V e it s v s e fk e^ c iv w n lv s c le l ti^a Z ls e g t s f o fs k e f n e s V ib liv le k
5 I _ ^ 6 I 5 ^ 0 ^ 5 X ^ ^ l ^ ^ 5 6 I 6 l _ I O I ^ X
3 1ssgt8fc)c8ksm s8 6>d1>c>tsk clclvss s t fo c s s ls g s s L>338ks 3>ssg1sfor'8k6l'6. O s t sr" s t s p s c ls l-d ld llo ts tc m scl vsscksc, clsc si" s s clsl s t v o c s s ts s lls s k u ltu c s i'v , dlsciclt s s c ls t o m ts tts s c ls s ls s g ts -, I0 K3 I- o g p s c s s s s ltlls to c ls .
3Issgtsto>'st<6M 6S ö id lio ts k : tittp V /d id lio ts k .c jis -c ls s m s i'tc .c ltc
^ o c s riic ig s c i ID s s s k s 3Issgtstocs>c6>'6:
w w w .s ls s g to g c is ts .c l ><
Somss/^tc, s t ü /D t/o to /c s t m c /s tro /c /s /^ i/ss^tco/^ d s c to m s c t 0 9 o c to n o p t? s i< s ^ o t. -Vs/^ c ts t c/^s/s/^ s /A o m s / c t / 's VSS/^Sf, tr i/o / ' o p t r s i / s m t t s n o c t/o ü s t, ttSN L /ll t n t c /o w o /o s c /s 0 A s o i/ s n c t s
c /s t S /A o m I/S S ^S s , s o m 6 ^ o m ts k k s t s t o p t r s v s / V t , s tc s t c/o I/SSM o p m s s ^ / ts o m PS, s t t / / s n / tu n S f t / / w n t p s ^ s o n //9 t v o p .
Sto rn i floden
paa
Lo llan d-Z alste
I S72
Slormfloden
paa
R o l l a n d - S a l f l e r
l S72
Sj r nvi üner s v r r e t n i n g r r
Samlet og udgivet af
Hi»u<l stanrrn
) Rommission hos
Mackeprangs Boghandel, Nyksbing F.
^ 1 2 2
,,vu vanrlttt vrl l>> ^oer -g Magk rorilaa«e fisv".
Bore D ietere har i Tidernes Lob opildnet Hinanden t i l a t Prise H a
vel i saa hastemte T oner, at man godt for en G angs Skyld kan göre op- mcerksom paa, at dennc Band-Begejstring cgcntlig ikke h e l t ubetinget har sin Rod i den nogternc danske B cfolkning. Den er paaduttet os. N ej, den jcrvnc danske Befolkning, der i nogle A a rtusin dcr har boet paa en Ver
danke m idt i Havet, kender denne störe Husvcert a ltfo r godt t i l at voere sa'rlig begejstret fo r Ham. M ange sorgelige E rfa rin g e r har i Sloegt efter Slcrgt aflejret cn nrokkelig, ncrften overtroist M is t illid t i l Havet. V i sin
der den allerede i vo r nordiskc M y to lo g i: H avcts Gud er den störe R over
„R ä n " , og akknrat det samme S y » paa Havet har vore egne samtidige Fiskere og Som Knd og — sidst, men ikke mindst — Landmoendene; de Hader og frygter det, snarere end de elsker det. D e rfo r maa man saa me- get mere bcundre den S in d s ro og det M o d , Lollan d-F alstring erne viste ander Stormsloden. De lod sig ikke forbloffe.
I „H istorist K alender" fo r A a re t 1814 lcrses en B e re tn in g , som i denne Forbindelse er megct betegnende:
„M e d Hensy» t i l de Druknedes Frelse er man i det hele gaaet meget langsomt frei» i D anm ark. O m kring A a r 1800 indbod . . . deres M edbor- gere t i l at forene sig i et S e lfla b , fo r at indrette i Kiobenhavn en offentlig Redningsanstalt fo r de Druknede. Den 1. J u li 1800 udkom en Raadstue- P lacat, som indeholdt, at foruden den Prcemie, som Köngen 1708 havde ndjat af 10 R d l. fo r hver den som havde betimeligen optagen af B andet en Skindod, udlover Sclskabet en Prcemie as 2— 10 R d l. t i l hver den som redder et Menneske, der er i F are fo r at drnkne, stjont det endnu ikke va r skindodt. A f en Historist B e retn ing om Selstabets Oprindelse og forste V irk - somhed erfares, at allerede i det forste Q v in q v e n n iu m (Fem aar) bleve ved Selstabets F ora nsta ltnin ge r 85 drukncde Mennesker optagne a f B a n det i Kiobenhavn, af hvilke de 69 bleve levende tilbagegivne F a m ilie og Venner og kun 16 forbleve et O ffer fo r D oden: enhver af de Reddede kostede kun Selstabet 4 R d lr. 2 M rk . 8 S kl. — hvilken B agatel fo r et M e n nestes L iv . "
6
Denne lille B e re tn in g fra vore Oldefcedres T id giver baadc vcd sin S t i l og sit Jn d h o ld en megct mere dansk Opfattelse a f Havct end den, Drachm ann docerede paa S torm flo de n s T id .
Harrsgekne M 5 k»rmf>oae«.
I den forste H alvdel af November 1872 holdt Binden ovcr D anniark sig temm elig vedholdende i Nordvest og N o rd og satte derved megct Band fra Nordsoen og Kattegat ind i Ostersoen, som altsaa fik Hosvande. Den 11. og 12. November gik Binden med voksende S tyrke over t i l Nordost, og den blev den 13. November (O nsdag) t i l en rasende. Orkan, fom forte Bandet fra den botnifke, finske og rigaiske B u g t ned imod de tyste, sonder- jyske og danste Kyster. Bcelterne og Sundet va r dels fo r smalle t il, at de opstemmede Bandmasser künde slippe igennem, og dels virkede den rasende S to rm lige imod S trom m en. Bandet var f a n g e t i det sydvestlige H jo r- ue af Ostersoen og künde hverken komme t i l den ene eller anden Side for Orkanen. S e lv med a lm ind elig Bloest vilde bisse Omstcendigheder havc bevirket usoedoanligt Hojvande, men da det nu tilm ed var en Orkan, som vi sjoeldent herhjemme ser M agen t il, blev det t i l de» storste S to rm flo d , man kender, i D anm arks Historie. M a n faar en F o re s tillin g om, hvilken mceg- tig Vandmasse Binden har drevet foran sig, naar man ser, at helc Oster- soen havde en Bandstand, der var 7— 8 Fod over daglig Bande. Paa B ru n d ra g va r Flodhojden 10i/2 Fod, K ram nitze 9s/^ Vesternees 8 s/2, F redsholm 7s^, og hvor Binden stod paa — som paa Sydost-Falster
— ^ naaede Bandet 101/4— 12 Fod over dagl. Bande; en lignende Hojdc naaedes ved Holstens og S o nd e rjylla n d s Kyster, hvor man meldte en B n id - stand paa 11— 13 F od 0. d. B .
P aa S ydfalster gik Floden forst over den lave Klitrcekke mellem B o to N o r og Ostersoen og oversvommede N orets Omgivelser t i l alle S id e r, ja, den gik endog gennem Marrebcekkens L a vn in g og ud i Guldborgsund, saa hele S ydfalster blev omdannet t i l en O- P aa L ollan d frem bragtc Floden flere Steder lignende Odannelser, saaledes modtes Bandet fra Rodby F jo rd med Bandet fra Nakskov F jo rd om trent ved Ollingsogaard og afskar hele Sydvestlolland fra den ovrige D e l af Landet. Jordbundsforholdene vifer, at Nakskov og Rodby F jo rd e i svundne T ib e r har staaet i Fvrbindelse gcn- nem den L a v n in g . hvor S torm flo de n nu banede sig B s j; naar man graver en Fod eller to ned i Jo rd en der, kommer man nem lig t i l M uslingeskallcr og S a n d — altsaa gammel S tra n d b u n d . Ved Ollingsogaards Have laa en gammel B o ld , hvis N ytte man ikke havde kunnet satte; men da S to rm flo den kom, opdagede man, at den dcekkedc Haven imod Oversvommelsen, og va r nu klar over, h v o rfv r Forfoedrene havde bygget den. D e t gamle Lob fra G uldborgsund mellem Fuglsang og Priorskov t i l Sakskobing va r ogsaa
godt paa Vej t i l at blive fa rb a rt igen, men Dcemningcrne ved Sakskobing holdt.
Ca. 1750 siger E. P o nto p p id a n : „ J a , dersom man kand troe Beret- ningen, da haver det salte B and fra G u ldb org S u n d boyet sig ind over Prierskov M a rk t i l bemeldte Rorbek ved Saxkiobing, saa at man endog med S k ile har kündet fehle der ind fra den Side. D e r af skal det komme, at paa nogle gamle Landkort forestilles H alvparten af M usse-Herret, nem lig den ostlige Deel, ligesom en In s u l (V ), adskilt fra det ovrige Laaland.
Det kaldes og „G u ld b o rg -L a n d ", ligesom det oar et E yla n d ( B ) ."
Historien om den hollandske Skipper, der sejlede efter et gammelt K o rt, er jo ogsaa vclkendt her paa Egnen. H an künde ikke finde J n d - lobet t il Sakskobing fra G uldborgsund; og da Han spurgte om V ej, fik Han saa den Besked, at Han oar nogle Hundrede A a r fo r sent paa Foerde, naar Han vilde den Vej. L ollan d har altsaa aadenbart tid lig ere voeret en dgruppe, som eftcrhaaiiden er vokset sammen.
E fter dennc litte Oversigt skal jeg gaa over t i l at skildre Enkelthederne fra Storm flodsdagen — tild e ls med Vjenvidnernes egne O rd.
SeOervv.
H r. Loerer P e t e r f e n, Gedesby, fortoeller den 4. Deccmber 1872:
„S ondagen den IO. November va r der her paa Odden udbredt en dodlig- nende S tilh e d over hele N aturen, som meddelte cn Dosighcd ikkc alene t il Mennesker, men ogsaa t i l Dyrene. Om M andagen begyndte del at lüfte fra Nordost; B in de n tilto g i Styrke, og om T irsd ag en henimod A ften blcrste der en bidende kold stoerk S t o r n i; den tilto g i Lobet af R atten og va r om M orgenen paa hin skoebnesvangre 13. November meget heftig.
O m tre n t K l. 9 va r S to rm e n paa fit hojeste og havde da cn orkanagtig Ka- rakter; derefter blev den mere ustadig, men med storre og m indre M ellem - rum va r den saa heftig, at den piskede Bandet t i l S to v , der >om tcette Skyer fo 'r hcn over Bolgerne og skjulte Genstandcn fo r de cengstclig spej- dende Blikke. Lige t i l M id d a g viste den ubarm hjertige F lo j paa Kirkespirel ret mod Nordost; hvert Ojeblik stirrede jeg paa den med cengstclig F o rv c n t- n in g ; men focst ved M id d a g s tid begyndte den at dreje sig lid t og viste om
tre n t K l. 121/4 mod Ost, og forst da begyndte man at aande lid t friere, og kort efter begyndte ogsaa Bandet at falde. Hele Form iddagen igenncm va r det, som om Elementerne havde fr ig jo r t sig fra de alm indelige N a tu r- love, og hvert O jeblik spurgte v i cengstclig Hinanden: „H vad skal Enden b liv e ? " Og va r B in de n blevet staaende endnu nogle faa T im e r med sam- me Styrke. da vilde vistnok endnu mange flere have g jo rt h in t S porgsm aal for sidste G ang. H er paa Odden er v i a ltid noget cengstelige, naar det bloe- scr fra Nordost, men i de feuere A a r va r v i blcvnc tryggc, idet Sclskabct t i l B o to N o rs U d to rrin g havde opfo rt betydclige Dcemninger paa de la ueste Steder längs Ostersoens Bredder. Hele Koblesoen og cn meget stör D e l af B o to N o r va r forvandlet t i l Enge; og Dagen fo r Storm floden künde man torskoct passere disse Strcekninger, medens man straks efter kün
de sejle der med storre Skibe. Nogle af M edlcm m erne af Selskabet var dog ved Strandbredden om Aftenen den 12., men da Bandet ud paa Aftenen fa ldt lid t, gik de bcroligedc hjcm.
9
Da Stormfloden kam. — Taagen, der viste sig at voere de frembrydende Bandmasser.
Om M orgenen, den 13. November, va r der atter F olk ved S tra nd en meget tid lig t, og da havde Bandet naaet Overkanten af Doemningen og
Stormfloden, der flyllede ind over Falster.
Det skraverede vifer, hvor langt Bandet gik ind paa Oen.
10
va r i Fcrrd mcd cit gaa over, og da S to rm c » rascde nicd fry g tc lig M a g t, va r det at forudse, at en stör Ulykke stod fo r D ören. De Udsendte turdc ikke opholde sig ved S tra n d e n ret loenge; thi det forekom dem, at Havet hcevede sig saa hojt, at det hvert N jeblik künde voelte sig i en forfoerdelig Hojde ind over Doemningerne, hvilket ogsaa straks efter stete. M a n ilcde tilbage mod B ye n ; men inden de kom der ad den V ej, der lober mellem N oret og Koblesoen, kom Bandet dem i M ode fra N oret og det blev dem klart, at H avet allerede i en betydelig G rad var gaaet over sine Brcddcr lcrngere mod N ord, paa B oto. K o rt efter va r Gedesby, der ligger pan en H olm , omgiven af Band, hvilket hvert A je blik tildcekkedc mere og mcrc af M arkerne rn n d t omkring. Jeg va r den M orgen lid t tidligerc paa Benene end seedvanligt, og da jeg kom udenfor, künde jeg i Dcemringe»
se ligesom en h v id lig Tange rn n d t om. Jeg blev ikke lidet forunvret over, at en Taage künde ligge over Egnen i en saadan S to rm . M en medens jeg stod og grundede derpaa, kom m in S o n, som v a r gaaet med et B rev, der skulde med Posten, lobende og fo rtalte , at Havet va r gaaet over sine Bred- der, og nu blev det m ig klart, at hvad jeg havde anset fo r Taage, var B and. Ved at gaa ncermere künde jeg nu ogsaa se Bolgerne, der vceltede deres skumkloedte Toppe mod de hojere liggende Steder, som de oversproj- tede med M asser af Band.
K o rt efter begyndte man at romme de lauere liggende Hufe; man forte K re a tu re r t i l hojere Steder, K o rn, Bohave og lignende paa Lostet, og nu mente man at have sikret sig. Bandet steg nu jcevnt in d til K l. 9; det bredte sig Tom m e fo r Tom m e; man satte smaa Dcemninger her og der fo r at. holde det borte fra Steder, hvor det knnde göre störst Skade, idet nian hstert N jeblik troede, at »u maatte det vcrre paa de hojeste.
Nagtet det haardc B e jr saa man en fo ru nd e rlig T ra vlhe d rn n d t om
krin g ; overalt va r F olk paa Fcerde fo r at redde snart dette, snart h in t fra Bandet. Allerede da K l. va r 9, stod Bandet et godt Stykke op paa S to t- tcrne, der bar mine Bistadcr. M in crldste S o n foreslog. at v i skulde bringe dem paa Lostet; men jeg mente, at de nok künde staa; thi sagde jeg: „der er endnu et lille Stykke, fo r det naar Kuberne, og om det endog gaar lid t op paa dem — hvilket jeg ikke tro r, det kan — saa h ar det endda ingen N od;
th i B ie rn e opholder sig foroven." M en denne m in S lu tn in g viste sig siden at vcere saare fe jla g tig ; thi va r B ie rn e blevue paa deres Stade, da vildc Bandet voere gaaet fulde 4 Fod over Toppen af Kuberne; men de va r i god Behold paa Lostet, m in S o n lod m ig ingen R o, forend de var der Det urimclige Sagn fra crldgammel Tid blev til Virkelighcd. — Skalen
indrettes som cn „Noahs Ark".
F ra K l. 9 t i l K l. 12 steg Bandet med en forbavsende Hurtighed. F ra T id t i l anden troengtes v i mere og mere tilbage t i l de hojere liggende S te-
u
der; mangc af Nabocrne forsamlede sig i Skolen, idct denne lig g c r paa et af de hojere Steder, og desuden er en stoerk, grundm uret B y g n in g . D en stod ogsaa sin P rove paa hin uforglem m elige 13. Novem ber; th i, medens Huse sank ru n d t omkring og forsvandt i de graadige B o lge r, som om det havde vceret Snehuse, stod kenne gamle B y g n in g urokkelig og vidnede om, at 4de Frederiks B yg nin ge r ikke va r „Pindevcerk". Nagtet jeg havde faaet mine Vandstövler paa, ansaa det det dog snart fo r godt at holde sig paa det torre, og da jeg trocde, at der tu n faa S ted er künde voere T a le om no- gen'egentlig F are — og fra disse Steder va r F o lk og K re atu re r rommede
— saa havde jeg Lejlighed t i l fra m in S tue at anstille B e tra g tn in g e r over denne moerkelige og cnestaaende Begivenhed. Bandet va r nu naaet t i l en stör Sten, som ligger m id t i Gaarden. „H e rre G u d ", tcenkte jeg, „saa skulde man dog opleve den D ag, hvorom det v il lyde t i l Efterkommerne, at Ha- vet har naaet hin störe S te n !" De G amle havde fo rta lt om et Mcerke, der havde vceret i en S tolpe i en nu nedbrudt G aard, h v o r til Bandet en G ang i oeldgammel T id skulde have naaet. Jeg havde h id til anset bette fo r et u rim e lig t S a g n ; men nu (K l. 9) saa jeg det bekrcrftet. M e n Enden var ikke endda, snart blcv S tillin g e n saa a lv o rlig , at der ikke levnedes T id t i l slige B etrag tn in g er. I nceste T im e va r ikke alene hin S te n overskre- den, men en Bog», som stod i Ncerheden af den, begyndte at bevoeges hid og did af Bolgerne, som nu flog temmelig hojt op paa M urene. Jeg lob nu hastig over og lukkede Kirkedoren op, fo r om uogen m u lig vilde reddc sig i Kirken. M en desvcerre! Folk havde sor en D e l troet sig sikre i deres Huse, in d til F lug ten derfra va r dem afskaaren.
N u ilede jeg tilbage t i l Skalen, der fra nu af blev ligejom en „N o ah s N rk ". M en snart ran dt det m ig ihu, at „A rk e n " v a r fuld af Mennesker og D y r, men der fattedes Levnedsmidler. B i bagede netop den D ag, og Brodet stod i Ovneu og var fcrrdigt, men en dyb og rivende S tro m skulde passeres for at komme d e rtil. D og her nyttede ingen Betcenkning! M in S o u og jeg gik ud af B in du et, vadede i dybt Band over Gaarden, kom t i l Ovnen, hvor Bandet netop va r i Begreb med at trcenge iud. B ro d e t blev hastigt taget ud og anbragt paa Brccndestablen tcet under Lostet, hvorpaa vi hastigt, drivende vaade, vcndte tilbage samme V ej t i l „A rk e n ". S n a r t gjorde jeg den E rfa rin g , at Bandet künde holdes ude ved at holde Dorene lukkede, idet Ho, H alm og M o g snart lagde sig fo r Sproekkerne og tcettede dem. M en en „E ftc rn o le r", der ikke havde Hort den ny Regel: at Passagen va r gennem B induet, kom og aabnede D oren, da Bandet stod en A le n hojt paa den, og lukkede en D e l Band iu d ; men ved forenedc Kroefter stk v i igen D oren lukket og strenget, og snart künde vi gaa torskoet i den storste D e l af Hnsct. K l. 12 stod Bandet paa sit hojeste, og da manglede det kun 6 T o m - mer i at naa Vinduerne.
!2
Hvad Bslgerne rev med sig. — Husene forsvandt sporlost — skyllet dort af Fladen.
Jeg kan ikke ncrgte, at nagtet man i S tne rn c stod paa det torre, saa var det dog noget uhyggeligt at se Bolgerne gaa udenfor lige>om paa Ha- vet, og en fo rv irre t Masse fare fo rb i i alle R etninger. S n a r t loftedes paa Bolgetoppene Rester af et Hus, snart en Masse Ho, H alm , Broende osv., snart saa man et F a a r, et S v in og en Ko kcempende med Doden i de vrede B o lge r, snart saa man Hnsgeraad, Klcedningsstykker og Fodevarer fare fo rb i og forsvinde fo r at give P la d s fo r andre Dele. D et va r nu slemt nok, a t Bandet stod saa hojt, men det voerste va r dog den forfcerdelige B olgc- gang, og jeg kan ikke ncegte, at det jo undertiden blev m ig noget u nd erlig t om H jertet, naar jeg horte Vragstumper af alle S la g s ved Bolgernes M a g t drives mod G avlen, saa nt det dundredc i Huset; heldigt va r det, at der Ingen V in d u e r va r paa den D e l af Huset. B i opholdt os mest paa Lostet, thi der havde man Udsigt t i l alle S id e r; men det forekom m ig, at de T im e r, vi tilb ra g te der, va r lange som Dage, og intet Under! thi overalt saa man kun Elendighed og Fordcrrvelse, h v o r man vendte O jet he».
O m tre n t K l. lO bortskylledes det forste Hus, men i de folgende 2 T i mer sank det cne cfter det andct sporlost i Bolgerne. D e l eneste, man künde höre gennem S torm e ns Tudcn og Bolgernes Brusen, va r Braget af et noerved sammenstyrtende Hus, ikke engang S k rig e t af de Jamrende, der nogle Ojeblikke stod paa R uinerne af deres sunkne B o lig e r, künde naa vore Ore», kun gennem O jet künde vi blive V id n e r t i l Elendigheden.
Tcet norden for Skolens Have boedc Jens Madsen, Smed, tilligcm cd sin Kone og deres voksne S o n. O m tren t K l. 10 va r en Nabo dcrinde, og da Han gik derfra fo r at bcgive sig over i Skolen, vildc Sonnen have vcr- ret med. M e n da de G amle ikke vilde forlade deres B o lig , saa mente de, at S onnen ogsaa sknlde blive. Han gjorde det, men med grcedende T aarer.
D a kort efter F are» var stör og overhcengende, begav det ncevnte ungc Menneske sig alligevcl Paa Bej fo r at komme t i l os i Skolen; Han va r allc- rcde kommen ind i vor Have, arbejdende sig frcm, oste overskyllet og til- dcrkket af Bolgerne og havde nu naaet det hojeste Sted i Haven. B i stod i V in dn et, om trent 50 A len fra Ham, beredt t i l a t tage Ham ind i „A rk e n ".
M e il pludselig koni en uhyre Bolge, der bar Noget (v i troede, det var H a lm ) paa sin R y g ; den flog over Ham, og vi saa Ham ikke mere. Nogle Dage efter fandtes Han i H jorne t af Haven med knust H ovcd; det vistc sig, a t det, Bolgen havde fo rt med sig, va r en temm elig stör B ro , som havde lig - gct over en K a na l osten fo r Byen.
Frygtelige Timer ved „Arken"s Gavloindue. — Mennester, der kocmper mod Bolgerne og hjcelpclost drukner.
O m tren t en T im e senerc horte jeg et B ra g , der troengte igennem S tö r-
F r a Sydfalster under S torm floden. — Reddet i sidste S jeb lik; kort efter flyllede Husene bork
mens B ro le n ; jeg vendte m ig mod den K a nt, h vo rfra Lyden kom, og saa netop den sidste Rest af Smedens Huse forsvinde i Bolgerne. Jeg vidste nu, at denne F a m ilie va r gaaet t i l G runde. B ygningerne er aldeles for- svundne, kun A m b o ltcn staar paa. sin P la d s og fortceller de Besogende, at der her har boet en Smed. D e her Omkomne v a r: Je ns Madsen, Smed (58 A a r), Hans Kone M a re n M argrethe Jorgensen (68 A a r) og deres S o n M a d s Jensen (27 A a r).
L id t vesten fo r Je ns Sm eds B o lig og med en V ej im ellem laa Hans Landers Hus. Denne M a n d , der noesten va r tre A le n hoj, va r 55 A a r gam
mel. H an havde i F jo r ved et ulykkeligt F a ld faaet et saa voldsomt S lag i Hovedet, at Han t i l sine T id e r va r noget sanselos. Sondagen forud for den 13. va r Han ovre hos m ig, og i S a m tale ns Lob ytrede Han blandt andet:
„ D e t va r bedre, om jeg den Gang va r gaaet d o rt; thi jeg b liv e r dog a ld rig r ig tig rask mere." Ak, a ltfo r snart skulde Han dog gaa d o rt! O m M o r- genen, da Bandet naaede Hans Hus, havde Han tr a v lt med at bringe sine K re a tu re r i Sikkerhed. Noget efter va r Han afskaaren fra Skolen ved en mellemlobende V ej, der ligger noget lavere. H an og Kone samt D a tie r begav sig da over t i l et H us ved den moüsatte Side, der laa noget hojerc;
men da Han havde bragt sine K vin d e r i nogenlunde Sikkerhed, mente Han, at Han endnu künde gaa tilbage og bringe nogle flere Säger op paa Lostet. M e n inden Han blev foerdig hermed, künde Han ikke lo m m - dort sra Huset.
Dette H us laa nu ncesten lige fo r v o rt .G a vl-V in d u e , og v i kunve der- fo r ikke undgaa det skrcekkelige S y n , som nu snart skulde fremstille sig fo r os.
F orst troede jeg, a t Huset va r fo rla d t; men m in celdste S o n paastod rig - tignok, at Folkene va r deri. Desuden gjorde Han forskellige Forslag t il Forsog paa at redde. N u fa ld t den ene H a lvd e l af Huset; den anden H alv- del ravede endnu en kort T id og fulgte da bagefter. H id til havde jeg rngen kunnet se, men som ved et T r y lle r i stod H ans Lander i sin fulde Hojde lige sor vore O jne i den ojensynligste D odsfare. V i tcenkte alter a lv o rlig t paa at redde, saa meget mere, som v i paa M audens Adfcevd maat- te antage, at Hans F a m ilie delte Skoebne med Ham; th i Han arbejdede i R uin erne som fo r at troekke noget frem. M e n v i maatte opgive ethvert Forsog paa at redde den ulykkelige, idet det va r os klart, at det vilde voere at gaa den Visse D od i M ode t i l ingen N ytte. Toenk Dem en Gang, h v il- ken hjerteskoerende T ils ta n d ! O fferet stod ikke hundrode A le n fra os, m idt i Byen og ved h ojlys D ag, og dog va r R edning u m u lig , uagtet v i var mange Mennesker og vist alle besjcelede af den bedste V ilje t i l at hjoelpe.
E t K v a rte rs T id stod den ulykkelige og rev i R uin erne , h v o rfra Bolgerne hvert O jeblik losrev og b ortforte S tykker; tilsidst satte Han sig ned og fol- dede sine Hoender. Je g har set megen N od; jeg har set M edbrodre segne
(6
paa Slagm arken: jeg har sei K rigens O fre vaande sig paa Sm ertenslejet, men intet af disse O p trin er gaaet m ig saa noer t i l H je rte t; jeg künde ikkc udholdet S y n e t; jeg gik dort fra V in dn et, og da jeg lid t efter sneg m ig derhen, va r a lt forsvundet. M a n havde Hort Hans Lander skrige, da Han drev forb! et andet Hus, hvor Folkene ogsaa laa i Dodsangst paa Lostet.
E id en blev Hans L ig trukket frem af R uinerne i Ncerheden af Peder S k ip pers Enkes Hns, hvilket va r halvt nedfaldet.
P e r Skippers H us i Gedcsby.
Befolkningens S in d s ro og heltemodige Anstrengelser fo r at redde D yrene.
D et var io v rig t paafaldende at iagttage den S in d s ro og Hengiven- hed, Befolkningen udviste under disse skrockkelige O p trin . M a n faa lü tte r blege og a lvo rlig e Ansigter, men ingen F ortvivlelse va r at lcese deri, og In gen Klage Hortes; kun sjceldent saas et taarevoedet Oje. Hvad der laa de nodstedte Beboere inest paa Hjerte, va r — noestefter a t frelse Menneskeliv
— Omsorg for deres H usdyr. E n ung M a n d gik ud af V in d n e t i Skolen arbejdende sig gennem Masser af sammenskyllede S äger og vadende i B and t i l m idt paa L iv e t fo r at frelse et S v in , som koempede med Doden. D et lykkedes Ham ved at göre et lan gt Reb fast om et af D y re ts Ben og fore Enden af Redet ind t i l Folkene, som da halede D y re t ind ad V indnet.
Jens Peter Petersen vadede i Vandet fra den tid lig § M orgenstund for at redde sine K re atu re r og ovrige Ejendele. Omsider künde Han ikke
16
mere og sogte da hen t i l os, efter at Han havde faaet en anden M a n d , hvis Kroefter ikke va r saa medtagne. t i l at hente Konen og et B a rn paa sin R yg — ogsaa herhen. „G u d fle Lov, at oi nn alle er samlede her", sagde Je ns Peter, efter at Han havde faaet nogle af de vaade Kloeder af, og Han fojede t i l : „J e g er da glad ved, at jeg fik m in G r is op paa Lostet; der har jeg bnndet den ved en S p a rre , saa den er i god B ehold." K o rt efter, da v i saa paa de Brudstykker af M o b le r og Bygningsdele, der flod omkring om, udbrod Han: „ D e t er m it Kloedeskab, der flyder der, saa er m it Hus faldet, og jeg er nu en sättig M a n d ; men hvad skal man sige t i l det; jeg har voeret lige saa sättig for, og man kan begynde fo rfra igen. De saa rede Peng«, jeg havde, fik jeg dog reddet; dem har jeg i Lom m en; v il De gemme dem fo r m ig ? " Den fo r velstaaende M a n d s hele Ejendom va r nu knn nogle saa D a le r.
Ikke la n g t fra Skolen boede M o rte n Hansen Russe (62 A a r). Han vilde ikke forlade Huset, fo r Han havde faaet sine to Koer bragt i Sikker- hed, men under Arbejdet med dette styrtede Nabohuset sammen og bcgra- vede Ham under R uinerne.. H ans L ig fandtes scnere ved Fattighuset.
En droj Tur.
De to Tilflugtssteder, hvor de fleste va r sogt hen under Orkanen, var Skolen og Jakob B o ld ts G aard. H erfra fortceller Enke M a re n Hansen, Gedesby: „ M i n F ader H ans Rasmusscn Skov boede i et lille Sted i den saa kold« ostre Ende af Gedesby lig e fo r et Vandsted, der kaldtes Laaenge.
Jeg skulde den 12. om Efterm iddagen trcekke vore F a a r ud t i l m in M o r- broder paa den sydligste G aard paa Falster, og va r den Gang 14 A a r og lige konfirmeret, saa det blev en droj T u r. Jeg sled i de tvoere F a a r, der ikke bilde folge med, og forgrcedt og trcet naaede jeg endelig derud lid t for Asten. M in F a r va r derude, og v i blev saa enige om at blive der om N a tte n ; men F a r .stod tid lig op »oeste M orge n, da S to rm e n stadig tog til.
F o r det endnu va r D ag kom F olk fra Birkemose og fo rtalte groedende, at deres Huse va r fulde af B and, og da Dagen brod frem, fik v i S y n for S a g n : vi va r om ringet af Bandet, og det steg stadig. saa det va r u m u lig t fo r F a r at komme ind t i l Gedesby. Jeg hnsker ikke, hvorledes Han fik fat i en Baad, men det va r da en, der va r kommet med Bandet ind fra Oster- soen. D e r va r ingen A a re r; men F a r drev i den hen t i l Peder Olsens G a ard og derfra t i l B ye n ; men hvor va r Hjsm m et og M o r? — Om M o r- genen, da Bandet kom, kaldte vo r Genbo Peder Hansen Smed paa M o r, at Bandet va r der. H un slap Kreaturerne los, men de druknede alle und- tagen Fedegrisen, der svommede op paa en hoj M od din g. M in M o r kom op paa Jakob B o ld ts G aard lige for Kirken. Bandet gik hojt op i Stuerne der, men de grundmurede B yg nin ge r holdt. M ellcm alle de mange gen-
nemblodte husvilde Mennesier, der her va r stuvet sammen, fandt F a r saa M o r , og saa var der jo en Gloede i S o rg e n ."
Peder Smed, der omtales i ovenstaaende, boede med Kone, D a tie r og Svigerson og 3 B o rn i et H us, der laa med E id e n mod B in de n og der- fo r snart blev et B y tte for Bolgerne. D a Bandet omringede Huset, flygtede de alle undtagen gamle Peder Smed (62 A a r). H an mente — som de andre gamle, der t it havde sei en S to rm flo d — at det ikke v a r saa fa rlig t.
In g e n saa Ham mere, fo r man efter megen Sogen flere Dage efter fandt
Hans L ig i Gadekceret. '
Manden redder sine Born pan Stump erne af Taget.
I et temmelig lavtliggende Hus en F je rd in g v e j S y d fo r B ye n boede Jens Rasmussen M eyer med Kone og flere B o rn og sin gamle M o r H ylle- borg Jensen (57 A a r). T id lig om M orgenen, saa snart det begyndte a t da- ges, blev der sendt B u d t i l Grethe Koks om a t skaffe en J o lle t i l at bringe M eyers F a m ilie i Sikkerhed. K a rle n N ie ls Rasmussen og en D aglejer lob t i l S tra nd en fo r at saa fat paa en Baad, men lige uden fo r Byen saa de Jens M eyer med sin frugtsommelige Kone paa Ryggen vadende i B and t i l m idt paa Live t. S a a va r det jo haablost a t forsoge at naa den ostre S tra n d , og de lob tilbage gennem Byen fo r at saa en af Lodsens J o lle r, men her tra f de en M a n d , der kom ridende ude sra den K a nt, og som raabte t i l dem gennem S torm e ns og Havets B ro le n , a t Lodsen va r paa Soen i den ene J o lle , og den anden va r fo r loenge stden drevet t i l Havs. E th v e rt Redningsforsog maatte nu opgives, og desuden v a r det hoje T id a t tcenke paa sit eget: Bandet va r i Byen. J e n s M eyer havde im id le rtid faaet sin Kone bragt i Sikkerhed hos R asm us H o llä n d e r og arbejdede sig igennem de fremvceltende Vandmasser tilbage t i l Bornene og M oderen, men nu künde der ikke mere voere T a le om at forlade Huset. D e maatte ty op paa Lostet. S n a rt knustes Vceggene og Taget fa ld t ned og bortfortes a f B o l
gerne. Je ns M eyer fik Bornene bjerget op paa Taget, men den gamle Kone künde ikke arbejde sig ud a f R uinerne. „ S o r g nu b lo t fo r B ornene, Je n s ! og bryd dig ikke om m ig !" sagde hun. Hendes L ig blev Dagen efter fundet under R uinerne. D et drivende T a g tornede mod H ans Bondes G aard, og Jens M eye r og Bornene blev bjerget ind paa Lostet der. ( F o r ta lt a f N ie ls Rasmussen og andre). E fter S to rm flo d e n kom et af Je ns M eyers B o r n L a rs Peter Rasmussen i P le je hos davoerende Drejermester Joh. P . Hertz i Nykobing, som senere adopterede Ham. S o m et V idnes- byrd om, h v o r fuldstoendig Melcrggelsen var, opbevares endnu a f F a m ilie n Hertz to Jydetroesko, som L . P . R . havde paa, da Han kom t i l N ykobing;
de var begge t i l venstre F od , og den ene va r stör, den anden lille .
(7
2
Del glemmes aldrig.
F r u M a rie Hansen (nu i S y s to fte ) fortceller: „J e g var den Gang kun 5-A A a r, men det glemmes a ld rig , det man horte og saa den 13. N o vember. B i boede i et lille Hus i Gedesby; F a r va r gaaet paa Arbejde, og M o r syslede med det hjem lige; den lille D avregryde var over Jlde n i Kakkelovnen; saa begyndte Vandet at komme, og F a r kom lobende hjem;
v i maatte skynde os ud af Huset efterladende Davregryden i Kakkelovnen, Husdyrene og a lt, hvad v i ejede. Vandet steg nu stoerkt, og Husene laa joevnede med J o rd e n ; jeg gik paa dem ned hos m in M oster og künde d a a rlig klare m ig i den stcerke Bloest. Jeg husker ogsaa, hvordan Mennesker, Grise og andre D y r laa im ellem Hinanden i Vandet, og hvor F olk var blevnc sättige. Henimod Asten kom v i ud t i l en G aardejer Jorgen Skomager, som overlod os en Seng, hvor vi 2 B o rn samt F a r og M o r maatte ligge (2 t i l hver Ende), og der var vi saa en T id . M in lille Soster, der var 3 A a r yngre, va r syg og künde kun saa S a ltv a n d at d ritte ; der fandtes ikkc andet paa hele Sydfalster. M in F a rs B ro de r og Soster og dennes D a tie r og D a tte rd a tte r drev t i l Vceggerlose og blev begravet der ( v il senere blive o m ta lt). V i gik lang T id efter ovre ved Botogaard, hvor de havde boet, og der sandt F a r sin B ro de rs U r; og i lange T id e r efter gik Mcend fra Gedesby over t i l Vstersoen, fo r, som de sagde, at „se t i l Vandet. '
Jeg kom i P le je hos en J o m fru Bertelsen, som den Gang boede i S t.
Kirkestrcede i Nykobing, og m in lille Soster kom t i l Deslev. M en i A p r il kom jeg saa hjem igen; jeg kan godt huskc, at Nudcrne ikke var toet i den ny Gadedor, der stak jeg Hovedet ind ad og kyssede m in M o r " .
Brodrene Skipper, der den Gang va r i 17 A a rs Alderen, fortceller:
„Klokken henad 7 om M orgenen ser vi, at Dstcrsoen er gaaet over D igernc, og Vandet kommer brusendc; v i farer ud i S talden, faar K reaturet lost, og den ene tager alle Hestene, den andcn alle Kocrne og af Sted gennem B a n det t i l Naboens (R asm ns Johansens) G aard, der laa hojere. Dyrene for- stod F ore n og fulgte v illig c med. E n G aardhund fulgte os ogsaa; Han druknede paa Vejen. I en F o r t fik vi 2 Hefte for en Bvgn o.g tilbage t il Gaarden igen for at heute vo r F ader Jens Hansen Skipper og Bedstefader M a d s Hansen Skipper, men Bedstefar havde t it sei en Oversvommelse og brod sig ikke om det; de vilde begge blive i Gaarden. V i maatte saa köre tilbage, og nu va r Vandet allerede saa hojt, a t Hestene maatte svomme, og havde der ikke voeret god Vcegt paa Vognen (4 Mennesker og 6 halvvoksne G rise), va r Bognkasscn sejlet dort med os. K l. I lh ^ om Aftenen var V a n det sunket, saa v i künde köre over t i l Hjcmmet igen: Hele Gaarden var gaaet ned; kun S tue hu sloftet stod paa S tolperne. Her sad de to Moend paa Lostet; de fortoeller, hvordan Bohavet tumledes frem og tilbage af Bolgerne og flog mod Lostet, men da Voeggene saa forsvandt, skylledes det hele ud, og
l9
der blev mere R o. Faarene og Kalvene druknede, men 30 Fedegoes, der stod paa S t i, svommede ru n d t m id t i det hele og nod S itu a tio n e n .
Mcerkelig Redning.
I Gedesby boede den G ang Enken 'Else G raa . G am le F olk kan endnu huske hendes M a n d , den lille G ra a , der hver Torvedag — ifo rt de rig tig e Knoebukser — körte t i l Nykobing med sin T r ille b o r sor at scelge Grontsager.
N aar Bonderne bilde d rille Ham — og det künde de selvfolgelig a ld rig lade vcere med — tilbod de ham .at köre med, saa blev Han rasende, Hans egen B e fo rd rin g var god nok. Else G ra a boede i et lille H us i den nordlige Ende af Byen. H un sogte R edning paa Hostoenget, meit da Huset kort efter faldt, blev hun presset op i R ygningen af Taget, h vo r Vandet naaede hende saa hojt, at hun kun havde Hovedet ooenfor. I denne S t illin g fortes hun dort og landede paa Hans M ö lle rs M od din g. O m Torsdagen, da alle var tra v lt optaget af at redde, hvad reddes künde, passerede man hen over det lille S tra a ta g uden at tcenke paa eller ane, h vis det var, da man pludselig horte en Rost som fra G ra ve n : „H jcelp! H joelp!" M a n blegnede og spurgte:
„H vem kalder?" atter lod den samme Rost, saa opdagede man, h v o rfra R o sten kom og fik den gamle Kone trukket frem af det kolde B a d , hvor hun havde siddet i om trent 22 T im e r. H un va r dog ikke mer forkommen, end hun künde gaa ved at stotte sig t i l et P a r Mcend. F orst künde hun slet ikke finde sig t i l Rette: H un troede, Huset stod paa sin gamle P la d s , og havde ikke en G ang drom t om, at hun flyttede. D et forste, hun sagde, da hun slap ud, skal have voeret: „ B i l I nu tage det P in d s v in voek, der hele T id e n har ligget og stuk- ket m ig i A n s ig te t!" D et va r Straaene i Taget, som hun va r klemt op imod.
H un blev snart igen saa rast som fo r og erkloerede, a t saa lcenge hun laa i Vandet, mcerkede hun ikke Kulden.
E n M a n d , der kaldtes Stcere-Niels, saa F loden i T ide og tog sin G r is under A rm en og lob t i l Kirken. D e r sloebte Han G risen helt op i K irketaar- net; det var jvoert at saa den op ad Trappen, og Han broekkede dens ene Ben, mens Han baksede med den, men saa va r det ogsaa t i l Gengceld et meget sikkert Sted, de havde fundet; Vandet stod kun 18 T om m er h ojt i Kirken. D e t va r dog nok t il, at det va r ganske u m u lig t at holde Gudstjeneste der om S o n - dagen; kun Proesten modte.
Paa et Hangende Haar.
O m Postbudet i Gedesby fortoelles: H an boede i et Hus, der laa tem- melig la vt, syd fo r Byen. Huset omringedes af Vandet endnu fo r F a m ilie n var staaet op, og de vilde u p a a tv iv le lig alle vcere druknet, hvis ikke Snedker L a rs Jorgensen, der i Morgenstunden gik ud paa Arbejüe, v a r kommet t i l Huset og havde g jo rt A lla rm . M anden kom paa Benene i en F a rt, kastede
2*
E t H us i Gedesby,
Kone og B o rn „h u lte r t i l b u lte r" paa en Vogn og körte dort, a lt hvad Rem- mer og T o j künde holde. Snedkeren tog sig af K reaturerne, og alle va r red- det. K o rt efter fa ld t Huset og drev ind over M arkerne. Snedkeren ilede t i l Byen og gjorde overalt A lla r m ; og da Han kom hjem; va r det paa hoje T id at redde sin egen F a m ilie . Henimod M id d a g saa man fra Byen en M a n d sejle paa R uinerne af sit Hus hen over M arkerne. D a Huset fa ld t, v a r Han saa heldig at saa fat paa en lang S tig e , der netop stod rejst opad Huset. Han brod gennem Taget og kom ovenpaa. S tig e n tog Han med og ved Hjcelp af den künde Han holde R uin erne sammen, in d til en Baad kom og bragte Ham paa det torre. M anden hed Jo rg e n H jo rt.
I Hans M ö lle rs G aard, hvor Else G ra a landede med sit S tra a ta g , stod Bandet saa hojt, at Hestene fvoiymede fra den ene Lade t i l den anden. Ved Hjoelp af T a lje r fik man baade F a a r og Koer og Hefte hejset op paa Hostoenge og Ladelofter, saa de reddedes.
E t stört Fedesvin fra samme G aard svommede hen t i l et Nabohus, hvor M anden loenge havde siddet paa Lostet med Doden fo r O je. Han fik S v in e t bjerget op t i l sig og reddede det. I det hele viste S vinene sig at voere ud- moerkede Svommere. Dagen efter künde man se dem sidde velfornojet gryn- tende paa Halmhces og Straatage, som de havde sejlet ru n d t paa under S torm floden.
Momdene paa Arbejde. — Deres Hustruer og Born drukner.
N ord fo r Gedesby laa 4 Arbejderboliger, der horte t i l B otogaard.
Her boede 8 F a m ilie r, 33 M ennefter. De sleste af Mcendene va r om M o r - genen gaaet t i l Botogaard paa Arbejde; man stod tid lig op paa Landet den G ang; og da Bandet saa voeltede frem, kom det paa den Stroekning saa h ur- tig t, at det va r u m u lig t fo r dem at komme hjem t i l F a m ilie n . T re af Moen- dene, nem lig Je ns og R asm us Jensen og Schäfferen gjorde dog et fo rtv iv - let Forsog paa at vade igennem den oprorte S tro m ; de tog Hinanden under Armene fo r at kunne staa fast; men maatte snart se at redde sig tilbage t i l Gaarden. P aa S trandkanten vidste de, der laa en Baad, og sogte derhen, men den va r allerede bortskyllet a f S trom m en. N u opgav de to af dem Haabet om at komme deres F a m ilie r t i l Hjcelp, og hvad künde de ogsaa have udrettet, selv om de va r' naaet derud? R asm us Jensen lob tilbage t i l Gaarden og fik fat paa en Heft, og troede saa at Han ad en O m vej künde naa hjem. Han havde vceret S o ld a t paa S t. Thom as og overvceret J o rd - skcelvet der og va r en dristig ung M a n d . Loenge fo r Han kom sit Hjem noer, tog S tro m m e n Ham og baade Han og Heften blev fo rt tvoers over B o ts N o r og landede paa M arkerne nord fo r Gedesby. Han forsogte saa ad Lande- vejen a t naa t i l Gedesby og derfra komme derud, men Heften havde nu fo lt, at det var forgoeves a t koempe mod en faadan H virvelstrom , og det va r
u m u lig t at faa den i Bandet mere. Derved reddedes den kcekke R asinus Jensen, ogsaa kalbet Anderses R asm us (Hans F a r hed A nders), uden T v iv l fra den visse D od. N u va r de stakkels K vin d e r og B o rn hjoelpelost overladt t i l Bolgerne. D e t Hus, h v o ri R asm us Jensen boede, va r gammelt og gjorde tu n kort M odstand. I Huset opholdt sig: Enke Johanne Christofsersen, 50 A a r, hendes B ro k e r H ans Christoffersen, 49 A a r, Enkens D a tie r Karen Peitersen og R asm us Jensens Kone, 25 A a r, og hendes lille B a rn Karen M . Jensen, 1 f ^ A a r. De fleste fandtes som L ig vest fo r N oret, ingen reddedes.
A f Huset blev kun en u form elig Dynge af S ten og Ler tilbage.
Dodens Bytte.
L id t sydost fo r dette H us, paa den modsatte Side af den gamle
„ S r o m " , B o to N o rs Udlob (som fo r et P a r Hundrede A a r siden va r saa dybt, at det brugtes som H avn og kaldtes „Rostocker H a o n "), laa et andet Hus, der Heller ikke va r soerligt solidt og h u rtig styrtede sammcn. Her opholdt sig Peder Pedersen V ogter (41 A a r), Hans Kone A m a lie P . Pe- dersen (35 A a r), deres B o rn : V aldem ar T h . Pedersen (6i/H), M a rie M . Pedersen (4) og en udobt D a tie r (13 Dagc) samt deres Plejedatter J u lie C hr. Jo h. Jensen (2H^ A a r). Desuden va r der endnu en F a m ilie i dette Hus, nem lig J e n s Hansen med Kone og tre B o rn : Hans I . Hansen (8 A a r), Ane D . Hansen (10 A a r ) og Ane K. Hansen (6 A a r).
A lle Husets elleve Beboere va r paa Lostet, da Huset styrtede samme»;
de arbejdede sig op paa Taget, der nu flod afsted i R etning af Gedesby. A f Bolgernes K ra ft og Voegten af de elleve Mennesker tilsammen sank Taget sammen, men det künde dog endnu bcere dem, t i l de ncermede sig Gedesby;
da tornede det mod Troetoppene og skiltes, og omklamrende Hinanden i Dodsangsten sank de ulykkelige Mennesker i Bolgerne. K un Jens Hansen og Hans Kone holdt fast paa et Stykke af Vraggodset og drev helt ino t il Gedesby. Her strandede de paa R uinerne af et fo rla d t og ncdstyrtet Hus, og vaade og forkomne, lige undslupne Doden og endnu i stadig overhoengen
de L iv s fa re maatte de fortvivlede Forceldre sidde t i l om Aftenen, da B a n det sank saa meget, at Je ns Hansen künde vade i Land. Den ulykkelige M o d e r Ane Hansen, der havde maattet se sine B o rn blive revet dort af Bolgerne, mens de forgceves bonfaldende strakte Arm ene mod F a r og M o r, og som en Hel D ag igennem havde udstaaet alle Dodsangstens Roedsler, va r nu saa forkommen, at Snedker L. Jorgensen maatte beere hende i Land.
Leerer Petersen, Gedesby, forteeller:
J e n s Hansens Kone va r paa N ippet t i l at gaa fra Forstanden; efter- haanden som hendes B o rn blev trukket frem af D yndet, der gjorde dem ukendelige fo r alle andre end M oderojet, da kastede hun sig over dem, to r
rede deres dyndedc Ansigter med sine Hcender og Kloeder, kyssede dem paa M u n d og Pande og overoste dem med de ommeste Navne, idet hun troede at kunne kalde dem t i l Live igen. M i t H jerte var bristesoerdigt, da hun paa sine Knce og med foldede Hcender bad m ig om, at hun maatte blive hos dem i Kirken om Natten. Ie g tillo d det n a tu rlig v is ikke, men maatte anvende dcls Overtalelse og L o fte r og dels lempelig M a g t fo r at saa hende ud og faa Kirkedvren lukket i Laas. I flere Tage vandrcde hun omkring som en hvilclos Skygge, forst da vi den 20. havde bragt G raven den rige Host sra Oversvommelsens M a rk, forst da blev det bedre med den nedbojede M o der. Jens Hansen kom sencre t i l S taureby og boede lige overfor Skolen.
Han arbejdede i mange A a r i Gedscrgaards Skove. N u er Han dod, men Ane Hansen, der den 10. Nov. 1022 fyldte 87, bor paa Gedesby A ld e rs - dom, og skont hun er meget svag, modtager hun en med et rorende v e n lig t S m il: „ I e g vilde gerne sortoelle lid t om S torm floden, men jeg kan ikke.
Tankerne v il ikke mere lystre m ig: de gaar deres egne Veje, og jeg kan ikke tvinge dem dort sra T in g , som det ikke er godt at dvoele ved. Jeg er nu meget gam m cl'og meget svag, L iv e t har jo ikke a ltid voeret saa let for m ig; jeg kan ikke taalc at ligge eller at sidde, og gaa kan jeg ncesten slet ikke m er". Bed Afskeden irvkker hun en saa v a rm t i Haanden, at man maa vcnde sig dort fo r ikke at faa T a a re r i Ojnene. A lle i Hjem met ta le r med sagte og cerbodig Stemme, naar man ncevner Aue Hansens N a vn .
D a Taget skiltes ad udenfor Gedesby, omkom hele Peder Vcegters F a m ilie : M an d, Kone og fire B o rn . Deres L ig fandtes under Masser af N uin cr, dels i Moddingsteder, dels i Gadekceret og V a nd g ro fte r ru n d t omkring. Llvrcr Petersen udbrydcr: „S o rg e lig e S y n ! B lodet stivnede i Aarerne derved, og endnu mens jeg nedskriver disse L in je r synker Haanden, og Tanken »oegter m ig sin Tjcneste ved at vendc tilbage t i l disse sorgelige O p trin . Peder Bogters Hustru havde jo det lille 18 Dage gamle B a rn ved Brystet. D a hendes L ig blev draget frem, va r hendes ene B ryst blottet og vidnede om, at hun endnu paa det synkende B ra g og i Dudens F a v n havde opfyldt M od erpligten . D en lille Spoede blev fundet helt nogen;
de ubarm hjertige B o lge r havde berovct hende den sidste T ro e vl".
Konen vil i sin Fortvivlelse selv göre Ende paa Livet.
De to andre af B otogaards A rbejderboliger va r mere solide og blev staaende. I det ene Hus boede H ans Rasmussen Bech (H ans Boek) og Je ns Jensen. Begge Mcendene va r gaaet paa Arbejde tid lig om M orgenen og künde ikke komme tilbage. Hans Rasmussen Bechs S o n , Edvard Hansen, Kontorbud paa Sukkerfabriken „N y k o b in g ", fortceller:
„M in e Foroeldre flyttede i 1870 t i l B otogaard sra S d r. O rsle v. M in F a r havde faact kobt en Ko, og der va r Ho paa Stcenget, og a lt va r i
24
den bedste Goenge. S a a kom Katastrofen. M in F a r va r tid lig om M o r- genen gaaet t i l B otogaard fo r at slagte et P a r Koer, men de fik andet at bestille. Allerede ved 5-T iden saa det faretruende ud, og de maatte ud t i l D ig e rn e ; der va r dog in te t a t göre; Vandet va r allerede brudt igen- nem loenger nord paa. Ved Sekstiden slog Vandet mod Ruderne hos m in M o d e r; hun va r gaaet i Seng igen efter at F ader va r gaaet, og vaagnede nu VÄ> Havets B ro le n . Hendes forste Tanke va r m ig, som laa i Vuggen, og med m ig paa A rm e n hnggede hun med en §2kse H u l paa M u re n ind t i l de andre F olk, h vo r Opgangen t i l Lostet var. Jens Jensens Kone havde tre B o rn . De kom saa alle op paa Lostet og derfra op paa Hostoenget og fik broekket H u l i Taget, saa de künde se a l Ddeloeggelsen. D et va r et g ru fu ld t S y n , de blev V id n e til. Jkke loenge efter saa de Nabohuset med Peder Voegters og J e n s Hansens F a m ilie r forsvinde i Bolgerne. Je ns Jensens Kone blev ved bette S y n noesten v a n v ittig af Roedsel og F ortvivlelse og vilde springe i Vandet, men m in M od er fik hende da beroliget.
D en Ende af Huset, hvor Je ns Jensens boede, styrtede sammen; t i l sidst va r i>er kun de F ag tilbage af Huset, hvor Hostoenget var. Her sad de seks Menneske» og saa paa det forbisejlende Bohave, dode Kreaturer.
M e n mest roedselsfuld va r dog den paafolgende N a t, hvor de plaget af Kulde og S u lt og T orst hvert A je blik ventede Doden i F lod en ; ethvert Haab om Frelse havde de sorloengst opgivet. M e n op paa Dagen den 14. kom der B a rd e fra Gedesby, og de reddedes alle — efter at have tilb ra g t 30 T im e r paa -e t gyngende Hostoenge.
Rasm us Buks Hus.
27,
I dct fjcrdc af disse udsatte Hufe bocdc N asm us Buk og Schäffcrcn med F a m ilie . De blev ligeledes forst reddet noeste D ag, da man i Gedesby horte dcres Angstraab.
Strandede Sofolk Hopper i Land fta Rigningen.
P a a Gedserodde strandede S torm flodsm orgenen et fu ldrig g et S kib, som man forst troede va r en Fregat. D et viste sig at vcere tremastet S konncrt
„U lric k a " af Senneby, Stockholm s Lehn, fo rt af Kapt. O. Ahlström . D en va r paa V ej fra M a lm o t i l Stockholm med 3000 T d r . B y g og Hvede, men Orkanen tog den uden viderc og satte den lige paa D anm arks sydligste P u n kt; var den blot kommet fo rb i der, havde den sikkert klaret sig. D en var bygget samme A a r — af Eg og F y r, og dog va r hele Bagbordssiden fuldstoendig knust og Ladningen skyllet dort. Bescetningen reddedes, da S k i- bets R ig n in g hoeldede saa lan gt ind mod B rinken, at de künde Hoppe i Land; forinden va r dog S tyrm an de n skyllet overbord. D e t andet S kib, der gik helt op over K litte rn e og kastede Anker ved S id en af B o togaard, hed
„T ro h e te n ", af L ju g a rn , G othland, fo rt af Kapt. Jacobsen. D e t va r paa V ej t i l Lübeck med Kalk og Broedder; Kursen va r altsaa i og fo r sig rig tig nok, men dog va r Skipperen saa om tum let, at Han ikke anede, hvor Han befandt sig.
Den svenske Skipper va r lyncnde vred: A ld rig havde Han oplevet et saadant V e jr; det maatte vcere underjordiske Krcefter, der v a r paa Fcerde
— Jordskoelv eller en undersoisk V ulkan, der havde sat Vandet i Kog.
Soerne gik lige godt t i l alle m ulige S id e r, snart begravedes Skuden af en S o fra Ost, saa en fra Best eller N o rd ; det va r fuldstoendig haablost at forsoge a t styre. E n Styrteso flog Skibsdrengen udenbords, i nceste O jeblik kom en S o fra modsat Side og vilde fore Ham tvoers over Skibet t i l den anden Side, men Skipperen nappcde Ham i F a rte n og bandt Ham saa fo r- sva rligt fast. D a Skuden v a r kommet over K litte n , syntes Skipperen, V a n det va r rn lille S m u le roligere, og kastede Anker — uden a t ane, at Han stod oppe paa Land. H an saa forresten godt Botogaard, der ragede op lige ved S id en af Ham, men Han troede, det va r en Skude med kappede M aster.
D et var de skorstensagtige L u ftv c n tile r paa Ladens R yg n in g , Han anslog t i l at vcere Mastestumperne. F o ro v rig t havde Han ikke T id a t anstille dybsin- dige B e tragtninger, Kalken i Lasten va r b ra n d fa rlig , n aar der kom B and t i l den, med m indre der kom saa rig e lig B a nd , at den künde lceskes n o rm a lt.
De huggede saa H u l i Bunden, og Kalken lcrskedes udmcrrket og blev b ru g t t i l at genopbygge Gedesby med. S kib og L a d n in g solgtes ved A u ktion
T orsdag 28. N ov. '
B otsgaard.
P a a G rundlag af E rin d rin g e r fra F r u Emma Nielsen ff. Wiese), hvis M a n d va r Bcstyrer paa Botogaard, og fra F r u M a th ild e Andersen, som den Gang loerte Mejerivcesen sammesteds, faar man et godt Billede af Be- givenhederne paa B otogaard:
T irs d a g Asten den l2 . Nov. frygtede Bcstyrer Nielsen Oversvommelsc og körte Sandsoekke ned fo r at stoppe de H üller, Hjulsporene dannede i K lit- ten.' M a th ild e Andersen og to andre unge P ig e r gik derncd for at se, hvor g a lt dct var. Ved dag lig t Bande var Doemningen saa hvj, a t man ikke fra S tra nd en künde 'se Gaardens B y g n in g e r; hvor forfcerdet blcv man da ikke, da man nu saa Bandet lige ved Ovcrkanten af Dcemningen. D et gjorde dog ikke dybere J n d try k paa de unge P ig e r, end de gik hjcm i Seng og straks sov ind.
Botogaard.
Om M orgenen K l. 4 begyndte M orgenarbejdet. D e r maatte en M and med t i l at lukkc Dorene op og i for Malkepigerne, saa stcerk var S torm en.
F r u Nielsen mcerkede nogen vaade Stcenk i Ansigtct, da hun gik over t il M ejeriet, og troede, det va r Sne, men i Kcelderen sejlede alle Mcelkebot- tcrne ru n d t i Band, der va r sluppet ind gennem A flo bsro re t, saa maatte det jo voere Ostersoen. der var gaaet over D igerne. D et va r ikke Sne, F r u Nielsen havde moerket, men Skum sprojt fra Ostersoen. M a n maatte göre sig h u rtig foerdig med Moelk og S m o r. Folkene fik lige T id t i l at tage noget to rt T o j efter a t de havde indfanget de sejlende Mcelkebotter i Koel- deren, saa maatte de ty op paa Lostet i den vestre Lade (Loesiden). K o rt efter styrtedc Halvdclen af dennc sammen, og fo r at komme fra den over i en anden Lade, som lod t i l at voere lid t sikrere, maatte man krybe over
27
P v rtru m m c t paa en Bjcelke. D et svimledc fo r K vindernc, naar de saa det bruscndc Hav nedenunder, men over kom de allesammen. Her va r der en lille Luge paa Sydsiden, som man künde aabne en G ang imellem og sc ud et Ojeblik.
To Skibe driver paa Land, det ene forsvinder i Bolgerne.
En G ang saa man to Skibe drive ind paa Kystcn, og lige i samme V je - blik koentrede det ene af dem og forsvandt. Her maatte de om talte H us- mcend afvente deres Hjems Skoebne. D et fortcrlles om en M a n d , at Han gik op og ned ad G u lv e t og vred Hoenderne og jamrede: A a , Herre G ud dog!
m in lille D reng og m in lille G r is ! A a , Herre G ud dog! m in lille G ris og m in lille D re n g ! Konen og andre noevnede Han ikke noget om, men de red- dedes nu alligevel allesammen — ogsaa Konen. D a Vandet va r paa det hojefte, slog Bolgerne over Taget paa Husene. D et er derfor u n d e rlig t at höre, at Koer og Hefte , bjergede L ive t. Ost fo r G aarden stod 4 störe K lo - verstakke; de blev presset tcrt op t i l M u re n paa Koftalden, der laa mod List, og det var dette lille M ira k e l, der frelste Besoetningen. D o g druknede selvfolgelig baade F a a r og Grise og Kalve og det andet m indre K re a tu r lige med Undtagelse af en Kalo, der havde rcddet sig ind i Karlekam ret, hvor vi noefte M orgen fandt den i bedste Velgaaende i Karlesengen.
Om M orgenen, da man kom ned fra Lostet, fandt man Kokkenct over- fy ld t med M udder, dsde F a a r og Kalve o. s. v. A lt B and va r salt, og a lt Broende va r vaadt. Sofolkene fra et S kib, der var strandet lige ved Gaarden, kom for at laane Toendstikker; men der va r ikke megen B ru g for Tcendstikker, naar der intet Broende var. B a rm Kaffe mindedes inan som en
skon D rik , man brugte fo r Storm floden.
F r u Nielsen fortoeller: „J e g va r meget oengstelig fo r m it H jem , som laa i B oto B y , en M i l nord fo r Botogaard. M in F ader havde en V in d - molle, som v i plejede at kunne se, men den 14. N ov. künde ingen a f os se den. M in M a n d vilde da sende en Landvoesenselev hen fo r at höre, hvor- dan det va r gaaet dem; men Han kom tilbage og fo rtalte , at nu par B o to gaard helt afstaaret fra Omverdenen; Vandet havde lavet en stör og dyb Gennemskoering, som det va r u m u lig t at passere. Aviserne fortoeller, at man hejste Nodflag paa Gaarden. Endelig kom der saa en Baad fra M a rre - boek; det va r Maskinmester Hansen fra Maskinhuset ved Marreboekkanalen."
km.
S om N avnet slgcr, va r B oto tidligere en O- 1552 tog 13 af K ristia n d. 2.s Holloendere efter Hans Majestoets A n v is n in g hele B o to i Foeste. Oen var oprindelig delt i tre fra Hinanden adskilte S m a ao er: Lango, B o to og
28
F an ge t; bisse Navne eksisterer endnp. Fanget, d. v. s. Botogaard med om- liggende J o rd e r, antog, som v i har set, igen sin oprindelige Skikkelsc undcr S torm flo de n , ibet den omdannedes t i l en O. Holloendernc kalbte den B u te n s (den ydre s3); bette blev senere t i l B o to . Jm ellem bisse 13 Holloen- dere v a r en „Jaco b C ornelissen", og sksnt Holloendernc senere flyttedcs t i l Hassels, trceffer v i bog ogsaa under S torm flo de n en Corneliussen i Boto.
9 Mennesker i D rift paa Taget.
Enke Ane Hansen, tidligere R in g e r ved Gedesby Kirke, fortoeller: „ T i l 1.
N ov. v a r jeg kommet t i l at tjene hos G d r. J e n s Larsen, B oto. Den 13.
N ov. ved Fem tiden vceltede Bandet ind over Bredden t i l os. Jeg blev baaret over t i l S talde n fo r at malke. S aa gav jeg Kvoeget og maatte vente, t i l de igen kom og bar m ig over i Stuehuset. Bandet skyllede saa ind i Huset, og vi maatte over i Holaden, men Bandet va r stadig i Hoelene paa os. M a n hentede en S tig e , og v i tyede saa op paa Hostoenget. S n a rt be- gyndte hele Laden at d riv e ". Den hoppede afsted paa S tolperne (sagde J e n s Larsen senere). N a a r der kom en stör Bolge, hoppede Laden et Stykke med og stod saa lid t igen; men snart losnedes S tolperne, og de drev paa Bjoelkelaget og Hoet. S p a rre rn e losnedes, og Taget sank ned paa Folkene.
N u v a r gode Raad dyre, m an maatte ud gennem Taget, men det tog T id , og imens sank de stadig dyberc. D e r va r kun 10 T om m er mellem Loeg- terne; det va r noget smalt, men ud kom de da — mer eller m indre trykkede, siger G d r. Wiese; en oeldre M a n d (kalbet Bruserup Sm ed) vilde blive i Hoet, hvor der va r lu n t; saa skulde fo ro v rig t V o r Herre nok hjoelpe Ham, paastod Han, men da Han moerkede det kolde Band, foretrak Han alligevcl a t krybe efter de andre. D en sidste D e l af T ü re n — de va r nu ude m idt i B o to N o r — va r paa Taget alene. Ane Hansen fortsoetter: „ V i va r ia lt n i med. A lle de andre kom ud paa Taget, men jeg künde ikke komme dernd;
jeg sad i Klemme mellem et P a r Bjoelker, der va r under Vandfladen; saa der laa jeg, og de hev i m ig fo r at saa m ig op, men jeg sad fast. De holdt m ig saa i A rm en , mens v i drev afsted. S to rm e n , Bolgerne og LEngstelsen gjorde m ig ganske fo rtu m le t, og jeg sagde t i l m in Husbond, at Han skulde bare slaa m ig fo r Panden og lade m ig do, jeg blev dog ikke t i l Menneste mer.
I H alm en, der drev med Taget, vrim lede det med R o tte r og M u s . L id t fra L olles G aard i Skelby drev v i mod et Piletrce. Taget skiltes ad, men v i kom alle 9 op i P ilene. Hen paa Efterm iddagen blev v i reddet af en Baad fra Skelby og blev sejlet t i l Lolles G aard, hvor v i blev meget ven- lig t modtaget. A lle de andre fik M a d og Drikke, men jeg va r saa medtaget, at jeg maatte i Seng med det samme, blev dog snart varm og fa ld t i S o vn . Jeg va r hos Lolles et P a r Dage, saa i Prcestegaarden en 8 Dages
LY
A id , scnere hist og her — mest i Jdestrup. M in Husbonds Hefte og Ä ser druknede og fandtes senere paa Lolles M a rk.
Han bleo taget paa Ordet.
En M a n d fra B o te havde om M andagen eller T irsdagen vceret i N y- kobing for at soelge S m o r; men Han künde ikke faa nok fo r det og sagde:
„N ej, saa v il jeg s'gu da hellere smsre m in V ogn med d e t!" O g Han tog sit gode S m o r og körte hjem igen; men saa kom S torm floden, og da den havde oeltet S m o rre t om, va r det vist ikke fo r godt t i l Vognsmorelse.
T i l sidst v il jeg rose m in Husbond. H an va r en god M a n d , der sor- gede godt fo r os alle — ikke alene fo r sin F a m ilie , men ogsaa fo r os, Hans T jenere."
Jens Larsens G aard va r den sydligste i B o to ; efter den folger M . Wieses. G aardejer E. Wiese, der den G ang va r hjemme paa Gaarden, va r 26 A a r og fortceller nu om Begivenheden:
„D e n lange flade Strcekning fra U lslcv S tra n d t i l Gedscr va r kun bcskyttet af ca. 7 ^ — 8i/<, Fod hoje K litte r, og det in d tra f flere Gange ved S to rm , at Vandet gik over; jeg erindrer saaledes, at det siete to Gange fo r S to rm flo d e n ; den ene G ang mistede m in F ader 15 K reaturer, fom af det haarde B e jr.b le v drcvet ud i Noret. Jeg va r den G ang om kring seks A a r gammel. Om M orgenen den 13. N ov. va r Vandet-gaaet over t i l . K l i t - tcrnc, saa Lavningerne N ord og S yd fo r Gaarden lyste blankt af V andet;
men v i troede ikke, at det va r noget soerlig fa rlig t, det havde v i jo set for.
V i blcv lid t urolige, da det blev ved med a t stige, men rogtede dog v o rt M orgenarbejde fom soedvanligt. B la n d t andet siulde v i jo den Gang koerne S m o rre t, men da v i kom saa vid t, at v i siulde t i l det, va r Vandet samtidig sieget, saa Koernen ikke künde holde Balancen, og den blev snoret fast, men det forslog Heller ikke og — som sikker R edning — blev den sat op paa Arnen. N u udviklede S itu a tio n e n sig med saa rivende F a r t, at hverken S m o r eller Kcerne blev set mere. Orkanen va r da saa voldsom, a t v i alle- sammcn maatte op paa Taget, forbinde, hvad v i künde, og bcere tunge Red- flaber op de mest udsatte Steder. Kornstakkene va r jo ogsaa blevet noget liv lig e . Toppen rog af nogle, andre knoekkede m id t over. M id i under dette kom en af mine Sostrc og raabte, at M o lle n gik baglcends, og det er jo a ltid fa rlig t; saa maatte vi h u rtig t ud at faa den drejet i B inden igen. N u va r der en A len Band over hele Pladsen, og S tro m m e n va r saa stcerk, at V a n det ved at stode mod Gaarden havde gravet en dyb Rende sonden om G a a r
den. D e r sprang v i tre M a n d i B and t i l A rm h u le n , v i kom h u rtig t over og fik M o lle n i Binden, men inden v i va r hundrede A le n fra den, gik den bagover, hvilket v i i hundrede A le ns Afstand ikke künde höre.
so
Jndkorselsporten, der vendte mod Ast, havde v i, fo r Vandet rig tig trcengte ind, tcetnet med S and — en lille Doemning — fo r at holde Vandet nde af Gaarden. D et lykkedes'ogsaa en T id , men da forst N oret va r fy ld t med B and, og det ligesom gik tilbage, sieg Vandet h u rtig t saa hojt, at P o rten ikke künde bcere Trykket: den brast med en K ra ft, der tog Portstolpernc med, og et P a r Vogne, der stod i P o rte n , kastedes helt tvcers over Gaarden med en saadan K ra ft, at Mcerkerne, de flog i M u re n , künde ses endnu, da jeg gik fra Gaarden (30 A a r efter). Henad K l. 10 künde v i ikke komme ned fra Lostet mer. Gulvene i Stuehuset blev lostet op, og Körnet i Laderne lof- tede sig og flyttede sig ikke saa lid t. G u lve t paa Toerskeloen loftedes, saa hojt, a t det blev hcengende paa Losholterne. I det nordlige H jorne var B yg - ningerne helt undergravet og funket 1 ^ Fod. D et ostre H us (Staldlcengen) blev staaende, men de nederste Vcrgge og Halvdelen af de overste va r skyllet ud og a lt K re a tu re t undtagen Hestene druknede. Hestene holdt L iv c t, flo n t Vandet spillede paa Ryggen af dem i cirka 12 T im e r. A f Mennesker var v i m ine Forceldre, mine tre Sostre, den ene ukonfirm eret, en K a r l og mig.
V i künde fra Lostet paa Stuehuset gaa ru n d t paa Lofterne af de andre B y g n in g e r og se t i l alle S id e r.
Hen paa Dagen va r fornoevnte K a r l pludfelig forsvunden; efter en D e l Sogen og ved Hjoelp af en Hund fik v i Ham dog opsporet. Han va r kro- bet helt in d i Hoet, og da jeg spurgte Ham, h v o rfo r Han dog gjorde det og forvoldte os denne U ro ; v i troede, Han va r faldet i Vandet, saa svarede
„ K y llin g - P e r " (under dette N avn er der sikkert flere, der endnu huskcr Ham): „ J a , v i kan jo da nok indse, at det snart er fo rb i med os allesammen;
saa krob jeg ind i Hoet, saa künde Vandet tage m ig, naar det vilde ."
Han reffte senere t i l Am erika og lever maaske endnu.
.D e tte va r mellem K l. 11 og 12, og da v i va r afskaarne fra at komme ned, blev der T id t i l a t sondere vor S t illin g . A lt va r jo foregaaet saa h u rtig t, at der egentlig ikke va r T id t i l at toenke sig om. D et eneste, vi havde faaet, reddet op paa Lostet, va r Sengkloederne — af M a d v a re r alde- les' in te t; men jeg erind rer dog ikke, at nogen af os talte om S u lt.
N a a r v i saa ud a f de forskellige V in d u e r, modte der os et skroekkeligt S y n : Gaarden laa m id t i et fraadende Hav, ikke en P le t J o rd va r at se; alle Kornstakke va r borte, en Vognremise og en D e l af Svinehuset va r borte, Je ns Larsens Gaard paa Stuehuset ncer var bortskyllet, og Stuehuset var saa stcerkt undergravet mod Best, a t det laa la n g t under den vandrette L in je . A f Jo rg e n Hansens Gaard va r intet at se, M a d s Petersens B y g ninger va r ogsaa forsvundne; og samtidig meldte sig de tunge Tanker:
„H v o r er vel Folkene blevet af? S a nd syn lig vis druknet; og v i gaar vel snart samme B e j." Hvad der vistnok reddede G aarden, var det, at Fader havde ombygget Gaarden fo rn y lig .
