Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Skuespil til Brug for den danske Skueplads :

[Den Gyldendalske Samling].

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 11

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1775-89 Fysiske størrelse | Physical extent: 12 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

^ "«>-

> s i L ' . - 7 S - "

- ' - - ' " , - L 7. L ^ - M L L U K ' - '^ . 1 '

/ L

r . - ' X

'M 8 M

r.». Z^ ' - '" '.7"- ^ .<>» . --"

'- - ^ ^ - - f

. 7 " r . ^ - - ' ^ ".., - ',

- -j L ' <-

- - L ^ L

M M M ,

^ ' . / " ' ; ^ ^ - L " ' ' ' '

- c » ^ - k ^ ^ .

- .

^ . r . ^ -.. SM«-

^ V - ,

I ' ' .- "-'?

- - - ^ ' . - ' - r '

. - ^ '7 ^v.

> s ^ . .

L. ^ ^ ^ .» A E d '«

.-s^ -»U.^'. ^

-0^

Mv

M M A « - - ! ^ '

,. O^ML

L M D ^ ' W .

^7 - M - ^ M ^

5 ^ k-- - r < 5? . '

. ' !' - „ .'>-- -^ »- » .

7 -

5 '2

->

4 /- 7- L >

'- L^KjtzF') »2^A>^^':.-»L'.n IV r!^

> » . ' O , , ' . ^ . / 7 ^{. -}

- >< ^ ,7" 7'.^-t !

' U '

' d « W

2z --^ < ,.. ..

8 "' >- ' r

7,

' M M

M h K W N

E M ^

-O ^ K ^ -'A O /.' ".' '

^ ^ E k

. . <

, - ^ d ,

,L' / ^

'/

- '-.

. /

'-. -7 ^ . /

^ ' "E.^U

>

/7^ ^{" > ; .-? .}

' . ^ » > ^ S ' ^ . 5 ^

» ^

^ ! -

.' ^ »- 7-,, '

/ - > , 7 / ' .

' ' ^{.. .'}

7 ' / ' .

^L.

^ / "< 7 - . 7

.- E M

> -- E L '-. .

>7 ^ > .- >.

,» Z L MUMW,

^ c h G ^ - ^ -'-

' ^ -- '

V S '

/

>r '<»

»

>

^ '?--r

/ 7

- ^..

« - --

- - , ' B ,

^ X

' M ' - M W M - 7 --''''

-' ' ^ 7 7 , ^ - 5 - , ' -*->

^ ^ . - >>.,

- -^ 7- ' - ^ - - -

M W L ^{^ '} ^

: 7M ^ > -

5»

W

7

75

v

- ^ 5 ' -

, . E M L ^' ^

5 -77- ' ' v ^ 7 -

- ' -.7 ^/

- ,-. 7.' ' ,-x

' '. »

- 7» ^ ' - M ,.,

4

".- - »

' ' ^- ''

'- 7,7 » , ^ ^ - . - ' 7 - - '

i

v . - .

-.. - ' ^

' ' - » '

„7

V ,7. . - .,- " -' - — "7-. ' - '" '

- '. '-^,- :» .

, . , A - - ' ^ - , 7 W

. ' ' . ' , 7 7 ^

t z 7 ' , ^ 7 , v - . 7 ' ^ - ' / ^

' ^" / ^MLL'LiSLE

^ '7 7' "»

5 ,.

^ ' ' ^7

' 11- t / *7

- . -7

' 7 ^ 7 ' '

-»'7 .

->7-- t 7

, M M

,M ." - / V

" - ,/5 '7 7'^ 7 .

, >,

: M ' M

s - / '

7 ^ , X- .' *-x.

/ - - 5

, 7 ; - - 7 - 7

, 7. >'. —

>

' - 7 - 8 - h 7 G W ^ ^ ' ' ? « - - ' 7 - W ' '

. 7 7 7 7 5,M s s k . 7 7

7 ' 7 ? - ' - . , < . „ - > 7 - ' 7 7 7

' ^ - A ! °

^ 7 7 , 7 - - - 1 ' 7 7, 7 ^

-'V

' '-' 1. ' ',n -1- M ^ - 7-

,22,7, .

^ ^ 7 , / tz<" ^

i

.

. r

^ / M r - -

.-p r . M 7 ' >

- -

^ '

>

»

,." ->

5

X

I^> .' ^

x

^ 7- ^,: ,5 >77- /

' M A - . -7L 7. ,

-777s >7

W ' -, -U7- .

7,^

7»7 . --

^-' . >»- -

- ^ 5 ' -7>- ' O7-'

47

7- ,ZMU 7 LU^ M

' ^' 7AT7''4-7K i7

i-77 ^ ^>,

,*1

X >- . - ' 7*-

/ ^{7- ' . ^}

k

- 7 '

. > ^ -' ->- -

.' - -

«< ^ - '

75- _{l -}

X

<H.. ^

' .-O

7 . I ' - - 5

' ' 7' 7^

' ' 7 / '

7 ; v - 5 ' .7' , ^ ^

' ^i: -" 77'

/ - L x ''r /

' . L-' >^- ' - r 7 / ^ M L E F . ^ 5 ^

!t-°> 7-,

'^ - 7 7- - ^ M u l - L

'LLM77HL7

777 7 ' - ( ^{W M}

B -x

' ^ , . M

1^ I

- 5 - ^ 5 O ' ^7 ' O '<'...-r."

M

-- - : -

» - U .

s-'

' M , '

^,-

> ^ r - - >-'- - . < 5 X ' 7, ' ? 7, 7 7^' '

^ . . , - 7,7-^'' ' ' ^ 6 . ^ v M , »

^ r . 7 . 5 ,, . -7-

-. ^ 5

. 7 - ^

- 7 7 ' . ^ ' , 7 ' - ' 5 . - - ^ 7 - 7 . ^ , , 7 , 7 ^ ^ « « ^ ..

'7 7 - -^ . 7 , 7 7 M ''- - - 7 N 7 7 7 ^ 7 ^ ^ U ,

> , - ' - - - ^ ^{^ ^ -. - - X 7} ^ 7 ' L -

^ ? '' -' 7 K '

7., ,LchT'>i ^ ..X' , ' , ' ,7 »7- ,- , « 2 » s H ^

'7 7 7-,-^M7 .,->774

' ... 7 M M - . - - v

«

.--7 ^ ' »7 '7 . - v , > - - V - 5 ' . .--- V -p

.. . > ^ M . - :'-v ' /

v°77.^,>7 ^

> « 4L W " -

-E L M s ^ WWWA ...

M ^ M - "

. ^ 0 / ^

>. .' ^ V - ^ . '

^ ^ E

—

- i E

->

W -

N - '^ 7

77

M - <

X

M M V

t t ' i i ' t . . . , V-. . - E , X

-?-''-7 ^ ^ .'

.'. ' > " . " 7 ^ 7 ' M

!L^7 " ' . 7 - ' / '' - 7 ,!X<

MO^W. 5-s-

M-W;

L - - ' 7 ',

> v , ^

^ ^ " X . . > x ^ .

i,"

- X! >

-X .-»-S.

^ s

' . ' ^, x?x^ x 7 - '

^ 7- v X..

F»' - -?». ^

- >

V

->»

' .!

' Vt..

>

d -

^ -

^ ' »-

/ M k

^ '7 'f

' -< - '

^ ^ ^ '-

- . - ;/ - VM «V

. . - 7 7 .

. ^

. s / . 7. ' ^ ' ' ^ "' - - "

^ ' ''

^ ' / - - - '

^ U -

X . '

« -

- H - M 7

k ' ' 7 ^

>'-. - ' .',7 > x

N» "

- L U " -

>

r- . ' ' ' .

«. <«> ^ x p x - '

'- /' ^

- S U

. f .' >

- - *'.r,-^

X

> >,/

M M W ^-?-

L L E -

G'

E - ' - '

° G M /

7 >'-

^ 7 -

7

^ ><

M - M - 7

- ^ x . T

-.V

> <>

»7-

k ? ' , - ,

5 - ^ L 2

^-7 . htzjA

- M z> . - ' . .. » ,

^ ^ ^ - 7 - . M M ,

' M 7-7

^ N '

^ /. >7 *-

^ - /

^ ^

-f' ^ /

U ^ 7E ^-

^ - ' - V ' n

X

«

7 - 7L

' ' M / ' - ' ..

E . - d . , -

'-- »>»' .^'k-

M M H .7 ^{.7 ',7,}

>

- x M

X

-7' ' -»>

! - -

7 8 ^ r , ^ M 7 M D

,7

" tz7

' r 7 ,?i,

M »

> ' < ?? k-

>

^ ^ . -7.

4- ^ ^

t i l Brug

for

) i

Ellevte Bind.

Kisbenhavn 1787.

T r y k t paa G y l d e n d a l s Forlag,

-s

I n d h o l d

a f

-et ellevte Bind af Skuespil.

^sediceerne, i fem A kte r, a f Brandes.

Den dove Elsker, i ro Akter.

Scapins Skalkestykker, i rre Akter, af

Molieve.

Crispin Lakei og Doktor, i rre Akter, af

Hauteroche.

Den virkelige Viise, i fem Akter, af Se-

daine.

Adjutanten, i tre Akter.

s

^ 7 - -.7 - ' . '

WMT-

G 7-777 W W W iM " '^

- ^ . -'^ 7 7 7 !^ 7,7 7 M ,

V ^'

s 1 ,

-'7? - > '' ^ ' " - ' ^ 7 7 ^ i -

-'" ' - ' 7 7 ^ 7 .7

.7 .. '^'-

. x- -. ^.'7

. ^

- ' > .7 7 > - ' . 7 / ^ . 7 ^ 7 - 7. . / . 7..

' - " 7 . - 7 7 - 7 ^ 7 7 7 ^ ^ i . 7 7 '''7 ,

' 7L - - - r ^

v - ^ X

^ 7 ^ 7 - 7 ' 7 - . ^ - 7/

». ' "7 7-> 7> . '">

-'V .

^ 7 .^^

M L'-'

^ , 7 ^ - 7 - ^

^ ' 7 '"

' ' 77 " .

7 77

. V -'V.

7 - -

^ 7 - ^ 7 . > 7 ( 7 ^ -7K ..

/ 7 - 7 E

^ ^ E- "i -

/ ^ '

'-^ ^

^ -Z ""' F"-r ^

^ ^ . 4

7 ^ 7"

M - . ' -" 77.. ^^

>7 ' 7 - 77 ^7'. ^ ^ . M .

- .7 '' -. <

» ' ^''-

/

^ 7 . 7 ^ ^ , . . .7 7 M 7 ^

- M K -

7 7 A ^

' ^ 7-^ '''^--^7 '7

77

. -7 . . ^ . M °

' - ^ ^{. . 1 ' ->}

- 7 ' V

4 « . ' . '7. . < ' '^ ^ .7

- 7 j

' - -7 7 ^

, 7 7 -

- ^^'7- ' 7 ^ - 7.^. ^ .,

!.7 7 ^- »

. » ^

< .

^ "777 -7 --

^ 7 M ' 7 ' - - z7<

.!

' i v > .

F ^{. >} ,,

^ - 5 -v'7

'' > . />-'

> i l -^77/ ^ ^ ^

- - ^

? . -

^ ^ -7

W - ' . ^

/ ^ > « <>

^ 7 " s ^

X >.

' 7. ^ 7 ^ ^ 7 >/^7

- ^ 7 ' N 7 7 < ^ ' ^

H >< -« -i« > >' "'<- -; >'

r . »-? / .

, '"5

^ .7 .. 7 ^.

- ^ ' E 7 i r ^ / . . ' ^

-5 z?

-.7

?f7 >.. ' ^ ' 7 . ^ / 7

^

HHqM

- .< / .D 7 !^ '^ W U 7

M '

'. - > . '

-7 7'^ r 7'.

. k .Z i ^,7 ^ .1» O Z "»« ^ ^ I »V -> > '^7 -'

^7 ' 7' 7 ' - - >

, ,, ^ ' »o'-. '

7<^57 M ^ 7 ^_{» -}

!

7t7 , ^77

'7' 7" 7 :

Pr-J-.'7 - ^ - . , 2 .- .

7' ^77 ^ - ^ 7 . . ^ ^{.' <}

^ . 7 7 M ^ ^

- >.'- 7 L' 7 ^ -7

- M O

/ - l - -

' ' 7 H y , ^ -

7 M K ^

E ^ ^ L - 7 ^ M ' - L t z M

. ^ ^ ^ .^7 / ' M 7 ^

7U7M 7 7./.

W.7ch?' L7-'7 7 W M ' - - L .

777

« E ^ d W M m ^

** »

^ - 7 ^

/ '-

' s - '^ 7 ^ ,

«'. .-- -- ^ ' 1! - V »'; - r >' . ^ ^

»4»

>-

>, - .

< -/

f

. ' - n r L

. -> /7 7

* ^

. . . . - ' <>. 's

« N » s

D O

^ ^ f . '- j ^ . z ^7 ^ 7. l ' ^ 7^

^ 4 M -7 -' 4 ' - - - " 7 - ^ »'-*< - 7 7 . M 7 ^ I

) ; « W U

7 .

'' 77 MW

- 7 ^ 77.

777- 7^

7 -7 -^ 7 '^ '^ "

" " < ' 7 - 7 7. V7

V.

- ^ ^7

'7'-- >'. ^ --

M ' ' - 7 . ' - 7 ' "

"E^ 7-'77

- . 7 ^ . 7 7 ^ ? '

^.^7 v - .^

- , ' - v 2 '

^ s

L-U--VG .M 7 M^

! ! ^ ^ - ' 7 ' ^ A . -

/ . 7 ^ >'7.'?

7 -

K

A-« ' . > k'

5 - <

-<

A ' 7' 7 > 7 ' -. ' - ^ - 7 ^ " -7 -

7 7 . .'L.7 4/ / ^ ?

' > /-

7 K ?

^ Ml

* Z

7 ,

- -7

. . 7^'. '> 7 7 ->

« ' 7 - 7 . -7 7 7- 7 ' - - 7 -7, . '> ? 7 -7 -7 7 ^ ,

-

A .S rL K M_S-7.7^7^ ^- - , - . >' ^ 5 . w t t ii » - H r'7 ^-77-. 7-1

Komoedie i fem A k te r

af

Hr. Brandes.

Oversat

ved

M . Rosing.

Personerne.

L o re n z o M e d ic e s , Hovedet for Fam ilien, 6 o n fg lo n ie re cli A u iliitis og R idder.

L e r d in a n d o , hans S o n .

C a m illa , Lorenzos Gemalinde.

G u illie lm o p a z z y , Hovedmanden for de Sammensvorne.

T h o m a s io S o d e r i n i , General fo r Tropperne.

Lcrsare p e t r u c c i, M edlem a f det store Naad.

B e r e n t a n i, en SlcegtNing a f Lorenzo, og een a f de Sammensvorne.

A n t o n io d i V o lt e r r a , Sammensvoren.

M s n t s e c , ligesaa.

B ia n c o , een a f Lorenzos B e tjente.

E n S o ld a t.

E n A rrestforvarer.

E n O pva rte r.

(N aadsherrer.) V a g t.

Sammensvorne B etiente.

H r . Musted.

— P re is le r.

M a d . Nose.

H r . Schwarz.

— Thessen.

— A re n d s .'

— Urberg.

— Elsberg.

— Rosing.

— Kemp.

— G ielstrnp.

— Bech.

— Saabye.

Scenen er i Florenz.

F o r s t e A k t .

F o rs te S c e n e .

Antonio di Volterra. Montsec.

B V A

K

N

V o lte rra

( i det han kommer ind), begribeligt! M ontsec! D u her?

lade D ig see i Florenz?

Montsec.

Forsi et S p s rg s m a a l, V o lte r r a !

i---

D u vover

at

I M ailan d var D u m in V en —

V o lte rra .

Ogsaa i Florenz er jeg det. Forlang B e v iis !

Montsec.

N ok. M in Fader — D u kiendte ham — E n M a n d / fuld a f M o d og K r a f t ; han talede fo r R e t og F rih e d , han streed for den, og denne M a n d blev he­

rover sine G odser, erklceret årelos, og fo rv iis t Landet.

V o lte rra .

S l i g t er ikke n y t i Florenz.

A 2 M o n t z

Montsec.

D en Pukvardige kom halv dsd, stiv a f Kulde, udtteret a f H unger t i l m ig i M a ila n d . Jeg ssgte at trsste og pleie ham i hans A ld e rd o m ; men Forestillin­

gen om den S k a m , den yderste Arm od — E fte rre t­

ningen om hans bedste Venners Henrettelse — m in M o d e rs D s d — bcrsvede ham fsrst hans Forstand, og endelig hans L iv . — H v o rfo r mener D u , jeg nu er i Florenz?

V o lte rra .

K o m , V e n ! En M a n d , som D u — D o g , h v o rtil a lt det? D u e r, M o n tscc! m it Venskab, m in Fortrolighed vcerdig.

Montsec.

D e t tanker jeg.

V o lte rra .

O g nu en Lcrgedom! — G u illie lm o Pazzy — D u kiender ham? —

Montsec.

M e e r — meer —

V o lte rra .

G u illie lm o er beffcemmer, som D u ; hans H ierte brander a f H e v n , som D i t .

Montsec.

H a ! velkommen!

Volterra.

Lorenzo Medices synes vel at m isbillige sine For- sldres G ru m h e d , at ville godtgiore den Uret —^

, Montsec.

G o d tg isre ? — O ! om han var retfcerdig soM en G u d , blev han dog en M ediceer! M e e r! meer!

Vol-

r.

M c d i c e e r n e . 5 -

^ ' .

V o lte rra .

S a a tcenker ogsaa Pazzy. H an har bestukket a t hevne saa mange tappre Florentiners uskyldig udgydede B lo d paa Lorenzo og hans S s n , og ved en dristig H andling at gisre en uform odentlig Ende paa dereS M a g t. A ltin g er fcrrdigt. Je g er her i den Hensigt, fo r med ham og nogle andre Venner — Je g hsrer nogen — Maastee — D e t ec ham.

Anden Scene.

Guillielmo Pazzy. De Forrige.

V o lte rra

(gaaer Pazzy i M ode).

S ig n o r ! — (han taler forst hemmelig med ham, og ender hsit.) K o r t , den modigste M a n d . F or hans R e­

delighed staaer jeg inde.

Pazzy

( t i l Montsec).

Deres H a a n d ! E r D e underrettet?

Montsec.

O m det vigtigste., S ig n o r ! — om Deres Had t i l Mediceerne.

' Pazzy.

, I M o rg e n , haaber jeg, skal D e vcere hoevnet.

( t il V o lte rra ) Tropperne ere i Anmarsch; just nu faaer i jeg B u d . — K u n Taugshed, koldt B lo d . Folg kun

^ mine B e fa lin g e r! og uden M ira k e l skal ingen G u d E kunne redde dem. — H a r V e rrn ta n i vseret her?

s Volterra.

A Endnu ikke.

I « ^{z P a rry .}

Pazzy.

H an hav B e fa lin g ar lokke S o d e rin i uform erkt § h e rh id , en aammcl veerdiq oa v ig tig M a n d . Jeg v il 1 forssge at faae ham paa vor S id e .

V o lre rra .

D e bchsver kun at erindre ham om hans uskyldig ^ henrettede S o n — Jeg u n d re r, at D e ikke for lange r siden har tcrnkt paa der.

Pazzy.

D e t var lc rn ^ m in H ensigt; kun maatte jeg fsrst Z lade m in P la n blive moden, naar jeg vilde, den ffulde r gisre I n d t r y k paa en M a n d a f hans Tcrnkemaade.

V o lre rra .

D e har re t; men — H vordan staaer det med 4 B a n d in i? H a r han indaaaet Forbundet?

Pazzy.

Han er nu een a f vore vigtigste og ivrigste T il- ri hcengere. J e g lovede ham m in D a tte r.

V o lre rra s studser).

B a n d in i — jeg troede B erentani —

P a z z y (sm ilende).

K logffab fordrede at smigre saavel B e re n ta n i,

som den overmande forelskede Ferdinands Medices, med 6 H a ab e t, og at indrage enhver a f dem t il m in Fordeel,

fo r at lokke Mediceerne i G arnet. M e n Gabrielle er n egentlig P risen for en M a n d a f prsvet M o d , som rr har giorr sig fo rtie n t af Fcrdrenelander; og B e ren ta n i jr er ikke den M a n d , som viser sig i saa fordeelagtigr Lys. .k

V o lre rra .

J e g tomkte dog — Hans h id til viiste I v e r —

Pazzy.

Pazzy.

Je g klender m in M a n d , V o lte r r a ! troe m ig, var ikke hans Kierlighed t i l G abrielle — denne be- romte I v e r var for lange siden kold. A lt meer end eengang har jeg fortryde det.

V o lte rra .

H an kommer.

Tredie Scene.

Berentani. De Forrige.

So- derini. ^{E n} Dpvarter

G la s , og gaarr bort).

B erentani

S o d e rin i —

P » « Y .

Gesvindt, mine V e n n e r! I n d i dette Sideværelse!

Eders N arvarelse vilde hindre ham fra at tale f r i t . (V o lte rra og Montsec gaae)

B e re n ta n i

(aabner Osren, vg ra a b e r:)

F a tte r ! hvorhen? D e tte Kammer er mindst besat.

S o d e rin i

( i det han kommer in d ).

J e g ssgde D em .

A h ! god M o rg e n , S o d e rin i! Ogsaa D e ! K a n man dog eengang krasse Dem i S e lffa b ?

S o d e rin i.

B e ren ta n i trak m ig herind. H a n var tsrstig .

A 4 Bcren-

B erentani.

V i gik hist op og ned a f Alleen og snakkede —

(han setter sig og drikker) A propos, P a z z y ! Vred >

D e N y t ?

P a iiy .

O g hvilket?

B erentani.

D e n unge P oggio er grebet paa Grcrndserne a f z Neapel. I G a a r ganste sildig bragte man ham r herind.

Pazzy.

D e t har jeg h ort.

B erentani.

D e n D o m , som strax, efter at O proret var stil- r le t, blev faldet ooer ham , stal efter Gonfolonierens i B e fa lin g fuldbyrdes i M o rg e n .

Pazzy.

S a a hastig?

B erentani.

E fte r den nye F o ro rd n in g , som forst i D ag tid lig j blev publiceret, har han ikke det ringeste Haab.

Pazzy.

A tte r en ny F oro rd n in g ?

B erentani.

D e n starpeste, som nogen T id er seet. Her har

2

jeg just et A ftry k t i l Gonfoloniereu.

(Han giver den t il Pazzy.)

Pazzy

D e n , som bliver grebet i O p r o r , eller den, som r>

med M a g t scetter sig imod Rettens Efterssgning —

D e n , som stiuler Oprorere — som ved N a tte tid e r bli- rj ver truffen bevabnet — har fo rb ru d t sit L iv — —

H u m ! !

H u m ! h u m ! (giver Berentani Forordningen igien) Og A nledningen?

B erentani.

S a a v id t jeg veed, blot Forsigtighed for at fore­

bygge flere Uroelighcder. D en kan have sin N y t t e ; men med den unge P oggio handler man for haardr.

Hans Forbrydelse er nu nasten g le m t; og overalt saa syndede han mere a f Overilelse, end a f Forsat.

D u tanker for blsdhiertet, m in V e n ! N etten maae have sin G a n g , uden Hensigt t i l Personer, T id

og Omstandigheder.

B erentani.

D e s v a rre ! det har den ogsaa. — Lorenzos over­

drevne Strenghed er ikke mindre fryg te lig end hans Form ands Grusomhed. Han eftergiver ingen noget.

S o d e rin i.

Je g har prsvet det.

Pazzn.

Jeg gad dog v id e , ifald der tilstsdkes een a f hans Venner saadan en Ulykke, om han ogsaa da vilde

haandhave Retten saa n sia g tig .

S o d e rin i.

J e g tv iv le r h s ilig .

B erentani. '

S n a r t skulde jeg troe det. H an havde Aarsag nok hos Dem t i l at form ilde D o m m en , saavel i Hen­

sigt t i l Deres Fortjenester som S la g r ffa b , og dog var der ingen B arm hjertighed. Deres reneste D s n maatte^

t i l det.

S o d e rin i.

B e re n ta n i!. in te t om d er!

A

5

Pazzy.

Pazzy.

D e har ret, S o d e r in i! E rindringen a f saa skræk­

kelig en Scene smerter. M e n oprigtig ta lt! Kan man vel i vore Dage tale et O r d , uden at stede an paa saadant noget? Ncesten enhver Fam ilie er mishandlet.

D e t var flet in tet U nder, om der paa ny blev op-

spundet en Sam m enrottclse. j

B erentani.

H vad hielper det? D e t mcdiceiffe Aag er alt for tu n g t; det nedtrykker endog den modigste.

Pazzy.

. M e n hvo har sat Mediceerne t i l Herre over os?

H v o gav dem M a g te n t il at bersve os vor Formue, myrde vore B s r n , og troede os under Fsdder? V ore dumme slaviske Forfadre. Ere v i pligtige t i l at op­

fylde det, som Feighed indgik, og M a g te n tiltv a n g sig?

S oderini.

D e taler som en agte Republikaner. M e n hvor­

t i l n ytte r denne I v e r ? I det h-ieste t il at skaffe D em en Galdefeber paa Halsen.

Pazzy.

D e r forbandede florentinske P hlegm a! H er krybe de omkring med halv aabne S in e og gabende M u n d e , og floebe paa det mediceiske A a g , t i l S ielen gaaer dem a f Livet. Saaiedes deres B s r n , og saa maae deres D srn e b srn . Fy ! fy ) hvilken S kam !

B erentani.

M e n hvorledes skal man kunne afhielpe dette Onde?

Pazzy. '

D e r t il hsrer rig tig nok M o d og Kiekhed; dertil behsves M a n d , og ingen Florentinere. ^

Sode-

S o d e rin i

Behoves der B e v iis , G u illie lm o ? J e g er -en Florentiner.

, Pazzy.

Jkkesaa, M a n d ! V i ere overbeviiste. M o d fei- ler D ig ikke.

S o d e rin i.

M e n Dum dristighed.

Pazzy.

Kiekhed, V e n ! D e n D um dristige styrter sig b lin d t i Fordærvelse. D en kiekke M a n d vover med

F o rn u ft.

S o d e rin i.

Hensigten, P azzy?

Pazzy.

H id t il havde jeg ingen; men — dersom der t i l ­ bod sig en Lejlighed — D e var just saadan en M a n d , S o d e rin i, som kunde underststte den gode S a g . P a a det dsdeligste kroenket, fornærmet —

S o d e rin i.

P iin mig ikke, Pazzy.

B erentani.

M e n det synes, F a tte r , som man bruger disse S p o re r, for at hidse D em t i l at tage een eller anden B e slu tn in g.

S o derini

(kaster et foragteligt B lik t il Berentani).

s P a z jy .

-7

P edro

Pedro Medices drabte m in B ro d e r. Hvad mener D e , V e n , om der tilbsd sig en Lejlighed —

S o d e rin i.

Ik k e videre, Pazzy. In g e n saadan F o rtro lig ­ hed; jeg kunde ellers misbruge den.

Berentani.

E n M a n d , som S o d e rin i —

S o d e rin i

(med Foragt og Bitterhed t il B erentani:)

S p a r D e kun Deres V iis d o m ! — Jeg hader T y ra n n e r, Pazzy. Je g forbander Lorenzos S tre n g ­ hed; den bersvede mig m in S o n — men jeg mis- kienbcr aldrig mine P lig te r. Forlad Dem derpaa.

B erentani.

F a tte r! Deres fsrsts P lig t —

S o d e rin i

(ceiser sig hidsig, og siger t il B erentani:)

T o O rd t il D e m , Herre. D e t Menneske, som under Venskabs M a ffe sviger sin V e lg is re r, er en utaknemmelig årelos Bedrager. Finder D e Dem tr u f­

fe t, fo rn a rm e t, saa er jeg t il Deres Tieneste.

Pazzy.

S o d e rin i! —

S oderini.

D e besidder m in Agtelse, P a z z y , men Lorenzo Medices m in T r o ffa b ; den har jeg svoret ham t i l . T an k paa Deres B roders E n d e lig t! V o g t D em . J e g er den fsrste, som overgiver Dem t i l Retten.

Pazzy.

S o d e rin i! D e forstod mig uret. M i n Hen­

sigt —

Sodes

S o d e rin i.

Lad sårr vcrre, Pazzy. Vidste jeg noget F o r­

rådene, vilde jeg aabenbare det. N u kirnder jeg kun Deres H a d ; det tiender hele V e rd e n ; det har jeg r il- falles rncd D em . Lev v e l!

(tzan gaaer.)

Fjerde Scene.

Pazzy. Berenrani,

Pazzy.

Ved G u d ! en a rlig M a n d ! kun a lt for cerlig fo r mine Hensigter.

B erenrani.

Jeg fry g te r- at han gaaer t i l G oufoloniercn.

Pazzy.

Han gav sit O rd —

B e rentani.

M e n hans blinde Z v e r — hans Had mod mig

F or desto mere Sikkerhed v il jeg heller fslge ham langt fra .

Pazzy.

G is r hvad D e v il.

B erenrani.

Je g er paa Hieblikket hos D em .

(Han ffynder fig bort.)

Pazzy.

En reneste S o d e rin i for tyve saadanne modlsse S k a b n in g e r! (han salmer Dsren og kalder) M m e H e r­

rer ! M arken er f r i.

Femte

i 4 M e d i c e e r n e .

i ''

Femte Scene.

Volterra. Montsec. Pazzy. ^{S rra x}

derpaa Opvarteren.

V o lre rra .

S a a fo rtre d e lig , S ig n o r?

Pazzy.

Forgieves! En cerckier M a n d , men ogsaa M e ­ diceerne slavisk troe. -

V o lte rra .

D s var dog vel forsigtig?

P a ;zy.

D e t kom overalt ikke rit nogen Erklcering.

Opvarteren

(kommer og sia-r til Pazzy:) S ig n o r ! Ferdinands Medices —

Pazzy.

Lad ham komme ind. (Opvarteren gaser.) Je g i har ladet ham bede ved min D a tte r ar komme herhid.

V o lte rra .

M e n —

Pazzy.

Bekymre D e Dem kun ikke. J e g maatte vcere r v is paa, han kom i A fte n .

S ie tte Scene.

Ferdinando Medices. De Forrige.

Pazzy.

Kom ncermere, unge M a n d ! V i ere alle gode z V enner. — M in e H e rre r! jeg har den ZEre at fore- r stille Dem den unye Ferdinando M edices, en vardig j S s n a f Gonfolonieren.

Ferdi- r

Ferdinands

M in e H e rre r! —

Pazzy.

. Uden Omstændigheder. — H v o r kommer D e fra ?

Ferdinands.

Je g var nu just i Deres P a lla is , S ig n o r ! oz fik at vide, D e var her.

Pazzy.

Uden T v iv l a f m in D a tte r.

Ferdinands.

J a , S ig n o r.

Pazzy.

Hvordan staaer det sig? E r Deres Fader endnu bestandig egensindig?

Ferdinands

(trcrkker paa Skuldrene).

Pazzy.

J e g begriber ikke, hvad han v il. E r det H a d ? E r det M is tr o e ? D o g , det vcere hvad det v il. E r han haard nok t i l at miskiende sin S s n s Lykke, saa tanker jeg billigere. Je g har lader D em komme, m in kiere Ferdinands, for at tale med D em derom'. M i n D a tte rs mange Friere falde m ig besværlige; for at forebygge flere Overhamg, er jeg nodt t i l at gisre et V a lg . D e kiender a lt mine Hensigter. J e g agter D em som en M a n d a f Fortjenester; jeg elsker D em som m in Vens S s n . D e t staaer t i l D e m , at be­

stemme Gabrielles Skiebne.

Ferdinands.

S ig n o r ! Deres Godhed —

Pazzy.

Elsker D e endnu m in D a tte r , Ferdinands?

Ferdinands.

O m jeg elsser hende?

Pazzy.

G o d t. .D e r ferier allsaa in te t, uden at opfylde Deres og m in D a tte rs Ansse saa snart som mucligk.

J e g venter Dem i A ften for at fuldbyrde, i nogle Venners Ncervcerelse, Forlovelsen.

Ferdinands

, (synes forlegen).

Pazzy.

D e t er D em dog vel ikke ubehageligt?

Ferdinands.

Ubehageligt, S ig n o r ? Deres Godhed for m ig overgaser alle mine Forhaabninger — K u n

Luskede

jeg —

V o lte rra . -

V o g t D em , Ferdinands, for at gisre den mindste In d v e n d in g . Deres Lykke beroer paa dette A icb liks B e slu tn in g .

Ferdinands.

Jeg er fa rd ig , dersom kun m in Faders S a m ­ tykke —

V o lte rra

Dersom det er Dem v ig t ig t , at komme i Besid­

delse a f Deres Elskede , saa betcrnk D em ikke. D e veed ikke, hvad der er i Gicere.

Pazzy

(med en paataget Misfornoielse).

V o lte r r a ! h v o rtil ssal det? D e forncrrmer m ig.

( t il Ferdinands) S ig n o r ! det er langt fra m ig , jeg v il paatvinge Dem m in D a tte r. E t O r d , J a eller N e i, og m it V a lg er g jo rt.

Ferdinands.

Forlad m ig ! D e t var R a se ris, ak beternke st'g et A ic b lik . M in Lykke, m it L iv bcroer derpaa. T i l ­ lad mig allcnc, at jeg endnu engang maae tale t il m in Fader derom. M aaffee lykkes det m ig at bevoege ham, at overvinde hans ubillige Fordom. M e n bliver han endnu ved sin Egensindighed, g o d t! saa har jeg op-

*

fy ld t m in P li g t , og da skal in te t holde mig tilbage.

' Pazzy. -

D e t staaer t i l D em . M in B e slu tn in g er fa tte t.

M in D a tte r er Deres i A fre n , eller aldrig. O g nu nok, S ig n o r ! Je g har Forretninger.

Ferdinands.

Zeg ile r h e rfra , og i Aiebiikket er jeg hos D em igicn.

Pazzv.

Om en Tim e finder D e mig hiemme.

(Ferdinands

gaaer.)

Syvende Scene.

Pazzy. Volterra. Montsec.'

Pazzy.

H an er just i den F o rfa tn in g , som jeg snskede.

!. H ans Fader v il ved dette nye B e v iis paa m in Hen-

» givenhed blive desto sikrere. G iv e r han ham ikke f it - Sam tykke — Ligemeget! Den forelskede N a r flyer Z da vist tilbage i den med Noser skiulte A fg ru n d .

V o lte rra . '

M e n ifald imod vor Formodning hans Lydighed n mod hans Fader formanede mere end hans Kierlighed

r t i l Gabrielle? I f a l d —

D Pazzy.

P a z;y.

S a a sn a rt han undgaaer vore Hensigter, bliver han uformerkc opsnappet.

V o lte rra .

H an spiser i Almindelighed t i l A ften hos S ena­

to r Pekrucci.

P ^ z y .

Je g veed det. J u s t derfor indbed jeg ham t i l ru ig , for ikke at gaae glip a f ham.

Ottende Scene.

Berentani. ^{N cgle} Sammensvorne.

Berentani

(hemmelig til Pazzy).

V i have in te t at befrygte. S o d e rin i gik lige hiem.

Pazzy.

Endelig ere v i samlede, mine V e n n e r! H ieblik- ket, som ffa l bestemme vor Skiebne, ncrrmer sig. D e t

«r nsdverydigt, at give Eder E fterretning om vor

, . . . .

S a g s lykkelige Frem gang, om dens ncervcerende F or­

fa tn in g , om de M id le r , v i maae bruge for at udfore den hastig. Je g er vis paa, at enhver a f os v il ind­

ser dens B illig h e d , oss mied samlede Krcefter forsvare den. E n M e s Interesse foreener o s : Mediceernes Undergang. A t give B e v iis paa deres T yrannis var o v e rfis d ig t, da enhver a f os, meer eller m indre, finder pet uudslettelig indgravet i sin B a rm . H er tales om H e v n , Frihed — om fcelles Lyksalighed, som v i med sorernet M o d ere fcerdige at tilfcrgte

os.

»pnaae

opnaae dette store M a a l, udfordres ikke allene Tapper­

hed, men en fuldkommen indbyrdes T illid . F or at opnaae dette, er det n sdve nd ig t, at v i endnu engang, ved en fcelles hellig E e d , forbinde os uoplsselig sam­

men. Ere De far-dige d e rtil, mine V enner?

D e Sammensvorne.

V i ere fardige.

Pazzy.

N u vel! (han tra tte r sit S v a rd ) D e tte S v a r d

— det var m in B roders — D e kiendte ham som Frihedens ivrige Forfæ gter, men ogsaa som et ulykke- lia r Offer for Mediceernes Grusomhed — Felger m it Exempe!.

(H an lcegger sin tzaand paa Svcrrdet. De Saml- mensvorne ncrrme sig, og lcrgge deres Han- der dcrpaa.)

Pazzy.

Forbandet vare den, som ikke fagter fo r fcelles Frihed og Fadreneland! Forbandet vare den, som lader sit S v a r d synke, fsrend vore Venners B lo d er hevnet, Florenz fr ie , og ingen Mediceev tilbage!

S v a r g e r , V e n n e r!

D e Sammensvorne.

V i svarge.

Pazzy.

D e tte S v a r d igiennembore den, fom bryder sin E ed, som viger feig tilbage! Hans Legeme brandes, og Asien spredes i L u fte n , paa det ikke en Tanke maae blive tilbage om den F o rd s m te /

D e Sammensvorne.

Pazzy.

D e t sire !

' P^zzy.

S a k , mine V e n n e r! nu kan in tet stille vs. Og

»u t i l U d fsre lftn . D e t var d a a rlig t, at lade saa v ig . r ig t et Foretagende, som vores, komme an paa et blot T ilfa ld e ; det var m in ulykkelige B roders Feil. Jeg staaer inde for Anfsrerens M o d , men ikke for de Un- dergivnes S tandhaftighed. S a a megen Hengivenhed diste end vise, saa kan dog ofte faa Fcige drage den hele Hob a f de modigste Krigere efter sig. For at have denne F ry g t, betrygge os mod Forræderis, og forebygge alle ulykkelige T ilfa ld e , var en fremmed H ie lp nsdvendig. Jeg har sorger derfor. M in V en Fabio lader m ig i dette B re v vide, at han ved N a t­

tens Frembrud v il vcere her med et tilstrækkeligt A n ta l pavelige Hielperropper. F or nu at nytte denne B i ­

stand, har jeg bestemt denne M id n a t t il T im e n , hvor­

på« v o rt store Forehavende stal udfores. J e g stal ved et sikkert B u d strax lade vore Allierede vide, at de paa samme T id , eller ogsaa lid t f o r , maae ncrrme sig B y e n . D e , V o lte rra , benicegtiger D e m , naar Klokken siaaer, P o n e n mod P is a , for at staffe hans Tropper lettere Indm arsch. D e , B a n d in i, tager D e ­ res Post paa det store T o rv . D e , P e d ro , maae paa samme T id med et rilstrakkcligt A n ta l Bevabncde trange ind i det Mediceiste P a lla is , og besatte der, imedens B e re n ta n i opofrer Lorenzo t i l vor Hevn. Ferdinands Medices er i A ften indbudet t i l m ig , under Paastud a f cn hsitidelig Forlovelse med m in D a tte r. Montsec fa tte r sig ved S id e n af ham , og i det S ie b lik , jeg drikker hans Faders S k a a l, steder han ham Dolken i

H ie r-

M e d i c e e r n e . - i

H ie rte r. J e g tcenker, Udfsrelsen v il ikke falde D em tung.

M ontfec.

A t oppebie Tim en v il falde mig tungest, S ig n o r .

Pazzy.

N u veed enhver sin P l i g t , og maae heller ikke forssmme at opmuntre sine Underhavende d e rtil. K lok­

ken i o ere alle Hsvdingerne indbudne t i l m ig. Og nu nok! Z rg gaaer, for endnu at giore nogle fornsdne Anstalter. F a rv e l, t i l v i fees, mine V e n n e r!

(tzan gaaer.)

Niende Scene.

Volterra. Berentani.

V o lte rra

(trcekker Berentani tilbage).

Elsker D u Pazzys D a tte r?

B erentani.

H v ilk e t S p s rg s m a a l!

V o lte rra .

H a r D u Faderens Sam tykke?

B erentani.

H an gav mig sit O rd .

V o lte rra .

D r iv paa, at faae det opfyldt endnu i D a g .

B erentani.

H vad v il det sige?

V o lte rra .

I n t e t videre. D u tiender mine Forbindelser.

M e n som Ven ffyldte jeg D ig denne A dvarsel; n y t den, og vcer forsigtig.

(Han gaaer.)

B z Tiende

T i e n d e S c e n e .

Berensani (Ene).

Hvad er det? Skulde Pazzy — ffulde G a- brielle selv handle trolsst? Uden Zlarsag gav V o lte rra ikke dette V in k . Je g skielver — dersom — — Je g maae underssge d e t, og vee D i g , P azzy! bedrager D u m ig .

Ende pak den forste Akt.

>

Anden

d-W—^ «-N^" ^ ---d r v>»

A n d e n A k t .

/

E t Vcerelse i det Mebiceiske P a lla is .

F o r s t e S c e n e .

Berentani ^c-a-n-).

H vilken dievelst Opdagelse! G abrielle — som jeg

>ovede Liv og a lt f o r , i en B a n d in is A rm e ? A lts a ­ skulde det voere m it Haab? D e t skulde vare Frugten a f m in TrolsSheL? H a ! Falske! D in D a tte r va r P ris e n ! K u n Tanken om at eie hende kunde forlede m ig ! S k ie lv ! D in Skiebne er i mine Hsendsr. Og jeg betcenker m ig ? Hvad er nu m in L on? Utaknemmelighed!

F o ra g t! Tabet af det, som jeg elskede hoiere end a lt i V erden! Maaskee m in fuldkomne Undergang! — O g jeg betcenker m ig? Je g kan endnu nole? B o r t , M e d ­ lidenhed ! Jeg styrter ham, styrter m in M edbejler, redder m it L iv, og faaer m in G a b rie lle ! — Og hendes Fader?

Om S vcrrd eller S ygdom befordrer m in H e n sig t, er ligemeget. N o k , naar kun ikke Gabrielle opdager den H a a n d , fvm styrter ham. — D e tte Hoved stal ikke mangle paa P la n e r — tcenkt og u d fo rt — jeg eller m in Fiende — Hvem kommer? Gonfolonieren.

Anden

Anden Scene.

Lorenzo Medices. Berentani.

Lorenzo.

Je g har ladet ssge ester D e m , B e re n ta n i! E r Forordningen, publiceret?

B erentani.

I M orges a lt , S ig n o r ! — H er er et A ftry k .

Lorenzo

(tager det og lsber det igiennem).

G o d t. (> det han giver det tilbage) M in M ista n ke ,

som gav Anledning t il denne ffierpede F orordning, var ! ikke uden G ru n d . Nogle Linier fra en nbekiendt Haand <

bekrcester den. D e r tales om en ny Sammenrotteise,

og raades mig at vcei e forsigtig. H e r , lcrs! (han gi- , ver Berentani B ille tte n , som laser den for sig selv.) D e t z er ssrgeligt, at man med al sin M ild h e d maae finde r Utaknemmelige, at man noesten med M a g t bliver tvnn - - gen t il ar fslge den strengeste Retfærdighed. (E fte ra t l Berentani har lcrst) Kiendcr D e Haanden?

B erentani.

Ik k e saa ganffe. H a r D e ellers ingen M istan ke r t i l nogen?

Lorenzo.

In g e n grundet M is ta n k e ; vel Formodninger. D o g , , v i ville ikke opholde os dermed; de kunde trcrffe man- r gen oerlig M a n d , og det var U ret. — M e n Forsig- r lighed, er nsdvendig. Zeg har derfor udsat S p io n e r, , og jeg haaber — H vo kommer?

B erentani

(seer ind i Scenen).

S ig n o ra .

: Loren- r

Lorenzo.

M eget ubeleiligt — Gaae D e im id le rtid hen oz overgiv denne Forordning r il Overdommeren, og meld h a m , at jeg v il have den paa det nsicste efterlevet.

M e n D e maae komme snart tilbage.

B erentani.

I S ieblikket, S ig n o r !

(Han gaaer.)

Tredie Scene.

Camilla. Lorenzo.

Cam illa.

Forlad m ig , Lorenzo, ifald jeg forstyrrer D e m ! D en gamle P oggio var just nu hos m ig , og bad mig paa sine K like om m in Forbon. H a n s v o r, at hans S o n var uskyldig; han er bleven hidset t i l den ulykke­

lige Tvekamp ved de skammeligste Fornærmelser. H a n havde aldrig i S in d e at drcrbe sin Modstander.

Lorenzo.

D en Elendige! Hvad n ytte r Retfærdighed, naar den rasende Unge kan foragte den? F o r, enhver F o r­

nærmelse, den maae vcere grundet eller ikke, selv fordre Erstatning.

Camilla.

M e n saa mange andre for ham fik dog Forladelse.

Lorenzo.

Forbandet vcere den M ild h e d , som t i l S ta te n s ' S kade, t il Dommerens S k a m , taaler saa mange p rir

>! vilegerede M isdcrdere! Je g har ikke i S in d e at troede U i disses Fodspor. Jeg giver ingen F o ro rd n in g , som

i B

5

ikke er b illig og S ta te n n y tt ig ; men Vee ogsaa dem, , som med Forsat overtråde den mindste!

Camilla.

Je g indseer, hvor nsdvendig Lovens Strenghed <

ofte er. M e n P oggios D u e l ffede jo under Deres l afdsde B ro d e rs N e g ie rin g , og i den T id —

Lorenzo.

Ik k e hans D u e l, ikke hans Modstanders D o d —

hans M o d v a rg e , da man vilde tage ham fangen, og j som tienre t i l P a a ffu d for h iin t ulykkelige O pro r —

den Omstændighed, at han, som den unge S o d e rin i, ^ soreenede sig med Forraderne, det styrter ham , og j udelukker ham fra al Naade.

Cam illa.

M i n G u d ! E r der da in tet M id d e l? — Op< i rorets T id e r ere nu forbi. Omstændighederne have for- ? andret sig.

Lorenzo.

M e n ikke hans Forbrydelse. D e n unge S o d e rin i j var langt mindre s tra fffy ld ig , og han blev fordsm t.

H vad kan da Poggio vente?

C a m illa (noget bitter).

D e havde ogsaa kunnet formilde hans D o m ; det z stod jo blot t i l Dem .

Lorenzo.

K u n ikke i en T id , da her var O p ro r. D e tte - opfordrede Lovene t i l at vaage; th i den mindste E fte r- r givelse vilde da vare et V in k t i l nye Dum dristighe- ^ der — N o k, C a m illa , troeng ikke mere derpaa! D e n r eengang foeldede D o m er uigienkaldelig.

Camil-

Cam illa.

S a a er han da fo rlo re n ! H vad skal jeg sige?

. Hvordan skal jeg bringe den ulykkelige Fader denne

> E fte rre tn in g ? HanS Fortvivlelse — O , Lorenzo!

i dersom der endnu er nogen M u lig h e d , saa form ild De--

> res S tre n g h e d ! Ogsaa D e er Fader — Vetomk,

> . om vor S s n giorde os saadan S o r g ---

Lorenzo.

A ld r ig ! — Og var det saa, jeg vilde fole den l i sin hele S ts rre ls e , men jeg ffulde dog lade R etten I have sin G ang. '

Cam illa. >

N m u e lig t! D e kunde ---

Lorenzo.

P iin Dem ikke med saa usandsynlige Forestillin-

> g e r! Netfoerdigheden straffer kun Misdcedere; og jeg s smigrer mig m ed, at eis et M onster paa D y d og N et- j ffassenhed i m in S e n .

Fierde Scene.

Bianco. ^{D e} Forrige.

B ianco.

Naadige H e rre ! En Ubekiendt, indsvsbt i en

!> Kappe, flyede mig denne B i l l e t , for strax at overlevere D em den.

Lorenzo

l (brcckker den, og lcrser for fig selv).

Pazzy — V o lte rra — B e re n ta n i — ( til Bianco)

. / H v o r er den Fremmede?- i /

E B ia n co .

V ia n co .

H an gik i Aieblikket bort igien.

Cam illa.

H vad feiler D e m ? — D e synes forstrækket.

Lorenzo

(med en paatagen Ligegyldighed).

Uden Aarsag. Jeg vidste det a lt. D e t er Uro- »>

ligheder — som — ( t il Blanco) H v o r er m in S s n ?

B ia n co .

F or nogle Siebiikke siden gik han hen t i l Pazzy, form odentlig for at underrette sin Elstede om Deres Sam tykke t i l hans G ivte rm a a l.

Lorenzo

(heftig t il B lanco).

G aae, lo b , kald ham tilside ! H an maae i A ie - ^ blikket komme t i l mig.

B ianco.

D e t stal stee, S ig n o r. (han v il gaae.)

Lorenzo.

B ia n c o !

B ianco.

Naadige H e rre!

Lorenzo.

Fvrst t i l m in S s n — og saa t i l S o d e rin i. H an e rnaae ogsaa stynde sig. Je g venter ham med yderste r Utaalmodighed.

(Bianco gaaer.)

Camilla.

D e tte crngstelige — O , Lorenzo! fortiener D e- r res Cam illa ikke mere T illid ?