Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udgivet af Conrad N. Schwach.

Titel | Title: Nor : en Samling af Smaadigte ved norske

Forfattere

Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania : Jacob Lehmann, 1815 Fysiske størrelse | Physical extent: 180 s. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

.- -' 4 .'r.

.4

7 >M-4^--

, ^ 4- - ' "

^ / ' K ' ^ '

..,K- 7

_ ^ - r E M M W L ^ M f f M W T H

- (, - -/'-r 'i-M /4'tz 7 - ^ - M W W W W M --/ M?- '

^ 4 ' . R M 7^ - ...

7/. M M / 7 ^

4 °^-^ ' > . . -«/. -.

- ^ 4^ 1444. ^{'4 . -}

L - °

v k l K0I^I65I_I6k 6I6I_I07kl<

v/^ 1.-2.8 53

4 4^444 4'S4 4^M^4 4^4-^

D7 M ' . k " . « . . ' « » 7 7

4 '14' , ^ ^-7' >7 '-^ » ^ / - - ' >^4 - : - »

^ V ' ' ' > '> k Z . ^.. ' .k "

- 7 ^ . / E ^ 4 , ' 7 - 7 '<7- - > > -. ^ '.7 '»

77H7441L;- - -

' 7 M>4 - 7)1 4 . -'-

" ...

1

1 5Zo 8 00694 9

V)

.s >4i.-°! '^

'c ' s

l-4 4 ^ '

4 - A

7

' -' ..' 5'»

- i r 4. ' 4

.»-/ /

»>

- ; A '

^ 4 -- -. <

> ' / L i - ---

7- 7

4 4 . ,

4 - 4 , ,

- -' - ' ' '

' 44 - /- - ^>7 4' ^

4^ ^ 4 ' 4 7 7- - ",

. - ^

7 7 .'4 7 4 - ' ) r -7 , ,

' ' 7 7 / 7 7 - 7 7- - ^

^ - / 7 - " .- 4. ^ 4 4'/'^

4 ' "4 ^ ^ - - .4^

' ' ' . ' ' j?4 4' ' > ' '

v ^ 47 ,

^.7

.^.7 4 , - >

'-r>

.4-' '-/7 7

7 '4 -4,74?.

/ : 7- ' '^ 4,L '- -- ' ' 7 )-^ / 7 . 4 4..?^.?4^ ' '

- ? 14 ^ ' ' >

- L.

- ( "7>

' 4- 7 ^

i>.

'?4^ /

V M - ^ M 4 > - ^ 7 7 .

j. ^ .< -.4'. '^ - ' - .,' ' / ' . - - ' r »- ^ - . '- - ' '7 7' 1 -7 7/ . - . . U M 77/ , / ' / " ' ' ^ 77 « 7- ^ ,

/ '774 4 M ' / W <4 r

^ 7 7.

' ' / !

< >/.

z

- ji>

4 / M

!

. 4

- 7 -

'<

-.4 ^ ^ . ->7/ 7- 7 , '/4 4 7 7 77-77

^ ^ ' 447L-K

14 .4' k» °«»<

ck4^ ' 4 ' - '

. , 7 4 .^ 7

/ ' 4 -

4 77^'^

- 7 7 7 / /

>,F' 7-- 4

'' ^?7 '4^ 4-L1 ''

7 -7 4 , F -^-74

. 4 - 7 7 , , ^ ^ , 4 ^ -

/ ^ »^.4 F -

4 7 '-,' t^» ^ A .^k V '1 41

:/>> 7^ > L - . 7'7/4

' '4^ - ' < ' ' !

»

> 5

/ -

7-, > .-7

M.7 "474^

» ' ^ ',7

77 /

/ - -

1- - i7 ' L-

- 47 . .!

- /

' ,'jf

' > '

i .4

4/7F, ^ § 4 ' 4 4

'. > .,. V. ^ ' . " . K '. L 7 7' > ! / / ' ^ 4 ^ . ^7. / ^ ^ ' . 4

t z^ 7

s A ? k c E '

. ' >'V'L?L-'*LA? -T-».k.7k -- -. c^k -* , ^{^}

> 7, - M M - j . 4. 4 / L M ' ' ^4r 4? >7^-

'77M.7,/1 - - -d -E -^M^LKO-L

' ^ ... - <> r

/ M "

, r ^ - 4 ' - / L . .?7 4s".'?7

^ ---.-

" 7- ^ F E 4 4

- 7 - 7 4 ^ 4 G 4 : s

V

? M M 4f

- H U - - D M ^

? M W A ' -

M A M 4K .

M M 7 .

E Z M 7 4 - >

^ M W - > ^ M 7 W W 7 k L 4 M i ,, N L U

< ^ ' 5 ^ ' i - ' K M

M s B / 4 - 4 . - - I - ' M -

D H ^ j E / E 4 7 , ^ 4 - ^ ' , , 177 ,>>

" ... ' ^<4

^ ' . r

' « - ' ' - ' i ' . !

> ^

-

I . ^ ' l

- ^ ^ ^ ' I

' ^ E -

^ '

,

x

. l ,

> ,

usquv tzptz

! ^

-b lq o m ra Z l " u u v m r o r u

» i j l " ) la s ) L ^ a r ib v W

, S , p V «om

»IL la q u a r)

^ ,

m b r i r D j r ^

vtz uvtz ruoj D -sbou ao^

a tt< U T

^ '

a»q ) v r r ! » l

^ u !tz ,a o ,L - to

svvb u v mo^ uvqvv^ i :: r

!>ztt4»!S r ; z i bo ^ q u v M r

vvm b m iru v j -is m u is ^ -o e jk

isburuarbooF < rscti)up ckdu

I S.lpqUSSUZr u v q v v j v r w

p a lS rrk sqsvv^srovLe

sq squsmmoz - r j» u i » r pr,

1 , , s ) , q n r o Z -qunz bo otz

Sa - 4 I« ) 1 !L „ b v i j i s Z Lr><

u s b u Z -u sbu oU '

t

r.

i j

»

i

X I

!

En Samling af Smaadigte

^ved norske F o r f a t t e r e .

t

''i U d g i v e t

af

C.nrad N..Schwaeh,

8tu.6iosus ju iis.

> V

C h r i s t i a n i a , l 8 i 5 '

Lrykr og forlag as J ac ob Lehman«.

l

V

' M

r/A f -

, -/

> '> '- '

' ^ > ;

? ^. ^

' . .

. , > ^' './^ » ^.

< ^ ' i - . '<

^ >!.

L- "> '

?!!,V»

T - ''

>

-'i-

L ^

O

I n d h o l d .

S id e . A a s , I . , S tu d e n t.

Fjeldssridet i Guldalen . . . »26 B j e r r e g a a r d , H . A . , S tu d e n t..

Vuggesang t i l m it Hjerte . . . 24

Ornen . . . . . . . . . . . . 26

Di nt er scener . . . .

Oversvommelsen . . . Z7

O p l y s n i n g e n ... ... 44 Ode t i l Grog » . « » » . » . . .

Svcermerie i M a a n s k in ...167 B v n n e v i e , A ., ConsijtorialaSseSsor og Sogne«

prccst t i l Kongsberg.

Epilog paa Ove M a llin g s B ryllupsdag, fest-

lighvldt i en Familiekreds . . . . 7?

Ded min Moders G r a v ... ...

Afskeds-Sang t i l Prof. S verdrup . . . . Velmeent Raad . . . . O ver Gn, der udgav et B in d siette D igte . S o llicita n te n og Ormen . . . . Lucifers A d ju ta n t . . . . M ange S to re s Epitaxhium . . . . B r u n , I . N . , Bilkop over Vergens S t i f t ,

Commandeur a f Dannebrogen.

T i l Stadsphysikus Buchner paa hans Fod- selSdag den 29de Februar » . . . . H a n s e n , M . C ., S tu d e n t.

Den fvrsorte Hanna og hendes Lille . . .

^^langen . . . . perlen

Vandringsmanden ...

Regnbuen . . . .

Disiichonet ...

S t . P e d e rs k irk e n ... . . Anl i t hef e. . . .

8

r

86

165 r66

r 66

166 167

l l )

4

ro rr

r4 r?

i 6z

i 6z

S ide.

Forvandling . . » . . * * * * * . 16^

^^rvV . . . 16^

^aade . . . 164

Forskjellitz Bemærkelse ...i6 z Den lette P r i i s ... . 170 M u n c h , I . S t . , Feldtprovst og Svgneprcrst

t i l Sande.

Rosen . . . ^8

Paa en O ldings Fodselsdag...50

Den blinde Milton til Lyset . . . 52

N a ta lie s N y t- A a r S - A n s k s ...z6 Aftenstjerne« ... 59 Sangeren i Persien . . . 6 r B e tle r e n ...7Z P a v e l s / C ., Slotsprcrst og Ridder a f Danne-

brogen.

I Frue Kvrens Stam bog . . . n a P k a t v U / L. S t . / Professor ved Norges U ni­

versitet og Ridder a f Dannebrogen.

S a n g i Selskabet for Aggers Sogns D e l . 88

Ved T a n te r Flintenbergs G ra v . . . .

Freden . . . .

Glwden ... ...

R i d d e r v o l d , H ., Adjunkt ved C hristiania- Kathedralffole.

B . O . P r a h l ... ...

T i l en Jacob von Thyboe . . . .

A . . . .

O ver X , der fik sit Embede ved E ifte rm a a l S a g e n , L ., Adjunkt ved B ergen- l«rde

Skole.

Den !vde December 1814 . . . » Philosvphisk D r i k k e v i s e ...

S c h m i d t , F ., Provst og Sognepmst t i l Eger, Ridder a f Oannebrogen.

T i l Christiane Koren i et Exemplar a f mine samlede D ig te . ...

Ved N anna MorkS G rav . . . . d a a re n i 8ra . « » » . » » » » .

90

9 ,

iz a 167

168 i6z

" 7 i i -

95

97

99

T i l C. K . - e n 27de J u l i i8 ,i2 . . . . T i l min Elisa den 2den A p ril 1814 . . .

T i l P rof. Sverdrup ved hans D a tte rs Dod In d s k rift paa en Pscal . . . . D igteren vg Recensenten . . . . . . .

§ l a a d . . . . S t e n e r s e n , S . , Lector ved Norges Univer­

sitet.

Ved Jsrgen Tandbergs Gr<iv . . . . - . U d g i v e r e n .

T i l Aaret i z i z ...

Den Glcrdelose . . . . Fortvivlelsens Bcrger . . . . ElffovS - Sym bolet . . . . . Fsrste Afsked fra Hjemmet . . . ' . . .

S a n g for de norske Studerendes S am fund . T i l en bortreisende V en . ...

Cornelias Skygge . . . . D en 4de November 1814 . . . .

101 104 106

IO3

169 169

1) 2

I

1 ) 4

1 z6 140

142

145

152

rz6

SeandienS Troee

S ide.

I ) 8

Livsphilosophie . ... r6c>

x

Jeg siger In g e n tin g > . . . i 6 r O ver Lalandes A th e ism e ... i 6 ;

O ver S elvm ord . . . 165

S v a g h e d s - S y n d e n ... 16-

/ Nosen og Lillien ...170

Tragiske Dodsmaader . . . 170

Handelsspeculation... »71

O rm e-D oktoren ... . 171

Deddemaalet . . . 171

Retmcessig Eiendom . . . 172

Den fromme P ig e ... 17«

Anmærkninger ... 17Z

-

« ^ )a r mig hilset, Tidens unge S s n , S om af dybe Vugge herlig stiger.

Svingende en Palme fris? og gren Over Nordens gjenforeente Riger.

Gjem t bag UrdaS evig sankte S ls r

S ta a e r din aldre, nys bvrtgangne B ro d e r;

Men hans Minde aldrig, aldrig -ser I din B a rm , o N o rrig , gamle M oder!

T i l Aaret 1 8 1 5 .

i

l"

T h i vm hans de tunge V ingeflag, O m hans Nornes underlige Luner, Laser ssal t i l N orrigs sidste D ag Sagas store, dybt indgravne Runer.

A

' '

'-O ^

4

M en om SkuldaS Rsst, som blid og mild Toner over alle Nordens Fjelde,

B ra g is S s n sin Harpe stemme v il,

O g gjentage den med Sangens D slde.

Han stal sjnnge hskt om Nordens Roe, Heevdet af en fcelleds Pleiefader,

O g om Fredens Frugter, der stal groe Paa den J o rd , som B lod ei mere bader.

Han stal sjunge om den Fyrste god, S o m engang stal Tvillingkronen barre;

O m han- vise Raad og hoie Mod

T i l a t grunde Nordens Held og SEre.

Han stal sjunge om den nye Pagt

Mellem Nordens gamle Brvderstammer;

O m den I l d , som under farllcdS D ra g t — Sneen- rene M a n te l — hellig Aammer.

- 7, - 7.1

— Nye A a r ! D u stal a f Haabet- KrandS Forste B la d paa NordbveS Tinding bindes K om ! Vedligehold din M orgen- GlandS!

O g som V u din sidste Broder svinder

» - i )

!

X

i

^ . L _{- 7^4}

Den forforte Hanna og hendes Lille.

E ls k te Lille, tryk D ig t i l min B a rm ,

^ O g a fte r din Moders Taarestrsmme;

S ly n g om gustne Hals din trinde A rm , O g indvie mig i Lin Uskylds Drsmme.

S iig mig Lille, slig hvad glwder D ig Meest a f alle Daarens Herligheder?

"Fuglen, Moder, som saa underlig S ynger Sange i de hsic Reder.

->

>

^ "M oder, hor, hvor venligt Fuglen hist

-

^

-

M

S ynger, mens D u grcrder her saa saare;

- Hsrte D u ret paa dens S a n g , D u vist Tsrrede a f Kind den tunge Taare.

— L —

"M o d e r, Fuglen synger nok om Gud, O m den gode Gud i Himmerige;

O m Hvor ffjon og venlig Han. seer ud.

Kunde jeg t i l ham med Fuglen stige!"

Ak D u Li ssej eg fornemmer vel

LcrrkenS S la g , som glcrder b a rn lig t O re ; M en den crngster kun min bange S je l, - Den t i l bitter Graad maa H jertet rore.

Ikke tykkes mig dens S a n g er blid, Ikke tykkes mig dens Toner rene;

O den er forbi den gyldne Tid,,

D a den sang saa ssdt paa TreeetS Grene.

Fuglen ligner vor S a m v ittig h e d ;

For den Rene lyder huldt dens S tem m e;

M en er engang svunden SjelenS Fred,

O ! da fcrlt dens Rost yaa Hjertet skramme.

"M oder, Moder l jeg forstaaer D ig ek,

M en O u seer saa v ild t, — jeg bliver bange N a a r D u grcrder, M oder, grceder jeg;

TyS , vcer stille, hor paa Fuglens Sange."

O jeg to r ci hore paa dens Q v a d ; S nak om noget andet, bedste P ige;

S iig mig, naar det bliver Sommer, hvad Glcrder D ig da meest paa Jorderige?

"Engen, Moder, for den er saa grsn.

O g den har saamangc vakre B lo m m e r;

D a er Dagen endnu mere ffjon.

S iig mig, lcrngeS D u ei efter S o m m e r? "

O D u VeSle! Engen- grsnne Skjcer

Synes mig saa morkt og koldt at straale, O s de Blom ster, som D u plukker der,

S tikke w ig som LidselbuskenS N aale.

>

s

O

i I ^

k

-

Engang, Lille, var jeg glad paa Eng, Mens jeg endnu elsked Fuglen spcrde;

Engang var dens Favn min bedste Seng, Og de fagre Blommer a l min Glcrde.

^ '

> - - i

D a — en Dag jeg laae i RoserS Skjod,

A ltin g var saa skjsnt paa M ark vg Enge -->

— D a — paa eengang Rosen Torne skjsd;

S o rte — kolde — blev de grsnne Enge.

Siden, Lille, seer jeg intet g rs n t;

M ig er ingen Blomster m e re M d e ; I n t e t synes mig i Verden skjsnt,

Siden Blomsten i m it Hjerte dsde.

Dog D u fa tte r ikke mine O rd , Lykkelige, gid D u aldrig ahne

Hvad der kan forbande denne J o rd , Haabet- hulde tz m iil

af Hjertet rane.

»

1

Gikg mig da, D u Lille, naar i Host

S to rm og Regn og Hagl og Torden lyde, S iig hvad bringer Roe i spcrde Bryst,

O g hvad kan da end d it Hjerte fryde?

"Kjarre Moder, seer D u vel om Host I de Skyer seed jeg Engle hvide;

S torm en mener jeg er deres R sst;

Men de er saa venlige og blide.

"T o rd e n . har D u jo forklaret mig, D e t er Herren som de Onde tru e r;

Men -e r^e r flet ikke skrækkelig;

For den gode Gud jeg ikke g ru cr."

Lille, L ille ! o D u knuser m ig !

Ogsaa jeg saae engang T illid s Engel, B lid og venlig, skjsn og trsstelig;

M en den svandt med LillienS brudte S trn g e l

" O g t i l V in te r, Moder, stal D u see Mange tusind Engle L illie r sprede, S a a at vi paa alle Linierne

Vandre kan som paa et -e ilig t Klade.

E "H vorfor grader D u saa b itte rlig ? Z Moder, D u maa ikke mere grade;

Hor paa Fuglen, hor hvor underlig HiK den sjunger i den hoie Rede,"

I

1

»

I

*

/

»

S l a n g e n .

b l a n d t S langer gives -er en S la n g e ; Paa Jorden ci den avlet er;

2 Gnarhed overgaser den mange O g i sit Raserie enhver.

D en griber sraadende sit B y tte , O g knuser det med hvasse T a n d ; E i Harnisk kan mod -en beskytte, E i S lo t og M u u r forsvare kan.

D og D u endnu et Daaben sinder, En mcrgtig Talism an det er;

E t Blomster Slangen overvinder:

D en -yer for Lilliens huld- S k j r r .

Men har D u Blomsten ta b t, den rene, O a sog dit Lye paa G olgatha;

. i

T h i vild, a t Slangen frygter ene

For Lillien og for Jehova. ,

P e r l e n .

E n Perle jeg kjender, saa reen og saa ssjsn E i blot hos den Rige den hviler,

M en ofte den eies a f Armodens S on , O g venlig t i l Alle den smiler.

I Ulykkens Time, i Kummer og Nod,

N a a r Barm en omspendes a f Sm erte, D a ruller den ned i -en Lidendes Skjod

O g letter det §valfulde Hjerte.

/

N a a r Glcrden den bruser og stormer saa vild I Barm en med qvcelende Hede,

D a nedtriller Perlen saa lindrende m ild .

Og

>-

O venlige Perle! D u M se n -g jsr ssjsn, Og H iet fo rtry lle r D u saare;

T id t lover D u Elsseren Kjcrrligheds Lsn, D u rene vg himmelsse — Lagre!.

» i ' , 7

- ^ ' ,

s'

»

«

L

t

»'v - '

L

v.

s M

Vandringsmanden.

- A v o r sde er dog den stumle S tie M id t i Len dunkle S ko v!

K un Mve snige sig her forbi E fte r det natlige Rov.

S a a svagt udbreder sig Maanens S k in Gjennem de TraerS Rad,

S p ille r saa scrrt i SneenS Liin O g i det tsrre B la d .

Im ellem Treeerne seer jeg gaae Mange Skygger forbi,

O g ofte horer jeg Fodtrin paa Sm ale »banede S tie .

G aa cengstligt banker m it kolde Bryst Mellem de AanderS Hcrr;

D e t larmer og rasler — er dog saa tyst, Gaaer, og dog In g e n det er.

De gode Aander de love Guds Jeg gaaer her ikke med Lyst.

O kom jeg kun vel a f Skoven ud!

ZEngstligt banker m it B ryst.

I

s Hist seer jeg en V andrer med lange T r in Gange saa rolig her;

Ham v il jeg strcrbe a t hente ind, S a a jeg ei ene er.

D u eensomme Vandringsm and, Guds Fred!

Kan vi ei folges ad?

For eenligc Vandrer er N atten saa leed S a m t RaSlen af hvirvlede B la d .

"J e g seer nok, D u est saa mod i H u, S a a tag mig ved Haanden f a t ! "

D a rakte jeg Haandeu frem med G ru ; Han stirred' saa scert i N a t.

Hvor gaaer da din M i , D u Vandringsmand D u tager saa lange T rin .

" M in M i den gaaer over Soe og Land A lt efter min Herres S in d .

E i kjender jeg Roe ved N a t esser D a g ; O g aldrig jeg lcrgger min S ta v

For Verden styrter sammen med B ra g , Bjergene synke i H a v."

D a blev jeg saa underlig i mrt S in d , Svedede Angstens Sved.

D e r peeb gjennem Skov en fugtig V in d ; Bange jeg fremad skred.

" D u tier saa stille" blev Manden ved,

"F ry g te r D u vel for m ig?

O , jeg derover D ig ei den Fred, S om er ukjendt for mig.

"Lange jeg vandred' paa Jordens R ing, Mange S la g te r jeg saae

Fedes, boltre sig v ild t omkring, O g t i l S lu tn in g forgaae.

"T iden, som foder vg draber brat, Rsrer mig ikke et H a a r;

Men som D u seer mig i denne N a t Gik jeg totusind Aak.

"D e n evige Jode man kalder mig, Jeg kjendes i alle Land;

Jeg vandrer vg vandrer evindelig, A ldrig jeg hvile kan.

B

"Ik k e m it rette N avn det er, S om man mig kalder ved;

V i l D u vide, hvad N avn jeg boer?

D e n o n d e S a m v i t t i g h e d . "

D a var hans Tale saa kold vg v ild ; Jeg saae ham forfærdet an.

Gee, paa hans Pande et KorS a f I l d Lued' i blaalig B ra n d .

N u blev jeg saa ilde i Hu og K ro p , S a n k saa i Krrse paa S ta n d .

D a randt Solen i

Hilen

»

1

r

V

R e g n b u e n .

L

Naar Jeg fsrer Skyen over Jorden, da skal Dnen sees i Skven.

Jehovah.

v k a a r vilde S torm e fyge over Jorden, Og sorte Skyer flukke Solens B ra n d ;

N a a r D rs n i D ro n den hu le, fjerne Torden Frem ruller over S se og Fjeld og Land;

N a a r Lynet blinker v ild t i S y d og Norden, O g Havet skyller over hore S tra n d :

D a glider rolig op med hellig Lue

' ,

En venlig, stor og reen og deilig Bue.

See Herrens D re-e tru e r frerkke S ynder, Han ruller Hevnes Torden over J o rd ;

O rkaner, Skyebrud, I l d og Dsd forkynder:

Han er retfæ rdig, nidkjoer, hellig, stor, B 2

i

^ >

»

O g minder kraftige« den bange Synder

O m H am , som over Himlens Hvalving boer.

M en Buen, som paa Himlen skjont maa stige, Forkynder HevnenS Gud er god tillig e .

Deldadig frem i Angstens S tu n d den iler, E n M id le r mellem Gud vg J o rd e rig ;

F ra dunkle Skye betydningsfuld- den sm iler, O g over bange Hjerte hvalver sig,

O g tryg paa Hav vg D a l og Klippe hviler,

O

O g straaler m ild og ffjsn og trostelig.

M en Angst vg N ag og blege S m erte svinder, H vis i din B a rm dens Billede oprinder.

Zsrst paa den. hvalte, underfulde Bue

E t Baand sig snoer i venligt S tra a le s p il;

D e t spiller med Rubinens hsie Lue,

Med Druens Purpurblod og Rosens S m iil, Men Flammen liig , som vi i Baandet skue,

I H jertet blusser der en hellig I l d .

O K j c e r l i g h e d , naar dine Roser globe . Opgaacr cn bedre Verdens Morgenrode.

* - -

O m Buens Rand en BlomstcrkrandS sig vinder, En venlig bugtet Rad V io le r smaa,

Og trin d t i Krandsen flynge sig Kjcrrminder O g speile sig i Himlens SEtherblaae;

Men denne B lom st, som reen og huld oprinder, S k a l ogsaa fager i d it Hjerte staae.

O V e n s k a b , i b in hulde Blomsterkjwde Fremspire Fred og stille Roe og Glarde.

Ncrstved en dyb og speilklar Aae frembolger, O g ingen S torm e kan oprore den;

En Verden i dens dybe S kjsd sig dslger, Im e n s med rolig F a rt den glider hen,

Og Sjelen glad den sagte Vuggen fslger, O g finder der sin ForaarSstund igjen.

Men T r v e og Lcengsel maa den D ig betegne S o m stiger from t i Hjertets indre Egne.

M en seer D u hist ved Saphiraaens Bredde D e t faure, lyse, livliggronnc Beed,

Hvis hulde S m iil frem tryller navnlos Glade, O g blinker underfuldt og stille: Fred,

O g for den morke, bange S je l maa rede E t herligt, lu u n t og saligt Hvilested.

Smaragdne H a a b , D u D ig i H jertet dslge, Omspillet trin d t a f Troens S ap hirb olg e!

e

O g m idt paa Buen bslger sig en Flamme, E n luende, en reen og herlig I l d ;

S om Solen den ^ S tra aleh av maa bramme, M en brander ei som Solen heed og v ild ;

Men scc, i S jelcn maler sig den Samme, O g funkler den atheriss, klar og m ild.

M en Flammen paa den store, hvalte Bue Betegner S a n d h e d s helligrene?rre.

>

J a , Brodre, naar i M u lm sig Himlen hyller, O g Tordnen ruller med de bule D §on;

— 2 Z —

N a a r rynet hvisler v ild t og Regnen skyller: ' '

. > >

D a glider op den Bue underskjon,

O g vinker Trsst og smiler - - og fo rtrylle r Den svage/ cengstelige Jordens S o n .

Men mon i Kummer/ Nsd og Angst og Sm erte t z iin Bue ffjon oprinder i vort H jerte?

Vuggesang tik m i t Hjerte.

(E s te r det Tydste.)

^ o v m it H jerte! slumre kun!

Tcenk ei mecr paa Livets Harme, Tcrnk ei meer paa Sorgens S tu n d ! Slem det A lt i SsvnenS A rm e!

S o v m it Hjerte ssdelkg!

V i l D ig Virkelighed svige, Skab da selv et Eden D ig Udaf MuelighedenS R ige!

S vcrrm paa Phantasiens D ei ! D er, kun der er Roe at finde;

D e r kun Haabet skuffer ei;

D e r v il Elskov Krandse binde«

— 2 L — Nye Krandse Drsmmen v il

D ig med frisse Blomster bringe, Og den unge Rose mild

Paa Cypressens Green udspringe.

Gode Hjerte! sov i Roe,

B vrtdrsm Sm erten, bortdrsm S orgen!

T h i D ig vcrkker. engang froe Hist en evig ssyefri Morgen.

- ^ i "

U'

—

26

,

V r n e n.

eOen E lffe r sidder saa censom vg stil Langtfra sin elssede Pige;

Den broendende Lcrngsels toerendc I l - V i l fra hans Hjerte ei vige.

" O var jeg, min Elskede, kun hos D ig ! H aardt saarede grumme Skjebne m ig ; T h i ak! saa langt, over vilden Soe

Den rev mig fra elskede M oe.

" N u vandrer jeg her i fremmed Land;

M i t Hjerte flaaer kun for hende.

T i t staser jeg ved Havet paa hviden S tra n d ; M in e Blikke t i l Hjemmet vende.

E t KyS over Havet jeg kaster hen:

V in d ! bring det t i l hende fra hendes Den, O g brus i hendes A re hans N avn,

Hans Langstl og b ittre G a v n !

"Foraaret spreder -e Blomster ud, S a a sodelig monne de dufte;

O g Rosen staser smykket som en B ru d , Balsamisk Zefyrerne lu fte ;

Og Morgensolen i pragtfuld GlandS

S ig speiler i Bslgernes m untre Dands.

Omsonst de Vaarguder Roser strse; —

— Jeg deler dem ei med m in Moe.

"H vo fsrer m i- t i l den Elskte hen?

Hvo lager, hvo lager min S m erte?

A k ! — naar skal jeg hende skue igjen?

N a a r fanger jeg Roe i m it H jerte?

N a a r skal, o naar skal ved hendes Bryst-

>

M in S o rg oplofts i Himlens Lyst?

Hvo forer mig hen over Bolgens H arm , Hen i den Elskedes A r m ? "

S a a Elskeren klaged', — da pludselig D e t tvned' som hoit fra Himlen.

E t trykkende S k in udbredte sig;

Han lytted' i salig S vim le n . O g majestcrtijk fra Skyen hsi

En O rn »red spraglede V inger nedflsi.

M elodiff sused' dens V ingers S la g S om Zefyr en Fvraarsdag.

O g liflige Toner fra Ncebbet klang ; De trylled' det lyttende S re.

"J e g v il, o Y n g lin g " — saa huldt den sang —

"J e g v il t i l din Elskte D ig fore.

S t ig op, o Y ngling, stig paa min Ry g!

Jeg fsrer D ig h u rtig og le t'o g tryg

Over Jo rd og Hav, gjennem STthrenS S t r o « Hen t i l din Moe saa om.

" O g lyster D ig vel a t vide m it N avn, — D id ! — Phantasie man mig kalder.

Himmelen er min Ssdestavn

O g Evighed er min A ld e r;

Kor mig er i Tiden ei Grcrndse sat;

Jeg gjennemflyver selv SkjebnenS N a t;

Hvad jeg har ssuet, ei Laber har t a l t ; M it Rige er Skabningens A lt.

N aa r kcrngsel dit Hjerte bespcrnder haardt, N aar din P a rm ei Lise kan finde,

D a kald mig.' — jeg bar gjennem SEthren D ig bort Hen t i l din SjelS Veninde."

S a a Arnen i himmelsse Toner

Hvad; —

Dens Ryg besteg nu den Eisser glad:

»

Dens V inger tonende Luften flog',

Og hoit gjennem SEthren den drog.

For Ynglingens Blikke nu Jorden svandt, Mellem Stjernernes G lim t han svceved'.

En ukjendt Fryd han i H jertet fandt,

Mens Arnen mod Himlen ham herved'.

H s it gik dens F a rt over Jord og V a n d ; —

S n a r t daled' den ned i hans Larngflers Land, O g ved den elskede Piges B ryst

Hensmelted' hans Kummer i Lyst.

?

L

'

V k jo n e r, o M oder, dm D a a r, D u gam le, herlige

t

N orge!

S k jsn i sin nordlige D ra g t er og din Sommer,

. -

din Host.

" M e n " — saa horer jeg den fvrkjelede Sydbo a t

7 klage —

"D a a re n svinder saa brat, Sommeren varer saa kort.

Lang og msrk og sal er den T id , da N aturen er stivnet,

t

Blomster og venlige K ra t skjules a f drcrdende S n e e !"

' ^

O S y d la n d in g ! en N o rff selv i V in te re n - koldeste Oage -

Zinder sin Moder ffjo n , kladt udi snehvide .D ra g t.

Haver Frosten saa reent sammenkrympet din Fslelse, at D u

E i kan see det, hvorfor flyer D u e i, Sydbo, h e rfra ?

S ee! jeg foler mig le t og glad i den strengeste V in te r :

Kulden styrker min K ra ft udi den renere Luft.

H e rlig t er det a t stue de stolte, snedcrkte Fjelde, O g den hsie G ra n , gron i den dybeste Snee.

Granen er Nordboens B ille d , hans Mod kan intet nedtrykke:

S e lv i SkjebnenS S to rm rager det stoltelig frem.

Og r i paa Glcede er tom selv M idtvinterS bidende Kulde: .

«

Lusinde G lid e r den mig aabner med venlige tzaand.

'S e e r D u den raske Traver, som stander for ventende S lL d e ?

See, hvor hans Hoved stolt kneiser mod Himme­

len op!

S ee, hvor forventningsfuld han spidser -e t lyttendr

O

V re ,

UtaalNiodig hatt h s it vrinjker og ryster sin M a n ! Med den væbnede Fod han stamper, og fnyser a f

A ttra a e

E fte r i Veddestrid Seiren og Palmen a t naae.—

N u jeg sidder i Slceden, — a lt m untert Bjeldene klinge; — '

S n a r t paa den fpeilklare I i s fsrer mig Gange­

rens Fod.

Deddelobet begynder, — -e vrinsse de v«lige Heste;

Kuns et H ie b lik , — og Banen tilende er k js rt.

A tte r vi vende: — nu brug dine Jodder, Blakken, D n rasse!

S ee, hvor han kaster dem le t! — neppe D u oiner hans F a r t !

/

H u rra ! — m in Modstander ta b e r! — a lt Blakken et rendt nu forbi ham;

A tte r et S p rin g — og han staser seirende stolt ved sit M a s k !

E

Hisset kappes med ham de lette G u tte r paa S ksitcn.

S ee, hvor de svinge sig net! — hor, hvor de spoge og lce!

Rass i forfslgende F a rt de efter hinanden nu rende.

N « r Forfolgcren er hurtig en S v in g n in g ! — og vak

I l e r den snedige Lsber — og Angrende Latter a f S ta re n

Lonner som V ifaldstegn Loderens handige Kunst.

Her et andet S y n mig vinker t i l Glade og L a tte r:

Tvende H are med H arm kampe paa snehvide Eng.

Luften fordunkles brat a f hvide flyvende K u g le r,

Heltene dakkeS med S nee, Tapperheds hadrende Tegn. >

Blandede Raab, nu Latter, nu Harm t i l m it A re sig trange.

See! de tabe, — de flye, fulgte a f Sneekuglerr S v a rm .

D

!D

— 35 —

M e n , hvo vender sig hist, opmuntrer de vigendr Kcrmper?

Dobbelt k T a l og i K ra ft Kuglerne regne paany.

Helten i Spidsen gaaer, en Napoleon i -et M in ­ dre; —

Tienderne vende og fly r, Ryggene dcrkkeS med ' S n e r.

" H u r r a ! — forfolger dem! — gjor Kuglerne store og haarde! —

Pladsen er vor! — vi vandt! — flygtet er Tien­

dernes T ro p !" ,

M en det lakker ad Q v e l! — kom B lakken! tilbage vi ile !

Dandsen skal gange saa let efter den moersomme ' T a rt.

Hor ! — V io lin e n a lt kalder. I Glcrde stal Aftenen svinde:

Glasset skal ei flaae u r s r t, Punschen skal fryde vort S in d .

L 2

/

Gak D u i S ta l- e n ! der venter den styrkende Havre D>'g, Blakken!

M ig t i l -en oplyste S a l kalder nu Strengene- Lyd.

Oversvømmelsen.

h v o r f o r afbrydes hiin saa ffjsnne S le tte A f deimc Grken, fy ld t med G ruus og S a n d ? S iig Muse, hvilken Dcemvn eller Jette

L i l saa at sdelcegge var i S ta n d ? H vor rcrdselfuld er denne hele Scene!

Hvor skrækkelig at skue! — Ik k u n Leer

O g Sand og ned fra B jerget faldne Stene I vide S tr ik n in g H ie t seer.

Ak — det er S p o r a f Flommen, som for tjuge Henfarne A ar haardt denne D a l medtog.

End hores Aander over Dallen ruge,

Hvor Vandets M a g t hvert HuuS, hvert Tree nedslog.

For denne S le tte var med Gr«S bekrandset, O g glade H ytter stod', hvor nu er S and/

O g Finnen gjennem Blomstereng hendandsed' L i l O ttens sssterlige Vand.

D a frembrod ReeLsleris ffrcrksomme D a g : Regnen styrted', — Fjeldsneen-smelted';

Elvene voxte og ffummende valted' llh yre Stene med fcole B ra g .

/

Gamle O tte ^ s o m ^smilende gleed Gjrnnem grsnnende Enge!

S iig ! hvi smulmer D u nu saa vred Over Blomstersenge?

Finne! hvi fraader dit hvide S ku m ? H vi raser Lin Bslge

O ver den bugrende Bred saa grum ? E r det en Fslge

A f Folkets Synder, som Himmelens A rm D a ld ig t nu hevner?

Hvad eller leder en Djcevels A rm ^ Gjennem Klipperevner

Frem dine Vande? — da, Himmel, send D u Frelse i Noden!

S tands Bolgens Rasen og Faren end, S om truer os Doden!

ForgjcrveS! — fo rg a v e s ! Brusende, vred',

O ver svindende Bred Strommene hceveS.

Stene de vcrlte

O ver grsnnende Egne;

»

Trcrerne, foeldte, Oprykte med Rod,

1 Strom m en nedscgne, O g knuste henrulle

2 sydende Flod.

H vor for va r' Enge, E r nu et Hav.

S n a r t naaer det hiin Hytte H vor i trygge Senge

Beboerne hvile, Ncer vaade G rav.

O ! — Himlen beskytte De Arme! — -e »le«

Opskreekte af H vile ,

E tt Moder, en Fader, Med B o rn paa A rm '.

D e cengstlig forlader Bolgernes Harm.

M en vredere ffummer Den S trs m saa strid, O g stolende brummer O ver S le tte n vild.

Med Manddomskrcrfter Faderen bryder

Gjennem Bolgen, som syderz H un fslgcr efter.

M en Bolgen flaaer.

O g K ra fte n svinder;

Dodsbleeghed gaaer O ver falmende Kinder.

Hun vakler — o G ttd l Hendes Fod glider ud.

Hun falder — og driver,

Med Barriet kryster

I k ja rlig Iv e r T il Moderbrystet, Med Bolgen sort Over S le tte n bort.

A lt hendes M and tzar naaet Land.

Ut hjTlpe sin Viv,

S om han end troer folge, Tilbage han ile r;

M en seer kun — o Skreek!

D en skummende Bslge,

H vori hun h v ile r . ---

— ^---Hisset med B ra g Leerbnnden glipper.

LoSnede Klipper I l e at knuse Rolige Tag

Paa landlige Huse.

H s it imod Himmel, Skreden fig hcrver.

I ssraksomme V rim m e l Granerne falde.

Afgrunden baver, Fjeldene skralde.

Rasende svinger Fortabelsens Aand Adelaggende G lavind I drabende Haand.

Voldsomt han farer frem Mennesker blegne. —

Radsomt han styrter frem, Husene segne. —

Flygte, hvo m agter!

Mod vs Arme N atu re n fagter.

' Gud sig forbarm e!

Faa kun af Skaren Reddes af Faren.

To Gange flecr Begraves i GruuZ

Under styrtende H uns, — Og aande ei meer.

A

* .»c

N u er svundet mange A a r . ' .

Siden RndstenS Scene.

A k! — men dog endnu destaaer - M indet — aldrig det forgaarr.

Jkkuns G ruus og Stene . O E e nu de Egne, der

Grcesset fordum groede:

Sjunkne Bjelker man kun seer,

- , I

Der, hvor 5)use stode.

O p l y s n i n g e n .

P h y l l i s .

- ^ v r hecver sig m it Hjerte?

H vi flaaer det i min B a rm Med vellystblandet S m e rte ? H vi blier min Kind saa var m?

H vi blusser, bcrver, brcender M i t hele DLsen saa?

H vi lcrnges jeg, og kjender E i, hvad jeg mon attraae?

H vi flygter S s v n m it S ie I tause Midnatsstund?

H vi kan ei al min M sie Forskaffe mig en B lu n d ? K an, D o ris, D u mig sige, H voraf det komme kan?

O svar mig, kloge Pige!

Jeg veed, D u har Forstand.

D o r i s .

S lig mig og lad mig vide:

N a a r Sovnen endelig Paa A ie t ned mon glide O g blidt det lukker sig, M on Dromme da ei svcrve Fra Himlen t i l D ig ned, O g sodt d it Hjerte have T i l navnloS S alighed?

M on ikke da D u skuer

E n Aa>rd, saa b lid , saa skjsn.

Hvis K ie kjcerlig luer

7

S o m hos Cytheres S o n ? O g toner ei hans Stemme S o m Philomeles S a n g ,

S a a at O n maatte glemme

3 ord, Himmel ved denZ K lang?

P h y l l i S . J o ! det er som D u siger.

N a a r Sovnen fcengfler m ig , En D rsm da strax nedstiger S a a blid, saa elssclig.

O g Aanden — ja, hans M in e r E r Damons paa et H aar.

N a a r han t i l mig hentriner, H oit da m it Hjerte flaaer.

S a a lifligsodt han qvcrdrr;

Ak — jeg ham ci forstaaer;

M en ubekjendte Clcrder Jgjennem Sangen gaaer.

D a fole mine Kinder Hans Aande lueheed;

M en ak — snart Orommen svinder, OS han forsvinder med.

^

^ ^' '

D o r i s .

N u veed jeg,, hvk d it H je rk S a a lydt flaner i d it B ryst

Med vellystblandet S m erte,

G

Med smerteblandet Lyst; — Hvorfor dit Vasen brander O g brever,, blusser saa.

Jeg nu din Langsel kjender Og veed din SjelS A ttraae.

I Dremmen sig mon male, Hvad udi H jertet boer;

T h i hsr D u paa min Tale, O g agt paa mine O r d !

Jeg v il med eet O r d sige

«

D ig om 'D ig selv Beffeed:

D in Tilstand, gode Pige!

Den kaldes K j c e r l i g h e d .

R o s e n

d a a de grsnne Enge Hulde Blomster smaae M i V a a r sig trcrnge O p mod Himlens B la a S a a i Hjertets In d re Blomster stige frem ; Venligen de tindre Fra Let dunkle Hjem.

D e r en Rose spirer

S k jsn , t i l Manges Lyst:

Ynglingen den sirer, Smykker Pigens B ry s t:

Blysom , stille hcrver S ig den Rose veen, O g en Perle bcever

2 dens Urne reen.

Den er FcrdreS Glcrde,

>

Moderhjertets Fryd:

Hvor den er tilstede, Blomstrer ogsaa Oy d : Liflig D u ft den spreder End i Graven ned — O g den Rose heder:

B a rn lig Kjserlighed.

Rosen! her vi binde

. I en KrandS for D ig , Moder og Veninde! — Lad den tcrkkes D ig ! M oder! den ssgl tyde Hvad ei O rd fvrm aae;

S o d t dens D u ft D ig fryde, E r vor SjelS A ttraae.

Paa en Oldings Fødselsdag.

- ^ u ld t Livets Aftenrode smiler Med dulmende og hellig GlandS:

S c a blidelig dens S tra a le hviler Lau kraftig Gubbes Selverkrands, N a a r mange velanvcndte A ar

B a n d t hvide Roser i hans H aar,

Med salig Roe han seer tilbage Naa Dagens Daad og rasse Fcerd:

E i mere Livets Tordner brage.

S o d t Himlen siaaer i Rosenffjcrr, O g Aftenstjerne« blinker ned

O g lonner ham med stille §rcd.

J a , Ddle Gubbe! derfor mode V i henne Dag med festlig Lyst:

H f

Nyd lcrnge fro din Aftenrode;

V a rm t luer Onsket i vort B ry s t:

Dvcol endnu mange A ar tilfreds I vor —' i elsste Denne- Kr eds!

7 /

/

> ^ ^

^4

k

7- --z s

RT

'v

z

> . > -. i

-

^ »

. 'l-

-

-i, .

i

> ' s .

^ E

D e n b l i n d e M i l t o n

t i l L y s e t.

( k a r a k s e !ost, L . I I I . )

< ^ ig , .Himlens Forstefedte, h il D ig LyS!

En evig S tra q le a f den E v ig e !

T o r jeg D ig ncrvne saa? — D a Gnd er Lys

2 g bore i Lys, som In ge n kommer t il, Fea Evighed Han Loede i D ig ,

D u AfglandS a f u>?abke S tra a le vcrld !

S k a l jeg D ig heller ncrvne W therstrom ,

Hvis Udspring — Hvo kan vise det? — For S o l, For .Himmel blev, D u v a r; paa Herrens O rd

Den morke Verden festlig llcrdte D u , D a den oxstceg a f Vandets dunkle Dyb, N f -et formlosc Ode viklet ud.

Med mere dristig Vinge hcever jeg M ig atter op mod D ig fra Helvedspol.

— - 5 3 — :

Hvis msrke Hule holdt mig leenge op,

I det min Flugt snart dalede, snart -leeg, D a jeg om LhavS sang og evig N a t

Med mere end Orpheiss Lyra's K la n g ; T h i Himlens Muse lcrrte mig med Mod A t stige ned og atter heeve mig —

E n sjelden V r i ! Dog ustadt staaer jeg her,.

O g foler K raften af din Lampe, ffjs n t D u ei bessger 'disse Hine, der

Omsonst bevoege sig mod D ig , men ei

Kan vederqvceges ved det mindste G lim t — S a a tykt et S ls r tilh y llr r dem!

O g dog M ig lyster vanke om med Muserne Ved solvklar Kilde, i den tertte Lund,

Paa solbar H o i, fyld t af en hellig S a n g !

D ig , S io n , og din blomsterkranse S tra m , Som ved din Fod melodisk suser hen,

Bessger jeg om N atten , mindes da

De andre To, hvis Skjeebnc ligned' min,

( O ligned' jeg dem vgsaa udi R ye !) D en blinde Tham yris og D u , Homer, D e r til TireskaS og PhineuS, Oldtidens Propheter. Og med Tanker narret, som Henstyde a f sig selv i Harmonic,

Jeg synger da — saa N attergalen flaaer I dunkle Skygger udi tcette Busk

Ded M idienat.

Med Aaret vender om Aarstiderne — men Dagen seer jeg ci, O g ei den blide Morgen« A ften-G landS,

E i Daarens Blomst, ei Sommerrosens P ragt, E i muntre Hjord, ei mine BrsdreS B lik .'

M en derimod omringer stedse mig

E t n a tlig t M u lm : Afsvndret vandrer jeg

Fra Livets glade Sam qvem ; Kundskabs B og, Den herlige, henligger, ak! for mig

Kun som et hvidt og ubeskrevet B la d ,

Og DiiSdoms D o r er spcerret mig og lu k t!

S a a meget mere da, o Himlens kys, D S k in indenfor! Bestraal min Aa»d i hver

DenS Evne! P la n t mig A ine der!

Q O g adspred Taagen, at jeg ssue maae

2 Og tolke hvad en Dsdelig ei saae!

!

4

Lt

v ,

»

— 5 6 —

N a t a l i e s Ny L - Aa r s - Sn s k e .

(O ve rsa t a f J e a n P a u l s " B lu m e n - F ru ch ti und Dornenstkcke, z. Bandchen, S . 2 5 5 .)

^ , 'e t nye A ar aabner sin P ort. Skjabnen staaer mellem brcendende Mvrgenjkyer vg Solen paa det sammensjunkne Aars Atkchob, og uddeler Dagene:

hvad beder D u om, N a ta lie ?

O m ingen Glader — ak alle/ som vare i m it H jerte/ har kun efterladt sig sorte Torne/ og deres Rosenduft var snart hensvunden — under S o lg lim te t voxer den tunge Uveirsjkye, og naar det lyser trin d t om os/ da er -et kun Gjenssin a f det G lavind, som den kommende D ag svinger mod den gladefyldte B a r m . --- N er, jeg beder om ingen G lader, de gjore det torffende Hjerte saa to m t, Kummeren alene gjsr det fu ld t.

Skjabnen uddeler Fremtiden; hvad ensser D u , N a ta lie ?

i

84

svi 2 isltz

> 2 vvH D M

«'st M rl

is« -

ville

>vvn sv<K

l 84

>luH

?

L 7 —

In g e n Kjcrrlighcd — O , den, som trykker K æ r­

ligheds stikkende hvide Rose mod Hjertet, mane blode, og den varme GlaedeStaare, som fa ld e r^ dens Rosen­

kalk, vorder tid lig kold, og hentorres brat — paa Livets Morgen hamger Kjarlighed blomstrende og glandsfuld,' som en stor rosenrsd A urora paa .Himlen.

O , trcrd ikke ind i den glimrende S k y e , den be- staaer af Taage og Taarer — N e i, nei, on!? ingen K æ rlighed: dse ved ffjsnne S m e rte r, bliv kold og stiv under et G ifttrcre , som er mere ophoret, end den lille M yrthe. ", / '

D u- knorer for Skjcrbnen N a ta lie : siig den, hvad D u snsser?

I

5)cller ingen M n n e r mcer — N ei — vi staae A lle'p aa hule .Grave ved Siden af hinanden — og naar vi nu have holdt hinanden saa hjertelig ved

1

Haanden, og lid t saa lamge med hverandre: saa b ri­

ster Vennens tomme H o i,. blegnende styrter han ned, og jeg staser med det kolde Liv eensom ved den fyldte Hule — — N e i, nei: men da, naar H jertet er

>^.

, ^

».

/

s

ri

- > c >'

' '

>!j

,

— ZZ —

ubodeligt, naar engang Vennerne staae tilsammen n paa den evige Verden, La banke det fastere Bryst j>

varmere, da grcrde det uforgængelige V ie gladere,

da stamme den M u n d , som ikke meer kan blegne: : kom nu t i l m ig , D u Dyrebare, idag ville vi elske

hinanden, th i nu vorde vi ikke mere adssilte.

O D u forladte N a ta lie , hvad beder D u vm « paa Jorden?

O m Taalmodighed og om Graven, vm Mere ei. .j M en det nargte D u mig ikke, D u tause Skjarbne! ; A fts r V ie t, og luk det saa! Berolige H jertet, og lad <

det da briste! — J a , engang, naar Aanden harver r sine V in g e r i en ffjsnnere H im m el, naar det nye

A ar frembryder i en renere Verden, naar A lt gjen« », sees og elsser a tte r: da bringer jeg mine

Vrisser....

O g for mig ingen — th i jeg v il allerede varre a ltfo r ,>

lykke lig . . . .

— 5 9 —

A f t e n s t j e r n e n.

A e n rsise SocrateS sad paa en Hsi udenfor Staden, nm o omringet a f hans Disciple. Disse lyttede arrbsdigen g M t i l hans Munds T a le r; th i han lcrrte dem blidelig i gå og i Lignelser. Vism andens H ie funklede med usard- ilnaa vanlig I l d : han talede med fine Venner om de m ilG G lim t a f den guddommelige Sandhed, som her i

rsci'rL Livets Langeland aabenbarer sig for den Dsdelige.

Ak! sukkede en a f h.ariS Disciple, h v i.s ta l vi s fiiv - tsrste uden at lardffes? H vi er det oS blot givet a t

il vs? see ligesom igjennem en Taage? H vi kunne vi ei ose Z> la a f Sandhedens S tra a le va rld ?

> D a harvede Oldingen sit B lik mod Himlen.

,zlc>8> Solen var allerede nedgangen og AftendcemringenS tzylN Skygger ndbredede sig over N aturen. Lcrnge stirrede 1 nast han paa den stjernefulde Hvarlving, og endelig udbrod

:m»<Z h a n :

> Elsste Venner! see, hisset frcm trin e r Nftenstjer-

;nsn nen; venlig nedblinker ben med sit blide, zittrende

LyS; den natlige Vandrer seer den og fryder. V e ! funkler den kun svagt paa hans S tie ; men dens G lim t veiledede dog hans Fjed gjennem M o rre t, og han velsigner den — th i han veed, a t'd e n , naar N a tte n er forsvunden, oprinder som Morgenstjerne oz oplader Morgenrodens Porte, saa at Solen kan gaae frem i sin S tra a le p ra g t og aabenbare Guds H erlig­

hed for hans undrende Oie.

j

Sangeren i Persien.

y n g lin g e n A ly var saare navnkundig udi Persien.

rikH Han var begavet med Sangens og Digtekunstens riv!S Aand, og drog med sin Strcengelerg trindtom i Lan- .i;<! det. N a a r han greb i S trengene og istemte sit m Q Q v a d , da lsd det snart ssdt og vemodigt, som N a t- tzir- tergalrns duse F lsitc i den stille S om m ernat: snart ijinst bruste hans Toner som en valdig S tr s m : nu igjcn s lsir rislede de sagtcligen som Bakken i D a le n : atter nrDg hcrvede han sig paa Storm ens V inger fra Jorden t i l

m'rH Himlen. Guddommens herligste Gave var ham for«

tMru un d t: med uimodstaaelig Vcrlde at bevage Menneskets

>6nL In d r e , at lede det t i l T rang a f noget Hoiere og

16M TCdlere end S to vcts forfeengelige G la d e r: a t lindre Hjertets S orger og fremlokke S m iil paa den blege -stL- kåbe. Han ssyede gjerne de store S ta d e r, hvor nsM Mennessene enten cre G uldets, Vellystens eller Nod.

r fiv t tsrftens S la ve r, lade haant om et ba rn lig t S in d o-

*

hylde Sangens vg Harpens S on enten af Forsange« »s lighed eller Kedsomhed. Allerhelst dvalede han hos tze den nsisomme Landmand i -e fjerne, stille D ale. .>

.Hvor han lod sig see, var det, som om der aaben- ry baredes en Engel fra Himlen. I Hostens T id , naar i l Arbeiderne vare samlede paa M arkerne, vg han greb

i Harpen, gjenled det fra M und t i l M u n d : A ly er

>

kommen, Allah vare lovet.' De lode A ltin g ligge vg tz?

flokkedes om den ffjonne Y ng lin g. D a satte han sig ^ under et ffyggefuldt T r a , omringet a f Gamle og h Unge: hans brune Lokker flagrede i V inden; det bc- r, gerstrcde B lik svcrvede mod H im len, og Fuglene selv v lyttede tause t i l den herlige K lan g. N a a r han n endte sin S a n g , funklede G lad es-T aa re r i den Gam« »i les H ie , eg de unge Piger omvunde hans Isse med 6 kjslende Krandse. Kom han om Aftenen ind i en u Landsbye, vg hans listige Toner lode r den stille Dun«

kelhed, ilede enhver Huusfadee ud a f sin Hytte og y kappedes vm a t tilbyde ham Herberge. SaaledeS s henrandt den rene Ynglings D a g e : han svcrvede fra r

k i Z S ted t i l S te d , fro og let som Fuglen i de gronne is?N Grene.

Men Fristelserne lure bestandig bag det Roscn- ntzs- hegn, som pryder Ungdommens Bane — saaledeS

ztzinf sniger den giftige Slange sig frem under Grcesset,

^2«- hvor det sorglsse B a rn siumrer.

E n Middagsstund nærmede A ly sig t i l en stor L v lZ S ta d . 5)a n vilde, ester Sædvane, undvige Len, men

« det v a r, som om en usynlig M a g t drog ham derhen.

tzsL Jeg kan dog sagtens gaae ind a f den ene V ort og r» <ln ud af den anden, tcenkte han, og fordoblede sine

S k rid t. In g e n Skye svalede mod den bramdende S o l, ingen Luftning aandede og han var fcrrdig a t lsinvn vansmergte. Han var ikke kommen langt ind i S ta -

/ ^

f nss den fsrend et stort og prcegtigt Huus fa ld t ham i kksniD Vinene. En styggefuld Buegang af M a rm o r med ia^sn'l snehvide S o ile r og Bcrnke indbod ham ligesom t i l

1

.slmH H vile. Han gik ind under det kjslige T ag, satte sig nst 8« vg bragte sin Strcengeleeg i S tem ning. Neppe havde

han grebet nogle Accorder, fsrend en prcvgtig klordt

S la ve kom ud imod ham og bad ham fra sin Herre - at han vilde trcrde indenfor. A ly vilde siye, men n S laven havde allerede aabnet D sren og nodte ham u t i l at gaae ind. Han traadte ind i en kjolig S a l, >!

hvor et M a a ltid var anrettet. Bordet skinnede a f si S s lv - og G u ld - K a r , og A ltin g vidnede om EierenS ^

-r

Rigdom. Denne laae paa en S o fa , omringet a f op- -c vartende S la v e r. Jeg hsrte dine Accorder hist ude,

unge M a n d , sagde den Rige, de robede Fslelse og tz Fcrrdighed: v il D u ei give mig en Preve paa din n Kunst? — men D u er heed og m a t, forst en Lordsse«

drik! — Han vinkede — og en S lave bragte et j:

Guldborger fyldt med V iin . A l y var meget tsrstig tz og udm attet: Dinen var listig og han tomte Bargeret r:

— det tyktes ham a t vcere Mere oplivende end Kilde« <

vand, som ellers var hans eneste D rik . N u sang y han og spillede: den rige M and horte paa ham med <j Vellyst, og da A l y ophorte, sagde han: Unge M a n d ! ! baade A u og dm K u n - behager m ig ; v il A u blive ->