Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Nyrop, C.
Titel | Title: Om Kunstindustri og kunstindustrielle Museer.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn), 1877
Fysiske størrelse | Physical extent: VI, 80 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
DET KONGELIGE BIBLIOTEK D A1.-2.S 23 8°
1 1 23 0 8 01669 1
I
j
I
’ a '
*
& *
OM
KUNSTINDUSTRI
OG
KUNSTINDUSTRIELLE MUSEER.
C. N Y R O P .
K J Ø B E N H A V N .
p Y L D E N D A L S K E ^ B O G H A N D E L S p ' O R L A G ( p \ JTeG E L 8j j 3 ø N ) . TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.
1877.
I n d h
l d .Forord.
Industri og K u n stin d u s tri...
Nogle kunstindustri-historiske M om enter
K unstindustrielle M useers O prindelse og U dvikling.
Om et dansk kunstindustrielt M useum . T illæ g : I. Statuter for det k. k. osterrigsl
for det bayerske Gew erbem useum i
e M useum i W ie n ; I I. Statuter N iirnberg; I II . Indbydelse til O prettelse af et kunstindustrielt Museum i K ristian ia; IV . L itteratur
Side I
11 31 53
63
F o r o r d .
1 mine ifjor udkom ne Meddelelser f r a Industriens Omraade gav je g i A fsn itte t M useer og Industrim useer en S kildring a f den i U d lan d et stedfundne U dvikling henim od In d u strim u seer og gjorde opm æ rksom paa, a t en lignende Strøm ning, d er rig tig n o k endnu ik k e h avde ført til n o g et R e su lta t, var paaviselig h e r i L an d et. Siden den T id h a r je g ved Indenrigsm inisteriets og den R e ierse n sk e Fonds velvillige H jæ lp k u n n et besøge en D el a f Evro- pas stø rre In d u strim u seer, og den O verbevisning, je g allerede forud h avde om saadanne M useers G avnlighed, h a r derved fa a e t y d erlig ere N æ ring. Je g b e k la g e r e th v e rt A ar, der hengaar, uden a t e t d an sk Industrim useum k aldes til Live. S aa vidt je g ser, gjæ ld er d et im idlertid h e r
hjem m e nok saa m eg et som andensteds om a t begynde m ed en enkelt A fdeling af et Industrim useum i udvidet h o rsta n d , og den A fdeling, som da m aa vælges, bliver a f let fo rstaaelig e G runde den k u n stin d u strielle; de efterføl
gende B lade om fatte derfor kun den, og i B ogens sidste A fsnit an ty d e r jeg, hvorledes e t d ansk k u n stindustrielt M useum form entlig le tte st vil kunne b ringes tilveje. F o r
øvrigt h a r d e t m ere lig g e t i m in P lan a t vise, hvor rig F ortidens K u n stin d u stri er, og hvilke A n stren g e lser man i U dlandet h a r g jo rt for a t tilegne sig den, end gjennem en Bedøm m else af vor egen K u n stin d u stri a t paavise et
T'
VI
dansk k u n stin d u strielt M useum s G avnlighed. Je g tror, at dets G avnlighed vil blive indrøm m et.
E n D el a f de nedenfor om talte M useer sta a i F o r
bindelse m ed Skoler. V ed denne Side a f deres V irksom h ed h a r je g im idlertid ik k e m ent d et rig tig t a t dvæle;
dels tro r je g nem lig, a t et Industrim useum ikke ensidigt m aa ses i B elysning af den, og dels vil der efter den U d v ik lin g , d et tek n isk e Selskabs S koler have faaet de ere ifjor frem g aaed e a f en m øjsom m eligt opnaaet S am m ensm eltning a f æ ldre S koler — form entlig næ ppe kunne væ re T ale om A n d et end et eventuelt S am m en
arbejde m ellem dem og et selvstæ ndigt o p re tte t k u n st
in d u strielt M useum — n a a r et sa ad an t en G an g frem staar.
E fter a t have bem æ rket, a t de i T illæ get m eddelte S ta tu te r og B o g title r vist nok kunne have nogen Interesse, skal je g endnu kun tilføje, a t det form entlig vil findes natu rlig t, at S y n sp u n k te r kunne forandres, efterh aan d en som m an træ n g e r d y b ere ind i et Studium . Je g er m ig bevidst, nu at udtale m ig no g et anderledes om F orholdet m ellem K u n stn e r og H aa n d v æ rk er i H enseende til deres S am m enarbejde i K u n stin d u strien s T jeneste, end je g tid ligere h a r gjort, og nu a t se T horvaldsens Indflydelse p aa vor K u n stin d u stri n o g et anderledes end før.
I Maj 1877.
C. Nyrop.
n d u strien e r n o g e t M angfoldigt, ja n o g et sa a M angfoldigt, sige N ogle, a t d et næ sten e r b esv æ rlig t for T an k e n a t sam le A lt, h v ad den k ald e r sit. R æ k k e r a f M askiner, S ta b le r a f T ø je r, H æ rs k a re r a f M øbler vise sig for E n i b ro g e t B landing m ed Porcellæ nsfade, G u ld sm e d esa g er, E d d ik e og Svovlsyre, Sko, S tøvler og alt S lags L egetøj, for b lo t a t næ vne N oget. D e t H ele synes et sto rt V ilderede, m en som sæ rlige G ru p p e r k unne dog stra x saavel den kem isk- som den m ekanisk-tekniske In d u stri u d so n d res, og a t d er i d e t, d er bliver tilbage, p a a n y k an so n d res, vise bl. A . E v ro p as Ind u strim u seer, ti den overvejende D el a f disse ere ik k e slet og re t In d u strim u seer m en K u n stin d u stri-M u seer, og h e r sta a vi ved et P u n k t, som fortjener fuld O pm æ rksom hed: F or- skjellen m ellem In d u stri og K u n stin d u stri.
K u n st, In d u stri og K u n stin d u stri er A ltsam m en E t, d e r er ingen F orskj el, de ere alle ku n forskj ellige Erhverv7 eller M idler til a t tjene O p h o ld et, k a n d er siges. E n ten je g s try g e r en D ør eller m aler et L a n d sk a b p a a et S ty k k e L æ rred , enten je g h u g g e r en B illed stø tte eller et alm inde
lig t T ra p p e trin , det er aldeles d e t Sam m e. O g det kan det o g saa v æ re, n aa r L a n d sk a b e t og B illedstøtten ere til
stræ k k e lig t m aadelige, m en afset h e rfra er den frem satte B e tra g tn in g g ru n d fa lsk , ti m ellem K u n s t og In d u stri er d er en V æ sensforskjel, d er bl. A . k an ses deraf, a t m edens
i
M aleriet og B illed stø tten , n a a r de sta a fæ rd ig e, som saa- d anne blive G jen stan d for en ofte in d g aaen d e offenlig K ritik , er d e tte ik k e T ilfæ ldet m ed D øren eller T ra p p e trin et. L a n d sk a b e t e r ikke blot e t S ty k k e L æ rre d b e
m alet m ed F arv e, og B illedstøtten ik k e blot en tilh u g g e t S ten, nej de ere h v er for sig U d try k for et sjæ leligt Liv, for In d try k , d er have fyldt F re m b rin g eren (K unstneren), og som denne d e rp a a h a r givet y d re Skikkelse. D e t F re m b ra g te e r e t K u n stv æ rk , hvis M aal ikke er kun a t fylde en P la d s i R u m m e t m en a t forfriske og glæ de.
K u n stv æ rk e t sk a b e r hos B esk u eren en ten den sam m e sjæ lelige R ø re lse , som K u n stn e re n v ar fy ld t a f i F re m b rin g elsen s Ø jeblik, eller en anden lignende, og ik k e alene den, d er til en given T id ejer det, m en E nhver, d er ser det, nu og sa a læ nge d et er til, k an p aa v irk es a f det. E t K u n s t
v æ rk e r n o g et B etydningsfuldt, d er fry d er i vide K re d se ; m en derfor e r o g saa den alm indelige O pm æ rksom hed h en v en d t p a a det. D e t kjendes, om tales og bedøm m es, j a en aan d elig V æ rd sæ ttelse a f d e t, en K ritik af, hvorvidt d e t ideale M aal, som d et stræ b e r a t naa, v irkelig er naaet, er m ere end b e re ttig e t, den e r nødvendig; d et fre m b ra g te V æ rk s K u n stv æ rd i m aa bestem m es og d et uden H ensyn til alle tilstødende T ilfæ ldigheder. E n a f disse, som d er a ltsa a aldeles ses b o rt fra, er S p ø rg sm aalet om, i hvilken G ra d d et fo rm aar a t skaffe sin F re m b rin g e r p ek u n iæ rt U d b y tte . D om m en m aa blive den sam m e, hvad enten K u n stn e re n h a r fo rlan g t og faae t en høj B etalin g eller fo rla n g t og fa a e t en ku n lav B etaling.
G anske an d erled es stiller d e t sig m ed H en sy n til In d u strien s F rem b rin g elser. H e r gjør in te t id e alt H ensyn sig g jæ ld en d e, h vad d er spørges om , e r H ensigtsm æ ssig
h ed og S o lid itet, og ere disse E g e n sk a b e r end ikke til
sted e i nogen høj G rad , er d er dog In te t a t sige, n aa r de p aag jæ ld en d e G jenstande kun ere tilstræ k k e lig t billige.
D e n , d er behøver en industriel F re m b rin g e lse , m aa søge, h v ad d er p asse r h am , og i A fgjørelsen h e ra f er P risen i R e g e le n d et B estem m ende. M an vilde blive i høj G ra d fo ru n d re t, hvis N ogen for A lvor vilde o p træ d e m ed en vejledende K ritik p a a d e tte O m raade og f. Ex. u d ta le sin
3
uforgribelige M ening om, hvilken F a b rik s Stole, K ru k k e r eller S trø m p er han an saa for de bedste. M an vilde sm ile og b e tra g te d et H ele som en sto rsla ae t R e k la m e . In d u strien er kun en Levevej, og kjøber je g f. Ex. en T rillebør, er d et kun M ateriale fo rarb ejd et ved e t leg em lig t A rb ejd e, T u sin d er k u n n e gjøre, som je g b etale r. H e r er ik k e T ale om n o g et individuelt aan d elig t A rb ejd e, d er i G jenstanden giver K jø b e re n ligesom F re m b rin g e re n selv. M an k a n ik k e u d a f T rillebøren læ se n o g et A lm e n g y ld ig t om den, d er h a r lavet d e n , og som det g a a r m ed d en , g a a r d e t som R e g e l m ed alle In d u strifrem b rin g e lse r, m edens m an i K u n stv æ rk e t h a r ligesom et S ty k k e a f K u n stn e re n s Liv, et L ed i hans aan d elig e U dvikling.
M ellem K u n st og In d u stri e r d er en V æ sensforskjel, m en dog have de et B indeled, de m ødes i K u n stin d u strien , N av n et selv sig er det. E n S tol behøver ik k e blot a t væ re e t Sæ de p a a tre eller fire B en , den k an frem træ d e u d arb ejd et i en skjøn F orm . B ordet, d er skal sta a i sam m e S tu e som S tolen, k an væ re udført • p a a lignende M aade, og saaledes k an d et forholde sig m ed S tuens hele M øble
m ent, ja m ed hele dens U d sty relse. D en k an kom m e til at b æ re en bevidst K u n ststræ b e n s P ræ g ; M øbler og G a r
diner, T a p e te r og L o ftsd ek o ratio n er kunne sm elte sam m en til et H ele, b a g h v ilk et vi ligesom k unne høre e t H jæ rte b an k e og se et aa n d elig t Liv rø re sig. A t d et i sa a Tilfæ lde ikke e r slet og re t industrielle F re m b rin g e lse r, vi sta a overfor, gjør sig da u v ilk aarlig t gjæ ldende. K u n s t og In dustri have ra k t hinanden H aa n d en , In d u strien s F re m b rin g elser sta a iførte K u n ste n s K læ debon.
M en er d ette m uligt? E r d et m u lig t, a t en fra In dustrien u d g aaen d e og efter sin N a tu r den tilh ø ren d e G jenstand sam tidig m ed a t væ re h ensigtsm æ ssig og solid k an frem træ d e ikke alene m ed et k u n stn erisk S k jæ r m en i K u n ste n s K læ debon? K a n m ed andre O rd et in d erlig t S am m enarbejde m ellem K u n st og In d u stri tæ n k e s, uden a t de g jen sid ig t gjøre S k a a r i hinandens væ senlige B e
stem m else? A t K u n st og In d u stri k unne arb ejd e H aa n d i H a a n d , vil sik k e rt ik k e blive n e g te t a f N ogen, m ang
foldige E xem pler vise det, og E n h v er føler d et B e re ttig e d e i*
4
heri, sa a vist som h an føler e t Savn, en S m erte ved at sta a overfor en Industrifrem bringelse, hvis F o rm e r k ræ n k e K u n sten s sim pleste F o rd rin g er. M en h in t fuldendte S am m en
arb ejd e, som ovenfor e r næ vnt, e r n o g et A n d et og M ere;
o g saa det k a n im idlertid naas, skjønt ik k e a f enhver K u n s t
n e r eller en h v er Industridrivende. D e t inderlige, fuldendte S am m en arb ejd e e r ku n m uligt, n a a r K u n stn e re n vil g a a i S kole hos den industrielle T e k n ik og den Industridrivende vil læ re h elt a t fo rstaa en K u n stn e rs T egning. K u n s t
n eren m aa have K je n d sk a b til, hvorledes Jern et, T ræ e t og L e re t bøjes og form es, ligesom til hvorledes T ra a d e og K v iste k unne slynges og forbindes, h an m aa vide, hvad d er k an b y d es og fordres a f e th v e rt M ateriale, og h erefter m a a h an gjøre sine T eg n in g er. M en i hvad han i dem foreslaar, m aa han fuldt kunne følges a f den In d u stri
d riv en d e, d er p a a sin Side m aa have læ rt a t fo rstaa sig p a a S til og F o rm , ligesom p a a a t ty d e , hvad selv den m in d ste S tre g i den T egning, han skal udføre, h a r at sige;
først h erv ed opnaas d er S ik k erh ed for, a t den G jenstand, d er frem bringes, ju st b æ re r d et P ræ g og h a r det Liv, som K u n stn e re n h a r tilsigtet.
D enne U dvikling e r sm uk og tiltalende. Industrien hæ ves ligesom op i en højere S fæ re, et b eaan d en d e P u st g lid e r h en over dens U døvere. D et er derfor naturligt, a t In d u strien s U dvikling til K u n stin d u stri h a r fundet ikke alene T ilh æ n g ere m en b eg ejstred e T ilh æ n g ere, der ikke k u n n e sige form eget til K u n stin d u strien s F orherligelse.
A t den h a r en ikke rin g e B etydning, er afgjort, m en d er
for er det do g et S p ø rg sm aal, om der tør tillæ gges den
— en M ission.
M askinernes Indførelse p a a Industriens O m raade var T e g n e t til en O m væ ltning for ik k e a t sige en R evolution;
i M assetilvirkningen m ed dens hidtil u k jen d t billige P riser tro e d e M ange a t skim te en industriel G uldalder. Om
væ ltningens F ru g te r bleve im idlertid ikke saa liflige, som let bevæ gelige G e m y tte r h avde spaae.t. A rb ejd ersp ø rg s- m aalet rejste sig m ed en u an e t H eftig h e d , d et kom til voldsom m e Sam m enstød; Sam fundets B ølger o p rø rte s, og d e t g jald t nu om a tte r a t berolige dem. M angfoldige An-
5
visninger paa, hvorledes d e tte skulde k unne ske, frem kom (og frem kom m e), og én, d er navnlig fan d t T ilslu tn in g i T yskland — som den d a ogsaa er ty sk a f O prindelse — bestod i en U dvikling a f K u n stin d u strien s sæ delige B e ty d ning. A rb e jd e rsp ø rg sm a a le t, sa g d e m a n , g ru n d e r sig væ senligt p a a en industriel S tandsforskjel; d et k an ik k e løses derved, a t den ene S tan d h en v en d er sig til den an d e n , m en kun ved a t de forskjellige S tæ n d e r g a a op i h in an d en ; m an m aa h elt se b o rt fra de sto re K o rp o ra tio n er og vende sig til In d iv id et; d et er d e t, d er sk al u d vikles, m en til a t n a a d e tte M aal, er A rb e jd e i K u n s t
industriens T jen este a f endog g jen n em g rib en d e B etydning, ti K u n stin d u strien stiller sig fjen d tlig m od M askinerne, den individualiserer A rb e jd e rn e og gjø r en selvstæ ndig P ro d u k tio n for disses V edkom m ende m ulig.
D en O pgave, d er saaled es tildeles K u n stin d u strien , e r denne im idlertid n æ p p e i S tan d til a t løse.
K u n stin d u strien , siges d e r, stiller sig fjen d tlig im od M askinerne. M en h vad vil d e tte sige? K u n stin d u strien vil saa lid t som n o getsom helst A n d e t k unne afskaffe M askinerne eller b lo t h in d re den s ta d ig t stø rre og stø rre U d b re d else, som B ru g en a f M askiner og a tte r nye M a
sk in er vil faa, ti sa m tid ig t m ed at M ask in arb ejd e e r væ sen
lig t billigere end H aan d arb ejd e, frigjør d et M en n esk et for en sto r M æ ngde slidende A rb ejd e. M en k an og bør K u n stin d u strien ik k e i saa H en seen d e u d re tte N oget, kunne vi k un i S æ tn in g en om , a t den stiller sig fjendtlig mod M askinerne, se en O m skrivning a f den sam m e T anke, som lig g er i U dtalelsen om, a t K u n stin d u strie n individua
liserer A rbejderne, og ik k e A n d et. M ed la n g t stø rre R e t k u n d e d et utvivlsom t siges, a t K u n stin d u strie n s ta a r i et n æ rt og venskabeligt F o rh o ld til M askinerne. T i sa a vist som K u n stin d u strien h a r In d u strien s P æ l i sig og ik k e kan u n d g a a a t ta g e H ensyn til P risb illig h ed , tø r den ik k e k a ste V ra g p a a M askinernes H jæ lp eller i det H ele p a a det m ekaniske A rbejde. H v ad der a f K u n stn e re n s T e g ning k an udføres m ekanisk, vil altid blive udført saaledes, og det er først d et d erefter resteren d e A rbejde, som g a a r over til a t udføres p a a anden M aade, m en dette A rb ejd e
6
m aa vi dvæle v ed , ti d et m aa jo væ re d et, d er menes, n a a r d e t h e d d e r, a t K u n stin d u strien individualiserer A r
bejderne.
D en ku n r a a t tilsk a a rn e S tol overgives til B illed
sk æ re re n for a t blive endelig udform et efter K u n stn e re n s T eg n in g ; d e t p a a D am p-D rejeskiven form ede L e rk a r skal u d sty res m ed O rn am en ter og F ig u re r; R e n d in g en e r b e
re d t til K unstvæ v, V æ veren skal slaa Islæ tten i. T e g n in g en , d er lig g e r foran A rb e jd e re n , er fortrinlig, forud
sæ tte vi, og K om positionen rig , h an h a r nøje u n dersøgt den, ja stu d e re t den, og g læ d er sig til a t udføre den, h v ad h an o g saa g jø r, og d et m ed D y g tig h e d og H e n givelse. D e t e r u m isk jen d elig t, at un d er saad an n e F o r
hold m aa A rb e jd eren udvikles, h an kom m er til ikke alene a t elske sit A rb e jd e m en til a t føle sit e g e t V æ rd, han skilles ud fra den sto re H o b , h an individualiseres, m en en selv
følgelig K o n sek v en s h e ra f er, a t han bliver en d y r A r bejder, og h eri lig g e r form entlig en uom stødelig B eg ræ n s
n in g for K u n stin d u strien s sociale B etydning, saaledes som den h e r fo rsta a s, ti d y re A rb e jd e re kunne i In d u strien k u n trives til en vis G ræ nse. D en individuelle U dvikling, K u n stin d u strie n skulde b rin g e A rb ejd ern e, k an ku n stræ k k e sig til et m indre A n tal. F o r de fleste kunstindustrielle A rb e jd e re s V edkom m ende vil d e t vistnok kunne siges, at de udføre deres A rb e jd e p a a sam m e M aade som Sm eden og T eg lb ræ n d e re n udføre deres, ik k e uden K jæ rlig h e d og ikke u den G læde, ti d et h a r de fleste A rb e jd e re ved den V irk som hed, de fra U ngdom m en ere o p læ rte i, m en uden som R e g e l a t læ g g e deres Je g p a a en saad an M aade ind i det, a t de faa d et sty rk e t og lu tre t tilb a g e ; deres A rb ejd e er ku n d eres N æ ringsvej. H a r K u n stin d u strien nogen B ety d ning m ed H en sy n til L øsningen a f d et sto re sociale Spørgs- m aal, da er det form entlig, fordi den h jæ lp er til at udbrede S kjønhedssans og S m ag eller m ed andre O rd D annelse ikke alene b la n d t sine A rb e jd ere m en i Sam fundet overhovedet.
K u n stin d u strien s sæ rlige M ission forsvinder, og tilb ag e sta a r det alm indelige S pø rg sm aal om D annelsens B e ty d ning for A rb ejd ersp ø rg sm aalets Løsning, m en p a a en U ndersøgelse h e ra f skulle vi ikke kom m e ind.
7
D en sidste a f de ovenfor næ vnte P a a s ta n d e v a r den, a t K u n stin d u strien s A rb e jd e re le tte re end an d re A rb e jd e re i In d u strien s T jen e ste skulde k unne e ta b le re sig selv
stæ n d ig t, m en h eller ik k e denne P a a s ta n d synes som R e g e l a t k u n n e ho ld e Prøve. E r d e t ik k e K u n stin d u stri a t form e sk jø n n e G la s? m en k a n G lasarb ejd e re n le t skaffe sig en G la s h y tte m ed d et d ertil nødvendige A p p a ra t? E r d et ik k e K u n stin d u stri ved L itografiens H jæ lp a t frem b rin g e F a rv e try k ? m en e r d e t le t for T e g n e re n eller T ry k k e re n at b rin g e e t lito g rafisk E tab lisse m en t p a a F o d e? D e t er utvivlsom t le tte re for en h v er S k o m a g e r
svend a t n ed sæ tte sig sopi selvstæ ndig N æ ringsdrivende.
K u n stin d u strien s B ety d n in g i social H en seen d e tør ik k e o v erv u rd eres, m en inden vi g a a over til n æ rm ere at undersøge, hvilken B e ty d n in g d er m ed R e tte bør tillæ gges den, e r der e t S pørgsm aal, som næ rm ere m a a undersøges.
D e ts B esvarelse er tidligere a n ty d e t, m en skulde denne B esvarelse ik k e væ re den re tte , g lip p e r en a f de F o ru d sæ tn in g er, vi ere g a a e d e ud fra , h vad d e r ik k e k an væ re lig e g y ld ig t. V i sig te til S p ø rg sm aalet om, hvorvidt K u n s t
industriens F rem b rin g elser, for a t blive til, fordre b aa d e en K u n stn e r og en H aa n d v æ rk e r; k u n d e m an ik k e tæ n k e sig dem fre m b ra g te a f E e n , d er v ar b aa d e K u n s tn e r og H aa n d v æ rk er, og lig g e r d e t ik k e n æ r i sa a H en seen d e at henvise til F o rtid en , til f. Ex. Benvem rio Cellini? V i skulle følge denne H envisning, og d et er da u im o d sig elig t, a t den H eros, vi h e r s ta a overfor, h av d e b a a d e H aa n d v æ rk ets te k n isk e F æ rd ig h e d og K u n ste n s sk ab en d e A an d . H an fortæ ller d et selv, og h an er sy n lig sto lt over a t k u n n e fortæ lle det. B aad e G iulio Roinano og Michelagnolo, for
tæ lle r h a n , have givet ham denne R o s , d a henholdsvis H e rtu g e n a f M antua og A delsm an d en Federigo G inori vilde la d e en K u n stn e r gjøre T e g n in g til d e t A rb ejd e, de vilde have u dført hos ham , e t R e lik v iesk rin og en verd en s
b æ ren d e A tla s. To G ange fa a r Cellini h erv ed L ejlighed til a t gjøre opm æ rksom p a a sin d o b b elte D y g tig h e d , og h a n gjør det b aa d e en tre d je og fjerd e G ang. D a h an a f P av en fik B efaling til a t udføre en M edalje, h en k a ste d e den tilstedevæ rende B illed h u g g er Baccio B andinello haan-
. 4 ________________
8
ligt, a t til e t sa ad an t A rb e jd e m a a tte en G uldsm ed have en K u n stn e rs T e g n in g a t g a a efter, m en Cellini lod h am vide, a t h an v a r M and for a t gjøre d et p a a egen H a a n d ; ved en anden L ejlig h ed la d er h an endelig nogle m ed ham k o n k u rre re n d e K u n stn e re vide, a t da de ik k e tillige ere G uldsm ede saaledes som han, have de a n b ra g t de p a a d eres T e g n in g e r som U d sm ykning an ty d ed e Juveler p a a en aldeles urim elig M aade.
D e t s ta a r fast, a t Benvenuto Cellini forenede i sig b aa d e H aa n d v æ rk eren og K u n stn e re n , m en fre m g a a r det ikke a f d e t M eddelte, a t en saad an F o re n in g ik k e v ar alm inde
lig? M an vilde sta d ig give G uldsm eden K u n stn erh jæ lp , og den R e g e l, d er lig g e r h eri for K u n stin d u strien s m aaske m est b lom strende Tid, R enæ ssancen, h a r utvivlsom t altid v æ ret R e g e l, navnlig n a a r d et g ja ld t F rem b rin g elsen a f n o g e t F re m ra g e n d e , og vil form entlig vedblive a t væ re det. 1390 skulde S ø lv alteret i St. Ja k o b s-K irk e n i P isto ja forandres, m en K irk e ra a d e t overgav ikke udenvidere A r b e jd e t til en G uldsm ed, d e t lod først en K u n ste r gjøre T e g n in g dertil. Cellinis S am tid ig e og L andsm æ nd del Rosso (i F ra n k rig k a ld e t M aitre R o u x ) og Francesco P rim a- ticcio g jøre T e g n in g e r til E m aljearb ejd ern e i L im oges;
til d et fortrinlige J e rn g itte r, som s ta a r om K e js e r Max- m ilian I ’s G ravm æ le i Innsbruck, h a r M aleren P o u l Trabl g iv et T egningen, og de b eu n dringsvæ rdige R u s tn in g e r og V aaben, som findes i sa a m ange S am lin g er, ere, som det for en sto r D el k an p aav ises, udførte efter K u n s tn e rte g ninger. E xem pel p a a E xem pel i næ sten alle B ran ch er p e g e i sam m e R e tn in g , nogle enkelte a f dem skulle nedenfor blive frem hæ vede. P a a K u n stin d u strien s Om- ra a d e m aa K u n stn e r og H aa n d v æ rk er arb ejd e H aand i H a a n d , om d er skal frem bringes n o g et v irk elig t G odt og Skjønt, n o g et B etydningsfuldt.
M odsæ tningen m ellem K u n stn e r og H aan d v æ rk er kan ik k e forsvinde; den m aa og skal im idlertid m edieres, og i saa H enseende k an d et erin d res, a t d er i R enæ ssancen, K u n stin d u strien s y p p e rste Tid, synes a t have h e rsk e t et fo rtro lig t Sam liv m ellem K u n stn e re og H a a n d v æ rk e re ; de stod væ senligt sideordnede. M odsæ tningen kom m er i
9
Benvenuto Cellinis Selvbiografi frem bl. A . i h an s M ed
delelser om, a t h an efte r F olks S igende te g n e d e f o r g o d t til ku n a t væ re G uld sm ed , m en sa m tid ig t fo rtæ ller h a n m untre H isto rie r fra et a f M æ nd i forskjellige F a g (pro- fessioni) o p re tte t S elskab, og h e r er G uldsm edene sam m en m ed b a a d e M alere og B illedhuggere. D en n e fo rtro lig e O m gang h a r utvivlsom t h aft B e ty d n in g , og e r d et m on ik k e lignende F o rh o ld , d er have giv et F ra n k rig sin nu i A a rh u n d re d e r bev ared e O vervæ gt p a a K u n stin d u strie n s O m raade? E t ik k e u v ig tig t F in g e rp e g lig g e r fo rm en t
lig i den O m stæ ndighed, a t d et fran sk e S p ro g h a r e t U d try k , d er om fatter saavel K u n stn e re n som den H aan d - v æ rk e r, der viser, a t h ans H a a n d v æ rk er h am m ere end et blot L evebrød. D e t er O rd et artiste, d er ik k e m a a for- vexles m ed artisan.
E fte r denne U dvikling vender d e t S p ø rg sm aal tilb ag e, som vi ovenfor skød tils id e , S p ø rg sm aalet om hvilken B etydning m an k an tillæ g g e K u n stin d u strien .
D e t er ovenfor g jo rt g jæ ld en d e , a t K u n stin d u strie n s F re m b rin g else r k unne glæ de og forfriske B esk u eren s S ind ved den S kjønhed og S m a g , som a a b e n b a re r sig i dem, og d et er an ty d et, a t de kunne h jæ lp e til a t u d b re d e D annelse i vide K re d se ; m en K u n stin d u strien h a r b a a d e en k u n stn erisk og en industriel Side, og fra et in d u strie lt vStandpunkt er det F rem h æ v ed e ik k e tilstræ k k e lig t til a t b eg ru n d e m ange A n stren g e lser for dens F rem m e. M en heller ik k e h e r behøve vi a t fry g te , K u n stin d u strie n e r et fru g tb a rt T erræ n , og det L a n d , hvori den blo m strer, h a r al U d sig t til a t gjøre gode F o rretn in g er. V i k u n n e henvise til F ra n k rig s forunderlig sikre Stilling efte r de forfæ rdelige U ly k k er, som overgik d et i og efte r 1870, m en vi k unne ogsaa henvise til specieliere E xem pler. V ed V erdensudstillingen i London 1851 g ik d e t op for E n g land, a t dets K u n stin d u stri stod la n g t u n d er den franske, og d et b este m te sig til ved k ra ftig e A n stre n g e lse r a t indhente d et F orsøm te. D e t ly k k e d es, og F ølgen h e ra f var, a t dets U dførsel ste g i b ety d elig G rad. 1855 udførte det a f G lasvarer 39,295 C entner m en i 1866 110,476 C entner;
a f Porcellæ n og F aja n ce beløb U dførselen sig i 1855 til
10
en V æ rd i a f 1,000,738 £ , m en i 1866 v ar V æ rd ien voxet til 1,650,619 £; uldne T e p p e r og T a p e te r, som E n g lan d a ld rig før h av d e u dført stø rre M æ ngder af, figurere i 1858 m ed en sam let U dførselsvæ rdi a f n o g et over 600,000 £, m en i 1866 v a r den ste g e t til næ sten 1,400,000 £, og saa- ledes stiller d e t sig næ sten g jen n em g aaen d e m ed H ensyn til U dførselen a f engelske K u n stin d u strip ro d u k te r. D e r in d tra a d te en S tigning, d er fyldte og sta d ig fylder F ra n k rig m ed b a n g e A nelser. K u n stin d u strien s F rem m e i et L an d e r a f økonom isk B etydning.
O verfor S p ø rg sm aalet om , hvad d et k o ste r ved In d u strisk o ler og In d u strim u se er a t frem k ald e og videre udvikle en livlig k u n stin d u striel B evæ gelse, er d et b e h a g e lig t a t k u n n e henvise til, a t disse U d g ifter fuldt b etale sig ; m an k a n m ed u b la n d et G læ de hengive sig til den N ydelse, som K u n stin d u strie n b e re d e r e th v e rt a a b en t Øje og v a a g e n t Sind. Som B arn ets første u artik u lered e S ta m m en og tilfæ ldigt v alg te B eteg n elser for sine O m givelser falde udenfor enhver S p ro g h is to rie , saaledes k an det m uligvis siges, a t først fra d et Ø jeblik, da Industrien er- k je n d er, a t den bør arb ejd e for m ere end T ilfredsstillelsen a f d e t nødvendigste Behov, og derfor n æ rm er sig K u n ste n
— den a f V id en sk ab en p aa v irk ed e In d u stri lade vi ude a f B e tra g tn in g , som a f la n g t senere O prindelse — kan d er tales om en In d u strien s H istorie. F ø rst den m ere eller m indre k la rt fre m træ d en d e ku n stn erisk e F o rm gjør In d u strien s F re m b rin g e lse r væ rdige til at om tales, m indes og o p b ev ares; m en til G jengjæ ld vise K u n stin d u strien s F re m b rin g e lse r h isto risk ordnede nok saa m e g et som alene K u n ste n s F re m b rin g else r S m agens U dvikling og F o ra n dring. K u n stin d u strien s H istorie er de forskj ellige S tila rters H istorie.
•c r ■ m
i 11
lt e r en fo rtsa t R æ k k e . T il N o r
den e r K u ltu re n kom m en fra S y d en og til S y d en fra Ø sten; d e t e r inde i A sie n , a t K u ltu re n s æ ld ste S p o r m a a søges. K in a og Indien, A ssy- rien og Æ g y p te n ere b e ty d n in g s
fulde K u ltu rs ta te r, før G ræ k en lan d fre m sta a r, og d e t e r m ed de a sia
tisk e L an d es fan ta stisk e S tila rte r til G ru n d la g , a t d et g ræ sk e sa a fo ru n d erlig t ren e S kjønhedsideal udvikler sig. G ræ ken- lands K u ltu r g a a r i A rv til R o m ern e, den slides og m ed tag es a f dem , indtil den g a a r til G ru n d e m ed dem i F olk ev an d rin g en . E n dyb N a t la g d e sig over E v ro p a , d er først e fte rh a an d en v aa g n ed e i K risten d o m m en , til hvis Æ r e A lt p a a n y ligesom gjen- opfandtes. I A n g st og U try g h e d fo rsag ed e m an Jorden, og hvad jo rd isk var, m ed F o rv en tn in g om H e rre n s Gjen- k o m st, og den him m elstræ bende g o tisk e B yg n in g sk u n st, S p id sb u estilen , der afløste R u n d b u e stile n , er e t ad æ k v at U d try k for Tiden. I sta d ig F o rsa g else k u n d e M en n esk e
h ed en dog ik k e finde R o , og efte rh a a n d e n som D ag e n g ry ed e efter F olkevandringens N a t, v aag n ed e den m en
neskelige T ry g h e d . M an van d t K jæ rlig h e d til L iv et for dets N ydelsers S k y ld , og d a K o n sta n tin o p el faldt for T y rk e rn e og som F ølge h e ra f den m ed ø sterlan d sk e E le m enter blandede overdaadige b yzantinske K u n st ty e d e til Italien, voxede h e r S ansen for d et an tik e Skjønhedsliv;
den byzantinske K u n st gjæ m te den sidste R e s t a f den g ræ sk e
K u ltu r. Ita lie n , d er tid lig ere havde h e n te t K u n sth a an d - v æ rk ere fra d e t ø stro m ersk e R ig e , gjenfødtes, og R e næ ssancen fre m traad te. D e t m y lrer m ed d y g tig e K u n stn e re og ru n d h a a n d e d e K u n stv en n er. V i kunne exem pelvis p eg e p a a M ediceerne i F lo re n ts, a f hvis m æ g tig e S læ g t to M æ nd endog b ek læ d te P avestolen. D e t er i B egyndelsen a f d et 16te A a rh u n d re d e .
I F lo re n ts havde b aa d e Michelagnolo og Lionardo da Vinci a rb e jd e t, og h e r v ar sa m tid ig t to store K a rto n n e r a f dem a t se. L ionardos forestillede en R y tte rk a m p og M ichelagnolos en S k a re b ad en d e S o ld a te r, d er pludselig k ald es u n d er F an ern e. D et v ar en V æ d d estrid m ellem de to sto re M estere, som udkæ m pedes. F o lk flokkedes om B illed ern e, og im ellem den undren d e F lo k v ar 1518 den i8 a a rig e B envenuto C ellini, d er følte sig henreven a f M ichelagnolos skjønne nøgne S kikkelser. A n tik en s A an d v ar over ham . A lle re d e A a re t før h avde h an stu d e re t F o rtid en s M arm o rm in d esm æ rk er i P isa , og nu i F lo ren ts fo rtsa tte h an S tu d ie t a f A n tik e n i M aleren Filippo d i Fra Filippos T e g n in g e r fra R om , den By, h a n sn a rt selv skulde ta g e O phold i; R o m sam lede efte rh a an d en A lt, h vad d er i Italien h av d e k u n stn e risk B etydning.
I R o m , fortæ ller han, h o ld t M alere, B illedhuggere og G uldsm ede sam m en i e t ly stig t Liv, de dannede et S el
sk a b m ed B illed h u g g eren Michelagnolo da Siena som F ø re r. H an indbød en G an g V en n ern e, m en saaledes a t en h v er a f dem skulde have sin E lsk erin d e m ed ; skjønt ik k e uforsøgt p a a K jæ rlig h e d en s V eje fulgte den unge Cellini ik k e O pfordringen, han v alg te a t klæ de en 16aarig skjøn D re n g som K vinde, og S pøgen lykkedes. F ø rst da m an i F ry d og G am m en havde p o k u le re t og m usiceret, o p d ag e d es F orklæ dningen, og D ren g en v an d t Skjønhedens P ris. M an h y ld ed e ik k e alene A n tik e n men N aturen;
d e t m enneskelige L egem e b e tra g te d e s som den y p p e rste Skjønhed.
D e t v ar e t m u n te rt Liv, d er levedes, og Cellini nød det m ed hele den L id en sk ab , hans Sind g jæ m te , og som sa a let k u n d e slaa over i den ubæ ndigste U sty rlig h ed . N a a r N o g et g ik ham imod, blev han ildrød i A n sig te t og
13
hans Blod pulserede som i F e b e r; han g re b og b ru g te da sit Sværd,, sin D olk eller h vad V æ rg e d er i Ø jeblikket fald t ham i H aanden. M en S lig t to g T iden ik k e sa a nøje.
D a han en G an g h av d e b e g a a e t et M ord, udfæ rd ig ed e P av e K lem ens V II h am et F rib rev , og d a d e tte m is
billigedes, forsvarede P av en sig m ed , a t M æ nd, d er som Cellini vare M estere i deres K u n s t, b u rd e kunne rø re sig frit og ik k e indsnevres a f sm aalige H ensyn til d et Lovlige.
T idens S æ rk jen d e var en sprudlende L ivsfylde, d e r ik k e vilde erk jen d e nogen G ræ n se, og selvfølgelig m a a tte en F ro d ig h e d , d er ik k e stæ k k ed es, skeje ud. P av e K le m ens V II, der varm t in te re sse re d e sig for K u n ste n , sk reg , n a a r han blev h e ftig , som e t D y r, og h an s E fterfø lg er (fra 1534) Povl I II d ra k sig m eg et ofte en fuldgod R u s.
D et v ar en storm ende T id , da P a rti d ro g b ev æ b n et m od P a rti i B yernes G ader, og da M ord og D ra b h ø rte til D ag en s O rden. Cellini m a a tte to G an g e u d sta a et h a a rd t F æ ngsels K v aler, og to G an g e forsøgte m an a t b rin g e ham D øden ved Gift.
L ivet den G an g v ar e v e n ty rlig t, og d et afspejler i T id en s K u n stin d u stri; vi se d et i Cellmis A rb e jd er.
A tte n A a r gam m el gjør h an e t B æ ltespæ nde a f Sølv „i a n tik S til44, u d sty re t m ed L øvvæ rk, B ø rn esk ik k elser og M ask er d. v. s. m ed en livlig og b ro g e t R æ k k e P ry d e lser, og h erm ed vedbliver han. P a a den D iam antindfatning, han gjør til Gismondo Chigis skjønne H u stru Porzia, a n b ra g te h a n , som h an selv fo rtæ ller, sa a m an g e M ask er sam t Børne- og D y re sk ik k e lse r i rig A fvexling m ed E m aljering, a t D iam antens V æ rd i voxede til d et D obbelte.
S ø lv k arre t, B iskoppen a f S alam an ca b estilte hos ham , u d sty red e s p a a lignende M aade ligesom o g saa d et B ind a f G u ld , d er om gav det M in iatu r-B rev iariu m , som P ave Povl I II b ra g te K e jse r K a rl V som G ave (1537). En b ro g e t B landing a f Løvvæ rk og V aser, V aa b en og M asker, D yre- og M enneskeskikkelser gav T idens k u n stin d u strielle F rem b rin g elser et skjønt og fornøjeligt U dseende. D e lom bardiske K u n s tn e re , fortæ ller Cellini, b ru g te navnlig V edbend og Vin, F lo ren tin ern e og R o m e rn e m ere A kan- tu sb lad e i F orbindelse m ed F u g le og D yr.
14
A lt, h vad d er an g ik h ans K u n st, k jen d te og øvede Cellini. H a n k u n d e ik k e alene ham re, g rav ere og em aljere, m en h an v ar M e ta lstø b e r, M edaljør, M in iatu rm aler og B illed h u g g er, foruden a t h an blæ ste godt p a a F løjte, skrev g a n sk e g ode V ers og v ar k y n d ig i K rig s- og B efæ stnings
kunsten. Som alle D atid en s frem rag en d e M æ nd havde h an In te re sse r i saa g o d t som alle R e tn in g e r, og altid sø g te h an a t danne sig efter de b ed ste M ønstre; m en derfor v ar h an h eller ik k e b a n g e for a t m aale sig m ed H vem som helst. H a n k a p p e s m ed G uldsm eden Lucagnolo da J e s i om F re m b rin g else n a f et sm u k t S ty k k e G uld
sm e d ea rb e jd e, m ed M ilaneseren Caradosso (hvis egenlige N avn er Am brogio Foftpa) om , hvem d er k an frem stille den sm u k k e ste M edalje, m ed Micheletto om den store K n a p til K lem en s V I I ’s P luvial og m ed G uldsm eden Tobias om a t in d fatte et E nhjørnings-H orn, d er skulde væ re en G ave fra K lem en s V II til F ra n ts I a f F ra n k rig . O g alle de M æ nd, h an k a p p e s m e d , næ vnes som d y g tig e, ja som M estere i deres K u n s t, hvilket la n g tfra behøver a t væ re n ogen O verdrivelse, ti Italien v ar den G an g E vropas y p p e rste k u n stin d u strielle L and. D atid en h en ted e d er sine S ilk e
tø je r, G uld- og S ø lv b ro k a d er, M o saik arb ejd er, Spejle, P a rfu m e r og en sto r M æ ngde an d re L ux u sartik ler. H vilken G lans sp re d te ik k e V en ed ig s dejlige G lasindustri over Italien, og hvilken R o lle spillede ik k e Italiens M ajolikaer .J Cellini nød P av ern es Tillid. H an fik B estillinger af dem , ja h av d e sa a g o d t som fri A d g a n g til dem , m en d e s u a g te t v ar h an ogsaa overfor dem en um edgj ørlig M and, som stod p a a sin V illie og derved sk a b te sig selv store F o rtræ d e lig h e d er. V ed enh v er L ejlig h ed tro ed e h an sig tilsidesat, og d a h an s forandringslystne Sind, d er lod ham svinge m ellem h ed e n sk F rem m anen a f skum le A an d e r og ask etisk p aa v irk e d e hellige V isioner, indgav ham det, d ro g h an til F ra n k rig ; h an tro ed e at kunne g a a ud fra, a t Frants I vilde m o d tag e ham m ed aabne A rm e. H an kom d ertil i 1540, og d e t gik, som han havde ventet. H an fik e t S lot til B olig og rig L ejlighed til a t vise sin K u n st.
K o n g F ra n ts b estilte bl. A . 12 legem sstore Sølvfigurer hos ham til F a k k e lb æ re re om kring sit B o rd , og fra
15
denne T id sk riv er o g saa Cellinis N ym fe fra F o n tain e b le au sig , en i B ronce stø b t lig g en d e F lo d g u d in d e, d er v ar b e
stem t til P ry d e lse over en D ør i d e t næ vnte Slot. Som en K a p ric e b e g y n d te Cellini ogsaa a t støbe en S ta tu e a f saa kolossale D im ensioner, at M ennesker k u n d e opholde sig i dens FToved. Cellini sp a re d e sig ikke, m en — derfor opgav h an ik k e sit m untre Liv. E t op rin d elig t for K a r dinalen a f F e r r a r a o<g L u ig i A la m a n n i i Italien p a a b e g y n d t S a ltk a r a f G uld, blev fuldendt i F ra n k rig , og da K o n g F ra n ts, forinden h an blev dets E jer, ved a t se d e t fæ rd ig t u d ta lte sin B eundring over det, bød Cellini sine V en n er til sig; de sp iste i L y st og G læ d e, og S a ltk a rre t stod m idt p a a B ordet. L ivsglæ den e r æ ste tisk skjøn i sine n atu rlig e U d b ru d , m en Cellinis voldsom m e K jæ rlig h e d se v e n ty r lod altfor ofte S kjø n h ed en fo rsv in d e, og h e r som a n d e tste d s rejste den A n k la g e sig im od ham , a t h an ik k e alene elskede K v in d e r m en o g saa u n g e K nøse. S it S ind k u n d e h an ik k e tv in g e , og da K o n g e n s E lsk erin d e M adam e d ’Estampes i V re d e v endte sig im od h a m , følte h a n sig tru e t og fly g ted e tilb a g e til Italien (1545), hvor h an levede til sin D ød (1571) hos H e rtu g Cosimo i F lorents.
H an s H o vedvæ rk fra denne T id er den a f h am m odel
lerede og i B ronce stø b te P erseus, d er endnu sta a r p a a B yens H o v ed to rv i L o g g ia dei L anzi. D en er n a a e t til os, h vad d er for hans øvrige V æ rk ers V edkom m ende er sjæ ldent.
Som vi ovenfor h av e se t, arb ejd ed e Cellini 5 A a r i F ra n k rig , og h an v ar la n g tfra den eneste Italien er, som virk ed e der. A llered e i d et 15de A a rh u n d re d e v ar en stæ rk italiensk P aav irk n in g b e g y n d t i F ra n k rig . K a rl V III havde 1493 d ra g e t Italien igjennem som S ejrh e rre og var bleven h y ld e t som K o n g e i N eap el; hans E fterfø lg er L udvig X I I havde g je n ta g e t F o rsø g e t p a a a t vinde M ag t i h in t skjønne L and, der den G an g som nu h av d e en sa a m æ g tig T iltræ k n in g , og F ra n ts I, som 1515 b e ste g den franske T ro n e efter L udvig X II, b ev ared e en T id B esid
delsen a f Milano. H e re fte r e r d et ik k e o v errask en d e a t h ø re om Italien ere i F ra n k rig , m en derfor beh o ld er det d og sin B e ty d n in g , a t en M and som Lionardo da V in a
d ro g til F ra n k rig og h e r syslede m ed O p rettelsen af et A k ad em i. R en æ ssan cen brød m ed de sto re M estere over A lp e rn e , og d et er feaa la n g tfra, at B envenuto Cellini følte sig ene ved det franske H of, a t h an h e r tr a f en ta lrig S k a re L andsm æ nd, hvorim ellem M aleren Francesco P n m a - ticcio, o g saa efter sin F ø d eb y k a ld e t Bologna. O g d e t er b eteg n en d e, at denne M and a f Frants 1 blev sen d t til Ita lie n for at lade de bedste d er fundne A n tik e r afstøbe, L aokoons G ruppen, en V enus, en A pollo, en K leo p a tra, en K om m odus o. s. v. Sans for A n tik e n h av d e fundet V ej til F ra n k rig , og d et Liv, som derved v ak tes, vedblev, ti F orb in d elsen m ed Italien vedblev; den fran sk e T ro n e b e k læ d te s i S lutningen a f d et 16de og B egyndelsen a f det
17de A a rh u n d re d e a f to D ro n n in g er a f italiensk H erk o m st K a trin e og M aria a f Medicis.
F ra n k rig v ar e t fra gam m el T id k u n stfo rstan d ig t L an d . A lle re d e i det 7de A a rh u n d re d e virk ed e h e r t. Ex.
d en hellige É lo i o g saa k a ld e t Eligius eller E ligidius (588 f 663), d er senere blev alle G uldsm edes S k y tsp atro n , m en som fo rresten m ere synes a t have h aft sin S ty rk e i som Ju v eler a t in d fatte æ dle S ten e end som G uldsm ed at form e d et æ dle M etal. I vistnok d et 11te eller 12te A a r
h u n d red e frem staa de saa berøm te B a ye u x-T a p e te r, hvis T ilv irk n in g stid er saa o m strid t, men selv om de ikke ere sam tid ig e m ed V ilhelm E ro b re re n , hvis E n g lan d sto g de illustrere, ere de in teressan te V id n esb y rd om fransk K u n s t
industri. D e r var sto re k u n stin d u strielle A n læ g hos det fran sk e F olk, m en A n læ g g e n e synes først a t h av e udfoldet sig k ra ftig t, d a den italien sk e P aav irk n in g kom til, og den s tra k te sig h elt ind i det 17de A a rh u n d re d e. 1560 an lag d e Theseo M utio e t V æ rk sted for G lasv arer i St.
G erm ain-en-L aye, og endnu 1588 og 1625 er det Italienere, d e r an læ g g e F aje n cefab rik e r i N antes. A f b ekjendte I ta lienere, d er drog til F ra n k rig , er ovenfor næ vnt L ionardo d a Vinci, B envenuto Cellini, del R osso og F rancesco Pri- m aticcio, m en endnu bør det næ vnes, a t GitoIcltho dellet Robbia o m tren t 1525 kom til F ra n k rig for a t h jæ lp e m ed ved B yg n in g en a f F ra n ts I ’s P ra g tslo t M adrid i B oulogne-
*7
skoven, og h erv ed b erø re vi e t N avn og et F orhold, d er giver A nledning til et P a r B em æ rkninger.
E n a f R en æ ssan cen s Y trin g e r e r den ovenfor næ vnte L ivsfrodighed. M an vilde kjende A lt for a t k unne nyde A lt, i alle V id en sk ab er og K u n s te r træ n g te m an ind, m en det m a atte ik k e ta g e for la n g T id a t kom m e til et R e su lta t. D e t er et ofte tilbagevendende T ræ k i Cellinis L ivshistorie, a t h an ik k e k an arbejde sine V ely n d ere h u rtig t nok. D e t er derfor fuldt fo rstaae lig t, a t U d h u g n in g en i M arm or e r et altfor langsom t A rb ejd e for Lucca della Robbia ( f 1481), h an s Iv er i a t producere iler la n g t forud. D et g jæ ld er om a t finde en h u rtig e re M aade, og istedenfor a t h u g g e den i L e r form ede M odel m øjsom m eligt efter i M arm or, b ræ n d er han den da h a a rd i en Ovn m ed en fortrinlig tinholdig G la s u r1. H ans Opfindelse g jo rd e E p o k e og forblev i flere S læ g tled i hans Fam ilie, den ovenfor næ vnte Girolamo er hans B rodersøns Søn, og n atu rlig v is v a r d et den h e r om handlede K u n st, som skulde anvendes til a t p ry d e S lo tte t M adrid, der ogsaa derfor a f de franske A rk ite k te r sp o tte n d e k ald tes le chåteau de fa y e n c e. I den franske R ev o lu tio n blev S lo tte t jæ vnet m ed Jo rd en og G irolam os A rb e jd e r knustes til Cement, m en alle M inder om d et ere do g ikke forsvundne. I M usée de Cluny findes 9 store E m aljep lad er (1.65 M eter høje og 1 M eter brede) — de stø rste , man k jen d er — som have sm y k k e t S lottet. D e forestille R e tfæ rd ig h e d , V isdom , S a tu rn , Ju p iter, M ars o. s. v. og ere forfæ rdigede a f den b ek jen d te E m aljem aler i Lim oges Pierre Courteys. D e have sid d et u d v en d ig t p a a S lo tte t ligesom G irolam os M ajolikaer, og d et er in teressan t herv ed at erfare, a t den i F ra n k rig blom strende E m alje
k u n st ik k e alene h a r fre m b ra g t vidunderligt skjønne F ade, S kaale, S m y k k eæ sk er o. lign., m en o g saa h a r v æ ret b ru g t i A rk ite k tu re n s T jen este, h vad der y d erlig e re ses a f et
1 L a gla$ure est de deux natures: tantot elle est un verre å base de plomb et forme ce q u ’on est convenu d’appeler un vernis; tantot l’étain entre dans sa composition en proportions assez considérables pour la rendre opaque, et elle s’appelle un émail (A. D arcel: Notice des fay-
ences peintes italiennes, Paris 1864).
2
1589 over K a trin e a f M edicis E fterlad e n sk ab e r i Chåteau de la reine i P a ris o p ta g e t Inventarium . D e t oplyses h e ri, a t S lo tte t h av d e et Cabinet des ém aux, hvor P anel- fyld in g ern e besto d a f 39 B illeder og 32 P o rtræ tte r, alle udførte i L im oges-E m alje. D e t er først i F orhold til d e t D e k o ra tiv e , a t K u n stin d u strie n fejrer sine betydnings- fuldeste T rium fer. N u k jen d e vi væ senligt B ern a rd Palissy fra h an s k ra ftig t farvede og ejendom m eligt form ede F aje n ce B ru g sg je n sta n d e , m en de a f ham i forskjellige H a v e r a n la g te G ro tte r, hvis V æ g g e vistnok h elt vare a f F ajence, h av e utvivlsom t spillet en ikke u b ety d elig R olle.
H a n an lag d e sa ad an n e bl. A. i H av ern e ved K o n n eta b len A n n e de M ontm orencys Slot Écouen og ved T uilerierne.
Ovenfor er Lucca della Robbias „O pfindelse14 næ vnt, m en d e t er dog m aask e tvivlsom t, om der virkelig fore
lig g e r en O pfindelse fra hans Side. H ans V æ rk e r træ d e sa a fuldkom ne frem i H enseende til te k n isk U dførelse, a t de n æ p p e ere e t første F o rsø g , og som F o rb illed er ledes T an k e n da n a tu rlig t hen til de sp an sk e M au reres A rb e jd e r. M aurerne h av d e læ nge h aft S panien inde, og de italienske Majolica-A rb e jd e r skulle jo have N avn efter Ø en M ajo rca, som P isan ern e i 115 ero b red e fra de sp an sk e M aurere. H erv ed kunne vi im idlertid kom m e ind p a a en la n g R æ k k e B e tra g tn in g e r, ti M aurerne vise tilb ag e til A ra b e rn e , og A ra b e rn e til P e rse rn e , og den fra P ersien u d g aaen d e Indflydelse spiller utvivlsom t en lignende R o lle i den østerlandske K u n stin d u s tri, som g ræ sk P a a virkning i den evropæ iske. V i skulle im idlertid lade d et bero ved disse A n ty d n in g e r, og h e r k un m ed Hensjyn til Lucca della Robbia tilføje, at h an v ar G uldsm ed, før h an blev Billed
h u g g e r og L erv arefab rik an t. D e t synes i d et H ele, som om d er m uligvis h a r v æ ret en n æ r F orbindelse mellem D atidens M etal- og L ervaretilvirkning. G anske m æ rk elig t er det i alt F a ld , at der i L ouvres S am ling a f Palissy s V æ rk e r findes et rig t d ek o reret F ad , d er fuld stæ n d ig t gj engiver (eller gjengives af) to Tinfade, hvoraf d et ene findes i L ouvre og det an d et i Cluny, og som b e g g e ere signerede Sculpebat Franciscus B n o t og altsaa ere V æ rk e r
a f G uldsm eden Frangois B rio t\ den G an g v ar G uldsm ede- h aa n d v æ rk et la n g t m ere om fattende end nutildags.
F ra n k rig sa a e fte rh a an d en en rig S k a re K u n sth a an d - v æ rk ere voxe op. N æ vnte ere P ie rre Courteys, B ern ard P alissy og b ran £ o is B riot, m en h e rtil k an endnu føjes den u b ek jen d te F re m b rin g e r a f de saa fortræ ffelige Fajences dites de H e n ri 1 11, den læ rde B o g try k k e r Robert É tienne ( f 1559). den fortræ ffelige S k riftsk æ re r Claude Garamond, den som b a a d e B illed h u g g er og T eg n e r b ek jen d te Jean Cousin ( f 1590), d er sta a r som F re m b rin g e r a f d y g tig e G lasm alerier, o. s. fr. M en d et m aa s ta d ig t erin d res, at Im pulsen til den franske K u n stin d u stris O pblom string kom fra Italien, hvilket m uligvis ogsaa k a n paavises i B ern a rd Falissys Liv. D e italienske F a b rik e r i F a e n z a (hvoraf N avnet Fajence), i P esaro, Caffagiolo, G ubbio og en U en d elighed flere B y er blom strede og triv ed e s, og d et er sandsynligvis et eller a n d e t lille M e sterv æ rk fra en a f disse F ab rik er, d er om tr. 1540 falder P alissy i H aanden, og hvorom han i sin A r t de terre sk riv er: „S aches, q u ’il y a vingt-et-cinq ans passés q u ’il m e fust m ontré une coupe de te rre tournée et em aillée d ’une telle beauté, que deslors j en tra y en dispute avec m a p ro p re p en sée.“ F ra d e t Ø jeblik er hans Liv viet til O pdagelsen a f F ajenceglassu- rens H em m elighed. E fter utrolige A n stren g e lser finder han den og fre m b rin g er nu sine ejendom m eligt skjønne F ajen cer m ed deres ofte bisarre, fra D yre- og P la n te verdenen h en ted e M otiver, han blev inventeur des rustiques■
fig u lm e s du roy. F ra n k rig er p a a V eje til a t svinge sig- op over Italien , og M aalet naas fuld stæ n d ig t u n d er L u d vig N IV , da F ra n k rig sta a r som M id tp u n k tet for den evropæ iske K u nstindustri.
R enæ ssancens kunstindustrielle S trøm n aaed e im idler
tid ik k e alene til F ra n k rig , T idens store M estere førte den ogsaa N ord p a a over A lp ern e til T yskland. D et
1. Ogsaa kaldede Fajences d’Oiron, fordi man har henført dem til Slottet O iro n , hvor A rtus Gouffiers H ustru H elene de H angest Genlis (1 15 3 7) skal have ladet Pottem ageren Frangois Cherpentier tilvirke,
dem. Denne A ntagelse er im idlertid langtfra alm indelig godkjendt..
2*
19
20
synes im idlertid, som om den ikke stra x v an d t den fuld
stæ n d ig e T ilslutning h e r som i F ra n k rig ; Albrecht D urer ( f 1528), om hvem en F o rfa tte r sig e r: „K ein K u n stle r w a r so deutsch w ie D iire r“, stod skjønt b e rø rt a f R e næ ssancen do g væ senligt i S trid m ed den. D e t fre m g aa r a f h an s V æ rk er, som d et fre m g a a r a f hans S k rifter; 1506 sk riv er h a n fra V en ed ig til W illibald P irkheim er i Niirn- b e rg , a t flere a f V enedigs M alere ere ham fjendlige og sige om h v ad h a n fre m b rin g er: „es sei nicht antikischer A rt, d aru m sei es nicht g u t.“
D erfo r m aa m an im idlertid ik k e tro, a t T y sk lan d var væ senligt m indre udviklet i k u n stindustriel H enseende, da R en æ ssan cen n aa ed e d e t, end F ra n k rig . Til G unst for den ty sk e U dvikling k an d er ik k e alene henvises til, at den fran sk e G uldsm ed St. É lo i’s b ed ste H jæ lp er v ar en S a x e r ved N av n et 7hillo, eller til at Benvenuto Cellini u n d er sit O phold i F ra n k rig g je n tag e n d e næ vner T ysk ern e som sine b e d ste A rb e jd ere, m en til a t et sa ad an t A rb ejd e som Schedula diver sårum artium k an frem kom m e i T y sk land i Slutningen a f d et n t e eller i B egyndelsen a f det 12te A arh u n d re d e . F o rfa tte re n tillæ gges N avnet Theophilos, m en h eru n d er skjuler form entlig M unken R ogkerus sig, d er p a a den næ vnte T id v irkede som G uldsm ed i B ene
d ik tin erk lo steret H elm ershausen i det P a d erb o rn sk e; han giver udførlige R e g le r for a t m ale og blande F arver, for a t tilv irk e G las og for a t støbe M etaller m. m. N oget tidligere v ar B iskop B ernw ard a f Hildesheim (•{* 1022), der ivrig for a t frem m e den k irk elig e K u n stin d u stri bl. A. grun d ed e e t K u n ststø b eri, hvorfra t. Ex. de ik k e ju st æ stetisk skjønne m en dog i forskjellig H enseende interessante Broncedøre til K irk e n i H ildesheim u d g ik ; de ere p ry d ed e m ed 8 bibelske R elieffer. T y sk la n d har, som d et a f M eget frem g a a r, h aft et rig t B ille d sk æ ren , B illedform eri og Billed- støberi, og m ed H ensyn til den ty sk e kunstindustrielle V iden p a a den T id er d et a f ik k e ringe Interesse, at T heophilos i F o rta le n til sit ovenfor næ vnte V æ rk siger, a t den, d er m ed O pm æ rksom hed læ ser d et igjennem , vil finde O plys
n in g om G ræ kernes forskj ellige F a rv e r og F arveblandinger,
om T oskanernes E le k tru m s 1 og N iello-A rbejder, om A ra bernes Sm ede- og S tø b e k u n st, om Italien ern es K e ra m ik og D y g tig h e d til a t sk æ re i S ten og B en sam t om F ra n sk - m æ ndenes kostelige G lasm alerier.
T y sk lan d s K u n stin d u stri v ar la n g tfra betydningsløs, og d et e r utvivlsom t rig tig t, at f. Ex. E m aljetek n ik en tid lig ere h a r spillet en R o lle d er end i F ra n k rig og Italien.
O tto IT s G em alin d e, d er v a r en g ræ sk P rinsesse, synes at h av e b ra g t den frem i T y sk lan d , B iskop B e rn w a rd k je n d te den, og T heophilos b esk riv er den sa a k a ld te C elle
em alje (émail cloisonné) , d er senere ud d an n es til G ru b e em alje (émail champlevé), og d erefte r i en R æ k k e A fskyg- n in g e rn a a r op til d et fra L im o g es-A rb ejd ern e s a a b e k je n d te E m aljem aleri. O ver T y sk la n d synes ogsaa G lasm aleriet, d er væ senligt tilh ø rer G otikens Tid, at væ re n a a e t til Italien.
N a a r d er er T ale om ty sk U dvikling u n d er R e n æ s sancens P aav irk n in g , er d er e t L and, som stra x gjør F o r
d ring p a a O pm æ rksom hed, og d et er B ayern. H e rtu g A lbert V (155° —1579)» d er som un g h av d e rejst i Italien, havde d er in d su g et en levende K jæ rlig h e d til A n tik e n ligesom til R en æ ssan cen s fyldige K u n s tliv , In teresser, d er g ik i A rv til h ans Søn Vilhelm V. D e t er h erefte r fuldstæ ndigt fo rstaaelig t, a t d er i M iinchen blev a n la g t e t s to ra rte t K u n stk a m m e r, og a t d er holdtes A g e n te r i Ita lie n , som skulde kjøbe ind til d e t, Jacob Strada i M antua og Nicolo Stoppio i V enedig. M ed A lle h an d led e og kjøbslog disse Folk, selv m ed Tizian om en lille Sølv
æ ske, p ry d e t m ed B jerg k ry stal, m en altid udfyldte de ik k e deres H verv til T ilfred sh ed , og en G an g im ellem m a a tte d et F u g g e rsk e H andelshus, gjennem h v ilk et F o r
bindelsen holdtes v ed lig e, ta g e A g e n te rn e i Skole. 1567 skrives d er til Nicolo S to p p io , d er h avde forsøgt a t k la re for sig ette r et sk a rp t B rev: „D ass E uch m ein S chreiben
1 H erm ed menes E m aljearbejder, men forøvrigt er Betydningen af Ordet (G ræ kernes fytx tQ o v ) m eget om stridt, det er blevet forstaaet som betegnende foruden Em alje baade R av og en særlig Blanding af
Sølv og Guld.
etw as seltsam g ew esen , glaub ich g e rn e , I h r m o g t ab er auch glauben, dass uns die Sachen, so Ih r h erau s geschickt h a b t, viel se ltsa m er gew esen. U n d soviel die abcontre- faiten K o p fe belan g et, h ab ich E uch vor allzeit geschrieben, dass w ir h ie aussen nicht solches b eg eh ren , sondern dass w ir A n tiq u itå te n h ab e n w ollen.44 H e rtu g e n , h ed d e r d et senere, „ tra c h te t nach O rig in alen 44 og vil k un have „gute A n tiq u itå te n 44. H e rtu g A lb e rt v ar en oplyst og k u n stfo r
sta n d ig M and, d er ik k e lod sig nøje m ed M indre end d et B edste. D a d e t b a y e rsk e H o f, vilde foræ re et R elik v ie
sk rin til S p an ien m ed en lille S ta tu e a f den hellige Jakob p a a , sk riv er M ax F u g g e r — det er 1576 — a t A rb e jd e t e r o v erd ra g e t til H adrian von Triedberg og derfor sik k e rt vil blive n o g e t F o rtrin lig t, „denn in S tellung eines Bossi- m ents secundum venarn antiquitatis ist k ein er in T eutsch- land, d er es ihm gleich m ach e.44
M an m a a im idlertid ik k e tro, at H adrian von Fnedberg udførte h ele S k rin e t, h an m odellerede kun den hellige Jakob, m edens en R æ k k e A u g sb u rg er-H aa n d v æ rk ere o p p e
b a r B etalin g for d et øvrige A rb e jd e og herim ellem de to G uldsm ede Ulrich E berli og Valthin H ueter, a f hvilke den F ø rste b etales for at h av e „ein T riihelein m it S panischem W e rk g e m a c h t44, og den A n d en for a t have b eslaa et „ein T riihelein m it S ilb e r44. I d e tte S krins Tilblivelse er der utvivlsom t en F orskj el im ellem K u n stn e re n (H adrian von F ried b erg ) og H aa n d v æ rk ern e at ia g tta g e.
A u g sb u rg spiller i D atid en s K u n stin d u stri en ikke u b ety d elig R o lle. H e r havde F u g g e rn e hjem m e, og et g o d t V id n esb y rd om deres udviklede S m ag er den i M useet i M iinchen o pbevarede S am ling y p p e rlig e Lim oges- E m aljer, d er ere forsynede m ed Fam iliens V aaben og sig n ered e P ierre R e y m o n d, sam t de til os naaede M ed
delelser om R a y m u n d Fuggers „M usikkam m er44 og M a x F ugger s „m erklich schonen venedischen Glaser"4, d er vur
d ered es til over en T ønde Guld. D e r kunde nævnes ik k e faa b aa d e G uldsm ede og andre kunstindustrielle H aand- v æ rk ere fra denne By, m en foruden p a a Sm eden Thomas R uker, der 1574 g jo rd e en fortræ ffelig S tol a f Jern til K ejser R u d o lf I I , skal O pm æ rksom heden h er ku n henledes p aa
I
H arn isk m a g eren D esiderins K ollm ann, d er levede i d e t 16de A a rh u n d re d e , og hvis R u s tn in g e r ere p ry d ed e m ed p ræ g tig t i Je rn og K o b b e r d rev et A rb e jd e, som stra a le r i rig F o r
g y ldning; en sto r D el a f dem g ik til Spanien. O verfor hans A rb e jd e r e r d et im idlertid ik k e m uligt a t u n d g aa S p ø rg sm aalet om , h v o rv id t h an p a a én G an g h a r v æ re t b aa d e K u n stn e r og H aa n d væ rker, ti h a r h an det, fortjener h a n ik k e rin g e R o s. H an h a r im idlertid næ p p e v æ ret A n d e t end den te k n isk d y g tig e M and. S trid en om , hvor d e m ed ham sam tidige franske K o n g e rs P ra g tru s tn in g e r e re gjorte, h a r nem lig b ra g t O plysninger frem, d er synes a t g o d tg jø re , a t d et A lm indelige v a r, at K u n stn e re te g nede for H arn isk m ag ern e. F o r de o m strid te P ra g tru s t
ningers V edkom m ende, p a a sta a s d et fra ty sk S id e , a t de ere ty sk A rb e jd e , og d er næ vnes N avnene Am brosius Gemlich og H ans M ichlich, den S id ste skal have te g n e t dem og den F ø rste , d er v ar V aab en sm ed i M iinchen, u dført dem. Som K u n stn e re , d er p a a den T id foruden H ofm aleren M ichlich gav T eg n in g til P ra g tv a a b e n , næ vnes M alerne Christoph Schwarz (*j~ 1594) i M iinchen og H ans Bocksberger (f. 1540) fra Salzburg.
F o ru d en A u g sb u rg og M iinchen v a r p a a den T id o g saa N iirn b erg b ek jen d t for sin K u n stin d u stri, og denne B y fordunklede en d d a utvivlsom t de to andre. S ik k e rt er d e t i alt F a ld , at tre a f dens M æ nd erh v erv ed e sig en saad an N avnkundighed, a t en T id næ sten alle u d m æ rkede ty sk e A rb e jd e r i S ten tillag d es A d a m K r a ft fra N iirnberg, i Je rn og M etal Peter Visclier fra N iirn b erg og i T ræ Veit Stoss fra N iirnberg. N æ rm ere at g a a ind p a a disse tre M æ nds A rb e jd e r og L ivsbegivenheder e r d et ik k e h e r S te d e t til, m en nævnes skal det, a t A d am K ra fts H o v ed væ rk e r et næ sten 64 F o d højt S ak ram e n th u s i Lorenz- k irk e n i N iirn b erg , og a t P e te r V ischers H o vedvæ rk er den sa a k a ld te S eb ald u sg rav i K irk e n a f sam m e N avn i N iirnberg. M ed sine 5 Sønner arb ejd ed e h an p a a d ette i teknisk H enseende fortrinlige G ravm æ le fra 1508 til 1519, og V ischer s ta a r selv som en a f F ig u re rn e p a a d et m ed H am m er og Skjødskind, ligesom A d am K ra ft h a r h u g g e t sig selv som en b æ ren d e F ig u r u n d er S ak ram en th u set.
2 3
