu baade
" vist og san d t" . " M yladyS Tjenestefolk ere
" S l y n g -
" S l y n g l e r " , raabte I o n e s , " o g tale ilde
" o m D eres D a m e uden A a rs a g " . — " A a
" j a v ist; Tienestefolk ere altid S ly n g le r , det
" s ig e r min Froken ogsaa, og vil ikke Hore et
" O r d d e ro m " — " J a , jeg er vis p a a " , . sagde I o n e s , " at min S o p h i e nedlader sig
" ikke til at hore paa saadan nedrig bogn
" J a da troer jeg dog ikke saa lig e , at det er
" n o g e n L o g n " , svarede H o n o u r , " f o r hvor-
" for skulde Hun mode M andfolk paa et tredie
" S te d ? — det kan aldrig vare for noget godt;
" f o r dersom hun havde en tilladelig H ensigt
" m e d at tage imod O p v artn in g er, ligesom et-
" hvert Fruentim m er gierne kan tillade M a n d s - personer at vcere i S elsk ab med sig paa den
" M a a d e : hvad kan hun da mene med —^
" J e g sorsikkrer h e n d e " , raabte I o n e s , " a t
" jeg kan ikke taale ar hore p a a , at m an fortal-
/
" ler saadant noget om saa agtvardig en D a m e ,
" d e r er i Fam ilie med min S o p h i e ; og des-
" uden forstyrrer hun den stakkels D a m e i del
" naste V arelse — M a a e jeg bede hende om a t
" gaae ned a f T rapperne med mig " — " N ey ,
" S i r , dersom D e ikke vil tillade mig a t ta le , III. Aarg. I. B . I. H. B " s a a
i F
" faa er jeg fcerdig. — H e r er et B r e v , S i r , ,
" fra m in Froken — hvad vilde ikke somme r
" give for at faae saadant et B r e v , som d ette? ^
" M e n jeg troer ikke, D e er alt for gavm ild, H r.
" I o n e s , og dog h ar jeg hort nogle Tieneste- ->
" folk sige — men jeg er vis paa, D e vil lade z
" mig vederfares den R e t , at jeg endnu aldrig x
" h ar seet, hvordan D e re s P en g e fee ud H e r 2 tog I o n e s i en H ast B r e v e t, og puttede strax ^ fem S ty k k e r i Narven paa hende. H an hvi- ^ sikede hende i A r e t , at hun sikulde takke hans Z
dyrebare S o p h i e tusinde gange, og bad hende s forlade sig, for a t han kunde komme til a t r.
karse B re v e t ; hvorpaa hun ogsaa strax gik, ef- ^ rerat hun havde bevidnet sin store Taknemme- r:
lighed for hans 2Edelm odighed.
N u kom Lady B e llL sio n frem igien fra sit ri S k iu l. H vorledes sikal jeg beskrive hendes R a - *r serie. I B egyndelsen var hendes T unge ikke ^ i S ta n d til at frem fors noget O r d ; men S tro m - rl
me a f I l d soer som P iile ud a f hendes A y n e ,
og det kunde i S a n d h e d heller ikke varre an d et, ^ thi hendes H ierte brcendte i lys Lue. O g faa- rx
snart hun sik Luft til at fremfors noget, begyndte zr hun
IL
hun at anfalde den stakkels I o n e s , i S te d e t for a t vise sig vred over H o n o u r , eller sine egne Tjenestefolk. " D e seer", sagde h u n , " h v a d
" je g h ar opoffret til D e m , m it gode N a v n , og
" m i n TEre — den er forloret for evig! og
" h v a d B e ta lin g har jeg faaet derfor? m an
" glemmer mig,, m an foragter mig, og det for en
" Landsbyetos, en T o sse". — " H v a d G lem -
" somhed eller F o rag t har jeg giort mig skyldig
" i , M a d a m " ? raabte I o n e s . — " H r . I o -
" n e s " , sagde h u n , " det er forgieves, at D e
"fo rstiller D e m : dersom D e vil gisre mig ro-
" lig, saa m aae D e forlade hende gandsike, og
" som et B e v iis p a a , at det er D e re s H ensigt,
" m aae D e vise mig B r e v e t" . " H v ad for
" e t B r e v , M a d a m " ? svarede I o n e s .
" D e kan dog vel ik k e " , sagde h u n , "vcere
" saa dumdristig at nccgte, at D e h ar raget imod
" e t B r e v , som denne Toyte bragte D e m " .
" O g kan D e re s N a a d e " , raabte h a n , " for-
" d r e noget a f m ig , som jeg ikke kan M a a e
" D em uden at scette min T E re tilside? H a r
" je g fert mig saaledes op imod D e re s N a a d e ?
" K unde jeg vare saa nedrig at forraade denne
« B 2 "stak k els
"ftak k els uskyldige P ig e til D e m , hvad S i5 -
" kerhed kunde. D e da have for, a t jeg ikke vil
" spille D em det samme P u d s . J e g er vis
" p a a , at et K yebliks Eftertanke vil overbevise
" D e m o m : at en M an d sp erso n , der ikke kan
" holde det, en D a m e betroer ham , hemmeligt,
" er der foragteligste A fskum , m an kan forestille
" sig " . " M eg et v e l" , svarede hun, — " je g
" behover ikke at node D e m til at blive dette
" foragtelige A fskum i D e re s egne T an k er;
" th i B re v e t selv kan ikke underrette mig om
" n o g et, som jeg jo allerede veed tilforn. J e g
" seer nok, hvad Fod D e re s S a g e r staae paa
— H erp aa fulgte en lang S a m ta le , som Lce- seren, ifald han ikke er alt fo rn y sg ie rrig , vil takke mig fo r, at jeg ikke indforer her i dens
fulde Lamgde. D e t maae derfor vcrre nok a t underrette ham o m , at Lady B e lla f to n blev Mere og mere ro lig , og tilsidst troede, eller lod som hun troede hansForsikkringerom at det v ar en blot H ændelse, a t han og S o p h i e modte Hinanden den A ften. D ette og alt det andet, som Lceseren allerede veed, fremsatte I o n e s paa den kraftigste M a a d e for h en d e, saa a t m an seer
let,
2 1
let, at hun ikke kunde have nogen virkelig A a r- sag ril a t vcere vred paa ham .
M e n dog var hun ikke fuldkommen rolig i sit'H ierte over det, at han ikke vilde lade hende see B r e v e t: S a a dsve ere vi imod den klareste F o rn u ft, naar den bestrider vore h ersen d e Ly
ster. H u n var rigtig nok fuldkommen overbe- viist om , a t S o p h i e havde det forste S te d i I o n e o 's H ie rte ; og i hvor stolt og forelsket h u n end v a r, saa fandt hun sig dog tilsidst i a t have der ander S t e d : eller lod sig, for at udtrykke det mere egentlig og med en juridisk T alem aa- de,noye med at besidde det, som et andet F ru en tim m er havde Hcevd paa.
Tilsidst kom D e overeens om, at I o n e s for Eftertiden fkulde astegge sine B efog i M y - ladys H u u s ; thi saa vilde S o p h i e , hendes P ig e og alle Tienestefolkene skrive disse B efo g paa S o p h i e s R eg n in g , og hun vilde da selv blive anseet for den, m an narrede.
D en n e P la n v ar en Opfindelse a f M y lad y , og I o n e s fandt megen S m a g d eri, da det for- noyede ham a t see et M iddel til at tale med sin S o p h i e , i hvad det end ffulde koste; og M y -
B z lady
lady var selv ikke lidet fornsyet over dette B e d rag en e, som ffulde udsves imod S o p h i e , og som hun troede, I o n e s umuelig turde aaben- bare hende for sin egen S k y ld .
D e n folgende D a g blev bestemt til det ssrste B e s s g , og efttrat de Ceremonier, der ud- fordres ved saadanne Leyligheder, vare forbi, tog M y lad y hiem igien.
D e t t r e d i e C a p i t e s .
S o m indeholder endeel forsiiellige T in g.
d ild r ig saa snart var I o n e s allene, fsrend han skyndte sig at brakke B re v e t, og laste som folger:
" M in H erre!
" D e t er um ucligt at beskrive, hvad jeg
" har lidt, siden D e var her i H uset: og da jeg
e
^ har A arsag til at troe, at D e vil komme her
" i g i e n , faa har jeg jendt H o n o u r til D e m ,
" i hvor sildigt det end e r, siden hun fortaller
" m i g , ar hun veed hvor D e boer, for at fore-
" komme det. J e g paalcegger D e m , ved al
" ven H eyagtffse, D e har for m ig , at D e siet
" ikkemaae tanke paa at besege mig h e r; thi det . " b liv e r
" bliver gandffe vist opdaget: ja jeg troer nce-
" sten, a f nogle O rd , som M ylady lod fa ld e ,
" at hun allerede h ar fattet nogen M istanke.
" D e r kan maaskee hcrndes noget, som kan vcere
" til vor Lykke: vi maae vente med T aalm odig-
" hed. M e n jeg beder D em endnu engang, tcenk ikke paa at komme her igien, ifald m in R o -
" lighed ligger D e m noget paa H jertet
D e tte B re v gav den stakkels I o n e s den samme S l a g s T ro st, som J o l ) i forrige T ider fik af sine V en n er. Foruden d et, a t alt det H a a b , han havde giort sig om at see S o p h i e , nu slog ham fty l, var han ogsaa i en ulyksalig Forlegenhed i Henseende til Lady V e lla s to n * thi han vidste meget v e l, at der gives visse Lof-
,
ter , som det er meget vanskeligt ar blive frita
get for, i hvad m an end kan anfore til sin U nd
skyldning: og da S o p h i e nu havde udtrykke-
-
lig forbuder ham at komme der ig ien , saa kunde ingen menneskelig M a g t have tvunget ham der
til. E fter en lang Overveyelse, scm varede hele A ftenen igiennem, og befficeftigede ham i S te d e t fo rS o v n e n , besluttede han at foregive, at han var syg; thi det var det eeneste M iddel der vilde falde
B 4 ham
/
ham ind til at forfsmme den bestemte Besogelse, uden at opirre Lady B e l l a s t o n ; og det havde han siers end een A arfag til at enske at und- gaae.
M e n det forste han giorde om M orgenen, v ar a t skrive et S v a r til S o p h i e , som han indsiuttede i et B re v til H o n s u r . D e rp a a sendte han et andet B re v til Lady B e lla s to n ', d e t indeholdt den omtalte Undskyldning, hvor-
paa han strax fik folgende S v a r :
" D e l gisr mig ondt, at jeg ikke kan see
" D e m hos mig i E fterm iddag, men A arsagen
" dertil gier mig endnu mere ondt. T ag D e m
" meget noye i a g t , og fog de beste R a a d , saa
" haaber jeg, det vil ikke blive farligt. — D e r
" h ar v aret saa mange N a r r e , der har plaget
" mig denne M o rg e n , at jeg knap har et S y e -
" blik tilo v ers, ril at skrive D em til. F arv el!
" E . S . J e g vil ftrcebe at komme til D em
" Klokken N i i A ften. — M a g det saa, at D e
" er allene
S tr a x efter fik H r. I o n e s et B e fsg as M ad am M i l l e r , som , esteren formelig I n d ledning, begyndte paa folgende T a le : " D e r g isr
^ mig
" m ig 'm e g e t ondt, min H erre! a t jeg s ta l 5e-
" soge D e m i saadan en A n led n in g ; men jeg
" h a a b e r , D e vil eftertanke, hvad slette F s l- ger det vil have for mine stakkels P ig e rs gode
" N a v n og R y g te , om mit H u n s engang kom-
" mer i O rd for at vcrre et siet H u n s. . J e g
" h a a b e r altsa a , at D e ikke anseer det for en
" U forstam m enhed a f m ig, at jeg beder D e m ,
" a l D e ikke oftere vil bringe D a m e r ind i m it
" H u n s paa den T id a f N a tte n . Klokken
" v a r jo allerede siaaer to , fsrend den eene a f
" dem g i k " J e g forstkkrer D e m , M a d a m " , svarede I o n e s , Y a rd e n D a m e , som v ar.h er
" i N a t , og som blev her lcengst, (thi den an-
" den bragte mig kun et B r e v ) , er en D a m e af
" meget stor S t a n d , og ncrr i F am ilie med
" m ig " . " J e g veed ikke, hvad S ta n d h u n
" er a f " , svarede M a d a m M i l l e r , . " m e n jeg
" er vis p a a , at intet dydigt F ruentim m er vilde
" bessge en ung H erre Klokken ti om A fte n e n ,
" og vcere fire T im er i hans Vcrrelse hos ham
" a tte n e , undtagen hun var meget n « r i F am i-
" lie med h a m : desuden viiste hendes P o rte u -
^ rers O p fsrsel, Hvad hun er for en D a m e ; for
B 5 "de
" de giorde ikke an d et, end spegede hele A fte-
" n e n nede i G a n g e n , og spurgte G r if f e l,
" saa nun egen P ig e horde det, om hendes
" N aad e havde i S in d e at blive hele N a tte n
" hos hans H e rre : foruden en heel D eel anden
" S la d d e r , som d?t ikke skikker sig at igientage.
J e g har i S a n d h e d en meget stor Hoyagtelse
" f o r D k m , H r. I o n e o , for D e re s egen
" S k y ld : ja jeg er D em endog overmande me-
" get forbunden for D e re s TCdetmodighed imod // min Cousin. D e t er i S a n d h e d meget kort
" siden, jeg sik at vide, hvor g o d .D e har vce-
" ret. J e g forestillede mig langt fra ikke, hvilke
" jkrcekkelige M id ler den stakkels M a n d s E len-
" dighed havde kommet ham til at gribe til.
" D a D e gav mig de ti G u in e e r, tcrnkte jeg
" k u n lidt p a a , at D e havde giver dem til en
" S tra te n ro v e r. O H im m el! hvilken G odhed
^ h a r D e ikke udviisi! hvorledes har D e ikke . " rkddet denne F am ilie! — D e n Beskrivelse
" H r. A ltw c e rd i forrige T ider gav mig paa
" D e m , finder jeg) var fuldkommen sand og
" nsyagtig —^ og dersom jeg endog ikke var /^ D e m forbunden, saa skylder jeg ham dog i
" S a n d h e d
' " S a n d h e d saa meget, at jeg, for hans S k y ld ,
" vilde bevise D em al muelig Hoyagtelse. —
" J a , om ogsaa mine D e ttre s og m it eget gode
" N a v n og R ygte ikke leed derved, saa m aa D e
" dog lroe m ig , min kjcere H r. J o n e s , at det
" f f u ld e giore mig ondt, at saa smukt ex.ungt
" M en n effe vilde omgaaes med saadanrre Fruezr-
" tim m er. L)g dersom D e har bestukket at bli»
" ve saaledes ved, saa m aae jeg bede D em om ,
" a t see D em om andre .Værelser: fpr jeg kan
"ik k e selv lide, at m an foretager sig saadant
" n o g e t under m it.T a g ; men i sier for m ins
" D o t i r e s S k y ld , som have, G u d veed, ikkun lidet, der kan recommendxre D e m , uden deres
" gode N a v n og R y g t e V e d A ltw c e r d s N a v n sprang J o n e s i V e y re t, og ffiftede F arv e. " J e g m aae i S a n d h e d sige D e m ,
" M ad am A A l l e r " , svarede han noget hidsig,
" ar jeg tager dette flet ikke vel op. J e g vil
" aldrig bringe D eres H u u s i et ondt R y g te ,
" men jeg p aaflaaer, at jeg vil rage imod hvad
" S e lf f a b jeg lyfler i mit eget K am m er, og der-
" som D e bliver paa nogen M aad e fo rtsrn et
" derover, saa ffal jeg strax fte mig om andre Vor-
" relsep,
" relser, saafnart jeg kan " . " J a , saa gier det
" mig ondt, at vi m aae ffilles ad, min H erre " , sagde h u n , " men jeg er vis p a a , at H r. A lt-
" vcerd selv aldrig vilde komme inden for mine
" D s r r e , om han havde den mindste M istanke
" o m , at jeg holdt et flet H u u s " . — " M e -
" get vel M a d a m " , sagde I o n e s . — " J e g
" h a a b e r , D e er ikke v red , min H e r r e " , sagde h u n ; " for jeg vilde ikke for hele V erden
" stede nogen a f H r. A ltv c e rd s Fam ilie for
" H ovedet. J e g h ar ikke havt mine A y n e i
" den hele N a t for denne S a g s S k y ld " . —
" D e t gier mig o n d t, at jeg har forstyrrer D e -
" r e ^ R o e , M a d a m " , sagde I o n e s , " m e n
" j e g beder D e m , a t D e vil sende mig G r i f -
" fel op strax " . D e t lovede hun at giore, og derpaa neyede hun meget dybt, og gik.
' S a a f n a r t G r if f e l kom ind a f D e r r e n , an fald t I o n e s ham paa den forfærdeligste M a a - -e . — " H v o r o f te " , sagde h a n , " M l jeg
" lid e for D in D aarlig h ed , eller rettere,-fo rd i
" jeg selv er saa daarlig at holde D ig . H a r da
" D in T unge bestukket at edelegge mig i B u n d og G r u n d " ? — " H v ad har jeg giort, min
" H e r r e " ?
" H e rre " ? svarede den fo rffra M d e G r if f e l.
" H vem har givet D ig Lov til at tale noget om
" den Historie med R o v eren , eller at sige, a t
" d e tv a r just den samme M a n d , som D u saae
" h e r " ? — " J e g , min H e r r e " , ra a b te G riffe l. " G ie r D ig nu ikke skyldig i en Logn
" ved at ncegte d e t" , sagde I o n e s . — " D e r-
" som jeg har navnet saadant n o g e t" , svarede G r if f e l, " saa er jeg vis paa, at jeg ikke meente
" noget O ndt derm ed; for jeg ffulde ikke aabnet
" min M u n d derom , dersom det ikke havde voe-
" ret til hans egne V en n er og S la g tn in g s , som
" jeg troede, vilde ikke ladet det komme v id e re ".
" M e n jeg h ar en meget stsrre B eskyldning
" imod D ig , end den n e" , r a a b te I o n e s . " H v o r
" turde d u , efter alle de A dvarster, jeg h ar gi-
" vet D ig , navne H r. A ltv c e rd s N a v n i dette
" H n u s " ? G r if f e l n ag ted e, at han nogen
sinde havde navnet d et, og soer meget dyrt derpaa. " H vordan ffulde M ad am M i l l e r " , s a g d e I o n e s , " e lle rs have faaet a t vide, a t han og jeg staaer i nogen Forbindelse sammen ?
" og det er kun et H yeblik siden hun fortalte
" m ig, at hun bar Hoyagtelse for mig for h a n -
" S k y l d " .
<
" S k y ld " . —^ " G u d bevare m ig , min Hek-
" r e " , sagde G r if f e l; " je g beder D em allene,
" at D e vil hore mig til E n d e n : D e r h ar i
" S a n d h e d aldrig vceret saa ulykkelig en Ham-
"d e lse til. H o r mig kun til E n d en , saa ffa l
" D e selv tilstaae, ar D e har anklaget mig for
" U ret. D a J o m fru s H o n o u r kom need a f
" T rapperne i A ftes, m sdte hun mig i G an g en ,
" og spurgte m ig , om min H erre havde nylig
" hort noget fra H r. A ltv c e rd . D e tte horde i
" S a n d h e d M ad am M i l l e r , og saasnart J o m - frue ^ » o n o u r var g aaet, kaldte hun mig ind
" til sig i sin S tu e . M onsieur G r i f f e l , sag-
" de h u n , hvad er det for en H r. A ltv c e rd ,
" Jo m fru e n ncevnede? er det den store H r. A lt-
" vcerd i S o m m e r s t t s h i r e " ? " J e g veed paa
" min M r e ikke noget d eraf, M ad am " , sagde jeg. — " H a n s H erre er dog vel ikke den H r.
" J o n e s , som jeg har hort H r. A ltv c e rd tale
" om " ? sagde h u n , " J e g veed paa min 2 E re
" ikke noget deraf, M ad am " , sagde jeg. — " J g ,
" sagde h u n , og vendte sig til hendes D a tte r
" N a n c y , saa er h a n , saa vist som jeg staaer
" h e r , sagde h u n , den samme unge H e rre , og
" han
" han passer ogsaa gandske noye til J u n k e re n -
" Beskrivelse. G u d i H im m elen m aae v id e,
" hvem der h ar sagt hende d e t, for jeg vil vcere
" der arrigste S k a r n , der nogensinde h ar gaaer paa to B e e n , om jeg har aabnet min M u n d
" derom . — J e g forsikkrer D e m , min H erre,
" ar jeg kan nok holde en Hemmelighed hos m ig,
" n a a r m an beder mig derom. J a , m in
" H e rre , det var saa langt fra , at jeg fortalte
" h e n d e n o g e t om H r. A ltv c e r d , at jeg sagde
" h e n d e just d et, som var lige tvertim od: for
" jeg sagde hende vel ikke imod den g a n g , men
" da jeg kom til at betcenke mig, at een eller an-
" den m aatte have underrettet hende derom, saa
"tcenkte jeg ved mig selv, og de sidste T anker
" ere altid de beste, som m an siger, a t jeg vilde
" g ie r e E nde paa den H istorie, og saa gik jeg
" n o g e t efter ind i S tu e n til h en d eig ien , og
" s a a sagde jeg: P a a min 2 E re ! sagde je g ,
" d e n , der har fortalt D e m , sagde je g , a t
" d e n n e H erre er H r. I o n e s ; det er at sige,
" sagde je g , at denne H r. I o n e s er den anden
" H r. I o n e s ; han har fortalt D em en forbandet
" s to r Lsgn: og jeg beder D e m , sagde jeg , a t
" D -
" D e aldrig vil tale om saadant noget, sagde
" j e g ; for min H e rre , sagde jeg , kunde tanke,
" at jeg havde sagt D em d et; og jeg trodser
" enhver i H u set, om nogen kan sige mig paa,
" at jeg har navnet saadant et O rd . D e t er i
" S a n d h e d underligt nok, m in H e rre , og jeg
" h ar siden stedse tankt paa, hvordan hun kunde
" komme til at vide L et; men jeg saae forleden
" D a g en gammel K ierlin g , som tiggede her
" u d e n for D o rre n , og hun saae lige saadan
" u d , som den vi saae i W a r w i c k s h i r e , og
" som bragte os alle de Ulykker paa H alsen. D e t
" er i S a n d h e d aldrig godt, at gaae forbi en gam-
" mel K ierling, uden at give hende noget, i sar
" om hun seer paa een: for der skal ingen i hele
" V erden afsnakke mig, at de jo have stor M a g t
" t i l at gisre o n d t; og jeg sikali S a n d h e d al-
" d r i g see en gammel K ierling igien, uden jeg
" s k a l tanke hos mig selv: Inlandum , re§ina,
" iudez renovare 6o1orern ".
G r if f e ls Eenfoldighed k o m I o n e s til a t lee, og giorde E nde paa hans V re d e , som desuden sielden varede lange i hans S ie l. H an opholdt sig derfor ikke med a t gisre A nm arknin-
ger over G r if f e ls F o rsv a r, men sagde h a m , ar han havde i S in d e at forlade sine V a re lfe r, og befalede ham at gisre sig Um age for ar ffajfe bam andre.*
D e t f i e r d e C a p i t e l .
S o m -v i haabe, unge Folk af begge K isn ville lase med megen Agtsomhed.
g r i f f e l havde aldrig saasnart forladt I o n e s , ferend H r. L T lig h tin g a le , fom han nu havde indgaaet et meget fortroligt V en ffab m ed, kom ind til h a m , og efter en korr H ilsen , sagde:
^ N a a H r. I o n e s , jeg ho rer, D e havde S e l-
" ffab hos D em ril langt ud paa N a tte n i G a a r.
D e er paa min S i a l lykkelig: D e har ikke
" vceret her over fiorten D a g e i B y e n , og katt
" have Portechaiser uden for D e re s D e r til
" Klokken T o om N a tte n " . O g derpaa blev han ved med mange a f de fadvanlige S k o fe r af det S l a g s , indtil I o n e s tilsidft afbrod h am :
" J e g kan nok tan k e, D e har faaet 'alt det a t
" vide a f M ad am ^ U ille v , som v ar her oppe
" for lidt siden, for at sige mig op« D e t lader,
" som den gode K one er bange sdr sine D e t- m . Aerkg. I. B . I. H . C " t r e s
" tres gode N a v n og R y g le " . " J a , hun er
" meget noyeregnende i det Capitel " , sagde N i g h n n g a l e , " E rindrer D e D em , at hun
" tkke vilde lade ?7?ancy tage paa M asquerade
" m e d o s " . " J a , leg troer paa min 2 E r e ,
" hun har R e t " , svarede J o n e s ; " o g nu
" har jeg taget hende paa hendes O rd , og sendt
" G r if f e l u d , for at see om andre Vcerelser.
" D ersom D e har L y st" , sagde N i g h t i n g a l e , saa troer je g , vi kan vcere sammen igien, for
" je g vil fortcelle D e m en H em m elighed, men
" D e m aae ikke tale om den igien her i H uset:
" j e g har i S in d e at stylte i D a g " . —- " H v a d
" raabte J o n e s , " h a r M ad am M i l l e r ogsaa
" sagt D em o p , min V e n " ? " N e y " , svarede den an d en , " men Vcerelserne ere mig ikke be-
"q v em m e nok. — D esu d en er jeg bleven kied
" a f denne D eel af B yen.« J e g vil vcere ncrr-
" mere ved de offentlige Forlystelser, derfor styt-
" ter jeg tst ^ )c rllm a ll". — " O g vil D e da
" giore en Hemmelighed a f at D e s ty rte r" ? spurgte J s n e s . " J e g forsikkrer D em " , sva
rede V A g h r in g a le , " a t jeg ikke har i S in d e
" at snyde hende for Leyen, men jeg har en hem-
" melig
Z 5
" melig A arsag', hvorfor jeg ikke vil tage or-
" dentlig Afsked " . " D e n A arsag er ikke saa
^ /h e m m e lig " , svarede I o n e s " . " I e g for-
" sikkrerDem, at jeg har seel den lige siden D a g e n
" efter, at jeg var kommet her i H uset. — H e r
" vil blive et P a r vaade S y n e , naar D e tager
" b o r t . — S ta k k e ls N a n c y ! jeg ynker hende
" i S a n d h e d . — D e har rigtig giort P ig e n
" tosset i Hovedet, H r. N i g h t i i i g a l e . — D e
" har opvakt en Lcengsel hos hende, som , jeg
" frygter, ingen T ing kan nogensinde helbrede
" h e n d e f o r " . — N i h r g i n g a l e svarede:
" H vad Dicrvelen vil D e havP, jeg skal g isre:
vilde D e have, jeg skulde tage henve fo ra t hel-
" brede h e n d e " ? — " N e y " , svarede I o n e s ,
" jeg vilde kun havt, D e skulde ikke vtisi D em
" s a a forelsket i hende, som D e ofte har giort
" i min N ^rvcrrelse: jeg har forundret mig
" o v e r , at hendes M oder harverret saa blind,
" at hun aldrig har seet d e t" . H u n ! aldrig
" s e e t det! raabte N i g h t i n g a l e . H v ad D icr-
" velen skulde hun seet ? I h ! hun skulde seet", sagde I o n e s , " at D e har giort hendes D a t-
" ter rasende forelsket i D e m . D e n stakkels C 2 " P i g e
z6
" P ig e kan ikke dolge det e tH y e b lik : hendes
" A y n e ere aldrig fra D e m , og hun bliver al-
" tid red i A nsigtet, naar D e kommer ind i
" S tu e n . J e g ynker hende i S a n d h e d a f m it
" ganske H ie rte , for hun lader ril at vcere en a f
" de beste og skikkeligste P ig e r der ere t i l " O g
" a lts a a m aae m an " , svarede N i g h t i n g a l e ,
" efter D e re s R egler ikke fornoye sig med alm in-
" delige G allan terier imod F ruentim m erne, a f
" F ry g t for at de skulde blive forelskede i E e n " .
" N u vil D e i S a n d h e d ikke forstaae m i g " , sagde J o n e s " , jeg troer ikke, a t F ruentim -
" merne blive saa let forelskede; men D e er gaaek
" meget videre end ril almindelige G a lla n te rie r" .
" H v a d " ! sagde N i g h t i n g a l e , " tc e n k e rD e ,
" vi have lagt sa m m e n "? " N ey , p a a m i n d r e
" g i e r jeg ikke", svarede J o n e s meget alvorlig,
" j e g tomter ikke saa ilde om D e m ; ja , jeg vil
" endog gaae videre, jeg forestiller mig ikke, a t
" D e har lagt ep ordentlig P la n til at skille et
"stakkels lille P ig eb arn ved sin R o lig h ed , eller
" at D e engang har fon dfeet, hvad F slg er det
" vilde h av e: for jeg er vis p a a , a t D e har et
" godt H ie rte , og den, der har d et, kan aldrig
" gisre
" gisre sig ffyldig i saadan en G ru m h e d ; men
" D e h ar tillige smigret D e re s Forfængelighed,
" uden a t betcenke, a t denne stakkels P ig e blev
" et Offer for den, og im edens D e havde allene
" i S in d e a t fornsye D em i D e re s ledige T i-
" m er, har D e givet hende A arfag tjl ar snu-
" gre sig m ed, at D e havde de alvorligste H en-
" sigter ril at gisre hende lykkelig. J e g beder
" D e m , H r. N i g h t i n g a l e , svar mig oprigtig,
" hvortil sigtede D e med alle D e re s veltalen--
" de og indtagende Beskrivelser paa den Lyksa-
" lighed, der h ar sin Oprindelse n f en hceftig og
" indbyrdes K ierlighed: med D e re s varm e F o r-
" sikkringer om H m h e d , og crdelmodig uegen«
" nyttig K ierlighed? Forestillede D e D e m a t
" hun ikke vilde anvende dem paa sig , e lle r,
" f iig mig oprigtig, var det ikke D e re s H ensigt,
x
" at hun ffulde gisre d e t" ? " N a a , jeg tcenkle
" paa min S ic rl ikke, at der laae saadanr noget
" i D e m " , raabte N ig h tL n g a le . " D e vilde
" ret blive en ypperlig P m s t. A ltsaa kan jeg nok rcenke, a t D e ikke vilde ligge hos N a n - cy, om hun vilde tillade D em d e t" ? " N ey " , r a a b t e J o n e s , "D iarv elen annam m e m igom
C z "jeg
z 8
" je g v ild e " ! "T hom as, Thomas"! sva
rede rT lm h tin g a le , " i N a t, erindre D cm i N a t
" D a hvert e tA y c sov, og kun dm blege M an n e
" O g taugse S tie r n e r saae det hele T yveris
" S e e r D e vel, H r. N i g h t i n g a l e " , sagde I o n e s , " jeg er ingen krybende H ykler, og
" je g paastaaer heller ikke, al jeg har storre
"K y d sk h ed s G a v e r, end andre M ennesker.
" J e g har forseet mig med F ru en tim m er, det
" tilstaaer jeg ; men jeg er mig ikke bevidst, at
" je g nogensinde har forncermet nogen. — O g
" jeg vilde heller ikke med min V illie vcrre A ar-
" sag til noget M enneskes Ulykke
" G o d t , g o d t" , sagde N i g h r i n g a l e ,
" jeg troer D e m , og jeg er overbeviist om , at
" D e frikiender mig for alt saadant " .
" J e g frikiender D em a f mit ganskeH ierte" , svarede J o n e s , " f r a at have forfort P ig e n ,
" meri ikke fra at have vundet hendes K ierlighed.
