STEPHAN KLOTZ OFFENTLIG OG PRIVAT
E n I n d s i g e l s e o g e t G e n s v a r .
I F estsk riftet til Professor K nud F abricius, »Fortid og Nutid«
1945, 155 ff., h a r P asto r H. F. Petersen i Flensborg skrevet en Artikel om Dr. Stephan Klotz, kgl. G eneralsuperintendent i Søn
derjylland, død 1668. Art. er ledsaget a f et P ortræ t. Forf. kalder Klotz en »stor Mand« og sk ild rer hans private og offentlige Virke i sym patisk Lys. T ilslut citeres P asto r Mollers Ligpræ dken, der kalder Klotz ydmyg, venlig, m aadeholdende, medlidende, trø ste
rig, m ild og barm h jertig. Den sym patiske Skildring stilles S. 157 overfor K ritiken m od den senere »saa stæ rkt angrebne M and, som m an næ rm est frask rev enhver m enneskelig Følelse.«
H er gaas ud fra, at den danske Alm enhed er fuldtud paa det rene m ed, hvad Angrebene gaar ud paa. I dette k a n jeg ikke være enig m ed Forf., og jeg udtalte det — kanske lovlig sk arp t — i »Jydske Tidende« 12. December 1945.
P asto r Petersen svarer m eget sk a rp t smst. 24. Ja n u a r 1946.
H an siger, at jeg ikke h a r læst hans A rtikel ordentlig. »1 Stedet for at rette saglige Indvendinger m od det, jeg h a r skrevet, opkoger De P ontoppidans Fordøm m else af Klotz’ paastaaede Forfølgelse af det danske K irk esp ro g . . . Deres Indsigelse ram m er helt ved Siden af.«
Jeg m aa stadig fastholde: P asto r Petersen tager fejl, n a a r h an i »Jydske Tidende« siger, at Klotz »kendes fra hans F jendskab m od det danske Kirkesprog.« D ansk Almenhed i N utiden kender intet, absolut intet til Klotz’ Person og Virksom hed. D erfor kom m er F orf.s sym patiske Skildring til at virke ensidig. Det er nød
vendigt at genfrem drage Klotz’ O ptræ den som det danske K irke
sprogs Fjende Nr. i. Det er ikke rigtigt a t reducere Pontoppidans O plysninger til »Paastande«, der »opkoges«. Pontoppidan er den hæ derkronede G rundlægger af vor sønderjydske Nationalitetshisto- rie, en enestaaende F oregangsm and for sin Tid; h a n kendte som P ræ st i S ønderjylland af Selvsyn, h v ad h a n talte om. Udførlig O plysning om den indvandrede W estfaler Klotz’ hele Virke vil
296
Læ seren faa hos Allen, »Det danske Sprogs H istorie i Sønderjyl
land«, I, 108 ff. H er skal blot det aller nødvendigste frem hæves.
1) Pontoppidan, »Det danske Sprogs Hist. udi Sønderjylland«, cit. Allen I, 114. »(Jeg) holder for, a t G eneral-Superintendenten Doet. S tephan Clotz h a r h an d let m eget uforsvarlig, da h a n m it i forrige Seculo reen t afskaffede det D anske og indførte, til All- m uens store Sorg og Gremmelse, sk jønt P ræ steskabet til Behag, T ydsk Sprog i alle Angelske K irker, det Flensborgske Amt og Provstie tilhørende, h v o r D ansk tales i hvæ r Bondes H uus, m en aldrig høres en D ansk Prædiken.«
2) F ra H anved Sogn forjog Klotz den danske P astor Brecklings Søn og M edhjælper, og uden at k y m re sig om M enighedens Valg
ret avløste h a n den fordrevne m ed en Rostocker H. Meyer, se Allen I, 119 ff. H æ rover klager Ilanvedingem e 1661 i gentagne Skrivelser til Kongen; de skriver til den danske Konge paa Tysk, et talende V idnesbyrd om deres nationale Forkuelse. F. Eks.:
»W orüber ein grosses W ehklagen, Geschrey u n d Beschw eren im Kirgespiel entstanden, dass, da uns leider all unser Vermögen u n d zeitlich W o lfa h rt geraubet ist1), w ir noch m it grösserem W eh des recht-vornehm lichen Seelen Trosstes in unser gew öhn
lichen Sprache sollen b erau bet w e r d e n « ... »Gott dem unser Ja m m e r bew usst über alles was w ir in dieser Krigs press aussge- standen, u n d t n u n die m eisten h ie m it n ackten Kindlein im Elend o hne B rodt sitzen, u n d t diss unss n u n eine neue b ittere Kunde, dass m an so gew altsam m it unss vorfähret, unss doch die einige C hristliche F reyheit einer reclitm essigen W ah l benim m t, unsre Beichtende, Schw ache u n d T rostruffende nich t m eh r in dänischer S prache können getröstet w erden, sondern unsere Seele sich im m er an unvernehm liche vberlendische W orte ergern soll.«
3) P a sto r M arkus E sm arch i Klægsbøl skrev p a a L atin et heit S k rift om Klotzes »forargelige og ulovlige gejstlige E m b ed sk al
delser i den kongelige Del av den k im briske Halvø.« D et lykkedes Klotz at faa Skriftet u n d ertry k t. Allen I, 111.
Det tykkes mig, at saadanne K endsgerninger fortjener at m ed
tages fo r a t fuldstæ ndiggøre Billedet af den »ydmyge, milde, barm hjertige« S tephan Klotz.
Eskjæ r. 14. F e b ru a r 1946. G udm und Schütte.
') i Svenskekrigen.
