Thelma Jexlev:
B e d r e s e n t e n d a ld r ig -
B a g g r u n d e n f o r »L o k a la r k iv e r til 1 5 5 9«
L ige fra provinsarkivernes op rettelse, h vilk et sk ete i k o n sek ven s af arkiv
lo v e n 1 8 8 9 , har der h ersket d elte m en inger o m anbringelsen af d e ældste lok a le arkiver. D a arkivalierne b egyn d te at strøm m e in d til d e nyoprettede p rovin s/la n d sa rk iv er, fulgte der især fra stiftsarkiver o g rådstuearkiver en d el m ateriale m ed, som gik tilb age til m idd elalderen eller d et 16. årh. I starten var det d en alm in delige an skuelse, at d et var b ed st at vid eregive det æ ldste m ateriale til R igsarkivet, og rigsarkivar A. D . J ø r g e n s e n var næ ppe en e om at m en e, at lokalarkiverne til 1 5 5 9 »i langt h øjere grad v ille k om m e til n ytte der«. Synsp un ktet var utvivlsom t rigtigt p å davæ rende tidspunkt — første gen eration af landsarkivernes p ersonale var fortrinsvis fo lk m ed adm inistra
tiv udd ann else o g interesser; o g i alt fald var d et en stor hjælp for K r . E r s le v og W illia m C h r is te n s e n under udarbejdelsen af R ep ertoiret, at tingene var i h ovedarkivet.
M en d en n e frem gan gsm åd e stred jo p å v isse punkter m od det h ellige pro- ven iensp rincip, så den har næ ppe væ ret tilfredsstillen de for rigsarkivar V . A . S e c h e r , der d og ik ke n åed e at gøre n o g et ved sagen. F ørst i Kr. E rslevs rigs
arkivartid ven d te strøm m en, o g en ræ kke arkivalier b lev d els tilbageleveret dels u dleveret til landsarkiverne. N o g e n fast p lan eller m ere tilbundsgående overvejelser syn es d og ik ke nedfæ ldet på papiret, i alt fald er arkivvæ senets arkiv m ærkeligt tavs i d enne sag. U d leverin gerne find es k un u nd tagelsesvis d oku m enteret i »A fleverin ger m ellem landsarkiverne o g h o v ed ark ivet«.1 D et hænger rim eligvis sam m en m ed, at arbejdet m å være b lev e t stand set o g ud
leveringen aldrig k on sek ven t gennem ført; d en synes fortrinsvis at om fatte b y
arkiverne o g en k elte kirkearkiver af u sikker proven iens, m ens stiftsarki
verne forb lev i R igsarkivet. D e t sam m e gæ lder de godsarkiver, der direkte er d ep oneret her eller afleveret hertil.
D e n fø lg en d e sn es år sk ete der ik ke vid ere i sagen, m en d en store afleverin g fra R ib e b y til R igsarkivet 1 9 3 9 , form idlet a f senere overarkivar B jø r n K o r -
n eru p, gav spørgsm ålet n y aktualitet. I krigsårene kunne m an ikke k om m e n o
gen vegn e, m en ved det første landsarkivarm øde efter krigen i 1 9 4 7 b lev em n et drøftet ud fra et oplæ g af rigsarkivar A x e l L invald om en eventu el af
leverin g af landsarkivernes arkivalier til R igsarkivet, h vilk et sam tlige lands
arkivarer m ed dr. P. B agge i sp idsen var m odstandere af. H ovedargum enter
n e var: 1. A t det stred m od proven iensp rincipp et, 2. A t det af sikkerheds
grunde var u heldigt at have alle ældre arkivalier sam let på ét sted og 3.
H en syn et til lo k a le interesser. Spørgsm ålet o m aflevering/udlevering b lev stil
let i b ero.2 D erim od b lev det b eslu ttet at lad e udarbejde registraturer over de en k elte landsarkivers b reve frem til 1 5 5 9 ; ek sisterende registraturer b lev re
vid eret o g suppleret d e fø lg en d e par år, m en s v isse grupper m åtte registre
res fra bun den af. R esu ltatet b le v i form af renskrevne folioregistraturer op stillet i R igsark ivet.3 B eslu tn in gen o m at fotografere d e lok ale arkiver, der op bevares i R igsarkivet, så at »genparter« kun ne anbringes i d e respektive landsarkiver, ven ter derim od stadig p å at føres u d i livet.
D a R igsarkivet h idtil ik k e har h aft n ogen sp eciel registratur over sin e lo kalarkiver - d e har fortrinsvis udgjort v isse grupper blandt »E gesk abssa- gerne« - har d et især for p erioden 1 5 1 3 - 5 9 , h vor m an ik k e læ ngere har R epertoriet til hjælp, væ ret van sk eligt at oversk ue, h vilk et m ateriale i R ig s
arkivet, der organisk h ørte sam m en m ed d e en k elte landsarkivers.4 R igsar
kivar Joh an H v id tf e ld t h u sk ed e beslu tnin gerne fra 1 9 4 7 o g overvejed e flere m uligheder for at fin d e en for alle parter tilfredsstillen de løsn in g. D isse over
vejelser førte til, at u ndertegnede fra efteråret 1 9 6 6 fik som tjenstlig op gave at udarbejde en sam let registratur over lo k a le arkiver i såvel rigsarkiv som landsarkiver frem til 1 5 5 9 . M it »kom m issorium « gik u d p å at sk ab e en fæl
lesregistratur over m aterialet i d e sta tslig e a rk iv er, h vilk et jeg efter n ogen tids arbejde fand t utilstræ kkeligt; bl. a. v ille d et h a v e h aft tilfølge, at registra
turen over R o sk ild e k apitel var b levet en torso, d a største d elen af arkivet b efind er sig i D et A rnam agnæ anske Institut. Skønt det b etød en væ sentlig fo røgelse af arbejdet m ed u d vid et o g forsin k et registratur til følge, fik jeg derfor lo v til at inddrage m ateriale i sam linger o g b iblioteker sam t i d e endnu ek sisterend e byarkiver o g gods arkiver i d et om fang, d et kun ne gøres uden om fatten d e prim æ rundersøgelser.
Ifølge d en op rin delige plan skulle registraturen udsend es som to bind i se
rien »V ejled en d e A rkivregistraturer«, et b ind om fattend e gejstlige arkiver og et bind m ed verdslige arkiver. M en ved at m ed tage sto f fra andre institu
tioner end d et statslige arkivvæ sen, b lev den oven n æ vn te plan sprængt, idet d et nu udsend te første b ind alene indeholder ca. 1 0 0 0 num re fra den A rn a
m agnæ anske d iplom sam lin g p å grundlag af R ep ertoriet o g A rh nu ngs for
sk ellige arbejder su pp leret m ed en gen n em gang af sam lingens gam le fo lio -
36 Fortid og nutid
registratur. M en s doku m enterne i D e t A rn am agn æ ansk e Institut b ør være ud
nyttet i fuldt om fan g, beror det p å tilfældigheder, om originalbreve indklæ
b et i yngre håndskrifter eller sam tidige k op ier i lovsam lin ger m . v. rundt o m kring i d e forsk ellige håndskriftssam linger er k om m et m ed .5
D e n op d elin g af d e m idd elalderlige arkivfonds, v i i dag arbejder m ed, er til en vis grad en fiktion; d en er fortrinsvis Kr. E rslevs og W illiam C hristen
sens værk o g beror p å deres sk øn . D ette er farvet af, at m an i ældre tid ikke sk eln ed e så skarpt m ellem em bedsarkiver o g private arkiver. R undt om kring i d e m idd elalderlige »privatarkiver« findes u tvivlsom t en del m ateriale, som egentlig falder in den for registraturens ram m er, m en d et har ikke været m u ligt at få d et m ed, da seddelregistraturerne over d e ældre privatarkiver er ret ufuldstæ ndige, og den trykte privatarkivregistratur er for sum m arisk til dette brug.6 N å r der i en k elte tilfæ lde alligevel er m ed taget b reve fra privat
arkiver, skyldes d et en ten W illiam C hristensens bem æ rkninger i R ep ertoriet eller for 15 0 0 -ta llets ved k om m en d e, at jeg har været opm æ rksom på forh ol
det gen n em m in e p rivate forskninger.
H elt klar o g u tvetyd ig er d en afgrænsning, at m ateriale, som opbevares u den for d et nuvæ rende D anm arks grænser, ik k e er registreret; m en såvidt m uligt gøres der i d e korte indledninger til d e en k elte arkiver opm æ rksom på, o m d ele af arkivet findes i S verige eller T yskland.
V an sk eligere har d et væ ret at gen n em føre en k on sek ven t afgræ nsning i for
h old til centrale arkiver, id et bl. a. klosterjordebøger o g -inventarier for tids
rum m et m ellem reform ation en o g 1 5 5 9 o ftest vil være af central proveniens.
A llig e v e l er d e registreret, hvis d e nu er anbragt i d et en k elte k losters arkiv eller blandt regnskaberne i R eg. 108 A , da d en ne registratur om fatter m a
teriale af b åd e central o g lo k a l p roven ien s. E n sk eln en m ellem lok ale o g cen trale arkiver m å iøvrigt for m idd elalderens ved k om m en d e b ero på retro
sp ek tion fra forh old en e i senere tid, da f. eks. et m iddelalderligt bispearkiv lige så v e l kan op fattes centralt som lokalt.
P å et andet p un kt har van skeligh ed erne ved en fuldstæ ndig k onsekvent h oldn in g væ ret u overstigelige, d et gælder den p rim æ re o g seku n dæ re p ro
v en ien s. S om h oved regel gælder, at hen læ ggelsen sker i d et arkivfond, hvor arkivalet er h avn et o g se n e st har h aft adm inistrativ eller juridisk betydning, m en ved retableringen o. 1 9 2 0 af d e m idd elalderlige arkiver, der i m ellem tiden h avd e væ ret gen stand fo r saglige, topografiske eller andre om ord nin ger, v iste d et sig i praksis le ttest at gen sk ab e d en prim æ re p ro v en ien s. D e m ange m agesk ifter allerede fra b egyn d elsen af d et 16. årh. skaber også van skeligheder, så m eget m ere som K ronens Skøder først b egynder 1 5 3 5 . P rob le
m et o m afgræ nsning i forh old til centrale arkiver o g u sikkerheden m. h. t.
prim ær o g sekundæ r p roven ien s frem går ik k e tilstræ kkelig tydeligt af ind-
ledn in gen til d en nu foreliggen d e registratur, m en v ed krydshenvisninger fra et arkivfond til et andet er d et søgt afhjulpet.
F ra starten h avde m an vel håbet, at arbejdet kun ne begræ nses til at give d en ældre registrering en afpudsning og tilføje en k elte ting, m en det viste sig snart, at m angelen p å gam le registratursedler var langt større en d ventet, og d e ek sisterend e in d eh old t ik k e tilstræ kkelig m ange oplysninger.
D e n lan ge u darbejdelsestid har m ed ført forbedringer undervejs og inddra
gelse af nyt m ateriale; p å d en anden sid e har m anuskriptet i adskillige til
fæ lde m åttet gen n em gå flere redaktioner, alligevel er det ik k e lyk kedes at gen n em føre fuldstæ ndig konform itet.
F o r d e gejstlige arkivers ved k om m en d e har d et været naturligt at registrere d em stiftsvis i grupperne: B isp o g kapitel, landsbykirker, købstadskirker og klostre, in den for h ver gruppe er ræ kkefølgen topografisk efter sam m e sy
stem som Trap b ygger på.
R egistraturen tager sit udgangspunkt i d e i R igsarkivet ek sisterend e arkiv
fon d s, m en under h en syntagen til landsarkivernes arkivbetegnelser. D erfor er d et f. eks. sk øn n et m est praktisk at registrere bisper o g kapitler under eet, selv o m d e i R igsarkivet udgør selvstæ ndige arkivfonds indtil reform ationen svaren de til d e sæ dvanlige m idd elalderlige forhold. E n skarp ad skillelse har d og ik ke væ ret gen n em ført overalt, hvilk et frem går af k op ib ogen »R ib e o ld e
m oder« der in deholder b reve b åd e fra R ib e b isps o g k apitels arkiv.
G ruppen »Landsbykirker« m edtager dels breve, der findes under denne b etegn else i R igsarkivet, og tilsvarende b reve i L andsarkiverne, h vor arki
verne benæ vnes kirkearkiver, præ stearkiver eller sognekaldsarkiver, dels en d el breve af sam m e art i stiftsarkiverne, selv om de ik ke er udskilt. Som h oved regel gælder, at b reve vedrørende landsbykirker ik ke er udskilt af de i L andsarkivet for N ørrejylland op b evared e bispearkiver, m en er det i de tilsvarende arkiver i R igsarkivet pånær R ib e stiftskiste. I L andsarkiverne for Sjælland og F y n find es kun ganske få landsbykirkebreve ældre end 1 559, d erim od n ogle kirkeregnskaber, som er m ed taget i d enne gruppe.
K øbstadskirker findes ik k e som selvstæ n dige arkivfonds i R igsarkivet, m en indgår i b y arkiverne. I landsarkiverne er arkivalier vedr. kirker i købstæ derne både afleveret sam m en m ed m agistratsarkiverne og fra k irkeinspektio
nerne; d e kan derfor findes b åd e som d ele af verdslige og af gejstlige arki
ver. D e er alle registreret som gejstlige arkiver, m ens der i den kom m en de registratur over byarkiverne u nder det en k elte brevs datum v il b live henvist til b ind I o g II.
I R igsarkivet er i gruppen k losterarkiver kun op stillet arkiver fra herre
k lostren e - herunder o gså St. K nuds k loster i O d en se og B ørglum kloster, sk ønt d isse fungerede som dom kapitler - og d e to lan dgod sb esid d en de tigger-
36*
ord en sn onn ek lostre i R osk ild e. Ø vrige b yklostre tilhørende de forsk ellige tig
gerordener, sam t h elligånd sklostre el. -h u se er op stillet under b yerne, m en her registreret sam m en m ed d e øvrige klostre. I landsarkiverne findes kun undtagelsesvis b reve af k losterproveniens, m en i registraturen er m edtaget breve fra h ospitalsarkiverne i d et om fan g h ospitaler, der b lev oprettet straks efter reform ation en , um iddelbart fortsæ tter en ældre gejstlig institution; de er oftest b evaret i bispearkiverne. A n d re b reve angående h ospitaler o g m ilde stiftelser af verdslig p roven ien s vil b live registreret under byarkiverne.
R egistraturen over d e gejstlige arkiver afsluttes m ed en lille gruppe b reve i R igsarkivet sam let under b etegn elsen O rdensarkiver.
D a registraturen i n ogen grad går p å tværs af d e ek sisterend e arkivfonds, er det vigtigt ved bestilling o g i k ild eh en visninger at angive b åd e arkiv og arkivbetegnelse; for tiden indtil 1 4 5 0 afviger arkivbetegnelserne fra d em , der findes i første række af R epertoriet. B revregesten vil forh åbentlig i m ange tilfæ lde være tilstræ kkelig op lysn in g om b revets art o g indhold. Ø nskes en fuldstæ ndig tek st el. et udførligt referat, m å m an i alm in deligh ed fortsat tage R ep ertoriet el. R egesta til hjælp. D a m ange b reve er p ub liceret sid en 1 8 7 4 - slutåret for ekcerpering til R eg esta — h avde d et væ ret øn skeligt at kunne h en vise til trykkene, m en det har kun væ ret overk om m eligt i begræ nset o m fang. T il 1 5 1 2 m å op lysn in g om tryksted søges i R ep ertoriet, m en s m an for tidsrum m et 1 5 1 3 - 1 5 5 9 m å anvende d e lo k a lt afgræ nsede diplom atarier. M an ge b reve er d og fortsat utrykte, således f. eks. lan gt over h alvd elen af de 2 0 0 num re i R o sk ild e b isp o g kapitel 1 5 1 3 - 5 9 , o g i bd. II er d et utrykte m ateriale n ok dom in eren de, da tyngd ep un ktet h er ligger efter 1 5 0 0 .
F orh åb en tlig vil registraturen v ise sig at være et n yttigt redskab ik ke m indst til at sam le n o g et af d et spredte b revstof, der b elyser forh old en e på overgangen m ellem senm id delald er o g n yere tid.
Noter
1 Arkivvæsenets arkiv. Rigsarkivets dossiersager, nr. 386.
2 Meddelelser om landsarkiverne 1921-55, s. 26. — A f de fremførte argumenter kan sikkerhedshensynet ikke siges at være tungtvejende, da lokale arkiver frem til 1559 kun udgør en ringe brøkdel af centralstyrelsens arkivalier og de middelalderlige adelsarkiver. Heller ikke lokale hensyn vil normalt være nogen afgørende hindring.
3 I LA. for Sjæll. m. v. maskinskrev man de forhåndenværende seddelregistraturer i een kronologisk række, men kun i eet eksemplar, således at man på landsarkivet fortsat har været henvist til at benytte registratursedlerne. Den til Rigsarkivet af
leverede registratur har fået titlen »Fortegnelse over Breve før 1559 i Landsarkivet for Sjælland m. m.« Den angiver, at arbejdet er afsluttet 1950, og indeholder ca.
350-75 dokumenter fra 1288-1559. I Odense gennemførtes en fuldstændig regi-
strering af de ældste arkiver først efter, at Carl Lindberg Nielsen var tiltrådt som landsarkivar 1951, og en kronologisk fortegnelse blev aldrig afleveret til Rigsarkivet.
Lindberg Nielsen havde forinden som arkivar i Viborg udarbejdet »Arkivalier i Landsarkivet i Viborg fra Tiden før 1559«. Den er renskrevet i 3 eksemplarer udover det indsendte, således at to findes i Viborg og et i Åbenrå. Hovedregistra
turen - på mere end 200 sider - er ordnet efter proveniens, dvs. hvert arkivfond for sig, først de verdslige arkiver, derpå de gejstlige, og derefter følger en mere kortfattet kronologisk registratur med henvisning til arkivfond. Den omfatter ca. 1000 numre fra ca. 1200-1558, hvoraf dog mange er sene kopier, det ældste originaldokument er fra 1389. I hovedeksemplaret i Viborg er der i årenes løb gjort adskillige til
føjelser. — »Fortegnelse over Breve fra før 1559 i Landsarkivet, Åbenrå« indeholder ialt 147 numre fra årene 1292-1557. Denne registratur er desuden forsynet med et stedregister.
4 Her bør det understreges, at arkivbetegnelserne i Repertoriets første række er for
ældede, således at en række arkiver, som anføres med hjemsted i hovedarkivet, nu skal søges i landsarkiverne, mens alle øvrige arkivbetegnelser må ajourføres ved opslag i Rigsarkivets håndskrevne kronologiske fortegnelse over pergamentsbreve (den indeholder tillige flertallet af de ældre papirsbreve, næsten alle til 1450, hovedparten 1451-1513 - undtaget er de største privatarkiver, derefter er det mere tilfældigt, om papirsbreve er medtaget.
5 Vejledende arkivregistraturer XVII. Lokalarkiver til 1559. Gejstlige arkiver 1.
Ærkestiftet og Roskilde stift. Ved Thelma Jexlev, udg. af Rigsarkivet, Kbh. 1973.
- 400 s., pris 46 kr. VA XVIII. Gejstlige arkiver II - 460 s., pris 69 kr., udkommer efteråret 1976.
6 Vejl.arkivreg. VIII. Privatarkiver før 1760 i Rigsarkivet. Ved Erik Kroman, udg.
af Rigsarkivet, Kbh. 1948.
Ole Crumlin-Pedersen, Anders Monrad Møller, Holger Munchaus Petersen, Alan Hjorth Rasmussen
M e r e o m d e t m a r itim e
D er er løb et en d el vand i stranden sid en septem ber 1 9 7 5 , og der kan der
for være grund til su pplerende bem ærkninger om » D en m aritim historiske forsk ning i D anm ark« og om »K ontaktudvalget for dansk m aritim historie- og sam fundsforskning«.
S let så ild e, so m m an k u n n e tro, står d et v e l ikke til m ed d et m aritim e.
Ik k e så lidt afhæ nger af, hvordan tingene gøres op. E n for snæver synsvinkel v il forhindre en i at få øje på m angt og m eget af interesse. T æ ller m an f. eks.
m useum san satte m ed m aritim forskning som op gave, v il det være en god ide at m edregne institutioner v est for R o sk ild e - m an v il da få brug for m ere end den en e hånds fingre. V e l kan m an nå frem til, at kun 3 °/o af sp ecia
lern e i faget h istorie i K øb en havn har beh and let m aritim e em ner. Er det lidt
