Fire obligationsretlige afhandlinger

(1)

STIG JØ R G EN SEN

Fire

obligationsretlige afhandlinger

N aturaleksekution Forudsætning og mangel

A fta lelo v og acceptf rist Misligholdelse

JU RISTFO RBU N D ETS FORLAG

KØBENHAVN 1965

(2)

FORORD

Disse fire o b lig a tio n s r e tlig e a f h a n d l i n g e r u d g i v e s til s t u d i e b r u g. A f h a n d l i n g e r n e h a r tid lig e r e v æ r e t t r y k t : N a t u r a l e k s e k u t i o n, F o r u d s æ t n i n g og m a n g e l s a m t A f t a l e l o v og a c c e p t f r i s t i U g e s k r i f t f o r R e t s v æ s e n , a f d e l i n g B , h e n h o l d s v i s 1 9 6 2 sid e 165 ff, 1 9 6 3 s id e 1 4 7 f f og 1 963 side 2 8 5 ff, M is lig h o l d e ls e i T i d s s k r i f t f o r R e t t s - v i t e n s k a p 1964 side 4 4 9 ff.

T ryk: Midtsjællands Bogtrykkeri, Tølløse

(3)

Naturaleksekution

1. Indledning.

F o rm å le t m ed n æ r v æ r e n d e a r b e j d e er a t u n d e rs ø g e , h v o rv id t dom til n a t u ra lo p f y ld e l s e k an f o rl a n g e s e fter g æ l d e n d e d a n s k k o n t r a k t s ret, o g h v o rv id t d en n e a d g a n g f a k ti s k a n v e n d e s i p r a k s i s f [1]. D e s uden u n d e r s ø g e s s a m m e n h æ n g e n m ed re g le rn e om t v a n g s f u l d b y r delse, idet d er ikke k an v æ re m e n in g i a t o p re th o l d e k o n s tru k tio n e n om, a t d er b e s t å r en p lig t til o p fy ld els e in n a t u r a , s å f r e m t denne ikke k a n g e n n e m tv i n g e s ved retlig e t v a n g s m i d l e r [ 2 ]. U n d e r s ø gelsen b e r ø r e r d e r f o r den a l m in d e lig t a n t a g n e g r u n d s æ t n i n g om, a t a f t a l e r ska l holdes [3 ]. U n d e r s ø g e l s e n h a r d e s u d e n s a m m e n h æ n g m e d de regle r, d e r g æ l d e r om a f b e s till in g s r e t i k o n t r a k t s f o r h o l d [4].

U d tr y k k e t „ p l i g t “ k a n e fter s æ d v a n l i g te rm in o lo g i b etyde, b å d e a t selve n a t u ra le k s e k u ti o n e n k a n g en n e m tv in g es , o g a t s k y ld n e re n k a n tilp lig te s a t yde e r s t a t n i n g e fte r den p o sitive o p fy ld e l s e s i n - te re s s e ; i n æ r v æ r e n d e s a m m e n h æ n g f o re tr æ k k e r j e g a t ta le om p lig t til n a t u ra lo p f y ld e l s e , hvor n a t u ra le k s e k u ti o n k a n g e n n e m tv i n ges. I a n d r e tilfæ ld e, h v o r m a n k an o p n å dom til n a t u ra lo p f y ld e l s e , men dom m en ikke kan eksekve res, er v irk n in g e n b lo t den, a t tid s -

1. Ussing: O bligationsretten, alm. del, 4. udg. v. A. Vinding Kruse § 9, s. 60 f., jfr. i det hele Seve Ljungm ann: Om P restation in N atura, Uppsala 1948, jfr. Ussing i U 1949 B s. 227 f. Jfr. også Knut Rohde: Om jäm kning av kontrakt på grund av ändrade forhållanden, 19. nordiske juristm øde 1951 bil. 5. O bligationsrätt s. 711 f. sam t Berndt Godenhjelm: Om sälja- rens bundenhet under ändrade forhållanden, 1954; her behandles især spørgsm ålet om skyldnerens erstatningspligt og andre æ ndringer af p ar

ternes retsforhold.

2. Gom ard: F ogedret kap. 5, s. 130 f.

3. U ssing: Aftaler 2. udg., s. 17 f.; undersøgelsen er begræ nset til kon

traktlige pligter.

4. U ssing: Alm. del s. 199 f. og s. 68 f., Axel H. P edersen: Juristen, 1952, s. 257 f., Taxell: T fF F 1949. 151 ff., G. Portin: Om Köpares D röjs- mål (1962) p. 182.

(4)

8 Stig Jørgensen

p u n k t e t for e r s t a t n i n g s b e r e g n i n g e n flyttes f r a den f o r u d s a t t e o p fy l- d e lse stid til et se n ere t i d s p u n k t efte r f o r d r i n g s h a v e r s valg, jfr. Rpl.

§ 493, hv o rv ed h a n få r le jlig h ed til a t sp e k u lere p å sk y ld n e re n s b e k o s tn i n g [5 ].

Ved „ a f b e s t i l l i n g s r e t “ k a n m a n f o r s t å b å d e f o r d r i n g s h a v e r s og s k y ld n e rs a d g a n g til a t b es tem m e, a t n a t u ra lo p f y l d e l s e ikke skal finde sted, u a n s e t a t d en n e er mulig. I det f ø lg en d e f o r u d s æ t t e s det, a t u d tr y k k e t o m f a t t e r o g s å s k y ld n e rs a d g a n g til m ed f r i g ø r e n d e v irk n in g a t erklæ re , a t h a n ikke vil o p fy ld e in n a t u r a , s å f r e m t e r k læ rin g e n d o g p å d r a g e r h am e r s t a t n i n g s a n s v a r efter den po sitiv e o p fy ld e ls e s in te res s e. R e g le rn e h erom er b e s l æ g t e t m ed r e g le rn e om a f b e s till in g s r e t f r a f o rd r i n g s h a v e r s side, idet d er i b e g g e tilfæ ld e m å ske en afv e je ls e af f o rd r i n g s h a v e r s o g s k y ld n e rs in te resse i g e n ne m fø re lse af n a t u ra lo p f y ld e l s e , s a m m e n h o ld t m ed m u lig h ed e n for op fy ld else af a f t a l e n s fo rm å l g en n e m en s u r r o g a t y d e l s e [6].

D e r bliver h e re fte r ta le om fø lg e n d e a l te r n a t iv e r : 1) a d g a n g til n a t u ra le k s e k u ti o n for f o rd r in g s h a v e r e n , 2) a d g a n g til „ a f b e s t i l l i n g “ for sk yldnere n,

3) f o rd r i n g s h a v e r e n s k r a v er f u l d s t æ n d i g o p h ø r t p å g r u n d a f ,,u rig tig e eller b r is te d e f o r u d s æ t n i n g e r “ [7 ].

D et er n a t u rl ig v is in k o n se k v en t a t ta le om a f b e s till in g s r e t i til

fælde, hvor sk y ld n e re n f ri t a g e s for p ligten til n a t u r a l o p f y l d e l s e uden vid ere, f. eks. p å g r u n d af u m u lig h ed eller iøvrigt p å g r u n d a f s æ rli g e r e ts r e g le r ; alligevel k an d et v æ r e p r a k t i s k a t h av e en fæ lles b et e g n e ls e for alle tilfæ lde, hvor sk y ld n e re n b liv e r fri for p lig ten til n a t u ra lo p f y ld e l s e m od e r s t a t n i n g uden h en s y n til d et til

g r u n d l i g g e n d e re ts fa k tu m .

5. Jfr. Ljungman: l . c. s. 36 f., jfr. nærmere nedenfor.

6. Jfr. note 4.

7. Alm. del s. 66 f., jfr. også den mere udførlige fremstilling, 3. udg.

s. 82 f. Her omtales også den mulighed, at parternes retsforhold ændres på andre punkter, f. eks. gennem forhøjelse af vederlaget; jfr. om ved

varende kontraktsforhold den italienske Code Civil, artikel 1467, Adolph Schnitzer: Vergleichende Rechtslehre 2, zweite Auflage, Basel 1961, s. 623;

i skandinavisk ret har man væ ret ret tilbageholdende i denne henseende, jfr. svensk højesteretsdom i TfR 1957 s. 233, norsk højesteretsdom TfR 1958, s. 466 og TfR 1960 s. 486, dansk højesteretsdom i U 1951 s. 759 og dom U 1959 s. 404. Om de forskellige muligheder jfr. iøvrigt Rodhe:

19. nordiske juristm øde bil. 5 s. 32 f.

(5)

N aturaleksekution 9

H isto risk e o g r e ts s a m m e n lig n e n d e u n d e r s ø g e ls e r sy n e s a t s tø tte a n t a g e ls e n af, a t m a n til en h v e r tid h a r h a f t regler, som efte r de h e r s k e n d e s a m fu n d s fo r h o l d b e d s t m u lig t v a r e t a g e r s a m f u n d e t s in

te re s s e i r e ts f o r h o ld e n e s b e t ry g g e ls e a f h æ n g i g af s a m f u n d s m a g t e n s s ty r k e o g s a m fu n d e ts ø k o n o m is k e o g so ciale stru k tu r. Iø v rig t h a r den d e k l a r e r e d e h o v ed re g el ikke s å s to r b e ty d n in g , e fte rs o m der v ist altid h a r v æ r e t a n t a g e t u n d t a g e l s e r h e rfra , s å le d e s a t h o v e d

reglen til dels k an sig e s a t v æ re a f h æ n g i g af, hvor e f te rt ry k k e t læ gges. 1 p r a k s is a n t a g e r m a n ofte e n s a r t e d e r e s u l t a t e r u a n s e t den a n v e n d te k o n s tr u k tio n [8 ].

I det fø lg en d e a n t a g e s det for det første, a t det alm in d e lig t a n - t a g n e prin cip om, a t a f t a l e r skal hold es, ikke b ø r fo rh in d r e a n t a gelsen af p r a k t i s k e regler. D ette princip, som iø v rig t ret sen t er k o m m e t ind i d o k trin e n o g lo v g ivningen (jfr. n ed f.), h a r til fo rm ål a t s k a b e tr y g h e d o g sik k e rh e d i re ts f o r h o ld e n e ligesom e r s t a t n i n g s - o g v in d ik a tio n s re g le rn e , men h a r ikke an d e n g y ld ig h e d en d a n d r e p rin c ip p er. D. L. 5-1-1, som sæ d v a n lig v i s a n t a g e s a t give u d try k for d e tte princip, k a n ikke v æ re til h in d e r for o p s tillin g af regle r, d e r b e g r æ n s e r a d g a n g e n til n a t u ra lo p f y ld e l s e , s å f r e m t der er b eh o v herfor.

F o r d et a n d e t a n t a g e s det, a t f o rd r in g s h a v e r e n ikke k an kræ v e dom til n a t u ra lo p f y ld e l s e , s å f r e m t a n d r e r ets m id le r er til s træ k k e lig e til a t b e t r y g g e h a n s in te re s s e r o g frem m e de m ed en a f ta le tilsig te d e form ål. A fvejelsen af h e n s y n e t til f o r d r i n g s h a v e r o g s k y ld n e r b ø r så vidt m u ligt ske gen n em o p s tillin g af re g le r; men o g s å en k o n k re t i n te r e s s e a f v e j n in g k an efter o m s t æ n d i g h e d e r n e v æ r e p å k r æ v e t [ 9 ] .

U n d e rs ø g e l s e n er ikke re tt e t m od en u d tø m m e n d e g e n n e m g a n g a f de enkelte rets fo rh o ld o g de fo rsk e llig e k o n flik ts i tu a t io n e r, men t a g e r n æ r m e s t sig te p å en m ere principiel g e n n e m g a n g af d et te o retisk e g r u n d l a g , d o g med s æ rli g t henblik p å s p ø r g s m å l e t om, hv o r-

8. I rom erretten har man utvivlsomt i høj grad opnået en faktisk natu

ralopfyldelse gennem reglerne om actiones arbitraria, ligesom man i en

gelsk ret i nyere tid i højere grad anerkender adgangen til naturalekse

kution gennem specific performance. Jfr. Chitty: On C ontracts II, (1961) 22. ed. s. 608. Som det frem går af det følgende, benytter man sig i dansk praksis kun sjæ ldent af adgangen til at opnå dom til naturalopfyldelse, medmindre det drejer sig om netop de tilfældegrupper, som giver anled

ning til specific perform ance og injunction.

9. Ussing: Alm. del, 4. udg. s. 68 f. med henvisninger.

(6)

v id t k ø b ere n a f a r t s b e s t e m t lø sø re k an få s æ lg eren dø m t til a t o p fyld e a f ta le n in n a t u r a . S om det vil f re m g å a f d et følgende, m å d e tte s p ø r g s m å l som h o v ed reg el n æ r m e s t b e s v a r e s b e n æ g te n d e . D ette r e s u l t a t sy n e s a t ste m m e m ed den h e r s k e n d e h a n d e l s - o g r e t s p r a k s is , jfr. nedf.

II. H is to r is k e o g k o m p a r a t iv e p e r s p e k tiv e r . A. In d led n in g .

A n s k u e r m a n p ro b le m e t ud f r a en r e ts s a m m e n lig n e n d e o g r e ts h i - s to r is k synsvinkel, er d er p å f a l d e n d e p rincipielle fo rs k e lli g h e d e r o g p å f a l d e n d e fæ lle s træ k . T i l s y n e la d e n d e er retss tillin g en i den e n - g e l s k -a m e r i k a n s k e r e ts k r e d s a f g ø r e n d e fo rsk e llig f r a den k o n t i n e n t a le eu ro p æ isk e . H o v ed reg le n i e n g e ls k - a m e r i k a n s k ret sig e s a t v æ r e den, a t f o r d r in g s h a v e r e n ikke k an få s k y ld n e re n d ø m t til a t o p fy ld e in n a t u r a , idet h an m å n ø je s m ed et e r s t a t n i n g s k r a v i p e n g e [1 0 ]. O m v e n d t sige s d et a t v æ r e h o v e d re g le n i k o n tin e n ta l e u r o p æ i s k ret, a t sk y ld n e re n k a n d ø m m e s til a t o p fy ld e in n a t u r a , o g a t h an kun s u b s i d i æ r t skal la d e sig n ø je m ed en e r s t a t n i n g s - yd else i p e n g e [1 1 ]. D en n e p rincipielle m o d s æ t n i n g er im idlertid kun tilsy n e lad e n d e , idet m a n i e n g e ls k ret i v id t o m f a n g a n e r k e n d e r u n d t a g e l s e r g å e n d e ud p å, a t f o rd r i n g s h a v e r e n k a n få en dom til u m i d d e l b a r opfyldelse, m ens m a n p å den an d e n side i k o n tin e n ta l e u r o p æ i s k ret i v id t o m f a n g a n e r k e n d e r , a t sk y ld n e re n bliver fri for pligten til o p fy ld else in n a t u r a ofte m od en f o rp lig tels e til b e t a l i n g af en e r s ta t n i n g s y d e l s e i penge.

P å den an d e n side er d e r im idlertid p å f a l d e n d e l i g h e d s t r æ k m e l

lem den g æ l d e n d e o r d n i n g i E n g l a n d o g den o rd n in g , som g j a l d t i ro m errette n , hvor m a n i den k la s s is k e tid h æ v d e d e s æ tn in g e n co n- d e m n a tio s e m p e r p e c u n ia ria ; en s æ tn in g , hvis h o v e d in d h o ld var, a t d o m s k o n k lu s io n en skulle lyde p å b e t a l i n g a f et p e n g e b e l ø b [1 2 ].

D et u n d d r a g e r s ig im idlertid erk en d else , h v o rv id t d er m å tte v æ re n o g en s a m m e n h æ n g mellem r o m e r r e tte n o g en g e lsk ret p å dette o m rå d e . D et er iøvrigt usikkert, hvilket a f h æ n g i g h e d s f o r h o l d d er

10. Cheshire and Fifoot: T he Law of Contract, 5. ed. 1960, s. 495 f., Chitty s. 565 f., Corbin: On C ontracts 1950-51 bind X s. X.

11. Ussing: Alm. del s. 61 f., Ljungm ann: 1. c. s. 23 f.

12. Stig Iuul: G rundrids af den romerske formiueret, s. 50 f. Jfr. Leage:

Roman P rivate Law, 3. ed., by A. N. P richard, 1961, s. 447 f. Jfr. også Ljungm an: 1. c. s. 5 f.

(7)

Naturaleksckution 11

h a r v æ r e t mellem de ro m e r s k e o g e n g e lsk e p ro c e s s y s te m e r, som hver for sig iøvrigt synes a t hav e h a f t n æ r fo rb in d e ls e m ed de a n t a g n e lø s n i n g e r p å k o n d e m n a t i o n s p r o b l e m e t [ 1 3 ] . H er som p å s å m a n g e a n d r e o m r å d e r er det v a n s k e li g t a t u d ta le, om d er f o re lig g e r et p å v i rk n i n g s fæ n o m e n eller id e n tisk e u d v ik lin g s fo rlø b [1 4 ]. At der skulle fo re lig g e n o g e t p å v i rk n i n g s fæ n o m e n , m o d s i g e s til en vis g r a d a f den o m s t æ n d ig h e d , a t m a n i den e f te rk l a s s i s k e r o m e r r e t i v id t o m f a n g a n e rk en d te , a t f o r d r i n g s h a v e r e n k u n n e g e n n e m tv i n g e sit k r a v in n a t u r a [15]. At d er im idlertid i den tid l ig s te e n g e lsk e retsu d v ik lin g h a r v æ r e t en livlig fo rb in d e ls e m ed F ra n k rig , o g a t der i den tid lig s te e n g e lsk e com m on law h a r v æ r e t n æ r e k o n t a k te r m ed den r o m a n i s tis k e v id e n s k a b , m å vist sig e s at v æ re uden for al tvivl [1 6 ]. N å r Lord C h a n ce llo r se n e re g e n i n d fø r te a d g a n g e n for f o rd r in g s h a v e r e n til a t o p n å dom til n a t u ra lo p f y ld e l s e i v iss e in dividuelt b e s te m te f o r d r i n g s f o r h o l d [ 1 7 ] , er det a n t a g e l i g g en n e m en p å v i rk n i n g f r a den se n ere ro m a n i s tis k e ret, idet de tid lig s te L ord C h a n c e llo rs v a r g e j s tli g e o g d e rig e n n e m o p l æ r t i k a n o n i s k o g ro m e rs k r e t [1 8 ]. D e t er im id lertid v a n s k e li g t a t u d ta le sig om p å v ir k n in g s fo rh o l d e n e , o g d er er o g s å a f g ø r e n d e f o rs k e llig h e d e r m el

lem den ro m e rre tli g e o g den e n g e lsk e re tsu d v i k lin g (jfr. n e d e n for C ).

B. D a n s k r e t.

F o rin d e n o v ersig ten over den r o m e rre tlig e og den e n g e lsk e r e t s u d vikling b e r ø r e s i k o rth e d u d v iklingen i d a n s k k o n t r a k t s - o g p r o c e s ret. Om tiden før la n d s k a b s l o v e n e ved vi m e g e t lidt. L a n d s k a b s lovene a f s p e jle r d erim o d et s a m f u n d a f frie o g se lv s tæ n d ig e b ø n de r ud en en s t æ rk c e n t r a l m a g t o g uden n o g e t u d p r æ g e t h a n d e ls - o g o m sæ tn in g sliv . I l a n d s k a b s l o v e n e h a r m a n lige s å lidt som i den k la s s is k e ro m e r r e t o g i den tid l ig s te e n g e ls k e re ts u d v i k lin g nogen alm in d e lig regel om, a t k o n t r a k t e r h a r fo rp li g te n d e v irk n in g . I m o d s æ t n i n g til ro m e rre tte n o g den tid lig s te e n g e lsk e ret h a r m a n im id-

13. Iuul: 1. c. s. 50.

14. T høger Nielsen: Studier over ældre dansk Form ueretspraksis, kap. I.

15. Iuul: 1. c. s. 162.

16. Leage: s. 8-12, og Ljungm ann: især s. 12 f.

17. Cheshire and Fifoot: s. 515 f.

18. Cheshire and Fifoot: s. 7 f.

(8)

le rtid ej heller op stille t den m o d s a t t e regel, a t kun de k o n tr a k t e r , d er er o m f a t t e t af en retsk lag e , h a r b in d e n d e v ir k n in g [ 1 9 J . Ingen af s te d e r n e h a r m an h a f t n o g et o ffe n tlig t tv a n g s f u l d b y r d e l s e s s y - stem.

1. T v a n g s f u l d b y r d e l s e n .

T v a n g s f u l d b y r d e l s e n v a r p å la n d s k a b s l o v e n e s tid en p r i v a t s a g lig esom iøvrigt al re ts h å n d h æ v e ls e p å d en n e tid. O p n å e d e m a n en dom p å tinge, v a r det d o m h a v e r e n s egen s a g a t s æ tte d o m m e n i v æ rk ved nam . N am v a r o p rin d e l ig en a u t o r i s e r e t s e lv tæ g t o g v a r p å d en n e tid, d a fre d en i s a m fu n d e t hvilede p å et sp in k e lt g r u n d l a g , en f a r lig a ffæ re. D e r fo r v a r reglen den, a t n am kun m å tte t a g e s i d ø lg s m å l o g kun uden for d o m f æ ld t e s g å r d s le d , idet d o m f æ ld t e h a v d e ret til a t fo rs v a re sin ejen d o m , hvis h an blev o p m æ rk s o m p å n a m e n s iv æ rk sæ ttelse . P å den a n d e n side k u n n e d o m h a v eren b e h o ld e det, h a n u d tog, som sin e jen d o m , idet d er ikke i kild e rn e sy n e s a t blive g j o r t forskel p å tilfæ ld e, hvor d o m h a v e r e n s k r a v lød p å et p en g eb elø b , p å u d le v e rin g af b e s te m te ting, eller p å b e t a l i n g a f b øder. Blev d o m h a v e re n im idlertid ikke f y l d e s t g j o r t ved n a m - fo rre tn in g e n , f a n d te s den e j en d o m m elig e regel, a t h an ikke se n ere k u n n e s k a ffe sig y d erlig e re fy ld estg ø re lse . F re d e n i s a m f u n d e t k u n ne kun u d s æ t t e s for fare én g a n g i a n l e d n in g af et enke lt krav.

H a v d e k o n g en im idlertid k r a v p å b ø d er, k u n n e d iss e b ø d e r in d d rives af k o n g e n s o m b u d s m a n d .

E ft e r h å n d e n blev der å b n e t en a l m in d e lig a d g a n g for p r iv a t e til a t a p p e lle re til k o n g en for a t få b i s t a n d af d e n n e s o m b u d s m a n d til in d d riv n in g o g s å af d e re s krav. D ette r e ts in s titu t, som se n ere blev k a l d t for „rig e n s r e t“, fordi den o m f a t t e d e hele det d a n s k e r e t s o m r å d e i m o d s æ t n i n g til la n d s k a b s l o v e n e , v a r im idlertid en m e g et k o m p lic e re t a ffæ re . D o m fæ ld te skulle flere g a n g e stæ v n e s til tinge, o g f ø rs t hvis han s a d den fje r d e s tæ v n in g o v erhørig, k u n n e d o m h a v e re n s ø g e o m b u d s m a n d e n s m e dvirken til in d drivelse af k r a vet g en n e m de s å k a l d t e „ r i d e m æ n d “.

D o m h av e ren k u n n e im idlertid o g s å p ro c e d e re til f re d s - o g m a n d - h æ l g s f o r t a b e l s e for do m fæ ld te, s å fr e m t 'han ikke e r h o ld t t i l s t r æ k k elig t ved nam . I enkelte tilfæ lde k u n n e h an få den d o m f æ ld t e til-

19. Kolderup Rosenvinge: G rundrids af den danske Lovhistorie, 3. opl.

1860, s . . 230 f., J. E. Larsen: Retshistoriske Afhandlinger og F oredrag, 1861, s. 464 f., T høger Nielsen: Studier, s. 212 f.

(9)

p ligtet a t u d re d e b ø d e r til k o n g en for r æ tlø s æ o g h erig e n n em o p n å o m b u d s m a n d e n s m ed v irk en til d o m m e n s eksekution. I k ø b s tæ d e r n e , som v a r d u k k e t op i løbet af d et 12. o g 13. å r h u n d r e d e , blev der i de fo rsk ellig e s t a d s r e t t e r e f te rh å n d e n in d f ø rt re g le r om, a t b y e n s ø v rig h e d v a r fo rp li g te t til a t g ø re e k s ek u tio n ved u d n æ v n t e v u r - d e rin g s m æ n d , o g eje d e d o m f æ ld t e intet, blev h an u d le v e re t d o m h a v e ren til f o rv a ri n g eller for a t a r b e j d e i d en n e s tje n es te. 1 de ad e lig e g å r d s r e t t e r blev der in d fø rt t i d s v a r e n d e regle r. Ved C h ri

stian III’s reces 1539 § 6, blev „ r ig e n s r e t “ g j o r t m ere effektiv o g s å for eksekution p å la ndet, d a d et blev ø v rig h e d e n p å l a g t o g s å uden for k ø b s tæ d e r n e a t g ø re u d læ g i g æ l d s s a g e r . F ø rs t ved C h ris tia n IV’s f o ro r d n i n g af 1. juli 1623 a rtikel 5 o g den sto re reces 2 -1 5 -1 6 o g 7, blev e k s e k u ti o n s s y s te m e t u d s t r a k t til a t o m f a t te b å d e f a s te e je n d o m m e o g ad e lig e d e b i t o r e r [20].

E n d n u D. L. 1-24-32 hviler p å den æ l d re re ts o r d n in g , hv o refter u d læ g ske te til ejen d o m som en d atio in s o lu tu m ; fø rs t i slu tn in g e n af det 18. å r h u n d r e d e blev det s æ d v a n l i g t a t t a g e u d l æ g til fo r- au k tio n e rin g , o g f ø rs t i b e g y n d e ls e n af det 19. å r h u n d r e d e m å tte d en n e o r d n i n g sig es a t v æ re den a lto v e rv e j e n d e hovedregel, hvor ikke lo vgivningen in d e h o ld t hjem m el for det m o d s a t t e [2 1 ]. Ifølge D. L. 1-24-33 o g 47 k u n n e sk yldnere , d e r in tet eje d e til g e n s t a n d for n a m eller indførsel, in d s æ tte s i g æ l d s fæ n g s e l . N å r n o g en d ø m tes til a t g ø r e eller e fte rk o m m e noget, skulle d er i d o m m e n s æ tte s en vis s t r a f for det tilfæ ld e, a t d o m m e n ikke blev e f t e r k o m m e t [2 2 ], jfr. 1-5-15, o g ifølge 1-24-46 k u n n e sk y ld n e re n h e n s æ tte s i f æ n g -

20. Kolderup Rosenvinge: 1. c. s. 390 f., Larsen: 1. c. s. 345 f., Matzen:

Forelæ sninger over den danske Retshistorie, I, 1893, s. 163 f. Om rigens ret og dele, se isæ r Kofoed Anchers samlede juridiske skrifter, 2. del, s.

595 f.

21. Nellemann: Læren om Auktion, 1894, s. 8 f.

22. I forordningen af 12. juni 1679 § 6 findes kilden til bestemmelserne i D. L. 1-5-15 og 1-24-46. „E r nogen tildømt i Højeste Ret andet at efter

komme, saasom Regnskab at giøre, Arv, Gods eller andet fra sig a t lægge, eller andet saadant, og hand det ikke til forelagde Tid efterkommer, da maa Sagsøgeren have M agt ved Stedets Øvrigheds Hjælp hannem at anholde som tilforn mælet er, og betaler hand til Os sit Falsm aal.“

(10)

sel [2 3 ]. 1 b e g y n d e ls e n a f det 19. å r h u n d r e d e v a r det a lm in d e lig t a n t a g e t, a t s tr a f f e n efte r 1-5-15 i d o m m e n skulle b e s te m m e s til en p e n g e p r æ s t a t i o n , enten — ifølge s a g s ø g e r e n s p å s t a n d — et b e  s te m t beløb, hvis u d red e ls e d a blev det ene a l t e r n a t i v ved siden af h a n d l i n g e n s f o re ta g e ls e o g i s å tilfæ lde h av d e k a r a k t e r af en e g e n tli g e r s ta tn in g , eller, h v ad d e r v a r d et alm in d e lig e , en p a s  s e n d e d a g l i g eller u g e n tlig mulkt, som i reglen til k e n d te s v e d k o m m e n d e f a t t i g k a s s e [2 4 ]. D enne o r d n i n g s t a d f æ s t e d e s ved f o r o r d n inge n af 6. ap ril 1842 § 1. S å f re m t d o m m en gik ud p å u d le v e r in g a f visse ting, kun n e fo g ed e n dog, o g s å n å r disse f o re fa n d te s , u m i d d e l b a r t s æ tte d o m h a v e re n i b e s id d e l s e af disse, selv om d o m m e n a len e h a v d e b e s te m t en t v a n g s b o d som m iddel til a t b ev irk e u d leveringen eller en e r s t a tn in g s s u m , d e r i m a n g e l h e r a f skulle u d r ed e s [2 5 ].

P å v ir k n in g e n fra f r a n s k ret v a r ty d e lig alle re d e i p r o fe s s o r N elle m a n n s fø rste u d k a s t til lov om re tt e n s t v a n g til f o rp li g te l s e s o p - fyldelse, d ø d s b o s k i fte r o g k o n k u r s f r a 1871. I k a p itel II §§ 266-272 v a r fo re s lå e t et s æ t regler, som uden s tø r r e æ n d r i n g e r gik igen i d et s e n ere u d k a s t af 1877 §§ 451 ff., o g i r e g e r i n g s f o r s l a g e t af 1902 i k ap itel 30 §§ 339 ff. ( R i g s d a g s t i d e n d e tillæ g A 1901-02, sp.

2 287), o g som nu fin d es i R e tsp le je lo v e n s k ap . 46. E ft e r m ø n s t e r f ra C o d e Civil a rtikel 1142 in d fø rte m an s å le d e s i ste d e t for s y ste m e t m ed t v a n g s m u l k t e r den o rd n in g , a t d o m h a v e r e n s in te re sse

23. Oprindelig var det vist nok praksis, a t man ikke fastsatte nogen straf efter 1-5-15, men at man benyttede fængsel efter 1-24-46. U nder

tiden fastsattes der dog en bøde én gang for alle, men først i midten af det 18. århundrede blev det almindelig praksis at fastsæ tte en tvangs

mulkt, jfr. Nellemann: Civile Procesm aade, 4. udg., 1892, s. 865 f. og 873 f.

24. Bang og Larsen: 2. del, s. 454 f. Med forordningen af 1842 havde man indført den af rom anisterne skabte sondring mellem dare og facere, som senere blev kodificeret i Code Civil, artikel 1142. Krav på individuelt bestem te genstande kunne um iddelbart eksekveres, mens det fandtes at stride mod den personlige friheds uantastelighed direkte at gennemtvinge domme på andet end penge.

25. Jfr. Ljungmann: s. 10 f., Bang og Larsen: 1. c. s. 454: „D a det derhos ville være upassende, at den domfældte skulle tvinges til a t efter

komme dommen ved et ham tilføjet korporligt onde, bliver denne såkaldte straf, som efter lovens 1-5-15 skal sæ ttes hos, altid at bestemme til en pengepræ station.“

(11)

Naturaleksekution 15

i d o m m e n s e fte rk o m m els e sk a l a n s l å s i penge, h v o re fte r b elø b e t inddriv es, idet der d es u d e n fo re sk riv e s en s æ rli g s t r a f for m odvillig ik k e -o p fy ld e lse af s å d a n n e d o m m e [2 6 ].

2. K o n t r a k t s r e t t e n.

Som tid lig e re n æ v n t f a n d te s d er ikke i de æ l d re d a n s k e l a n d s k a b s love n o g en a l m in d e lig b e s te m m e ls e om, a t a f t a l e r eller løfter skal holdes. D e t er o g s å tv iv lsom t, h v o rle d e s de s p r e d te b e s te m m e ls e r skal fortolkes. D et er d o g den alm in d e lig e o p fa tte ls e , a t m an for s å vidt v a r fo rp li g te t ved sine af ta le r , — i h v ert fa ld n å r de v a r s t a d f æ s t e d e ved h å n d s l a g ( f æ s t n i n g ) — , som m a n p å d r o g sig b ø d e  a n s v a r ved ik k e -o p fy ld e lse af s å d a n n e løfter. I visse tilfæ ld e k u n n e et løfte vist nok uden vide re f r a g å s , uden a t der herved p å d r o g e s b ø d e a n s v a r, s å le d e s hvis det d re je d e sig om en le je k o n t ra k t. E f t e r h å n den kom m a n ind p å a t s t a d f æ s t e køb o g s a l g såvel af f a s t eje n d o m

som lø sø re ved lidkøb, men selv i s å tilfæ ld e v a r m a n ikke f o r

p lig te t p å a n d e n m å d e en d g en n em b ø d e a n s v a r e t . E t e n d e lig t køb kom d o g i s t a n d ved løsøre, n å r tin g en v a r o v erg iv e t til køberen, o g d en n e h av d e h a f t den i sin b e s id d e l s e n a t te n over uden indsigelse, o g for f a s t e j e n d o m s v e d k o m m e n d e ved e j e n d o m m e n s s k ø d n i n g [ 2 7 ] .

D et er v a n s k e li g t a t d a n n e s ig n o g e t s ik k e rt skøn over b a g g r u n den fo r d iss e regler, men m e g et ty d e r p å et s l æ g t s k a b m ed en g e lsk ret, h v o refter fo re stillin g en om, a t visse k e n d s g e r n i n g e r (i reglen b e s id d e l s e n ) m e d fø r te o v e rfø re lse a f e j e n d o m s re t, v a r b e s t e m m e n de for a f g ø r e ls e n af, h v o rv id t a f ta le n v a r fo rp li g te n d e for p a r te rn e [28].

E ft e r h å n d e n som det blev a l m in d e lig t a t o p r e tt e sk riftlig e k o n tr a k t e r , blev det u tv iv lso m t m e re a l m in d e lig t a t b e t r a g t e d iss e som v æ r e n d e b in d e n d e for p a r te rn e . 1 h vert fald f o r u d s æ t t e s det i den se n e re lovgiv ning, k la re s t i C h ris tian IV’s s to r e reces 2-15-10, a t

26. Jfr. nedenfor. Ved konkursloven af 1872 § 162 blev gældsfængsel afskaffet, for så vidt an g år almindelige gældskrav, hvorimod muligheden for fængsel stod åben for den, som ikke betalte idømte tvangsm ulkter.

27. Sælgeren blev antagelig kun forpligtet til at betale erstatning i tilfælde af vanhjemmel, jfr. Skånske Lov kap. 78. J fr. Kolderup Rosen- vinge: 3. opl. s. 230 f., Larsen: 1. c. s. 464 f.

28. Cheshire and Fifoot: s. 4, nedenfor note 32 og C 3.

(12)

sk riftlig e k o n t r a k t e r skal h o lde s o g efte rk o m m e s [2 9 ]. P e d e r L a s s e n h a r fø lg en d e b e s te m m e ls e r i sit u d k a s t til en lo v b o g : ,,E n h v e r æ r lig M a n d er p lig t ig a t holde sin F o rsk riv e lse, B ref o g Segel, p a a det K redit m a a blive ud i sin tilb ø rlig e Agt, o g A fsked, B ref o g K on

t r a k t h o ld e t o g e f te rk o m m e t .“ D ette f o rs la g , som er in s p i re re t af F rd. 15. ju li 1651, hvori u n d e r s tr e g e s , a t a d e le n s g æ l d s b r e v e skal eksekveres, og f o rn æ v n te reces om k ø b m æ n d s gæ ld, blev s e n e re til D. L. 5-1-1 [30].

D e g a m le reg le r om b ø d e a n s v a r for ik k e -o p fy ld e lse a f lø fte r m å a n t a g e l i g sig e s a t v æ re det a d æ k v a t e u d tr y k for, a t a f t a l e r v a r f o r p lig t e n d e p å d en n e tid, s a m m e n h o ld t m ed de m u lig h ed e r, som s to d til f o rd r in g s h a v e r e n s r å d ig h e d til g e n n e m fø re ls e af et k r a v p å o p fyldelse a f løfter, i tid e r d a den p riv a t e s e lv tæ g t v a r det e n e ste tv a n g s m id d e l. Ved siden af b ø d en h a v d e d o m h a v e re n ikke n o g e t krav. — E ft e r h å n d e n som s a m f u n d s m y n d i g h e d e r n e sty rk e d e s, fik f o rd r in g s h a v e r e n m u lig h ed for a t a n v e n d e s a m f u n d e t s t v a n g til g e n n e m fø re ls e a f sine r e tt ig h e d e r ved p å l æ g g e l s e af tv a n g s m u l k t e r o g g æ l d s fæ n g s e l . D et h a r d o g fo rm e n tli g altid v æ r e t v a n s k e li g t u m id d e lb a rt a t s æ tte d o m m e n i væ rk, m e d m in d re det d r e je d e sig om ek s ek u tio n af en dom p å p e n g e o g m uligvis — o g i h vert fald efter 1842 — p å u d le v erin g af en in dividuelt b e s te m t g e n s ta n d .

C. K o m p a r a t iv e reflektioner.

1. R o m er r e t.

D et er m u lig t a t a n s k u e den ro m ers k e regel om co n d e m n a tio s e m p e r p e c u n ia r ia som et lig n e n d e r e s u l t a t af en ud v ik lin g over et b ø d e  a n s v a r for ik k e -o p fy ld e lse af k o n t r a k t e r m ed se n e re f a s t s æ t t e l s e a f d ette b ø d e a n s v a r til in te re s s e n s væ rdi, lig esom i de a e q u ili a n s k e k la ger, som uden for k o n t r a k t s f o r h o l d i a l m in d e lig h e d f a s t s a t t e b o den til g e n s t a n d e n s væ rdi, o p re th o l d te s det p ø n ale elem e nt derved, a t e r s t a t n i n g e n u n d e rtid e n f a s t s a t t e s til et b e ty d e lig t s tø r r e beløb o g u n d e rti d e n v a r f o rb u n d e t m ed infam i. Om d en n e f o rto l k n in g er rigtig, er n a t u rl ig v is om tvisteligt, men s p ø r g s m å l e t om den rette fo r-

29. Købmænd, som forpligter sig i køb og salg at betale med sæ rdeles og special mønt og som bekræ fter det med afsked, bref og kontrakt, han skal holde og efterkomme sin kontrakt.

30. T høger Nielsen: Studier s. 212.

(13)

Naturaleksekution 17

s tåelse a f det r o m e rre tli g e p rin c ip om c o n d e m n a tio p e c u n i a ri a er i det hele t a g e t m eg et tv ivlsom t [31].

2. E n g e l s k ret.

I en g e ls k ret h a r u dviklingen v æ re t en n o g e t a n d e n . O p ri n d e li g v a r den v æ s e n tli g s te k o n t r a k t s k l a g e w rit of d e b t a n d detinue. W r i t of d e b t g ik ud p å in d k la g n in g af et p e n g e b e lø b , m ens i n d s ø g n i n g af en b e s te m t g e n s t a n d skete ved w ri t a f detinue. D e b t v a r den v ig t ig s te writ. De v ig ti g s te af d iss e v a r d e b t on o b lig a tio n o g on a co n tra ct. P å g r u n d l a g af den sid s te k u n n e s a g s ø g e r e n in d k la g e penge, som v a r lå n t ud, k ø b e s u m m e n for s o lg t g ods, v e d e r la g e t for y d ed e tje n es ter, eller b e t a l i n g af leje. En v æ s e n tli g f o r u d s æ t n i n g for, a t m a n k u n n e a n v e n d e d iss e k lag er, v a r i det s id s te tilfæ ld e, at s a g s ø g e r e n h a v d e y d et n o g e t til g e n g æ ld for det p en g e b elø b , som sk yldtes, o g i det første, a t k o n t r a k t e n v a r o p r e t t e t u n d e r segl. P å s a m m e m å d e k u n n e m a n b r u g e k la g en de tin u e til a t in d k la g e en b e s te m t g e n s t a n d ; d o g v a r det ikke s å m e g e t et ved a f ta le stifte t krav, d er her v a r ta le om, som et krav, d er v a r o p s t å e t gen n em o v e rfø re ls e a f e j e n d o m s r e t [3 2 ]. U den for køb o g s a l g f a n d t e s i det hele t a g e t ingen k la g er, m e d m in d re k o n tr a k t e n v a r o p r e tt e t u n d e r segl, eller s a g s ø g e r e n h av d e e r l a g t sin egen ydelse. M a n k u n n e s å le d e s ikke k ræ v e n o g et v e d e r l a g for en e r l a g t ydelse, m e d m in d re d e r p å f o r h å n d v a r a f t a l t o g fo rs e g le t et b e s t e m t v ed e rla g . D er v a r a l t s å ingen m u lig h e d e r for a t o p n å e r s ta tn in g , hvor ingen af p a r t e r n e en d n u h a v d e u d f ø rt d ere s del af a fta len . Ved L ord C h a n c e llo r’s m e lle m k o m st g e n n e m f ø rt e s e f te rh å n d e n r e ts m id le r til a t o p n å re ts v æ rn for en k ø b e k o n t r a k t v e d r ø r e n d e f a s t ejen d o m , som ikke v a r o p r e tt e t u n d e r segl, til g e n n e m fø re ls e af løfter, som ikke v a r o p fy ld t f ra nogen a f p a r t e r n e s side, o g til a t o p n å et v e d e r l a g for u d f ø rte tje n es te r, hvor in tet v e d e r l a g v a r blevet f a s t s a t . L ord C h a n c e llo r h en ted e f ra den k a n o n i s k e ret det ro m e rre tli g e b e g reb ,,c a u s a “ i form af ,,c a u s e “ o g in d rø m m e d e en k la g e i m a n g e tilfæ ld e, hvor d er v a r a fg iv e t et a lv o rlig t m ent løfte, o g d er f o re lå en rim elig „ c a u s e “ .

I com m on la w a n e r k e n d te m a n ikke n o g en a l m in d e lig k la g e før det 16. å rh u n d r e d e . D et retsm id d el, m a n g re b til, v a r en action on

31. Ljungm ann: s. 5 f., Stig Iuul: s. 50 f.

32. Jfr. ovenfor om dansk ret i den tidligste periode (note 28) og de romerske realkontrakter.

(14)

th e case for tort, idet en m isfe a s a n c e , s k a d e p å f ø r t y d e lse n ved en s k a d e g ø r e n d e h an d lin g , g a v a n l e d n in g til et e r s t a t n i n g s krav. E f t e r h å n d e n blev dette r e tsm id d e l u n d e r m egen tvivl u d s t r a k t til o g s å a t o m f a t te n o n fe a s a n c e , ik k e-o p fy ld e lse, idet m a n fingerede, a t s a g s ø g t e h av d e p å t a g e t s ig en plig t til a t g ø re n o g et ( a s s u m p s i t s u p e r s e ). K lagen blev d e rfo r k e n d t som a s s u m p s i t. Vejen v a r h e r e fte r åb e n til a n e r k e n d e l s e af, a t lø fter v a r f o r p l i g tende, s å le d e s a t ik k e -o p fy ld e lse a f et løfte v a r et r e t s b r u d , som g a v a n l e d n in g til et e r s t a t n i n g s k r a v s v a re n d e til det ta b , den b e r e t tig e d e h a v d e lidt. D ette r e s u l t a t v a r i d et v æ s e n lig e n å e t m ed J o r  d a n s case i 1536.

Iø v rig t a n e r k e n d t e m a n ald rig , a t o g s å e n s id ig e løfter v a r b i n d e n d e uden videre. T r a d i t i o n e n f ra de g a m le k la g e r m ed f o r u d s æ t n i n g om segl eller q u id pro quo førte til o p s ti llin g a f k r a v e t om

„ c o n s i d e r a t i o n “ , som e n d n u g æ l d e r i e n g e l s k - a m e r i k a n s k k o n t r a k t s ret. D ette k r a v er o p f y ld t enten ved segl eller ved tils te d e v æ re ls e n a f en e r l a g t ydelse eller et løfte om en m odydelse . H erv ed h a v d e m a n o p n å e t en m e g et b et y d e li g udvid else, men o g s å en v æ s e n tli g b e g r æ n s n i n g i k o n tr a k t s fr ih e d e n [3 3 ].

Som tid lig ere o m t a l t h a v d e m a n i den æ l d re e n g e lsk e ret før g r u n d s æ t n i n g e n om a s s u m p s i t i k r a f t af w rit of d etin u e a d g a n g til a t f o rla n g e b e s id d e ls e n af en tin g o v e rfø rt til sig. D en n e ret til a t o p n å b es id d e lse n k u n n e d o g ligesom de ro m ers k e a c tio n e s a rb i- trarium ikke u m id d e lb a rt g en n e m tv in g es, idet d o m f æ ld t e h a v d e m u lighed fo r a t frig ø re sig enten ved a t a fg iv e b e s id d e l s e n eller g e n  nem b e t a l i n g af e r s t a t n i n g af tin g e n s væ rdi. E ft e r a t p r in c i p p e t om a s s u m p s i t v a r g e n n e m f ø rt i e n g e ls k ret, blev d et e f t e r h å n d e n den u n d ta g e ls e s f ri e h o v ed re g el i com m on law, a t r e ts m id le t i a n l e d n in g a f m islig h o ld e lse af a f t a l e r v a r et k r a v p å e r s t a t n i n g . D a denne regel im idlertid ikke altid v a r til fre d s s tille n d e i p ra k s is , in d fø rt e s s n a r t g en n em Lord C h a n c e llo r ’s p r a k s i s en a d g a n g til s å k a l d t s p e  cific p e r fo r m a n c e , h v o rig en n em Lord C h a n c e llo r k u n n e in d rø m m e en a d g a n g for fo rd r in g s h a v e r e n til a t få sit k r a v g e n n e m f ø rt o g o p f yldt in n a t u ra . D en n e a d g a n g til a t o p n å specific p e r f o rm a n c e er im idlertid d is k r e t io n æ r o g a f h æ n g i g af Lord C h a n c e llo r ’s o g se n e re k a n s l e r r e t t e n s skøn om, h v o rv id t f o r d r in g s h a v e r e n s in te resser er til-

33. Cheshire and Fifoot: s. 3 f., Ames: The history of assum psit, 2.

H arvard Law Review s. 1 og 53, samme: Two theories of consideration, 12 H arvard Law Review s. 515 og 13 H arvard Law Review s. 29.

(15)

s t r æ k k e l i g t f y l d e s t g j o r t g e n n e m e r s ta tn i n g s k r a v e t efter c o m m o n law. S pecific p e r f o rm a n c e k a n ikke f å s i s a g e r , h vor o p fy ld e lse n fo rd r e r re tt e n s o p s ig t m ed o p fyldelsen, f. eks. alm in d e lig v is i e n t r e p r i s e k o n t r a k t e r o g k o n tr a k t e r , som g å r ud p å p e r s o n li g tje n es te.

Ifølge S a le of G o o d s Act f r a 1893 k a n specific p e r f o r m a n c e e r h v erv e s af k ø b e re n af in dividuelt b e s t e m t eller b in d e n d e in d iv id u a li

s e re t løsøre, d o g kun i det o m f a n g , det er n ø d v e n d i g t for a t b e t r y g g e køberens, in teresse r. D e r fo r k an k ø b ere n ikke f o rla n g e specific p e r fo rm a n ce, s å fr e m t s a lg s g e n s t a n d e n er en a l m in d e lig o m s æ t n i n g s v a r e uden nog en speciel v æ rd i eller in te res s e [3 4 ].

3. S a m m e n h o l d t m e d d a n s k ret.

At de regle r, som i ro m e rre tte n o g i den e n g e lsk e ret udviklede sig om s a n k tio n e r i a n l e d n in g af m is lig h o ld e lse a f k o n tr a k t e r , v a r a f h æ n g i g e a f det h e r s k e n d e p ro c e s s y s te m , m å a n s e s for u tv iv lso m t;

n å r s a n k tio n e n i b e g g e tilfæ ld e blev et e r s t a t n i n g s b e l ø b i penge, h a r d ette s a m m e n h æ n g m ed de e k s e k u ti o n s re tlig e re g le r [3 5 ]. I r o m e r r e tte n v a r den s æ d v a n lig e ek s e k u ti o n s fo r m i k l a s s is k tid den s a m m e som i den æ l d s te d a n s k e ret; d o m f æ ld t e blev o v e rg iv e t i d o m h a v e r e n s v a r e tæ g t, for a t d en n e h erig e n n em k u n n e s k a ff e sig f y ld e s t g ø re ls e e nten g e n n e m s a l g a f d o m fæ ld te, eller d erv e d a t d e n n e som slave a r b e j d e d e sin skyld af. G enne m r e a le k s e k u tio n e n b le v d o m h a v e re n in d s a t i d o m f æ ld t e s f o rm u e for d erig e n n e m ved s a l g af effek te r h e r f r a a t sø g e sig f y ld e s t g j o r t for sit k r a v [ 3 6 ] . F ø r s t i den e f te rk l a s s i s k e tid in d fø rtes der en a d g a n g for d o m h av e ren til sp e cia le k s ek u tio n i b e s te m te g e n s t a n d e for g en n em s a lg a f d iss e a t s k a ffe d o m h a v e re n fy ld e stg ø re lse . I s a m m e p e rio d e a n e r k e n d te m a n f o rd r i n g s h a v e r e n s a d g a n g til a t o p n å dom til n a t u r a l - o p f y l d e l s e [ 3 7 ].

S a m m e n h o ld e r m a n den æ l d s te d a n s k e r e t s t i l s t a n d m ed den r o m e rre t lig e o g den æ l d re e n g e lsk e udvik ling, er det ty d e lig t, a t der h a r v æ r e t en intim s a m m e n h æ n g mellem det, vi k a l d e r k o n t r a k t s re t , p å den ene side o g p å den an d e n sid e s a n k t i o n s - o g p ro c e s re tte n . D e t h a r ikke for vo re f o r f æ d r e v æ r e t m e n in g s f u ld t a t ta le om, a t

34. Cheshire and Fifoot: s. 515 f., Chitty I s. 608 f., H. G. H anbury:

Modern Equity 8. ed. (1962) p. 535 ff.

35. Iuul: 1. c. s. 123.

36. Iuul: s. 53 f.

37. Iuul: s. 162.

(16)

k o n t r a k t e r i alm in d e lig h e d er fo rp lig ten d e , o g a t d er er s a n k t i o n s - retlig e o g p ro c e s re tlig e reg ler til u n d e r s tø t te l s e af s å d a n n e a l m i n delige k o n tr a k t s r e t l i g e regler. D e rim o d k a n s a n k t i o n s - o g p r o c e s retten sig e s a t afs p e jle de a n e r k e n d te fo rp lig te lse r, idet m a n fa k tisk v a r fo rp li g te t for s å vidt, o g i det o m f a n g s a n k t i o n s r e t l i g e o g p r o c e sretlig e r etsm id le r førte hertil. M a n h a r ej heller a n e r k e n d t nogen distin k tio n mellem s t r a f o g e r s ta tn in g . S an k tio n e n h a r i de æ l d re tid e r o v era lt v æ r e t en p en g ey d else, som g a n s k e vist o fte p å et m e re fre m s k r e d e n t t i d s p u n k t er blevet f a s t s a t i fo rh o ld til in te r e s s e n s væ rdi.

D e r h a r utvivlsom t o g s å v æ r e t en s a m m e n h æ n g mellem f o re s til

lingen om „ e j e n d o m s r e tt e n s o v e r g a n g “ og m u lighede n for a t o p n å n a t u ra lo p f y ld e l s e . I de æ l d re r e ts o r d n i n g e r v a r d et s æ d v a n lig t a t b e t r a g t e e j e n d o m s re tte n som en e g e n s k a b ved tingen, som o v erg ik til e rh v e rv ere n s a m t i d i g med b e s id d els en [3 8 ], men til g e n g æ ld h el

ler ikke før [ 3 9 ] ; der h a r d e r f o r ikke v æ r e t b a g g r u n d for a t g e n n em fø re k r a v p å o p fy ld else in n a t u r a ; k o n tr a k t e n om o v e r d r a g e l s e v a r fa k ti s k ikke „ b i n d e n d e “ for s å v id t inden b e s i d d e l s e s o v e r g a n - gen. At disse fo re s tillin g er h a r h a f t f o rb in d e ls e m ed livets b a r s k e re a lite te r @@: m u lig h ed e n for at g e n n e m tv in g e en b e s id d e l s e s o v e r- g a n g , er indly sende.

I ro m e rre tte n v a r det p en g e b elø b , som co n d e m n a tio gik ud på, o v e ra lt et s u r r o g a t for f o rd r i n g s h a v e r e n s krav, h v a d enten d e r v a r ta le om en alm in d e lig actio eller en actio a r b it ra riu m . I s id s tn æ v n te fald v a r op fy ld elsen in n a t u r a det p rin cip ale, o g c o n d e m n a tio n e n k u n n e d e rfo r efte r o m s t æ n d i g h e d e r n e lyde p å et s tø r r e belø b end tin g e n s v æ rd i [4 0 ]. I den æ l d s te e n g e lsk e ret v a r re ts v i rk n i n g e r n e af et w r it o f detin u e n o r m a l t de s a m m e som a f a c tio n e s arb itra triu m . I den s en ere tid efte r a s s u m p s i t o g en d n u i d a g k an den e r s t a t n i n g s - ydelse, som idøm m es efte r com m on law, ikke sig e s a t v æ re nog en a l te r n a t iv ydelse, men et s u r r o g a t eller e r s t a t n i n g for ik k e -o p fy l- d else a f k o n tr a k t e n , idet m is lig h o ld e lse b e t r a g t e s som en tort.

E fte r den æ l d s te d a n s k e ret m å de b ø d er, som i visse tilfæ ld e k u n ne idøm m es for ik k e -o p fy ld e lse af v iss e k o n tr a k t e r , siges a t h av e

38. Eller undertiden på betingelse af, at vederlaget var betalt, Iuul:

Festskrift til Henry Ussing, s. 225 f.

39. Se Ross: Ejendom sret og Ejendom sovergang s. 14 ff. og 39 ff., T høger Nielsen: Studier s. 70 ff., Iuul s. 62 og ovenfor note 32.

40. Iuul: s. 50 f.

(17)

v æ r e t et s u r r o g a t for ik k e-o p fy ld elsen , idet f o rd r i n g s h a v e r e n ikke h a v d e n o g e t a n d e t a l te r n a t iv ; d erim o d er det u k la rt, h v o rv id t s k y ld nere n h a v d e a d g a n g til a t frig ø r e sig m o d a t e r læ g g e in n a t u r a i ste d e t for a t e r læ g g e de idøm te bø d er. D et m e st s a n d s y n l i g e er vel, a t k r a v e t nu v a r o m d a n n e t til et b ø d e k ra v , ligesom k r a v e t v ed litis co n testa tio v a r o m d a n n e t til et p e n g e k rav . D en n e f o rs t å e l s e ville h a r m o n e re b e d s t m ed den iø vrigt a n e r k e n d t e ret for s k y ld n e re n til a t t r æ d e til b a g e fra sine a f t a l e r inden for visse g r æ n s e r. — N å r fo rd r in g s h a v e r e n i den æ l d s te tid s ø g te sin fy ld e s t g ø re ls e g e n n e m nam , v a r det ikke klart, h v o rv id t h a n h e rig e n n e m k u n n e s ø g e n a tu ra lo p fy ld e lse , idet n am jo ske te til ejen d o m . P ro b le m s ti llin g e n bliver vel k la re re i en se n ere periode, hvor det bliver m u lig t a t e r hverve s a m f u n d s m a g t e n s b i s t a n d til e k s ek u tio n af d o m m e g en n em in dførsel og p å a n d e n m åd e. I hvert f ald sy n e s m a n op im od tiden for D a n s k e Lov a t h ave følt et k l a rt b eh o v for regle r, som k u n n e sikre g e n n e m tv in g e ls e a f k r a v p å a n d e t en d penge, jfr. Frd. 12.

ju n i 1679. — N å r det nu se n e re blev p r a k s i s p å g r u n d l a g af 1-5-15 a t f a s t s æ t t e b ø d e r for ik k e -e fterk o m m e ls e af s å d a n n e h a n d l i n g s - dom m e, f a s t s a t t e s disse som n æ v n t enten ifølge p r o c e d u re n o g s a  g e n s b e s k a f fe n h e d til en b e s te m t p e n g e s u m eller til en p e rio d is k mulkt, hvilket sid s te v a r det sæ d v a n lig e . 1 fø rste tilfæ ld e v a r p e n g e b e lø b et et a ltern a tiv , hvis b e t a l i n g m e d fø r te sk y ld n e re n s frigøre lse, h v o rim o d b e t a l i n g af m u lk te rn e ikke m e d fø rte nog en frig ø re ls e for den o p rin d elig e h a n d le fo rp lig te ls e . E ft e r a t t v a n g s m u l k t e r n e ved R etsp le jelo v en er blevet op h æ v et, k an der vel s t a d i g id ø m m es s t r a f for ik k e -o p fy ld e lse a f h a n d l in g s d o m m e , men k o n se k v e n se n af t v a n g s m u l k t e r n e s o p h æ v e lse m å v æ r e den, a t d er kun én g a n g k a n id ø m m es b ø d e s t r a f for ik k e -o p fy ld e lse af en h a n d l i n g s f o r p l i g - telse, h v o rim o d d er vil k u n n e id ø m m es b ø d e s t r a f for hver o v e r t r æ d else af en u n d la d e p lig t. D et s æ d v a n lig e vil d o g væ re, a t f o r d r i n g s h a v e r e n s in te res s e i k r a v e ts o p fy ld else o m s æ tte s til et p e n g e k r a v enten u n d e r selve r e t s s a g e n eller u n d e r f o g e d s a g e n . I d ette tilfæ lde vil erlæ g g e ls e n af p e n g e y d e ls e n virke frig ø r e n d e for sk y ld n e ren , h v o rim o d e r læ g g e ls e a f b ø d e n i f ø rs t n æ v n te tilfæ ld e n a t u rl ig v is ikke v irk e r f rig ø r e n d e for s k y ld n e ren .

D et er n æ p p e n o g en tilfæ ld ig h e d , a t f o rm u le rin g en a f p rin c i p p e t om a f t a l e r s alm in d e lig t f o rp li g te n d e v ir k n in g o g in d fø re lse n a f r e g ler, som til s ig te r a t g en n e m tv i n g e o p fy ld e lse n a f f o rp lig te ls e in n a tu r a , o p t r æ d e r s a m t i d i g t i den d a n s k e retsu d v ik lin g , n æ r m e re b e te g n e t i tiden o m k r in g in d fø re lse n a f D a n s k e Lov i s lu t n in g e n af

(18)

d et 17. å r h u n d r e d e . D et er n æ p p e fo rk e rt h erig e n n em a t se en p å v irk n in g f ra den a lm in d e lig e n a t u r r e t l i g e tæ n k n i n g i d en n e periode.

D e t er n a t u rl ig t for den teori, som f o rm u l e re r p rin c i p p e t om a f t a lers a l m in d e lig t f o rp li g te n d e virkning, som k o n s e k v e n s h e r a f a t se en a l m in d e lig fo rp lig telse til o g s å a t o p fy ld e s å d a n n e løfter og a t se en n ø d v e n d ig h e d for a n e r k e n d e l s e af r e ts m id le r til a t g e n n e m tvinge dem.

III. G æ ld e n d e r e t[4 1 ].

Den her giv ne re ts s a m m e n lig n e n d e o g h isto ris k e o v e rs ig t k an n a tu rlig v is ikke i sig selv b e g r u n d e n o g e t u d s a g n om, h v o rled e s g æ l d en d e re ts r e g le r er eller b ø r være. O v erv eje ls e rn e h erom m å n a t u r ligvis a f h æ n g e f ø rs t o g fre m m e st af den positive lo v g ivning o g h e r efter a f ov e rv e je ls e r over de p r a k t i s k e hensyn. Den giv ne o v e r s ig t ska l tv æ rti m o d u d elu k k en d e tje n e som illu stra tio n a f re g le rn e s re

la tiv itet o g a f h æ n g i g h e d af de til enhve r tid h e r s k e n d e fo rh o ld i s a m f u n d e t o g af s a m m e n h æ n g e n mellem den m a terie lle ret o g de pro c e ssu elle o g s a n k tio n s r e t lig e regle r. F o r m å l e t h a r s å le d e s u d e lu k k e n d e v æ r e t a t påv ise rela tivitete n i de tr a d i tio n e l t a n t a g n e h o v ed p rin c ip p er.

U d g a n g s p u n k t e t ved en v u r d e r in g a f den g æ l d e n d e rets reg ler b å d e de lege la ta o g de lege fe r e n d a m å h e r e fte r væ re, a t den a l m in d e lig t a n t a g n e g r u n d s æ t n i n g om a f t a l e r s fo rp li g te n d e k r a f t ikke ka n have nog en s tø r r e b e t y d n in g for a fg ø re ls e n af, hvilke s a n k tio n e r den b e r e ttig e d e b ø r h ave i a n l e d n in g af ik k e -o p fy ld e lse f ra s k y ld n e re n s side. Til fordel for en a l m in d e lig regel om, a t f o r d r i n g s h a veren k a n få sk y ld n e re n d ø m t til a t o p fy ld e sine fo rp li g te l s e r in n a t u r a , kan i alm in d e lig h e d a n fø res , a t en s å d a n regel tje n e r til a t u n d e r s t r e g e den g r u n d s æ tn i n g , som det p r a k t i s k e s a m fu n d s liv m å b e t r a g t e som en n ø d v e n d i g h e d : At a f t a l e r skal hold es, o g a t fo rp li g te l s e r skal o p fy ld e s [42]. Selv om m an a n t a g e r en s å d a n alm in d e lig regel, h a r det d o g alle tid e r v æ r e t an e rk e n d t, a t d e r m å g ø re s u n d ta g e l s e r for s å d a n n e tilfæ lde, hvor o p fy ld elsen er f o r

b u d t eller fa k ti s k u m u l i g [ 4 3 ] . I o g for sig k a n det o g s å sig es at v æ r e k o nsekvent, n å r m an som n o r m a l t i d a n s k ret o p stille r den regel, a t sk y ld n e re n er f r it a g e t for p ligten til o p fy ld else in n a t u r a ,

41. Se herom Gomard s. 130 ff.

42. Man kan her tale dels om den direkte præventive, dels om den norm understøttende virkning, Ljungman s. 30 ff.

43. Ussing s. 62 f.

(19)

Naturalcksekution 23

n å r han er f ri t a g e t for e r s t a t n i n g s a n s v a r for visse u p å r e g n e d e o p - f y ld els es h in d rin g e r. D er vil n o r m a l t ikke v æ re n o g en m e n in g i a t fa s th o l d e en plig t til o p fy ld else in n a t u r a , s å fr e m t ik k e -o p fy ld e lsen af d e n n e p lig t ikke p å d r a g e r sk y ld n e re n e r s t a t n i n g s p l i g t [4 4 ]. E n hver v id e re g å e n d e a n e r k e n d e l s e af, a t s k y ld n e re n k a n frig ø r e s for sin plig t til n a t u ra lo p f y ld e l s e p å g r u n d a f s a m f u n d s m æ s s i g e h e n syn eller s k y ld n e re n s o v erv e jen d e in te resse r, m å d e rim o d sig e s a t v æ re en e g e n tlig afv ig else f r a h o v e d p rin c ip p et. N å r m a n s å le d e s ofte a n t a g e r, at f o r d r in g s h a v e r e n ikke k an få s k y ld n e re n dø m t til a t opfylde en fo rp lig te lse til p e r s o n li g t a r b e j d e eller til a t u d fø re et hverv, o g n å r m a n iøvrigt a n e rk e n d e r, a t s a m f u n d s m æ s s i g e h e n syn o g sk y ld n e re n s o v e rv e je n d e in te r e s s e r k an m e d fø re en f r i t a g else for n a t u ra lo p f y ld e l s e , h a r m a n a l lered e f o r l a d t p r in c i p p e t og er ko m m et l a n g t i re tn i n g af a n t a g e l s e a f en a l m in d e lig in te r e s s e a f v e j n i n g [ 4 5 ].

Selv m ed de h er t a g n e f o rb e h o ld k u n n e m a n m e d m e n in g u d ta le, a t m a n f a s th o l d e r p r in c i p p e t om dom til n a t u ra lo p f y ld e l s e , u a n s e t om d iss e d o m m e k an g e n n e m tv i n g e s ved en f o g e d f o rr e t n in g . D e t er d o g et s p ø r g s m å l, om en s å d a n o r d n i n g ikke er in konsekvent, o g om det ikke ville v æ re m e re ra ti o n e lt a t in d re tte de m a te rie lle reg ler efte r de p ro c e s re tlig e o g ek s e k u ti o n s re tlig e m u lig h e d e r. S å vid t m a n k a n skønne, er det d ette re s u lt a t, m a n — g a n s k e vist a d m æ rk e lig e veje — er n å e t til i a n g l o a m e r i k a n s k ret, hvor a d g a n g e n til a t o p n å dom til n a t u ra l o p f y l d e l s e a ltid er d isk re t io n æ r, idet r e t

ten ikke k a n e fte rk o m m e s a g s ø g e r e n s p å s t a n d , s å fr e m t m a n s k ø n ner, a t s a g s ø g e r e n s in te re s s e r e r til s tr æ k k e lig v a r e t a g e t g en n e m reg le r i com m on law, om a t r ets m id le t m o d m is lig h o ld e lse a f en a f ta le er e r s t a t n i n g [ 4 6 ] . S å læ n g e d et kun h a r ren te rm in o lo g is k b e ty d n in g , k a n d et n a t u rl ig v is sig e s a t v æ r e u den b ety d n in g , hvil

ken lø s n in g m a n v æ lg e r; h a r te rm in o lo g ie n d e rim o d o g s å en p r a k t i s k virk n in g , er det ikke lig eg y ld ig t, hvilken udvej m a n v æ lg er. N å r m a n ikke h a r fysiske t v a n g s m i d l e r til g en n e m tv i n g e ls e a f f o r d r i n g s -

44. Ussing s. 66 f. med henvisninger.

45. U ssing s. 62, Ljungman s. 38 f. og s. 48 f. Jfr. ovenfor ved note 22 om sondringen mellem dare og facere. Se iøvrigt ang. en begræ nset undtagelse i sømandsloven nr. 229 af 7. juni 1952 § 35. Ifølge denne kan en sømand i udenrigsfart bringes om bord ved politiets hjælp, hvis der ikke er tilstræ kkeligt m andskab ombord, eller sømanden er beruset.

46. Cheshire and Fifoot s. 516, Chitty s. 608, jfr. ovenfor.

(20)

h a v e re n s ret e fter dom m en, jfr. Rpl. §§ 494-495, ska l d o m h a v e r e n s k r a v i d a n s k ret altid o m s æ tte s til et p e n g e k r a v e fter re g le rn e i Rpl. § 493. Ifølg e Rpl. § 499 k an den, d er m o d v illig t u n d l a d e r at e fte rk o m m e en h a n d l in g s d o m eller f o r s æ tlig t o v e r tr æ d e r en u n d la - delsesd o m , id ø m m e s s t r a f a f b ø d e eller hæfte, hver g a n g en til

s id e s æ t te l s e af d o m m en fo re lig g e r. H e r e f te r h a r den b e r e ttig e d e a d g a n g til a n v e n d e ls e af k o m p u ls iv t v a n g i et f o rs ø g p å a t tvinge d o m fæ ld t e til a t e fte rk o m m e dom m en, men reglen i Rpl. § 49 9 har, efte r h v a d d er er fre m k o m m e t u n d e r den n e d e n f o r r e f e r e r e d e e n quete, ikke n o g en p r a k t i s k b e t y d n i n g ved h a n d l e f o r p l i g t e l s e r [ 4 7 ] . I d et o m f a n g k o n se k v en se n af den g æ l d e n d e ret er den, a t d o m h a v eren s k r a v p å et eller a n d e t tid s p u n k t skal o m s æ tte s til et p e n g e beløb, er d et et s p ø r g s m å l om d e n n e e r s t a t n i n g s f a s t s æ t t e l s e ikke m e st b e t ry g g e n d e fin d er ste d u n d e r den o r d in æ r e r e t s s a g i s te d et for den e f te rf ø lg e n d e f o g e d s a g efter de e j e n d o m m e lig e re g le r i

§ 493, stk. 2-5. N o rm a l t p le je r m a n d o g a t a n s e s p ø r g s m å l e t om e r s t a t n i n g s f a s t s æ t t e l s e for a t v æ re et s å v ig ti g t elem e nt i re tsp le je n , a t d en n e ikke o v e rla d e s til fogeden, hvis o p g a v e n o r m a l t b lo t er at ek s ek v e re de b e s lu tn in g e r, som retten alle red e h a r tru ffe t. U n d e r den s u m m a r is k e fo g e d p r o c e d u re b ø r m a n s å v id t m ulig t ikke b e h a n d l e k r a v a f in d g r ib e n d e b e t y d n i n g for p a r t e r n e [4 8 ].

47. Ejheller ved undladepligter, Ehlers s. 47.

48. § 493, stk. 2. Hvis der ikke i selve dommen er fastsat et penge

vederlag, som træ der i stedet for den ydelse, hvorpå dommen principalt g år ud, kan domhaveren under fogedforretningen få fastsat det penge

beløb, hvortil hans interesse må anslås. Kan ydelsen i og for sig ikke anslås i penge, kan fogeden i stedet derfor sæ tte en godtgørelse i penge.

Stk. 3. I reglen har fogeden med vidnernes bistand a t foretage ansæ t

telsen (§ 480); hvis disse ikke er tilstrækkelig sagkyndige, kan fogeden udmelde andre, som efter at have afgivet en forsikring som den i § 480 omtalte yder den fornødne bistand.

Stk. 4. Fogeden har så vidt muligt at tilkalde domfældte, for at han kan afgive sine oplysninger og erklæringer, forinden vederlagssummen bestemmes.

Stk. 5. D erefter fastsæ tter fogeden pengevederlaget ifølge sit skøn over om stændighederne og uden at være bundet af vidnernes eller de i deres sted træ dende personers anskuelse. Han har herved fornem lig at drage om sorg for, at domhaveren får fuldstæ ndig erstatning, og i tvivls

tilfælde har han hellere at fastsæ tte denne rigeligt end a t udsæ tte dom

haveren for at lide noget tab ved, at dommen ikke efterkommes.

(21)

V æ rre er det im idlertid, s å f r e m t en o r d n in g , h v o re fte r sk y ld n e re n f a s th o l d e s ved sin p lig t til n a tu ra lo p f y ld e l s e , g iv er a n l e d n i n g til a n d r e u ø n s k e d e b iv irk n in g e r. Som p å v i s t af L ju n g m a n k a n en s å d a n o r d n i n g m e d fø re en a d g a n g for f o r d r i n g s h a v e r e n til risik o frit a t sp e k u lere p å s k y ld n e re n s b e k o s t n i n g [4 9 ]. Ifølge k ø b e lo v e n s § 21 k a n k ø b e re n i tilfæ ld e af s æ lg e r e n s fo rsin k e lse m ed s a l g s g e n s t a n - d e n s lev erin g vælge, om h an vil f a s th o l d e eller hæ ve købet. S å fre m t k ø b e re n vil hæve købet, b eh ø v e r h an indtil v id ere ikke a t f o re ta g e noget, § 26. Vil h a n d e rim o d fa s th o l d e købet, skal h a n b lo t i h a n d e ls k ø b s t r a k s o g ellers uden u g r u n d e t o p h o ld tilk e n d e give d ette over for sæ lg ere n , som h e re fte r s t a d i g er f o rp li g te t til levering. Viser det sig nu, a t p r is f o rh o ld e n e udvikle r sig til g u n s t for køberen, idet p r is e r n e stiger, vil k ø b ere n a lts å , s å f r e m t m a n t a g e r § 21 p å ordene, k u n n e få s æ lg e re n d ø m t til a t o p fy ld e in n a t u ra , h v orefter, hvis s æ lg eren f o r t s a t v æ g r e r sig ved a t opfyld e, k ø b e re n s e r s t a t n i n g s k r a v o p g ø r e s efte r r e g le rn e i Rpl. § 493, a l t s å efter v æ r d if o rh o l d e n e p å f o g e d f o rr e t n i n g e n s tid s p u n k t. H e rv ed vil h a n o p n å en fo rtj e n e s te p å d iffe ren ce n mellem den a f t a l t e k ø b e sum o g s a l g s g e n s t a n d e n s eller v a r e n s v æ rd i ved f o g e d f o r r e t n i n gen. H an vil a l t s å g a n s k e u v ilk å rlig t k u n n e v æ lg e a t u d s æ t t e p a r te rn e s o p g ø r e ls e i en u b e s te m t fre m tid o g h å b e på, a t p r is f o r h o l den e vil udvikle sig i h a n s favør, hvilket u n d e r de nu h e rs k e n d e ø k o n o m is k e fo rh o ld ofte vil v æ re en v e l b e g r u n d e t sp e k u la tio n . Skulle det d e rim o d m o d f o rv e n tn in g vise sig, a t p r is e r n e u d vikler s ig i den m o d s a tte retning, a l t s å a t p r is e r n e fald er, vil k ø b ere n p å e t hvert se n ere t i d s p u n k t k u n n e an v e n d e den f o r t s a t t e udeblivelse af s a l g s g e n s t a n d e n som en m o tiv erin g for a t hæ ve k ø b e t [5 0 ].

E r s t a t n i n g e n skal i s å fald ifølge § 25 f a s t s æ t t e s e fter p r i s f o r h o l dene p å den a f t a l t e leveringstid. K øberen k a n a l t s å p å d e n n e m å d e sikre s ig m o d et p ris fald , s a m t i d i g m ed a t h a n k a n sp e k u lere i en p r is s ti g n in g . D et ville v æ re rim elig t a t u d elu k k e d en n e s p e k u la - t i o n s a d g a n g for k ø b e re n d e rig e n n em , a t d e n n e ikke alen e ifølge

§ 25 h a v d e ret, men tillige p lig t til a t f o r e t a g e d æ k n i n g s k ø b . En s å d a n regel, som fa k ti s k er g æ l d e n d e i en g e ls k r e t [5 1 ], k a n for s å v id t fo re n e s m ed k ø b elo v en s §§ 21 o g 25 jf r. Rf. 1954. 482,

49. Ljungman s. 35 f.; se også Hellner: K öprätt p. 96.

50. Almén: Om köp och byte av lös egendom 4. udg. ved Rudolf Eklund.

1960 s. 358, Rodhe: O bligationsrätt § 38 ved note 39.

51. Cheshire and Fifoot s. 498 f., Chitty, I s. 581 f.