strering af de ældste arkiver først efter, at Carl Lindberg Nielsen var tiltrådt som landsarkivar 1951, og en kronologisk fortegnelse blev aldrig afleveret til Rigsarkivet.
Lindberg Nielsen havde forinden som arkivar i Viborg udarbejdet »Arkivalier i Landsarkivet i Viborg fra Tiden før 1559«. Den er renskrevet i 3 eksemplarer udover det indsendte, således at to findes i Viborg og et i Åbenrå. Hovedregistra
turen - på mere end 200 sider - er ordnet efter proveniens, dvs. hvert arkivfond for sig, først de verdslige arkiver, derpå de gejstlige, og derefter følger en mere kortfattet kronologisk registratur med henvisning til arkivfond. Den omfatter ca. 1000 numre fra ca. 1200-1558, hvoraf dog mange er sene kopier, det ældste originaldokument er fra 1389. I hovedeksemplaret i Viborg er der i årenes løb gjort adskillige til
føjelser. — »Fortegnelse over Breve fra før 1559 i Landsarkivet, Åbenrå« indeholder ialt 147 numre fra årene 1292-1557. Denne registratur er desuden forsynet med et stedregister.
4 Her bør det understreges, at arkivbetegnelserne i Repertoriets første række er for
ældede, således at en række arkiver, som anføres med hjemsted i hovedarkivet, nu skal søges i landsarkiverne, mens alle øvrige arkivbetegnelser må ajourføres ved opslag i Rigsarkivets håndskrevne kronologiske fortegnelse over pergamentsbreve (den indeholder tillige flertallet af de ældre papirsbreve, næsten alle til 1450, hovedparten 1451-1513 - undtaget er de største privatarkiver, derefter er det mere tilfældigt, om papirsbreve er medtaget.
5 Vejledende arkivregistraturer XVII. Lokalarkiver til 1559. Gejstlige arkiver 1.
Ærkestiftet og Roskilde stift. Ved Thelma Jexlev, udg. af Rigsarkivet, Kbh. 1973.
- 400 s., pris 46 kr. VA XVIII. Gejstlige arkiver II - 460 s., pris 69 kr., udkommer efteråret 1976.
6 Vejl.arkivreg. VIII. Privatarkiver før 1760 i Rigsarkivet. Ved Erik Kroman, udg.
af Rigsarkivet, Kbh. 1948.
Ole Crumlin-Pedersen, Anders Monrad Møller, Holger Munchaus Petersen, Alan Hjorth Rasmussen
M e r e o m d e t m a r itim e
D er er løb et en d el vand i stranden sid en septem ber 1 9 7 5 , og der kan der
for være grund til su pplerende bem ærkninger om » D en m aritim historiske forsk ning i D anm ark« og om »K ontaktudvalget for dansk m aritim historie- og sam fundsforskning«.
S let så ild e, so m m an k u n n e tro, står d et v e l ikke til m ed d et m aritim e.
Ik k e så lidt afhæ nger af, hvordan tingene gøres op. E n for snæver synsvinkel v il forhindre en i at få øje på m angt og m eget af interesse. T æ ller m an f. eks.
m useum san satte m ed m aritim forskning som op gave, v il det være en god ide at m edregne institutioner v est for R o sk ild e - m an v il da få brug for m ere end den en e hånds fingre. V e l kan m an nå frem til, at kun 3 °/o af sp ecia
lern e i faget h istorie i K øb en havn har beh and let m aritim e em ner. Er det lidt
5 7 4 D e b a t eller m eget i forh old til hvad? H vordan ligger d et iøvrigt m ed specialeskriv
ningen andre steder, i andre discipliner? D e t er en d videre et spørgsm ål, om m an m ed rette kan konstatere en fuldstæ ndig m angel p å system atisk b eskæ f
tigelse m ed »m aritim forsk ning såsom søfartshistorie eller m aritim etn ologi«.
A t der for tiden ik k e eksisterer en læ restol m ed en p assen d e etikette for
hindrer d og ikke, at der undervises i d isse em ner. B lo t som et eksem p el kan næ vnes, at der ved Institut for Ø k on om isk H istorie i K øb en havn nu på tredie år løb er et sp ecialesem in ar over d et 18. årh.’s danske søfart og handel.
H vad m on der foregår andetsteds for tiden?
K arakteristisk for den sid ste h alve snes år har vel n etop været alsidighe- d en i d e m ange bestræ belser p å u dforskningen af den m aritim e fortid o g nu
tid. I flæng kan nævnes Å rb o g en fra H elsin gør, d et store E D B -p rojek t om kring Ø resundstoldregnskaberne, N ord isk M aritim historisk A rbejdsgruppe bl. a. m ed b ogen »Søm and, F isk er, Skib o g V æ rft«. L ivlig p rojekt- o g p u b li
kation svirksom h ed finder m an i E sbjerg; m ange — læ ge som lærde — er i arbej
d e i L øgstør, R o sk ild e, R ø n n e, Svendborg, T h isted , Æ røskøb ing, A rhus etc.
D er dannes foreninger til b evaring af skibe, fo lk dyrker undervandsarkæ ologi, o g m an finder private m ed om fattend e m aterialesam linger og store øn sker om at p ublicere. D e r foregår faktisk m eget. O m det så kan siges at være korrekt, at »der ik ke eksisterer n ogen m aritim forskningstradition i D anm ark« m å vel forb live et spørgsm ål o m d efinition . P rob lem atisk v il d et under alle om stæ n
digheder være, for hvor sk ulle m an fagligt o g geografisk p lacere d en n e »forsk
ningstradition«?
D et har vel været ud fra et ø n sk e o m at vid e m ere om , h vad andre b e
skæ ftiger sig m ed, at en af d e m an ge grupper p å feltet, »M arinehistorisk S el
sk ab«, i 1 9 7 4 inviterede alle in teresserede til d en første m aritim historiske k o n ference. D en n e førte til nedsæ ttelse af »K ontaktudvalget for dansk m aritim h istorie- o g sam fundsforskning« - en tem m elig knudret, m en absolut ikke tilfældig navngivning.
K on tak tud valget har fungeret i m ere end to år, en række publikationer er udsendt til interessekred sen o g n ok en k on feren ce i m arts 1 9 7 6 er afholdt.
U d valget er sam m ensat af såvel p rofession elle som ik k e-p rofession elle og skulle så vidt m uligt repræ sentere alle fag o g interesser. P ersonerne er for tiden følgende:
Jørgen H . B arfod (form and) Jørgen Burchardt
L iselo tte M ygh G unnar O lsen
A lan H jorth R asm u ssen
H an s Chr. Bjerg O le C rum lin-Pedersen A nders M on rad M øller H olger M unchaus P etersen B irger T h om sen
In teressek redsen viser en lign en d e spredning geografisk og erhvervsm æ s
sigt. A d gan g er åben for enhver, b lo t m an erlægger det b esk ed n e årlige gebyr p å kr. 2 0 . T il gengæ ld m odtager m an udvalgets p ub lik ation er o g ind
b yd else til næ ste k on feren ce.
U dvalgets hidtidige arbejde har i fø lg e sagens natur været præ get af en op bygn ing ved ret prim itive hjælpem idler. D e t er såvist sandt, at her er et om råde, »som har b eh o v for m æ cener«. M en d isse har egentlig også vist sig, b lot ik ke m ed guldrandede gavech eck s eller store fondsm idler, m en m ed m indre b eløb til at b egyn d e p å o g især m ed praktisk hjælp i en snæver ven ding, det være sig m ed tryk eller papir. D e t går ret le t m ed at k om m e ind ad b agdøren, når der som her er tale om fritidsarbejde.
F ørste resultat k o m i 1 9 7 4 m ed rapporten fra d en første k on feren ce in d e
h old en d e referater, indlæg og d eltagerfortegnelse; nødvend ig at h ave for at kunne god tgøre udvalgets ek sistens o g aktive virke både overfor konferen cens d eltagere og ved ansøgninger.
D erefter k om i 19 7 5 en »H vem forsker h vad «, som b ygged e videre p å en forsk ningsoversigt udarbejdet til 19 7 4 -k o n feren cen af dr. phil. H enn in g H en - ningsen. På grundlag af en sp ørgeskem au nd ersøgelse foreligger en bearbej
d else af 6 6 personers redegørelse for, h vilk e interesser d e har indenfor m ari
tim historie- o g sam fundsforskning, h vilk e em ner, der arbejdes m ed, og om publik ation sh en sigter og kildem ateriale. E t arbejde som dette m ister naturlig
vis hurtigt sin aktualitet, m en d en u præ tentiøse u d givelse i form af et d up li
keret h efte i et b esk ed en t op lag sk ulle m uliggøre en n y u d gave om ik k e alt for m ange år.
R egelm æ ssigt k om m er derim od »Å rsb ib liografi for dansk m aritim h istorie- og sam fundsforskning« - foreløb ig u dk om m et fo r årene 1 9 7 4 o g 1 9 7 5 (om talt i F ortid o g N u tid 1 9 7 6 , p. 4 6 9 ). B ibliografien er givetvis tem m elig utra
d itionel i sit om fang, 1 9 7 4 m ed 39 3 nr, 1 9 7 5 m ed 5 2 4 , hvilk et hænger sam m en m ed, at artikler h elt n ed til 2 sider m ed tages fra d en store o g blom stren d e b estand af m aritim e fagtidsskrifter, som ofte in d eh old er et eller andet af historisk eller aktuel in teresse. O gså her er pub lik ation sform en besk ed en ; første gang duplikeret, anden gan g i off-set — et god t ek sem p el på m eget velvillig assistan ce fra en erhvervsvirksom hed. A tter sk ulle fordringsløsheden b etyde stor elasticitet. D e ls var d et n em lig sin sag fra d en en e dag til den anden at op stille en p assen de system atik til de m an ge titler, d els skulle n etop system atik, op stillin g og u dvæ lgelse fra år til år kunne justeres, så m an efter 5 - 1 0 år k u n n e h ave b åd e råm ateriale o g opstilling klar til en fem - eller tiårsbibliografi af en lid t dyrere type.
M est uhåndterligt af udvalgets projekter har n ok »G uide til m aritim t k ild e
m ateriale« været. Id een var p å grundlag af spørgeskem aer at få sam let op-
5 7 6 D e b a t lysn in ger om , hvor i lan det - p å arkiver, biblioteker, erhvervsvirksom heder o g hos p rivate - m an kan fin d e k ild em ateriale i form af arkivalier, b ille
der, gen stand e etc. af m aritim in teresse. F ørste h efte k om i foråret 1 9 7 6 m ed bearbejdelser af 68 b esvarelser. N år dette læ ses sk ulle næ ste h efte for længst være ude; en d el flere skal n ok til, før m an b liver færdige, m en igen skulle det foreløb ige præg, der er over en sam ling d uplikerede h efter forhindre, at d ette stiller sig i vejen for en senere trykt p ub lik ation , dels sk ulle dette ar
b ejde o gså effek tivt rydde grunden for det m ere am bitiøse, den dag m ulig
h ed en , d. v. s. p en g en e sk ulle vise sig.
D e n foreløb igt sid ste k on feren ce b lev afhold t i m arts 1 9 7 6 . E n utrolig hjæ lpsom hed fra T old sk olen s og fra d en K on gelige G rønlan d ske H an dels side gav k on feren cen id eelle lok aler og en m eget fin kulinarisk behandling. T il
svaren de gav et virk som h ed sb esøg h os P. H eering lejlighed til at ford ele in teressen m ellem et m eget spæ ndende h istorisk m ilieu, en fabelagtig sam ling gam le søkort og et trak tem ent m ed gan sk e n utidige påvirkninger. D e m ere end 7 0 d eltagere p åhørte en god sn es indlæg ford elt p å fire em negrupper: D en m aritim e forsknings tek nik o g hjæ lpem idler; Skibet, h istorie og bevaring;
M aritim e erhverv, fra udenrigsfart til lo k a le m aritim e m ilieuer og endelig O rlogsflådens historie. O verskrifterne skulle give et gan ske god t indtryk af spæ ndvidden - o m d e en k elte em ner v il kun ne erfares ved læ sning af den konferen cerap port, som i sk rivende stund er u nder udarbejdelse. K on feren cen slu ttede iøvrigt, som såd ann e gør, m ed en gen erel d isku ssion, herunder v ed tagelse af et sæt retningslinier for udvalgets vid ere virke.
O ven ståen d e sk ulle giv e et lille indblik i k ontaktudvalgets virksom h ed og arbejdsfacon. D e sm å m idler o g d en h jem m estrikkede form m ed diverse du
plik atorer i m æ rkelige lo k a ler kan give et b erettiget indtryk af en spæ ndende
»p ion érfase«, o g d et sp ørgsm ål rejser sig m ed det sam m e, o m den igang
sæ ttende ildhu o g en tusiasm e nu og så kan strække til over et læ ngere tidsrum.
F o re lø b ig er d et kun gået frem ad, hvad der vel kan hæ nge sam m en m ed en alm in delig op gåen d e konjunktur i in teressen for m aritim e em ner. D e, der på det sen este har væ ret m est in volveret i d et praktiske arbejde, regner da o gså m ed at kun ne h olde et par år endnu, og u dvalget tæller n ytilkom ne, som m å antages at k u n n e tage over.
P å lan gt sigt kan d et v e l og så være et problem , hvad d ette sk al ende m ed.
R etningsliniern e for udvalgets arbejde in deholder en form ålsparagraf, som nævner tilvejebringelse af hjæ lpem idler for forskningen. D ette m å vi siges at være i gang m ed. M en d et anføres også, at u dvalget skal søge at koordinere eksisterend e forskningsprojekter o g igangsæ tte eller stim ulere n ye forsknings
initiativer. H erm ed er m an straks ovre i n oget fagpolitisk m ere øm tåleligt.
E t k o n ta k tu d v a lg skulle p rincipielt kun ne virke u den at gå n ogen for nær,
e t k oord in eren d e organ væ kker u m iddelbart betæ nkeligheder. E t sådant kan dårligt fun gere uden, at d et før eller sid en v il virke som indblanding. F oreløb ig er der d og in gen p en ge o g derm ed in gen fare. M an får vel øn ske, dersom øk on om isk e m uligheder en gan g sk ulle vise sig, at »K ontaktudvalget for dansk m aritim h istorie- o g sam fundsforskning« da m å væ re så b redt accep teret og alm indelig anerkendt, at even tu elle prob lem er v il kun ne klares til størst m u
lig tilfredshed for alle. E t b lik p å interessekredsens n avn e viser, at har vi en d m ød t m egen velvilje, så m angler der d og b land t »interessenterne« nogle, vi m eget gerne også så; foru den alle d em , der b are ik k e k ender os. - A d res
sen er Frankrigsgade 7 6 , 2 3 0 0 K bh. S, G iro 8 25 9 0 11.
