Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Rosing, Hedevig.; af Hedevig Rosing : Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Titel | Title: Erindringer om Livet paa de engelske

Fangeskibe 1807-14

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : i Commission hos G. E. C. Gad, Fysiske størrelse | Physical extent: 187532 s. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

<»„>' ^ /

130021570541

^"7-

- - > >

V ^ 'fL ^«

V .

>'

'

; l

1 >-

Erindringer om Livet

paa

-e engelske Faugeskibe

1807

14

H e d e v ig

Alsing.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Kjobenhavn.

I Com m issiou hos G . E. C. Gad.

1875.

Soertrqk N r . 71. P r is : 25 P re .

' v

Hoffensberg, Jespersen F r . T ra p s E ta b l.

Erindringer om Livet paa de engelske Fangeskibe,

1807 ^- 181 ^- 1 ^.

M eddelt af F r u H e d e v i g R o s in g . * )

S k js n t over et halvt Aarhundrede er hengaaet siden Krigen med E ngland, og stjont ingen historist S k ild rin g har bevaret M in d e t om Krigsfangernes sorgelige S tillin g , v il man dog endnu i Somandsstanden hore fortcrlle om danste og norste S o fo lks Lidelser ombord paa de saakaldte Prisonstibe (Fangestibe), hvor de ikke alene maatte savne Friheden, men ogsaa Livets forste Fornodenheder. Og ligesom Sofolkene dengang kaldte sit Fangenstab med det fremmede Navn „ P r is o n e n " , ofte forvansket t i l Presan-

gen (form odentlig efter det engelste „ tlle x r is o n " ), gaar det ogsaa endnu i daglig Tale under samme N a v n * * ) .

* ) F o rfa tte rin d e n , — en D a tte r af den i disse E rin d rin g e r ncevnte Pastor U. F . R osing, der dpde som Proest i Horsens 1841 — har t i l denne A rtikel foruden trykte historiske S k rifte r benyttet sin Faders efterladte P a p ire r, Familieoptegnelser og Dagbpger. — A rtikle n er oprindeligen skreven fo r Tidsskriftet

„Folkevennen", som udgives af det norske „Selskab fo r Folke­

o p lysn in g s F rem m e", hvor den findes under T itle n „ P r i - s o n l i v e t " . D e n er optaget her med Vedkommendes Samtykke med nogle Indskræ nkninger.

* * ) S e L . S c h r o d e r s A rtikel i „Folkeloesning" N r . 37, (S m a a - stykker I I I , 6 H.) S . 327.

4 Livet Paa de engelske Faugeflibe 1807— 14.

F s r v i im id le rtid fremdrage E rin d rin g e r om F a n ­ gernes L iv , turde det vcere rig tig t i Korthed at minde

om de K rig s fo rh o ld , der medforte saa ssrgelige Folger fo r D anm ark og Norge i de sidste A a r af Forenings­

tiden, og som navnlig grev dybt ind i Sofolkenes Liv.

Under de store Krige, Napoleon forte, og i hvilke de fleste evropceiste Lande var indviklede, lykkedes det, som bekjendt, den danske Regering at holde sig neutral in d til Aaret 1807. Virkningerne as Englands Angreb i 1801 var snart forvundne, og Handel og In d u s tri havde blomstret i Broderrigerne i samme M a a l, som Krigen svcekkede de andre Lande. Den dansk-norske Hcers S a m ­ menkaldelse og Rustning gjaldr alene at vogte Grcendsen mod Napoleon, som ved sine S ejre i T y d flla n d mere og mere ncrrmede sig Holsten.

D e t v il staa levende i danste Laseres E rin d rin g , hvorledes Englandernes O verfald og deres R an af Flaaden i September 1807 bragte Omvceltning i disse F orhold og tvang Regeringen t i l at tage P a rti med Napoleon. Herved fik v i da ogsaa alle Frankrigs mceg- tige Fjender t i l Modstanoere, og hvad der end mere fremkaldte N o d , navnlig i N orge, var den afbrudte Handelsforbindelse med England.

Havde de foregaaende A a r bragt Lykke og Velstand, strammede nu tifo ld S o rg og Elendighed ind over R i ­ gerne. Im id le rtid havde dog D anm ark i sine rige K o rn ­ agre B ro d e t hos sig selv; men med den afbrudte Handel standsede ogsaa paa een Gang alle Norges vigtigste Noe- ringsveje, og da engelske O rlo g sm a n d tillig e hindrede den nodvendige K o rn tilfo rse l fra D a n m a rk, blev Landet u d ­ sat fo r den frygteligste af alle Kvaler — Hungersnod.

Endnu hojere steg Noden, da Frederik den sjette i 1808 erklcerede Sverige K rig . Norge maatte ruste sig og samle en Armee. Ved private M id le r og med de

storste Opofrelser blev Armeen provianteret. R u n d t i D anm ark blev samlet betydelige B id ra g t i l de norske Krigere, og hvor inderligt Hertugdsmmerne den Gang folte sig forbundne med B roderrigerne, ses deraf, at der alene derfra blev sendt 33,000 R igsdaler. H eller ikke de nodlidende Landsmoend holdt sig tilbage; Enhver, som sad hjemme, vilde heller nsjes med B ro d af B a rk og M o s end vide Fædrelandets Forsvarere lide Nod.

Og medens Herren under den crdle P rin s K ristian A u ­ gusts Overbesaling tilbageslog Svenskernes Angreb langs

hele Grccndsen, ledsagedes denne af Folkets Begejstring, en Begejstring, som hcrvede S in d e t og fo r en T id dovede Sm erten over den voxende Nod. M e n snart lod atter Klageraabet fra D alene, og havde ikke hojhjcertede N ig - mcend taget sig af Sagen, og modige Somcrnd vovet

Liv og Frihed fo r at hente K o rn fra D a n m a rk, maatte Tusinder vcere dod Hungersdoden.

O m N atte n, iscer i S to rm og U ve jr, naar svenske og engelske Orlogsskibe heller sogte Lce, end gik paa K a p re ri, lykkedes det ofte dristige S o fo lk at slippe over t il J y lla n d i aabne Baade. S k jo n t mange blev et Rov fo r Bolgerne og mange blev opsnappede af Fjenden, naar de styrede hjemover med den dyrebare Ladning, der skulde mcrtte de Hungrige, fandtes der dog altid dem, som paa- ny sorsogte Vovestykket. I een eneste N a t, fortcelles der, mistede en Kjobmand i Bergen syv Skibe. Vcrrst var

det dog fo r Mandskaberne, som bortslcebtes i Fangenflab, og som ikke paa mange A a r skulde gjense sit Hjem , hvor deres Kjcere ventede dem med T aarer og maafle omkom af Elendighed, medens Forsorgeren var borte.

I „T e rje V ig e n " * ) har Digteren Henrik Jbsen flild re t hine Dages N sd. I gribende Trcrk har han her

* ) S e „ D ig te " af Henrik Jbsen. 1871.

6 Livet paa de engelste Fangeflibe 1807— 14.

fremstillet fo r os i et enkelt B illede Sofolkenes M o je , M o d og Fare, deres Fortvivlelse og Sm erte ved at blive taget tilfa n g e , deres S a v n , Laengsel og Lidelse i „ P r i- sonen" og Bitterheden og Hadet, som ulmede i deres Hjcerter mod deres overmodige Fjender, hos hvem de hverken fandt Hojmodighed eller B arm hjertighed.

D e t var ikke alene ved de hjemlige Kyster, at vore S o fo lk s Frihed blev truet. I alle Farvande, selv de fjerneste, laa engelske Orlogsmamd fo r at opbringe danske, norske og franske Skibe. N a a r de havde gjort en Prise, solgte de S kib og Ladning og holdt Besætnin­

gerne fangne, undertiden i Landet, hvor de var tagne, medens dog de fleste blev forte t i l England. D anm ark og N orge, som ikke lamger havde en Flaade, kunde kun gjore ringe Gjengjcrld. M e n der blev dog g jo rt adskillige engelske og svenske Priser af kjaekke Kaperforere i smaa K a n o njo lle r, hvilke ogsaa nu og da reddede Handelsskibe sra at falde i den overlegne Fjendes Haand.

Normcendene tog forholdsvis ringe D e l i Kapreriet.

Deres Velscrrd var paa saa mange M aader knyttet t i l Handelsforbindelsen med England, at deres Driste om at se denne gjenoprettet, bragte dem t i l at holde sig tilbage.

-M e n sra D anm ark, og isoer fra S jcrlla n d , ovedes K a p ­ reriet i vid Udstrcrkning.

En af de kjcekkeste Forere, hvis Navn i hin T id var paa Alles Lcrber, stal her blive gjenerindrel. D e t var S jæ llandsfaren Lars Pedersen med T iln a vn e t

„R a a b e r". O ve ra lt talte man om hans eventyrlige Priser og ofte vidunderlige Befrielse fra fjendtlige O r ­ logsm and. E n V in te r blev han i S undet saa haardt jaget af den svenske G a lle j „Gjedebukken", at de kom hinanden paa et Pistolskuds Afstand. Han var selv saaret i Skulderen og Halsen, een M a n d laa dod og alle blodte.

Lamgere Modstand var um ulig. Han raaber t i l Gjede-

.L iv e t paa de engelske Fangestibe 1807— 14. 7

bukkens K a p ta jn, at han v il overgive sig, men denne svarer ham med en Regn af Musketkugler. Rasende kcempede de fra den lille Baad mod det store S kib , som truede med at knuse den, da Lars Pedersen opdager en lang Sprcrkke i Isen inde ved Kysten. H an vender Baaden og flygter, fo rfu lg t af Gjedebukken, — men se,

— paa een Gang styrer han m idt ind i Isen med sin lille B aad og Gjedebukken kan ikke folge. E t trefoldigt H u rra fra de kjoekke S o fo lk og et „F a rv e l! dengang fik

du ikke Raaberen!" var deres Afskedshilsen t i l Gallejcn.

Ild e tilre d t blev Lars Pedersen dragt paa H ospitalet, hvor han led meget, fo r Kuglen og Stykker as hans Klcedning blev trukket ud af S aaret. M en han tcenkte ikke paa S m erten, og gloedede sig kun t i l det O jeblik, han atter kunde styre sit F a rto j t i l det blodige Stcrvne.

En ligesaa modig Kaperforer var den bekjendte Lars Bagge, han, som under en S to rm paa Rheden i Aaret 1801 havde reddet syv Menneskers Liv og afflaaet den tilbudte B elonning med de O rd : „Jeg redder ikke mine Medmennesker fo r Penge". M ed sexten M a n d ombord paa sin Kanonbaad gjorde han mange rige Priser.

Ogsaa fredelige Koffardifarere lykkedes det under­

tiden ved M o d og Aandsncervcerelse ut besejre O v e r­

magten. Folgende Begivenhed bragte saaledes den norske Skibskaptajn S oren Nielsen fra Kragero og en Skipper fra Laurvig i stort R y. E n engelsk O rlogsm and havde gjort deres Skibe t i l Prise og taget dem og deres Mandskaber t i l Fange. Under en S to rm i Skagerak tilbod de at styre Skibet i et Farvand, som var bedre kjendt af dem end af den engelske Kaperforer, og da de fik det elskede Fodeland i S ig te , satte de sig t i l M o d -

vcerge tilligemed sine M atro ser, hejsede Dannebrog og reddede ikke alene sine Skibe og Ladninger, men sejlede

triumferende ind i en norsk Havn med Kapreren som Prise.

M e n skjsnt danske og norske S o fo lk ved mange lignende Lejligheder blev fulgte af H eld, var dette dog fo r intet at regne imod de P ris e r, som Englanderne gjorde med

Bagstavnen af et Blokskib.

sine talrige Krigsskibe. Paa samme T id laa alene i P o rtsm o u th s H avn henimod 13,000 Krigsfanger af fo r- flje llig N a tio n a lite t. Flere af disse blev dog siden sendte t i l P ly m o u th , R eading, Chatam og andre Havne, hvor

der ligeledes laa Krigsfanger. Fangeflibene var gamle oplagte Linieskibe af umaadelig Storrelse. Agterdelens hoje Kastel var forbeholdt de vagthavende engelske O f f i ­ cerer og S o ld a te r; B atterierne under Dcrkket, som in d ­ tog hele Skibets Lcrngde, var Fangernes B o lig . S k ib s ­ forerne fik et eget Lukaf, som de alle tilsammen maatte

bebo, men de ovrige Fanger blev sammenftuvede in d til 700 i et eneste stort Fcrllesrum . I en enkelt Prison

B a tte rie t paa et Blokskib <med alle Kanonporte aabne).

kunde der vcrre samlet over tusinde Fanger. S k jo n t de fleste O fficerer holdtes paa W resord i det mindre haarde Fangenflab paa Landjorden, var der dog ogsaa i B a tte ­ rierne mange Officerer af alle Grader lige t i l Generaler.

D e foretrak nemlig den mulige Udsigt t i l F lu g t frem for at give sit 8Eresord, som de ikke kunde bryde. O m

hvorledes saa M ange fik P la d s , spurgtes der ikke, om personlig Renlighed og Orden var der liden T a le , da de fleste manglede Kloeder; derimod vaskede Fangerne hver D ag Doekket og B a tte rie rn e , en aldeles nodvendig F o r­

holdsregel, uden hvilken de maatte have bukket under.

B atteriernes Hojde oversteg aldrig sex Fod, Lcengden kunde vcrre omkring 130 Fod og Breden 40 Fod. G jen- nem Kanonportene kom L u ft og L ys, men hveranden af disse holdtes ikke alene stcengt, men ogsaa tildcrkket, saa ikke en Lysstraale kunde troenge ind. Derved blev R u m ­ met skummelt og tris t, isoer da de ovrige Kanonporte eller Luger var forsynede med Jernstoenger og holdtes tilskruede udvendigt fra .

D e t hele M oblem ent bestod om Dagen af en Roekke B anke langs Siderne og midtskibs. O m Natten havde hver M a n d sin Hangekoje, som kunde rulles sammen og som om Morgenen blev bragt op paa Dakket. D en bestod af en Hangematte med en tynd M a d ra ts og et Uldtappe. H v o r la vt end Rummet v a r, blev der dog hcengt flere Rakker under hinanden og ofte saa toet, at man ikke kunde gaa mellem dem. Langs Vandspejlet var udenom Skibet anbragt et G a lle ri, hvor der om Dagen holdtes tre Vagter, om Natten syv. N a a r disse om M orgenen aabnede Lugerne t i l B atterierne, var Luften, som strommede dem imede, saa kvalm og forpestet, at de maatte vende Ansigtet bort fo r ikke at saa ondt.

I den varmeste S om m ertid maatte dog Lugerne staa aabne N a t og D a g , fo r at ikke de Indespærrede skulde kvceles.

Ved alle Nedgange og paa Fordcekket holdtes lige­

ledes V agt, og paa Agterkastellet stod atten S o ld ater rede t i l paa forste V in k at gribe t i l Vaaben. En Afdeling, bestaaende af en O fficer, en K o rpo ral og nogle S oldater, gjorde med korte M ellem rum sin Runde, og hvert K v a r-

Livet paa de engelske Fangeskibe 1807— 14. 1 i

ter hortes Raabet „ a lt i O rd e n ", eller „g iv A g t", naar noget syntes mistaenkeligt. M orgen og Aften kom en V agt med Gevceret ladt og forsynet med B ajonet fo r at kalde Fangerne op paa Dcrkket, hvor de blev talte.

Kun et P a r T im e r om Dagen havde de Lov t i l at vcere i Luften, og da de kun havde Adgang t i l en D e l af Fordcekket, kunde de ikke engang f r it rore sig, men stod sammenpresset M a n d ved M a n d .

Hvad der svoekkede Fangernes Helbred mest, var dog S u lt. T h i den reglementerede Kost var saa knap, at de, som ikke selv havde M id le r t i l at kjobe M a d , fo r ­ melig led Nod. M inisteren Castlereagh, den samme, som havde tilraadet Rovertoget mod Danm ark, sagde i P a r ­ lamentet: „K rigsfanger ere som dode fo r det Land, hvorfra de ere, og kun en Byrde fo r det Land, der har

dem; man har derfor gjort nok, naar man blot holder Liv i dem ," og Castlereaghs. Grundscetning blev ogsaa

her fu lgt.

Alle Beretninger stemme ogsaa overens i, at Fode- midlerne var utilstrækkelige, derimod lyde de forskjelligt

om Arten og Beskaffenheden, som voesentlig beroede paa de sorskjellige Leverandorers Redelighed. G ro v t B ro d samt fe rftt Kjod med lid t B yg g ryn , Log og S a lt t il at koge Suppe paa, var den almindeligste Kost paa alle Skibe, paa nogle to Gange om Ugen eller hveranden D ag Spegesild og Poteter (K a rto fle r), paa andre Klipfisk. O m Morgenen blev Levnetsmidlerne udleverede for hele Dagen t i l dem blandt Fangerne, som ester T u r forestod T illavningen.

Maden delte de lige mellem A lle ; hvad der ester Uddelingen kunde blive som Rest i Kjedelen, usd de vexelvis godt a f, saa at hver Fange i Regelen kunde gjore Regning paa at spise sig niEt en Gang om Maaneden. Ske, K niv og G affel maatte de selv skaffe eller ogsaa hjoelpe sig foruden. Sex og sex spiste sammen, Suppen af en

12

T in ska a l, Kjodet af et T in fa d . E fter Bestemmelsen flulde de have to Tredjedele af en M a tro s ra tio n , men dette fik de aldrig. T h i fo r det fsrste blev de, som overtraadte Skibsreglementet, straffede med et Afdrag fra deres R a tio n ; derncest sparede Fangerne en liden S u m t i l en A v is ved et fr iv illig t Afdrag og sorgede endvidere fo r a ltid at tage tilside og skjule en Beholdning af B ro d t i l dem, som vilde vove at flygte. Hvad der dog væsent­

ligst bidrog t i l at afknappe de allerede forud utilstroekke- ljge P o rtio n e r, var Bedrageri. B ro d e t var saaledes under­

tiden raat fo r at tynge desto mere i Vcrgten. Femten af Fangerne, som de indbyrdes maatte vcrlge, havde Ret t i l at paase, at Leveringen blev rig tig tilveje t, men paa mange Skibe blev deres Ret hertil agtet fo r intet, og de maatte tage hvad man gav dem.

D e t var, som man kan vide, et S tu d iu m fo r F a n ­ gerne at benytte Levnetsmidlerne paa bedste Maade. A f B ro d e t flå r de S korpen, ristede og malede den og kogte deraf K affe, som blev deres mest velsmagende M a a ltid . Paa de fede D age, saaledes kaldte de de Dage de fik Suppe og K jo d , spiste de om Morgenen et Stykke to rt B ro d t i l „K a ffe n ", om Middagen Resien af B ro de t t i l Suppen, som undertiden var svundet ind t i l en Pcegl t i l M a n d s , og t i l Aftensmad Kjodet, fo r ikke at ende Dagen med S u lt. M e n paa disse Dage maatte de ogsaa tcenke paa at gjemme noget t i l de magre D age, Sildedagene.

Paa nogle Skibe var S ildene saa harske, at Fangerne fo r det meste solgte dem fo r istedenfor at kjsbe lid t S m o r t i l at friske paa B rodet og Poteterne. D e t blev en ren Jndtcegt fo r Leverandoren, som leverede de samme S ild den folgende Sildedag og saaledes fremdeles, in d ­ t i l de var betalte mangedobbelt og omsider maatte kastes

overbord.

O ver en saa umenneskelig Behandling klagede F an-

Hivet paa de engelske Fangeskibe 1807— 14. 1 3

gerne t i l de vagthavende O fficerer, og fandt vel ogsaa stundom B a rm h je rtig h e d , men som oftest ikke. Paa et fransk Fangeskib hcendte det flere Dage i T re k , at Fode- midlerne var fordervede. En M orgen neglede Fangerne

at modtage Leveringen, fo r den blev synet af en af de engelste Myndigheder. M e n hojere Vedkommende, som fik B u d om M orgenen, lod de Ulykkelige sulte hele Dagen og indfandt sig forst henimod S o le n s Nedgang.

Paa et andet fransk S kib var der en kort T id en Overbefalingsmand, som tog alle de Hensyn t i l K rig s ­ fangerne, som hans S t illin g tillo d ham. In g e n U ter­

lighed, ingen Forncrrmelse af Vagterne kunde finde Sted under ham. Franskmandene paa sin S id e . som paa mange M aader sporede Virkningen af hans gode V ilje , afholdt sig fra M y tte ri og F lu g t, fo r ikke at paafore ham Ubehageligheder. En hel anden Aand blev raadende ombord. M ed mere Taalmodighed fandt Fangerne sig her i sin Skjcebne'og fordrev Tiden mrd alskens M o r o , t i l Exempel med at indsve Skuespil, som de selv forfattede.

M e n denne O fficer blev funden fo r m ild og fik sin As- sted t il de Fangnes store S o rg .

D e engelske Krigsfanger i Norge og D anm ark blev i Modscrtning m ild t behandlede og savnede intet uden Friheden. Englandernes staansellose og ofte brutale Opforsel mod de Overvundne hobede tifo ld Bitterhed i disses S in d og sorvoerrede stundom Tilstanden in d til Fortvivlelse. Deres Hensigt med saaledes at pine sine O fre , var at presse dem t i l at tage Tjeneste ombord i deres Orlogsskibe. Og virkelig fandtes der ogsaa nogle, som lod sig friste ved Tanken om hver Dag at kunne faa fuld M a tro s ra tio n istedenfor at sulte. D e glemte Fcedrelandskjcerligheden og lod sig hyre t i l Tjeneste under fjendtligt Flag. Deres A n ta l var dog under disse F o r ­

hold ikke stort. A f 7000 norste og danste Fanger

gik 300 i engelsk Krigstjeneste. D e kom dog siden t i l bittert at angre sit F ra fa ld. T h i kun saalcenge de var friste, satte man P r is paa dem, hvorimod de fik en haard B e h a n d lin g , naar de ikke lomger var kampdygtige. D e t gik saa v id t, at man fra et engelsk Orlogsskib landsatte Syge og Saarede, saavel franske som danste og norske M atroser paa Jylla n d s ode Vestkyst. D e r forlod man dem uden M a d og uden Penge og overlod dem t i l den spredte og fattige Befolknings B arm hjertighed.

„ S l i p e t h v e r t H a a b , n a a r du t r oeder i n d her. — Disse O r d * ) burde staa over vore Foengfler,"

skriver den franske Krigsfange G a rn e ra y , som i n i A a r led under Trceldommen. Og her sukkede syv Tusinde af vore B ro d re , A a r efter A ar, saalcenge Krigen varede. S u l t , M o rk e , den forpestede L u ft og M angel paa Arbejde var Lidelser, som kunde kue de Stcerkeste.

S a v n og Lcengsel tcrrede deres K ra ft, medens Slcegt og Venner i Hjemmet mangen Gang ikke vidste, om de levede eller var dode. Provede end Enkelte at staa S o r ­ gen hen i Lystighed, og hengav Andre sig t i l Kortspil og anden daarlig T id s fo rd riv , saa de fortabte sig selv deri, saae man dog overalt blege kummerfulde Ansigter, og i mangt et Aasyn stod Fortvivlelsen malet.

S o m bekjendt er der nu i London saavel en danst som en norst Somandsmissionskirke. De ligge paa hver sin S id e as Themsen, saa ncer Dokkerne, at Sofolkene med Lethed kunne komme i G uds H us og i de dermed

* ) D ig te re n D ante s bekjendte O v e rs trift over In d g a n g e n til.

Helvede.

forbundne Lcrfestuer. M e n i hin T id var der en fcrlleS Kirke, hovedsagelig fo r de i London boende danske og norske F a m ilie r, dog ogsaa fo r Sosolkene. D en havde bestaaet siden 1696, var lys og venlig, men laa temme­

lig langt fra Dokkerne paa oen frie P la d s , Wellclose Square. Menigheden var faatallig og Kaldet derfor saa lidet, at Proesterne kun blev der m id le rtid ig t, t i l de kunde faa et bedre i Hjemmet.

T i l Held fo r Krigsfangerne var den davcerende Prcest en M a n d , som med et kjcrrligt og opofrende Sindelag forbandt stor Udholdenhed og Arbejdskraft.

Ved sit alvorlige og dog saa milde Vcesen og ved sin dybe kristelige Aand drog han alle Hjcerter t i l sig, og havde ved fin Personlighed faaet Indflydelse ogsaa uden­

for sin egen lille Menighed. Han havde saaledes ikke vcrret lcrnge i London, fo r han blev et virksomt Medlem af det brittiske Bibelselskab og var med at stifte S e l­

skabet „V enner af trcengende Fremmede" (» ^ rio n lls ok koreiZoers in s tr e s s « ) , et Selskab, som endnu bestaar,

og som hvert A a r afhjcelper megen Nod.

D e t var Normanden U l r i k F r e d e r i k R o s i n g , som havde vceret ansat i Embedet siden 1802. S k jo n t en ung M a n d , var han g ift og havde stor F am ilie, hvorfor han allerede i 1807 begyndte at soge bedre Kald i sit Fodeland. M e n da Krigen udbrod, tilsidesatte han Hensynet t i l sig selv i Haab om at kunne blive t il S to lte og T rost fo r de mange S o fo lk , som, uden at forudse Urolighederne, var komne t i l London og der blev holdte tilbage som Krigsfanger. Uagtet Foroeldre og Venner i Norge iv rig t trcrngte ind paa ham med O p fo rd rin g t i l at forlade Fjendens Land, og trods sine fortrykte sko«

nomiske Kaar, blev han dog i London.

Saasnart han erfarede, at der laa Normcend og Danske paa Fangeskibet „B a h a m a " i Chatam, sogte han

1 6 A v e t paa de engelste Fangestibe 1807— 14.

A dm iralitetet om Tilladelse t i l at gaa ombord t i l sine Landsmcrnd. D e t blev ham ogsaa tilstaaet, dog paa den Betingelse, at han kun maatte tale med Fangerne paa Dcrkket i Overvcerelse af de vagthavende Officerer.

Rosing, som maatte gjore Rejsen b illig , vandrede da tilfo d s t i l Chatam, der ligger omkring otte danste M i l fra London. Besoget var im idlertid hojst besvær­

lig t. T h i nceppe rygtedes Let paa S kib e t, at Prcesten fra London var ombord, for Alle sogte at trcrnge sig t i l ham fo r at betro ham sin Nod og bede om Hjcelp, navnlig om at besorge Breve fo r dem t i l Hjemmet.

Rosing holdt Gudstjeneste fo r Krigsfangerne og styrkede dem i Kjcrrlighed t i l Fedrelandet, idet han advarede dem mod det afskyelige engelske Presgcengeri. M ed tungt Hjcerte vendte han tilbage, opfyldt af Sm erte over al den Elendighed, han havde vceret Vidne til, saavel fysisk som aandelig, og med den alvorlige V ilje at gjore, hvad han formaaede, fo r at lindre de Ulykkeliges Kaar. Forsi talte han deres S a g i Menigheden og satte i Forening med Konsul W ols og flere andre formaaende Mcend en Subskription i Gang blandt alle deres engelske Bekjendte.

T h i kun Regeringens Tjenere fra den hojeste t i l den ringeste var ubarm hjertige; den engelske Befolkning i det

hele taget viste Afsky fo r Englands O verfald paa D a n ­ mark og vilde gjerne hjcelpe Krigsfangerne. Ogsaa i Kirkebsssen fa ld t rigelige Gaver t i l dem.

D a Rosing nceste Gang kom t i l „B a h a m a ", med­

bragte han som de forske Nodvendighedsartikler Scebe, Kamme, Leder t i l S k o , nogle Haandverksredstaber og Tobak, hvilket bragte mangen gammel S o u lk s T ender t i l at lsbe i Vand. M e n der laa i Cbatam 1,400 danste og norske Fanger, og der var langtfra M id le r t i l at tilfredsstille Alles K ra v. H v o r Rosing kunde haabe at opnaa noget t i l Gunst fo r de nodlidende B ro d re , gik

han gjerne m ilevidt fo r at tale deres S a g og sparede ingen M e je . I Begyndelsen kom han kun hver ottende Uge t i l Chatam , fo rd i det var forbundet med mange Omstændigheder at komme ombord, senere derimod hyp­

pigere. S a a ofte han indfandt sig, holdt han forst G u d s ­ tjeneste, derpaa uddelte han sine G aver, modtog de Arbejder, som Nogle af dem havde udf or t , og som han lovede at afsaette ved Bekjendte i Norge. D et var ham Ml ligesaa magtpaaliggende at styrke deres Arbejdslysr som at f r i dem fo r Presgaengcriet. M en fo r ham selv blev det et stort BesvEr med alle disse Sager, som han ikke kunde faa solgt i E ngland, men maatte sende hjem med danste og norske Skibe. F o r de indkomne Penge kjobte han atter, hvad hver iscrr havde onflet, hvilket som oftest var nye M a te ria le r, fo r stadig at have Arbejde, og dermed ogsaa en Spareskilling t i l at gjore Opholdet om­

bord taaleligere. Rosings Regnskabsboger vise, hvilken Om hu der krcevedes, fo r at de mangfoldige Arbejdende kunde faa, hvad der tilkom dem. M e n med Gloede ofrede han de Betroengte T id og Anstroengelse og blev da ogsaa mere og mere uundvoerlig paa „B a h a m a ".

En Begivenhed, der truede med at gjore en brat Ende paa Rosings Besog ombord, bidrog netop t i l at styrke ham i hans G jerning ved at give hans N avn A n ­ seelse og Vcrgt hos de engelste Myndigheder.

E fterat Rosing engang havde vcrret ombord, hcendtes det nem lig, at to af Fangerne fandt Lejlighed t i l at undvige. En af dem, en norsk M a tr o s , satte Livet i Vove fo r Friheden. Nogle velhavende S o fo lk, som skulde udvexles mod engelste Fanger, tog ham med i en S k ib s ­ kiste, i Bunden af hvilken de havde g jo rt et P a r L u ft­

huller. S o m andet Pakgods blev da denne Vovehals fra Skibets hoje Rceling hejset ned i Baaden, som satte de Frigivne i Land. Her blev Kisten bandet fo r sin Tyngde,

og efterat den var vcrltet frem og tilbage, kom Matrosen omsider t i l at staa paa Hovedet mellem den ovrige B a ­ gage. Kammeraterne troede, det var ude med ham efter nogen T id s Kjorsel i en saadan S tillin g og noermede sig Kisten ved det forste S k ifte , men mcerkede t i l sin Gloede, at han baade levede og rerte sig. Dagen efter gik han stolt omkring i London, hvor han f r i t kunde blande sig i den brogede Menneskevrimmel. Han kom ogsaa her t i l Nosing fo r endnu engang fo r sin Afrejse at bringe ham sin og Alles Taksigelse. Rosing og hans Fam ilie glcrdede sig hjcerteligt over Normandens Befrielse, og over at han var sluppet helskindet derfra. I Flygtningens P la n havde Rosing ikke havt ringeste D e l, men det var heller ikke hans S a g nu at standse ham.

D a Matrosen blev savnet paa „B a h a m a ", var hundrede og et ude. In g e n af de engelste Vagter kunde opdage, hvordan han var kommen bort, men M istanken fa ld t paa Prcesten, som a ltid havde saameget at forhandle med disse F o lk ; han maatte sikkert have hjulpet ham a f­

sted. E n T id efter, da Rosing igjen kom t i l Chatam og i en B aad noermede sig „B a h a m a s " hoje og stejle Opgang, blev han afvist. Oppe paa Doekket stod Fangerne og saae med harmfulde Hjoerter, at man sendte deres Ven fra dem, ham, som havde havt Trost fo r deres Klage, som havde afhjulpet saa mangt et S a v n og med hvem tilmed deres eneste Forbindelse med yderverdenen blev brudt. Rosing paa sin S id e vandrede den lange V ej tilbage med uforrettet S a g og i tunge Tanker.

F o r at faa den tabte Tilladelse tilbage, indgav han et Forsvarsskrift t i l Adm iralitetet. Dette Forsvar fik den bekjendte, elstvcrrdige Menneskeven, Lord W i l b e r f o r c e , at se. H an rortes over Fangernes S tillin g , som Rosing havde stildret, og lod denne kalde t i l sig. D a Rosing kom tid lig paa Form iddagen, blev han venligt modtaget

»

Livet paa de engelske Fangefiibe 1807— 14. 1 9

og fo rt ind i Frokostvoerelset, hvor F am ilien og Tjenerne efterhaanden samledes t i l Morgenandagt. Forst oploeste W ilberforce et Kapitel af B ibelen, derpaa holdt han en inderlig B o n , under hvilken de alle kncelede. E fte r Frokosten talte han lcenge W d Rosing om dem, som laa dem begge paa Hjaerte, om Fangerne. Ved Afskeden sagde W ilberforce: „Herefter kan D e gaa ombord, saa ofte De

v il, og paa hvilkesomhelst af Kongeskibene, D e onster."

Lord W ilberforce var et indflydelsesrigt P a rla m e n ts­

medlem. Hans O rd havde derfor Vcegt, og Rosing kunde vanskeligt have fundet nogen bedre S to tte i sit menneste- kjccrlige Forehavende end netop i W ilberforce. Han kunde

nu ikke alene gjenoptage sit Arbejde fo r de Fangne, men kunde ivaerkscette det med langt mere K ra ft end forhen.

Paa „B a h a m a " blev han fra nu af modtaget med stor Hoflighed af de engelske O ffic e re r, som anviste ham Skibsforernes Lukaf, hvor han kunde opflaa sig en P u lt, og hvor det blev ham tilla d t at tale i E n rum med hvem af Fangerne han vilde. Dette R u m , som stadig siden blev kaldt Kontoret, lettede ham i hoj G rad Arbejdet, th i det havde h id til oget Besvaeret, at han maatte ordne de mange Sager oppe paa Dcrkket og fore Bog over dem m idt i Trængselen, undertiden i brcendende S o ls tin , undertiden i Regnvejr. Desuden havde han her mangen Sam tale med den Enkelte, som ikke havde kunnet finde Sted paa Dcekket.

S aavel fra D anm ark som Norge indlob efterhaanden storre B id ra g t i l de Fangnes Underststtelse. I 1809 begyndte ogsaa danste og norste Handelsskibe paany at fare paa England under Fribrev. S aasnart et saadant kom t i l London, gik Rosing strax ombord med sin S u b - flrip tio n s lis tc , og A lle , fra Kaptajnen t i l Kahytsgutten, ydede sin S kjcrrv. Gjennem det danske A d m ira lite t be- vcegede Rosing Kongen t i l at tilstaa Fangerne en daglig

Understottelse. Fordelt paa saa mange, fa ld t der kun paa hver Fange to S k illin g , Orlogsmatroserne fik fire, derfor kunde de dog kjobe sig lid t S m o r t i l B rsd e t.

M ellem saavel det danste som det engelste A d m ira lite t og Rosing udspandt der sig en vidtloftig Skriftvexel.

S n a r t gjaldt det en Udvexling af en danst eller norst Fange mod en engelsk, snart et Andragende om Frihed fo r E n eller Anden, hvem det haarde Foengselsliv truede med en tid lig G r a v , eller som maaste var en M oders eneste S lo tte , eller en ta lrig Bornefloks eneste Forsorger, eller maaste en dsende Hustrus eneste Ben. A ltid gik han i Forbon fo r dem og skaffede M angen sin Frihed. D e t lykkedes ham dog langtfra altid at udvirke, hvad han onstede.

Saaledes var der en ung danst O ffic e r, fo r hvem han gjentagne Gange forgjceves bad om Frihed. — Ogsaa en stor Mcengde private Breve skrev Rosing fo r dem af de Fangne, som ikke selv kunde skrive. D en hele Korrespon­

dance gik igjennem ham, t i l hvem ogsaa alle Breve og B id ra g t i l Fangerne blev adresserede. Og fo rd i mange af disse Skrivelser kom fra Hjem , hvor Lcesekunsten ikke stod hojt, kunde Udskriften vcere pudsig nok. Han boede i en Sidegade t i l den store Hovedgade Commercialroad, hvilken stadigt forvandledes t i l H r. Commerceraad. M e n hans N avn var nu saa vel kjendt, at T ite l og Adresse gjorde lidet t i l Sagen, naar kun „R o sin g " var lceseligt.

F o r a lt sit Arbejde havde han da ogsaa den Glcedc, at Fangernes S tillin g blev bedre end i Begyndelsen.

D e havde nu en D e l M a te ria le r t i l Arbejde, Mange af dem kunde staffe sig bedre Kost og Kloeder, og Tiden fa ld t dem ikke saa lang som fo r. D e t store R um gjen- lod af S u rre n og Ham ren af mange Redskaber. D e r var baade Snedkere, D rejere, M a le re , Skomagere, Skroeddere og flere andre Haandvoerksfolk. Nogle tegnede,

Andre flettede H aar, atter Andre knyttede S trs m p e r eller flå r i Troe, og mange Kunstsager udgik fra disse Skibe.

Ved det b rittifle Bibelselflabs Hjcelp fik Rosing trykt danske nye Testamenter t i l gratis Uddeling blandt alle Fangerne. Engang da han havde holdt Gudstjeneste paa

„B a h a m a ", moerkede han nok, at der var noget paa Foerde, uden dog at sorstaa hvad det var. M en med et flokkedes de om ham, lostede sine K ortspil i V ejret og kastede dem overbord. Ved dette aldeles friv illig e O ffe r vilde de formodentlig bringe fin Velgjorer Tak fo r den rige Kilde t i l Trost og O p m u n trin g , han havde aabnet fo r dem, og desuden vise ham, at de nu havde bedre at gjore, end at spille bort sine Penge. M a a fle fa ld t det dem ogsaa lettere helt at ijndvcere Kortene end at holde Maade med B rugen af dem.

Paa et fransk Fangeflib saae Rosing et sorgeligt S t ­ empel paa, hvor dybt Lidenskab fo r S p il kan nedvoerdige Mennesker, naar de, som her, fristes t i l at opgive sig selv.

Han havde nemlig hort, at der mellem de franske Fanger skulde vccre to danske, og fo r at opsoge disse^ kom han derhen. E t fuldstcendig nogent M ennefle^r iHdsvdtst i et smudsigt Tceppe, tiltra k sig haus Opmærksomhed. D et var en S p ille r, som satte a lt overstyr, og naar. man ikke holdt V agt ved ham, medens han spiste, bortspillede han ogsaa M aden. Noget lignende, kun endnu sorgeligere, fortceller Garneray om en hel Forening af S p ille re om­

bord paa „P ro te u s " i Portsm ouths Havn. B la n d t syv hundrede franske Fanger levede henved et halvt hundrede afsondret fo r sig selv. De kaldtes »les ruka.168" (de U d­

plyndrede) og bortspillede a lt hvad de ejede, sine Klceder, Brugen af sin Koje, endog M aden fo r to , tre , ja fire Dage. I Regelen blandede de sig ikke mellem de andre Fanger, men holdt sig fo r sig selv. K un i en saadan Fastetid saae man dem vandre om, fo r at soge usselt

2 2 L ive t paa de engelste Fangeflibe 1807— 14.

A ffa ld , som Sildehoveder, Kaalblade og Potetesfkroellinger.

T o , tre nogne rakalvs gik indhyllede i eet og samme Tceppe, som de lejede af en anden Fange og som de da ogsaa maatte betale med Fremtidsmaden. D e t hcendtes endog, at to saadanne forsultne S ta k le r gav sig t i l at spille om den S vin e fsd e , de havde fundet. O m Natten laa de paa det bare G u lv , toet t i l hinanden, fo r at holde Varme.

A f Medlidenhed havde de andre Fenger skaffet dem deres Kojer tilbage, men de solgte dem strax fo r en ussel B e ­

ta lin g . D e Elendige var sunkne fo r dybt og kunde ikke hjcrlpes. J o v rig t levede de venskabeligt sammen, og den Enes Gevinst forbitrede ikke M od p arte n , — fastede han idag, kunde han maafle imorgen spise fo r to. E t andet Troek, som ogsaa vidner om, at ikke a lt menneskeligt var udslukt hos dem, var deres indbyrdes Trofasthed og deres uforfærdede M o d . A f og t i l horte m an, at Nogle af dem var flygtede paa den eventyrligste Maade, omringede af D o d og Fare paa alle Kanter. Og om end de F ly g ­ tende loenge havde gjort Forberedelser, fandtes der dog aldrig nogen Angiver blandt dem. — Dette var mere, end der kunde siges om de andre Fanger, tilfo je r G a r- neray; Fristelsen t i l at forbedre sin S tillin g var Mangen fo r stor, th i Englanderne lsnnede godt dem, som vilde forraade hemmelige P laner.

Tilstanden ombord i de franske Skibe fandt Rosing i det hele taget forfærdelig. Urenlighed, S p il og D rik havde i hoj G rad grebet om sig, og de F littig e , som a ltid havde Arbejder fcerdige, maatte overlade disse t i l sine Vogtere fo r en S p o tp ris . D e flokkedes om Rosing og falbod sine V a re r, — Kunstsager af B e n , ZEsker af farvet S tr a a , strikkede Nathuer, S tro m p e r, Troearbejder og meget mere. En D e l kjobte han, og onflede kun, at han havde kunnet afkjobe dem det hele Forraad. D e t havde voeret et Indlingsarbejde at flette S tra a h a tte ; men

det blev forbudt af Regeringen og gik kun fo r sig i S m u g , tild e ls under Vogternes Beskyttelse, det v il sige, de lukkede Ojnene derfor, fo rd i de gjerne selv vilde kjobe billige Hatte.

Endnu lever her i Landet Mcend, som var K rig s ­ fanger i hine Dage, og som selv have oplevet, hvad her er beskrevet. M ange O plysninger skyldes saaledes en af C hristianias celdste B o rge re, Lodsoldermand Schou.

T ro d s sine 87 A a r udforte han endnu i 1874 alle sine Kontorforretninger med sjelden K ra ft og staar som en cedel Repræsentant fo r den gamle T id .

S o m ung V o lo n to r var Schou ombord paa et norsk S k ib , som i Ostindien blev g jo rt t i l Prise af E n g la n ­ derne. Forst blev hele Mandstabet indesluttet i Fæst­

ningen i Kalkutta. Im id le rtid var man ikke saa strcrng i In d ie n som i H jem landet, og snart fik Fangerne Lov t i l paa LEresord at gaa f r i t om. H er var meget at se og prove, men hvad der iscer interesserede den tyve A ars In g lin g mest, var dog at iagttage det mcerkelige Kaste­

væsen blandt de Jndfodte, hvilket i hint fjerne H ednin­

geland fremtrcrder under saa bestemt afstukne Form er, at ingen Afvigelse kan finde S ted. Stcenderne hist ere skilte, uigjenkaldelig stilte, saa to Mcend af forstjellig S ta n d end ikke kunne drikke Vand af en fcrlles B ro n d , uden at den fornemste af dem vilde fole sig besmittet.

En fornem M a n d kan ikke rcekke en simpel M a n d H aa n ­ den; v il han give ham Penge, lader han enten sin S lave gjore det, eller han lcegger dem paa Jorden, hvor

den Foragtede kan tage dem. Og en S o n kan ikke blive andet end hvad Faderen var. E r Faderen K riger, maa han blive K rig e r, eller er Faderen Svinehyrde,

2 4 Livet paa de engelske Fangeskibe 1807— 14.

og det er den mest foragtede Kaste, maa ogsaa Sonnen blive Svinehyrde.

E fter et P a r A ars Forlob blev Schou og de ov r i ge' Fanger sendte t i l England. Ved A ftenstid kom de t i l Chatam og blev sorte t i l Admiralfkrbet. D en, som ikke har set et gammeldags Linieskib, kan vanskelig gjore sig noget Begreb om, hvad det v il sige at bestige en saadan K o lo s , mod hvilken selv en Tremaster tager sig ud som en B a a d . H er fik Fangerne strax Velkomsten at fole, idet de uden Hjcelp og i M orke maatte ficebe sine S k ib s ­ kister og sin ovrige Bagage med sig op ad Skibets stejle Trappe. D a det altsammen var blevet visiteret paa Dcekket, gav man hver en sammenrullet Koje og kom­

manderede dem ned i B a tte rie t. Gjennem en trang Nedgang, hvor atter Bagagen voldte dem stort B ry d e ri, naaede de omsider B u n d e n , hvor den kvalme L u ft flog dem imode og hvor der var et M u lm og M orke, saa de ikke vidste, hvorhen de skulde vende sig. D e kunde ikke staa oprejst dernede og stodte overalt Hovedet mod noget, som de i Begyndelsen ikke vidste hvad var , t i l de op­

dagede, at det var Homgekojer, hvor deres Lidelsesfæller nu, efter en henflebt D ag, glemte Sorgerne i Sovnens Arme. Krybende skjod Schou og hans Kammerater K i ­ sterne foran sig og sogte forgjceves efter en ledig Plads.

Omsider saae de G lim t af Lys langt borte i den yderste Ende af Rum m et. D a de naaede did, fandt de vaagne F o lk , og erfarede n u , at de var blandt de franske Fanger.

„H v o r skal v i ligge?" spurgte Schou, th i de stod endnu bestandig krumbsjet under Hcengekojer, og S v a re t ls d : „ D e r I staar, faar I lcegge E der".

A t flu lle hvile paa G ulvet med en Koje lige over sig var just ingen lys Udsigt fo r dem, som var tre tte og forkomne efter en anstrengende Rejse, og som ikke

Livet paa de m g elske Fangestibe 1807— 14. 2 5

havde spist, siden de paa Ostindiefareren havde faaet en just ikke meget ncerende M iddagsm ad. Franskmanden lovede im id le rtid at staffe dem baade Spise og Drikke, saafremt de kun havde Penge, th i der var i det samme R um flere Udsalg. D a S u lte n ikke lcenger kuede de livsglade Unge, hengav de sig t i l Sovnen i den mest umagelige S t illin g , medens B ille d e r af deres natlige Eventyr blandede sig i deres D ram m e.

O m M orgenen, da Lyset troengte in d , vaagnede de ved en fo rv irre t S t s j. Hundrede og atter hundrede Mcend var i Fcerd med at klcede sig paa og surre sine Kojer sammen. Blege afmagrede Ansigter fortalte mere end O rd om mange A ars Lidelser. S o rg fu ld e og ly ­ stige Mennesker bevcegede sig mellem hverandre, og me­

dens Nogle stille hengav sig t i l B etragtninger, greb Andre strax t i l Kortene eller fik sig et P a r ti B illia r d . De

havde nemlig gjort sig B illia rd b o rd e dernede.

E n fo r En klatrede nu op paa Dcekket, hvor de skulde tcelles. Ogsaa vore Normoend kom frem i Trcengselen. A lle , som havde noget at soelge, trcengte sig om dem og bod dem sine V a re r, — det lignede noesten et Marked. S a a uhyggeligt det havde vceret i det halvmorke, kvalme B a tte ri, var det dog noesten voerre nu- i Dagens fulde Lys at se de elendige Fanger, hvis Kloeder vrimlede af U toj. Schou og hans Kammerater blev efter deres Begjoering endnu samme D ag satte over t i l „B a h a m a ". T h i de vilde hellere dele Skjoebne med

" - e Landsmoend end med disse Fremmede.

Medens Schou nu paa tredie A a r, fra 1807— 10, havde vceret i Fangenstab, havde ikke en eneste Under­

retning om ham kunnet naa hans M o d e r, der boede som Enke i Christiania. Een S o n havde hun mistet, han blev borte en stormfuld N a t ombord paa en Kaper, og nu steg esterhaanden hendes F ry g t noesten t i l Vished

2 6 Livet paa de engelske Fangefkibe 1807— 14.

om , at ogsaa den anden S o n var dod. T h i forgjaves var der af formaaende Mcend bleven g jo rt Foresporgsel paa Foresporgsel om ham , baade gjennem Rosing og hvem ellers, der kunde vide noget derom; — In g e n kunde give den ringesle O p ly s n in g . D a Rosing nu tra f den unge M a n d paa „B a h a m a ", var Vejen t i l Moderen ikke lang. Forsi fik hun B r e v , og snart skulde hun ogsaa faa S snnen tilbage. Schou var nemlig saa heldig at staa i Venskabsforhold t i l det ansete engelste Handelshus B o lto n r London, t i l hvilket han bad Rosing melde hans Fangenstab, med B o n om , at der maatte gjores, hvad m u lig t var, fo r hans Frigivelse.

Ikke lang T id efter blev Schou en D ag kaldt op paa Dakket og tilta lt, ikke lcenger som Fange, men som en Ven af den unge B o lto n , og hans Afrejse fra Skibet lignede i ingen Henseende Ankomsten. I London besogte han ogsaa Rosing, som aldrig var gladere, end naar han saae en Landsmand befriet fra Trceldommen.

Endnu maa navnes en Fange, som trods de sexti A a r, der ligge mellem hin T id og nu, dog fu ld t vel er­

indrer P rison livet med alle dets Genvordigheder og dets drcebende Kjedsommelighed, nemlig den gamle J e n s J o h n s e n i P o rsg ru n d . H an hojtideligholdt sit fem ti- aarige Jubilceum som T o ld ro rs k a rl. Fem og et halvt af hans Ungdomsaar sneg sig hen fo r ham paa Chatams Rhed, hvor han fortceller, at der laa en hel Rakke af P ris o n flib e , og at en Fange oste blev flyttet fra det ene t i l det andet S kib . Netop som Krigen udbrod var Jens Johnsen kommen t i l London med en Rundgat, som forte en Ladning T ra la s t fra P orsgrund. Skibet blev strax beslaglagt, men Mandstabet fik Lov t i l at gaa f r it om og fik 1 P. daglig t i l sit Underhold. Dette H erreliv fik dog snart en brat Ende. D e t hed sig nem lig, at de mange danske og norste S o fo lk , som nu paa denne

Maade var samlede i London, ponsede paa at scette I l d paa Dokken, hvor deres F artojer l aa, og saa blev de sorte ud t i l Chatarn, hvor det sorgelige P ris o n liv tog sin Begyndelse.

I den Gamles Hjoerte staar ogsaa Rosings N avn be­

varet i trofast Ihukommelse. Endnu fortceller han med Taknemmelighed om , hvor god Rosing var mod alle de Fangne, som han gjerne vilde hjcrlpe og altid bragte hvad de trcrngte saa meget t i l , Scrbe, Kamme, Tobak og Stovlelceder. Fremdeles omtaler han, at Rosing bestrcrbte sig fo r at skaffe dem Arbejde fo r Chatams Jndvaanere, hvilket dog strandede paa Regeringens Forbud t i l deres store S o rg . T h i hvad vilde de ikke have givet fo r et fast og indbringende Arbejde, det sikreste Vaaben mod deres to voerste Fjender, S u lt og Lediggang, som i Forening a f­

kræftede og svcekkede dem, saa de ikke taalte den ringeste Anstrcengelse? Mest fremhcever Jens Johnsen dog, at Rosing altid formanede dem t i l Fcrdrelandskjcerlighed og t i l heller at lide Fangenskabets S a v n end gaa i engelst Tjeneste.

M ellem de Fangne havde Rosing ogsaa Lejlighed t i l at vise O m hu fo r en ung S lcegtning, en S o n af den bekjendte Skuespiller Rosing.

I saa vid Udstrcekning som m ulig benyttede Rosing sig af W ilberforces Indflydelse, saa at denne ikke kom

alene Fangerne i Chatam tilgode. Flere Gange rejste han t i l Portsm outh, hvor han ligeledes holdt Gudstjeneste paa Skibene, og fo r Fangerne i de Havne, hvor han ikke kunde komme, virkede han dog ogsaa paa flere M aader, baade ved at scette dem i Forbindelse med deres Hjemstavn, ved at tale og skrive fo r dem, og ved at sende dem

deres D e l af de indkomne Gaver.

T a lrig e var de Erkjendtlighedstegn, han modtog af de Fangne, men tavs og tilbageholden som han var, om­

talte han aldrig saadant. F ra en as de Havne, hvor han aldrig havde voeret, fik han dog en Gave, som han ikke kunde skjule, og som endnu den D ag i D ag vidner

om hans kjcerlige D aad. D e t er et sandt Kunstvcrrk, et fu ld t udrustet og tilta kle t Orlogsskib, som er arbejdet af B en. Tovvcerket er flettet af H a a r, og intet mangler i dets Udstyr. D e t er vel en Alen langt og saa meget mere at beundre, som det er g jo rt af Knoklerne, hvis

Kjod tjente Fangerne t i l Fode.

E t lignende, men lid t mindre S k ib , som de samme Fanger sendte Kongen, blev tidligere opbevaret paa Kjoben- havns Kunstkammer, men er nu paa Rosenborg. Kongens lille Tredcekker vakte den storste B eundring, da den i 1810 kom t i l Kjobenhavn. Forst blev den udstillet paa Borsen, og siden spillede den en R olle paa Theatret i en Forestilling, som blev givet t i l Bedste fo r Fangerne. I et Tableau fremstilledes Orlogsskibet „ F s n ix " * ) , omgivet af S o fo lk, og med en O p stillin g af D am er og H errer paa begge S id e r, medens den udmcerkede og fo r sit Fcedrelandssind saa bekjendte Skuespiller Knudsen stod i Forgrunden - holdende Fangernes Kunstvcerk i Haanden, idet han frem - sagde en P ro lo g af Ohlenschlceger.

Lignende Forestillinger gjentog Knudsen senere i Christiania og i flere norske P rovinsbyer.

A a r kom og A a r svandt. — Freden med Sverige var bleven gjenoprettet mod S lu tn in g e n -a f 1809, hvilket i Forbindelse med den paa ny aabnede Handel med England atter bragte Norge og D anm ark paa Fode.

M e n Sokrigen eller rettere Kapreriet fortsattes; dagligt

* ) D e t fM-ste, som blev bygget efter Flaadens R an.

Livet paa de engelske Fangeskibe 1807— 14. 2 9

ogedes Krigsfangernes A n ta l, og man ojnede ingen U d ­ sigt t i l Fred. Ogsaa fo r Rosing var Tilstanden ofte

trykkende. M e d Krigen var indtraadt en Forhojelse i Prisen paa alle Levnetsm idler, saa hans Lonning, 120 Pund S te rlin g , var aldeles utilstrækkelig t i l hans F a ­ m ilies Underhold. S k jo n t Frederik den sjette havde givet

ham et Tillceg paa 100 P und aarlig, fo rd i man onskede han skulde blive i London, tvang Familiehensyn ham dog t i l i Aaret 1811 at begjcrre Tilladelse t i l at rejse hjem.

Afskedens D je b lik kom. — M e n om det rorende O p trin , der fandt S ted paa „B a h a m a ", talte Rosing forsi tre ti Aar efter, da hans S o n n e r i den tavse N a t sad ved hans Leje, faa T im e r fo r hans D od. E n af dem skulde hente et S k rin med vigtige Dokumenter t i l den S yg e , og ved at tage Papirerne op fik han tilfc rld ig t O je paa en rod Kapsel med en Guldmedalje, som han aldrig havde set. D en var saa stor som en Specie.

Paa den ene S ide var prcrget en sorgende Skikkelse, lccnet t i l en S o jle , med den hojre Haand pegende ud over Havet efter et S kib, som fjerner sig, med den venstre aftorrende sine Taarer. „D e n 20de J u n i 1811" angav Datoen. Paa den anden S id e stod folgende In d s k rift:

„ T i l vor V elgjorer, U. F. Rosing, et Taknemmeligheds- minde fra Krigsfangerne paa B a h a m a ".

Medens Sonnerne ved det dcrmpede Lampelys betrag­

tede M ed a lje n , fortalte Rosing, at da han sidste Gang havde holdt Gudstjeneste paa „B a h a m a ", traadte en af Fangerne frem og holdt en Taksigelsestale t i l ham, idet han overrakte ham denne M edalje som et M in d e om dem alle. „O g den vilde de, jeg skulde bcrre paa B ry s te t,"

tilfojede han med et S m il. I den Hensigt er M edaljen forsynet med en R ing, hvorigjennem er trukket et blaat B aand.

N a a r man betcenker, hvad Penge var fo r de Fangne,

da foler man ogsaa, hvilket personligt O ffer det har vcrret dem en T ra n g at bringe den bortdragende Ven. Naaede de end ikke sit M a a l, at udmcerke ham fo r Verden, saa v il dog denne M edalje vidne fo r Efterslægten om deres Taknemmelighed, og om Rosings Kjcerlighed t i l sine Landsmcend.

Endnu en Tildragelse skulde scette Rosing i S ta n d t i l at gjore godt mod en af Fangerne, M ed et norst Fregatskib, som gik under F rib re v , var han paa Vejen t i l sin Fodeby Frederiksstad, da en engelst O rlogsm and prajede dem i Nordsoen. D a man paa det engelske S kib horte, at Prcesten fo r den dansk-norske Menighed i London var med, blev en B aad udsat med Anmodning t i l ham at komme ombord, fo rd i en hojtstaaende Englcender snstede at tale med ham. Paa det fremmede S kib blev Rosing modtaget med udsogt Artighed. S am talen drejede sig fornemmelig om Krigsfangerne, og da Englcenderen tilbod at udvirke Frigivelse fo r en af dem, var Rosing ikke sen med at ncevne den unge O ffic e r, fo r hvem han tidligere forgjceves var gaaet i Forbon. Paa O p fo rd rin g navngav ogsaa Englcenderen en Landsmand blandt F a n ­

gerne i Kjobeuhavn, fo r hvem Rosing paa sin S ide lo ­ vede at bede om Frihed.

E fte r nogen T id s O phold i Frederiksstad tog Rosing t i l Kjobenhavn. Og hvem skulde vel her vcrre en af de forste, han modte paa Gaden, uden den unge S oofficer, som havde ligget ham saa meget paa H jcrrte! Jublende omfavnede denne sin V elgjorer og fortalte, hvorledes B e ­ frielsen var kommen t i l ham som et Him m elbud, da han efter Rosings Afrejse mindst kunde vente den.

D a Rosing derpaa havde Audiens hos Frederik den sjette, tilstod denne ogsaa den fo r ncevnte Englcender F r i ­

heden. T i l Tak fo r hvad Rosing havde gjort fo r sine fangne B ro d re , hcengte Kongen ham selv Ridderkorset

Livet paa de engelske Fangeskibe 1807— 14. 3 1

paa Brystet. Havde det gaaet an, var dog sikkert denne Hoedersgave bleven skjult ved S iden af det gyldne M in d e fra „B a h a m a " , th i det var saa lidet i hans Aand, at han i de t i folgende A a r aldrig gik med hverken K ors eller B a a n d uden en eneste G a n g , da han atter skulde t i l Kongen.

A a r kom, og A a r svandt igjen uden Fred. — O m de vexlende Begivenheder naaede kun sparsomme E fte rre t­

ninger de Fangne, og medens de fortsatte sit ensformige glcedelose L iv , saae det ogsaa kun morkt ud i Hjemmet.

Napoleons dalende M a g t drog Norge og D anm ark med sig i F aldet, og det var som om Noden fra de fsrste K rig s a a r vendte forstcerket tilbage i 1813. D e r var M isvcext, H ungersnsd, D y r t id , Arbejdsloshed og M angel paa T ilfo rs e l, fo rd i England igjen havde ophort at udstede Fribreve. H e rtil kom fornyet K rig med S v e ­ rige og den sorgelige Statsbankerot, under hvilken Penge­

sedler pludselig sank t i l en Sjettedel af sin Vcerdi. A l ­ drig havde det vel set morkere ud i Landene, og atter

var det N orge, som maatte lide mest ved Samscerselens Afbrydelse. Ikke en Fjerdedel af de S kibe, der kunde have forsogt, trods B lokaden, at fore K o rn t i l Norge, laa i de danske Havne; Resten med deres Ladninger var g jo rt t i l B y tte . Alle Forhold var trykkede under den voxende Nod.

D a omsider Budstabet om Kieler-Freden i Ja nu a r 1814 naaede ud over Landene, blev der Jubel overalt.

„ E t G lim t af S olens Klarhed blcrnder ncesten det glade stirrende O je ! F red! Fred i N o rd e n !" saaledes lod den forste offentlige Bekjendtgjorelse om Freden i Christiania.

M ed hvor fo rflje llig Stem ning end Fredsvilkaarene blev opfattede, da de senere blev bekjendte, var der dog een A rtikel, som vandt udelt S y m p a th i, nem lig: „A lle

32 Livet paa de engelske Fangeskibe 1807— 14.

K rigsfanger skulle strax tilbagegives." Hvormange i Hjemmet gjennembcevedes ikke af det srydefulde Haab at flu lle se sine Elskede igjen, hvormange S a vn fluide ikke nu afhjcelpes, hvormegen Klage forstumme.

M e n fo r hvem lod vel Budskabet som fo r Fangerne!

D a Englcenderne kundgjorde Fred og Frihed fo r dem, overvældedes de as sine Folelser. ^{H t M e} Omarmelser, hvilke Jubelraab, hvilke afsindige Hop og S p rin g , hvilken stille Tak t i l G ud og hvilke T a a re r! Alle folte ø je b lik ­ kets B e ty d n in g , og Enhver ytrede sig paa sin Maade.

Nogle lo og groed paa een Gang, klappede i Hcenderne og sonderbrod i Begejstring de S a g e r, de nu ikke mere skulde faa B ru g fo r , medens Andre kastede sig paa

Doekket, sprang op og omfavnede den Ene efter den Anden. M ange stod tavse. Og saa var der ogsaa dem, som vel gloedede sig over Frihed t i l atter at gaa paa

G uds gronne J o rd , som de saa loenge ikke havde be- tra a d t, men tunge Skygger var dragne hen over dem og deres i alle disse A ar, og de frygtede mere end glæ­

dede sig t i l at gjense Hjemmet.

H vilken Broderfoielse knyttede dem sammen i dette O je b lik ! Ikke nogle Enkelte skulde forlade det afskyelige P ris o n liv og se sine Lidelsesfæller blive tilbage, — Alle skulde fo r bestandig tage Afsked med disse flydende Fcrngfler. H a d , Vrede og Hcevngjerrighed svandt fo r bedre Folelser, da de vendte hjem t i l Fodelandet.

T i l de F rigivnes sorgelige M in d e r knyttede sig og­

saa lyse og venlige B ille d e r. Savledes var der i Rea- ding en celdre dansk Loege, H r. Bentzen, som f r i v i l l i g t ' delte P risonlivets Lidelser med sine Landsmcrnd, fo r at pleje og hjcrlpe de S yg e , fljo n t Englcenderne havde t i l ­ budt ham paa ZEresord at bo i Byen. Ogsaa Rosings N avn var fo r de Fleste uadskillelig knyttet t i l deres M in d e om P risonlivet. I 1849 skrev Provst D a n ie l S m ith i D a n m a rk , at han hos flere af sine Sogneboere havde set Exemplarer af de nye Testamenter, som Rosing havde uddelt t i l Fangerne, „ i hvis E rin d rin g den a lv o rlig ­ m ilde, stolt-ydmyge M a n d s B illede staar prceget med uudslettelige T rcrk".

!

!

s

I ^,-k

l:

>

^ ^-

''V.

''L 5 E L M

l- Ev-L.

/>

>< ^{. ' - V'^}

- ' ^ M i

- _->! V tt ^

»