Projekt 3.1: Mentorskab i vejledning som metode til sikring af gennemførsel og reduktion af frafald i ungdomsuddannelser.
Abstract
Hver tredje, der i dag starter på en ungdomsuddannelse, falder fra og det er der et udtalt politisk ønske om at ændre på, så alle unge får en
ungdomsuddannelse.
En lang række politiske og pædagogiske initiativer er iværksat med henblik på at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne og sikre
gennemførelsen. Nogle ideer er af undervisningsmæssig karakter, såsom nye didaktiske overvejelser over, hvordan man kan opbygge en mere inkluderende uddannelse, byggende på mangfoldighed og ’best praktice’.
Andre ideer går på det vejledningsmæssige område, herunder uddannelse af vejlederne og udbygning af mentorordninger.
Projekt 3.1 er enige i, at der er mange forhindringer af såvel uddannelseskulturelle som interpersonelle barrierer generelt i
uddannelsessystemet, og da projektet også handler også om frafald, vil det forsøge at etablere et bud på overblik over mulige dilemmaer på vejen fra påbegyndelse til afslutning af en ungdomsuddannelse.
Af bemærkningerne til lov 173, der samler alle EUD-uddannelser under én og samme lov, vedtaget 22. maj 2007 fremgår blandt andet:
Et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange, men ikke alle erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevens kompetencer. Mentorordninger på
ungdomsuddannelsesinstitutionerne har også vist sig at være et effektivt redskab i forhold til at reducere frafaldet i erhvervsuddannelserne. Også på dette område kan der trækkes på gode erfaringer fra samarbejdet mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.
Mentorordninger, der hindrer frafald i ungdomsuddannelserne er projekt 3.1’s genstandsfelt. For at være helt korrekt, så er det mentorskaber, der peges på i projekttitlen. Derfor vil vi undersøge, hvori mentorskaber består – som en del af en mentorordning. Her vil vi læne os op af projekt 1.3, der arbejder med mentorordninger i grundskoleforløbet og overgangen til ungdomsuddannelserne.
Vores foreløbige hypotese er, at et mentorskab er den relation mellem en mentor og en mentee, der skal sikre den unge mod frafald. Af projektets titel fremgår endvidere, at et sådant mentorskab kan forstås som en del af vejledningen. Det medfører, at vi har endnu en hypotese, der siger, at vejledningen - der i denne sammenhæng må være
gennemførelsesvejledningen - blandt andet rummer en metode, som kaldes for mentorskab.
Af gennemførelsesvejledningens bekendtgørelses formålsparagraf fremgår det:
§ 1. Formålet med vejledningen er, at den enkelte elev, kursist eller studerende (elev) fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte
Stk. 2. Vejledningen skal understøtte elevens evne til at træffe de valg, som indgår i tilrettelæggelsen af den enkeltes uddannelse med forståelse for sammenhængen mellem disse valg og det efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesønske, samt understøtte elevens mulighed for at tilegne sig brede uddannelses- og studiekompetencer herunder studiemetoder, hensigtsmæssige læse- og arbejdsvaner samt samarbejdsformer.
Med de omtalte hypoteser in mente vil vi spørge ude i
ungdomsuddannelserne (gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og grundlæggende Sosu-uddannelser), hvilke mentorordninger, der er
etableret, og hvilke af disse, der har vist sig at være rigtig gode (best practice), og hvori dette ’gode’ består, set med deres øjne. Endelig vil vi interessere os for grænserne mellem, hvornår et frafald betragtes som en pædagogisk opgave for lærere, hvornår for vejledere, og endelig hvornår et mentorskab er påkrævet.
Som afslutning af projekt 3.1 vil vi forsøge at supplere projektet med at se på mentorskabers betydning i overgangsordninger fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.
