Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): ved P. M. Møller.

Titel | Title: Forsøg til en metrisk Oversættelse af Odysseus

Eventyr i Kyklopens Hule

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Johan Frederik Schultz, 1816 Fysiske størrelse | Physical extent: 20 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

^ - < X-- V H o m e r s D d y ffe e ix . S a n g

x . , 0 5 - 5 6 5

o v e r s a t a f

E L - r ^ M »

-L L gk»^°F2

W F G O if M W

i. "N ^ . 7^«',» ^

» W W ^ j

h P

HL L -

MM' ? D ^

1'1 i -1 ) e r --F -. - ---PHSL-

' . ^

,.'«? -E^!

»-Z. ' '

r M M M - W k M E M W

'

X-";> 7 -'. >7

6 W M N V W

-,' F , ' ' < ' ' -

W W K « . " i L »

L U ^ W E N M M M

i i M M M .

^ S ' X ' 7 , LN-^I

K>rM''HE4

- o - '

^ .«HL -H -'.

->M W W K Z N M

*>, ^ z.,

.

I

^ Gr ' ' -,^7 *W^8!

'.iik

M W U M

- --r- M 'Li'rW^M, qx«'

,

. ^' D'7

^

N' »X 7'!^» k:^

r

^ -^2.

'

' . ^*''E - -A- '5- 7'

' / . . o E o ^ '^ ^ o

^05^6?

x^. " > '^- ^ I -vH* 1°

--r<-

' --.- .^ - 'G'^u

- VM , W W W

M k7''M-kLE7EV>WM- ^ <. - ^ 4 ' -

-.' ^r.»-.'.

,UG W.E ,^--»^4 » '"§»:

W,'» AL<'E^

,

^ I

4

'

z M U M U

HO->

, H ^

M H

^ V 'Hd D-F', ' X -^4 ' .»*. H.^- »

N W M W m M ? -M

,

M Z ^ W N L - ^ X - > »- r

r ^ . ^ M W W W ^ V W «

' < . ^ o - - » - . : '

.. rM - ' < 5-. .

".- 1>.''X,^7 '»4-^

L/'^ ,^" *^-)^

.O^^'., * ^ >?

s A W M W

k->.i

!

13001915276?

Z n d b y d e l s e s s k r t f t

t i l

d e n o f f e n t l i g e E x a m e n

i

o - B o r g e r d y d s k o l e n

i S e p t e m b e r i g i 6 .

F orssg til en metrisk Oversættelse a f OdySseuS E ventyr i Kyklopen- Hule^

ved p . M . M a lle r , d!Ln6i<1. Ilie o !.

K i o b e n h a v n .

Trykt hos Directeur J o h a n F r e d e r i k S c h n l t Z f Kongelig og Universitets-Bogtrykker.

O d y s s e u s i K y k l o p e n s H u l e

(Oversat af Odysseens niende S a n g . )

S a r n r n e n h c e n g .

O d y s s e u s fortoeller Faakernes Konge Alkinoos de Hoendelfer, han havde havk p a s si«

Reise fra T r s ja ; nemlig fsrst det uheldige Tog mod K ikonerne, derpaa hvorledes han noer havde mistet en D eel a f sine F olk, som fandt saadan S m a g i Lotofagernes Leve- m aade, at de onstede at forblive der. Endelig kommer han til det her oversatte E ventyr, som han m aatte bestaae med den eensyede Kjcempe P o ly fem o s, der aad sex a f h an s S tald b ro d re, men til S t r a f derfor paa en listig M aade a f O dysseus blev stilt ved sit D ie.

n o .

? 8 id e r e droge vi nu med sorgbetyngede Hjerter

Hen til Kyklopernes S e , de frwkke og lovlsfe V ild m an d s, Folk som kaste al S o r g paa de evige Guder aleno,

Aldrig sottte en Plante i Jord etter plsje paa M arken;

A lt groer vildt uden Sard og uden Behandling a f Plougjern, Hvede saavelsom B y g , og Ranken , der rigelig barrer

S i n siordruede V iin , som Zens tit qvwger med Regnstyl.

Lovbog mangle de reent, saavelsom raadende Tingsted;

Vaaninger have de rundt paa Bjerges knejsende Toppe,

A «

D y b t udl hule Grotter,' og hver over S in e er Dom m er, L i 5° H ver Qvinder og B s r n ; de kjcere sig ikke om Andre.

Uden for Bugten der kneiser et lille og nydeligt E ylan d ,*) Ud for Kyklopernes A e , ei nak just, heller et langtfra, R iig paa S k ov samt en Lallos Flok vildtvandrende Gjeder, Hvilke ei nogen Tid bortstrsm m es af M ennesters Fodtrin, L2o. Eller a f Iergere spores, som ellers i Skovene siroife

Lidende megen B e s v a r , samt klavre paa kneisende B jergaas.

Aldrig der drives en Hjord paa Marken og aldrig et Plougjern;

M en den ligger usaaet og uploiet fra D age til D age Ade paa F olk , og ermrrer alene de bragende Gjeder, L.25., Thi hos Kykloper ei findes de hsirsdstavnede Snekker,

Heller ei kyndige M estre, som flittigen kunde tilhugge

dygtigtoftede Snekker, der mangt et Hverv monne drive, X X R undt til fremmede B yer omlobende, eftersom Sted er

A t over B slgern e M and i Snekker fare til Andre,

LZv. Hvilke med driftige Haand dette Land for sig kunde drive;

Thi det er langt fra flet. Hver A arstid pranger med Frugter, O g ved det hvidgraae H a v , der sircrkker sig mangen en Engbund Fu gtig og blomsterblsd. Hist gronnes de frodige Ranker.

Hist er en Ager saa sprsd, hvor bredthenbolgende Kornsird i z 5 . M odnes bestandig til Host; thi feed er Jorden derunder.

Havnen har saadant Ly, at aldrig Lunker behoves,

Aldrig Anker at kaste, og S ta v n e at binde med Tougv<rrk.

Styrende frist til Land man tover en Tid indtil S sn u rn d s

*) Eyland er et agte danff O r d , som kommer af det Iislandffe E y ; maaskee Hebr.

Hn flaaer atter til F a r t, naar Vinden lufter ril M edbsr.

140. M en ved H avnens H oved, der springer saa blank a f en G rotte Glimrende Kildevand og der groe morklsvede Popler.

Videre droge vi n u , og en Gud os forte paa Vejen Gjennem den ffumle N at,' thi for os ffimted' vi I n te t.

T y k t la a e M u lm om v o r Flaade og ikke der blinked' fra Himlen 1 4 5 . Maanessin n e d th i Luften a f sorte Skyer var omspandt.

Derfor flet ingen M and blev S e n vaer med sit S ie , Eller de lange B o lg er , der valtede ind imod Landet, Fsrend vi siodte paa S a n d de dygtigtoftede Snekker.

M en da de flods paa S a n d , vi sankte S eilen e alle, r o z . Derpaa satte vi Fod paa bolgebessyllede Havbred,

Slum rede ind, og ventede saa det herlige D agffjar.

M en da nu aarle fremfleeg den rosenfingrede E o s

S en vi vandrede rundt, og saae den med megen Beundring.

Derpaa N ym ferne, D sttre a f F en s, den 2Egidehenflynger 255. Neifle Bjergenes Gjeder, til M aaltid for mine Svende.

Flux vi de krogede B u e r , dertil langstjaftede Iagtsp yd Hented fra Snekkerne hid. N u deelte i tredobbelt Rakke stjode vi lo s , og en Gud os ffjankte et onffeligt B y tte.

Tolv Sm aaffibe mig fu lg te , som fik hvert enkelt i Lodkafl 1 6 0 . N i af Gjedernes T a l; men ti jeg valgte til min D eel.

Derpaa den hele D ag vi fade ril S o le n den daled,

Drak af den sodlige M i n , samt aad umaadelig Kjodmad ; Thi udi Snekkerne ei paa V inen den rode det storted'

D era f var nok, thi vi fyldte saa rat tvehankede Krukker r 6 z . Hver og en , da Kikonernes hellige S ta d vi udplyndred.

N n vi K yklopernes Land btev v a e r , som la a e for v o rt S i« ,

Rogen fornam , samt R sfier a f M ennester, F aar og a f Gjeder, M m da nu S o e l neddaled, og M srket faldt over Jorden, D erpaa vi slumrede ind paa bslgebeskyllede Havbred.

172. M en da nu aarle fremsteeg den rosenfingrede E o s, Kaldte jeg Folket til T in g, og talte saa iblandt A lle:

S tan d ser I Andre nu her, I hsilig elskede Faller, Fare jeg vil med m it eget S k ib og Mandskab alene, Hen at speide hos Landets Folk, hvordan deres Fard er, 1 7 5 . O m de vel frakke befindes og vilde uden al R etfard,

Eller med gjastwilde Hjerter og Fromhed pryded' i S in d et.

Talende saa udi Snekken jeg treen, samt bsd mine Svende, O gsaa at stige derind, for Touget atter ar lsse.

F lu x de stege ombord, og satte sig hver paa sin Tofte, rZo. O g i en Rad de floge de graalige B slg er med Aaren.

M en da til Landet vi stsdte, som ei ret fjernt sig udstrakte, N a r ved H avet dernast vi saae en rummelig Hule,

H si omskygget a f Laurer; og ei ret langt fra dens Aabning S o v der Flokke a f Faar samt Gjeder, og rundt om var opbygt rZ 5. Hsitomhegnede Fold a f dybtnedrammede Kampsteen.

Sm ak re Graner der stod' hos pragtigkronede Eege.

In d e mon sove en grasselig M a n d , som Faarene vogted' E e n lig , fra Andre stilt, blandt Folk han fardedes aldrig;

M en i sit renlige Liv han psnsed' paa svigelig Adfard TAs. S a r t det Utpdste var stabt, fast ei han et Menneske ligned'

A f brsdadende F olk , men stovomkrandsede Fjeldtind

B lan d t hsitkneisende B jerge, som fjernet staaer fra de Andre.

Her jeg de Fleste befoel af de hsilig elstede Svende,

Tove ved Snekken, og flink a t tage mig vare M a Skibet

7

i9 5 . B lo t udkaarende tolv a f de aklergjibveste Knsfe

Gik jeg, tagende med en Gjeddeffindssiaffe, som fyldt var M ed den ssdlige, dunkle V iin , en G ave fra M aron,

S o n a f Evanthes og Prarsi for P h sb u s , der I s m a r o s ffjM merr Thi vi ffaaned' ham selv , saavelsom hans B orn og hans Hustru 2Oo. R srte af ZErefrygt; thi han boede i P h sb u s Apollos

Tartomvoxede Lund. Han gav mig glimrende Skjcrnk til.

A f ffjontsmedede G uld han syv Talenter mig ffjamkte, O g en P ocal a f pure S e l v d ertil, samt desuden

V iin , som han gjsd udi samtlige tolv tvehankede Krukker.

2 0 5 . S am m e var sod, ubland et, en Guderdrik, hvilken In g e n Kjendte a f Trællenes T a l, og In g e n a f Terner i Huset.

B lo t han selv, hans elskede V iv samt Skafferffen ene.

M en naar man drak denne rode og honmngssdlige Viindrik M aatte et Bwger med tyve M aader a f V andet beblandes.

2 io . O g guddommelig D u ft udgik fra de'fulde Pocaler;

D a at styre sin Lyst, var sandelig flet ingen Morskab.

Dermed den varldige Dunk jeg fyldte og M ad i en Pose B ragte d ertil; thi strax min mandige Sjarl monne ahne, At jeg en M and ffulde see med frygtelig Styrk e begavet, 2 1 5 . V ild dertil, som ei kjendte til Billighed eller til Retfærd.

F lu x i Grotten vi treen, men ikke vi traf ham derinde;

Thi de maskede Hjorder a f Faar han drev paa sin G rasgang.

Trådende ind i G rotten vi A lt beskuede nsie.

Ost stod proppet i Kurve og S tald en e toet vare fyldte

2 2 0 . B aade med Gjeder og Lam; hvert S la g s i Lukke for sig siod;

Fsrste Kuld stod alene; de mellemste spærredes sårskilt;

O gsaa de spade for sig. Hvert Kar lsb over a f M elken;

3

B stter faabelsom Skaaler, i hvilke han malkede Hjorden.

Her mig Fallerne bade saa saare om Lov til at bortgaae

» 2 5 . M ed en D eel a f hans O st, og derpaa hurtigt at drive Gjeder og Lam fra S ta ld derned til vor hurtige Snekke, For at styre vor K aas igjen paa B slgern es S a lth a v . M en jeg h srte dem e i, skjondt fligt os meest havde baadet.

Gjerne jeg Manden saae, og som Gjast jeg vented' en Gave.

2Z 0. D o g M for Svendene blev en lidet lystelig Skuen.

N u vi fyrede I l d , samt ofrede; derpaa vi nedtog Enkelte a f h an s O st fra H y ld en , og satte os derpaa

I n d til med Hjorden han kom. Han gik med B rande paa Skuldren, R et et forfardeligt L a s for fit Aftensm aaltid at varme.

2 5 5 . S lan gen d e det ved G rotten han gjorde et frygteligt Bulder.

Alle vi foere a f Skrak til H ulens inderste Bagkrog.

Han nu de maskede Faar drev ind i den rummende G rotte, Alle saa mange han malked; de mandlige lod han derude, Bukke og V adre i F la n g , i det store Fold udi Gaarden.

2 4 0 . D erpaa han lsftede hsit en S te e n til Lukke for K lsften, S t o r sa a a t ei selv tvende og Lyve herlige Vogne,

Alle paa fire H ju l, den kunde fra Tarskelen valte.

S a a d a n en gruelig S teen han siilled' til Lukke for H ujen;

S a t te sig saa til ar malke sin Hjord a f bragende Gjeder 2 4 5 . A lt i Lilborlige O rden; de S m a a e han lagde ved P atten.

D a nu a f hvide M elk han H alvten omtrent havde nedflugt, Resten han pressede a f i de quistestettede Kurve.

D o g han Ven halve D eel lod staae i Kar for at tage

S tu n d o m en S lu r k , og for ei til Aftensmausen at mangle.

2 5 « . M en da han havde med I i l og Flid sit Arbeide fuldendt,

Tandte han I l > , saae s s , samt spurgte derpaa saalunde.

Fremmede! hvo er' vel I ! hvorfra hidfoer I paa V andet?

E r det for Handelens S k y ld , eller uden M ed I omsanke?

N et som en S sroverflok , der paa Havet idelig flakker, 2 5 5 . Vovende eget Liv, for Andre at paafsre Ufred?

S a a han ta lte , men os med eer sank M odet i B rystet, Radde vi blev for den valdige R s s t, samt ham det Utydske.

Ikke desmindre gjenmalte jeg dog med fslgende T a le : D ragne fra Troja ud vi Achaer idelig flakke,

2 6 0 . D revne a f alskens S to r m , rundt om paa B slgern es Afgrund- Efter vort Hjem vi stunded'; men andre V eje vi kom dog, O g langt anden K a a s; saa raadede Zens vel med V iisd o m . V i Agamemnons Folk, den A triders stolte os navne,

H an hvis R ygte nu meest lovprises her under vor H im m el, 2 6 5 . S a a d a n en B ye har han styrtet, og reent lagt Folkene sde

R undt omkring. M en vi dit Knae os ydmygelig narme, Bede om G^esteskjank, og om hvad D ig ellers forresten lyster som re til o s , som gemeenlig Fremmedes R et er.

Hadre dog Guderne Bedste! vi komme ydmygelig til D ig . 2 7 0 . Zeus er en H avner a f alle de ymygbedende Gjaster,

Fremmedes havnende G u d , som vårdige Gjaster ledsager.

S a a jeg talte men han ajentog med det grusomme H jerte:

Enten en D aare du er o Fremmede! eller og fjernt fra Hid du kom, siden mig du befaler Guder at frygte.

2 7 5 . E i vi Kykloper os kjare om Z iu s, den ALgidhen slynger, E i om de salige G u d er, da selv vi gjavere Folk er.

Ikke Kronions Harm skal kyse mig, saa at jeg skaaner, D ig og dit Folk, hvis ei min Lyst faalunde mig byder.

LO

M e n stig nu f r e m , hvorhen du h ar styret din dygtige Snekke, 2 8 0 . Enten til sierne S t r a n d eller n a r v e d , a t jeg det kan vide.

S a a han fristende.talte, men ei han magted' ac ffuffe >

M i g den klogtlge M a n d , thi jeg tog listig ril O r d e : Snekken knuste for mig hun J o r d e n s Ryster Poseidon,,

S o m det kasted' mod S k j a r , der ligge ret ved jer S t r a n b r e d , 2 8 5 . Slyn gen de det mod Klippen og S t o r m fra Havet fordrev det.

J e g med disse alene den grumme Fordærvelse undgik.

S a a jeg t a l t e , han tang, den M a n d med det grusomme Hjerte- . M e n sprang o p, udrakts sin Na,v§ iblandt mine S vende,

G reb saa Lo, dem han flynged' som Hundehvalpe mod J o rd en .

290. Hjernesaften ad G ulvet flod besudlende J o r d e n ;

D e r p a a han Led for Led dem p a r t e E , og laved et M a a lt id , Aad saa ret som en Love fra B jerg et han levnede imet, Ikke T arm e , er K j s d , ei heller de marvfulde Knokler.

M e n vi alle til Zeus med T a a re r H in d e rn e rakte,

295« Skuende fale D a a d , og vi stod' med raadvilde H jerter^

M e n da Kyklopen tilsidst sin valdige V o m havde opfyldt, LEdt sit M en n esse kjsd, samt drukket den deilige Melk til, Lagde han sig udi G ro tte n og sov blandt Faarene henstrakt.

M eg et jeg tvivlede d a, udi mit hoitfslende Hjerte,

z o o . D m jeg ffulde gaae hen, udtrakke fra Laaret mit Glavind, O g ham bore i Brystet imellem Lever og Hjerte,

Trykkende tik med min H a a n d ; men Eet mig dampede M o d e t;

D e r vi da vilde som han af grumme Fordarvelse rammes, Ikke vi magted med H an der a t valke den magtige Steenklum p Z05. F r a den gabe rde K l s ft , hvor han den siilled' til Lukke.

D e rfo r vi ventede dog med S u k den herlige Eos^

n M e n da nu aarle frcmsteeg den rosenfingre.de E s s .

Tændte han I l d paa Arnen og ma l ked' ds herlige -Uorder,.

Alt i Lilborlige O r d e n , de S m a a c han lagde ved. Rasten, z i o . M e n da han havde med I i l og Flid sit Arbeide fuldendt,

G . . o han iglen to M e r n ) , og laved sig atter et M a a l t i d . . D a han v ar m a t, han drev fra Hulen dr maHedr,Hjorder . Havende S t e n e n let, og M e d den atter ril Lukke, ,

R e t som en Anden kan laggs et Laag p aa Pilenes Kogger.

Z15. D e r p a a med megen S k r a a l de uurstede H jo r d e r.han Hendrep Til deres B j e r g ; men jeg sad inde.og ruged' paa Rakker O m jeg kunde faae H a v n , og Athen? mig U o r s vilde unde. . Endelig saadant R a a d i Huen mig tyktes det hedste:

N e t ved Arnen der laae Kyklopens vældige Knippel, Z2O. G r s n a f O l i e t r a , som han s t a r , for dermed a t vandre,

N a a r den v ar r o r , dog den for vore Ojn^ fast ligueh' . . . - Knejsende M a s t , i sorte og tyveradaareds Snekke,

S o m med brede D a k og Ladning ad Voverne lsber, ..

S a a d a n dens Langde v a r , og saadan dens D r s i d e m t fte til.

325. J e g gik hen og kappes deraf et Stykke en Fav n lang, . . - Lagde det for mine S v e n d e , og bod dem S t a v e n at. strabe.

F lu x de nu gjorde den g la t, og j.rg tilspidsede Enden, D e rp a a jeg g ladede S p r d ftn i Arnens brændende .Lue, Gjemte den dernast vel forborgen dybt udi Gjsdffen, ZZ». S o m udi G rotten var spredt i store og talrige Dynger.

N u mine S v e n d e jeg bsd tilsammen a t kaste med Loddet, Hvo der med mig stulde vove, a t lufte den vældige Knippel, O g i hans Ole a t bore, n a a r S o v u ham ssdelig paakom.

Lodden t r a f paa de M a n d , fom selv jeg helst havde kaareft B ^

12

3Z5- Fire i T a l, og jeg felv til Lem blev valgt som den femtk

H enim sd Qireld han drev til H uns velpelftde Hjorder, - O g i den brede G rotte han alke Faarene indjog.

Ikke eet han glemte derude i rummende G aardsplads,

Enten han ahnede ondt, hvad eller en Gud ham det tndstjod^

- 4 o . Da', han igjen fik havet til Lukke den vældige Steenklum p,

S a d han og malkede F a a r , samt Gjedernes bragende Hjorder, A lt i tilbsrlige O rden; de smaae han lagde ved P atten ,

M en da han havde med I i l og F tid sit Arbeide fuldendt, Greb han igjen to M a n d , og laved' fig atter et M aattid.

Z45, R u til Kyklopen jeg treen , fam t talede til ham saatunde:

M edens den dunkle V iin , jeg bragte ham udi et B a g e r :

D e r K yklop! D rik nu V iin til det Menneffekjod du har nedflugt, A t du kan see hvad kostelig V iin der gjem tes i Snekken,

S o m vi forliste; thi dig jeg bringer et O ffer, maastee du 2Z v. D a medlidende sender os hjem; thi hidtil dn raste

A lt for grovt, D u S lem m e! mon nogen dig vil bessge M eer a f Menneskers D s r n , naar saa du Billighed kranker-

S a a jeg ta lte , han tog det og drak med hjertelig G lade D en ssdtsmagende M i n , og bad mig atter faalunde:

z§5° Skjank mig paa ny som en V e n , derpaa dit N avn du fremsige Her paa S t a n d , at jeg dig med Gjastegave kan fryde.

O gsaa Kyklopernes L and, det frugtbare plejer at bringe D en siordruede V i i n , fom Zeus tit qvager med Regnstyl,

M en din D rik er et V a ld a f Ambrosia felv og a f Nectar- z6O . S a a han ta lte , men jeg a f den rsdblusftnde V iindrik

Tre Gange stjankede i , tre G ange drak han i Dumhed.

M en da nu V in en s Dunst Kyklopen i Hovedet omlad.

S a a jeg ham fvared' igjen med O rd faa sode fom Honning r S id e n du fritter m it N a v n , Kyklop! jeg ikke fordolger

3 6 5 . D e t , naar dir giver den S k ia n k , fom nys du har mig forjattek In g en saa er mit N a v n , og In g en haver m ig navnet

Fader saavekfom M o d er, og alle Venner tilsammen.

S a a jeg talte; men han gjentog med det grusomme Hjerte r In g e n ader -eg sidst, og efter Svendene alle,

3 7 0 . Forsi de Andre tilhobe; den Gjasiestjank jeg dig giver.

T a lt, han baglands tumled' omkuld paa G ulvet og hensirakk, Laae han med fede H a ls krumbojet og gandste betvungev A f alvaldige S s v n , mens V iin fra S v a lg e t der udflsi

B landet med Mennestekjsd, fom i R u n s han gylpede af sig.

5 7 ) . D erpaa S ta n gen jeg stak ind under den gtodende Aste, I n d til den fattede I l d og muntred' med O rd mine S ven d e,

A t ei nogen a f S k rak tilbage skulde sig trakkk M en da vor Oliestang begyndte a t tandes a f Ild e n ,

— Skjondt den var frist og gron — samt valdig Gnister udspredt?-.

3 8 0 . J eg den fra Ild e n bar hen til ham , im ens mine S ven d e S to d r os rundt omkring. M ed M od os fyldte en D am on . Hme vor O liestang, den spidse, med N averne grebe,

O g ham i Ojet stedte; nren jeg paa Taerne vpreist,

Drejed' den rundt, fom naar med N avret en M and gjennsmborer 3 8 5. S k ib ets Planke, og Andre formeden dreje med Remmen,

Fattende hver sin E n d e; det stedse snurrendo lsber.

S a a le d e s forte vi her den gtodende S ta n g udi O jeh

Drejende rundt omkring, m ens B lod omstrommedo Branden^

Alle hans Ajenhaar, fam t B ryn bortfvedes a f Ild d am p , 3 90 . Ajenstenen blev brtrndt og Rsdderne knittred' i Luen.

r 4

S o m n a a r en S m e d neddypper sin 'B ile hvad eller sin A p e ' Udi det kolde V a n d , > som da- hsitsprud-lende syder,

Hærdende d e n ,, thi saa-m an J e r n e ts K ra'fter ffal sge.

C a a le d e s bragede S j e t o m .O liesian gm , den hede.

Z95. Frygtelig jamred han n u , faa hsit det gjaldt udi Fjeldet.

B o r t vi foere i. Angst, men han udrev af sir S ; e

S t a n g e n , som rundt om v ar a f B lod ets S t r o m m e besudlet;

Langt han kasted' den b ort, og vred sig saare a f S m e r te . D e r p a a med B r s l han kaldre Kykloperne alle som bygged' 4 vo . R u n d t omkring udi G ro tte r i stormomsusede Fjelde.

Horende Raabec de alle tilsiimlede histfra og herfra

S t o d e saa ru n d t om H u le n , og spurgte, hvad der ham martred' Hvilken en Vee Polyfem har ram m et D i g , siden du brsler

S a a i ambrosiffe N a t ; D u vwkker os alle a f S s v n e . 405« M o n en M a n d fra dig med Tvang vil F aarene drive,

Eller og myrde dig selv ved V o ld eller listige Rernker?

. . D e m gjensvared' fra Hulen den vældige M a n d Poly fem o s:

''V en n e r h I n g e n ,m ig dråber med List og ikke med K r i s t e r ."

D i s s e , gjenmElende ham p aa nye med de vingede O r d , ffreeg:

4 1 0 . S i d e n ei nogen M a n d med V old dig eeulige tvinger, E r der jo intet R a a d mod S y g d o m sendt fra Kronion.

M e n beed du til din F a d e r , den H a v e ts Konge Poseidon.

Talende saa de gik. , Men-Hjertet-loe mig i Livet,

A t dem ffuffed' mit .Navn, samt det snildtfattede Paasund.

4 1 5 . M e n Kyklopen^ der stonned' og jamrede sig i sin M a r te r , Fam led.m ed HamderM o m , samt flyttede S t e n e n fra Klsften.

S e l v udi D s r e n han sap., med begge H in d e rn e udstrakt, F o r ak gribe enhver^ s om ud sig ^ listed m ed, Hj orden;

15

S a a eenfoldig en S j u l , han meente at jeg ffulde vure.

4 2 0 . M e n jeg.ponftde paa, hvad her vel Ledst v ar ae gjore;

O m jeg kunde fra D s d mig selv og Vennerne udfrie.

Alffens listige Rastd og S n e d i. S i n d e t mig omlob';

Thi om Livet der gjaldt, da J a m m e r over os M v e d ' Endelig saadant R a a d i Huen mig tykces det bedste.

425. Vudrene gik derinde med tyktompelsede Krsppe, S t o r e og ffjonne, med Uld som morkebrune F ioler;

D e m jeg tiende bandt med kunstig flettede Quiste, H v o rp a a Kyklopen sov, det vilde og voldsomme Udyr,

Tre med tre tilsammen, den mellemste bar mig en V en bort, 4ZO. M edens ved S i d e n de to gik med til Svendenes Frelse.

Lrende V u d re enhver u d b a r , men felv jeg mig valgte Bukken, som bedst mig tyktes, og stsrst a f Faarene alle.

D e n om Ryggen jeg g r e b , og under den uldene B u g /eg S t r a k t e mig h e n , samt viklede H aanden udi de laadne 4Z5. Krollede H a a r ; jeg klynged' mig fast udholdende stadig.

D e rp a a vi vented' med S u k og G ra a d det herlige D a g ffju r;

M en da nu a arle fremsteeg den rosenfingrede E o s

Alle de m andlige H jorder i Flok til G ru sn in g en udgik;

H unnerne bruged' derinde i S t a ld e n , uden a t m alkes,

4 4 0 . Yveret sirutted' med M e l k ; men Herren, m a rtre t a f Q u aler, Hver en B u k i sin Hjord med Haanden klappede venlig,

N a a r den re-ste sig op. D o g Tossen murkede aldrig M u n d e n e , hvilke jeg bandt ved Bukkenes uldene B ringe.

Sidst a f Faarenes Flok min B u k til Aabningen spanke^, 4 45 . Lusset med dygtig Uld og mig som grublede meget.

Klappende ham begyndte den vuldige M an d P olyfem os t

r F

Elffede B u k ! hvi vandrer du sidst idag fta Urin Hute.

Foran dig heel sjelden min Hjord 4 - plejer ar lsbe,

E llers vandrer du forsi paa G r a s blandt Engenes Blomster, 4 5 2 . M ed dine vældige S k r id t, og fsrst til B E e n e s B olger.

Forrest du plejer mod Q vald til S ta ld en atter at ile.

N u er du sidste M a n d ; maaffee du beklager din Herre, S o m den nedrige M a n d , Hans B jes Lys har bersvet, M ed sine flemme F aller, da han var dovet a f V inen, 4 55 - I n g e n , som ei jeg troer stal sin Fordærvelse undgaae.

Tankte du blot som jeg, og var med M a le begavet, Kunde mig sige , hvor nu han for min Harme sig delger, D a ssulde Hjernen flux a f knuste Hovede stramme,

Hist og her paa m it G u lv , og - a m it Hjerte fik Lindring, 4 6 0 . I den martrende V e e , som Niddingen Zngen har voldt mig«

Talende saa han Bukken fra sig lod vandre til G rusning.

D a nu et Stykke vi kom fra Hulen og Foldet i Gaarden, S e lv jeg V aderen flap , og lssie nu Svendene alle.

F lu x vi da dreve de fede og vidthenstravende Bukke 4 6 5 , -Om ad krogede V e je , tit endelig Snekken vi naaede,

H vor med hjertelig Fru-d de elffede Faller os modtog, O s som D sd sn undgik; men jamrede lydt for de Andre, D o g jeg taalte ei siigt, men bod ved Blinken med S je t M e a t tie , men flux de ffjonompelsede Hjorder

4 7 2 . Kaste L Snekken, og bort at seile paa B slgern es S a ltv a n d . ^ S t r a x de stege om bord, og satte sig hver paa sin Tofte,

O g i en R ad med Aaren de floge de graalige V over.

M en da vi vare saa la n g t, som valdkge R aab kan fornemmes, Lydt til Kyklopen jeg vendte en hjerttbidende L ale;

L7

475- H e r Kyklop det h ar ei en kraftlos G j a s t , hvis Knsse, D u i den hule G ro tte har crdt, med voldsomme S ty rk e.

G v a r t din nedrige D a a d dig nu h ar r a m m e t , du O n d e ! D u , som foruden B l u i dit H u u s de Fremmede ceder.

D erfo r du traffes a f Hevn fra Zens og de ovrige Guder.

48c>. S a a jeg ta lte , men han i H u forbittredes saare.

Toppen a f magtige Fjeld han rev, og slyngede mod os, Traffende ret f t r a n den msrkblaastavnede Snekke.

Lidet mangled' den i, a t ramme R o erets Spidse.

Havet bolgede h s i t , a f den nedplumpende Fjeldklump.

4 85 . S k ib et til Laudet foer med den atter dalende S o g a n g , S o m det med Kogen d rev, fra H av et ind imod Bredden.

D o g jeg greeb i min H aan d den lange magtige Baadsstang, S t o v t e det ud igjen, men bod ved et Nik mine Sv end e, F l u x med Aaren a t hale, for denne J a m m e r a t undflye.

4 9 0 . M e n de styrtede sig med Kraft p aa Skarerne Alle.

S i d e n da doppelt saa langt vi havde p aa Voverne loLet, R a a b t e jeg til Kyklopen, og Svendene vilde mig hindre, Trængende paa mig in d , med O r d saa sode som H o n n in g : S l e m m e ! hvi mon du dog vil der vilde Menneffe tirre, 4 9 5 . H a m , som nys med et Kast fra Havet drev vores Snekke

A tter mod Landet ind , hvor D o d vi havde for Oje.

H v is han blot havde hort et O r d eller S t e m m e a f nogen, Havde han Hovedet knust paa os og Planker i Skibet, M ed det Lakkede Fjeld; th i h an kan slynge for Alvor.

522. S a a de t a l t e ; men ei de bojed mit modige Hjerte.

A tter jeg raabte til ham med vcrldig H arm e i B r y s t e t : Hor Kyklop l D ersom en a f vor J o r d s kortlevende S e n n e r

C

1 8

S p o r g e r d ig , hvor du haver dit Oje faa ynkelig mistet/

S l i g da du blandet est a f den Staddestorm er O dysseus, 505. S e n af Laertes, som boer paa I t h a c a s knsiftnde E iland,

S a a jeg talte men han gjentog med frygtelig H y len : Vee saa t r a f det mig d a , hiint S a g n fra Oldtidens Dage.

F o rd u m boede blandt os en S e e r modig og vældig,

Telemos E u r y m o s S o n , som klogtig var udi S p a a d o m ,

§ l o . O g som , til han blev g r a a , iblandt Kykloperne spaaede.

H a n havde sagt mig f o r , a t saadant vilde mig ramme, A t ved O d ysseu s H a a n d jeg S j e r ffulde beroves.

M e n jeg ventede dog en stor og drabelig Kjampe Udi min Fjende a t see, msd K ra fte r frygtelig rustet.

5 15 . N u h ar saadan en ussel og resnk foragtelig P u s l in g R o vet mig O je ts L y s, da jeg v ar dovet a f Vinen.

Kom O d ysseu s igjen, at jeg en E k ja n k dig kan give, O g Ledsagen dig staffe hos J o r d e n s magtige Ryster, Thi han avlede m i g , og stolt sig n av ner min Fader.

5 20 . H v i s han hjelpe mig v il , da kan han ene a f Alle,

I n g e n a f Guderne k an , og ingen a f Mennesters S o n n e r . S a a han t a l t e , men jeg saaledes svarede a t t e r :

G id jeg kunde saa vist ved Liv og Aande dig stille, O g nedsende med I i l til Aides Bolig i M srk et, 525. S o m ei J o r d e n s Ryster igjen dit Hue kan lage.

S a a jeg t a l te , men han i B o n ti! Kongen Poftidon, Rakte Handerne hoit mod Himlens stjernsdo H v a lv in g : H o r mig Poftidon du, vor J o r d s msrklokkede F a v n e r!

O m du mig avlet h a r , og stolt dig nav ner min Fader, 5gQ» Lad ham ei finSk sit Hjem, hun Sta.dbesiormer Odys.ftus!

M en om hans Lod faa er, paa ny a t ffus sit Ey lan d, D e t hsitkneisede H u n s a t naae og F a d re n e s B ftrg e, Lad ham da finde det feent bersvet Fcellerne alle,

O g paa et fremmed S k i b ; men Huset finde i J a m m e r . 5 g 5. S a a han bad. H a m horte den morkomlokkede Konge.

D e r p a a han lofted' i V eiret endnu en svarere Steenklum p, Siy n g ed ' den mod os ud, og spcendte en frygtelig K ra ft a n , Traffende ret bag ved den morkblaastavnede Snekke.

Lidet mangled' den i at ramme R o erets Spidse.

540. H av st bolgede h s i t, a f den nedplnmpende Fjeldklum p Voverne Snekken drep igjen med F a r t imod Landet.

N u vi da naaede til S e n og t r a f der alle de Andre Dygtigtoftede S n ek k er, og run dt om Fallerne fade, Faldende mange T a a r e r , fordi de savned' os lange.

545. D e rp a a fasted' vi Snekken i B reddens sandige B anker.

S e l v vi satte vor Fod p aa bolgebeffyllede Havbred.

N u .v i Kyklopens F a a r uddrev a f bugede Snekker, Deelte dem saa at I n g e n sin billige Deel ffulde savne.

V ad eren valgte til mig de kobberstovlede Svende,

550. Fsrend vi Hjorden deelte, men jeg den bragte til S t r a n d e n , Ofrende den til Zens, hiin valdige Sk yernes D river.

Skankerne brandte jeg op. D og ei han agted mit Offer.

M e n han ponsede p a a , a t odes de ffulde tilsammen, M in e roftede Snekker og horlig elffede Svende.

555. D e r p a a den hele D a g vi fade til S o le n neddaled', D r a k af den sodlige V i i n , og aad umaadelig Kjodmad.

M e n da S o l gik n e d , og da Morket trak over J o r d e n , S l u m r e d ' vi samtlige ind paa bolgebeffyllede Havbred.

20

O g da nu aarle fremsteeg den rosenfingrede E o s,

§ 6 s . F lu x med muntrende O rd jeg bed de samtlige Faller, S e lv at stige om bord, og Touget atter at lsse.

S t r a x de stege paa S k ib , og satte sig alle paa Tofte.

D erpaa i Rakke de flog de graalige B slg er med Aaren.

V idere droge vi nu med sorgbetyngede Hjerter 5 6 5 . Froe at Doden vi flap men stifte ved elstede Faller.

S ch e m g

over Exammationens Gang ved den offentlige Exanren L September og October 1816 i B o r g e r d y d s k o l e ii.

D e n lste O c to b e r. D e n 4de O c to b e r.

D e n 2Zde S e p te m b e r.

9 - n Latin i Latinclasse.

1 1 - i R e l i g i o n 2 Latinclasse 3 5 Grcrff 2 Latinclasse L . Z-z R e g n i n g 2 H a n d e l s c l . 4 6 T y d f f Z Latinclasse.

Z-7 N a t u r h is t. 1 H a n d e l s c l .

D e n 24de S e p te m b e r.

9 1 2 Latin Z Latinclasse.

1 2 - 2 R e l i g i o n 5 Latinclasse.

Z - 4 4 Fransk 4 Latinclasse.

Z-Z R e g n i n g 6 Latinclasse.

44-7 Tydsk Z H a n d e l s c l .

D e n 2 5 d e S e p te m b e r.

9 1 1 R e l i g i o n Z Latinclasse.

1 ? - 2 Engelsk 2 H a n d e l s c l . 3 - 4 4 Fransk 2 Latinclasse L . g 6 Latin 6 Latinclasse.

4 4 : 6 T y d f f 4 Latinclasse.

D e n 26d e S e p te m b e r.

9-! i R e l i g i o n 4 Latinclasse. j i i - i M a t h e m . 1 H a n d e l s c l . z 1 - r Fransk 2 Latinclasse Z-Z Latin 2 Latinclasse Z-Z R e g n i n g 4 H a n d e l s c l . Z-7 E n g e l f f Z H a n d e l s c l .

D e n 2 7d e S e p te m b e r.

9 - 1 1 D a n sk 4 H a n d e l s c l . 9 - 1 1 R e g n i n g Z Latinclasse.

9 - 1 1 D a n s k Forberedelsescl.

i i - 1 M a t h e m . 2 H a n d e l s c l . z - Z M a t h e m . 2 Latinclasse 6 . z - Z G e o g r a p h . Z H a n d e ls c l . Z - 7 M a t h e m . g Latinclasse.

D e n 28d e S e p te m b e r.

9 - i i H i s t . o g G e o g r . L a t i n c l a s s e . 9 - n T y d f f 6 Latinclasse.

1 1 - 1 Engelsk 1 H a n d e l s c l . 1 i - i G eogr ap h . 4 H a n d e l s c l . Z - Z H i s t . o g G e o g r . 5 Latinclasse.

3 Z R e g n i n g 4 Latinclasse.

5 - 7 D a n s k 2 H a n d e l s c l .

D e n ZOte S e p te m b e r.

9 - n G e o g r a p h . 6 Latinclasse.

9 - 1 1 G eograph.Forberedelsescl.

1 1 - 2 Latin 2 Latinclasse L.

Z-Z Fransk Z Latinclasse.

Z-Z T y d f f Z Latinclasse.

5 7 Grcrff i Latinclasse.

9 - 1 1 R e l i g i o n 1 H a n d e l s c l . 9 - n R , ri- a Forberedelsescl.

1 1 - 2 Lee 4 Latinclasse.

3 - 4 4 M a t h s n i Latinclasse.

Z - 4 4 Tydsk 2 Latinclasse ^,.

44-6 T v d s t 1 Latinclasse.

44-6 M 2 L a t i n c l a s s e ^ .

D e ^ 2 d e n O c to b e r.

9 - n R t l i g l v n 4 H a n d e l s c l . 1 1 - 1 R e l i g i / m 1 Latinclasse.

Z-Z Tyd;:- i H a n d e l s c l . Z-Z R e g n „g Z H a n d e l s c l . z - 6 Fk anff 2 H a n d e l s c l . 5 - 7 G r E f f 2 Latinclasse 5 - / R e g n i n g i H a n d e l s c l .

D e n z s i e O c to b e r.

9 II H is t ogA eo:r. 1 H a n d e ls c l . i l . 1 2 F raaff 6 Latinclasse.

n - L Tyosk s H a n d e ls c l . 1 2 - 1 Fransk 5 Latinclasse.

z - Z T y d T 2 L a t i n c l a s s e !) 5 - 8 F r a n f f 3 y ndelscl.

9 - 1 1 Grceff 4 Latinclasse.

9 - 1 2 T y d f f Forberedelsescl.

i i i R e l i g i o n 2 H a n d e l s c l . z - Z B o g h o l d e r i e i H a n d e l s c l . 3 - Z D a n s k Z H a n d e l s c l . 5 - 7 H i s t . o g G e o g r . Z Latinclasse.

5 - 7 T y d f f 4 H a n d e l s c l .

D e n z t e O c to b e r.

9 - I I Hist. og G eogr . 2Latincl.^-.

9 - 1 1 Fransk 4 H a n d e ls c l . 1 1 - 1 R e l i g i o n 2 Latinclasse L.

Z Z Grceff Z Latinclasse.

Z-Z R e g n i n g 5 Latinclasse.

5 6 H e b r a i f f 1 Latinclasse.

6 7 Fransk i Latinclasse.

D e n 7de O c to b e r.

9 - n Hist o g G e o g r . 2,Handelscl, 9 ' 1 1 D a n s k 6 Latinclasse.

i i - i Fransk r H a n d e l s c l . i l - 1 H is t o g G e o g r . s L a t i n c l . L . Z-Z Naturhist. 2 H a n d e l s c l . Z Z R e l i g i o n Z H a n d e l s c l . 5 8 Larm 5 Lalinclasse.

D e n 8de O cto b e r.

9 - 1 1 N . l i f f n 6 Latinclasse.

i i . i Hist og G eo g r i Latinclasse.

D e skriftlige P r o b é r f oretages i folgende O r d e n :

D e n 2Zde S e p te m b e r.

Z - 7 Latinsk S t i l l 1 Latinclasse.

D e n 24de S e p te m b e r.

11-2 T y d f f S t i i l l o g a H a n d e l s c l . Z- 7 L a t i n f f S t i i l 2Latincl.:VogL°

D e n 2 ^ de S e p te m b e r.

9 - 1 2 E n g e l f f S t i l l I Handelscl«.

9 1 2 Latinsk S c i i l Z Latinclasse.

D e n 2 6 d e S e p te m b e r.

3 - 7 Latinsk S t i i l Z o g 4 L a t i n c l .

D e n 27de S e p te m b e r.

9 - 1 2 D a n sk 4 og A Latinclasse.

Z 6 D a n sk i og 2 H a n d e l s c l .

D e n 28de S e p te m b e r.

9 - 1 2 D a n sk 2 Latincl. og 6 . 3 - 6 D a n s k z L a t i n e l a s f .

D e n ZOte S e p te m b e r.

9-11 D a n s k Z H a n d e l s c l a s s e .

D e n 2den O c to b e r.

3 - 6 D an sk 1 Latinclasse.

D e n 8die O c to b e r.

3 - 6 R e l i g i o n r Latinclasse.

3 - 6 Fransk Strik i H a n d e l s c l . Fcedre og Foresatte^

Til at bivaane denne Examen, som holdes i Klareboderne No. 8 paa rste S a l , rndbydvs herved crrbodigst Disciplenes samt andr- - ns Velyndere.

M. Nielsen.

' s

. ^{. ,} ,,...

/ - ^^.

» L^LLFN BO M

!

'

-

-

. ' ^;

^ A - 7^

- -

7) ^

, . . > . . . .

M -

. - ^- > ^{. .} . ^ , 7 ^ 7 ' ^ i;' r;

- 7 - >

- . . . , ^{^ , . - -}

.

!. -7 i. 2 L

. ' !. - '' . 7.

^ ^-

- ,. ^ - . 7, ^ .

"> '" ' !'.'^ - ' . ' ' i' - « /> ^

k -.>7- r '-<r

. .', ^7^. 7 ^ - - 7 .. - ) k r-'tz ./. ' . . ' 7 .. > : r r

' > 7 7 k . ^

' ^ ' 7

7 . . 7^ ./ . .^ ,; '7 ^..-'7

-

-

,