Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Jensen, J.; af J. Jensen.
Titel | Title: Forsøg til en dansk Retskrivningslære
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjöbenhavn : paa Forfatterens Forlag, 1834 Fysiske størrelse | Physical extent: [6], 136, [1] s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
' f .
.
K i
. . . M
F.
' ^ , M .
, /
.-^ ^. ' -
^ i
> ^
> .
L lj
A
. V -
z .
^ '
< '
' -
s r-
> K
. h
-'l
» A '
> X
. / > ,
<4^.
k i
-r
^ v .
^ »' . . n ^
-/t - -. -'L.'<>?^'
„ . !!s ^ ^ ^ ' v " i-.-'
^ '
- /
; --
'? '
A
A M^ - j
i !
/ ^ >
"W ^M
M A'-
/
» I
S
« V
-
G
r H
v
X0I^Q^l,>Q^ 6>8I,!01'^X
130021522520
?.
? ^ . -
T '
.-
!>-
k-
' -
-..- 7 ^
7- ^
>. ^
v
7.7^ . .
- 77 ^
7 - ' : ^. ' .
- ^ . '/ ^ ' . ^ '5 /
' / ' " >> ' '
".' ' 7
' / ' f
^ ' '
Mv/L '
It.U' '
-.
! v
M - -
>>
^ -
- .
k - ' ^ '
^ ' ' ' ,
f f . -
f f ' '
H
/ >-.
>
? . ^
- , - . ' ^!-
' > L - . h ' c h - . ^ '
,. - <
.
>
. «L
./ >
^7' - - - / i.
I'-' ' /?
^ ' '»7
!»^- .-^x
. . . . -..- * . . » » '
L..
^ ,. / -V- . L
^' L^- 7 ,
^ ...
s 7 > 7. . . . . .
, . - >. .- . , 7 7 . . . -
7 -' ^ ' . '. . ^ ^ - 7.'' ^ .. ' -
. 7^ . ^ ^ 7 ^ 7 .
^ ^ ' ' ' ' - . ' ' -"'' ' i ^
i . -- ' . :
. - " . /.
' " . - 7 . 7 . -
. . ' r;
. »
. 7. ^ t -
« 7 .. «t^..
«
> ' . '7 '' >--7r. »
>
F
-s '
F
< ,
V
/
r
i
r >
/ ^
H »
^ - < ,
7
t i l
,
en dansk R e t s k r iv n in g s ls s r e .
Af
I . J e n s e n ,
Teminariilcrrer.
/
«
N j o v e n h a v n .
Trykt paa Forfatterens F o r la g , i det B r u n n i c h s k e Bogtrykkeri.
1834.
L« --
L'
M . M u ' - ' - ^ t z G ..tzr 5.rwr>M 4m r'rS " irtznint»^m^» rtzNSAK
mch 'M M)7LZ -HMAr ^ j-s M 6 MM.
^6N-.r.^isj'
^ '
>
v ^ ,
>?«
> ' .' . . ' E
- kiM . - m«6au',!
^ ^ ^ '- ;/^§7U '-HU 7 7^!g »LLiN U'./
.r
AHNMM«? 'k ,' ^ E k '7 ^ M ^ t. V >, ,-. s . »'i«)
u>.
' : .. s'6 V - - ' L - 'G '
',' /' ^ r , .-s tz -tK > ' / > » / O. ^ ^ 'L x- - ^ M
"'Vs,?./, '
-- .) / . >.
.'--jmz'/j . ^ ^ 1 , . M tz7i--'l;7^
)s,N1
-- ' > s^ ,
U<W-y ^S'HM !r- ^.'- ;.---'
HN(r M»)jWMMuK lLr ' Itzs M M ^ o K ?!>
»' - ' '
Os « '
^ -
OKT'/ 'jt , , ^
H 4 »»
MW....;,)
k ^ .
s.i!j;T .rivM I^irv --O- ; iA'rM
)«t/P izrtEW'^^lluqsN«H. ts 5-Hvsj rk Nr ^ .s«H SM ^rik. xS-'^A LsLslktStzdrr -M4 ASM
.MZ: p.iw^n^rrmsV M' r sLn»4 .^lci^L 5M1M
' -O tM Ktz,6)y^^F .jHllMm tt7ki.'r^'/iy ^rlsW tzrmstztvn
E .i 'j«Ons? E tzs ^ktt
-'^E i6n-> M rmll'^.'rr s«k^ ^stzMttj«<IE
»4 Mbj^ssso nmas .:2 ^ irslM iZ6 ;srr6nu6.
d,ir> tzrrii^'jst m ro'H."---- .SrssSttiV L'ckMqcil
6?»- rai!«L«6:-^ vm H.rnI ^4 ^nvm
rwj sjli irsm !t<kki ,l-'--.fpTE,-M sttU^ 4tt mui^ttttP ^ a - i-:« lrS E r s itz -4ttkU
^ cj'.rrMof E/ ' mcL^r ^'-i-H ::VU! LLKZ. .m nL ,- - - . , -L.
s-..;ch^^x 'ulL-r -qk^DS/ii-, d->«- > : ; < , r ?r M « ^ r
^ tz/X," . ! ^ L ^ . --'.
rM f' E M " , ,- > 5. : ^
.r
*»L,
O,;'... .r^-ss^.PI' ,.-MrLrM .!li , x'F->'j
. -
, *4^ .s r ,lO-ttyWlOrs^
- 'I. ? >!., ..
l V - /.
'^r ^.»„" ^ - .. "
^^ ^ 'W « W .i ^ M O L W « « »
-1,c
iL r'E '
. ^ O,,
' ' . s" -:2^ ^ MK,', >
' ^ I'-< ^ ^ ' - ^ -' '^
' i », >
O
'M
F o r t s l e.
f l e t t e lille S k rift er udarbejdet ester samme Grundsætninger, som min for ncesten to Aar siden udkomne danske Sproglcrre. D et skulde ei voere et A lt udtommende, loerdt eller filosofisk Verk over vor Retskrivning, men dog meddele en.
nogenlunde videnskabelig Fremstilling og Begrun
delse deraf. Retfkrivningstilfoeldene ere derfor overalt temmelig omstændelig oplyste og led
sagede med Grunde, men med saadanne, der umiddelbart frembode sig ved B etragtning af
S p roget selv eller andre, iscer de noermest be
slægtede, S p r o g ; med saadanne altsaa, der skulde vcere indlysende ved sig selv. H er er i
enkelte Tilfoelde anbefalet en Afvigelse fra den endnu almindeligste Skrivem aade, i hvilke og om med R e tte , dette sees bedst af Bogen selv.
AL vor Retskrivning er i Begreb med at skride
frem til storre Regelmoessighed og Sim pelhed,
kan ei negtes; men heller ikke at Retskrivnings-
lcereren bor gjore opmoerksom paa en saadan
Tendents og bidrage til at fremme den, naar
dette kun fleer med passende Maadehold. At
jeg ikke overalt har fundet eller fulgt den rette
Middellinie, skjont jeg har bestrcebt mig derfor,
er saare rim eligt; men herom tilkommer det Andre at domme, og de, der selv have arbeidet paa at tilvejebringe fornuftig Konseqvents i vor Retskrivning, ville maastee voere de mildeste Dommere.
At jeg, for jeg tog fat paa Arbeidet, havde gjort mig bekjendt med det Vigtigste af hvad
der er skrevet om dansk Retskrivning, og har taget Hensyn dertil, for saa vidt det stemte overeens med min O verbevisning og min P la n ; er jo i sin Orden. Jeg bor isoer noevne: P r o fessor RasksRetskrivningslcere, Justitsraad M ol- bechs Grundtrcek af den danske R etstrivnings- loere, samme Forfatters danske Ordbog, og O ver
lærer D a h ls Oversigt af den danste Retstriv-^
ningsloere, som de Verker, der have vceret mig meest til N ytte. D et skulde imidlertid gloede m ig, om man maatte sinde, at jeg In te t har antaget eller forkastet, fordi det fandtes i dette eller hiint S ystem , men overalt fulgt en paa omhyggelig Provelse grundet O verbevisning.
Ikke mindre skulde det gloede mig, om min B o g maatte befindes at voere et ei ganske uhensigts- moessigt eller overslodigt Forjog paa at ordne vor Retskrivning efter Tidens Tarv.
Io n s tru p , i Oktober 1834.
I . J e n s e n .
I n d h o l d .
In d le d n in g .
Skrifts Oprindelse, N o. I ., Retskrivning 2 ., Retssrivningslrre og dens Inddeling 3.
I. Almindelig Rerffrivningslsere.
Udtalen er en vigtig 4., ja den overste 5 ., men ei eneste Norm for Retskrivningen 6.
Den etymologiske Regels Betydning, Omfang og Grcrndser 7— s . Analogien og dens mindre Vigtighed 10. 11.
Den anomale Regel og dens Forhold til andre 12. 13.
Skrivebrugens Vigtighed og Indskrænkning 14. 15.
Overblik over disse Regler; Vanskelighed ved deres Anvendelse 16.
Inddeling af den scrregne Retssrivningslcere 17.
II. Sceregen Rerffrivningslaere. Lydregnene.
s) Eenstdig Lydberegnelse.
1) Om Lyde, som ei beregnes.
U7 med svigende Ganelyde 18.
Om j, og r med Lyd som rs 19. 20.
Naar Lydmodifikationer behsve at betegnes 21.
2) Om stumme B ogstaver.
- Deres Nytte i Almindelighed, navnlig til at udtrykke Lydmodifika
tioner 22.
Naar Selvlyde, e, i og u, fordobles 23.
D et stumme Ees Anvendelse og tvivlsomme Nytte 2 4 — 26.
H bruges stumt i danske, 27. 2 8 ., og fremmede Ord 29.
Om stumt d , og formeentlig stumt r 30.
Medlydes Fordobling og Zkkefordobling 31.' 32.
li) Tvetydig Lydberegnelse.
1) Tveberegnelige Lyde.
Danske og latinsse 3 3 ., store og smaa Bogstaver 34. 35.
Dobbelttegn, x 36., Z og p s 37. og q 38.
Tvebctegnelige Vokaler i Almindelighed: aa, ce, c, o og s 39.
I Scerdeleshed om: aa 4 0 ., <r 4 1 ., e 4 2 ., o 43 og o 44.
Om de blode Lyde foran t og ester s 45.
Tvelyde ere omtvistede, men bor beholdes 46.
2) Om rveberegnende B ogstaver.
Betegnelsen af Aa- 4 7. og dybere D-Lyd 48.
<L bor ei bruges for k, myn nok for s 49.
Det blode d og dunkle e 50.
Fremmede, isirr franske Ords Skrivemaade 51. 5 2 .
Om Egennavne 5 3. og Orddeling 54.
L. Skilletegnene.
Almindelige Bemærkninger derom 55.
s) Opholdsregnene.
Om disse i Almindelighed 56.
Dm Komma 5 7 ., Semikomma 5 8 ., Kolon 59. og Punktum 60
d) Foredragscegnene.
Dm Sporgctegn 6 1., Udraabstegn 62., Tankestreg 6 3 ., Parenthes 6 4 ., Anforelses-, Apostrof-, Adskillelses- og Gjentagelsestegnet65.
I n d l e d n i n g .
1. ^ ))a a G rund af den nsie Forbindelse, som finder S te d imellem Menneskets sandselige og aandelige N a tu r, vil, hvad der rorer sig med K raft i Sjcelen, for- aarsage tilsvarende Forandringer i Legemet. D isse ville, ifslge den menneskelige N a tu rs In d re tn in g , tråde frem enten isser under Tidens F o rm , som mere eller mindre bestemte Lyde, eller fornemmelig under R um m ets F or
m er, som udtryksfulde Legemsbevoegelser; men i begge Tilfalde fra forst af som ligesaa uvilkaarlige som n atu r
lige Udbrud. S o m saadanne ville de lettelig gjentages under lignende Omstændigheder; de kunne saaledes om sider blive staaende Tanketegn, og Begyndelsen til et hsr-
ligt og synligt S p ro g .
Forsaavidt som nu et S p ro g var oprundet paa denne M a a d e , kunde det siges a t vare N aturens V erk, og havde sin Hensigt umiddelbart i sig selv som Tilfredsstil
lelse af en indre Trang til at ytre sig; Oiemedct var li
gesaa simpelt som M idlerne. Efterhaanden m aatte Teg
nene blive bestemtere og mangfoldigere ligesom Tankerne.
S proget blev n u , naar Mennesket kom til klarere Erkjen- delse af sig selv og sine Forholde, et vilkaarligt Meddelel
sesmiddel, der m aatte tjene Livets Form aal. D isse strakte sig vel forst kun til den snevre K red s, hvormed
Jen sen s R etflrivn in gsl. O )
!!
i!
!!
>: '
!!
i«
t I
'H
!
'!»l
N'
i
sils !
. ! >
l ^
- >
! !
> '
il
!ii
a>1
m an stod i B e rsrin g , og til Oieblikket eller den ncermeste F rem tid ; men snart udvidede sig Synskredsen som F or
holdene, Mennesket vilde nu udstrakte sin Indflydelse langt videre, fslgelig ogsaa sin Meddelelse. Eftersom det Aandige udvikledes, vakte det Opmcerksomhed, og A ands- virksomhcd blot som saadan agtedes; Tanken tillagdes Voerd blot som Tanke, og der opstod A ttraa efter at fast
holde den. D a fslte Mennesket Trang til Meddelelses
midler, der ikke, saaledes som hine T eg n , vare afhcengige af den Enkeltes personlige Ncervcerelse, eller bundne til Oieblikket. M a n faldt nu (naturligt nok!) paa at efter
ligne de synlige Gjenstande ved Afbildninger deraf, ved hvilke de da betegnedes, og en Billedfkrift blev til. D enne udstraktes til at betegne ikke synlige ja aandelige G jen
stande, og uddannedes vel ofte heelt sindrigt og vittigt, men m aatte i samme G rad blive dunkel og flcertydig;
den m aatte vare ufuldstcrndig som Udtryk for de enkelte Forestillinger, og endnu mere som Udtryk for Forestillin
gernes mangfoldige Forbindelser. M en havde m an een- gang loert a t betegne Ting og Tanker paa en synlig M a a d e , kunde m an derved ledes til at betegne paa sam me M aade Lydene, som vare deres Udtryk. Let kunde m an foranlediges til at ville afbilde hvert O r d , som et for sig bestaaende H eelt, ved et eget T egn; iscer m aatte m an blive opmcerksom paa, a t Ordenes enkelte Led egnede sig til sorrfkilt Betegnelse, og indfsre en Stavelseskrift.
O g da laa Udsondringen af S p ro g ets enkelte Lyde tem
melig ncer. D e t kunde ei undgaae Ia g tta g e re n , a t visse O rd og S tavelser vare mere enkelte end an d re, ja at nogle bestode af aldeles enkelte Lyde, der altsaa ei lode sig oplsse. H a n m aatte da ogsaa let blive vaer, a t disse
endnu oftere forekom i Forbindelse med andre, og idet han prsvede paa at udsondre dem, m aatte disse andre til
lige kunne fremtrcrde for ham i deres Enkelthed. Havde m an saaledes lcrrt a t udsondre forskjellige enkelte Lyde og a t gjenkjende dem i mange forskjellige Forbindelser, m aatte det nceste S k rid t lede til at oplsse hele S p ro g ets M asse i dets enkelte bestemte Lyde. A t opfinde et enkelt synligt Tegn til hver Lyd og give det N a v n , kunde ikke vcrre vanskeligt, og havde vel ofte fin naturlige F o ran ledning; og m an havde d a , hvad der udfordredes til et Skriftsprog. P a a samme M aade kunne flere Bogstav- rcekker toenkes oprundne uafhoengig af hverandre, ligesom
let af een i Tidens Lob flere kunde opstaae.
2 . E r det da sa a , at en indre Tilskyndelse noder Mennesket til a t give fine Fornemmelser og Forestillinger
Luft i Lyde, og ere de enkelte Lyde i A n ta l, Form og mulige Forbindelser begrcrndsede ved det legemlige O rg an , hvorved de frem bringes; saa kan M undsproget ansees for et nsdvendigt Produkt af den menneskelige N a tu r; men anderledes forholder det sig med Skriftsproget. D er er I n te t hos Mennesket, som med umiddelbar Nsdvendighed leder hen dertil, eller som kunde siges a t voere anlagt paa at frembringe det. D ets Oprindelse kan altsaa for saa vidt ansees for tilfcrldig, og saa de enkelte Skrifttegns Skikkelse. Ligesom imidlertid den menneskelige A and el
lers paa et vist K ulturtrin foler Trang til og skaffer sig andre M idler til at lette og udvide fin Virksomhed; saa gjcelder dette iscer med Hensyn til Skriftsproget. O gsaa herved raader da en vis Nsdvendighed, grundet paa E r
kendelse af det Hensigtsmorssige i et givet Tilfcelde; men den er en betinget, en Fornuft-Nsdvendighed. E n saadan
finder ogsaa S te d saavel med Hensyn til Bogstavernes A n ta l, da dette beroer paa Lydenes, hvilke derved skulle udtrykkes, som isår med Hensyn til deres Anvendelse; thi Hensigten og N ytten af dem er jo den, paa den muligst tydelige og bestemte M aade at afbilde Mundsproget og de dertil knyttede Forestillinger; men dette kunne de kun derved, a t visse bestemte, i en bestemt Orden forbundne Tegn netop lede hen til visse Dele af M undsproget og til det derved Betegnede, men ikke til Andet. Betankec m an derhos, hvor faa S p ro g - (Lydene og) Tegnene ere i Sam m enligning med det M angfoldige, som ved dem i deres forskjellige Forbindelser skal udtrykkes; saa begriber m a n , a t og h v o rfo r den antydede Bestemthed m aa strakte sig til det meeft Enkelte.
E n vis bestemt M aade a t anvende Skrifttegnene paa
1
m aa altsaa
i
givne Tilfalde ansees for rigtig og, til en vis G r a d , for nodvendig, og en saadan Anvendelse kankaldes
Retskrivning
(O rthografi).3 . V a r det altsaa F o rn u ften , som behsvede, op
fandt og anvender Skriftsproget; var det den, der under fin bestandige Udvikling ogsaa m aatte udvikle og udvide (som det horlige saa) det synlige S p ro g ; og maae de, der isar anvende og altsaa med det S a m m e forme og ud
danne det, antages at hore til dem , der i det paagjal- dende S a m fu n d have den storste Fornuftudvikling: saa lader det sig form ode, a t den hver G a n g , folgelig ogsaa n u , gjaldende Retskrivning m aa i Hovedtingene vare for- nuftm assig og altsaa indbyrdes overeensstemmende. D et m aa da vare m uligt a t efterspore Fornuftens G ang i dette S ty k k e, og derved at erholde en med sig selv over
eensstemmende Crkjendelse af de enkelte Retskrivningstil-
fald t, hvilken kan fremstilles i R e g le r for S kriftens rette Anvendelse. M en disse maae atter kunne lade sig hen- fsre til visse almindelige S a tn in g e r, der betegne F ornuf
tens Hovedretninger i dens Virksomhed paa og ved S k rift
sproget, og blive a t opstille som (G ru n d re g le r. D e t er fremdeles rim eligt, at visse af disse kunde hange noiere sammen med Skriftens N atu r og vare mere omfattende, folgelig vigtigere end andre, ja a t een kan vare den vig
tigste, idet den paa den n a tu rlig s te M aade form aaer at bestemme de fleste Tilfalde. D en m aa da ei kunne un
derordnes andre R egler, og folgelig kunne fremsattes som Retskrivningens sv e rfte O ru n d sa e tn in g . M en det er ei a t formode, at nogen enkelt Regel skulde vare saa -omfat
tende, a t alle Tilfalde derved, middelbart eller umiddelbart, kunde bestemmes, efterdi Skriftsproget tildeels er af en tilfaldig Karakteer, kun efterhaandcn udvikler sig igjennem en Rakke af Forandringer og under Indvirkning af m ang
foldige Individer og Om standigheder; medens det ikke ufravigelig hanger sammen med dets ogsaa skiftende Grundbillede Talen.
Udvikles og ordnes nu i grundig S am m en h an g H o
vedreglerne, og udledes deraf paa samme M aade saregne Bestemmelser for de enkelte Netskrivningstilfalde; da op- staaer en orthografist Larebygning eller en R e ts k riv n iu g s - lcere, der deels er en a lm in d e lig , deels en fteregen.
I. Almindelig Retffrivningslcere.
4 . V i have seet, at Skriftsproget er en Afbildning af M undsproget i dets enkelte D ele; dette m aa altsaa
kunne la re , hvad hiint skal indeholde. S k rift m aa vare bleven til derved, at m an , efterat have udsondret og op-
fattet de enkelte Lyde, hver for sig, der vare til i Talen, vedtog at udtrykke hver saadan ved et bestemt synligt Tegn.
N a a r nu et O rd skulde fremtråde synligt, da valgte m an netop de T e g n , som svarede til de deri forekommende Lyde, og Lydenes Folge bestemte Bogstavernes. Udvik
lede M undsproget senere flere Lyde, eller en skarpere I a g t tagelse opdagede saadanne, som ei O ret hidtil havde ud
sondret, da opfandtes vel scrrstilte Tegn til disse. S a a - ledes m aa ethvert selvstændigt Skriftsprog vcrre blevet til, og o p rin d e lig h a v e h a v t sin eneste N o r m i T a le n . M en nu bliver S p srg sm a a le t: om dette oprindelige F or
hold mellem Tale og S k rift kan antages at vcere forblevet uforandret i Tidens Lob indtil den ncrrvcrrende T id , med Hensyn til Sprogene i Almindelighed og det danske i Scerdeleshed. V a r noget Folks Talesprog forblevet ufor
andret i den Skikkelse, hvori det var, da dertil opfandtes et S kriftsprog, da vilde der ncrppe vcere G rund til at antage, a t dette siulde i noget vcesentligt Stykke vcrre af- veget derfra; men som ethvert Folk, i hvilket et ejendom
meligt Liv rorer sig med nogen S ty rk e, i Tidernes Lob bevceger sig fremad igjcnnem mangfoldige Forandringer i Henseende til dets ydre og indre T ilstand; saa kan dette ikke blive uden mangfoldig Indflydelse paa dets S p r o g ; S progenes Historie giver Beviser nok for denne P aastand.
M en nu indseer m an ei, hvorfor ikke det samme Liv og den samme Bevcegelighed, der rsrte sig i T a le n , ogsaa skulde gaae over i S kriften, hvorfor ikke de, der folede sig befoiede til a t forandre T a le n , skulde overfort d isse'F o r
andringer i deres S k rift og saaledes bevaret begges na
turlige Sam m enhceng. D e m aatte det saameget mere, som de m aatte indsee, at en modsat Frem gangsm aade
vilde vare ligcsaa unaturlig som skadelig, da den vilde be
grunde en Forfkjellighed mellem Tale og S k r if t, ifolge hvilken denne aldeles ikke vilde kunne forstaaes a f h iin ; og hvilken Ulejlighed atter deraf m aatte folge, indsees let.
O g tage vi nu Hensyn ril vort eget S p ro g , da l«rer end
og blot en loselig Sam m enligning imellem S k rifter deri fra forskjellige T ider, at dansk S k rift har vcesentlig. Tid efter anden, forandret sig ; men G runden til denne Rakke af Forandringer m aa overhovedet vare at soge i tilsva
rende Forandringer i T alen. D et vise ogsaa Ligheden mellem den aldstc Dansk og Islan d sk en , sam t R im ene i aldre D igte og Hensyn til A lm uens T a le , der har be
varet mangen Levning af det aldre S p r o g , saaledes som det findes i gamle S k rifter. V i kunne da med G rund paastaae, at det er af Fornuftens og Erfaringens V idnes
byrd klart: a t en v is (ogsaa den narvarende) T id s . S k r i f t h a r i den til sam m e A d g ja ld e n d e T a le h o s et vist 8 o lk en n a tu r lig o g v ig tig N o r m .
5 . M en nu moder her en Vanskelighed: Udtalen af de samme O rd er mangfoldig forskjellig hos Forskjellige
og i forskjellige E gne; enhver P rovinds har visse Ejen
dommeligheder i sin U dtale; anderledes taler Land- end S tadbeboeren, anderledes den Dannede end den U dan- nede; hvorledes skal Eenhcd i Betegnelsen opnaaes ved a t folge en U dtale, der er saa forskjellig? O g dog m aa enhver Retskrivningslare gaae ud paa a t tilvejebringe en saadan, efterdi S kriften ofte ei er indfkranket til en saa snever Kreds som T alen , m aa forklare sig selv, og savner de Hjælpemidler til Forstaaelighed, som T alen har i B eto n in g , M in e r, Gebarder o. s. v.
S p ro g et er cgentligst til i T ale n ; skal der altsaa
gives et rigtig dansk S p ro g / m aa der gives en rigtig dansk Tale og Udtale. E n saadan m aa Sproglæreren forudsatte som given, hvorledes kunde han ellers beskrive de enkelte Lyde, Lydforbindelser, B etoningen, B oinings- og Afledsformer o. s. v . ; men den samme Forudsætning m aa da ogsaa Rctskrivningslareren kunne fore sig til N y tte. M en Gram m atikkens R esultater, hvilken saaledes i flere Stykker udpeger den rette U dtale, er han ligeledes berettiget til a t forudscette givne, ligesom ethvert S k rift
sprog forudsætter et M undsprog. M a n kan slutte videre:
den U dtale, der feiler imod Grammatikkens Bestemmekser, kan heller ikke i andre Henseender ansees for den sande;
og omvendt.
Ib la n d t de flere M aader, hvorpaa Ordene udtales, m aa den fortjene Fortrinnet, der giver de skarpests og fuldeste F or
m e r, hverken fordreier eller fordunklet Lydene. E n saadan U dtale venter In g e n a t finde hos A lm uen, der pleier a t holde fast ved den ecngang vedtagne Udtryksm aade, selv n a a r Noget deri for lange siden er forsvundet af de D a n nedes T a le ; der hverken har Evne eller Opfordring til a t udtrykke sig med Noiagtighed. M en det er netop eet af D annelsens store F o rtrin , at ligesom den mcdfsrer S karphed og Noiagtighed i Begrebernes O p fatn in g , saa og, hvad deraf folger naturligt nok, i deres Udtryk. E r det nu tillige den D annedes I d r a t a t virke paa Andre ved Meddelelse af B cgrebsrakker, da er det begribeligt, a t han straber a t gjsre dette paa den bedst mulige M aade, o: med en til det meest Enkelte sig strakkende Noiagtig
h ed ; med andre O rd : her vil frem tråde en dannet Ud
ta le , der kan begrunde en dannet S kriftform . E n slig Udtale er hos ethvert kultiveret Folk afbildet til stor F uld-
kommcnhed i en Rakke a f S k rifte r; vi kunne da ogsaa sige: den Udtale, der stemmer meest overeens med S k rift
sproget, er den, der bedst kan tjene til N orm for S k rift.
A ltsaa: D e n d an n e d e U d ta le h o re s h o s d em , d e r h a v e E v n e o g (D p fo rd rin g til a t u d try k k e sig m ed N s ia g tig h e d , k an siges a t v « r e afprceget i gode S k r if te r , o g a t v a r e teg n e t i sine G ru n d træ k i S p r o g læ re n ; o g den k an vcrre R e g e l fo r et d a n n e t S k r i f t
sp ro g .
D a altsaa den antydede Regel grunder sig paa S k rif
tens egentlige N atu r og Bestemmelse, paa et aldeles g e n nemgribende Forhold, og paa hvad Enhver, i Forhold til sin T arv, m aa kunne have og finde; saa er den den na
turligste, meest omfattende og simple Retskrivningsre
g el, som gives k an ; den kan derfor med R ette kaldes Retskrivningens sverste G ru n d s ie tn in g .
6. S k jsn d t altsaa ethvert selvstandigt Skriftsprog oprindelig m aa stemme nsie overeens med det tilsvarende
M undsprog; saa vil en saadan alle enkelte Tilfalde om
fattende Overensstem melse nappe i Tidens Lob kunne vedblive, er i det mindste ikke vedbleven i vort S p ro g . N a a r M undsproget forandrer sig, fslger Skriftsproget vel i Almindelighed m ed; men deres S am m enhang er dog ei saa noie, a t dette u s d v e n d ig m aatte skee eller just i sa m m e T id s p u n k t) dette er ikke engang vel m uligt. H ine Forandringer foregaae ligesaa lidt pludselig som andre Overgange i N aturem K un lidt efter lidt kunne de be
virkende Aarsager gjsre sig gjaldende og Lyd derved f.
Ex. bringes til at narm e sig anden, medens S kriftteg
nene ei modtage de samme Indvirkninger, og ei heller saaledcs efterhaanden kunne forandres; ja m an lagde m aa-
skee ei engang ret M arke til Forandringen, for den var fuldstændig gjennemfort. J o narm ere nu desuden Lydene laae ved hinanden og jo kortere de vare, des mindre og senere kunde m an fole sig opfordret til a t forandre Teg
nene. M a n veed desuden, a t de Fleste, af let. begribe
lige G ru n d e, helst folge den eengang vedtagne Betegnel- sesm aade, selv naar en anden kunde synes mere o v eren s- stemmende med S a g e n s N a tu r. Af lignende G runde kunne nye Lyde have udviklet sig i Tidens Lob, m aa- skee enkelte af sam m ensatte, uden at m an'opfandt nogen scerskilt Betegnelse derfor.
D e t er ogsaa tcrnkeligt, a t Lyde i visse Tilfalde kunne forstumme, medens de vedblive a t betegnes i S k rift.
H vis nogen Lyd er af lidet frm tradende N a tu r , men isar i visse Forbindelser toner svagt, vil S te m m e n , isar hvor der ytrer sig en fremherskende Tilbsielighed til B lod
hed, efterhaanden kunne forlade den, uden a t det syn
derlig m arkes, og uden at altsaa Skriftform cn derefter forandres. D et kan ogsaa traffe sig, a t ved O rdforan
dringen (Orddannelse og B sin in g ) Lyde kunne stode sam
m en , der ikke kunne udtales tillige, men hvoraf den ene m aa forstumme.
S aalcd es finder m an det begribeligt, a t nogen Uoverensstemmelse mellem Tale og S k rift kan vare op- staaet og have gjort sig gjaldende; og er nu en saadan havdct ved mangeaarig B r u g , indskranker den sig ei til enkelte T ilfald e, men om fatter m ange, og kunne ei sjel- Len andre vigtige A iem ed , s. Ex. Ordskjelning, derved op- n a a e s; da vilde en (i det mindste pludselig) Ophavelse deraf let kunne afstedkomme saamegen M isforstaaelse og F orvirring, at selv den, der m drsm m er Udtalen mcest,
vil tage i B etankning a t foreslaae en saadan; han vil saameget mere gjsre dette, da flere af de paagjaldende Skriftform er maae antages at flotte sig til en aldre Ud
ta le , der endnu hist og her kan forekomme; ikke a t tale om beslagtede og overcensstemmcnde Form er.
E n anden S a g er det, naar m an anvender B og
stavtegnene til at udtrykke, ikke Lyde, men Lydmodifika
tioner, eller til a t betegne Begrebsforskjellighed under Ordeenshed, eller endelig til a t udtrykke visse Bibegreber, jkjont de intet tilsvarende Udtryk have i Udtalen. I saa Fald er m an gaaet udenfor Skrifttegnenes egentlige og oprindelige Bestemmelse, den nemlig a t betegne T alens Lyde, og har sat dem paa samme T rin som selve Lydene, a: anvendt dem , ikke som middelbare, men som umiddel
bare Tanketegn.
V i have altsaa seet, a t i S kriften kan med god G rund forekomme noget Andet og M ere end hvad Ud
talen kan bestemme. A t folge denne som N orm for. den synlige Betegnelse kan da vel opstilles som den hsieste,
men ikke som den eneste Regel for Retskrivningen.
7 . I de Tilfalde, hvor saaledes Udtalen ei form aaer a t bestemme O rds Skrivem aade, m aa m an see sig om
efter andre Bestemmelsesgrunde, og da ligger Hensyn til O r d fo rm e rn e s n a tu r lig e L ig h e d , grundet paa B e g re b e rn e s O p rin d e lse af hverandre sEtymologi^j, narm est.
S proglaren gjsr os bekjendt med adskillige O rdforan- dringer, der foretages enten for at faae Bibegreber, der knytte sig til visse Hovedbegreber, udtrykte, eller og for at betegne en Forandring i, Fremdannelse (men ei Forsvinden) af Hovedbegreber. D a altsaa B egrebet, saaledes som den endnu uforandrede Form udtrykker det, enten ganske, eller
dog i sine G rundtrak, bliver det sam m e; hvad Under da, a t Grundform en enten heelt, eller dog i det Vasentlige, ogsaa bliver den samme, og at saaledes Begrebets ncermere Bestemmelser enten udtrykkes blot ved T illa g , eller dog, ene eller tillige, ved saa lette Forandringer as den oprin
delige Form som m uligt, for ved Formernes Lighed at betegne Begrebernes.
I n te t er nu rimeligere, end a t Skriftsproget i en saa naturlig Bestrabelse som den, at betegne Begreberne i deres indbyrdes Id en titet eller Forvandtfkab ved over- censstemmcnde F o rm er, narm er sig, saavidt st'ee kan, sit Forbillede M undsproget. H ar altsaa nogen Ordform bestemte Lyde, som Udtalen enten ikke udtrykker, eller ikke bestemt nok angiver for Betegnelsen i dermed bcslag- tede F orm er; da fastsattes det Ubestemte i disse ved det tilsvarende Bestemte i hiin, saaledes a t de blive saa over-
eensstemmende dermed, som Udtalen tillader.
Ubestemtheden kan 1) komme deraf, a t i visse med andre forvandte Form er kunne forekomme Lyde, der i vort S p ro g kunne betegnes paa tvende M aader. Ligger nu den uvisse Lyd saa n a r den tilsvarende, a t den kan udtrykkes ved samme Tegn som denne, da skeer det saa;
hvis dette ikke gaaer a n , men hiin Lyd dog lader sig udtrykke ved et beslagtet T egn, valges et saadant. M en den kan og 2 ) have sin G rund deri, a t nogen Deel af en O rdform er i en beslagtet, oprindelig eller (og dette isar) ved O rdforandring, ved Tilfsiclse eller Bortkastclse, kommen i en saadan S tilliu g , at den enten slet ikke ud
ta le s , eller ei med en saadan Bestem thed, a t dens B e
tegnelse var derved sikret. D a den altsaa er forstummet, ei fordi den er bleven overflsdig, efterdi Grundbegrebet,
af hvis bestemtere Udtryk den er D eel, endnu skal ud
trykkes, men fordi Udtalen, al Anstrangelse uagtet, nappe formaner at give den endog kun et Skyggeliv; saa bsr det billiges, at S k rifte n , der af I n te t hindres i a t for
binde endog de meest uforenelige Lydes T eg n , bevarer, hvad Udtalen ogsaa vilde bevare, naar den kunde.
8 . J o naturligere og vigtigere en N orm altsaa Etymologien kan vare i tvivlsomme Retsjkrivningstil-
fald e, des vigtigere bliver det at kunne finde og benytte den i de fleest mulige Tilfalde. D et er afgjort, at eet S p ro g har i aldre Tider varet falleds for hele S k an d i
navien. Hvorledes det var beskaffent, fer det deelte sig, kan kjendes af de aldste Sprogm indesm arker, vi have i dette S p ro g . D ets oprindeligste os med nogen G rad af Fuldstandighed og Sikkerhed bekjendte Skikkelse fremlyser da af hine S k rifter, og i denne kan det da betragtes som S tam sprogct, hvoraf de senere nordiske T ungem aal, navnlig det danske og svenske, ere fremvoxne. V ort S p ro g har altsaa en Moder og en S s s te r, og hvor for- skjelligt det end er isar fra den ferste, saa er S lagtska- bet dog umiskjendeligt. M en det har ogsaa en S la g t
ning i Tydsken, der vel er langere ude beslagtet, men som ved lang og nsie S am fardsel har mcddeelt Dansken T ra k , der overveiede hiint narm ere Forvandtskab.
Etymologien er da decls en narm ere, naar saavel det, der skal bestemmes, som det, der skal bestemme, lig
ger indenfor S progets G randser, som det nu e r, deels en fiernere, naar det Bestemmende seges i det aldre el
ler et fremmed beslagtet S p ro g . H iin fortjener naturlig- viis Fortrinnet, og kun hvor den enten ci er afgjerende eller ikke kan anvendes, der kan m an tage fin Tilflugt til
denne. M idt imellem begge ligger paa en M aade H en
syn til det nuværende danske Almuesprog, der i sin F or
skellighed fra det dannede S p ro g ofte fistler sig til det celdre og derved stundom kan give Lys i etymologist H en
seende. S p ro g et kan nu paa flere M aader oplyses af hvad der ligger udenfor dets G randser, men er dermed be
slægtet. N u brugelige Afledsformer kunne have deres Rodder i eet eller flere af hine S p r o g , eller dog beslæg
tede O rd , hvoraf de kunne behove og modtage B elysning i orthografist Henseende. M en om end ikke dette, saa ville danste O r d , der kunne behove Bestemmelse, gjerne have Paralleler i hine S p r o g , der kunne indeholde en saadan; deels i tilsvarende B ogstaver, der ogsaa i D a n sken ere bestemte, deels i saadanne, der cre bestemte i hine S p ro g , men ikke i D ansken, deels maastee i Tvely
d e , hvis ene, tilsvarende Bestanddeel kan veilede; deels endelig d eri, a t en almindelig Analogi for Bogstavover
gangene kan angive en bestemt R e tn in g , der, om end gjennem flere O vergange, kan fore til M aalet. S kulle n u visse Form er etymologisk bestemmes, der ikke kunne bestemmes ved beslagtede F orm er, som nu hore med ril S p ro g e t, da er det naturligt at soge O plysning i aldre D a n st fo rst, og n aar derved Tilfaldet ei afgjores, da at gaae tilbage til Stam sproget. M en skulde dette ikke have beslagtede O r d , eller Dansken vare ganske afvegen fra S lagtskabet, medens det Svenske havde de forvandte F o r
m er, havde fulgt samme Udviklingsretning som det D a n ske, men var kommet til bestemtere Lyde end dette; da fortjente det a t raadsporges. K un hvor det paagjaldende O rd var laan t af det Tydste, eller i det mindste bar ty
deligt Prcrg af a t have formet sig derefter; der m aatte dette have Fortrinnet i etymologisk Henseende.
9. D et kan imidlertid vcere vanskeligt nok a t af- gjsre, hvilket af de flere etymologiske Hensyn der bor ind-
rsm m es F o rtrin n e t, n aar de give et forskjelligt R e su lta t;
for det ene kan stsrre Oprindelighed, for det andet en overvejende Indflydelse tale, det ene kan have en vissere Sam m enhcrng, det andet en mere omfattende. Lighed for sig ; stundom m aa Analogi troede til for at gjsre Udsla
get. M en Anvendelsen af den etymologiste Regel med- fsrer endnu andre Vanskeligheder. Form er kunne have Lighed, endog en paafaldende Lighed med hverandre, og saaledes synes a t vcere beslcegtede, medens en dybere gaaende Underssgelse lcrrer, a t dette ikke er sa a ; vissest bliver den etymologiske Sam m enhcrng, n aar baade Form og B etydning pege hen derpaa, og iscer om dette er T il
faldet i flere af de beslcegtede S p ro g ; men skulde S a g e n en d n u , efterat de forskjellige Vidner ere a fh srte , blive u v is, er det bedre a t lade den etymologiste Bestemmelse fare end at bygge paa en usikker G rund. S tu n d o m kan en oprindelig etymologisk sammenhcrngende Ncrkke af F or
mer have spaltet sig ved et andet S p ro g s Indflydelse derpaa, saa at nogle deraf ere blevne de andre ulige.
M a n kunde mene her a t burde drive paa den oprindelige Eenhed; men den besindige Etymolog vil erkjende F or
skelligheden, iscer om den fremmede Indflydelse ogsaa har virket paa Betydningen. Hensyn til andre S p ro g bliver ogsaa betcenkelig derved, a t ethvert S p ro g jo netop er et ejendommeligt, fordi det har sine Sceregenhedcr, ogsaa i Henseende til Betegnelsen af de samme Lyde; saaledes
udtrykke Svenskerne i mangfoldige Tilfalde den A a- og TE- Lyd ved a a og K , som vi med almindelig Overecnsstem- melse udtrykke i de samme O rd ved o og e , saaledes bruge vi for fremmede Tvelyde snart den ene, snart den anden af de enkelte Lyde, snart en trcdie, der er forstjellig fra begge.
J o mere Erkjendelsen af Formernes etymologiske S a m menhæng ofte kan kaste Lys paa deres B etydninger, des mere kunde m an mene sig befsiet til a t spsrge, om ei Etymologien i Kollisionstilfoelde burde seire over en be
stemt Udtale. M en have vi eengang fundet G rund til a t erkjende Udtalen for den sverste R etstrivningsnorm , bor vi ei underordne den nogen anden, heller ikke den etymologiste. K u n hvor Udtalen er vaklende, kan den befoestes ved Hensyn til Etym ologien, og dermed Skrive- m aaden. Derim od synes Hensyn til Formsloegtstabet i samme G rad mere at seire over den blotte Vedtcrgt, jo mere m an voenner sig til at betragte S proget, ei som en S a m lin g af Tilfoeldigheder, men som et Udtryk af For
nuften, hvori der altsaa maae v«re G rund og S am m e n hæng. Etymologien er da som N orm for Retskrivningen af indstromket O m fang i Sam m enligning med U dtalen, efterdi den ei t s r befatte sig med de Tilfcrlde, som ved denne kunne bestemmes, og ei L an afgjore alle dem, denne levner den. D et er jo ei sagt, a t fordi Form er cre bcslcegtedc, derfor nogen af dem indeholder den for- nodne Bestemthed, saa den kunde tjene til N orm . D en om fatter desuden ei enestaaende O rd , e i, i Reglen, Rodord, B oinings- eller Astedsformer; og selv hvor den kan anvendes, indstroenker den sig til Afgjsrelsen af en
kelte Lydes tvivlsomme Betegnelse i de samme O rd.
S a a naturlig - vigtig altsaa den etymologiske Regel er, saa lidet er den ene i S ta n d til a t supplere Udtalen.
Annr. For den egentlige Sprogforsker, hvis Bestræbelse gaaer ud paa at vinde den dybest mulige Erkjendelse af Sprogets Oprindelse og Sammenhæng, ei at meddele umiddelbar Vejledning til Retskrivning, ligger der naturligviis en vid Mark til Under
søgelse udenfor de nylig afstukne Grcrndser.
10. V i have saaledes la rt a t kjende en O v e re n s stemmelse imellem Form erne, formedelst hvilken den ene
kunde bestemme den andens S krivem aade; men da den har sin G rund i deres
(Dprindelse
af hverandre, og denne atter i Begrebernes, saa er Reglen helst derefter benavnt.H iin Overensstem melse er desuden
stregen
for de faa F orm er, deri
det enkelte Hovedbegreb have deres Foreningspunkt. M en Form er kunne og vare overensstem m ende, enten saaledes, at Overensstem m elsen slet ikke har sin G rund
i
nogen erkjendelig Begrebssam m cnhang, eller og sa a , at Begreberne, skjsnt vcesentlig forskjellige, dog i en vis Henseende, s. Ex. i en falleds Bibestemmelse, trceffe sammen. D a nu hiin (etymologiske) Lighed er for hvert Tilfalde af indskrænket O m fan g , ei behsver a t vcer fuldkom m en, og er en naturlig Folge af B egre
bernes O verensstem m else, medens Lighed af dette S la g s kan omfatte mangfoldige O rd , m aa vare fuldkommen i det paagjaldende P u n k t, kan forenes med den storste B e- grebsforskjellighed, og derved erholder en mere tilfaldig, altsaa i samme G rad m e r paafaldende K arakteer: saa har man fortrinlig kaldt denne Lighed
(Dvereensftem- melse
(A nalogi).Al Overensstemmelse
i
Betegnelsen m a a , naar den ei stal vare ganske vilkaarlig, have sin G rund i nogen Overensstem melse i det Betegnede. M a n beregner, uinid-Jensens Retffcivningsl.
delbart M undsproget, middelbart de derved udtrykte B e
greber. D en norm ative Overensstem melse kan nu finde S te d paa tre M a a d e r: 3) blot i Lyden, K) baade i Lyd og Begreb, e) blot i Begrebet.
a) O m end visse Selvlyde ci just altid betegnes eens, er der dog nogen Rimelighed for, at, hvor de fore
komme med samme O-vantitet og Tonehold og i samme Lydforbindelse, Betegnelsen ogsaa er den samme. E r nu Betegnelsen, maaskee skottende sig til en celdre Udtale, eller til E tym ologien, i visse O rd bestemt; da kan hiin Analogi i det mindste afgive en Rim eligheds- (mgn*
V isheds-) G rund til Afgjorelse i tvivlsomme Tilfalde.
I s a r har Hensyn til Velklang og Lethed i Udtale ofte givet visse S la g s . Form er et vist P ra g i Lydes Forbin
delse og O vergang, saa andre lignende derefter kunne be
stem m es. D e r lader sig og udfinde Analogier for Tone
holdenes Forekomst og Overgang og for Lydlangden i D ansken, for saavidt S lig t m aatte have Indflydelse paa Betegnelsen.
b ) Visse sandselige Fornemmelser have, skjont forskjel- lige, megen Lighed indbyrdes paa G rund af O verensstem
melse i de bevirkende A arsager; dette fattes maaskee ty
deligst ved Fornem m elser, der vakkes ved horligs og syn
lige Gjenstande. M a n vecd fremdeles, a t visse af S p ro g lydene cre hule og dybe, andre hoie og sine, nogle klang
fulde, haarde og ru e , andre klanglose, blode og flydende
0. s. v. Herved og ved M edlydenes mangfoldige F or
bindelser sam t de forskjellige Tonehold blev det m uligt at danne F o rm er, der ligesom afmale Indtrykkene; og m an vil nu sinde en mcerkclig Overensstem m else mellem F or-
nemmelserne og deres Udtryk i Sprogene, selv i el saa af
ledet S p ro g som vort (bruse, suse, gispe, hvisle, nynne, ru lle, bolge, glide, skride). A t saadan Analogi kan nu og da give veiledende V in k , er rimeligt nok (gungre, dundre, dumpe, plumpe, kjcekker, gvockker).
Ligesom saaledes Analogi kan have vccret virksom ved O rds D annelse, saa kan den ogsaa have gjort sig gjceldende ved deres videre Uddannelse. A t een og samme uddannende Bestemmelse kunde knytte sig til mange forskjel- lige O rd , fornemmelig n aar de horte til samme K lasse, lader sig let begribe; men hvad var da naturligere, end at den betegnedes paa samme M a a d e , og at dens Ud
tryk paa samme M aade knyttedes til S tam ordene. V a r dette selv et O rd (og en saadan Oprindelse have sikkert mange baade Prcr- og A dform ativer), da blev O v e re n s
stemmelsen saameget rimeligere. J a kjendte m an saadanne Tillceg i deres oprindelige Skikkelse, vilde m an endog ofte , vore istand til at angive, i det mindste at formode, G runden til , at den netop blev saadan. A t nu deslige F o rm er, hvor de declviis m aatte tråde mindre klart frem
i Udtalen, kunne bestemmes ved Analogi, begribes let.
> H vad Sam m ensætningen an g aaer, da foies vel O r
dene meest sammen i uforandret F o rm , men stundom trceder en B siningSform eller noget S a a d a n t imellem.
D et var nu vel m u lig t, a t det kunde enkelte G ange vcere tvivlsomt, og i saa Fald bestemmes ved O verensstem
melse med lignende Tilfcelde, om et saadant Knytteled skulde anvendes eller ei.
e) D et forholder sig paa noget lignende M aade med B oinings- som med Afledsformer. Eet og samme B ibe-
( - * )
greb er gjerne fcelleds for alle eller dog de fleste O rd af en vis Taledeel; n aar ei Udtalen efter Ordenes Begrebs
eller Formforstjellighed skulde have deelt Klassen mellem de flere Form er. I n t e t er nu stmplere end a t udtrykke det samme Bibegreb overalt paa samme M aade. B o i- ningsform en vil altid hores, n aar den egentlige Ordform ender paa M edlyd, men langtfra ikke sa a , n aar den ender paa S elv ly d . Og her mode vi eet af de meest omtvistede Tilfalde i vor Retskrivning, efterdi de Fleste ville have Bibegreberne udtrykte paa den for hverts A rt ejendommelige M a a d e , ogsaa hvor Udtalen intet saa- dant Udtryk h a r , Andre derimod ere af modsat M ening.
M e n om A lt dette M ere i N o. 25 og 2 6 .
11. H vad nu den analoge Regels Forhold til andre Retskrivningsregler an g aaer, da staaer den overhovedet i et
Underordningsforhold baade til Udtale og Etymologi som orthografiste N orm er. D en elokutiske (paa Udtalen sig grundende) Regel beroer paa Begrebernes Id en titet for de horligs og synlige Form er og begge A rters omtrent totale indbyrdes O verensstem m else; men den analoge aldrig paa nogen af D elene. D en etymologiste Regel grunder sig enten paa en naesten total Begrebernes og Form ernes Een-- hed, eller dog paa en ligesaa noie som naturlig S a m m e n - hang og Overensstem m else i Henseende til begge S l a g s ; ingenlunde saa den analoge. D en grunder sig enten kun paa n o g e n Overensstem melse i F o rm er, eller tillige kun paa en temmelig fiern eller temmelig ufuldstandig O v e re n s stemmelse i Begreber. Afledsanalogi vil ikke lcttelig komme i S tr id med Udtalen, og Bsiningsovereensstemmelse ei med Etymologien. M en hvor Analogien m aatte kollidere med nogen af dem , m aa den altsaa overhovedet vige. Hvad
B rugen an g aaer, da stokker den sig mange G ange kil A n a
logien, og forsaavidt den grunder sig paa Udkale eller E ty m ologi, m aa den ligeledes overveie Overeensstemmelsen i Tilfalde af S trid . O g da overhoveder Form ernes F o r- staaelighed beroer p a a , ar de ere vedtagne; men Analogien ei grunder sig paa nogen naturlig S am m en h an g i B e greber, der med Hensyn kil Forstaaelighed kunde erstatte Afvigelse fra B ru g e n ; saa m aa den i Almindelighed til-
kjendes Forrang for en blot Analogi.
D a altsaa Analogien er kun af forholdsviis ringe O m fatning i Henseende til O m fang (Udtale og Etymologi ville
i de fleste analoge Tilfcelde gjore Udslaget) og Indhold (den strcekker sig kun til Enkeltheder i givne T ilfalde); tildeels kun bcroer paa Biomstcrndighedcr og derved bliver af en mere tilfceldig K arakteer: saa medforer den gjerne kun Rim elighedsgrund, vil sjeldcn kunne troede frem som selv- stcendig N o rm , og bliver overhovedet af ringere Betydenhed.
Vigtigst er den, naar den trceder i Forbund med nogen anden Retskrivningsregel og derved kan give den storre Fast
hed, f. Ex. befceste en vaklende Udtale eller B ru g .
12. Ligesom nogen Overensstem melse imellem B e greber og deres horlige Udtryk kan have foranlediget cn - partiel Overensstemmelse i deres Betegnelse; saaledes m aatte Begrebenes U o v e re n ss te m m e ls e , A n o m a li, gjore nogen U o v e re n s s te m m e ls e m ellem de tilsv a re n d e S k r if tf o r m e r onskelig ogsaa d a , naar de i Talen udtryktes eens; for
at Begrebernes Forskellighed ved en saadan (V rdskjelning kunde blive betegnet.
I Grunden skulde hvert sårskilt Begreb udtrykkes ved et sarskilt O rd ; og o p rin d e lig have nappe ganske for- fkjellige Ting varet udtrykte ved de samme O rd ; thi
dette vilde stridt ganske m od B eteg n in g en s H e n sig t. M e n derfor kunne gjerne F o r m e r , der oprindelig ikke vare det, siden vcrre blevne e e n s ; isar m a a dette form odes a t kunne vcere skeet i et S p r o g , d e r, som vort danske, h a r u n d er- g a a e t m angfoldige F o ra n d rin g e r. I dette ere Endelser b o rtfald n e, Lyde forstum m ede eller gangne over til an d re, sam m ensatte til enkelte, h aard e til blode o. s. v . ; og her
ved have m an g e O rd ta b t deres karakteristiske S k je ln e - m « rk e, adskillige n a rm e t sig h v e ra n d re , og nogle fa ae t sam m e Skikkelse. O g sa a kunne O r d , der ere optagne af an d re S p r o g , t. E x. det tydske, enten oprindelig have v a re t lige m ed visse danske, eller og, ved a t foie sig efter D a n s k e n , have fa a e t en saad an Lighed.
M e n hvad n u end O prindelsen til slig O rdovereens- stem m else m a a tte v a r e , saa finder den n u eengang S t e d , sa a lcd e s, a t O rd en e enten lyde ganske e e n s , eller dog m ed en F o rsk ellig h ed , der ikke v a r tilstrækkelig til a t begrunde en bestem t sårskilt B e teg n else; sn art fordi de forskjellige Lyde kunne udtrykkes ved sam m e T egn eller o m v e n d t, sn a rt fordi Forskelligheden indskrænker sig til Lydenes narm este B estem m elser eller M o d ifik atio n er, f. E x.
T onehold, T o n efald , V arighed o. s. v ., som ikke i R e g le n , i det m indste ikke heelt ig jcn n em , have noget sarskilt U d
tryk i D an sk en .
A t det er p assen d e, a t O rd ere forskjellige, n a a r deres B eg reb er ere d e t, derom kan ei v are T v iv l; m en lyde de e e n s , bor Forskjellen m ellem S k riftfo rm e rn e vare saa ringe som m u lig t. M id lern e til a t skjelne disse m aae overhovedet v are de sam m e, som ellers anvendes p a a lig
nende M a a d e . D e ere i A lm indelighed B o g sta v e r, m en k u n n e og v a re sarskilte T eg n , n a a r Forskjellen indskranker
sig til Lydmodifikationer. D a ogsaa i andre Tilfalde flere Tegnrakkcr eller enkelte Tegn anvendes til a t ud
trykke de samme Lyde, saaledes at derved det Ene skjelnes fra det A ndet; saa lader det sig tanke, a t nu og da tillige Ordskjelning derved kan bevirkes. E r det fremdeles T ilfaldet, at visse Lyde mangfoldige G ange betegnes af Alle snart ved eet T egn, snart ved et an d et, m aatte og
saa derved samme Oiemed kunne opnaaes; og forekomme stumme Lydtegn i vort S k riftsprog, ville vel og hist og her O rd derved kunne skjelnes fra andre.
t 3 . M a n kunde mod denne anomale eller Q rd- skjelnings-Regel indvende: a t , m aa Udtalen erkjendes for sverste N orm , er det vilkaarligt a t betegne O rd forskjellig, der lyde eens, og a t, naar de kun afvige fra hinanden ved en Biomstandighed ved Lyden, er det urigtigt at be
tegne denne ved Lyds Tegn. M en Indvendingen er til
deels allerede besvaret herovenfor; desuden er S kriftens narmeste Hensigt vel a t udtrykke Lyde, men dens vigtigste at betegne og skjelne Begreber. S k a l Skriften betegne hvad der er til i T alen , kan det overhovedet ei ansees for urigtigt ogsaa at betegne Lydmodifikationerne, og da isar naar Tydeligheden derved kan befordres; kun at m an dertil valger passende M idler. D er kunde ogsaa ind
vendes, at hvis man i nogle Tilfalde vil anvende O rd- stjelningSreglcn, bor m an anvende den paa en overens
stemmende M aade i alle lignende Tilfalde. D et er med andre O rd : m an skal enten kunne A lt, eller I n te t ville kunne. M a n bor derhos b elån te, at de T ilfalde, hvori
Ordskjelning er brugelig, kunne stolte sig til en aldre Udtale eller Etym ologi, medens andre, m an kunde vilde vedtage at skjelne uden saadan G rund, vilde faae Udseende af V il-
kaarlighed. Hensigten er desuden at bidrage til en sikrere og lettere Forftaaelighcd; men indforte m an nu en saadan vilkaarlig O rdstjelning, da vilde nran maafkec snarere for
virre end tydeliggjore, efterdi In g en kunde vide, hvilken B etydning m an vilde have udtrykt ved den afvigende F orm .
M en vel m aa det indrom m es, at Reglen kun nceppe kan kaldes en selvstcrndig Retskrivningsregel. Lyde de paa- gjaldcnde O rd ikke ganste eens, da er det jo
Udtalen,
somangiver Forskelligheden, og
Analogi
la re r, hvorledes den skal betegnes; denne angiver Anvendelsen af store Fortegn, ligesom og ofte Valget imellem tvende mulige T eg n , ogsaa i anom ale T ilfalde; ei sjelden gjsr Etymologien Udslaget;og iovrigt vilde det overhovedet stride mod Betegnelsens H en
sigt a t gjsre Ordskjelningsreglen gjaldende tvartim od
Bru
gen.
D en ftotter sig altsaa meest til nogen anden G rundregel, og bliver derved uselvstandig. K un hvor den be- faster en vaklende Udtale eller A nalogi, gjor en ci ret erkjendt Etymologi gjaldende, eller haver en Uenighed med Hensyn til B ru g e n ; der frem trader den med eiendommeligt V ard og V a g t.
14. M en endnu ville der blive ikke faa Retskriv«
ningstilfalde tilovers, som ei ved de beskrevne Regler kunne bestemmes. S aaledes kunne de ei ene afgjsre, om de i S p ro g et forekommende Tegn ere bcqvemme og netop tilstrakkelige til at betegne de deri stedfindende Lyde, ei heller hvilke af flere de samme Lyde udtrykkende Tegnrak
ker eller enkelte Tegn der skulle have F o rtrin n ct, om de skulle afvexle med hverandre vL hvorledes; og kun tildcels kan Udtalen siges at angive, hvorledes visse Tegn, der tjene til a t adstille Talens D ele, skulle anvendes. E n Overvejelse af Tegnenes Hensigtsmassighcd i og for sig
og med Hensyn til det, de skulle udtrykke, hvorved der iscer m aa sees paa den storste Sim pelhed og den storste Tydelighed, m aa i saadanne Tilfalde tages paa R aad m ed; og iovrigt m aa den S krivem aade, som er alm in
delig eller dog alm indeligst, h a r, om ei alle, saa dog de fleste og vcegtigste S tem m er for sig, S k riv e b ru g e n
raadc. O g i M angel af anden Bestemmelse m aa den mange G ange ene afgjore, hvorledes tvebetcgnelige Lyde i givne Tilfalde skulle betegnes, og overhovedet hjemle saadanne P la d s i S p ro g e t; ligesaa m aa den loere, hvor visse Lyde ei betegnes, og ofte hvor stumme Tegn skulle
forekomme.
Skriftens Forstaaelighed m aa nemlig i samme G rad lettere og sikrere kunne opnaaes, jo mere Eenhed og Fast
hed der er i Skriftform erne, og jo mere disse altsaa i en vis bestemt Skikkelse ere almeenbrugelige; og en saadan Eenhed bliver saamegct vigtigere, jo mere endog blot en ringe Forandring ofte vilde gjsre O rd eens eller aldeles betydningslsse; men den kan i de T ilfalde, hvor ingen andre Regler kunne anvendes, alene tilvejebringes ved at folge B ru g en . D ette bor m an saa meget hellere, som den, selv der, hvor dens Bestemmelser synes aldeles vil- kaarlige, vel i Almindelighed er grundet paa en aldre Ud
tale eller og paa en Etymologi eller Analogi, som Tiden har gjort ukjendelig; thi der er vanskeligt at indste, hvor
ledes ellers een Betegnelsesmaade skulde seiret over en anden ligesaa mulig. B etanker m an derhos, hvilken regellos Vilkaarlighed, til storste Skade for Forstaaelig- heden, der vilde indbryde, om det blev sadvanligt ei a t folge Skrivebrugen; at under disse Form er have vort Fadrenelands ypperste Tankere gjennem lange Tider under-
