y n g lin g e n A ly var saare navnkundig udi Persien.
rikH Han var begavet med Sangens og Digtekunstens riv!S Aand, og drog med sin Strcengelerg trindtom i Lan-.i;<! det. N a a r han greb i S trengene og istemte sit m Q Q v a d , da lsd det snart ssdt og vemodigt, som N a t-tzir- tergalrns duse F lsitc i den stille S om m ernat: snart ijinst bruste hans Toner som en valdig S tr s m : nu igjcn s lsir rislede de sagtcligen som Bakken i D a le n : atter nrDg hcrvede han sig paa Storm ens V inger fra Jorden t i l
m'rH Himlen. Guddommens herligste Gave var ham for«
tMru un d t: med uimodstaaelig Vcrlde at bevage Menneskets
>6nL In d r e , at lede det t i l T rang a f noget Hoiere og
16M TCdlere end S to vcts forfeengelige G la d e r: a t lindre Hjertets S orger og fremlokke S m iil paa den blege -stL- kåbe. Han ssyede gjerne de store S ta d e r, hvor nsM Mennessene enten cre G uldets, Vellystens eller Nod.
r fiv t tsrftens S la ve r, lade haant om et ba rn lig t S in d
o-*
hylde Sangens vg Harpens S on enten af Forsange« »s lighed eller Kedsomhed. Allerhelst dvalede han hos tze den nsisomme Landmand i -e fjerne, stille D ale. .>
.Hvor han lod sig see, var det, som om der aaben- ry baredes en Engel fra Himlen. I Hostens T id , naar i l Arbeiderne vare samlede paa M arkerne, vg han greb
i Harpen, gjenled det fra M und t i l M u n d : A ly er
>
kommen, Allah vare lovet.' De lode A ltin g ligge vg tz?
flokkedes om den ffjonne Y ng lin g. D a satte han sig ^ under et ffyggefuldt T r a , omringet a f Gamle og h Unge: hans brune Lokker flagrede i V inden; det bc- r, gerstrcde B lik svcrvede mod H im len, og Fuglene selv v lyttede tause t i l den herlige K lan g. N a a r han n endte sin S a n g , funklede G lad es-T aa re r i den Gam« »i les H ie , eg de unge Piger omvunde hans Isse med 6 kjslende Krandse. Kom han om Aftenen ind i en u Landsbye, vg hans listige Toner lode r den stille Dun«
kelhed, ilede enhver Huusfadee ud a f sin Hytte og y kappedes vm a t tilbyde ham Herberge. SaaledeS s henrandt den rene Ynglings D a g e : han svcrvede fra r
k i Z S ted t i l S te d , fro og let som Fuglen i de gronne is?N Grene.
Men Fristelserne lure bestandig bag det Roscn- ntzs- hegn, som pryder Ungdommens Bane — saaledeS
ztzinf sniger den giftige Slange sig frem under Grcesset,
^2«- hvor det sorglsse B a rn siumrer.
E n Middagsstund nærmede A ly sig t i l en stor L v lZ S ta d . 5)a n vilde, ester Sædvane, undvige Len, men
« det v a r, som om en usynlig M a g t drog ham derhen.
tzsL Jeg kan dog sagtens gaae ind a f den ene V ort og r» <ln ud af den anden, tcenkte han, og fordoblede sine
S k rid t. In g e n Skye svalede mod den bramdende S o l, ingen Luftning aandede og han var fcrrdig a t lsinvn vansmergte. Han var ikke kommen langt ind i S ta
-/ ^
f nss den fsrend et stort og prcegtigt Huus fa ld t ham i kksniD Vinene. En styggefuld Buegang af M a rm o r med ia^sn'l snehvide S o ile r og Bcrnke indbod ham ligesom t i l
1
.slmH H vile. Han gik ind under det kjslige T ag, satte sig nst 8« vg bragte sin Strcengeleeg i S tem ning. Neppe havde
han grebet nogle Accorder, fsrend en prcvgtig klordt
S la ve kom ud imod ham og bad ham fra sin Herre - at han vilde trcrde indenfor. A ly vilde siye, men n S laven havde allerede aabnet D sren og nodte ham u t i l at gaae ind. Han traadte ind i en kjolig S a l, >!
hvor et M a a ltid var anrettet. Bordet skinnede a f si S s lv - og G u ld - K a r , og A ltin g vidnede om EierenS ^
-r
Rigdom. Denne laae paa en S o fa , omringet a f op- -c vartende S la v e r. Jeg hsrte dine Accorder hist ude,
unge M a n d , sagde den Rige, de robede Fslelse og tz Fcrrdighed: v il D u ei give mig en Preve paa din n Kunst? — men D u er heed og m a t, forst en Lordsse«
drik! — Han vinkede — og en S lave bragte et j:
Guldborger fyldt med V iin . A l y var meget tsrstig tz og udm attet: Dinen var listig og han tomte Bargeret r:
— det tyktes ham a t vcere Mere oplivende end Kilde« <
vand, som ellers var hans eneste D rik . N u sang y han og spillede: den rige M and horte paa ham med <j Vellyst, og da A l y ophorte, sagde han: Unge M a n d ! ! baade A u og dm K u n - behager m ig ; v il A u blive ->
Sast hos mig stal D u have -e t godt og mageligt. D e t
>nD Eneste jeg forlanger, e r, a t D u eengang om Dagen IvH skal synge og spisse for mig. Forlad mig, sagde A ly ,
tzoj jeg kan ei modtage din Godhed; min Frihed er mig kosteligere end a lt Andet — V e l! men et Par Dage nvk kan D u dog stjcenke m ig : imorgen giver jeg en Fest,
/
tza vg den maa D u fvrffjonne med din Kunst. — A l -liD t t'cenkte: det er dog det Mindste jeg kan vise ham t i l ,sjG Gjengjeld for hans Hoflighed; i Overmorgen kan jeg inoa vandre — vg han gav sit Tilsagn. M en see! Yng-tznil lingen gik ei efter nogle Dages Forlob. Den onde s>ii8 Frister havde allerede faaet M a g t over hans Hjerte.
nvH Han aad vg drak oa levede hver Oag herligen og i iDlG Glade. Men hans Harpe frydede ham ei mere som
ris s fo r : han svede sin Kunst uvissigen, og det som fo r iv a var ham en Nodvendighed, blev ham nu blot en ked-mof som Tvang. Og han hengav sit Hjerte t it Vildskab, Is ga og elskede det blinkende B ag er og de duftende S a lv e r,
§ ga vg bsiede sig fra Viisdom vg F o rn u ft.
E
T h i naar D u ei idag kjcemper med K ra ft mod det Onde, lader D u D ig lctteligen overvinde imorgen
— og blot et S k rid t fra den rette Der leder den Unge t i l Fordærvelse.
Tilsidst blev Harpen ham aldeles modbydelig, og hanS Hu stod ene t i l de jordiske gode T in g , og S o rg fo r dette kivs N crring voxcde som Ukrud i HanS H jerte. Hvorledes v il det,gaae m ig , tcrnkte han, naar min Delynder engang forlader m ig? N u har jeg O verflod, men da venter M angel paa m ig , og Len kan jeg ikke bcere. D e t er derfor bedst itide a t forsorgs sig. — N u traadte han ind t i l den rige M a nd og tog saa t i l O rd e : Den Godhed D u har viist mig krcever Oprigtighed a f m ig : jeg er kjed a f a t . synge og spille. Derimod har jeg stor Lyst t i l Handelen.. D >l D u laane mig en liden S um m a t i l a t begynde med? jeg haaber snart a t kunne gjcn- betale den. — Den rige M a n d , som forlcrngst var m å tte t af hans Kunst, laante ham villigen det For«
rvl ham. Han erhvervede med bestandig stigende A ttraae,
In d re afprcrgede sig i hans Udvortes; han blev bleg og svandt hen som en'B lom st, der visner i Middags
solens bramdende S tra a le r.
Hans Tungsind greb frygtelige« om sig; Livet tyktes ham en B y rd e ; han vcemmedes ved sit G uld, men kunde dog ei forlade det. Jeg v il, tcenkte han, foretage en P ilgrim svandring t i l vor hellige Profets G ra v : der v il m it Hjerte lettes og m it S in d faae den tabte Roe tilbage. — N u ordnede han sine A
n-X
liggender, betroede sin Handel t i l en prsvet V e n , og ilede bort med DandringSstaven i Haanden.
S n a r t stod han ved sin V andrings M a a l — men fandt ei hvad han sogte: Roe og Tilfredshed i S jelen. Omsonst knælede han ved Profetens G ra v : han bad, men med et koldt og jvrdiskt Hjerte — og -en Engel, som frembarrer S tsvets Bonner for B a rm hjertighedens Thronc, vendte sit Aasyn fra ham —
T h i hans Hu var ei reen, og han elskede J o r
dens forkrænkelige M u ld mere end Gud.
N u vendte han tilbage, men underveis blev det vcrrre med ham. Han vilde ei indsee Aarsagen kil fin Sjels. Sygdom.
S om han kun havde nogle M ile t i l fit Hjem, overfaldt N atten ham i en stille D a l, der tyktes ham bekjendt. Profetens skjonne Tegn, den blide M aane, harvede sig op over de morke Skove og op«
lyste den natlige Scene. Han gjenkjendte en Egn, hvor han i sine lykkelige Dage lcenge havde dvoelet:
Landmandens smaae H ytter laae fo r hans O ic i MaanenZ stille GlandS, og dyb Roe herskede onrkring ham. Vemods Fslelser gjennemtrcrngte hans H je rte : Her, tcenkte han, vandrede jeg fa ttig , men lykkelig — ,nu er jeg riig og ulykkelig — En Taarestrom vcrlde- -e a f hans V in e , og lettede hans tunge B a rm — th i han havde lcrnge ei kunnet grccde. Han sank ned paa sine Knce og bad t i l Gud om at gjenfinde Fred med sig selv og den lette Roe udi H jertet — og hans Bon steg op t i l NaadenS T h ron e, th i den var inderlig og oprigtig.
Slum m erens blide Engel lukkede tilsidst de matte V in e ; han sov blidelig i den stille N a t under den stjernefulde Himmel. Sode Billeder, a f hans Ung- doms gyldne Dage svavede for hans S je l i Oromme, og han vaagnede styrket og vederqvaget, da Fuglene istemte deres Morgensang. Paa Morgenrodens V in ger havede hans Hjerte sig H l Lysets S ka b e r, og glad fortsatte han sin V an drin g.
Med eet horer han en klynkende Lyd ikke la n g t fra V e ie n ; han narm er sig — og see! en N a tte rg a l, som var bleven siddende fast i en dyndfuld Mose, da han ssgte Fode for sine S m a a , gav sig ynkeligen og flog med V in g e rn e :. men omsonst! det D y n d , som
/
tankede dens Fsdder og bedakkede dens V in g e r, gjorde Let u m u lig t for den at have sig igjen. Medlidende ilede A ly t i l og befriede den med Varsomhed. Saa«
snart Fuglen folede sig los fra D yndet, trippede den hen t i l en Kilde i Narheden og da den havde kva tte t sine Fjedre svang den sig med jublende S a n g
hsit mod Himlen.
>
N u bleve A ly S Gine aabnede: A llah vare lo ve t, raabte han — dette Tegn kommer fra ham.
N u vced jeg hvad jeg stal gjsre! — D et jordistc Oynd har ogsaa lamge betynget min Ilands V in g e r:
jeg v il bortkaste B yrden, som nedtrykker mig — og da stal jeg atter hceve mig let som Fuglen — A llah vcere lo ve t!
Med raste Fjed ilede han t i l sit Huns. Han delede sit Gods mellem sine Venner og de Fattige.
Hans prcogtige B o lig gav han t i l et H o s p ita l, og lagde Renter dertil. — Derpaa greb han sin Harpe, som hang forffemt og bestsvet. Under glade T sa re r trykkede han denne lcrnge miskjendte Ven t i l sin B a rm — og nu ilede han ud a f Byen uden a t see sig tilbage. — Han standsede ei fsrend han stod i Guds frie N a tu r. N u drog han sit V c ir saa le t!
Luften syntes ham reen og lu ttr e t, som efter et Tordenveir. Hans Gie var klarere, alle Farver tyktes ham at straale i fristere GlandS. En stille Fred herstede i hans In d re . N u satte han sig og
— 7 2 —
stemte Harpen. Dens Aand kom atter over ham — Sangen vcrldede frem a f hans fulde B a rm — Hans S je l steeg, befriet fra Jordens M u ld / paa Tonernes V in g e r t i l Algodheds Throne. Og han vandrede a tte r ud/ med Harpen i sin A rm , som en lyksalig- gjsrende Genius i Persiens Land.
B e t l e r e n .
N e t var en deilig Aften sidst i M a i - Maaned.
» d E fte r en langvarig Tsrke havde en overflodig Regn
»«siust husvalet den forsmccgtende N a tu r. Kom, min K a r l , )6k>lH sagde den kjcerlige Fader, idag har D u vwret from h ha vg flittig , derfor stal D u nuveere med m ig 'i Haven.
Og Drengen blussede af Glccde, th i han lerngtes efter at bessge sit lidet Blomsterbed.
S om de nu traadte ud a f Hus.'ts O s r , bleve m sS de modtagne af Fuglenes Frydesang, og alle T m e r
U 6« vg U rter tilviftede dem sin Vcssugt. K a r l raabte i lu'tt.si barnlig Henrykkelse: o Fader! see min syge Levkoi er lsrrslst bleven frisk igjeu; -et er den gode G u d, som har Lflnk« vandet den; nu elsker jeg ham endnu hsiere, da han
vrsitzo vgsaa elffcr mine Blomster. ' '
r Men Faderen smilede t i l B arnets uskyldige Tale ol ho vg lod det sysle med sine Blom ster, medens han gik
msH skem paa Terrassen, hvorfra han kunde stue vide ud vver Egnen. N u stod han der i Guds underfalds
Tempel: de lysgrsnne M arker glimtede i Aftensolen; ^ enkelte varme Regndraaber dryssede sagteligen ned; ; i Vesten bolgede Purpurssycr og i Osten stod Fredens , ^ r B u e , hoi og hvcelvet, mangefarvet og straalende —
cg han udraaber i hellig F ryd: see her er Herrens r Herliahed!
En klagende Stemme forstyrrede hans Andagt.
Han saae sig om, og see! en bleg og udtceret O lding ' x rakte sin Haand gjennem G itte re t og bad den lille - K a r l vm en Almisse. M en Drengen kastede et j ffjodeslost B lik paa den Bedende og sagde: Gaae D u , r G am le! nu har jeg ikke S tun de r t i l a t give D ig .
D a ilede Faderen ned mod Oldingen og sagde: : Gode G am le! tilregn ci Drengen hans haarde T a le ! ! den kom fra Letsind men ci fra H je rte t; gak ind <i under m it T a g , og D u ssal vorde mcrttct og veder- , qvcrgct.
Oldingen velsignede ham og gik ind. — Faderen r saae paa S onnen, men denne torde ei mode hans z B lik , th i Undseelse og Anger nagede hans Hjerte.
i
D a udbrod Faderen med blid, men alvorlig Stem m e:
K a r l ! hvor kunde D u vare saa haard mod din syge og tramgende B ro d é r? ' D u er ma:t, og veder- qvcegct og klcedet, og D u vilde ei umage D ig nogle S k rid t ind, for a t hente en Skjcerv af din S pare- bosse t i l Armodens S s n ? K a r l ! har D u betcrnkt,
hvor tu n g t det maae vcere at nodsages t i l at tryg le , og hvor ssrcekkeligt det maae virre at vorde afviist med Haardhed? — Den gamle, syge M and frydede sig da han langt borte saae Taget af vo rt Huns og den opstigende R sg , th i han troede a t mode med
lidende H jerter; og naar han saa staaer ved Doren, maae han fornemme det haarde O r d : - gaae! D u -faaer I n t e t ! — K a r l ! undseer D u D ig ei for D ig
selv og for Gud? S ee! da D u bad ham,
vedcrqvcrge-» >
de han dine matte og syge Blomster — og D u ---D a brast Angerens Kilde og strommede over i Drengens V ine — og han greb sin Faders Haand, trykkede den mod sin M und — og hulkende saae han vp t i l sin himmelsse Fader og sukkede: Forlad!
^7 .
E p i l o g ,
frem sagt ester et Lystspil i en Fam iliekreds, hvor D a n m a rk s Hoedersmands, den tcenkende, den cedle O ld in g s O v e M a l l i n g s B ry llu p s d a g blev
festligholdt bla nd t V e n n e r.
2 sr vel en Uindviet i B ra g is hoie Kunst
S ig irarme V ig , D u Nestor mellem S k ja ld e r!?
' »
T o r jeg a f gammel Barde vente mig den Gunst,
A t m it Fvrsog han from t, om end mislykket, kalder?
Tilvisse! aldrig lod saa tillid sfu ld en Rost
For i min B a rm , som nu, jeg for D ig stander;
N a tu r og Sandhed har opfyldt m it B ry s t; — Ieg.staaer og falder under disses B a n n e r!
D u sidder hoit — Guldharpen hos D ig staaer, Bekrandst med Laurbcrr, som din S o lv e rtin d in g ;
A k! at din strrke Haand ei meer den flaaer!
Dog — tie, min S je l! dit Tab blev Manges V in d in g . Men end D u seer med mandig Mildhed ned
T i l yngre S la g t, som t i l d it N avn v il beile;
End signer D u E nhver, der gaaer i Sandheds Fjed, ^ O g glemmer a ld rig : det blev StovetS Lod at feile.
Jeg frygter derfor ei din modne D o m ;
— Den sande Kunstner a ltid mildest dommer — T h i det er den halvstvre, lille Kunstner, som
O>n eget Veerd og Andres Feil kun drommer. — Jeg grandsked' Tidens hcrderklcrdte Mcend;
i
Daadlose va r' de fleste; — Guld og Ahner Nedtrykte dem; og jeg fandt ingen Ven
B la n d t dem, som V c i sig t i l m it Hrerte daner.
D a sank m it B lik , og jeg gik taus og m srk;
I stillen S o rg jeg gik — fo rla d t og ene;
I Livets V rim m e l saae jeg kun en A r k ; ^ Jeg ssgte H je rte rs men jeg fandt kun — Stene!.
D a ledte mig en venlig Engel did,
Hvor crrlig Vandel har sit sjsldne Såede, Hvor rene Serber og ukunstlet V id -
Frem tryller og fuldkommengør hver Glecde;
Hvor Hsihed straaler i den bedre Stands, D e r ei er laartt a f Guldet, ei a f Fcrdre,
— 7 9 —
S om engang bandt sig selv den HcrderSkrandS, D e r v il omsonst uvaerdig Afkom hcrdre.
, —
-Hvor ledtes jeg da hen? D e t var t i l D ig !
D e t var t i l D ig , D u Sandheds gamle Kjcempe!
En anden Fader ffjcenkte Himlen m ig ;
O ! denne Fslelse stal ingen Alder dcompe!
N u ikke ncrr saa tung min T a a rr fa ld t;
— M a n kjsber stundom Salighed for T a ^ re r! — Jeg blev forsonet med Alverdens D a a rc r,
Med Livet, med mig selv, kort sagt, med A lt. — O g denne D a g ! saa festlig for min S je l,
Den bod mig tale a f det fulde H jerte;
Apollo ingen Strcengeleeg mig lcrrte,
Men Sandheds Toner lcrrte jeg mig selv; — Og det er dem, der lyde fra min Lcebe
I det jeg beder Gud om v a rig t Held for D ig O g Hende, som D u saae saa kjcrrlig strcrbe A t gjsre hver din S tu n d paa Glcede riig . O ! hvad er Gods og Guld og Livets Goder, J a Frugten selv af Mandens stsrste Fcrrd,
Im o d de elffte N avne: Fader, Moder, O g den Bevidsthed, a t vi er' dem vcerd?
See! det blev Eders Lod, I crdle Tvende, H vis Hsitidsdag hvert A ar er ny, som kjeor;
Skue t i l din Husbond, Danneqvinde, D u t i l hende! ; Og svar m ig : taler Sandhed ikke her?
O ! P ar, saa sjeldent blandt en Slcegt, som hylder Kun sig og Sandsens let opfyldte K ra v ,
S t o r t er d it Held, — D u foler, hvad D u skylder H a m , som i Sorgen selv sin D yrker Glccde g a v!
Hvad ffa l jeg onffe D ig ? m it Hjerte tie r ; Fornuften selv har intet Anffe meer; —
Jeg kun, som D u , t i l Tak m it Bryst indvier;
Dog — hvad er det, m it glade §>ie seer?
De elffte Frugter a f den P a g t, D u mindes
S a a glad i D a g ! — O ! Tanke, vcrr mig n a r!
A t jeg maae raabe hoit t i l Verden: siig hvor finde- tz E n Kreds, som den, jeg skuer for mig her?!
De modne Frugter, o! hvor ssdt velsigne D e ei sin erdle G artners hulde Flid?
1 ,
O g de, som modnes! — skulle disse ligne, . V i L T i l Lsn for ham, i Hostens gyldne T id !
E J a ! disse SCdle, som udgjor din Lykke,
>D S om gjsr D ig stolt, vg meer end Rigdom riig , r<L De vorde, hvad D u er — sin Alders Smykke!
r L Dem signe G ud, scm han har signet D ig ! ! ! '
*
i
-1 X
L
/
O .L
i 'i'
'L? ' -»
- '
" '- - L