R ita Holm:
H vem b ar barnet?
En undersøgelse a f gudmødre i sogne fr a Københavns amt i 1700-tallet
Ved gennem gang a f d åb i kirkebøgerne finder m an ofte nogle kvinder, d er gentagne gange i et sogn bæ rer børn til d åb en i kirken. N av nene på de fa kvinder g år så ofte igen, at det ikke er sandsynligt, at kvinderne kan være i familie med så m ange børn. M en det er også tydeligt, at disse kvinder overvejende boede i sam m e by, hvor b a rn e t blev født. H vem var så disse kvinder og hvilken tilknytning havde de til børnene og forældrene?
Axel Steensberg siger i sin undersøgelse a f Store V alby på Sjælland, a t m an i regelen valgte en kone fra een a f de m est ansete gårde i landsbyen, og et a n d et sted siges det, at kvinder ikke fortsatte m ed at bæ re børn, efter at de v ar blevet en k er1. A ntageligt h a r det væ
ret således nogle steder; trad itio n en h a r m å ske også spillet en rolle, m en også an d re m u ligheder kan være årsag til valget a f kvinden
d er b a r b arn et. I det følgende vil je g forsøge at vise, at der i visse tilfælde synes at være en forbindelse m ellem kvinder, der v ar tilstede ved barn ets fødsel og senere ved barn ets dåb.
Gudmødre i Smørum sogn fr a 1683-1713
En undersøgelse a f Ledøje-Sm ørum kirkebog fra 1680—1754 viste, at en kvinde ved navn El
len Jø rg e n Pedersen v ar g udm oder til m ange børn, og at hun b ar børn fra alle sociale g ru p per, også uægte børn. D et v ar derfor oplagt at finde ud af, h v o rn år hun begyndte og h v o rn år hu n sluttede, sam t hvor m ange børn hun bar.
Det viste sig, a t hu n begyndte i 1683, hvor hun b ar et p ar børn om året stigende til om kring å r 1700, hvor hun b ar 10—12 børn om året til dåben. Ellen sluttede i 1713, hvor hun de sidste å r kun b a r 2-3 børn om året. Ia lt b ar Ellen 119 u d a f 465 børn fra 1683-1713 eller 25,6% a f børnene til dåben. N edenstående tabel I viser Ellen Jø rg e n Pedersen og 4 andre kvinder, som sam tidig b ar børn i Sm øru- m ovre by.
Gertrud Willum M o r te n s e n --- Ellen Jørgen Pedersen --- Gertrud Jep Sørensen — • — • — • — Regine Welding —» —> —» —»■
Kirsten Peder Jørgensen o o o o o o o o o o o o
1. Axel Steensberg: Store Valby, 1974 side 86. Dagligliv i Danmark 1982 bd. V side 44.
Tabel I. Fem gudmødre i Smørumovre sogn fra 1683-1713.
Tabel I viser fem kvinder, der sam tidigt var gudm ødre. For G ertru d W illum M ortensen viser kurven et fald fra 1683, hu n b a r færre børn, frem til hendes død i 1710, 73 å r g am mel. Å rsagen til det b ra tte fald i kurven for G ertru d kendes ikke; hu n blev enke i 1689 og her synes kurven a t flade ud. F ra 1683 b a r El
len J . Pedersen i gennem 16 å r flere og flere børn. I 1699 blev hu n gift anden gang, hvor
efter kurven falder, for b ra t at ophøre i 1713.
D esværre h a r det ikke væ ret m uligt at finde hendes død, så hun blev m åske begravet i a n det sogn. U vilkårligt synes det, at da G er
truds betydning som den vigtigste gudm oder aftog, blev Ellen J . Pedersen hendes afløser.
En enkelt kvinde G ertru d J e p Sørensen fik kun betydning som gudm oder i få år. H endes afløser synes at være godsejerens kone Regine W elding fra Edelgave, og krokonen K irsten Peder Jø rg en sen synes at blive Ellens afløser.
K irsten var gudm o d er i m ange år, og sidste gang, h u n b ar et b arn til dåben, v ar i 1734.
F orventningen om, a t Ellen v ar kone på en stor gård, holdt ikke stik; det viste sig, at hun kom fra den m indste gård i sognet. I Sm ørum sogn lå 4 landsbyer, H ove 7 gårde, N ybølle 6
gårde, S m ørum nedre 13 gårde og Sm ørum - ovre 15 gårde. G årdenes h artk o rn lå fra 5 til 18 tdr., h v o raf de fleste g årde havde 8-10 tdr.
hartkorn. Ellen Jø rg e n Pedersen boede på en gård - kaldet L illegården - u n d er V artov H o spital på kun 2 tdr. h artk o rn , og som g u d m oder havde gårdens størrelse ingen betyd
ning for Ellens anseelse3. D a Ellens m and døde i 1698, giftede hun sig med M ads P eder
sen. Ellen fortsatte i sit nye ægteskab m ed at være gudm oder, og det er derfor ikke san d synligt, at det v ar den forrige m ands anseelse, der v ar årsag til, at hun blev bedt om at være gudm oder. I 1688 b ar en Ellen Jo rd em o d er i Sm ørum ovre et b arn til d åben, og det er m å
ske her vi skal finde årsagen til, at Ellen J . (M ads) Pedersen b ar flere børn til d åben end an d re kvinder i sognet.
N edenstående tabel II og I I I viser de 16 kvinder i Sm ørum sogn, som b ar flest børn i perioden 1683—1713 og 1731—1761. U d for hver kvinde er m arkeret et * un d er den by, hvor hu n v ar bosat.
I perioden fra 1683—1713 blev der født 465 børn i sognet, h e ra f v ar 42 børn uægte eller 9% a f sam tlige børn blev født udenfor ægte
Tabel II. Gudmødre \i Smørum sogn fr a 1683-1713, * markerer hvor hun var bosat.2 S m ø ru m
ovre
S m ø ru m nedre
H ove N ybølle ialt
H usm . og Skoleh. Ellen Jø rg e n Pedersen 62* 52 5 0 119
Bonde G e rtru d W illum M ortensen 36* 3 0 0 39
Bonde K irsten Jø rg e n P edersen 0 12* 0 0 12
G o d sejerd atter Regine W elding 9* 9 2 0 20
Bonde A nne L e n n a rt Jø rg en sen 2 0 15* 2 19
Bonde M a re n R asm us W inzentsen 0 0 2 9* 11
Bonde G e rtru d W illum P edersen 0 0 0 9* 9
Bonde foged K irsten R asm us O lsen 1 0 9* 0 10
Bonde A gathe P eder Pedersen 0 0 7* 0 7
p Jø rg e n O lsens hust. i Stenlø. 6 0 4 0 10
Bonde M a rg reth e Povl Svendsen 0 0 0 6* 6
B onde M a rg reth e P eder Povlsen 0 0 10* 4 14
K ro m a n d K irsten P eder Jø rg e n se n 11* 4 0 0 15
? A nne B onde Sengeløse 0 0 0 3 3
p Jo rd e m o d e r Boel B onde Sengeløs. 0 1 0 2 3
B onde ialt
G e rtru d J e p Sørensen 7* 1 0 0 8
305
2. L edøje-Sm ørum kirkebog 1680-1754 LA.
3. F æ steprotokol V arto v H ospital S tad sark iv et K b h .
Tabel I I I : Gudmødre i Smørum sogn fr a 1731-1761
S m ø ru m ovre
Sm ørum - nedre
H ove N ybølle ialt
G odsejer R egina og M a d a m W elding 11* 17 0 0 28
B onde K a re n M o rten W illum sen 59* 5 11 2 77
B onde K irsten Søren N ielsen 13* 1 0 0 14
M øller C a trin a L ars P edersen 0 0 11* 0 11
Bonde K irsten Sim on P edersen 0 10* 0 0 10
Bonde A nne A nders Tøgersen 0 0 40* 1 41
B onde B irte P ed er L arsen 2 28* 0 0 30
B onde K irsten Niels L arsen 4 18* 0 0 22
K ro m an d C h ristia n e M ogens H enriksen 12* 4 0 0 16
B onde M a rg re th e W illum M ortensen 18* 0 1 3 22
B onde K a re n H an s H an sen 0 4 2 31* 38
B onde K irsten A nders H an sen 0 2 25* 0 27
B ondefoged M a rg re th e Niels R asm ussen 6* 2 0 0 8
B onde K irsten Jø rg e n H an sen 0 7* 0 2 9
B onde K irste n Peder R asm ussen 0 8* 0 0 8
Bondefoged M a re n J e n s Pedersen 0 9* 0 0 9
ialt 370
skab. N å r tallet på uægte børn er så højt, skyldes det rim eligvis, at flere kvinder kom fra an d re sogne, især fra K øben h av n og gjorde barsel i sognet4. De 16 kvinder i tabel II b ar 305 børn eller 65% a f børnene.
I 1714 kom en lov om jo rd em ø d re, der for
bød a n d re end eksam inerede jo rd em ø d re at hjæ lpe barselskvinderne. For at se om der skete en æ ndring i anta lle t a f kvinder, der b ar flest børn efter lovens indførelse, blev Sm ø
rum sogn undersøgt i perioden fra 1731-1761, hvor oplysningerne i kirkebogen v ar rim eligt sikre. I perioden blev d er født 570 børn, en stigning på 22,6% . A f disse børn v ar 19 uægte eller kun 3,3% blev født udenfor ægteskab, hvilket m uligvis v ar et resu ltat a f tidens stæ r
kere religiøse påvirkning — Pietism en. Trods stigningen i fødselstallet skete der ingen æ n
d rin g i antallet a f kvinder, d er b a r flest børn - se tabel I I I - og i den periode bar 16 kvinder 65% a f børnene til dåben.
Gudmødre i Smørum sogn fr a 1731-61
Seksten kvinder b a r i perioden 1731-61 315
børn u d a f 570, og igen ser vi een kvinde bære flest børn, nem lig K a ren M orten W illum sen.
K aren v ar kone på en m ellem stor gård på 10 tdr. h artkorn. I 1741 blev hu n enke m en fort
satte med at bære børn til dåben. K aren s søn W illum M ortensen overtog gård en efter fa
deren. I 1748 blev W illum anklaget a f sin kone M arg reth e for overfald på både hende og hans m oder5. W illum kom ofte fuld hjem og bankede konen, m en d a han en n a t over
faldt både hende og hans m oder K aren , m ens h an råbte, at h an gerne ville »klæde hjul o g stejle« for dem , klagede hans kone til V artov H ospitalsforstander. W illum slap for straf, da han lovede at være en kærlig søn og hus
bonde. Trods disse problem er fortsatte K aren med at bære børn til dåben.
D et er ikke sandsynligt, at det v ar sønnens anseelse, d er v ar årsag til K aren s rolle som gudm oder, og K arens enkestand havde heller ingen indflydelse på hendes position som den vigtigste g udm oder i sognet. Å rsagen til K a rens position og anseelse m å findes et andet sted, og forklaringen kan være, at i 1745 står
4. G u stav B ang: K irk eb o g sstu d ier, side 70 »For Sjæ lland lå g en n em sn ittet p å 8,1% fra 1645-99, m en vi
ser en m a rk a n t n ed g an g m od slu tn in g en a f 1600-tallet«.
5. V arto v H ospital: fn d k o m n e sager fra byerne. S tadsark. K b h .
d er i kirkebogen, at K are n M orten W illum - sen v ar jo rd em o d er.
Efter K aren s død i 1754 overtog svigerdat
teren M arg reth e gudm o d er hvervet - se tabel I I I . M uligheden for, at hu n også overtog jo r dem oder eller fødselshjælper erhvervet, er stor. D et v ar dengang ikke ualm indeligt, at en jo rd e m o d er oplæ rte sin d a tte r eller svigerdat
ter. I 1754 anm odede en jo rd em o d er, om h en des d a tte r kunne blive eksam ineret og fa a t
test som jo rd em o d er. D attere n fik afslag med den begrundelse, at hu n ikke havde »viden
skab« nok, og a t der ikke v ar »vacance« til hende; m en jo rd em o d eren m åtte gerne op
lære hende ligesom an d re kvinder, d er øn skede d e tb.
Siden W illum s farm oder G ertru d W illum M ortensen om kring 1680 b ar børn til dåben, havde d er altid væ ret bud efter en gudm oder på gården. D a W illum s kone M arg reth e døde i 1763, giftede h an sig m ed A nne A nders- d a tter, m en A nne blev aldrig bedt om at være gudm oder i de år, h u n v ar gift m ed W illum indtil hans død i 1769.
K irsten Søren N ielsen også fra Sm ørum - ovre vedblev m ed at fungere som gudm oder til sin død i 1746 - 13 å r efter m andens død.
H endes svigersøn overtog gården - en kgl. fæ
stegård. I årene indtil K irstens død blev der født 6 børn på gården. Efter K irstens død for
søgte d a tte re n tilsyneladende at overtage g udm oder hvervet, m en hun blev kun g u d m oder til 4 børn fra 1746—47. D attere n fik 3 børn m ere efter m oderens død og fungerede ikke efter 1747 som gudm oder.
Hvis gårdens anseelse spillede en rolle, hvorfor fortsatte d a tteren så ikke efter K ir
stens død som gudm oder? K an g ru n d en være de m ange fødsler, hvor h u n en del a f tiden h ar væ ret besvæ ret og efter fødslen »uren« i seks uger, hvor hu n ikke m åtte kom m e i kirken?
Eller skyldtes det de m ange sm å børn, at hun derfor ikke kunne afse tid som fødselshjælper?
I 1725 skrev provst L oum an, at K are n R as
m us O lsens i V allensbæ k v ar ud n æ v n t til jo r dem oder, m en a t hu n ikke kunne påtage sig em bedet, fordi hu n skulle passe sin syge m o
d er og sm å b ø rn 8.
G odsejerens d a tte r R egina W elding og hendes m oder M ad am W elding b ar også børn til d åben, hvilket sandsynligvis skyldtes forholdet til deres fæ stebønder, idet alle gårde i S m ørum nedre bortset fra 2 kgl. gårde, og 3 gårde i Sm ørum ovre v a r fæ stegårde un d er Edelgave. D esuden v ar M ad am W elding d a t
ter a f en bonde i Sm ørum ovre, hvilket san d synligvis også h a r m edvirket til et næ rt for
hold til bønderne i sognet.7
Jordemødre i Københavns amt
Form odentlig v ar en del a f de kvinder, der b ar d åb sb ø rn , jo rd em ø d re eller fødselshjæl
pere, m en n å r det kun i enkelte tilfælde kan bekræftes, skyldes det kirkebøgernes m angel
fulde oplysninger.
E n liste fra K øbenhavns am t viser, at i 1725 lod 45 kvinder sig eksam inere som jo r dem oder8. I tilknytning til listen skrev provst L oum an, at h an d. 2. ja n . 1725 havde m o d ta
get en resolution fra am tm an d en , hvor prov
sten blev bedt om at fa en udtalelse fra sogne
præ sterne i K øbenhavns am t, hvem de kunne anbefale til jo rd em o d er. D en 8. feb. svarede L oum an, at h an endnu ikke havde m odtaget efterretning fra alle præ ster, m en frem sendte nogle udtalelser fra 9 sogn:
» I Avedøre by er udnæ vnt A nne D annem ans 60 år, h a r væ ret jo rd em o d er i TA år, vel lykke
lig, er kristelig og gudelig.
I Ejby K irsten Peder Pedersen 50 år, h a r i m ange å r betjent barselskvinder, m en h a r væ
ret et p a r gange vel ulykkelig, vil gerne lade sig undervise.
I Hvissinge M aren H enrik C hristensen, hun h a r altid førhen i den forretning væ ret lykke
lig, 34—36 å r er skikkelig og anvendelig.
6. In g e r Diibeck: Jo rd e m ø d re i retshistorisk belysning. H istorie, Jy sk e sam linger bd. X 1972-74, side
3 4 6 -
7. J . P. Jø rg en sen : H istoriske optegnelser L edøje-Sm ørum sogne 1925.
8. Stift- og am tsark iv et, K ø b en h av n s a m t »Breve fra div. em beds og p articu læ rer personer« 1725 LA.
I Kirkeværløse angives til jo rd em o d e r Lucie L aurits C hristensen, er i sit forhold skikkelig og kun 41 år.
For Lille Værløse er ingen andre, d er vil påtage sig så d a n t em bede, uden de forhen udnæ vnte M ette H erløv N ielsen og M ette Peder Fløjtes, hver a f dem 55 år.
Thorslunde K aren afg. Peder H ansens, hvis al
d er er mig ikke kundgjort.
Ishøj sogn og Tranegilde A nna Peder Ibsen, vel gam m el og skrøbelig og i hendes sted A nne L aurits H ansen, som forhen i slig forretning h a r væ ret lykkelig, 50 år.
Vallensbæk I Ellen N ielsdatters sted, som synes at være for gam m el til det em bede, kan hen
des d a tte r K aren R asm us O lsens træ de, så sn art hu n bliver før dertil, thi nu er hun næ r ved at gøre barsel og kan ikke tåle at færdes, hun er 31 år«.
D en 3. ju n i skrev provst L oum an igen til a m t
m anden, at K aren R asm us O lsens fra Wal- lensbæk, som før v ar udn æ v n t til jo rd em o d er, ikke kunne p åtage sig em bedet, da hun skulle passe sin syge m oder og sm å børn. L oum an henstillede, at an d re sognes jo rd em ø d re m åtte betjene V allensbæks barselskvinder.
Hvis vi nu ser lidt på Lucie L aurits C h ri
stensen fra K irkevæ rløse, så nævnes hun i 1732 som jo rd em o d e r i Værløse kirkebog9. Da kirkebogen fra 1732 giver gode oplysninger, kan hu n følges fra 1732-1760, hvor Lucie jo r dem oder i den periode b a r 127 børn til dåben.
I sam m e tidsrum døbes 650 børn fra 5 la n d s
byer i Værløse sogn og Lucie jo rd em o d er b ar således 19,5% a f disse børn til dåben. Efter 1760 b ar Lucie ingen børn, hun v ar da 76 år og døde i 1771, 87 å r gam m el. Y derligere blev to an d re kvinder ud n æ v n t til jo rd em o d er i Værløse sam tidig med Lucie, nem lig M ette H erløv N ielsen og M ette Peder Fløjtes. De sidste to kvinder b a r også børn til dåben, m en nævnes aldrig som jo rd em ø d re.
Jordemødre som gudmødre
D et er m uligt, at nogle sogne h a r haft en fa
m ilietradition for gudm oderrollen eller jo rd e- m odererhvervet. I tabel I ses A nne Bonde og jo rd em o d er Boel Bonde fra Sengeløse, som begge b ar børn til dåben i Sm ørum sogn om kring 1700. I Sengeløse kirkebog nævnes i 1757 jo rd em o d er M arg reth e Je n s Bonde, som b a r et uægte b arn til dåben. D er blev født 25 børn i Sengeløse det å r og M arg reth e Bonde b ar 5 børn eller 20% a f børnene til dåben, men kun ved det uægte barns d å b nævnes hun som jo rd em o d er. M arg reth e fik selv børn fra 1732, og indtil 1741 v ar hun ikke g u d m oder til børn i sognet10. D a kirkebogen først igen fra 1752 giver oplysninger, så viser det sig, at fra 1752-58 b ar jo rd em o d er M arg reth e Bonde 17 børn til dåben.
Inger Diibeck næ vner fra en undersøgelse a f Lyngby sogn 1645-72, at det synes som en gam m el skik, at en del jo rd em ø d re b ar b ø r
nene til d å b e n 11. M en antageligt var det ikke begræ nset kun til landdistrikterne. I 1747 blev Lisbeth T hom sen » attrap p eret« udenfor G arnisonskirken i K øbenhavn, da hu n efter b arn ed å b kom ud a f kirken bæ rende på k ap tajn Schacks barn. På spørgsm ål om, hvorfor hun igen havde forløst en kvinde uden at være eksam ineret jo rd em o d er, svarede hun, at hun havde betjent k aptajnens kone i 9 tilfælde. På sam m e tid fik m adam M ads M adsen i Lyngby en m ulkt på 4 rdl. fordi flere jo rd e m ødre havde m ødt hende i kirkerne m ed børn til dåben, hvilke hu n selv havde hjulpet til verden uden at være eksam ineret jo rd e m o d e r 12. D et synes, som om disse to kvinder fandt det n atu rlig t at bære børn til dåben, som de selv havde hjulpet til verden.
H vor stort an tallet a f jo rd em ø d re egentlig var i et sogn i første halvdel a f 1700-tallet, ved vi ikke, men at d er v ar flere i et sogn, d er fik ek
sam en sam tidig, kan vi se a f listen fra 1725.
F ra Sm ørum sogn fik M arg reth e Povl Svend-
9. V ærløse kirkebog LA.
10. Sengeløse kirkebog LA.
11-12. In g e r D iibeck: Jo rd e m ø d re i retshistorisk belysning. H istorie, jyske sam linger bd. X 1972-74 side 381-82.
sen i N ybølle og Ingeborg N ielsd atter i Smø- ru m n ed re eksam en. N å r Ingeborg om tales uden en m ands navn, h a r hun m uligvis været ugift. Ingeborg b ar et b arn i 1723 og fik eksa
m en i 1725, m en om tales derefter ikke m ere i kirkebogen. En Ingeborg N ielsdatter fik et uægte b arn i 1726, om det er den sam m e kvinde vides ikke, da det ikke h ar væ ret m u ligt at finde flere oplysninger om Ingeborg N ielsdatter. Y derm ere h a r vi K aren M orten W illum sen i Sm ørum ovre, der om tales som jo rd em o d er, m en det ses ikke, at hun h a r af
lagt eksam en.
I 1727 blev to forskellige børn sam m e dag holdt over d åb en i Sm ørum kirke a f hver sin gudm oder nem lig M arg reth e P. Svendsen og K aren M . W illum sen, begge jo rdem ødre.
O gså i Værløse v ar der flere jo rd em ø d re i 1725 — Lucie L ars C hristensen, M ette H erløv N ielsen og M ette Peder Fløjtes, der alle bar børn til d åb en i gennem 25-30 år.
Andre gudmødre
A ndre kvinder end jo rd em ø d re b ar også børn til dåben, og det synes især at være officielle personer som præ ste-, degne-, foged-, og sko- leholderkoner. I Ledøje b a r fra 1731—1761 præ stens, fogedens og degnens koner 71% a f børnene til dåben. O g hvor fogedens og deg
nens koner b a r uægte, så b a r præ stens kone ingen uægte børn.
K irsten R asm us O lsen i tabel II v ar foged
kone i Hove. D a hu n fik et p ar børn, b a r Ellen J . Pedersen — sam m e tabel — hendes børn til dåben. O g d a Ellen fik børn, var G ertru d W illum s, Sm ørum ovre, gudm oder til bø r
nene. I S m ørum nedre v ar bondefoged Je n s Pedersens kone og i Sm ørum ovre bondefoged Niels R asm ussens kone b lan d t gudm ødrene (se tabel I I I ) .
D et h ar ikke væ ret m uligt a t finde oplys
ninger om, hvorvidt nogen a f disse kvinder v ar jo rd em ø d re, m en en del degnekoner var jo rd em ø d re. I 1725 får K aren K arste n degns fra H erstedøster a ttest som jo rd em o d er - des
væ rre er kirkebogen b ræ ndt, så det ikke kan undersøges, om hu n b a r børn d er - m en al
lerede i 1694 finder vi K aren K arstens i Sen
geløse, hvor hu n b ar børn til dåben. I Ledøje holdt »den gl. degneenke fra Sengeløse, som havde væ ret jordem oder« et p ar børn over dåben i 1740 og 1749.
Skoleholderens kone i sognet kunne også være jordem oder; det viste sig senere, at Ellen J . Pedersen v ar identisk m ed Jø rg e n Skoleme
sters kone. I K øben h av n v ar jo rd em o d er M a rie Svendsen gift m ed skoleholderen ved Petri kirke. D a h u n i 1783 hæ ngte et lovbefalet skilt ud, hvor der stod: » H er bor jo rd em o d er M a rie Svendsen som betjener barselskoner«, for
langte kirkeforstanderen for Petri kirke skiltet fjernet. A f hensyn til hendes m ands skoleem bede søgte M arie Svendsen om fritagelse for at opsæ tte skiltet, m en hun spurgte sam tidigt, om hun skulle trodse kirkeforstanderen13.
I B røndbyøster b a r to kvinder i perioden 1730-41 ialt 76% a f børnene til dåben. Den ene var skoleholder Steensbergs kone, den a n den g ård m an d Poul H ansens kone M e tte 1 . H eller ikke her frem går det, om en eller m å
ske begge v ar jo rdem ødre.
I m ange sogne lå hovedparten a f ansvaret for at bære børnene hos fa kvinder i en by.
Sm ørum sogn havde 4 landsbyer, og der var 16 kvinder, der b ar flest børn, hvilket giver et gennem snit på 4 kvinder pr. by i en periode på ca. 30 år. H vor m ange a f disse kvinder, der v ar jo rd em o d er eller fødselshjælper, h a r vi in gen sikre oplysninger om, m en i visse tilfælde synes d er at være en forbindelse m ellem jo r- dem odererhvervet og gudm oderrollen.
I loven fra 1714 om jo rd em ø d re siges det, at ingen m å udøve jordem odergerningen uden at være eksam ineret, m en sam tidigt på- bydes jo rd em o d eren at opøve dertil egnede kvinder. D erved åbnedes m ulighed for, at kvinder kunne fa en erfaren hjælp ved en uforudset fødsel. Særligt i vinterhalvåret, hvor vejene v ar dårlige og ufrem kom m elige på gru n d a f vejret, fik utvivlsom t m ange kvin
der brug for en erfaren hjæ lper, inden den ek-
13. sst., side 359.
14. M ateria le o v erlad t a f H an s H u n d stru p , B røndbyøster.
sam inerede jo rd em o d er kunne n å frem. J o r- dem oderen kunne også være opholdt ved en vanskelig fødsel, d er m åske trak ud i mere end et døgn et a n d et sted i sognet, og så h ar det væ ret nødvendigt, a t an d re kvinder kunne træ de til15.
T ilsyneladende v a r jo rd e m o d eren agtet og re
spekteret i flere landsbyer i K ø benhavns am t;
de jo rd em ø d re, vi kender, b ar m ange børn til d åb en og fik en hæ dersplads ved dåbsgildet kort efter barnets fødsel. A ndre kvinder, som v a r gudm ødre og m åske også jo rd em ø d re, op
nåede den sam m e statu s, uanset om de var enker eller kom fra en m indre gård i sognet.
D er er også an d re træk fælles for disse kvin
der. O fte overtog en d a tte r eller svigerdatter det ærefulde hverv som gudm oder, m en n år Sim on Pedersens ny kone i S m ørum nedre fra 1740 og W illum M ortensens nye kone i Smø- rum ovre fra 1763 ikke m ere blev bed t som gudm oder, kunne det være, at hvervet som gudm o d er skyldtes personlige kvalifikationer hos den kvinde, som b a r b arnet. K valifikatio
ner f.eks. som jo rd e m o d er skulle være et stæ rkt helbred, godt håndelag, m oden alder og ikke for m ange sm å b ø rn 16. D et sam m e sy
nes at være tilfældet m ed m ange a f gu dm ød
rene.
Afslutning
D er er stor sandsynlighed for, at en del a f de kvinder, d er b ar m ange børn, v ar jo rd e m ødre. O g valget a f disse kvinder synes i m ange tilfælde at falde på kvinder, d er v ar til
dels uafhængig a f tunge b y rd er i fam ilien, så
som at passe syge og sm å børn.
Ligeledes synes der at være en u d b re d t ten dens til at vælge gudm oderen b la n d t kvinder i landsbyen, der enten selv havde væ ret eller var gift m ed m æ nd, der havde tilknytning til stillinger a f sam fundsm æ ssig art.
I skifter fik efterladte børn om hyggeligt til
delt en form ynder, som skulle varetage børne
nes arvelod. O g selvom børnene blev hos den efterladte far eller m or, blev form ynderen p å lagt at holde opsyn m ed børnenes arv i hjem m et, indtil børnene blev voksne. D en sam m e om hyggelighed m ed at sikre, a t det b arn , der blev d øbt i kirken, nu også v ar b arn a f N. N., kan ikke spores i kilderne. M en gudm oderen eller jord em o d eren s frem bærelse a f b a rn e t til d åb en v ar m åske tidligere en bekræftelse på, at b arn et var født a f de forældre, hvis navne blev opgivet til præ sten.
M aterialet i denne undersøgelse, som kun om fatter spredte lokaliteter i K øbenhavns am t, kan ikke give et entydigt svar; det h a r kun væ ret hensigten at påvise en forbindelse mellem gudm oderen og jordem oderen.
15. H olger M unk: K v in d estu en , Å rbogen for Præ stø A m t 1947.
16. In g e r D iibeck: J o rd e m ø d re i retshistorisk belysning. H isto rie, jyske sam linger bd. X 1972-1974 side 351.
