Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): udg. af Chr. Bredsdorff.
Titel | Title: Ny Sangbog for Børn
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Jacob Lunds Forlag, 1868 Fysiske størrelse | Physical extent: 62, [2] s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
W W
1 5 Z 0 8 0 1 7 9 Z 2
»
Syng dig glad.
Udg. af
Chr. Bredsdvrss,
SkeNdes-yrkr.
Ljsbkuhavn.
J a c o b L u n d s F o r l a g .
1868.
Til Morgenbon lad alle klokker ringe, Skjsndt over os er Nattens sorte S k y ! Lad Ordet lyde og lod Ualm en klinge, S a a jkal vor brudte Styrke jig sornye, Og Haabct dale ned yaa Dnevinge, Og Natten svinde for et listigt Gry t
Og saa til Arbejd, Alle, Mand og Kvinde! ! Vl har et Land at tabe eller vinde.
C. P lo u g : „Gry".
I .
Muntre Vijser, Jege o. js. v.
S n u r — u r o m !
Kom m en fra et fremmed Land.
S n u r — u r om !
>: H vor jeg gaaer, hvor jeg staaer, Veed jeg nok, m it B ro d jeg saaer-
S n u r — u r om ! h
J e g er en Skcerfliberm and o. s. v.
I: M ed m in S te n jeg fortjen' B ro d til mig og fler end E n.
S n u r — u r om ! :>
1. Skærsliberen.
c en Skoerfliberm and,
L. Bageren.
s: D e r boer en B ag er P a a O stergade, H an bager K ringler O g Ju lek ag er, :>
H a n bager store, H an bager sm aa, O g h a r du P en g e, S a a kan du faae;
M en h a r du ingen, S a a kan du gaae.
(talende) M ed en lang N ase.
3. O la Grnmstulen.
I: O la G ru m stu len hadde saa lang en n B ru s a r, h D en naaede fra S o lu m te G ra a te n hos 8
B le h r* ).
F o r i M a a rra ska'O la G rum stulen gjifle se. .s
>: O la G rum stulen hadde en gam m el g raa v G jejt,
O kjare mi K a ri! gjor P olse v a l fejt, F o r i M a a rra ska O la G rum stulen gjifle se..-,
*) Fra S o lu m til Fiskerbyen Graaten er 1 M il-
O la G rum stulen hadde en halv Skjeppe M alt.
2 O kjcere mi K a ri! D u brygge n a a A lt, i^ F o r i M a a rra ska O la G rum stulen gjiste se.
4. Manden ved Stranden.
D e r boede en M an d ved en S tr a n d , M anden han hed T vede,
O g en Home havde h an , Hvad skal H onen hedde?
„Kykkelibeme" hed den Home M ed alle sine K yllinger sm aa.
D er boede en M an d ved en S tr a n d , M an d en han hed T vede,
O g en And havde han, Hvad skal Anden hedde?
S n a d d re i V and hed den And, Kykkelibeme hed den Hvne M ed alle sine K yllinger sm aa.
S p rin g let hed den H est, K ru m h o rn lethed den K o , G lo for D s r hed den S o , mimce moe hed det L am , L anghals hed den
G a a s , S n a d d re i V and hed den And, Kyk-^
kelibone hed den H one med alle sine Kyl--b linger sm aa.
6
5. Tjenestedrengen,
J e g v a r mig en lille bitte D re n g , O g jeg fkulde ud al tjen e;
Tidlig op og sildig i S e n g , Altid fik jeg Skjcrnder, K aalen fik jeg B lad i B lad , K jodet fik jeg dagligdag, Flcestet sm agte jeg aldrig.
6. To Harer.
T o H a re r laa mellem K aalen og rast a f i, B ladene bed,
D a kom den bceslige Jcrger og stod dem ir begge to ned.
M en da de mcrrked, at ikke de v a r' saa v dode endda,
S a a rejste de sig p aa S te d e t og skyndte ^ sig bort derfra.
-
7. P aa Strandvejen.
R ullende hen ad de stavede Veje K jsre vi m u n tert og le t,
Trcrerne ftrcekke, m edens de neje, E fter os B ladenes N et;
S o e n er spejlklar, V andene b la a ; S tje rn e rn e spille med G la n d s derpaa.
Kudskene smelde, Hestene springe, Mcrrker d u , h an vil forbi?
Tvcers over S p o re t listig vi svinge, J e g er en Kudsk med Geni-
Hestene ren d e, Trceernes Lov
S k ju ler os naadig sor K valm og S to v .
8. Z Skoven.
D er er saa trav lt i Skoven Forneden og soroven,
T hi nu skal S o le n s B ry llu p staa, O g B ru d en h ar alt K randsen paa.
Kom ud, kom ud!
Tbi B ogen er saa kjon en B ru d .
Og^ Vielsen og T alen B esorger N a tte rg a le n ,
O g alle de V ioler blaa E r hendes B rudepiger sm aa.
D en S n e g l p aa sorte Sokker H an m oder nok som Klokker;
M en G jo g e n , han er O rganist O g spiller med fra forst til sidst.
O g Fuglekoret sju n g er, S a a host i H al det ru n g e r;
D a suser der en Astenvind, O g S o le n kysser B ru d en s Kind.
Kom ud, kon: ud!
Thi B ogen er saa kjsn en B ru d .
9. Studenten.
H ojt under T a g e t, hvor S v a le n boer, H a r ogsaa S tu d e n te n sit K am m er;
D e r sidder han ncrrm ere E nglenes K or, T rods S tu e n s og S a le n s M adam er.
P a a B ag g en h a n g e r h an s hele S t a d s , I Lommen er S k illin g er sire,
" P a a B ordet ligger H om er og H o rats S Z am t m ange beskrevne P a p ire r.
M Toellelys brcrnder i S ta g e n sm ukt, s S e lv skcrrer han A ftensm aden;
s S e t er saa silde, h an s D o r er lukt, ulkun Vcrgteren svcermer p aa G aden, lo ad ham kun svcrrme i blaa T a la r,
?Q et rager S tu d e n te n so ikke.
oH an stirrer saa tav s gjennen: R u d en s G la r,
; S e e r S tje rn e rn e blinke og nikke.
rH a n tcenker paa m angen en B arn d o m sd ro m , ustm edens h an stopper sin H ose,
o(Da bliver om H jertet h an ganske e m , v H an s K inder see ud som en Rose-
oH an yndes af M an g e, h ar dog ingen V en, mrndsige en lille V eninde:
P ih i flagre h an s Sukke i N atten hen M il N a r for de lystige Vinde.
s M e n sukke og groede er ingen P laiser, M Indtagen for syge P o e te r;
ZSe! M aan en sidder paa T aget og leer clild ham og ad P o v el og P eter.
S tu d e n te n dam per sin P ib e ud O g vender saa Lyset i S ta g e n ;
S a a beder han b arn lig en B o n til G ud O g trakker saa D y n en om H agen.
10. S m eu .
I denne V in ter h a r vi h a 't E n usadvanlig F ro s t,
O g saadan v a r det og den N a t, D a S s r e n stod paa P o s t;
D a K ulden v ar saa s a l, faldera!
S a a drak han sig en P a l ,
O g denne P a l den lob ham ru n d t i Ho'delZ O g da h an havde saaet en R u s ,
O g K ulden var saa streng, S a a sov han i sit S k ild e rh u s, F o r der v ar ingen S e n g .
D e r hvilte han sin K ro p , faldera!
M en da h an vaagned op,
S a a marked h an , al h an var dod og bortest O L aser, tag D ig vel ia g t,
N a a r K ulden er saa fal!
11
L ' O g staa ej ved et K ru d tta a rn V a g t, r O g drik D ig ingen Pcrl.
1 O g b a r D u D ig en R u s — faldera!
) S o v ej i S k ild e rh u s;
sti'bi D sd en kommer og ta 'e r D ig , f s r D u vaagner.
k N u vil ieg ikke synge m er;
2 T bi Disen er fo rb i, r O g jeg er Underofficer
> Ved fvrste K om pagni
k Ved K ongens R egim ent, faldera!
^ J e g er J e r vist bekjendt,
>iMt N av n er H ansen — ber er V isen ude.
11. En glad Gnl.
Luft dit Hoved du raste G u t, O m et H aab eller to blev b ru d t, Blinker et nyt i dit O je ,
L -tra r det faaer G lan d s af det Hege!
Lsst dit Hoved og se dig om . N oget er der, som raab er: kom! — N oget med tusinde T u n g er,
S o m om Frejdighed sjungcr.
12
Loft dit H oved; thi i dig selv B la a n e r ogsaa et udstrakt Hvcrlv, H vor der med H arp er klinger, J u b le r, loner og svinger.
12. Sommervise.
V inden vifter, Lovet skeelver, Troeet drysser sine D u n ; O g den klare H im m el hvcelver O v er os et b la a t P a u lu n , G jennem Luftens milde S tro m m e S y n k e r V arm en sagte ned;
O g N atu ren som i D rom m e E r fordybet i sin F red.
Lad os lytte! h o r, de synge!
S a n g e n gjennem Lovet n a a e r!
Sondagsklcrdt en m u n ter K lynge Nede fjernt paa V ejen gaaer.
H elligdagen aarle henter B y e n s Folk til S k o v en s H jem , O g i Sondagsklceder venter E n g og M ark og Skov p aa dem.
14. Ved Stranden.
N atten er saa stille, Lusten er saa klar, D uggens P e rle r trille, M a a n e n s S tr a a le r spille H enad S e e n s G lar.
13. Sommeraften.
S o le n synker nok saa smukt Ned bag gronne Linde, O g i ufo rsty rret F lu g t D andse lette Vinde-
K ornet leger T it og S k ju l, G ynger sig i V over, V ifter om den lille F u g l, S o m i G y n g en sover.
S o le n synker ned i G la n d s ; R u n d t om Bcekkens K anter S k y ller V andet op en K ra n d s , F uld as D iam an ter.
B o lg en s M elodier V ugge H jertet ind;
S u k og K lage tie r, V indens P u s t befrier D e t betyngte S in d .
15. Munken og Jomfruen.
M unken gaaer i E nge D en lange S o m m e rd a g ; H vad gjor h a n der saalcenge?
O j a , o ja , o ja!
H a n plukker a f de Noser, H a n sanker a f de Boer O g dertil K rusem ynte A lt til sin Hjerlenskjaer.
M unken breder ud sin K appe saa blaa v O g beder fkjon J o m fru at hvile derpaao
16. Klosteret.
„H vad er der i del Kloster ak see?"
R in g , ra n g ! falder i S a n g ! F a lla de rodeste R oser!
15
<DDel er en J o m fru fan sin og skjon."
R in g , R a n g ! o. s. v.
2 O g kan vi ej faae den J o m fru a ts e e ? "
2 D e r er saa stcrrk en M u r om kring."
T S a a ville vi brcekke en S te n eller to ."
iLEn S te n eller tv kan ej forslaae."
Z S a a ville vi brcekke den halve M u r."
d D e n halve M u r kan ej forflaae."
Z S a a ville vi brcekke den hele M u r."
j(2Den hele M u r kan ej forflaae."
>ZDaa ville vi brcekke det halve K loster."
jlTDet halve Kloster kan ej forflaae."
,Z S a a ville vi brcekke det hele K loster."
n ii h a r vi saaet den J o m fru at see- st R in g , ran g ! falder i S a n g ! F F a lla de rodeste R oser!
17. Havresoeden.
g'g dersom I vil vide, og om I vil sorstaae, oa vorledes de B onder den H avre m onne saae:
D e saaede den med Hcenderne, O g ftamped den med Fodderne O g drejede sig rundt.
l--
16
18 . Kanon.
D e n , som ej kan troeffe r e n t, H an kan ej synge denne K anon.
18 1>. Frikvarteret (K anon).
R a fl vi ned p a a P ladsen sp rin g er, H o r , hvor Inspektoren ringer
M ed den store Klokke, med den store Klokk kl B im b a m , bim bam !
O P , o p , op , op!
N u er det store Frikvarter F o r b i, so rb i, sorbi, sorbi!
O v e , o v e , o v e, o ve!
II.
t.FolK^- og FEllrelMtkfllnge.
19. Jesper og Kragen.
pg J e s p e r ban spoendte sin B u e sorKnoe, T ra la le ra faldera fa ld e rira ,
w !aa skod han en K rage ned af et Troe.
T ra la le ra faldera faldera.
tzg der kom B ud fra Biskoppens G a a rd : auvor blev den K rage du skod ig a a r?
W Hovedet gjorde jeg Kirkeknap, 7 Ncrbbet gjorde jeg T ondetap.
is!ed Fjedrene toekked jeg alt m it H u s, f Tcrllen jeg stobte m ig tolv P u n d Ljus
> jf Skindet jeg syede mig tyve P a r S k o , icwxuden to T ofter jeg gav m in M o 'er.
^ if
Kjodet jeg salted mig T onder og K ar m oruden en S te g , jeg sorcrrle m in F aer.As S k ro g et jeg bygged e n S kude saa ^ S o m ej h a r sin Lige sra S k ag en til S -
Af T arm ene snoed jeg Takkel og Neb,6 Af F edderne gjorde jeg M oge-G reb.
O m N ogen siger, at det er T a n t, S a a sv arg er jeg p a a , at det er stinde
20. En fattig Pige.
J e g er kun en fattig P ig e , M in e V enner ere saa;
M in e V enner ere rig e, D em kan jeg ej stole paa.
D og jeg har endnu en V e n , D et er G ud i Him m elen!
D enne V en mig ej forlader S ta a e r mig bi i al nnn N od, o
19
E r en god og kjcrrlig F a d e r, Hjcrlper mig indtil m in D od.
G ud ske Lov jeg bar en D e n , S o m er G u d i H im m elen! :j
LI. Jydsk Bondevise.
s sku just te Mcrrken drav, - — J e n , to v , siir —
1 kom der e tt, for de var Lovrdav.
Z S e js aa syv, oit' aa ni aa tyv'.
1 kjovt en H ellem is for en Skjoelling, n n Bjessel sor en H avrekjan.
s sku just mcr soejst en B r u j, 1 kjovt hin sor en H elm eshuj.
?§ H aal den ga hin te en K r a n s ,
?Z L r e r te en P a r Lejerhansk.
is)en G aan g mi B ru j kom te Kjcrrkedig,
! M jcenniger di banned, di had aller sjcet hin Lig'.
2*
22. Fiskeren og Havfruen.
H a n gynged p aa H avet og trak sin M edeje D a horte b an en Hvisken af liflige L>(.
M en lyt e j, lyt ej U ngersvend, til duci falske H avfrues T ale! !
„K om ned under B olgen og hvil digtz m in F a v n ! ! J e g dulm er alle S o rg e r og stiller hvesc
et S a v n . H u n satte sig hos ham og rakte bamm
H aand, D a brast h an s Tankes T ra a d og de hjenn'
B aan d . O g B aaden drev langsom t mod S t r ^
m en den v ar tona T ilbage til sit Hjem aldrig Fiskeren ko al M en lvt e j, lyt ej Ungersvend til den ss
H avfrues Tale!
21
23. Averhoj.
8'eg gik mig i Lunden en sildig Sommerkvoeld g g lom te mig et Bcrger a f sprudlende V «ld.
rslien vogl dig, vogt dig, o m in P ig e, for Elverkongen seer dig.
m en brusende B eige sprang ud fra gronne H e j;
js!ied E t laa blev den stille, den flod uden S te j.
ir tonede Luften af S a n g og S tre n g e sp il, s le hvide M o e r dandsed' i D uggen dertil.
i-aom D u n st over E n g en , faa flygtig til al see, 'e Tiende blev til E n og den E ne til T re.
m m lelv stod i M idten afH in es lette S v in g ; l ta drog han af sin F in g er en kostelig R ing.
8 g greb efter R in g en ; m en ban greb om m in H aand, hvide M o er stynged' omkring os et
B aan d .
22
N u boer jeg i H ojen som E lverkonge,^
B ru d , O g kun n n ar D uggen salder jeg vov2'
mig ud.
T hi vogt d ig , o m in P ig e , for Elven, kongen seer dig. .x
24. Elverpigerne.
J e g lagde m it Hoved til E lv erh o j, M in e O jn e de singe en D v a le , D a kom mig unode J o m fru e r to O g lokked mig med S a n g og med T ao E ja ! hvor selsom en D a n d s!
S trid e n S tr o m den stilles derved, S o m ferre v ar v an t at rinde.
Alle S m aasifle, i Floden svam , D e leged med deres F inne.
E ja ! hvor selsom en D a n d s!
D e vinked' mig sorst, og saa trued' de mim J e g stod som med Lamker bunden.
D a galede H anen i fjerne B y , O g T rolddom m en v a r forsvunden.
E ja ! hvor selsom en D a n d s !
23
i T h i raader jeg hver d an n is S v e n d , i) S o m ride vil i S k o v e,
t. H an ride sig ikke !il E lv e rh o j, i O g lcegge sig der til a t sove.
) E ja ! hvor scelsom en D a n d s !
Lo. Zcrgerkor.
H erligt en S o m m e rn a t D rag e til E lv erk rat,
Hvile ved Kilden den svale!
L una sit S o lv erb aan d S n o e r om E ndym ion, S p e jd e r i Busk og i D ale.
M oder en N ym phe dig, Lad hende skytte sig!
Jaeger, o lad hende fare!
Husk, at Aktceon sik S t r a f for et dristigt Blik!
Jc rg e r, o tag dig ivare!
G a a paa den stkkre V e j, Svcerm og forvild dig ej, Jaeger, iagt du dig tage!
M en har du råbt vort S p o r , Lyt til vort Joegerkor,
D et skal dig kalde tilbage!
26. Fremtidsmaalet.
B r a t a f S la g e t ram m et, K astet h aardt til J o r d , Ligger brudt og lam m et D u , vor gamle M o 'e r:
H a r du anden Tanke N u end „lid og ta a l" , S a a forkynd, o D a n m a rk , M ig dit F rem tid s-M aal.
S e-n! elendig, ussel, H jertet fuldt a f N a g , Toenker jeg med B lusel P a a m it N ederlag;
M e n tro d s V e og V aande, T ro d s hver bitter S k a a l, H older fast i H aabet J e g m it F rem tid s-M aal.
F a a e r ved F redens F ru g ler F e rst m it S a a r jeg loegt,
MK
S n a r t jeg mig oplugier D a en Helteflcegt:
U nglinger i P la d e , D re n g e , kicedt i S l a a l , Mcend med faste H je rte r, D et er D an m ark s M a a l.
Derncrst jeg opdrager M ig en Pigeflok,
S o m ej H jem m et v ra g e r, S o m i Lidt h a r nok.
I n g e n D o g n ets F l a n e r , R endt fra B og oa N a a l, F ro m m e , stoerke K vinder, D et er D an m ark s M a a l.
S a a m in H u m on stande Til en D e n , en kjcrk.
S o m med mig vil blande Blod og ikke Blcrk;
S o m ej trolos svigter, H ores Fjendeskraal:
T rofast B ro d erfo rb u n d , D et er D an m ark s M aal.
K roner Lykken E n d e n , H a r jeg forst de T re ,
D re n g e n , P ig e n , V e n n e n , S v in d e r al m in Ve.
D a til L urens T oner B lu sse r B a v n og B a a l:
S le s v ig s Land gjenvundet!
D e t er K am p en s M a a l!
26
27. Holger Danskes Hilsen.
Vcrr hilset, m it gamle Fcedreland!
D u kjender m ig vel ej ganske?
E n g an g jeg v a r en navnkundig M a n d 4 D e kaldte mig H o l g e r D a n s k e . M ed m ig drev Lykken et underligt S p ii^
H vert B a rn m it N av n skulde k jen d e;;' D og Mcend skulde tro, den M a n d var ej si
H vis R y soer til V erdens Ende.
M it Liv blev givet et soelsomt K a a r:
D et aldrig i V erden o p h o rer, O g dod kan jeg synes i tusind A ar,
M en dog i London: mig ro rer.
J e g lever i Danskens H jerte og S i n d , , J e g lever paa Folkets T unge,
^ 7°
m m ej jeg i V erdenskroniken in d , ,(TDog Skjaldene om mig sjunge.
nin Aand med Folkels S la g te r soer hen;
d D y b t flum red den m ange G ange.
(k;ed Folket den vaagner og kommer igjen kllMed Livet i D aad og S a n g e .
tiit N avn hver Bonde kjender en d n u , 2 O g glad jeg rakker ham H aanden,
tril Levnet kommer hver Dansk ih u , T S o m glades ved Folkeaanden.
ru veed d el, L andsm and! jeg er ej HL M ed K rast jeg kommer tilbage;
ss:g er D in fuldtro H ja lp e r i Nod P P a a D annem arks gam le D age.
dod!
For Danmark.
2 8 .
>3'L ovsal i det blanke H av!
R R ugm ark over K am pegrav!
T T ue lav, hvorfra der steg
§ Tankeflugt og S trengeleg!
«
M M W W
28
Lille K ro g , H v o rfra dog
R y g tet vidt i V erden drog!
K ja r er D u den danske M a n d , T hi D u er h an s Fæ dreland.
Stakket M a g t og ringe V a g t H a r D u blandt E u ro p a s S l a g t ; D u m aa hore fremmed B u d , S o m D u v ar et Skum pelskud;
O g din N et T a 'e r m an let, Af din K lage led og tra l.
N u saa hold for T u n g e T an d ! K lag ej m er m it F a d re la n d ! D u er ej ril S k an d sel sodt, O g du gjem m er i dit Skjod M ed din gam le 3 E res Arv D in e F a d re s K raft og M a r v ;
M ild og svag, Helst i M ag
F o er din S o n p aa G o d tv e jrs-D a g ; M e n i N od og T ran g sel han S v ig te r ej sit F ad relan d .
vkBank ej m er paa Hovm ods P o r t!
isZaa din egen G jerning gjort!
'^ k srst ej ester fremmed K ru s , stM en veer H erre i dit H u s!
F r a din V ang E nd engang
lZvkal der tone S e je rsa n g ! z O g din S o l fra H im lens R and E t t e r stige, Foedreiand!
29. Den jydffe Hede.
atzNold er den J o r d , fom Lyngen beer, MHuldhost ikke der vanker;
estZngensteds trives m an dog som her
»stMellem de brune B anker.
)M a n d e n er D ro t i sin egen B o , M a r le n er r a p , og P ig e n er tr o , aZSvaerdet m aa ruste i Skeden;
><Mde og inde boer Frihed og Ro ' P a a Heden,
-iDejlige B lo m ster, rode og b la a , rW ro er i Lyngen den b ru n e;
Yndige K vinder i hver en D ra a Faerdes med Liv og Lune.
S y n g en d e p u sler den travle V iv , B lank er F a d , T allerken og K n iv , H jem m et hun gjor til el E den;
S o d t er med hende det ensomme LiuH P a a Heden.
Lyngen den lave p aa H ojens N and 7 G iver det blodeste Leje;
Gjoeftfrihed m oder den V an d rin g sm au L angs med de trange Deje.
Aldrig han sporges om hvem eller htt(.
B ordet staaer dcrkket med D l og med H uset ham venter med F red en ; M ild er V certinden, og V anten er c;
P a a Heden.
30. Husfred.
V i har et H u s ved A lsarvej, K un tarveligt og lille;
T il vore V ilkaar dog vist ej E t fto rre passe vilde.
D et vore Fcrdres D aad h a r seet, D e r h ar vor B arn d o m grcrdt og lee!s
« 7^. V r, "
-2Ter er vor M anddom s G jerning skeet,
;6Oer vil vi Lstet lukke.
t^h v ert F o ra a r hcenges T aget paa rW e ranke B sgestam m er,
^ g B olstre g rv n n e , g u le, blaa j(i^predes i hvert K am m er;
-Z Kjceldren klapprer M v llen s D re v , S tu e n Bonden flink og gjaev IZ Slaaer K ornets tu n g e, gyldne Dcev
!iis!il Fuglesang fra Lofte.
s,W aa trende S id e r h a r det Fred rW ag H avets blanke G jerde;
-M e n intet Lukke eller Led s6Oet skjcermer mod den fjerde;
rstpa, Dceggen der er styrtet in d ,
M a a R egnens D ry p og S o le n s S k in , lT L aa fremnred V rovl og fremmed V ind
bfZgjennem Huset trcenger.
dstLor N abo ejer selv en G aard
»stststed serogtredve B u re ,
»stMen helst paa E ventyr h an gaaer o'Forinden vore M u re ;
-Z Hjemmet staaer han under Pidsk,
M e n her vil F y re n spille frist.
O g sidde overst ved vor D ist, O g puffe os i K rogen.
D el bli'er vi aldrig H errem and I V erdens store R ig e ,
O g vi vil gjerne gaa i S p a n d M ed S m a a fo lk , vore Lige;
M en vi vil ikke drikke D u s
M ed d en , som spytter i vort K r u s , O g H e r r e r i v o r t e g e t H u s V i forst for A lt vil vare.
O g derfor o p , I D a n n e m a n d , V o r sondre V a g at bodel
M ed S ke i H aand og S v a r d ved Lcst S o m E n skal Alle m ode,
O g I n g e n blive ra d og t r a t , F o r vi h ar saaet H ytten t a t ; S a a kan vi sove try g t og let Alt under V a a re n s P u d e !
31. Frem Bondemand.
Ils elt tu n g t han efter sig Foden d ro g , I S o m for v ar saa r a p ;
ja o jt Lcerken over h a n s Hoved flog, L M en h a n horte den knap.
,o an s S a n d s var dum m et, h a n s K rast som dod, s i ! H an s D aad sorlcengst gaaet i G le m ,
lim n angest soer sam m en, dengang det lo d :
« ' " F r e m , B o n d e m a n d , fre m ! "
issien sn a rt h an solte, der veg F F r a S jc r l, som fra K ro p , av an rettede langsom t sin brede R y g 2 O g flog Lsinene op.
voaa Thinge h a n s R o st, i K am p h an s S vcrrd si. H ar ly d t, saa det havde K lem , issien end det kalder dog fjern t og ncrr:
-n „ F re m , B o n d em an d , fre m !"
, m , scenker end D u dit Blik mod J o r d , N Endskjsndt D u er f r i,
xg bcerer endnu D u as Lcenken S p o r L D e fik smedet D ig i ,
3
Tryk
O g lyster det ej D ig at stande som Voetz, F o r Frihed og Fcedrehjem ,
E r ikke dit M o d , som din A rm a f J e r r n
„ F re m , B o ndem and, fre m !"
J a frem ! thi M a a le t D u ikke h a r naaetis M ed S u le t paa B o rd ;
F r a F rim a n d s-R e t og til S to rm a n d s-D a a A S a a gaaer V ejen i N ord.
J a frem til Hjoelp i den tran g e Tid M ed S k a tte n , D u h a r i G je m ,
M ed Folkets slum rende K raft og V id —
„ F r e m , B o n d em an d , fre m !"
D in M oder sidder n u gam m el og troet, M en frejdig i H u ,
S i n Alderdom s T rs s t og sin tabte R et I D ig venter h u n nu.
D in M o d ers H u s er blevet et S k u r , D erinde Trcrkken er flem ,
D e t gjaelder at rejse den sjunkne M u r —
„ F re m , B o n d em an d , fre m !"
3 5
32. V»<jkrn<>8lan6vt.
HsrrliZg.
k'rilielsiiZ stawoit xA ^'orLsv, 8s11 6i§, 6u drsttninx L nordso,
k'LHsiNkslLnd!
H^srtLt i bran6
^lam vasr kor kL^srus^^K ^sr,
8sU 6inL kri^LUa b^§6«r,
k'LdsrnsslLiK l!
k'ast Lr 6itt b»n6
Lmrtst b1»nL uitzLiQlL kMIIar.
Ueli 6iQL 6Llar oek trLIIar,
kL<1sni68lsn6!
8k6n Lr »lin 8trsn6.
klsll 6iNL nLtt, 6inL xloALr,
klsll ding. kLIl, dina 8lcoKLr,
^L6srn«8lLii(l!
LLKLin i tiarul,
8L 1>66s kL6siNL8 ILra:
l^ekvs 6in Lunx ooli c^in ara,
k°L<j«rn68lLli6!
33. Bondedrengens Sang.
F a rv e l, m in velsignede Fodcby!
M in M o d ers G ryde ryger i S k y , M in F a d e rs Kvie gnm ler i S ta ld , M in T o fte rs H ane sover p aa H ald.
J e g vil lobe m in Vei.
F a rv e l, dn m in F a rfa d e rs gamle H u s! ! H av Tak for L ll af v o rt G ildekrus, F o r D ortrceet, hvor jeg med R an g len saft F o r M o d ers M elk og for Tyggem ad O g S p rin g o m i vor Lo.
Lerstampede G u lv , hvor med S k jo rte p q J e g laerte krybe, jeg lcerte gaae!
N u kjedes jeg plat ved saa stakket G an g ^ O g S tu e n bliver mig altfor tran g . J e g m aa lobe m in Vej.
Lad O ren bindes ved H u sm an d s P lo v , J e g priser den vildene H jo rt i Skov. >
N a a r A nden rokker i R endesten,
E r den snehvide M aag e dog vel saa revn M ellem H im m el og H av.
tzseg v an d rer og sejler soruden R o ; hZeg slider vel hundrede S a a le r as S ko.
U V erdens K ringel og snurrige B old, m>aade hvor den er varm , og hvor den er kold,
lisl jeg rigtig besee:
A ppelsiner og D ru e r og G ra n e n s T a p , yajrokener, F r u e r , R idder og K nap.
kstdg vil glide p aa S k i ved N o rre p o l, g 'g gaae nogen sor O taheitis S o l lsRed en K ran d s af K oral.
ilimn Skjebne frister den friske M and.
manske jeg som R idder fra fremmed Land I-Med snehvide Heste sor G yldenkarm m 'om m er hjem med en Kongem o i miil Arm
Hil m in M oder igjen.
aaor det forste den rygende G ro d jeg flyer st'g synger op udi vildene S k y er:
lu m rra , blaatrojede danske K nos!
'stiejs P ja lte n i V ejret og Skuden o s!
m o n a rt vi flyver assted.
III.
W M anZe o.
34. Hedelcrrken.
Hedelarke! H a a rd t m aa du m a rk e , L lrn e n er kommen med V inger stanke, S to rk ! P a a n y b o rt m a a du fly , F rem han dig jager fra B y til B y , H u n g rig han skyder afsted med F a r t;
M en han fortryder det snart.
R ovfugl vent! B aalet er ta n d t,
j: Let kan du her faa dig V ingen brandt,tc R o v fu g l, R ovfugl vent!
In g e n sin d e , taltese F jende,
S k a l du i D an m ark L av rb ar vinde!
B ru g din M a g t, H ad og F o ra g t Kcrmpekrast i vor A rm h ar la g t; ' R ovsvg med I v e r mod B y ttet stavn!
D obbelt da bliver vor H a v n . P r a l kun kry! R aab p aa dit R y !
^ ^ S n a r t skal m aaste du med Skcendsel fly. y P r a l kun! P r a l kun kry!
Manske S v e n d e ! Ud vi ham gjenne, ivoaa h an skal m indes, hvor ban v ar henne;
(Mod i B a r m , endt er vor H a rm , la ordens S ta m m e r staa Arm i A rm ,
-s skal han bryde vor B ro d e rrin g , M to lt vi ham byde: O m kring!
spydsker, P la d s ! N ordboen hvas
I S k riv er med B lod dig dit R eisepas. :j Tydsker, Tydsker P la d s !
35. Vort M aal.
li
il
V a a b e n , B ro d re! tag B ossen sa t, idkor B an e veed v i, vort M a a l er sa t, 3 O g M a alet er D an m ark s Frelse.id-ort Blik er skarpt og vor R etning god, id lo r H aand er sast, vi h ar K raft og M od, 3 O g M a a le t er D an m ark s Frelse.
ocpvad for blev ovet af F ry g t og T v a n g , is »et n u vi ove as Lyst og T ra n g ,
3 O g M aalet er D an m ark s Frelse.
H vad for blev gjort under Trceldoms Gtttz V i glade gjore i F riheds L y s,
O g M a a le t er D an m ark s Frelse.
O g glade vil vi i K am pen gaa F o r L E re, F rihed og Liv at fla a .
O g M a a le t er D an m ark s Frelse.
O g G ud vil give os S e jr igjen, N a a r Alle sigte til M a a le t h en ,
O g M a a le t er D an m ark s Frelse.
Rekruten.
J g a a r jeg sik m in T ro je , O g strar jeg trak den p a a , D en straalte for m it O je , D a jeg i S p e jle t saae- T o rn y stret h a r jeg p ro v et, D e t trykker mig saa sm aat, M e n n a a r jeg forst er s v e t, S a a bliver det nok godt.
M in S a b e l den er fleben, J e g veed, den er krabat, J e g veed, hvad jeg er bleven,
- ->» k7 " -
4 1
N u er jeg sorst S o ld a t.
T ra la la .
D en Asten snart var om m e, O g Glcrden v a r saa kort, N u floges der p aa T ro m m e , S o ld a te n m aatte bort.
M ed S k u ld er imod S k u ld e r, M ed Liv og frejdigt B lik, M ed H u rra ra a b og B u ld er D et gjennem G aden gik.
O g tusind' Hcender vinked', O g H attene de svang, O g tusind' O jn e blinked', I m e n s S o ld aten sang:
T ra la la .
tn „Landsoldaten" og „den faste S to k "
A Kjende alle danske D renge nok.
, 37. Sang paa Marschen.
rsseer I . hvem der kommer her?
M ej Tid det er til at sarge m er!
fliaisk M o d , Liv og Lystighed
4 2
J e g i K rig og F red forer med.
I seer ej her
E n K avaler med sin M a n e r.
0 nej! hos mig D et F ine mcerkes ej.
h E n grov K ra b a t, som er p a ra t T il A lt, n a a r h an bli'er d e sp e ra t, E r E d ers V en og K a m m e ra t, D e n lap p re Landsoldat. si S i g , hvad der -vejen er!
J e g er kommen her for at hjcelpe J e r p . S ig b lo t, hvor skal S la g e t sta a ,
1 kan stole p a a , jeg skal fla a , M in V ej m an ej
K an sp a rre m ig , den kjender jeg;
B lo t frem ad frem , O g atter ligefrem ;
I: T ro d s I l d og V and og B lod og B r a v B lot frem ad , M arsch! det stal gaa a n , r T hi Landsoldaten holder S ta n d
O g flaaes til sidste M a n d . si F re m a d , frem i lystig T ak t,
S e lv mod O v erm ag t gaaer h an uforfa-.r B lo t h an s B ajo n n et m an seer,
4 3
viaa behoves der ikke m er.
kg n a a r han flaaer —
2l.ud hjcrlpe D e n , der S la g e t faaer!
kg hver iscrr
Z dem , h an kommer ncrr;
( 2 O g faaer han da en K ugle — ja vlaa g aaer h a n jo dog pcent d e rfra , m m s Afsted er et stolt H u r r a , m ir r a , H u r r a , H u rra ! :j
38. B su for Danmark.
m m gernes K onge! E ne D u kan vfkjcerme vort elskede Fcedreneland!
i i:r r e , D u ene kan S e jre n os forlene, m e rn om vort herlige og celdgamle N ord!
istiyng om os Alle E vigheds B a a n d , lllond fra din H im m el B egejstringens Aand!
tzl>lg D u i F a re den tappre lille S k a re , stst over Hcrren din velstgnende H aand!
r æ r lig e F a d e r, lyt til vor R ost!
stseden og Friheden smykke vor Kyst!
lægdomme folge med Snekken over B olge, lavarken velsigne D u med rigeste H sst!
H errern es H e rre , mcrgtig og stor, N aadig D u hore vort bedende K or!
H e rre , D u ene kan S e jre n os forlene, s V crrn om v o rt herlige og eeldgamle N02!
3 9 . V iltiv A situ ilt.
blu ban svLkvL<lo brillA xa 6ot o«1sliAL li . bsn kor visa som faALnLs kalb;
m su kor KLmxar ombord sbrok ban lsel o eb ratt. . Vlll 6u boiL bans ViblnALbalb?
„Df ML tLItas L sboxx, of ML sokvas I b ll iuom sLlstkorr blott bomlor sta;
vlbinA Lokvo va sbold oeb ms<1 svLr<l> t bLU<1, oeb till tLlt bar bsn biw lon, 6on b 6
„X ort Lr bammarons sbakt bos «kou ss iLmks !kboi, ' bioti SU Lin langt Lr svLrLot bos k ^ Dot Lr nog; bar <lu mo6, Aa 6in Loinle u
oeb kor bort Lr <lin bliiiZL <ka sf.
is.sr cist stormar ms6 makt, kissa ssKsIn i toxx, skckst sr lustiZt xL stormancks kaf;
^ cist KL, iat cist KL: 6sn, som striker, Lr fsZ;
loWrr'n 6n str^ksr, ZL ksiLrs i kvaf.
M r ciu ssKrat, varmoiL: 6sn, som bs6sr om fri cl, Lltiar ^ svLr6, Lr ciin SsnZs s i;
k il Lr ^ Lli>3llLi>Lrn, Kor cisn blsknLnciss rost, silsn Lr niciinK, som Zsr ksnns iVsi-"
i kan ristacis laK, osk IiLNs NLMN msci iivar cisK c^'Lxts vi6» xL frLmman6s knst,
z sin iiks iiLN tLnn si x>L bianLnZs sio, joiok kans KLmpar cis stricicis msci Inst.
^ 4 0 . k ^ o r u e d o r ^ a r s n a s islsrse b .
I0§6nsr Lf stt folk, som biocit
r^^iarvas ksci, ^>a ?olsns SLnci, ^)L I-si^riKS sILttsr, ifiitrsns kniiarl Lil>kLr ?inlLn6Z kraft si ciott,
» H U ,
Xn ksn med ovsns blod ett kslt ksrKLS rddt.
k o r t, bort d v ils, rsst ood kredl Ln storm sr los, det l^nnZsr eld,
ksltksnonens ssks rnllsrir k rs m s t, k rsm st, led vid lsd!
k a tspxre m sn se tspxre ksders sndsr rr
U dlasts m al
Oss I^ser x s vsr b sn s;
8 k srx t sr v srt stal Oed, blods, sr vsr vsns,
^ l l s , slls ksekt krsm st!
8 L i sr vsr seksIZsmls kridets skons str-i k ^ s doZt, dn sesersslls ksns,
8 litsn sk strider se'n en Zrsnsd korntids > - k rsrn , krsm v srt sd ls, dsr^'sds stsn d sis Ln Lnns en klik insd kinlsnds KSk-
ksrxsr ^vsr.
Aldrig sksll vsr kosterzord
^.k vLldsts raskt n r okdrblodds bstsl^oi o srinsr r^e k ss, , Aldrig h u d s sksll det ord,
^ .tt kinlsnds kold korrLdt sin kris t i 1 nord.
k slls ksn den tsppre b lo tt,
47
!i ^6r en f^rae kot, sj evilra, bosss
oelr fortr^ekae.
sl l a e k o n a kriKarlott,
var, 8s'n for sn 86Ker an vi kamps M t!
Vaxsir 1 band
Oeli kaokt var ovan nara!
v o for vart Ian6
^.r lsfva for var ara.
Rs8lI68t fram fran 8tri6 til 8tri6, rrrnu Lr stunclsn vLr ook nu ar ekordsna tiS I nssnade ls6sr vittns dara
il'rliAt om mo<i ook b r a g e r , om vart lanys forsvar w m , fram vart aclla, trotsiZa stanclar' s k r i n s 6i§ an clin tro^na b'ioska vakt
6u kar.
41. Tordenfljold.
2 J e g vil synge om en H e lt, S S o m var a f den rette D elt, L O m en H erre kjcek og bold, 7 ' O m vor tappre Tordenfljold.
Z> H an som T orden v a r i K rig , k. Kceinpede saa m andelig,
4 8
^m od Svenskens M a g t og Vold V a r h an ret en Tordenskjold.
E n g an g fra den svenske S tr a n d Gik h a n med sit Folk i L and, H vor en stor Flok R yttere H annem strar omringede.
Tordenskjold i S o e n sp ra n g , K uglerne omkring ham sa n g , S vom m ede til sin F re g a t, S a a de fik h am ikke sat.
H an v a r snedig og polisk, Gik omkring og solgte F ist, D a b an Alt udspejdet h a r , Lettelig h an B y en ta 'e r.
M en da K rigen Ende fik, H astig h a n a f V erden gik;
H an i H olm ens Kirke ftaaer;
M e n h an s 2E re ej sorgaaer.
M lr n e r .
42.
All stacker i G u d s Faderhacm d, H vad H an v il, det gjor h a n s Aand Af G u d s N aad e, til G u d s SEre Evigglade vi stal vcrre
I V o rh erres J e s u N av n ! Sikkre p a a , vor Arv og Lon E r med G u d s enbaarne S o n ; Af G u d s N aade, til G u d s SEre Evigglade vi stal vcrre
I V o rh erres J e s u N a v n ! Fcrlles om h an s Liv og F re d , Lus og K raft og H erlighed, Af G uds N aad e, til G u d s SEre Evm glade vi stal vcrre
I V o rh erres J e s u N a v n !
5 0
43. Kirke-Klokken.
Kirke-Klokke! ej til H ovedstader S to b te s D u , m en til den lille B y ,
H vor det hores trin d t, n a a r B a rn e t grad u s O g inddysses blidt ved V uggesang.
M e n s som B a r n p aa Landet jeg v a r hjem m u Ju le m o rg e n v a r m it H im m erig,
D en D u meldte mig med Englestem m e, , Kimed klart den store G lad e ind.
H ojere dog stemte dine T o n er,
N a a r de med „den gyldne S o l fre m b ro d s K im ed: S to v ! oprejst er din F o rso n e r,,:
S t a t n u op i P aaske-M orgengry!
Lavere de sprede deres V in g e r, S a n k e sig med S o le n dybt i H a v , N a a r for mig n u Aftenklokken rin g e r.
O g jeg ta lle r dine Bedeslag.
Lifligt dog det klinger helst om Hosten I den stille, svale A ftenstund;
G jennem Jo rd e rig gaaer H im m elrosten, , K alder S ja le n til sin Hvile ind.
ostDersor n u , n a a r Aftenklokken m elder:
iZLolen sank, og F uglen flum red in d , ID a m it Hoved jeg med Blom sten helder, iM y n n e r sagte niellem Bedeslag:
uMirke-Klokke! n a a r tilsidst du lyder as^or m it S t o v , skjondt det dig h orer ej, iW ield da m ine K jcrre, saa det fryder:
- G a n sov h e n , som S o l i Host gaaer ned!
44. Davids Sejers-Sang.
M ellem B ro d re kaldt den lille, O g derhjemme yngst as A a r, V andrede i V ang jeg stille, Vogtede m in F ad ers F a a r.
Vonsende jeg gik og snilted', F in g ern em , med Lyst til S a n g , P a a en S trcrn g e-L eg jeg hitled':
H arpe soer med O rgel-K lang!
T il m in H erre i det Hoje Hvem m on haver det sortalt?
S k ju lt er I n te t for H an s D je , M en H a n s O re m arker Alt!
4*
5 2
E n g e le n , som H an udsendte, Tog mig fra m in F a d e rs F a a r , S a lv e d ' mig til S t o r t at vente:
K ro n e-G u ld i K ongens G a a rd ! D a r de smukke, v a r de hose.
B ro d ren e ti! P o g e n krceng, N aade sandt dog for G u d s Lste K un den lille H y rd e-D ren g ! S id e n voved' jeg at mode J e tte n baade lang og b red , H an ved sine G u d er dode B anded' mig i Helved ned!
Svcrrdel a f h an s egen Skede T rak jeg dog og foeldte h a m , Livet mistede den Lede, I s r a e l afstrog sin S k a m !
45. Morgensange.
Lysets E ngel gaaer med G lan d s G jennem Him m elporte.
F o r G u d s E ngels S tra a le k ra n d s F ly g ter alle N a tte n s S kygger sorte.
S o l gaaer over V erden ud M ed G u d s Lys i L j e : S e ! V o r H erres S endebud
G a a e r v aa gyldne S k y e r i det H sje.
E nglen spreder over J o rd G landsen sra G u d s H im m el;
I sin K aabes S tra a le flo r
F a v n e r ban A lverdens glade V rim m el.
S o l seer ind i S lo t og V ra a , S e e r paa D ro t og T igger, S e e r til S to r e , seer til S m a a , K ysser B a rn e t, som i V uggen ligger.
O s ban ogsaa favne vil, E nglen i det H o ;e;
O s h an ogsaa smiler til,
E nglen med G u d s H im m elglands i D je.
O s h a r og V o r H erre kjcer:
I n g e n Sjcel ban glem m er;
I bvert S o lg lim t G ud er noer O g vor glade M orgensang fornem m er.
M orgenstund h a r G uld i M u n d :
M orgensol G u d s Rigdomsvceld M ukker;?:
G lad i gyldne M orgenstund
F attigst F u g l i S tra a le h a v e t dukker.
M o rg en g lsd gjor K inden ro d ;
M o rg en lu ft G u d s S u n d h e d sb rsn d omsuses, Livets Vcrld i M o rg en g lsd
S tro m m e r ud igjennem H im m elfluser.
O p i friske M org en stu n d !
F ry d d ig , S jc r l, som F uglen i det Hosst F attigst S jcrl er rig og sund
M ed G u d s rige Herlighed for Lste.
47. Aftensange.
D e r staaer el S lo t i V esterled, Tcekkel med gyldne S kjolde;
D id gaaer hver Aften S o le n ned B ag R osenflyernes Volde.
D et S lo t blev ej med Hcender g jo rt:
M agelost staaer det smykket;
isiFra J o rd til H im m el n aaer dets P o r t;
istDor H erre selv det har bygget.
,siF ra tusind T a a rn e funkler G u ld ; P P o rte n skinner som R a v e t;
llLMed S tra a le s ts tte r undersuld S S i g B orgen spejler i Havet. - V G u d s S o l gaaer i sit G uldslot in d , I S kinner i P urpurklæ der.
s i J Rosensky p aa B o rg en s Tind I S t a a e r Lysets B a n n e r med Hceder.
Z S o len g len svinger Lysets F la g , E D a n d re r til fjerne Lande;
H am fslger Liv og Lys og D ag T D ag N atten s brusende B ande.
R Lig S o le n sarer Livet h en , G G aaer til Forklaringskysten-.
R Med G lan d s opdukker S o l igjen si F ra P aradiset i A ften .
48.
T il vor lille G jerning ud Gik vi S m a a suldglade;
V iljen saae den kjare G u d , H jalp o s , som vi bade.
N u er D ag en s Lys udflukt;
Lukt er snart vort D je .
G iv vor lille G jern in g F r u g t, F ad er i der Heste!
D u , som viser D ag og N a t, S o l og S tje rn e r D eje.
Livets underfulde S k a t G av D u o s i Eje.
I hver B a rn e sja l p aa J o r d H a r D u lagt en Kjcerne
T il en B lom st med himmelsk F lo r, H erlig som en S tje rn e .
Lad den K ja rn e underfuld V ore i vort I n d r e ,
N a a r der skinner S o l p aa M u ld , O g n a a r S tje r n e r tindre!
Lad det F r o opvore smukt M ed D in B o rn ev rim m el, T il at b a re evig F ru g t I D in boje Himmel!
________________________________________
49.
Bliv hos o s , n a a r D ag en helder, D u kjcrre F ad er og G ud!
Bliv hos o s , n a a r M orket vcrlder Af N atten s S lu s e r ud!
Henspred over D a l og Hoje D it Stjerneklcedebons F lig!
S a a lukke vi try g t vort O je O g slum re fedt bos D ig.
B liv hos o s , og vi vil drsm m e
^ O m E nglebørnenes F red ;
' D in Nand gjennem H im m elstrsm m e ' V il suse til os ned.
! O g K ongen i Livets Rige
^ V il favne alle de S m a a .
? V aa E nglenes Him m elstige
> S k a l B arnesjæ le gaae.
! B liv hos o s , n a a r D agen helder,
! D u kjcere F ad er og G u d ! i ' O g P arad isly set vcelder
? Af N atten s S lu s e r ud!
Lyksalig, lyksalig hver S jcrl, som h a r F res;
D og I n g e n kjender D a g e n , fo r S o k lc gaaer ned.
G odm orgen! G odm orgen! sang F u g lh p aa K vist;
T idt saae h an Aftensolen bagFcengselets R iir T idt dufted, tidt nikked S m aab lo m ster va
G ry ; F s r Aften laa de knust under Hac>r
vejrets S k y . T idt leged S m a a b a rn e t i M orgensol ro tll Ded Kvceld det laa p aa Lejet saa stille og d e^
P a a Jo rd e n ej lever saa salig en S jc rl, l J o Lykken kan omskiftes sra M o rg en
Kvcrld.
Lysalig dog S jcrlen, som kjender G u d s Frk>7 S k jo n d t I n g e n kjender D a g e n , for S o l d
gaaer ned!
iSLyksalig, lyksalig hver Sjoel som h ar Fred!
G 'G u d s Fred er Sjcelesolen, som aldrig gaaer ir ed.
51. Vlrgtervers Kl. 11.
G ud F ad er os bevare, D e S to re med de S m a a ! H an s hellig Engleskare E n Zkandse om os siaae!
S e lv vogte han B y en vel I V o rt H u s og Hjem
H ar H an igjem ,
D or ganske Liv og Sjoel.
52. Vuggesang.
N attergale i Trceet fla a , D e synge sor lille E lle n ,
Lcrrken flyver mod H im len b la a , D en synger sor lille E llen.
Rosen titter i S tu e n in d , D en titter til lille E lle n .
B elg en ru ller sor sagte V in d , D en ru ller for lille Ellen.
S o le n skinner fra H im len ned, D en skinner til lille E lle n , F lu en su rrer i stille F re d , D en su rrer for lille Ellen.
I K rogen spinder K atten hvid, D en spinder sor lille E lle n , H unden logrer og kommer hid, D en kommer til lille E llen.
g ra a , N atten kommer vel sort og D e n skader ej lille E lle n ,
M ed den komme de E ngle sm aa, S o m vaage for lille Ellen-
53. Menneskets Engle.
T o E ngle sm aa
O s folge, hvor vi gaae:
Usynligt de p aa vore S k u ld re hvile.
Ved h ejre Kind D e n E n e titter ind
I Sjcel og O je , n a a r vi k j c e r l i g t sm illi
H ver a rlig I d
H an skriver op med F lid ;
H Hver Tanke, from og god, h an tro bevarer.
H vert P alm eblad
H a n ftra r sorsegler glad:
H Hver M id n at h an til H im len med del sarer.
M ed strange Flid P a a hver u a rlig I d
2 O g p aa bver ufrom Tanke seer d e n A n d e n . Ded venstre Kind
H an seer i B je t ind
1 Og laser V red en s dunkle S k rift p aa P an d en . Hvad O n d t han saae,
H an ftra r opskrive m aa;
L D o g lever han en S tu n d med S e g le ts G jem m e.
R a a b til D in G ud, O g E nglen fletter ud,
ft-Hvad angerfuld du bad din G ud forglemme.
> M en vender D u
F e r M id n at ej din H u ,
2 Og A n g erstaaren ej dit Oste vader —
D it S y n d eb rev
Forseglcr b a n , der skrev — M en — E nglen paa din hejre S k u ld e
grcrder.
Fadervor.
S to l du kun p aa dit F a d e r v o ri Lad dig d erfra ej sorlokkes!
H im m el og J o rd engang fo rg a a e r, Aldrig dog F adervor rokkes;
D e t er G u d s O rd i B a rn e m u n d , K lippe og S kjold i F a re n s S lu n d , P a n t p aa G u d s-F ad erlig h ed en !
Det store Bud.
54.
Kjcerlighed fra G ud E r det store B u d , E r det eneste, jeg veed.
B liv i Kjcrrlighed, O g du h a r G u d s F red ; T hi G ud selv er Kjcerlighed.
Indhold. SiLc
ttAst staaer i G u d s (G ru n d tv ig , R u n g ) 49.
M sku just, gl. F olkevise... 1 9. S B liv hos os (In g e m a n n , W eyse) . . . 57.
8 B r a l af S la g e t (P a l-M u lle r, H a rlm a n n ) 24.
<TDer boede en M a n d , gl. R e m se ... 5. L D e r boer en B ag er, gl. R e m s e . . . 4. I D e r er saa trav il (R ichardt, G a d e ) . . 7.
I D e r staaer et S lo t (In g e m a n n , W eyse) 54.
^ F a r v e l m in velsignede ( P . M o lle r ) .. 36.
L G old er den J o r d (H o stru p , H e ise ).. 29.
-^Gud F ader os bevare ( K in g o )... 59.
,<ZHan gynged paa H avet (P lo u g ,H a n s e n ) 20.
>4Hedelcrrke (H ostrup, H a rlm a n n )...38.
jHHelt tu n g t han efter sig (H ostrup) . . 33.
.llHeiliAL tkmll (B erg er, N ordblom ) . . . 35a
"^H erligt en S o m m e rn a t (H eiberg,K uhlau) 23.
,Z.Hojt under T aget (H . C. A n d ersen ). . 8- O J denne V inter ( H o s t r u p ) ... 10.
^L Jg aar jeg fik m in T r o je ... 40.
bs,Jeg er en Skcerfliberm and, gl... 3. ZLJeg er kun en fattig P ig e, Folkevise. 18.
M e g gik mig i Lunden (H eiberg,Folkem el.) 2 1. s?/Jeg lagde mit Hoved (Heiberg, Folkem.) 22.
^ J e g var mig en lille bilte D reng, synsk 6.
s>.^eg vil synge, gl. F o lk ev ise... 47.
vK K anon... 1 6. ikKirkeklokke (G ru n d tv ig , R u n g ) ... 50.
W
S iZ
Kjcrrlighed fra G ud (S c h o rrin g ) . . . . 65 K ongernes K onge ( b - o , H orn em n n n ) 44 L eg e... 1 4 — 14 Lyksalig (In g e m a n n , B e rg g re e n )---- 5 6 Lysets E ngel (In g e m a n n , W e y s t ) . -. 56 Loft dit Hoved ( B jo r n s o n ) ... 1!
Lovsal (P lv u g , M el. : mLnclllom, mo«1) 22 M ellem B ro d re (G ru n d tv ig , H a rtm a n n ) 56 M orgenstund (In g e m a n n , W e y s e ). . . 56 N atten er saa stille (H eiberg, W eyse) 11 N atterg ale i Trcret (E . M o l l e r ) ... 56 N u dan 8vL4vLcls (T egnor, C rusell) . . 44 O g J e s p e r b an spwudte, Folkes. fra F y en 11 O la G ru m stu len , norsk Folkesang . . . R ullende hen (H ertz, W e y ,e ) ...
S e e r I (E - B ogb, M e l.: Ritsch, rastch) 44 S o le n synker (G erso n , G e b a u e r)---- 11 S to l D u (G rundtvig, M e l.: Kirken den er) 65 8 o n s i at' ott folio (R u n e b e rg )... 44 T o H a re r (G . R o d e ) ...
T il V aab en (M a d s H a n s e n ) ... 3k- T il vor lille (In g e m a n n , W eyse)---- T o E ngle sm aa ( I n g e m a n n ) ... 6:!
V i har e lH u s (P lo u g ,M e l : V o rtF o d e l.M V inden vifter (H ertz, W e y s e )... 1>
Vcer hilset (In g e m a n n , G a d e ) ... ^
^
