Forfatter(e) | Author(s): Lange, C.
Titel | Title: Om Sindsbevægelser : et psyko-fysiologisk
Studie.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Jacob Lunds Forlag, 1885 Fysiske størrelse | Physical extent: 91 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
r
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130013934615
OM
SINDSBEVÆGELSER.
e t p s y k o - f y s i o l o g i s k : s t u d i e
A F
C. L A N G E .
K J Ø B E N H A V N .
J A C O B L U N D S F O R L A G . 1885.
I Va n t betegner et S ted i sin »A nthropologie«
A ffekterne som S i n d e t s S y g d o m m e . F o r den store T æ n k er synes S indet kun sundt, saa læ nge det er under »Fornuftens« absolute og uanfæ gtede H e rre døm m e; A lt hvad der ro k k e r ved dette bliver i hans Øjne noget for Individet S kadeligt, n o g et A bnorm t.
F o r en m ere realistisk Psykologi, der ikke k en d er n oget a b stra k t M enneske-Ideal, men »tager M enneskene som de ere«, m aa d ette synes en besynderlig Sjæ lelæ re, en fattig Opfattelse, af M ennesket, der b e tra g te r S o rg og Glæde, M edlidenhed og V rede, T rods og Y dm yg
hed som Tilstande, d er ere det sjæ lesunde M enneske frem m ede, som l^oget, der m aa ses b o rt fra, n aa r m an vil erkende M enneskenaturens egenlige V æ sen;
— en v ilkaarlig In d sk ræ n k n in g af vort A andslivs O m raade, der gjør E vnen til a t beundre d et Store, glæ des ved det Skønne, røres ved U ly k k en til n oget S ygeligt og kun ser det sunde, norm ale M enneske i den uforstyrrelige R eg n em ester, for hvem eth v ert In d try k alene bliver A nledning til en F ornuftslutning;
— e t underligt Syn p a a de sjæ lelige M agters ind
b yrdes Forhold, der kun vil se n oget T ilfæ ldigt i det, som i de fleste M enneskers A andsliv spiller en la n g t
stø rre og m ere afgjørende R olle end »den sunde F o r
nuft« o g i la n g t højere G ra d end denne sty re r ik k e alene d et en k elte M enneskes, m en F o lk en e s, hele M en neskeslæ gtens S k æ b n e. O g hvem vilde vel ønske a t h elb red e d et sy g e Sind, n a a r m an derved skulde b erø v e M ennesket A lt, h v ad d er g jø r det sym patetisk, eller A lt, h v ad d er sæ tte r d et i S tan d til at dele S o rg eller G læ de m ed sine Jæ vnlige, beu n d re eller h a d e dem ? Nej, lige sa a sandt som det er, a t vi m aa søge a t holde S indsbevæ gelserne ude a f Spillet, hvor d et g æ ld e r en rolig O vervejelse, en k la r E rkendelse, en uhildet Dom , lige saa afgjort er det, a t vi ik k e vilde re g n e D en for et sandt, sundt og fuldstæ ndigt M enneske, der ku n k unde overveje, erk en d e og dømme, m en ik k e lide, fry g te eller glæ des, selv om d et nu og da skulde v æ re p a a hans E rkendelses eller D øm m ekrafts B ekostning.
S indsbevæ gelserne ere ik k e alene de v igtigste F a k to re r i d et en k elte M enneskes personlige Liv, de ere o v erh o v ed et de største N atu rm ag ter, som vi kende.
H v e rt B lad i Folkenes, lige saa vel som i d et enkelte M enneskes H istorie b æ re r V idnesbyrd om deres utæ m m elige V æ lde. L id en sk ab ern es Storm h a r k o stet flere M enneskeliv og h æ rje t flere L ande end O rk an ern e, og deres Flod h a r b o rtsk y llet flere S tæ d e r end V andenes.
D e t k an derfor nok forekom m e os besynderligt, a t m an ik k e h a r la g t m ere Vind p a a a t læ re deres N atu r o g V æ sen a t kende. M edens m an ellers overfor de store N a tu rk ræ fte r stræ b e r a f y d erste E vne efter a t vinde In d sig t i deres A a rsa g e r og V irk em aad e for, saa vidt m uligt, at g jøre sig til H erre over dem, saa h ar m an saaledes forsøm t S tudiet a f de største a f dem alle,
A A \ '■ f ' , ' s*
Indledende Bemærkninger. 3
de der tilm ed an g a a os m est inderligt og personligt, at vi næ ppe kunne siges at have endog blot det m est overfladiske K en d sk a b til deres næ rm este B e
tingelser og sande V æsen.
D et er ingenlunde H en sig ten m ed denne lille A f
handling at forsøge en fuldstæ ndig F rem stilling a f S indsbevæ gelsernes Fysiologi eller blot a t give en alsidig U dsigt over dennes forskellige H ovedm om enter.
D en indskræ nker sig g anske hovedsageligt til en a f S agens Sider. D ens Tilblivelse skyldes fra først af en T ra n g til, væ senligt i praktisk-m edicinske Øjem ed, at k lare for m ig selv Sindsbevæ gelsernes Forhold til legem lige, tildels sygelige F æ nom ener og, om m uligt, a t udrede d ette Forhold p a a en præ cisere, m ere fysiologisk M aade, end man hidtil h a r anvendt. Som det jo saa ofte gaar, blev jeg im idlertid under A rb ej
det ført endel videre, end det havde lig g e t i min op
rindelige Plan. En noget indtræ ngende B eskæ ftigelse m ed Æ m n e t førte nem lig m eget sn a rt til den E rk en d else, at O pgaven, saaledes som jeg, i O verensstem melse m ed den g æ n g se Psykologi, havde stillet m ig
den, nem lig at bestem m e, »hvilke V irkninger Sinds
bevæ gelserne have p aa de legem lige Livsytringer«, ikke blot frem bød store V an sk elig h ed er, m en v ar g an sk e uløselig, sim pelt hen fordi d er v ar sp u rg t helt forkert. F or a t kom m e til nogen K la rh e d over Æ m n e t viste det sig sn art nødvendigt at ta g e S agen op i et noget videre O m fang, navnlig fordi U dgangs-
; • . '
p u n k tet, B e g re b e t »Sindsbevæ gelse«, savner enhver v id en sk ab elig Bestem m else, i alt F ald n a a r m an stiller stræ n g e re F o rd rin g e r end dem, som den ren t spekula
tive P sy k o lo g i er nøjet med.
i
H v a d er en S in d sb ev æ g else? D et skulde for- h a a b e n lig t væ re dette lille Studies E n d eresu ltat at b id ra g e til at skaffe dette B eg reb et n o g et m ere positivt og k la rt Indhold, end det hidtil h a r k u n n et g læ d e sig ved. Men allerede lige i B egyndelsen stø d er m an p a a N ødvendigheden af, til foreløbig For- staaelse, a t fo re tag e en S lag s territo rial A fg ræ n sn in g a f B e g re b e t » S in d sb ev æ g elser« , thi h v erk en den pop u læ re eller den vid en sk ab elig e S p ro g b ru g g iv er os p a a F o rh a a n d en saadan, i alt F ald ingen, d er er alm indeligt an tag en . N aa r vi sige, at vi h er ville giv e os a f m ed S indsbevæ gelserne, saa er i V irk elig h ed en vort Æ m n es O m raade ikke derved sy n d erlig sk a rp t b eteg n et. Je g sig ter herm ed ik k e til, a t det k a n v æ re v an sk elig t a t optæ lle alle de Fæ nom ener, som k unne læ g g es ind u n d er dette Æ m ne, alle de forskellige A rte r a f S in d sb e v æ g e lse r; dette er m ig for saa vidt ligegyldigt, som je g ik k e i saa H en seende stræ b e r efter nogen F u ld stæ n d ig h ed — om d er h er overhovedet k unde væ re T ale om F u ld stæ n d ighed — men tv æ rt imod, som d et senere vil ses, a g te r a t b eg ræ n se m ig m eget stæ rkt. D erim od er d e t a f nogen V ig tig h ed a t have m ed et saa ren t B e g re b som m uligt a t g jø re; je g m ener herm ed et
#
Indledende Bemærkninger. 5
B egreb, som kun om fatter . F rem toninger, der, fra et psykologisk S ynspunkt, ere nogenlunde ensartede. I saa H enseende h a r man, som sagt, ikke noget alm inde
ligt V ed ta g et a t g a a ud fra. B aade i d ag lig T ale og i den videnskabelige S jæ lelæ re flyde forskelligartede B eg reb er p aa G rund af en vis F am ilielighed h er m ere eller m indre sammen. S o rg , G læ de, F ry g t, V rede o. lign. p aa den ene Side og K æ rlig h ed , H ad, F o rag t, B eundring o. s. v. p aa den anden Side ere aab en b art to G rupper af Fæ nom ener, der i psykologisk H enseende bør holdes ude fra hinanden. D et er den første G ruppe, for hvilken vi h er ville forbeholde B etegnelsen S indsbevæ gelser, m edens den anden bliver L idenskaberne, Følelserne, eller hvad m an nu vil kalde den. Men G ræ nsen m ellem disse to B e g re b er er aldrig bleven tru k k e t s k a r p t 1), skønt det er vanske-
a) I den æ ld re filosofiske T erm in o lo g i v a r O rd e t »Passiones« g æ rn e F æ lle sb e te g n e lse n for b e g g e G ru p p e r af aa n d elig e F æ n o m e n er.
C a r t e s i u s o p stille r s a a le d e r seks »prim itivæ p assio n es« : F o r undring, K æ rlig h ed , H a d , B eg æ rlig h ed , G læ de og S o rg (D e p as- sionibus, A rt. L X IX .), g jø r altsa a ingen A dskillelse m ellem de to A rte r a f sjæ lelige F rem to n in g er. L ig e saa lid t S p i n o z a , d e r b ru g e r O rd e t » A f f e c t u s « i en lig n en d e u d s tra k t B e ty d n in g ; h a n s fem H o v e d a rte r e r e : A ttra a , G læ de, S org, F o ru n d rin g , F o ra g t (E th ice s ps. III. D e origine et n a tu ra affectuum ). S en ere b e g y n d te m an d o g ofte at g jø re n ogen F o rsk e l p a a A ffectus og P assiones — eller d e tte O rd s ty sk e O v e rsæ tte lse : L e id e n sc h a fte n
— saa le d es a t A ffekt n æ rm est k o m m er til at svare til v o rt B e
g re b »S indsbevæ gelse«, P assio n er til v o rt: L id e n sk a b e r. K a n t sk æ ln e r m ellem A ffecte o g L e id e n sc h a fte n (passiones animi), m en uden at g en n em fø re n o g en F o rd e lin g af d e en k e lte F æ n o m e n e r p a a de to B e g re b e r; K æ rlig h e d , H a a b , U ndseelse ere for h am
»Affekter« lige sa a vel som S kræ k , G læ de, S org. O g sk ø n t d e r i den n yere p sy k o lo g isk e S p ro g b ru g vistnok s ta d ig t e r en 1 il- b ø je lig h e d til a f de gam le P assio n es at u d so n d re et B eg re b , d e r n æ rm est sv a re r til, h v a d d e r h e r b e sk æ ftig e r os, p a a T y sk u n d e r B eteg n e lse n »G em uthsbew egung«, p a a F ra n sk og E n g e lsk »E m o-
lig t at forstaa, a t ik k e i alt F a ld den videnskabelige S jæ lelæ re h a r følt T ra n g e n til en n ø ja g tig A fg ræ n s
ning m ellem dem.
T h i d et er, som sagt, g a n sk e nødvendigt, i det M indste n a a r m an b esk æ ftig e sig m ed de herh en h ø ren d e F æ nom eners Fysiologi, at holde dem ude fra hinanden, saa g o d t d et vil lad e sig g jø re J). V i m aa ik k e slaa T in g som S k ræ k , R a se ri, G læde, sam m en m ed M isundelse, K æ rlig h e d , F rihedsfølelse o. s. v.
F o rsk ellen m ellem de to G rupper af sjæ lelige F re m to n in g e r lig g e r ik k e alene deri, a t de sidste ere m eget m ere kom plicerede end de første og sam m ensatte a f
tion«, sa a fin d er m an d o g selv i d en n y este T id o g i V æ rk e r a f d en stræ n g e ste v id e n sk a b e lig e H o ld n in g B e g re b e rn e »Passion« og
»E m otion«, » G em tithsbew egung« e lle r »Affect« o g »L eid en sch aft«
b ru g te n o g e t i F læ n g o g sa v n e r F o rs ø g p a a en S o n d rin g a f de e n k e lte S jæ le rø re ls e r m ellem d e to B e g re b e r. K un h os en e n k e lt F o rfa tte r , d e n ty d sk e R e tslæ g e L i o n , h a r je g truffet et F o rs ø g p a a a t g en n e m fø re en b e s te m t A d sk illelse m ellem A ffek ter og L id e n s k a b e r (A ffecte u n d L e id e n sc h a fte n n a c h dem n e u e ste n S tan d - p u n c te d e r W issen sc h aft und G e se tz g e b u n g . 1866). E fte r m ed R e tte a t h a v e b e k la g e t d en sæ d v an lig e K onfu sio n a f d e to B e
g re b e r, o p stille r h a n en R æ k k e d ia g n o stisk e S k e ln e m æ rk e r im ellem dem , dog, som d e t fo re k o m m e r m ig, m ed sam m e rin g e H e ld , d e r le d s a g e r e th v e rt F o rs ø g p a a B e g re b sd e fin itio n e r, som g a a r u d fra d e n u salig e B e g re b sre a lism e , som v o re V id e n sk a b e r, de re a le lige s a a lid t som de sp e k u la tiv e , en d n u ik k e h a v e n a a t til a t a rb e jd e sig u d af.
*) E n sk a rp o g k o n se k v e n t v id e n sk a b e lig A fg ræ n sn in g m ellem dem vild e se lv fø lg e lig t kun kunne o p n a a s som S lu tsten p a a en v id e n sk a b e lig U n d e rsø g e lse o v e r dem . T il fo re lø b ig t B ru g p a a d e tte S te d lig g e r d e r h e ld ig v is h e lle r ik k e d en m in d ste M agt p a a a t h a v e en i alle E n k e lth e d e r g e n n e m fø rt A d sk illelse m ellem de to G ru p p e r a f F æ n o m e n e r a t g a a u d f r a ; d e t e r os a le n e om a t g jø re a t h av e et e n s a rte t M ateria le til v o r U n d e rsø g e lse , h v a d d e r jo ik k e frem - b y d e r n o g en V a n sk e lig h e d , d a vi selv k u n n e b e g ræ n se os, som vi ville, m ed H e n sy n tilV a lg e t a f d e sjæ le lig e F re m to n in g e r, som vi h e r ville b e sk æ ftig e os m ed.
Indledende Bemærkninger. 7
forskelligartede aandelige B evæ gelser, saaledes at navnlig ogsaa T ankebevæ gelser, R eflexion, spiller en R olle for deres V ed k o m m en d e1), men ogsaa i B etin gelserne for deres Istandkom st, der ere ligesaa k o m plicerede og uensartede. S indstilstande som K æ rlig hed, H ad, B eundring o. s. v. ere dannede a f et helt K om plex af aandelige Fæ nom ener, i hvilke Sinds
b e v æ g elsern e: G læ de, V re d e , F ry g t o. s. v. kunne in d g aa som enkelte L e d , m edens disse selv ere enkelte, usam m ensatte Fæ nom ener.
En b ety d elig t større V anskelighed m øder os, n a a r vi ville søge at bestem m e O m raadet for de e n k e l t e Sindsbevæ gelser, at om græ nse B eg reb ern e Sorg, G læde o. s. v., saaledes at vi have en R e tte sn o r for, til hvilken A ffekt vi skulle henføre hver enkelt Tilfælde a f S in d s
bevæ gelse, som vi faa at gjøre m ed; og dette synes jo dog a t væ re den O pgave, som strak s og um iddel
b a rt frem stiller sig, n aa r m an vil søge at bestem m e de forskellige Sindsbevæ gelsers forskellige V irkninger p a a L egem et eller overhovedet vil u nderkaste dem en videnskabelig U ndersøgelse. H vad er G læ de? H v ad e r S k ræ k ? Selv hvor der g aa s ud p aa en viden
skabelig og ex a ct B ehandling a f Psykologien, synes man, i alt F a ld i den n y ere Tid, at anse B esvarelsen
b K a n t s D efinition a f A ffekter, i M odsæ tning til L id e n sk a b e r, som F o rn em m elser, d e r ikke la d e o p sta a n ogen O verv ejelse, om m an skal o v erla d e sig til dem eller b e k æ m p e dem (A n th ro p o l. 3 B uch
§ 7o), g a a r o g saa ud fra R eflexionens R olle i L id e n sk a b e rn e .
a f saad an n e S p ø rg sm aal for g a n sk e o v e rflø d ig 1);
S a g en b e tra g te s vel, p a a den ene Side, som n o g et u m id d elb art Indlysende, N oget, der ik k e træ n g e r til n æ rm e re B estem m else, da E n h v e r k a n faa den til
stræ k k e lig e O plysning a f eg en personlige E rfarin g —
» eth v ert M enneske véd jo dog, h v ad G læ de og S org er« — og p a a den anden Side som noget saa S u b jek tivt, at det u n d d ra g e r sig al Definition, p a a sam m e M aade som det b laa eller det rø d e E arv ein d try k . Men saa læ n g e m an lad er det bero ved en saad an re n t subjektiv O pfattelse a f S indsbevæ gelserne, er en v id en sk ab elig U n d ersø g else a f deres forskellige F o r
hold selvfølgeligt umulig. In g e n G enstand k a n b e
h an d les p a a v id en sk ab elig M aade, n a a r den ik k e h a r objektive K a ra k te re r, om hvis B eskaffenhed de for
skellige U n d e rsø g e re ere eller kunne blive enige, og som saaledes k unne blive G enstand for en fælles O p
fattelse og f orstaaelse, eller som i alt F a ld k unne d isk u teres; h v ad der, som F a rv e in d try k k e n e eller F o r
nem m elsen a f S k ræ k eller V rede, u n d d ra g e r sig al D iskussion lig g e r d erv ed udenfor V idenskabens Om-
) H o s æ ld re T id e rs p sy k o lo g isk e F o rfa tte r e k an m an nok træ ffe p a a F o rs ø g p a a at defin ere de e n k e lte S in d sb e v æ g e lse r; m en vi finde i disse D e fin itio n er In te t, d e r o p ly se r os om A ffek tern es N a tu r. I R e g le n e re de re n t k a u sa le , s a a le d e s C a r t e s i u s ’, n a a r h a n t. Ex. b e s te m m e r G læ d en s o m : ju c u n d a com m otio anim æ in q u a co n sistit p o ssessio b o n i q u o d im p ressio n es c e re b ri ei r e p ræ se n ta n t u t suum (1. c. A rt. X C I); d e t e r fo r h am a ltsa a v ed sin A ar- sa §) B e v id sth e d e n om B esid d elsen a f e t G o d e, a t G læ d en e r b e ste m t;
m en h v a d selve d en n e G læ d e e g e n lig t er, d ero m e rfa re vi I n te t; — sa a le d e s o g sa a K a n t ’s, n a a r h an d e fin e re r S k am fø lelsen so m : A n g st aus d e r b e s o rg te n V e ra c h tu n g ein er g e g e n w å rtig e n P erso n (A n th ro p o l. I I I B uch § 79). E n D efinition som S p i n o z a ’s: L æ titia est hom inis tran sitio a m in o re ad m ajorem p erfec tio n em (E th ie e s
TII), e r jo re n t n o m in al; o. s. v.
Indledende Bemærkninger. 9
raade. S tudiet af F arv e rn e havde In te t m ed V iden
sk ab en at gjøre, saalæ nge den E nkelte ik k e vidste A n d et om dem, end hvilken V irkning de gjorde p a a ham personligt; den videnskabelige F arv elæ re blev først til, da en objektiv E g en sk ab ved dem, F arve- straalern es forskellige B rydbarhed, endeligt blev op
d a g e t af N ew ton; og p aa sam m e M aade ville S inds
bevæ gelserne u nddrage sig en videnskabelig U n d er
søgelse, indtil m an frem d rag er deres objektive K a r a k te re r og ta g e r sit U d g an g sp u n k t fra dem.
A t der findes slige for en objektiv U ndersøgelse tilg æ n g elig e Forhold ved Sindsbevæ gelserne, d et er nu i og for sig b ek e n d t nok. A t et M enneske er sorgfuldt eller glad, angst eller vredt, det er ik k e blot G enstand for dets egen, subjektive, Fornem m else, m en g iv er sig i R e g le n let tilkende for O m givelserne ved allehaande uvilkaarlige legem lige F re m to n in g e r, der g a a H aan d i H aa n d m ed de ejendom m elige glade æ ngstelige o. s. v. Fornem m elser hos den V edkom m ende selv. En stæ rk ere S indsbevæ gelse er d et jo p a a denne M aade v anskeligt at skjule for opm æ rk
somme Iag tta g e re . D et er disse S indsbevæ gelsernes legem lige, fysiologiske, Y tringer, der give e t H olde
punkt, vistnok det eneste, for deres videnskabelige U n d ersø g else; men m an h a r hidtil ik k e b en y ttet sig af dem til at skaffe sig et saadant videnskabeligt U d
g an gspunkt. H erm ed skal selvfølgeligt ikke væ re sagt, at Fysiologien og P sykologien have lad et disse F æ nom ener væ re u p a a a g te d e ; tvæ rtim od, m an har, navnlig i de æ ldre Tider, endog m ed en sæ rlig F o r
kæ rlig h ed besk æ ftig et sig m ed dem, og der er, lige fra A ristoteles’ T ider af, en næ sten overvæ ldende L iteratu r
til B elysning a f »S indsbevæ gelsernes In d v irk n in g p a a L egem et« eller i alt F ald enkelte h erh en høren d e F re m to n in g er J). Men et v id en sk ab elig t U d b y tte, en klarer^- In d sig t i A ffekternes N atur, h a r m an ik k e op n aaet ved alle disse i A arh u n d re d ern es Løb ophobede N otitser
—thi sto rt m ere er d e t i V irk elig h ed en ikke, der fore
ligger. G rundene h ertil ere forskellige; dels skrive de p aa g æ ld e n d e S tu d ier sig for stø rste D elen fra en n o g e t æ ldre Tid, da de n ø dvendige fysiologiske F o r
u d sæ tn in g er n æ sten g a n s k e m anglede — de ere, som vi i d et F ø lg en d e ville faa det a t fø le, kun alfor ufuldstæ ndige endnu; — dels h a r m an hidtil m ed alfor stor F o rk æ rlig h e d holdt sig til d et Fysiognom iske i snæ v
re re F o rstan d , A n s i g t s u d t r y k k e t s V ekslen under de skiftende S indsbevæ gelser, den Side a f S agen, der b a a d e fordi den en sid ig t in d sk ræ n k e r sig til en enkelt A rt a f fysiologiske F rem to n in g er, og fordi den endnu n æ sten g a n sk e u n d d ra g e r sig en psykologisk A n a ly s e ;
— dels endeligt, og hovedsageligt, lig g e r G runden deri, a t m an ved sine U n d ersø g elser over S indsbevæ gelserne ald rig h a r ta g e t sit U d g a n g sp u n k t fra disse legem lige F rem toninger, m en h a r b e tra g te t dem som Biting, som F æ nom ener, d er vel k u n d e væ re in teressan te og vigtige
b D e n b e d s te o g fu ld stæ n d ig ste B e h a n d lin g a f d e tte Æ m n e tu rd e m a a sk e en d n u v æ re den, som F y sio lo g e n L e n h o s s é k h a r g iv e t i 2 d e t B ind a f sin » D a rste llu n g d es m en sch lich e n G em iiths« 1834, H o s os e r d e t b le v e t b e h a n d le t k o rt o g tem m elig o v erflad isk a f P rof. K l i n g b e r g i S k an d in av isk L ite ra tu rs e ls k a b s S k rifte r, 9 d e A arg . 1813 i u d fø rlig e re o g n o g e t m e re in d træ n g e n d e a f S i b b e r n i h a n s »Om F o rh o ld e t m ellem S jæ l o g L eg e m e« , 1849, sam t sæ rlig t m e d de p a to lo g isk e F o rh o ld fo r Ø je a f A. S e l i (O m B ety d n . a f S in d sb e v æ g , som S y g d o m sa a rsa g e r o. s. v. 1884).
m aatte giv e d et m indste v id en sk ab elig e Udbytte*
Indledende Bemærkninger. 1 1
men som dog kun havde en underordnet, sekundæ r B e
tydning som m ere eller m indre tilfæ ldige L ed sag ere af H ovedfænom enet, den sjæ lelige Affekt.
I V irkeligheden k an m an da vel ogsaa uden O ver
drivelse paastaa, at vi i videnskabelig H enseende ere fuldstæ ndigt uden al F orstaaelse lige over for S inds
bevæ gelserne, at vi end ikke h av e en S k y g g e af In d sigt i, hvad en Sindsbevæ gelse, i al A lm indelighed, er, eller i de enkelte A ffekters N atur og Væsen. Man tro r at vide N oget, y d erst Lidet, om deres indbyrdes Forhold, S læ g tsk ab eller M odsæ tningsforhold; men denne In d sig t hviler kun p aa g an sk e u k lare In d try k og er alt an d et end videnskabeligt begrundet. M an siger t. E x., a t G læde og S org ere hinanden m o d s a tte ; dette er, som det senere vil ses, tilfæ ldigvis rig tig t, m en m an k an vel næ ppe siges at have nogen k la r F orstaaelse af, hvori dette M odsæ tningsforhold b estaar, eller overhovedet a t forbinde nogen egenlig F orestilling derm ed. F or a t ta g e et an d et E xem pel ville de F leste vel sagtens b e tra g te V reden som m ere b eslæ g tet m ed Sorgen end m ed G læ d e n 1), m edens en fysiologisk U ndersøgelse vil vise os, a t d et M odsatte er Til
fæ ldet; o. s. v., o. s. v.
N aa r je g nu, til T rods for a t der ikke p a a For- h aan d k an gives nogen videnskabelig Definition af de enkelte Sindsbevæ gelser, i den følgende U ndersøgelse ta g e r U d g an g sp u n k tet fra de traditionelle B eg reb er, de populæ re A ffekter, og stiller S pørgsm aalet s a a le d e s : hvilke legem lige F æ nom ener ledsage hver enkelt af
x) Sml. K ants, D efinition a f »Zorn« som en S k ræ k , d e r h u rtig t v æ k k e r M o d stan d sk ra ften m od d e t tru e n d e O n d e (A nthrokol. 3 B uch, § 73), h v o rv e l V re d e og S k ræ k fysiologisk ere d ia m e tra lt m o d satte.
disse? sa a sk e r dette altsaa m ed den k la re ste B evidst
hed om, a t S a g e n h erv ed eg en lig t stilles p a a H ovedet, og at det v a lg te U d g a n g sp u n k t er alt an d et end p ræ cist og viden sk ab elig t. A lligevel vil den h er fulgte Vej form entligt vise sig som den hensigtsm æ ssigste til a t opnaa en foreløbig F o rsta a e lse , fordi den ik k e fjæ rn er sig for la n g t fra de tilvante F orestillinger, m edens d er p a a den anden Side dog ik k e er nogen U m ulighed for ved a t følge den at kom m e ind p aa den k o rre k te B e trag tn in g sm aa d e a f F orholdet, om end ad en Omvej. — U ndersøgelsen vil ku n stræ k k e sig over en k elte a f de m est u d p ræ g e d e , b ed st k a ra k te ri
serede A ffekter: G læde, Sorg, S k ræ k , V rede, tildels F o r
legenhed, S pæ nding, Skuffelse. A a rsa g e n til denne In d sk ræ n k n in g er dels den, a t det h e r overhovedet er m ig m ere om at g jø re at an ty d e M etoden for S inds
b ev æ g elsern es videnskabelige A n aly se end at udføre den i alle dens E n k e lth e d e r, m en fornem m elig dog den, a t for de fleste øvrige S indsbevæ gelsers V ed
kom m ende ere de legem lige F re m to n in g e r for lidet iøjnefaldende til, a t de, ved vore hidtidige gro v e og ufuldstæ ndige Iag ttag elsesm id ler, skulde væ re tilg æ n g elige for en p aalidelig fysiologisk A nalyse.
M ed H ensyn til M aterialet til o g M etoden for den fysiologiske U ndersøgelse a f S in dsbevæ gelsernes legem lige F rem to n in g er, da er m an h er desv æ rre la n g t m ere in d sk ræ n k e t end ved de fleste andre fysiologiske U n d er
søgelser. D isses v ig tig ste M etode, E xperim entet, bliver os h er a f rin g e eller ingen N ytte, fordi D yrepsykolo- gien endnu sta a r p a a for svage F ødder, til a t vi p aa d ette O m raade tu rd e d ra g e S lu tn in g er fra D y r til M ennesker, m edens d er a f m ange og n æ rlig g en d e
Indledende Bemærkninger. 13
G runde kun sjæ ldent tilbyder sig L ejlighed til at an
stille nogenlunde e x a k te F orsøg p a a M ennesker, Man er da i alt V æ senligt henvist til den simple Ia g tta g e lse af sig selv og A ndre, »den kliniske Iag ttag else« for at b ru g e det tilsvarende m edicinske U d try k , idet m an under denne B etegnelse sam m enfatter Iag tta g elsern e a f de Sym ptom er, der frem byde sig lejlighedsvis af sig selv, med alle saadannes Tilfæ ldigheder, i M odsæ tning til den experim entelle U ndersøgelse af k u n stig t og planm æ ssigt frem kaldte Sym ptom er. S æ rlig t læ rerig e kunne da ofte de Tilfælde være, hvor S indsbevæ gels
erne ere o p traad te med saa hæ ftige eller varige fysi
ologiske F o rstyrrelser, a t vi kom m e ind p aa det p ato logiske, sygelige O m raad e; den G ra d , Sym ptom erne h er have naat, og sæ rligt den O m stæ ndighed, at de p aa G rund af deres A lvorlighed ofte komme under S ag k y n d ig es Iag tta g else og B ehandling, gjør S tudiet a f de »emotionelle Sygdom m e« sæ rligt v ig tig t i psy k o logisk H enseende, eller vil i alt F ald gjøre det, n a a r d et en g a n g bliver sat lidt m ere i System , end det hidtil h ar væ ret Tilfældet.
Med R esu lta te rn e af saadanne bevidste Iag tta g elser m aa da jæ vnføres U d b y tte t af de m ere uvilkaarlige, naive, som S læ gterne have gjort i T idernes Løb, og som er blevet den alm indelige B evidstheds E jendom og op
bevares i m angfoldige sproglige U d try k og billedlige eller proverbielle T alem aader. P a a d ette O m raade søger m an gæ rne til D igterne, og i A fhandlinger om A ffekternes legem lige U d try k vrim ler det alm indeligvis af C itater af æ ldre og y n g re poetiske V æ rker. D ette k an for saa vidt ogsaa væ re berettiget, som m an selv
følgeligt ofte hos D igterne kan møde et sæ rligt m alende
eller træ ffende U d try k for S indsbevæ gelsens y d re Til- sy n elad else; m en n o g et n y t M ateriale a f Ia g tta g e lse m aa m an p a a disse E n em æ rk er ik k e v ente a t træffe hos dem ; d e t er ik k e læ ngere, som i B aco’s T ider, D ig te rn e og H istorieskriverne, d er ere »doctores hujus scientiæ præcipui« x), fordi O p g av ern e nu tild ag s g a a ud p a a n o g et A n d et end de »utallige« subtile Spørgsm aal, som b esk æ ftig ed e disse de tid lig ere T id ers R e p ræ se n ta n te r for denne G ren a f Sjæ lelæ ren.
I en k e lte H en se en d e r a f stor In teresse er I a g t
ta g e lse n hos spæ de B ørn navnlig p a a G rund a f F o r holdenes rela tiv t store S im pelhed, A ffek tern es E n e
h erredøm m e uden Jn d b la n d in g og F o rsty rrelse fra F o rstan d sliv ets Side o g R e n h e d e n for T ilblanding af tillæ rte, konventionelle U d try k for Sindsbevæ gelsen.
Til en vis Gjrad g æ ld e r det S am m e om S tu d iet a f A ffekterne hoé vilde F olkeslag, hvor de jo ogsaa tidt kom m e til O rde m ed sæ rlig S ty rk e og U m iddelbarhed.
M en p a a den anden Side m øde vi b aa d e hos de spæ de B ørn og de vilde N ationer selvfølgeligt i en ik k e ringe G rad de sam m e V an sk elig h ed er som ved S tudier p aa D yrene, nem lig de, der rejse sig a f U sik k erh ed en i vor p sykologiske F orstaaelse, som e r en nødvendig F ø lg e a f den m angelfulde M eddelelse fra Ia g tta g e ls e s
ob jek tets Side. 1
1) D e d ig n ita te et aug m en tis scientiarum , L b . V II C ap. 3.
S o r g .
D et m est paafaldende T ræ k i S orgens Fysiologi, og derigennem i dens Fysiognom i, er m aaske dens l a m m e n d e V i r k n i n g e r p a a d e t v i l k a a r l i g e B e v æ g e a p p a r a t . D en Lam hed, som S orgen afsted
kommer, n a a r im idlertid p a a la n g t n æ r ik k e saa høj en G rad som den, vi senere skulle læ re at kende som en V irkning a f S k ræ k k e n ; ved S orgen kom m er B evæ gesvæ kkelsen ik k e le t videre end dertil, at det koster Møje og B esvæ r at foretage B evæ gelser, som ellers udføres m ed L e th e d ; der er, m ed andre Ord, en Følelse af T ræ thed, og som ved al T ræ th ed gjøres B evæ gelserne kun langsom t, træ g t, k raftlø st og med U lyst og Overvindelse, indskræ nkes derfor ogsaa til det m indst mulige.
H e ra f faar den S ørgende o g saa sit ofte saa let kendelige y d re P ræ g : han g a a r langsom t, v a k lende, slæ bende m ed nedhæ ngende A rm e; Stem m en er svag og klangløs p aa G rund af U daandings- og S trubem usklernes svage V irk so m h e d ; helst sidder den S ørgende stille, hensunken og taus. O gsaa den »latente Innervation« a f M usklerne ') svæk-
*) Je g h a r (s. F o relæ sn . o v er R y g m arv en s P atol. S. 455 ff.) m ed B enæ vnelsen »latent Tnnervation« b e te g n e t d e t for F o rs ta a e ls e a f m ange sygelige S ym p to m er sa a h ø jst vigtige, m en af F y sio lo g e r l_g P:*tU oger h id til ik k e p a a a g te d e F æ nom en, a t d e r fra H jern en , foruden den iø jn efald en d e Im puls, som fre m k a ld e r de sa a k a ld te v ilkaarlige B evæ gelser, tillige k o n tin u erlig t u d g a a r en B ev æ g e
im puls, som i R eg len u n d e r norm ale F o rh o ld ik k e p a a a g te s, fordi den er saa svag, at den ik k e b e v irk e r n o g en iø jn efa ld e n d e S am m en træ k n in g a f M usklerne, m en kun h o ld e r dem i en le t G ra d a f
k e s p aa en iøjnefaldende M aade: N ak k e n bøjes, H o v ed e t h æ n g e r (»nedbøjet«, »krum bøjet« a f Sorg), A n sig te t bliver la n g t og sm alt ved S lap h ed en a f K in d e rn e s og K æ b e rn e s M uskler; U n d erk æ b en k an e n d o g blive n ed h æ n g en d e. Ø jnene synes store, som d e t altid er T ilfæ ldet, n a a r Ø jelaag en es U ukkem uskel lam m es, m en k unne o g saa ofte væ re d æ k k e d e i usæ d
v an lig t høj G rad a f d et øvre Ø jelaag, som h æ n g e r n ed p a a G rund a f S laphed af dets Løftem uskel. M ed d enne over hele L eg em ets v ilk aarlig e N erve- og M u sk e la p p a ra t u d b red te S v æ k k elsestilstan d fø lg er d er saa, som sagt, ligesom ved alle analoge B ev æ g esv æ k k el
ser, en subjektiv F ølelse af T ræ th ed , T unghed, a f at N o g et hviler p a a En, m an »føler sig n ed try k t« , »ned
slagen«, ta le r om »den tu n g e Sorg«, m an m aa »bære«
sin S o rg (m edens m an m aa »styre« sin G læ de eller sin Vrede). M ange »overvældes« i den G rad a f S orgen, a t de overhovedet ik k e kunne holde sig op
rejste; den S ø rg en d e stø tte r eller læ n er sig til Om givelserne, sy n k er ned p a a K n æ eller k a s te r sig, som R o m eo i M unkens Celle, i sin F ortvivlelse ned p a a Jorden.
D enne S v æ k k else a f hele det B e v æ g e ap p arat, der e r Viljen underlagt, »det anim alske Livs« N erver og M uskler, er im idlertid kun et a f L eddene i S orgens F'ysiologi; et andet, næ ppe m indre v ig tig t og i sine F ø lg e r m aaske bety d n in g sfu ld ere, er k n y tte t til en an d en A fdeling a f B e v æ g e ap p aratet, de uvilkaarlisrr
S p æ n d in g . P a a G ru n d a f d en b e v a re , selv u n d e r fu ld stæ n d ig H v ile tilsta n d , f. E x. n a a r vi sove, v o re M uskler en vis G ra d af K o n tra k tio n , s a a a t den S o v en d es L e g e m e sæ d v an lig t in d ta g e r en Stilling, d e t ik k e vild e kunne b e v a re e fte r D ø d e n .
Sorg. 1 7
»organiske« M uskler og sæ rligt dem , d er findes i B lo d k arren es V æ gge, og som ved deres Sam m en
træ k n in g kunne forsnæ vre disse K a r. K arm u sk lern e og deres N erver, tilsam m en »det vasam otoriske A p p a rat«, forholde sig nu under S orgen g an sk e m odsat d e t vilkaarlige B e v æ g e ap p arat; m edens d ette svæ k
k e d e s, slappedes, træ k k e K arm u sk lern e sig tv æ rt
imod stæ rk ere sam m en end sæ dvanligt, hvorved Blodet presses ud a f de fine K a r, saa a t L egem ets V æ v og O rg an er blive b lo d fa ttig e1). D en um iddel
b a re F ø lg e a f B lodm angel er B leghed og Sam m en
falden, form indsket F y ld ig h ed , »K ollaps«, og den b leg e F arv e, de indfaldne T ræ k ere jo netop o g saa de E jendom m eligheder, som i F orbindelse m ed S lap heden give den .Sørgendes A n sig t dets k ara k te ristisk e P ræ g , og som ofte frem kalder In d try k k e t a f en A f
m agring, fo reg aaet i en saa k o rt Tid, at den um uligt k a n skyldes F o ra n d rin g e r i Stofskiftet, et ik k e kom p en seret F o rb ru g af L egem ets Væv. En anden k o n stan t F ølge a f H udens B lodfattigdom er K uldefor
nem m elser; og K u ld eg y sn in g er, V an sk elig h ed ved at blive varm , Ø m taalighed for K u ld e høre jo o g saa til- S o rgens re t k o nstante A ttrib u ter. B lodfattigdom m en er utvivlsom t lige saa k o n sta n t i de indre O rg a n e r
E n fo rh ø je t V irk so m h ed a f d e t k a rfo rsn æ v re n d e A p p a ra t (K a r
spasm e, K a rk ra m p e ) fo rm a ar i R eg len kun at form indske V idden a f de finere K a r, d e r i ty n d e V æ g g e b e sid d e et forholdsvis stæ rk t M usk ellag ; R e s u lta te t a f K a rsp asm en b liv e r d e rfo r en F o ra n d rin g a f B lo d ets F o rd e lin g i K a rre n e , sa a le d e s at de sto re K a r, d e r ik k e kunne forsnæ vres, blive o v erfy ld te m ed B lod, m ed en s de sm aa in d eh o ld e m in d re B lod end sæ d v an lig t e lle r e n d o g træ k k e sig saa stæ rk t sam m en, at d e r slet ik k e k an kom m e n o g e t B lo d ind i dem .
hos den S orgfulde som i H uden og g iv e r sig tilk en d e p a a m ange M aader, sk ø n t den ik k e er tilg æ n g elig for den d ire k te E rk e n d else ved Synet, saaledes som H u d en s er det. E t V idnesbyrd derom er saaledes en F orm indskelse a f A fsondringerne, i alt F ald a f dem, d er let kunne k ontrolleres: M unden bliver tør, T ungen k læ b rig , hvorm ed følger en b itte r Sm ag, sim pelt hen, som det synes, en V irk n in g a f T ungens T ørhed x). H os diegivende K v in d e r form indskes M æ lkeafsondringen, eller M æ lken »gaar« endog g a n sk e »bort«. I M od
strid m ed de h e r om talte fysiologiske F rem to n in g er s ta a r tilsyneladende et af S o rgens alm indeligste A ttri
b u te r, G ra ad e n , m ed den rigelige T aareafsondring, det svulne, blussende A nsigt, de røde Øjne og den forøgede S ek retio n fra N æ sens S lim hinde, lu tter F æ nom ener, som vidne om en stæ rk U dvidelse a f A n sig tsh u d en s og de tilg ræ n sen d e Slim hinders K ar.
M an tør im idlertid m aask e an tag e, at en saadan U d videlse kom m er i S tan d som en R e a k tio n efter en fo ru d g aaen d e F o rsn æ v rin g , en S lappelse a f K a r
m usklerne efter deres stæ rk e S am m entræ kning, sa a ledes som vi jo o verhovedet ere vante til at finde T ræ th ed , S lap h ed som F ø lg e af enhver O veranstræ ng- else a f N erver og M uskler, og som d et til E xem pel saa iøjnefaldende ia g tta g es, hvor et P a rti af H uden, efter at h av e v æ re t u d sat for intens K u ld e, a tte r kom m er u n d er de sæ dvanlige T em peraturforhold. En sa ad an T y d n in g af G raaden synes a t vinde i S andsyn-
') U d try k k e t »den b itre S org« a n ta g e s vel sæ d v a n lig t for a t v æ re b ille d lig t; m en d e t tu rd e vel v æ re san d sy n lig t, a t d et h a r sin G ru n d i den, ofte m e g e t in ten se, b itre S m ag, d e r le d s a g e r s ø rg e lige In d try k .
g'k "m h v y ■ -x /// --t~ r
Sorg. 19
lighed derved, at den ofte først indtræ der, n a a r Sorgen aftag er l), et Forhold som — da der altsaa sam tidigt med G raadens B egyndelse føles en L indring — populæ rt op
fattes saaledes, a t d et er G raaden, der b ev irk e r en F o r
m indskelse a f S o rg e n : » T aarerne lette«, man »skaffer sig Luft i T aarer«, »græ der sin S o rg ud« o. s. v . * 2). — T ræ k k e L ungernes fine K a r sig k ra m p a g tig t sam m en, saa a t disse O rg an er blive fattige p aa Blod, saa op- staar der, som altid, n aar A andedræ tskem ism en lider A fb ræ k , en Følelse a f T ra n g til Luft (Aandenød) og af T ry k p a a B ry ste t (Oppression), og denne »kvæ
lende«, »knugende« Fornem m else b id rag e r til a t for
øge den Sørgendes L idelser og søges uv ilk aarlig t af- hjulpen ved lange, dybe A andedræ t, S u k , den Udvej, som E nhver instinktm æ ssigt g rib e r til, n aar han lider af A andenød, af hvilken O prindelse denne saa er. — Fljernens B lodfattigdom under Sorgen giver sig til
k en d e ved aandelig T ræ g h e d , S løvhed, Følelse af aandelig T ræ thed, B esvæ r og U oplagthed til aandelig V irksom hed, ofte S øvnløshed3), ligesom det vel, hvad
b »L achrym ’æ non p ro m a n a n t ab ex tre m a tristitia secl solum a m ediocri.« C artesiu s, de pass. animi, A rt. C X X V III.
2) J eg er selv ik k e sa a fu ld stæ n d ig t o v e rty d e t om R ig tig h e d e n af den F o rk la rin g , je g o v en fo r h a r g iv et a f d e t tilsy n e la d en d e p a ra - doxe F o rh o ld , a t den S ø rg e n d e g ræ d e r. M an k u n d e o g sa a tæ nke sig — og de p ro fu se A fson d rin g er, den ofte sa a in ten se B lod- o v erfyldning o g O psvulm en a f A nsigtets B lø d d e le k u n d e synes at tale d e rfo r — a t .G ra a d e n v a r en V irkning a f en k ra m p a g tig K a r u d v i d n i n g , d e r a ltsa a h y p p ig t o p tra a d te i A n sig tet , som L e d s a g e r a f S o rg e n i S te d e t for den sæ d v an lig e K a rfo rsn æ v rin g . F y sio lo g isk e o g p a to lo g isk e E rfa rin g e r vise tilstræ k k e lig t, at en og sam m e P aav irk n in g a f K a rn e rv e rn e k an b e v irk e sn art K a r udvidning sn art K a rfo rsn æ v rin g , u d en at d e t i R eg len e r m uligt at angive G ru n d en til V irk n in g ern es F o rsk e llig h e d .
3) J e g fo rb e h o ld e r m ig v ed en anden L e jlig h e d at give B eviset for,
je g senere sk al kom m e tilb a g e til, er B lodtom heden i H jern en s B e v æ g e o rg a n er, d e r n æ rm est lig g e r til G rund for den alm indelige S v æ k k else a f den v ilk aarlig e B e
væ geevne.
T ræ k k e r S o rg en i L a n g d ra g , sa a a t de om talte F o rsty rre lse r i O rg a n ern es B lodforsyning m aaske v ed v a re i A a r og D ag , sa a m aa d er nødvendigvis ind
træ d e y d erlig e re F o ra n d rin g e r i O rg an ern e, saaledes som d et altid ér Tilfæ ldet, n a a r B lodtilførslen og d e r
m ed E rn æ rin g en i læ n g ere T id er u tilstræ k k elig . D isse F o ra n d rin g e r ere i P ato lo g ien vel b e k e n d te u n d er N avn a f A t r o f i ; m en m an h a r alfor lidt h a v t sin O pm æ rksom hed h en v e n d t paa, a t de k u n n e have d eres O prindelse fra la n g v a rig e S indsbevæ gelser, sæ r
lig t S o rg , og den n y e re P ato lo g i h a r v æ re t alfor tilbøjelig til a t lade h a a n t om æ ldre T iders Tro p aa e t sa a d a n t A arsag sm o m en ts B ety d n in g for visse L id elser i O rg an ern e. A lligevel er d er — hvor v an sk e
lig t eller um uligt d et end k a n væ re a t føre no g et e x a k t Bevis derfor — liden G rund til a t tvivle om, a t den læ n g e fo rtsatte dybe S o rg k an have en a tro fierende V irk n in g p a a de indre O rg an er, da dens In d flydelse p aa de synlige D ele a f L eg em et er saa sæ r
deles iøjnefaldende. A t den sø rg en d e æ l d e s t i d l i g t e r b e k e n d t; m en d e tte tidlige P ræ g a f Æ ld e b ero r u d elu k k en d e p a a atrofiske F o ra n d rin g e r i H uden og de an d re overfladiske D ele a f L egem et. D e tte bliver
a t sp a stisk K o n tra k tio n a f H je rn e k a rre n e b e v irk e r S ø v n lø sh e d . D e n fy sio lo g isk e F o rk la rin g a f Søvnen, d e r e r sa a m e g e t o m strid t, tu rd e vel o v e rh o v e d e t v æ re den, a t den sk y ld es en p e rio d isk in d træ d e n d e T ræ th e d a f (H je rn e -) K a rre n e s N e r v e r , h v o rv e d
K a rre n e s T o n u s g a a r ta b t e lle r form indskes.
i sin H elhed m a g ert ved Svund a f F ed tv æ v og M uskler; H aarene, d er ik k e faa d eres tilstræ kkelige E rnæ ring, blive g ra a eller hvide, idet deres F a rv e sto f svinder bort, og falde ud før T iden x). O g saa R y n k ning a f H uden — d e n s o r g f u r e d e P a n d e — et sim pelt atrofisk F æ nom en, in d træ d er tidligere end norm alt og b id rag e r til, at den S ørgeude for h u rtig t ældes. K o rt sagt, alle de atrofiske F o ra n d rin g e r i de synlige D ele a f L egem et, der norm alt følge m ed den frem ry k k ed e A lder, p aask y n d es ved S o rg e n ; er d er da no g et U san d sy n lig t i den A ntagelse, a t det Sam m e er Tilfæ ldet m ed de g a n sk e analoge »senile« F or
an d rin g er i de indre O rg an er ? -)
') A t en m e g e t o v erv æ ld en d e S o rg k an hv id n e H a a re n e sæ rd eles h u rtig t, »paa en N at«, e r jo et g am m elt S agn, o g d e r fo re lig g e r ik k e fa a aldeles utvivlsom m e E x e m p le r h e r p a a o g sa a fra d en n y este T id. E n e rfa re n og sk a rp Ia g tta g e r, v o r b e k e n d te S in d ssy g elæ g e S e l m e r , m ed hvem je g en g a n g ta lte om S agen, v a r tilb ø jelig til at u d le d e d en p lu d selig e G ra a n e n a f H a a re n e , som o g sa a h a n o ftere h a v d e se t som F ø lg e a f h æ ftig e S in d slid elser, isæ r h o s K v in d er, fra F o rsø m m e lse a f T o ile tb e h æ n d ig h e d e r, h v o rv e d d e g ra a H a a r til d a g lig d a g s skjultes u n d e r dem , d e r h a v d e b e v a r e t d eres F a rv e , og h a v d e o ftere set dem a tte r forsvinde, sa a sn a rt P atien ten fik n o g et a f sit S elv h erred ø m m e tilb a g e. D e t er vel rim eligt, at den n e F o rk la rin g i m an g e T ilfæ ld e e r den re tte n a v n lig h v o r P Iaaren e blive g ra a b o g sta v e lig t p a a en N åt, d a en saa p lu d se lig F o ra n d rin g a f d e re s B esk affen h ed v istnok tro d s e r alle F o rk la rin g e r, selv om m an h a r d en e n k e ltsta a e n d e E rfa rin g a f L a n d o i s (V irch. A rch. Bd. 35) om a k u t L u ftu d v ik lin g i H a a re n e i E rin d rin g ; m en at en iø jn efa ld e n d e A ffarvning af H a a re n e k an ske i en p a a fa ld e n d e k o rt T id, i alt F a ld i L ø b e t af faa U ger, som F ø lg e a f S org, d e r p a a h a r je g set sikre E x em p ler.
a) E n b e k e n d t P ato lo g , D r. C l i f f o r d A l l b u t t i E n g lan d , |h ar for faa A ar siden m e d d e lt en R æ k k e T ilfæ ld e til Bevis for,S at aan d e- lige L id e ls e r kunne m ed fø re A trofi a f N y re rn e (B ritish m ed. ju u rn .
IO F b r. 1877)-
D e legem lige Fæ nom ener, der led sag e Sorgen, lade sig altsaa alle udlede a f en L am m else a f de v ilk a arlig e M uskler sam t en k ra m p a g tig T ilstand a f de fo rsn æ v ren d e K arm u sk le r.
G l æ d e n
sta a r i den populæ re B evidsthed som S o rg en s M od
sæ tn in g , og en U n d ersø g else af dens fysiologiske F re m to n in g e r m aa give denne um iddelbare O pfattelse R e t. G læ dens »V irkning p a a L egem et« — for endnu a t b ru g e denne g æ n g se B eteg n else for F o rh o ld et — e r i V irk elig h ed en den m odsatte a f S o rg en s; m ed G læ den følger e n F o r h ø j e l s e a f d e t v i l k a a r l i g e B e v æ g e a p p a r a t s F u n k t i o n s a m t e n U d v i d e l s e a f d é f i n e o g f i n e s t e B l o d k a r . D ette er de to fysiologiske G rundfæ nom ener, h v o raf den G lade faar sit hele ejendom m elige Fysiognom i. D en forhøjede F u n k tio n a f de v ilk aarlig e M uskler og N erv er gjør, at den G lade »føler sig let«', saaledes som d et er T il
fæ ldet m ed E nhver, hvis M uskler ere k ra ftig e og ikke t r æ t t e 1). H a n føler T ra n g til a t rø re sig, b e v æ g e r sig ra sk og livligt, g estik u le re r stæ rk t, B ørnene hoppe, danse, k la p p e i H æ n d ern e. A nsigtsm usklerne træ k k e sig sam m en ved en F orhøjelse a f den laten te Innerva- tion, den G lades A n sig t bliver ru n d t i M odsæ tning til
b T il F o rk la rin g a f d en n e F ø le lse a f L e th e d h a r m an i sin T id a n ta g e t en v irk elig F o rm in d sk e lse a f L e g e m e ts V æ g t, s. d e M a r é e s : D e anim i p e rtu rb a tio n u m in co rp u s p o te n tia . 1775 (L u d w ig : S crip tt.
n eu ro l. min. T. IV .).
aT\ 7 V
Glæde. 2 3
den Sørgendes lange, slappe, h æ ngende T ræ k. Smil og L a tte r ere F ø lg er a f den forhøjede Im puls til A nsigts- og A andedræ tsm usklerne, ligesom den høj
røstede Tale, S yngen, Jublen ere Y trin g er a f Strube- og R espirationsm usklernes uvilkaarlige T ra n g til stæ rk V irksom hed. D en G lades Ø jne straale, tindre, k o rt s a g t faa et ejendom m eligt spillende U d try k , der skyldes en kom bineret S am m entræ kning a f Ø jelaags- m usklerne (Mm. orbicular. palpebr. og levator palpebr.) i Forbindelse vistnok med F o ra n d rin g -a f P u p ille n ’).
D en alm indelige U dvidelse a f de fine B lodkar hos den G lade m edfører som sin m est iøjnefaldende F ø lg e en forøget B lodtilstrøm ning til H uden; B arnet eller den unge Pige, det vil sige, De, hvis H ud er fin og gennem sigtig, rødm e, blusse a f G læ d e ; den G lade føler sig varm , hans H ud bliver fyldigere, han »svulmer a f Glæde.« O gsaa finder der vistnok nogen Forøgelse a f A fsondringerne S ted : at »T æ nderne løbe i V and«
er jo et U d try k for B ehag over en eller anden G en
stan d ; og T aa re rn e kom m e som b ek e n d t let i Ø jnene p aa den Glade.
M edens den S ø rg en d e ved sine langsom m e B e
væ gelser, sin bøjede S kikkelse, sine indfaldne T ræ k fa a r et P ræ g a f Æ lde, e r G læden ungdom m elig ved sine raske, k raftig e B evæ gelser, sin S an g og lydelige T a le : G læden »forynger.« Men det er ik k e blot d et y d re P ræ g a f Sundhed, der følger m ed G læden.
-1) D e t h a r forekom m et mig, at Pupillen b liver m indre v ed g læ delige Indtryk, hvilket vilde fo ru d sæ tte en fo rhøje t Innervation af N.
oculomot. W i l k s d e rim od m e n e r [(Brain, 1883, April. S. 4)1 a t Pupillen forstørres hos den G la d e , m en a n fø re r ingen I a g t tagelser.
M edens K arfo rsn æ v rin g e rn e hos den S ø rg e n d e h av d e en slet E rn æ rin g a f L eg e m ets O rg a n e r o g en tidlig A lderdom til F ø lg e, saa b ev irk e r den h elt m odsatte T ilstan d a f K re d slø b sfo rh o ld en e hos den G lade, T il
fredse, den rig e lig e B lodtilførsel til O rg a n ern e og V æ v en e i L eg em et, som n a tu rlig t er, en livlig og k ra ftig E rn æ rin g sv irk so m h e d , alle L eg em ets D ele trives g o d t og b e v a re sig læ n g e ; den Tilfredse, M untre, e r triv elig og holder sig læ n g e u n g ; a t ty k k e F o lk ere joviale — joviale F olk ere ty k k e , b u rd e m an sn a re re sige —, det er g a a e t over i den alm indelige B evidsthed, og d et er vel b eg ru n d et, n a a r den m is
tæ n k e lig e E n e h e rsk e r ø n sk e r at væ re om given a f fede F o l k 1): deres T rivelighed vidner om T ilfredshed, og de ere altsaa ik k e farlige.
H jern en s D e la g tig h e d i den fo rø g ed e B lodtilstrøm - giing, som sandsynligvis alle L eg em ets D ele ere G en
stan d for u n d er den g la d e Sindsstem ning, giver A n led n in g til, a t de aa n d elig e F u n k tio n er arb ejd e ra s k ; d er e r F lu g t i T an k ern e, Id eern e og In d b ild n in g sk rafte n , den G lade ta le r m eg et og h u rtig t, og h a n s A rb e jd e g a a r ra s k fra H aan d en , ik k e blot fordi hans M uskler ere sæ rlig t kraftig e, m en o g saa fordi h a n er h u rtig til a t fatte B eslutninger og ra sk til a t sæ tte dem i V æ rk.
') S h a k e sp e a re , Jul. C æ sa r A kt. 1, Sc. 2.
Skræk. 25
S k r æ k k e n
er, som allerede ovenfor antydet, n æ r b eslæ g te t m ed S o rg en ; vi træ ffe som dens L ed sa g ere den sam m e L a m m e l s e a f d e t v i l k a a r l i g e B e v æ g e a p p a r a t , den samme k r a m p a g t i g e T i l s t a n d a f d e k a r f o r s n æ v r e n d e M u s k l e r , b e g g e D ele ku n i forhøjet G rad og pludseligere i deres O p
træ den. Men dertil kom m er et n y t M om ent, som vi ik k e kende fra de S ø rg e n d e , nem lig en lig
nende k ram p a g tig S am m entræ knig a f de øvrige o rganiske M uskler som den, d er hos den S ø rg en d e er in d sk ræ n k et til B lodkarrenes M uskler. D en væ sen
lige fysiologiske F o rsk el m ellem S orgen og S k ræ k k e n bliver da den, at den spastiske, k ram p ag tig e, T ilstand af de uvilkaarlige M uskler hos den S k ræ k slag n e er u d stra k t over alle disse M uskler, saa v id t m an k an skønne; hos den Sørgende, derim od kun til en enkelt G ruppe af dem.
H vor iøjnefaldende det er, at S k ræ k k en s L am m else er stæ rk ere end Sorgens, d et frem g aar k la rt af N uan
cerne i de gæ n g se sproglige B eteg n elser for de to F æ n o m en er: m an »tynges«, »nedtrykkes«, »bøjes« a f sin Sorg, men m an »lammes« a f F ry g t, bliver u b e
væ gelig, »forstenes« a f R æ dsel, »fastnagles til Jorden«
i sin S k ræ k . Lam m elsen af T aleo rg an ern es M uskler gjør d e t v an sk elig t eller um uligt at faa O rdene frem : Stem m en bliver hæ s og afbrudt, m an bliver »stum a f R æ d se l« ; T ungen bliver ubevæ gelig, A n sig tet slapt, U nd erk æ b en hæ ngende, saa at M unden sta a r aab en ; Ø jnene ere store p aa G rund a f Slappelsen af S luttem usklen, u b ev æ g elig e, stive, stirrende. Den,
d e r g rib es af en pludselig R æ d sel, k an sty rte lam- sla a e t til Jorden, eller i alt F a ld bliver M usklernes Inn erv atio n usikker, afb ru d t, h v o raf følger A n g sten s B æ ven, S kæ lven, Stam m en.
K a ra k te ris tis k for S k ræ k k e n til F o rsk el fra S orgen er det, a t L am m elsen a f de vilk aarlig e M uskler ofte indledes m ed en m om entan konvulsivisk T ræ k n in g , d e r y tre r sig ved en pludselig »F aren sam m en«, e t ; S k rig i R æ d selen s første Ø jeblik. D ette b ero r p aa P lu d selig h ed en a f den In d v irk n in g , d er fører til L am m else, og h a r ta lrig e A n alo g ier i P ato lo g ien ; k n u ser m an p ludseligt en B ev æ g en erv e, saa træ k k e de til
sv aren d e M uskler sig et Ø jeblik k ra m p a g tig t sammen, førend de lam m es; men try k k e r m an N erven la n g som t og g ra d v ist sam m en, saa in d træ d e r L am heden o g sa a g rad v ist uden forud g a a e n d e K onvulsioner.
D en k ra m p a g tig e S am m en træ k n in g a f de kar- forsnæ vrende M uskler og Fludens d e ra f følgende B lodtom hed m ed fø rer h e r, som ved S o rg e n , kun p ludseligere o g i højere G rad, B le g fe d ’), K u ld e : »det lø b e r En k o ld t ned ad R y g g e n « ; »Blodet bliver til Is«, »stivner i A arern e« -). D et er sandsynligvis denne pludselige og intense B lodtom hed a f H uden, som lig g e r til G rund for den m e g et h u rtig e G raan en a f H aarene, d er un d ertid en e r ia g tta g e t som F ø lg e a f en voldsom S k r æ k ; der findes endog paalidelige E x em p ler paa,
b »G aa, g n id D it A nsigt, m al D in A n g st rø d D u B le g s o ts b ille d !«
M a c b e th V. 3-
s) T id lig e re P a to lo g e r h a v e a n ta g e t, a t B lo d e t u n d e r P a a v irk n in g a f S k ræ k k e n v irk e lig t k o a g u le r e d e : S angvis in to to co a g u la tu r, ( W i l l i s : D e anim a b ru to ru m , C ap . IX .).
Skræk. 27
at en hæ ftig S k ræ k h a r b ev irk et et næ sten pludseligt Affald af H aa re n e x). Til T rods for H udens Blodtom- hed kan den hos den R æ d selslag n e b ed æ k k es med Sved, han »sveder A n g sten s Sved«, m en det er »den kolde Sved«, d er p erler p a a hans P ande. D er kan ikke gives nogen næ rm ere F o rk la rin g h e rp a a ; det m aa kun frem hæves, a t der e fte r de ny ere U n d e r
søgelser over S vedafsondringen ik k e er nogen M od
strid mellem den forøgede Sekretion og H udens Blodtom hed. H vorledes det g a a r m ed de øvrige A fsondringer under P aav irk n in g a f S k ræ k k e n er ik k e nøje kendt, m en i d et H ele synes de a t for
m indskes eller foreløbigt at s ta n s e s ; saaledes t. Ex.
S p y ta fso n d rin g e n ; M unden bliver tør, »Tungen k læ b er til Ganen« ; a t M æ lkeafsondringen k an stanse, »M ælken g a a bort«, hos diegivende K v in d er som F ølge a f en F o rsk ræ k k else er en vel fastslaaet K en d sg jern in g ; og a t en tilstedevæ rende M enstruation pludseligt a fb ry d es
’) D en italien sk e F y sio lo g M a n t e g a z z a b e r e tte r, at d en for faa A a r siden sa a b e rø m te D y re tæ m m e r F aim o li m iste d e H a a r e t N a tte n efte r en K a m p fo r L iv e t m ed en L ø v e i dens B ur (s.
»N utiden« for den 16de Maj 1880).
I en fran sk By sk e te d e t for fa a A a r siden, a t en 17 aarig P ige, d e r b e fa n d t sig i et sam m en sty rten d e H us o g frelste s v ed a t kly n g e sig til en B jæ lke, h v o rfra hlm m a a tte h e n te s n ed v ed en S tige, i d e næ rm est p a a fø lg e n d e D a g e m iste d e ik k e alen e H o v e d h a a re n e , m en Ø jebryn, Ø je h a a r og, k o rt sag t, h v e rt eneste H a a r p a a h e le L e g e m e t (s. A rch. g é n é ra le s de m éd ec in e, Juni
1879, S. 746).
D e t e r k la rt, at et sa a d a n t p lu d se lig t H a a ra ffa ld er le tte re at fo rstaa, end en p lu d selig G ra a n e n a f H a a re n e , d e r sp ille r en vis R olle i L æ gfolks F o re stillin g e r o g i R o m an ern e (s. ovenf. S. 2 l).
O g sa a N e g le n e skulle, hvis m an kan tro C a r d a n u s (D e su b tilitate. Ib. X IV .), kunne fa ld e a f p a a G ru n d a f F ry g t, om end ikke sa a h u rtig t.
ved en stæ rk S k ræ k k a n m aaske n æ sten siges at v æ re R e g le n .
K a rsp a sm e r og d e ra f følgende B lodtom hed a f H u d en frem kalde altid, hvilken, deres O prindelse saa for R e ste n er — d et er saaledes v elb ek en d t fra F e b e r
an fald et eller fra en pludselig In d v irk n in g a f K u ld e p a a H u d en — G ysninger, S itringer, T æ n d erk lap ren , og disse h ø re jo o g saa til A n g ste n s m est k a ra k te ri
stisk e A trib u te r; »at gyse«, »gyselig« ere i V irk elig heden bievne S y n o n y m er m ed U d try k k e n e for at h av e F o rnem m else a f F ry g t og at have E vnen til at ind
ja g e F ry g t. S am m en lig n in g ern e m ellem F ry g tfo rn e m m elsen og K u ld e- eller F eberfornem m elsen stø d er m an tid t nok p a a i sp ro g lig e U d try k eller i den alm inde
lige B ev id sth ed '). P a a H je rte t v irk e r F ry g te n først til en fo rstæ rk e t V irksom hed, H jerte b an k en , men den o v erv æ ld en d e R æ d se l synes at k unne lam m e H jerte t og h e r igennem nu og da a t k u n n e b ev irk e en pludse
lig D ø d -).
M edens S k ræ k k en , n a a r m an holdt sig til dens hidtil om talte A trib u ter, kun vilde v æ re a t b e tra g te som en m ere intensiv o g m ere a k u t F orm a f Sorgen, saa er d e r, som allerede a n ty d e t, i V irkeligheden en hel K la sse af F æ nom ener, som ved a t støde til give
b » B u x efeb er« . — » F e b e ra n g st.« — » R æ dselens k o ld e Ila a n d « o. s. v., o. s. v.
b A t S k ræ k k e n e fte r sin fo rsk e llig e G ra d k an b e v irk e en ten F o r ø g else e lle r L am m else a f H je rte v irk so m h e d e n , d e t fre m b y d e r ingen V a n sk e lig h e d i fysio lo g isk H e n se e n d e , i alt F a ld ik k e for dem , d e r a n ta g e N . v ag u s fo r H je rte ts B e v æ g e n e rv e og tillæ g g e den d en E je n d o m m e lig h e d , a t d en v ed en le t P irrin g a f h vilken som h e lst N a tu r fo rs tæ rk e r H je rte ts S a m m e n træ k n in g e r, v ed en s tæ rk e re s ta n se r d em .
i ^ ,7i \ • v • x * ;i /// '/*
Skræk.
S k ræ k k en dens eget, selvstæ ndige Fysiognom i, der er m eget forskelligt fra S o rg en s; d et er de Sym ptom er, som frem kom m e d e rv e d , a t — som det synes — alle de uvilkaarlige, organiske M uskler, de M uskler, som, uden at vor Vilje h a r noget H erredøm m e derover, frem kalde B e v æ g e lse r, S am m entræ kninger a f vore indre O rganer, ta g e D el i den k ram p a g tig e Tilstand, der hos den S ø rg en d e er in d sk ræ n k e t til K arm u sk lerne. Je g h ar allerede næ vnet S k ræ k k en s In d v irk ning p aa H j e r t e t s B evæ gelser i S am m enhæ ng m ed O m talen af K ram p en i B lodkarrenes M uskler; m aaske burde disse F o rstyrrelser, der i e th v ert Tilfælde b i
d rag e til at adskille S k ræ k k en fra S o rg e n , hellere stilles p aa dette Sted. — R e m b ra n d t h ar som b ek e n d t ikke v æ ret b an g e for p aa den m est realistiske M aade a t dem onstrere V irkningen a f B l æ r e n s k ram p a g tig e S am m entræ kning hos den elendige Ganym ed, d er plud
seligt ser sig svæ vende mellem Him m el og Jord, m edens hans Liv g an sk e er a fh æ n g ig t af Ø rnens T a g og hans S kjortes H oldbarhed. H avde hans efter
ladte L eg ek am m erater v æ ret danske G adedrenge, saa h avde de rim eligvis ogsaa led sag et hans ufrivillige L uftfart m ed det fysiologisk ik k e upassende U d tr y k :
»naa, nu er du nok ordenligt p aa P o tte n !« A t de unge R e k ru te r, n aar F æ g tn in g e n næ rm er sig, h y p p ig t se sig nødsagede til at forlade G eleddet og, saa læ nge de holde sig i det, ikke altid ere de b eh ag elig ste N a
boer, derfor have de Æ n g stelig h e d en s uim odstaaelige Indflydelse p aa deres T arm m uskulatur a t ta k k e v). A t
J) D e u v ilk aarlig e B læ re- og T a rm u d tø m m e lse r o p fa tte s alm in d elig vis som p a ra ly tisk e F æ n o m e n er, a n tag e s at sk y ld es L a m h e d a f
