Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): udgivet af Chr. Bredsdorff.
Titel | Title: Sangbog for Børn
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 10. Oplag.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Jacob Lunds Forlag, 1879 Fysiske størrelse | Physical extent: 62 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
V 5 I X 0 U 6 k l .I 6 ^ 6 I 6 I .I 0 1 8 X v /^ 1 .- 2 .8 5 3 8°
1 1 5 Z 0 8 0 1 7 6 9 X
E
Sangbog sor Krra.
S y n g dig glad.
Udgivet af
C h r. B red sd o rsf, Skolebestyrer.
1 0 de O p t a g . Ljobeuhavn.
J a c o b L u n d s F o r l a g . 187S.
Anglinger i Plade, Drenge klcedt i S ta a l, Moend med faste Hjcerter, det er Danmarks M aal.
In gen Dognets Flaner, rendt fra Bog og N aal, fromme stoerke Kvinder, 7 D et er Danmarks M aal.
ller: FremtidSmaalet.)
Trykt hoS Jsrgensen L Knudtzon.
e gamle M g y p te r e ...
en dejlig Zlftenfred (A. Langel et yndigt Land (Ohlenschlager) ar D an s paa Rider Gade . '
Indhold.
Agnete hun stander (Folkevises . Danmark dejligst V ang og Vcenge D e gode gamle M gyptere
Der er ^ '
Der er .. ^ „
Der gaar D an s paa .
v u xam lu. Lu trislca (sv. Folkevises . E n dejlig ung Ridder (Hertz) . . . E n lille Nisse (Gerson. Gedauerj . . Fra fjoerne Lande (Hertz. R ung) . >
Fred hviler over Land (Ingem ann) Gron er VaarenS Hcrk (P ou l M oller) Gud ste Lak (Ingem ann. Weyse) . . G utter om Bord (d -s)
Halloh. halloh (M el. af Lindblad) . . . NsU Lix, Lu doxu dlorL (M el. as Crusell) Herrens Venner ingen S ind e (Schorring) Hist hvor Vejen (Andersen. Gebauer) . H sjt paa en Gren (H ejb erg)...
Hsr. hor, hvor det t o r (Richardt) . . . 3 alle de Riger (Ingem ann. Gebauer) . I sicrrne Kirketaarne (Ingem ann. Weyse) I Skoven skulde vcere Gilde (Folkevise) . I Skov, hvor Bossen (Aareftrup) . . . I S n e staar Urt (Ingem ann. R ung) . . Jeg kan ikke blive (Drdersen) . . . . K a n o n ...
S ide , 26
. 31
. 15
. 61
. 30
. 37
. 37
. 25
. 3
. 39 . 58 4
. 55
. 48
. 53
. 37
. 63
. 9
. 14 4
. 46
. 57
. 20
. 51
. 45
. 49
. 19
S ide
Kong Kristian stod (Evald. Hartmanns . . 32
Land, som har adlydt (Plong. Haffners . . . 41
Langt udi Skoven (Sangrem se fra Falsters . 15 L e g e ...16-19 Leenge var Nordens (Ploug. Erusellj . . . 36
MenS Nordhavet (Schwach. (Lrnsellj . . . . 38
Moders N avn (Grundtvig. Runaj . . . . 35
Morgenstund (Grundtvig. Barnekows . . . 54
N aar Hornet lyder ( R e S e s ... 53
Nu lakker det (Ehr. W inther. Gebauerj . . 6
O, Stjcrrne, hav Tak (Hejberg. Gronlands . . 60
Og Bonden han ganger (Folkevises . . . . 24
Op, I brave M arseittaner... 50
Paaskektokken (Ploug, fceroisk Folkem.s . . . 42
Ride, ride Ranke (Krosiing. Gebauerj . . . 8
S e , Natten er forsvunden (P . Foersoms . . 56
S ln m rer sodt (Holst. H a r tm a n n s ... 44
S o u v , lilte B aan ( F o l k e v i s e s ...25
S ta a fast, du lille Flok ( P l o u g s ... 39
Stork, Stork (Ingem ann. B a y j ... 7
Soflende jeg kjender (Krossing. Gebanerj . . 12
Tog Broemjen S to v ter (Folkevises... 23
Tommel iden (Dhlenschlager. W eyiej . . . . 10
Vi alle dig elske (Abrahamson. Zinckj . . . 47
V ift stolt (Ingem ann. B a y s ...34
Vor gamle Karo (Hejberg s ... 13
A M f- M e l o d i e r n e k u n n e fa a s i de f le s te B o g l a d e r .
^ « »s-» w »»qo »s sA V<5.
de
;stl l5l9
»6t8 k5
»3
i
1. D e n stsrste M and.
E n lille Nisse rejste
med Extrapost fra Land til Land;
hans Agt det var at hilse Paa Verdens storste M and.
H an kom til Storm ogulen
og d6r, hvor Kcrmpekaalen gror, men mellem alle Kcemper
ham tyktes ingen stor.
» D a dik han hen til Havet og strrred i det klare V and;
han smilte, thi nu havde han set den storste M and.
2 . T o v ejr.
Hor, hor, hvor det to 'r!
Det hagler og pibler, det krabler og kribler fra Tegl og T ag.
B i har Solskin i D a g ; alle smaa Roser bag Rude dromine: V intren er ude.
G aa, gaa nu paa T a a ! D et siver og sjasker, matl tripper og trasker fra S te n til S te n : Herregud, sikke B en!
alle smaa Skomagerdrenge dromme om Drikkepenge.
Z. A p rilsv ise.
(Aren er B aarens Hoek, Kaaben kastes vcek,
Jo m fru er sig alt paa Bolden sole;
Lusten er saa smuk, deres Lcengselssuk
kjendes let paa deres Silkekjole.
N u har Biben M g , P ilen dygtigt Skjceg,
og Violen smaat paa Bolden pipper;
(Iaasen sine smaa lcrrer flittig gaa,
Skaden vindig med sin Hale vipper.
Svenden med sin B rud gaar i Haven ud,
paa de gronne Sko hun synes danse;
ak, hvor hun er let!
Foden er saa net,
Pogen scelger til dem gronne Kranse.
Storken er saa travl hojt paa Bondens G avl,
og de rode Fodder Ncebet slibe;
Hokren med sin Viv gaar for Tidsfordriv
med sin solvbeslagne Merskumspibe.
4 . B ise om B a aren .
N u lakker det ad Tiden smaat, da J o m fru V aar vil komme,
den S s v n , som hun i N at har faat, er saqtens snarlig omme.
E ja! hvor skjont!
S n a r t Lovet er gront, O g Fuglene kvidre saa kjont.
S a a tager hun sit S tyrtebad i Luftens milde S trs m m e ; lig lette Skyer stilles ad de morke Nattedrsmme.
E ja, hvor stjont! osv.
S e S o le n med et rundt Gesigt bag efter hende render;
han tro r nu ret, det er hans P lig t at vcrre hendes Tjener.
Eja, hvor stjont! osv.
O g vil hun bruge ham som S p ejl, da er han saa fornsjet,
stjont stundom — det flaar aldrig fejl han T aarer faar i D jet.
Eja, hvor stjont! osv.
D g Gjogen ler til Finkens S la g , og Storken Halsen bojer,
og Som m erfuglen for og bag gier tusend pcene Lejer.
Eja, hvor skjont!
Kaninen morer sig i K rat, G råshoppen lystig vipper,
m ildt Stjcernen i den klare N at med sine D jne glipper.
Eja, hvor stjo n t!.
S elv glceder sig, stjont gammelklog, den blege, syge M aane;
Alverdens Hjwrter frydes, og Poeterne — de daane.
E ja , hvor stjont!
5 . Storken.
S tork, S tork, Langeben!
hvor var du saa lcenge?
saa' du Kong F a ra o s hsje S te n ? gik du i NilstrommenS E nge?
i
i
S to rk , S to rk , Laugeben med de rode Hoser!
Hvor har du gjort af dit ene Ben, blev det i F arao s M oser?
S tork, S to rk , Laugeben!
Lykken vil du bringe;
gjemmer du den med dit ene Bell listelig under din B ing e?
S to rk , S to rk ! fagre smaa bringer du vor M oder;
er det en Soster med D jne blaa, eller en lille Kjcerbroder?
« . R id e R anke.
Ride, ride Ranke!
Greven er saa hojt paa S tr a a , Bonden m aa med Trcesko gaa.
Ride, ride Ranke!
Ride, ride Ranke!
Hvor hen skal nu Vejen gaa?
Bedstefa'r Besog stal faa.
Ride, ride Ranke!
Ride, ride Ranke!
R u til Onkel i G alop.
E r han hjemme? J a , saa stop!
Ride, ride Ranke!
Ride^ ride Ranke!
M en nu er det Aftenstid, lille Hest, til S tald en hid!
Ride, ride Ranke!
7 . M od eren og B a r n e t.
Hist, hvor Vejen flaar en B ugt, Ugger der et H us saa smukt;
Bcrggene lidt stjceve staa, Ruderne er ganske smaa.
D oren synker halvt i Knce, Hunden go'r, det lille Krcr;
under Taget S v a le r kvidre, S o len synker og saa vid're.
I den rode Aftensol sidder Moder i sin S t o l ; Kinden luer dobbelt rod,
B arn et har hun paa sit Skjod, Drengen er saa frist og sund, Mblekinden rod og ru n d ;
se, hvor hun i S p s g ham banker paa de sode Pusselanker!
Katten staar og krummer Ryg, men forstyrres af en M y g ; barst han den med Poten staar og igjen som Hofmand staar;
Moder klapper B arn ets Kind, se, hvor sodt det sover ind, drommer om de Engle smukke i sin pcene lille Vugge.
8 . T om m eliden.
Tommeliden var sig en M and saa speed, i Fingerbols H arnist var han klced,
hans Hjcelm var hvcelvet, hvid og ren, det var en udhulet Kirsebcersten;
en Knappenaal var hans Lansestang, selv var han ikkun en Tomme lang.
Tommeliden sidder i Tommeltot,
der morer han sig saa jcevnt og godt.
Tommeliden drager paa M ventyr, han vog en Flue, det frygtelige D y r!
Tommeliden drager i fremmede Land, han svommed sig over en Mcelkespand.
D er var stor F ry g t over al den G aard, af Tandvcerk led den kongelige M aard ;
^Lvanhvide sig havde saa liden en M und, den var som et Kirsebcer rod og ru n d ; de Lceger komme med skarpen T ang, den Krrsebcermund var dem altfor trang.
§ 9 hvo, som uddrager den hule T and, skal vorde D ro t i det halve Land;
Tommeliden sprang ind med Hjcelm og S ta n g ,
hun mcrrked i M unden det knap en G a n g ; af S adlen han kasted den frcekke Gjcest, hun mcerkede nceppe det Lansefcest.
Der var stor F ryd over al den G aard, Tommeliden crgted den vcrne M aard.
Prinsessen ham pynted med S in d a ls - baand,
hun bar ham til Kirken paa hviden H aan d ; foragte stal man just ej de smaa,
tit naa de, hvad ej de store kan naa.
9. F in gren e.
Sofkende jeg kjender fem;
Stakkel, som ej kjender dem!
Ved hinandens S id e sat, blev de Mennesket en S k at.
Tom m eltot er P atriark, lille, buttet, rorig Knark, styrer Flokken som Regent, ellers var det flet bevendt.
Slikkepot har T yvs N atur, sidder fremmest som paa Lur;
han er B arn ets Pegepind, n aar det faar sin Fibel ind.
Langemand hojft rcekker op midt i Klyngen med fin K rop;
naar til Bceds man trcekker Krog, gavner godt det store Skrog.
G uldbrand har den sode R ang, boerer Ningen gyldentrang, om hans Lykke tier S a n g , ellers Bisen blev sor lang.
Lille Peter Spillem and, ikke meget hojner han,
morer sig saa jcrvnt og godt som en stakkels Askepot.
Rcrkker jeg dem alle frem, giver du mig dine fem,
er er Tryk: Farvel, m in Ben, og til Velkomst et igjen.
10. R ejsen.
B or gamle Karo holdt en S to j, da Vognen holdt for D oren;
min Kuffert og mit Nejsetsj blev baaret ud af S o ren.
E n Postillon i Frakke rod
paa Bukken sad, han var saa sod, han blceste, han blceste:
duidu, duidu, duidu dudu du.
Hvor herligt, n aar m an let i S in d , saa let ad Vejen ruller,
foran os alt i Rosenskin, det morke bag vor Skulder.
D e raske Heste fare frem, og Postillonen m untrer dem, han blceser, han blceser:
duidu, duidu, duidu dudu du.
11. K ragen og Jaegeren.
H ojt paa en Gren en Krage
sim seladim bamba seladu seladim hojt paa en Gren en Krage — sad.
D er kom en hceslig Jceger
sim seladim bamba seladu seladim der kom en hceslig Jceger — hen.
H an flod den stakkels Krage
stm seladim bamba seladu seladim han stod den stakkels Krage — ned.
D a var den stakkels Krage
stm seladim bamba seladu seladim da var den stakkels Krage — dod.
12. D e gode gam le ^ E gyptere.
De aode gamle M gyptere de bleve e; begravede;
men de blev balsamerede, saa snart som de kreperede, og lagt i en Pyramide, dem selv til stor Fornojelse, men andre til stor Bemojelse og Musene til Fordsjelse.
1 3 . Sangrem se.
Lanat udi Skoven laa et lille Bjcerg, aldrig saa' jeg saa dejligt et Bjcerg.
-ojcerget ligger langt udi Skoven.
P a a det lille Bjcerg der stod et lille Lrce, Gren, Kvist, B lad, Rede, M g , F ugl, Fjer, Pude, Dreng, Aldrig saa' jeg osv.
14. S t ir r e , stirre H avre.
Skcere, stcere Havre,
hvem skal Havren binde?
det stal Allerkjceresten min, ihvor jeg ham stal finde.
Je g saa' ham i Aftes i det klare M aaneflin.
Hver ta'er sin, saa ta'er jeg min, saa bliver der en tilbage.
15. B r o r , B ro r B r ille .
B ro r, B ro r B rille Klokken ringer elleve!
Kejseren staar paa sit hsje S lo t, saa hvidt som Kridt,
saa sort som Knl.
Fare, F are K rigsm and!
D sden stal du lide;
den, der kommer allersidst, skal i den sorte Gryde.
16. K ragen.
Kragen sidder paa Bjcerge, forhuggen i D a l:,:
Aen leger med sine Fjere.
Dide r a l a l a :,:
Hvilken Fugl, der scetter sig sidst, skal have asle sine Fjere forlist, og dermed sidde vi alle!
17- B in d e, vinde N sglegarn -
)inde, vinde Noglegarn
^ sint, saa fint som Rendegarn,
^ Moder (eller Fader, Peter, Anna osv.)
. ^ ville vi neje,
^ o d e r ville vi bukke,
" Moder ville vi vende os om.
18
18. H o gen og H on en .
H onen:
J e g snurrer rnineKyllinger tre G ange runl for en Hog, for en G jog, for en Kuk,
Kuk, Kuk!
(til Hogen:) Hvad skraber du efter?
Hogen:
Ester en gammel, rusten S y n a a l.
H onen:
Hvad vil du bruge den ti l?
H oaen:
T il at lappe m in Kjedel med.
Honen:
Hvad vil du bruge den Kjedel t i l ? H ogen:
T il at koge Kyllinger i.
H onen:
Hvor vil du faa oem fra ? Hogen:
F ra dig!
H onen:
Nej ikke saa meget som s a a !
»
!J a , det un
k, k!
H ogen:
skal vi nappes om!
(De flaas.)
18. K anon.
Mester Jakob, sover d u ?
horer du, det ring er?
B im , bam, bim !
s blu flink til Bogen! — N u lcrs^og lcrs
^oer munter, vcer nninter som en Kykkeliky!
Klokkens Lyd er min Fryd,
den kan Hjoertet rore.
Kan den ej?
B im bam , bim bam , bim bam , bim bam,
2 0 . F u gleg ild et.
I Skoven skuld' der vcere Gilde alt hos den gamle D rn ,
som jo saa gl«rne vilde fornsje sine B o rn ;
og alle Fugle sjnnge og rsre deres Tunge,
saa snart som Lcerken g i'r S ig n a l as Ncebets F u tteral.
At byde Gjcrster mange den H a n e skulde gaa, han havde Ben saa lange, med krumme S p o rer p aa;
han raabte: kykkeliky tre Gange i hver By, at byde alle F ugle smaa til S rn en S Gilde saa.
S.
!Den Tom m erm and, H r. S p c e t t e , han skulde bygge H us,
og S v a l e n T aget tcette Med Skovens grenne M o s ; og S a le n skulde pyntes, hvor Gildet skulde staa, . Med rode Sneglehuse og fine Bolstre blaa.
Dg R a v n e n skulde ogsaa vcrre deres Prcrst,
hans sorte Kjole viste, at han var Kalder uceft;
han var en hojlcerd M and, klog over al Forstand,
han holdt den bedste Proediken, der hortes i vort Land!
Dg S t o r k e n skulde vcere Skaffer og scette M ad paa B o r d ;
thi han var den iblandt dem, der var saa grum m e stor.
Han havde lange Ben, dertil forsigtig tren,
det v ar, fordi han ikke skulde falde omkuld og slaa Fadene i S ten .
O g Skjcenkere de havde,
det var de smaa G r a a s p u r v ' , de tcenkte ej paa andet
end tappe og boer' in d :
„Lad Kanden lu n s gaa om, at den kan blive tom,
vi den igjen skal fylde:
vi tappe ej paa S k u m !"
D e havde og to Spillemcend, og de var meget smaa,
det var den lillebitte N a t t e r g a l og saa den Lcerke graa.
D e spillede M enuet, og det gik nok saa net, til alle udi Dansen var bleven ganske troet.
O g U g l e n var til Gilde, hun drak sig ganske fuld, om Aftenen saa silde
hun faldt i Groes omkuld, hun raabte med stor Klage:
I alle mine Dage, i alle mine Dage
stor Nod jeg lide m aa!
2 1 . Brcemsen og F lu en .
Tog Brcemsen S to v te r og S p o re r paa, Tranen trceder paa Trom m en —
saa red han sig til F lu en s G aard, i T o rn og i Blom men.
Og da han kom til F luen s G aard, saa stod der F luen og redt' sit H aar.
Hor du F lue baade favr og fin, vil du blive Allerkærest m m ? Hvor kan jeg b li' Allerkærest din, bu er fattig, og jeg er rig.
N aar jeg sidder paa Kongens Fad, saa sidder du paa Hestens B ag.
Tog Brcemsen F luen ved Vingeben, slog hende ned i Rendesten.
O p stod F luen og snofted og grcrd:
naar skal da vort B ryllup staa?
M arie-D ag, som falder i Host, thi da er Brcrmser og F lu er flest.
24
2 2 . H arevisen.
O g Bonden han ganger alt bag sin PlovsH da saa' han en Hare, der sad og sov.
O g Bonden smed Haren paa sin Nakk' ( og hjem til sin Hustru saa mon han lakk'. ^
„O g hjcrrte M orlille, tag vel mod m i g ! p og sikken en Hare a har til dig!" ' ^
„O g hjcrrte Farlille, vcer du mig tro, ^ scrlg Haren, og giv mig saa et P a r S k o / ^ O g Bonden smed Haren paa sin Nakk', og til cr Kjobstad saa mon han lakk'.
O g der han kom paa Kjobstcedgaaede, han modte en Tysker saa vel til Mode.
„O g hor du Bondemand fav'r og fin, og hvordan scrlger du Haren di n?"
„ J a , tre Rigsm arker og Brcendevin!
O g saadan scrlger a Haren m in."
„Nej femten Schilling dem vil jea gi'e"!
„og hvi est du da saadan karrig Knark? 4
„og femten Skilling er ingen M ark." ei
25
Dg Lysken bredre ud sin Kappe blaa og talte de Penge baad' stor' og smaa.
?!D g Tysten smed Haren paa sin Nakk', '^ n e n af den paa alle fire stak.
Dg Haren den lob over Bjcerg og D a l
^'og Lysten bag efter, som han var gal.
Dg Haren lob over Eng og Moser og Lysten bag efter paa bare Hoser.
, ^ Dg Haren den lob ad Bloksbjcerg .ind ' og Lysten bag efter med Krop og Skind.
2 3 . Jysk V uggevise.
. Touv, lille B a a n ! souv, di F a a r er nd' aa plouv,
di M uer er ud' aa gi ce (Aris,
Toner du itt', saa saar dn aa ce R is.
2 4 . R id d eren s F rieri.
? En dejlig ung Ridder i Lunden mon gaa, ni A delsm ands D atter saa tcrnkte han p a a ;
26
han hende vilde cegte og tage til sin B rud, 1 for hun var saa ung,og saa yndig saa' hun ud. H D en Ridder til Jo m fru en s Fader gik in d : «.
„saa stcerkt eders D atter mig ligger i S in d , s kun hende vil jeg cegte og tage til m in B rud, , for hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud. ^
„H r. Ridder, H r. R idder! I beder en H in d ; men fremmede Skytte har fanget den ind; , m in D atter er trolovet, hun er en H ertugs
B ru d , , for hun er saa ung, og saa yndig ser hun ud." !
2 5 . A gnete.
Agnete hun stander paa HojenloftSbro, strax kom der en Havmand, ham gav hun
sin T ro, haa, haa, haa!
i S tr a x kom der en H avm and, ham gav
hun sin T ro .
H an stopped hendes D re , han stopped ^ hendes M und, saa sorte han hende til Havsens B und.
Agnete hun sad ved Vuggen og sang, hun horte fra Landsbyen Krrkeklokkens
Klang.
Agnete hun ganger for Havmand at staa:
„og m aa jeg mig udi Kirken g a a ? "
Agnete tren i Kirken, bag efter Havmand kom, og alle de smaa Billeder vendte sig om.
„Agnete, du beder saa langsomt din B on!
N u lcenges de smaa og din nyfodte S o n ! "
„Lad lcengeS, lad lcenges enhver, som lcenges vil!
Je g glemte dem alle, nu her jeg blive vil.
Haa, haa, haa!
J e g glemte dem alle, nu her jeg blive vil."
2 6 - D an sen paa R ib er B ro .
D er gaar D anS paa Riber Gade.
S lo tte t det er vundet.
T e r danse de Ridd're fro og glade for Erik Kongen hin unge
med dem, som vare d6r, for hannem sc dansede de.
D er gaar D a n s paa Riber B ro,
der danse de Ridd're med ndhugne S k F o r da danser han Riber-Uls,
han var Kongen tro og huld.
Ester da danser han Byrge gron, og siden saa mangen Ridder stjon.
S a a da danser han rige V olravn, med hans F ru e, haver intet Navn.
Lcrnge stod han R anild Lange, fsrend han vilde i Dansen gange.
O p da stod hun Spcendelsko,
og hnn gav R anild Lange sin T ro . O g de dansed dem paa S lo tte t ind ^ med dragne Svcerd under Skarlagenskin
Aldrig jaa' jeg en Ridderdans vinde saa S lo tte med Rosenkrans for Erik Kongen hin unge
2 7 . D ro n n in g D agm ar.
F ra fjcerne Lande kom h u n , D ronning hun var saa ung, saa favr og fin,
talte til hver M and mildt, til Ridder og til Bonde, til ringeste G angerpilt.
S a a vandt de op de Silkesejl hojt i den gyldne R aa,
saa fik de B o r hin blide og lode til D anm ark staa.
Og Kongen hende gik igjen, der hun i Land blev sat,
og Bonden stod paa S tran d en og viftede med sin H at,
fra fjcerne Lande kom hu n, D ronning
^ med dem, som vare der, for hannem saa dansede de.
D a g m a r;
D agm ar.
2 8 . F æ d relan d ssan g.
D er er et yndigt Land, det staar med brede Boge ncer salten Dsterstrand;
det bugter sig i Bakke, D al, det hedder gamle Danm ark,
og det er F rejas S a l . D er sad i fordum s T id de harniskkloedte Kcemper, udhvilede fra S tr id .
S a a drog de frem til Fjenders M e n ; n u hvile deres Ben
bag H sjens Bavtasten.
D et Land endnu er skjont, thi blaa sig S o e n bcelter, og Lovet staar saa g ro n t;
og cedle Kvinder, skjonne M oer og Mcend og rafle Svende bebo de danfle D er.
31
2 9 . D annevirke.
D anm ark, dejligst V ang og Vcrnge, lukt med Bolgen blaa,
hvor de voxne danste Drenge kan i Leding gaa
mod de S ax er, S la v e r, Vender, hvor m an dem paa Tog hensender;
en T in g mangler for den Have:
Leder er af Lave.
Al dissnarer fcerdes kunde Vcerket med Behor,
D ronning T y ra lod fra Grunde rejse, hvor m an kjor
gjennem Volden, sig en B ure, paa det Vcrrk a t have K ure;
flet sig noget kun vil foje under fremmed Dje.
Efter D nste voxte Volden, Dannevirke kaldt,
som har mangen T srn in g holden, for den flet forfaldt;
„Ledet", sagde D ronn ing Thyre,
„har vi hcrngt, Gud Vangen hyre,
at den ingen fremmed bryder, eller Hosbud byder!"
Dannemark vi nu kan ligne ved en frugtbar B ang,
hegnet trindt omkring; Gud signe det i Nod og Trang'!
Lad som Korn opvoxe Kncrgte, der kan frisk mod Fjenden fcegte og om Dannebod end tale,
naar hun er i Dvale.
3 0 . D anm arks R o s -
Kong Kristian stod ved hojen Mast i R og og D am p.
H ans Vcerge hamrede saa fast, at G otens Hjcelm og Hjcerne brast.
D a sank hvert fjendtligt S p e jl og Mast
i Rog og D am p. ! ?
ly, skreg de, hver, som flygte kan! i K vo staar mod D anm arks Kristian !«
i Kamp. 1
N iels J u e l gav Agt paa S to rm e n s B r a g : N u er det T id!
»G
Han hejsede det rode F lag
vg flog paa Fjenden S la g i S l a g ;
da streg de hojt blandt S to rm e n s B ra g : nu er det T id !
Fly, streg de, hver, som v6d et S k ju l!
Hvo kan bestaa mod D anm arks J u e l i S t r i d ?
O Nordhav! G lim t as Vessel brod din morke Sky.
D a tyede Kcemper til dir S k jod;
thi med ham lynte Skrcek og Dod.
F ra Valen hortes V raal, som brod din tykke Sky.
F ra D anm ark lyner Tordenskjold;
hver give sig i H im lens Vold
i og fly!
! D u D anstes Vej til R o s og M agt,
> sortladne H av!
> Modtag din Ven, som uforsagt t tor mode F aren med F o rag t
!aa stolt, som du, mod S to rm e n s M agt,
! sortladne Hav!
Og rast igjennem Larm og S p il
>og Kamp og S ejer for nng til l min G r a v !
________ r
3 1 . D an n eb rog.
Vist stolt paa Kodans Bslge, blodrode D annebrog!
D in G lan s ej N at skal dolge, ej Lynet dig nedstog.
D u over Helte svceved, som sank i Dodens F a v n ; dit lyse K ors har hcrvet til Himlen D anm arks Navn.
F ra Himlen er du faldet, du D anm arks Helligdom!
Did har dit Kcrmper kaldet, som Verden leder om.
S a a lcrnge Rygtet svinger sig over Land og S o ,
mens Nordens Harpe klinger, din R o s skal ej uddo.
Hver G ang en Stjcerne snirkler, en Helt du ncevne kan,
men ingen, som fordunkler din s t o r e K r i s t i a n .
P a a Lysets Kyst han stander i Sejersklcedebon,
hver G ang en Kcempe tander hos R u d og A b s a l o n ,
3 2 . M o d ersm aa let.
! M oders N avn er en himmelsk Lyd, , saa vide som Bolgen blaaner,
^ M oders Rost er den spcrdes Fryd og glceder, n aar I s s e n graaner;
sodt i Lyst og sodt i Nod, sodt i Liv og sodt i Dod, sodt i Efterm ålet.
M odersm aal er det K r a f t e n s O r d som lever i F o l k e m u n d e ;
som det elskes i S y d og Nord, . saa sjunges det sodt i Lunde, l S o d t i Lyst osv.
M odersm aal er det Rosenbaand, som store og smaa omslynger, i det lever kun F c e d r e s A a n d , , og deri kun Hjcertet gynger.
M odersm aal er vort Hjcertesprog, kun los er al fremmed T ale:
det alene i M und og Bog kan vcrkke et Folk af'D v ale.
M oderSmaalet ved Dresund og trin dt i de gronne Lunde dejligt klinger i allen S tu n d , men dejligst i Pigem unde;
sodt i Lyst og sodt i Nod, sodt i Liv og sodt i Dod, ssdt i Efterm ålet!
3 3 . N o rd en s E nhed.
Lcenge var Nordens herlige S tam m e spaltet i trende
sygnende S k u d ; Kraften, som kunde Verden beherske, tyggede S u l fra fremmedes Bord.
Atter det stilte bojer sig sammen;
en G ang i Tiden vorder det 6t;
da stal det frie, mcegtige Norden fore til S ejer
Folkenes S a g !
34. 8v«vsk k'olksLnx.
i)u ^ a m ia , du krioka, du H alldo^a Xord, du t^ s ta , du ^iLdjeriica 8kona!
da^ Kii8ar di^, vana8te lan d upp a jo rd , din 8o1, din tum m el, d in a Lnxder ^ro n a.
Du tronar pa minnen kran korn8tora dar, da Lradt d itt namn kox okver jorden, da^ vet, a tt du ar, oek du diir, kvad du var, aek, ja s vili iekva, ja ^ viii do i korden!
35.
lle ii di^, du ko^a I^ord!
lleii di^, var ko8teijord!
Lrakt oek mod, iik oek diod
vi oLfra kor din ara.
Ueli dix, du t'riu strand!
Ueli di§, du t^eltarb land!
L n ix k et, troka8tket
Lr dina soner8 Ir'lra.
Ueli er, I xamla ber^!
dLttar med ^ern till mar§!
b^all oeti kat
a ld rig 8lak
i Nankem skola bura.
3 6 . Norsk F lagsan g.
M ens Nordhavet bruser mod fjceldbygt S tr a n d og stolte E rindringer vcekker
om Fcrdrenes R y, som til fjcerne Land det bar paa de nordiske Snekker,
op Normcend, sjunger til H arpens S la g en S a n g for N orriges unge F la g !:,:
D u Blomster as Palm en paa Friheds G rund!
skjon est du at skue trefarvet!
D et hvidene K ors i den rode B und det har du af Dannebrog arvet.
M en H jertebladet, det morkeblaa, af Friheds M arv maatte forst udgaa.
F ra Himlen faldt D annebrogsfanen ued, blev Tvillinglandssnekkernes Smykke og stod gjennem Sekler i Krig og i Fred, omstraalet af H eder og Lykke.
:,:O F lag for N orrig! stand evig saa, mist aldrig dit H jerteblads hoje blaa!
3 7 . F r it M o d .
^ M e l. Kong Kristian stod ved hsjen Mast.
S ta a fast, du lille Flok, staa fast i S to rm e n s B rag !
» A lt knekket er din ranke Mast,
i
og Tovet sprang, og S ejlet brast;s du stingrer under V indens Kast og Bolgens S la g ;
du driver mellem Rev og Skjoer, og ingen Ankerplads er.ncrr, og intet venligt Morgenfljcer
bebuder D ag.
S t a a fast paa overskyllet Dcek med sikker Fod!
E n trofast Haand hinanden rcek!
Lad S ta d s og F ja s kun blcese vcek!
Kast over B ord din Pengescek, men ej dit M od!
Husk paa, du er en V ik ing -M t, som ej tor blive rced og trcet, mens end tilbage er et Brcet
af Skuden god!
O g har du ingen Lods om Bord, som Kursen vsd,
saa grib med egen Haand dit R or, og styr paa S tregen ret i N ord;
saa er dn i det rette S p o r til Havn og Red.
S e op, som dine Fcrdre saa'!
Im ellem Skyer og Taager graa du ser den klare Gtjcrrne staa,
som ej gaar ned!
3 8 . S le s v ig .
M e l. Vikingasaten.
Land, som har adlydt Fcedrenes Love, vcernet af T y ra, vcerget af Knud,
Folk, som har fulyt os vidt over Vove, hver G ang paa Vikmgefoerd vi drog ud!
S am m en paa Them s vi Ankeret kasted, sammen i G alliens D ale vi rasted, sammen de grimme Vender vi basted, skulle vi flippe Fortidens S p o r ?
V il du kimse ad vor Moder,
som er graanet og gammel, men end ikke V il du skilles fra din Broder,
som har blodt med og for dig i saa Forsm aar du Hjemmets H al
med M inder uden T a l
og med klingende Skjolde og D rapernes for den Gloede
at faa Soede
ved den fremmedes Tcerskel og Ben fra hans B o rd ? Nej, du vil M t og F o rtid ej glemme, svag?
mange S l a g ?
Kor
du vil ej spilde Brodrenes Blod, vil ej vor gamle Moder bestcemme, e^ hugges los fra S tam m e og Nod.
D am m en vi dele F are og M re , sammen vi Frihedsbanneret bcere, sammen vi vorde vil, hvad vi ere:
Led af det hoje, herlige Nord.
3 9 . S la g e t ved S le s v ig .
Paaskektokken kimed' m i l d t f r a den danske
Kyst, meldte over Lande dog om saa haard en
Dyst.
S lu tte r Kreds og staar fast, alle danske M cend!
Gud han raader, naar vi fange S e jr igjen.
Listet var i M ulm og N at hid den tyste Hcrr, knap de danste Drenge fik T id at spcende
Svcrrd.
Aabent Bryst var Landevcern, Mod var Danskens Skjold;
i
«
»
a
Tysken maatte bygge as egne Lig sin Bold.
Kuglen peb, og Svcerdet sang til k a r lovers B ra g ; Tysken maatte lcere det danske S p ro g den
D ag.
Over T y ra s brustne Led Blod i S trom m e r a n d t;
Tysken maatte kjobe helt dyrt hvert Fjed,
^ han vandt.
Begen er for O verm aat liden Flok til sidst;
i
men af D anm arks M re den haver intet mist.i
Blegnet er saa mangen K ind, fcerre er de faa;
men for D anm arks M re vi end er nok at flaa.
S lu tte r Kreds og staar fast, alle danske M crnd!
Gud han raader, n aar vi fange S e jr igjen.
4Y. M in d esang.
S lu m re r sodt i S le s v ig s J o r d ! Dyrekjobt den blev ved eder, Som m eren sit Blomsterflor over eders G rave breder;
M indet flyver som en F u g l hen til S lesvigS gronne Bange, synger der fra G ravens S k ju l ensomt fine simple S an g e.
Ensom t, thi det brustne Blik ingen kjcrrlig H aand har lukket, ingen Ben jert Haandtryk fik, ingen horte Afskedssukket.
M en for D anm ark Sukket lod, for dets F rem tid, for dets Lykke — hvil da sodt i Jo rd e n s Skjod,
hvil da sodt i G ravens Skygge!
S k js n er Doden, som I fik;
ingen skjonnere der findes, — derfor vil med vaade B lik heller ej vi eder m indes;
men hvor danske Hjcerter slaa, og hvor danske T oner klinge, sml med S tolthed store, smaa Fædrelandets Tak jer bringe.
4 1 . G iv T id .
/ I S n e staar U rt og B ust i S k ju l, ' det er saa koldt der ude,
dog synger der en lille F u g l paa Kvist ved frosne Rude.
G iv T id ! G iv T id ! den nynner glad og ryster de smaa V inger;
gro T id ! og hver en Kvist faar B la d ; giv T id ! hver Blomst udspringer.
. Giv T id ! og Livets Troe b li'r gront, Maa Frosten det end kue;
giv T id ! og hvad du drsm te stjont,
! du stal i Sandhed flue.
Giv T id ! og Aandens B interblund , stal fly for herlig S o m m e r;
giv T id ! og bi paa Herrens S tu n d ! F o r vist han s Frelse kommer!
m .
4 2 . H o lg er D anskes M irrke.
I alle de Riger oq Lande, hvor hen jeg i Verden so'r.
jeg scegted med aaben Pande sor, hvad jeg for Alvor tror.
E n O rn var m it Hjcrlme-Mcerke, paa B rynjen stod Korsets Tegn, paa Skjold bar jeg Loverne stcerke
i H jerternes milde Hegn.
R a a r Mcrnd jeg kasted m in Handske, opslog jeg m in R idderhjelm ;
de saa', jeg var Holger Danske og ingen formummet S k jelm .
47
! P il Dansken i Berden fcrgte,
> men dolger Aasyn og Navn, / jeg ved, hans Aand er ej cegte,
^ jeg tager ham ej i F avn.
4 3 . K rigssang fra 1 8 0 1 .
B i alle dig elste, livsalige Fred, du viser os Himmelen aaben;
men kommer en Fjende og gjor os Fortrcrd, da kjcekke vi tage til Vaaben
og spare ej K rudt; men Skud paa Sknd
^ vi sende vor Fjende Dodens B ud
^ D er kommer den stolte med Brask og med B ram og knejser som Nordhavets Bolge;
men se, om vi rceddes! Vi hilse ham, og snart vi paa Vejen ham folge.
Vi spare ej Krudt osv.
P o r Avindsmand drives da bort sra vor Kyst, og skamfuld hatt iler tilbage;
men glade vi ende den Hcrdersdyst og atter se rolige Dage.
D a spares ej K rudt; men Skud p aaS k u d opsendes mod Himlen S ejersbnd
48
4 4 . G u tter om B o r d ! <1848.)
G utter om B ord! !
Agt paa m it O rd :
Skuden er lille, F aren er stor, S o e n er svcer,
Klipper og Skjcer truer os her og der;
op, Dannemcend, op! vel kuler hun bra', ^ men dertil var I vant,
I mcegted a t klare Skuden endda, ' er det ej sandt?
T apre S o l d a t ! kom Kammerat!
Rcrk mig din Haand, du raske K rabat!
V il du som jeg,
skilles vi ej, !
vi stal jo samme Vej.
E t O rd er et O rd, en M and er en M and, I vi to gjor fcelles S a g , I saa klare vi nok vort elstede Land /
og gamle F lag . k
S ty rm a n d om B ord!
Agt paa dit R o r!
49
Skuden er lille, Faren er stor.
Kjcekt er dit Blik!
Konge, du gik
ftot paa et dansk Bestik!
Op, Dannemcend, op! ja S torm en er stiv!
Hejs Flaget hojt i S ta v n !
Vi fore med Gnd det stingrende Skib i fikker Havn.
4 5 . D e n friv illig e.
Je g kan ikke blive, jeg har ingen No, jeg m aa med de andre til Lejren!
V or S a g er retfcerdig, og(Nud, tor vi tro, -,:er med os, han giver os S e jre n .:,:
Aarhundreder D anm ark var mcrgtigt og stort, men saa blev det plukket og plukket.
Nu skal de ej gjore, hvad for de har gjort, for lcenge har D anm ark nu sukket.:,:
De kan overvcelde vort lille Land, men rokke ej M od eller Vilje.
T h i nu flaa vi alle til ydersle M and, vort Skjold er saa rent som en L ilje.:,:
Je g soler mig stcrrk, jeg kan holde ud!
Tak, Moder, du vil, jeg m aa stride.
Med mig er din Tanke, og med mig er Gud, hvad tro r du, din S o n da kan lide.
Farvel allesammen! J e g har ingen Ro, jeg maa med de andre til Lejren.
B or S a g er retfcerdig, og Gud, tor vi tro, er med os, han giver os S ejren.
4 6 . M arseillaisen .
O p, I brave M arseillaner!
O p at kcrmpe hver G alliens M and!
T y ran niets det blodige B anner vajer over vort Fædreneland:,:
Horer I Lyden as Fjendens K anoner?
.Horer I ej, hvor han broler af H arm ? S n a r t myrder han i eders Arm
eders B o rn , eders Fcedre og Koner.
T il Baaben! I Gevcrr!
T il Baaben, en oa hver!
:,: As S ted ! Af S ted ! T>e BoldSmcrndS Blod skal strsmme for jer Fod!:^:
. «
« .
. .
« «
» .
« «
« « . «
4 7 . N sd d evise.
I Skov, hvor Bossen knalder, hvor Jcegerhornet gjalder,
og Hundekoblet g s'r,
hvor F u g l med kncekket Vinge og D y r med saaret B ringe forbloder sig og d s r :,: . Hallo, hallo, hallo, hallo!
Hvor Hundekoblet go'r.
D s r blomstrer ogsaa stille i Skyggen Blomster vilde, og der er Grcesset b lo d t;:,:
og flojter N attergalen, saa tystner det i D alen,
mens Bcerret modnes r o d t.:,:
Hallo, hallo, hallo, hallo!
J a , Skovens Groes er blodt.:,:
N aar D uggen er af Groesset, fra Byen ruller Lcesset,
til Skoven ile v i,:,:
at lokke Haslens Nodder
fra Toppen til dens Rodder — den S o m m erjag t er f r i !:,:
H allo, hallo, hallo, hallo!
T il Skoven ile v i.:,:
N aar mangen Vinteraften rod perler Druesaften, :,:den brune Noddeskal,:,:
som travle Teender kncrkke, E rindringer os vcekke
:,:om Noddeturen stal.:,:
Hallo, hallo, hallo, hallo!
Den brune Noddeskal.
48. 4rlKai'e8ruix.
L allob, ballod, ballod!
I klumrancle luntlar, I spe^anlle bunllar,
ballod, ballod!
1 blippor, som svaren ur 1)'88nancl6 snaren!
l vil66jur, som sprin^en!
1 koxlar, som svin^en
lcrinS ^'aAarenL s tig a r i ^ublan6e ba^, er belsar v art ilancle ta ^ !
H allob, ballod, ballod!
4i). N a ar H o rn et atter lyder.
N aar Hornet lyder, Trom inerne gaa, nyt Liv, frisk M od Soldaterne faa, med Lyst vi gribe vort Gevcer
og raabe: „vr er her!"
O g med Musket i stridsvante Arm vi styrte frem i vildeste Larm,
vi vige ej for Hug og Skud, :v i holde tappert u d .:,:
Fremad, marsch! Frem ad, marsch!- Frem ad, marsch mod Fjenden frem!
B i vil ind! vi vil ind! vi ' vi l lige ind paa dem!
H orenes Gud, styrk du. vort M od!
Giv Agt! lcrg an, giv F y r! B u m !
5>4
v i .
§ a l m e v .
M orgensalm er.
5 0.
M orgenstund h ar G uld i M und,
for N atten G ud vi love, han loerte os, i J e s u N avn som B arnet i sin M oders F avn vi alle ssdt kan sove.
Morgenstund h ar G uld i M und, vi til vort Arbejd ile,
som Fuglen glad i Skov og V ang udflyver med sin M orgensang,
gjenfsdt ved Nattehvile.
Morgenstund har G uld i M und, og G uld betyder Gloede;
og glcedelig er hver en D ag, som leves til GudS Velbehag, om end vi maatte grcede.
G aa da frit enhver til sit
og stole paa G uds Naade!
D a faa vi Lyst og Lykke til
at gjore G av n , som G ud det vil, paa allerbedste M aade.
S o l opstaar, og S o l nedgaar,
n aar den har gjort sin G jerning;
G ud give os at skinne saa
som Himmellys, fljsn t af de smaa!
D a randt for os Guldtcerning.
5 1 .
G ud ske Tak og Lov!
V i saa dejligt sov:
B arnet laa med varme Kind paa Puden.
N u som Fuglen frisk, rask som Havets Fist,
Morgensolen titter gjennem Ruden.
' -
>
' l
Med hin G la n s fra Sky kom der Lys i By,
kom der G lim t af S o l i alle Sjalle.
Alle Haner avl,
hilsed alad G uds S o l ;
alle vcrvre T unger smaa fik Malle.
Ej den mindste M u s savner T ag og H us,
fattigst Spurveunge har sin Rede.
Ej den mindste F u g l savner Ly og S k ju i;
vi stal heller ej om Fristed lede.
Lysttg Hanen gol,
hilsed Ilad G uds S o l ;
for hver Sicel er Lys oq Lyst oprundet.
N u som Fuglen frisk, rast som Havets Fist,
vi har Kjcerligheds-Asylet fundet.
5 2 . 2
S e , N atten er forsvunden - og Morgenen oprunden;
hojt straaler den paa H im lens B laa.
Ot
F ra B je rg , sra D al, fra Vangen opstiger Frydesangen
til dlg, som lod din S o l opgaa.
Hvor end i D ag jeg stedes, jeg mindes vil og glcedes,
at du, o Fader, grant mig ser;
hvad F are kan mig true, hvad Nod kan mig vel kue,
n aar mig m in Gud og Ven er n e r
A ftensange.
5 3.
I sjcrrne Kirketaarne hist NN Aftenklokkerne ringe;
snart sover liden F u g l paa Kvist med Hovedet under sin V inge;
nu samles Frcendcr kjont igjen som Fugleunger paa G rene;
men den, som har flet ingen Ven, . han sidder ved K veld alene.
S n a r t ruller ud den stille N at sit Skyggeflor over Himlen, og den, som sidder mest forladt, ser op imod S tjern ev rim len .
O g gjennem Himmelfloret ud der srinner D ine fuldklare;
m ildt ser den kjcere, store Gud her ned med sin Stjcernestare.
H an ser til sine B o rn da vist, han ser til hoje og ringe,
selv til den lille F u g l paa Kvist med Hovedet under sin Vinge.
T il dem, som sove, ser han hen, han vugger Fuglenes G rene;
og den, som har flet ingen Ven, han lader ej sidde ene.
D et B a rn , der synes mest forladt, G ud Fader selv vil bevare;
han sender i den stille N at til Jo rd en sin Engleskare.
D e sprede deres Bruger ud, n aar alle D jne sig lukke,
selv vaager hele Verdens Gud ved SkavningenS store Vugge.
5 4 .
Fred hviler over Land og By, ej Verden larm er mer,
fro smiler M aanen til fin Sky, til Stjoerne S tjcrrne ser.
O g S o e n blank og rolig staar med Himlen i sin F a v n ;
ved D am m en fjcrrne Vogter gaar og lover Herrens N avn.
A lt er saa stille og saa tyst i Himmel og paa J o r d ; Voer ogsaa stille i m it Bryst, du F ly g tn in g , som der bor!
S l u t Fred, o Hjoerte, med hver S jcrl, som her dia ej forstaar!
S e ! over B y og D a l i Kvcrld nu Fredens Engel gaar.
S o m du han er en fremmed her;
til Himlen staar hans Hu, dog i det stille Stjcernefloer han dvceler her som du.
O , loer as ham din Aftensang:
Fred med hver Sjcel paa J o rd !
T il samme Himmel gaar vor G ang, adstilles end vort S p o r.
.'»5. D e hellige trc K o n gers S a n g .
O , Stjoerne, hav Tak, vor ledende Ven imellem de vildsomme Veje!
Alt Hytten vi se, nu kjende vi den, Lyksalighed monne vi eje.
Med Glcede vi trcede her ind i det fattige H us.
Vi komme saa fjcernt, vi Konger tre, alt fra de ostlige Lande;
men aldrig saa snart vi Stjcernen fik se paa N attens Himmel at stande,
vi glade forlade
vor skinnende Kongeborg.
T hi P erler og G uld har Dsterland, Klenodier have vi hjemme;
men P erler og G uld ei lignes kan med det, som Hytten mon gjemme;
af alle vi kalde
dog denne den herligste S kat.
7
§
O g denne S k a t, som I vel forstaar, det er B a rn Je su s den lille;
* han sedes endnu hvert evige Aar ' sor dem, som elste ham ville,
som trolig sin B olig indvier den hellige J u l .
1 S a a sige vi eder nu Farvel, vor Frelser ville vi prise.
. S e , S tjcrrnen skinner saa klart i Kvalld, og Bejen vil den os vise.
H il vcere i M re
den Konge for Himmel og J o rd !
5 6 . J n le tr ir e t.
M e l. I fjerne Kirketagene hist.
D er er en hellig Aftenfred i Ju letræ ets Skygge,
naar h an , som kom til Jo rd en ned, kan smile til vor Hygge;
naar han karl se, at Barnefryd forsamler Husets Skare,
da breder han sin Vinge ud vor Gloede at bevare.
Afskedssang.
M e l . H erren- R sst. som aldrig brister.
„H errens Venner ingen S in d e modes stal for sidste G a n g ;"
naar til Afsted T aa re r rinde, dette O rd har liflig K lang.
S e s vi aldrig mer her nede under dette Stjcernetag, i den store Helgenkjcede modes vi paa H errens D ag.
M aa vi end med S m erte bringe kjcere Venner vort Farvel,
hisset stal dog atter klinge et Goddag til Liv og S jcrl.
N aar til Afsked T aarer rinde, syng det ud med liflig K lang:
„Herrens Venner ingen S in o e modes stal for sidste G an g ."
