Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Berg, Vilhelm.; ved Vilhelm Berg [i.e.: Frederik Vilhelm Berg Meidell].

Titel | Title: Smaa Bidrag til Fredericias Kultur- og ældste

Historie : samlede af utrykte Kildeskrifter Udgivet år og sted | Publication time and place: Fredericia : Fredericia Adressekontors

Bogtrykkeri, 1883 Fysiske størrelse | Physical extent: 143 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

5 3 ) - L "

v k l X 0 ^ 6 cl.!6 k 8>6l.>0IkX v/^ 1.-2.8 33 8°

' 1 1 Z Z 0 8 04216 9

__ >

I

r »

»

i

«

i

I

j

I

-

8 mini Riktrag

Frcdcricias

Kultur- og crldstc Historie,

- ^

il

samlede af utrykte K i l d e s k r i f t e r '».

ved

N ifhefm N erg .

' /'

LK-I'r

^ <

44^

F ^ L ^

i i - ^

n ' '

> .

T ^

t t » I

l d ' ' f .

M '

t '

k 8 ' ' -

> >. '

>5 '

-

^ r^ >

i-

UM '^

M ^-. . '.-» i.

j ' 7 z

T ' ^ '

F - <0" -s ^L 'L M ^ >

, F I ,^ .

HF ^> _'i

^3

5

. > / !

!'—.->

Fredericia AdreSsekontorS Bcgtrykkeri-

V <- - - .

" k7z . - - ^8.

" 8

Indledning.

J o mere levende og tro Historien kan fvre Fortidens Menneskeliv frem for vore Ojne, jo stvrre Interesse vinde vi for de S teder, hvor dette Liv rvrte sig ; selv om de historiste Skildringer ere aldrig faa hverdagslige og ubetydelige i historist Henseende, saa vinde de omvendt en egen Interesse, ofte stvrre end Verdens-Opdagelser og -Om­

væltninger, n a a r de have fundet S ted under Forhold, med hvilke vi ere noje kjendte. F o r­

tællinger fra vor B arndom stid beholde hele Livet igjennem en Tillokkelse, der ikke lettelig slsves. S aaledes lytter m an ogsaa soerlig opmcerksomt til sin Fodebys celdste Historie, iscer n aar den tillader E n at gjvre Indblik i dens Tilblivelses-Proces, i den oprindelige M ening med de Forhold, under hvilke vi leve. De danste Kjobstoeder ere i Reglen saa gamle, at de ikke tillade flige historiste I n d ­ blik; de fleste af dem opstod saa tidligt, at der kun haves faa og tarvelige, om ellers

nogle Aktstykker fra deres B arn do m stid ; F re­

dericia derimod, som blev anlagt imellem A ar 1 6 4 8 —50, er den yngste blandt Danm arks Kjobstceder (naar undtages Sm aabyer som Silkeborg fra 1844, Nibe fra 1727, Hillerod fra 1661, Frederikssund fra 1656) og Akt­

stykker fra dens forste Tid haves i fnadan Mcengde, at vi kunne lade os henflytte i dens

„aarle D age". Vi eje vistnok en „fuldstæn­

dig Beskrivelse af Stapelstaden Fredericia", forfattet af eantl. tllool. F a e o b N i c o l a y W i l s e i A aret 1767, med adskillige indflet­

tede B idrag til B yens celdste Historie; men hvor respektabel Bogen end kan vcere som Billede af den B y, hvori Forf. levede, saa lidet tilfredsstillende er den i Hcnsende til at fortcelle tro og levende om Byens Begyndelse;

derhos er dens S til saa forcrldet, at man ikke i Almindelighed giver sig i Lag med den. — Ikke desto mindre have dog Forf. i Nutiden betragtet dens gammel-historiske Del (f. Ex. 8 74 og 75) som paalidelig og der­

for kunde man have G rund til at omarbejde B ogen; dette vilde dog neppe svare stregning for os, i hvor stort et Forarbejde vi end have rede dertil; vi maa nojes med at give nogle Tillceg til Wilses Slog i dennes F o r­

ma t , for at gjore vort til Undgaaelse af

Fejl som: (S ide 30— 31) hvad der fortoclles.

om Sophioe-Odde; ( S . 38) om Chr. Nielsens D o d saar; ( S . 85) om T allet paa de refor­

merte og jodiske F a m ilie r; ( S . 91) om Skov og M orads paa den G rund, hvor Fredericia anlagdes; ( S . 92) om Anlceget af Jy llan d s- by efter Christian den Fjerdes D od, eller 1649; (S . 58, 97 og 107) om Rigsmarsk A n d e r s B i l l e s Vcerdigheder, hans K rigs­

forelse A ar 1644 og 1657. — Den sidst­

nævntes Historie er desvcerre endnu af de nyeste Historieskrivere ncesten lige saa for­

vansket som den blev det, strax efter at han var dod i Frederiksodde af de S a a r , han , havde modtaget under sin Fcestnings F o r­

svar. Sandheden er, at han blev sveget og forraadt af dem han tjente og af dem, som tjente under ham. — H an var lige saa lidt Kommandant i Fredericia som hau var Gene­

ra l og A dm iral; han var R igens M arsk fra A ar 1642 tit 1657 og i denne Tid en af de mcegtigste Repræsentanter for den gamle danske Adel, altsaa H ofpartiets svorne Fjende, baade „S v ogerskabers og Sophie Am alies. — Fredericia skylder ham O prejs­

ning for hans bagvaskede Eftermoele.

< I Anledning af den Kommandantvcerdig- hed, hvormed Wilse bekloeder Anders Bille.

skulle vi exempelvis pege paa den Liste, han giver S id e 58 over

„Navnene Paa alle de Commendanter, som have voeret her, i den Orden, hvori de have succederet hverandre":

1) A nders B ille ; 2) Wilcken; 3) W urkern;

4) Eberherz; 5) Legel osv. D en bor cen- dres til 1) Georg Hoffmann "/» 1657; 2) Erik Ovitzov " / " 1657; 3) Christian v.

B lum entrost 1660; 4) V alentin Meltzien 1661; 5) Diderik Busch 1662; 6) T hom as M eldrum 1669; 7) Henrik Ruse 1670; 8)

H an s V alentin Schultz 1672; 9) Cicignon 1673; 10) Ellebrecht 1686; 11) Clouberg ubestemt; 12) Christian Wilken 1690; 13) M ajo r v. Wurcker 1704; 14) Eberhertz 1711;

15) Christian Liebman Legel 1712 o. s. v.

Skjondt vi ikke scerligt have sogt efter Kom­

m andanter og derfor ikke tor paastaa, at vor Liste er fuldstcendig, saa er den vistnok et talende B evis paa Wilses Mangelfuldhed som Historiker. V i have derhos fundet, hvad Wilse end ikke omtaler, at der i Fredericia h ar vceret mili.cere „G ubernorer", i A ar 1668 G eneralm ajor Schultz og i A ar 1673 B aro n v. Holck, meu intet af dette bor kaste Skygge paa Wilse som Beskriver af, hvad han saa' r»g horte med egne Ojne og D ren.

I . Om Jodernes sociale S tilling.

N a a r I . P . T ra p i statistisk-topografisk Bestridelse af D anm ark V I., 186 (2den Ud­

gave), angiver, at den forste jodiste Fam ilie nedsatte sig i Fredericia A ar 1700, saa er dette neppe ganske rigtigt*). E n Optcelling efter Raadstuebogerne af dem, der vandt B orgerstab fra 1676 til 1700, har givet 313 nye Borgere til R esultat, og af dem var der 14 Jo d e r; den forste vi have truffet p aa hed M oses Jacobsen, og han havde vundet B orgerstab A ar 1679. Joderne ere ikke i Lister og Boger vanskelige at stjelne fra nndre Borgerkandidater, thi „Jode" er i Reg­

len hoengt til deres N avn som en anden T i­

tel; tilligemed fattige og S o ld ater udgjore de endnu langt hen i det 18de, ja endog i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede en ty­

delig udprceget Pariakaste i den kunstigt op- staaede B y med Hovedstads-Pretensioner hivert over for M edelfar". Jodernes N avne kunde endog blive i den G rad ligegyldige

I . N . W ilse, S id e 8 5 , siger, at Aar 1700 var her 4 Jodefam ilier.

at der fra 1720 findes en Skjode-Protokolla- tion (Folio 207), i Folge hvilken „D orthe, salig R eim ers's scelger en G aard i R ytter- gade til n o g l e J p d e r . " D eraf ville vi kunne forstaa, at det var svcert for dem a t nyde samme R et som deres M edborgere, og det desto vanskeligere, jo mere vi betragte dem i den kirkelige Intolerances Tid. F o r a t give et Begreb om, hvad den Tid kaldte god S am fundsorden, skulle vi her blot anfore at Provst Pontoppidan den 3die A pril 1724 stod frem for Fredericias M agistrat og kla­

gede over Christian Hagelsteen, der arbejdede paa Konrad M einerts Vcerksted, og om Chri­

stian udsagde, at han, tiltrods for al p riv at Form aning og hojtidelig Paamindelse i M ed­

arbejderes Overvcerelse, ikke havde vceret a t form aa ril at bruge det hojvcerdige A lterens Sakram ent, hvorved han afstedkom osfenlig Forargelse. I den Anledmng forvrede P ro v ­ sten, at M agistraten skulde kalde Christian for sig og give ham Tilhold om, enten a t tage Sakram entet ved Paasketid eller, hvis han unddrog sig, vcere belavet paa a t b l i v e u d v i s t a f B y e n . — En anden Historie fra 1750'erne viser os den samme Intolerance frodigt udviklet paa Jode-O m raadet. E n Pige, der kaldte sig og betragdes som „luthersk".

9

. fodte et B a rn uden for Wgteskab. D a hun var bleven rask og fkulde holde sin Kirke­

gang, m aatte hun forst „staa Skrifte" for Prcesten, som spurgte hende om B arnefaderens N avn. „D et var en Jo de", svarede hun, og vi forstaa allerede, a t der ikke blev spurgt >

videre om N avnet, men at Prcesten, strax efter at have hort denne forfcerdelige Bekjen- delse, gik over til den Tordentale, der holdtes for passende ved slige Lejligheder. D erpaa gik Indberetning fra ham til Provst, Bisp og til Kongen, der reskriberede, at „Joden" (in­

tet Navn. ikke en G ang i det kgl. R estrist!)

„bor arbejde et A ar i J e rn og derefter for­

vises fra Kongens Riger og Lande, medens Pigen, M aren Pedersdatter. bliver at stryge til Kagen, hvorefter ogsaa hun forvises fra samme Riger og Lande." — Joden var klog nok til, saasnart han fik N ys om, hvad Pigen havde bekjendt for Prcesten, at skynde sig ud af Landet, medens hun m aatte lide den forsmcedelige S tr a f af Piskning paa osten- lig Gade ved Skarpretterens H aand. — J o ­ den maa enten have nceret en ualmindelig Kjcerlighed til Fredericia eller F rygt for P i ­

gen, for hvem han kun der kunde vcere tryg, thi vi sinde, at han A ar 1761 fra Ham borg skrev en allerunderdanigst Ansogning til

Kongen om at blive pardonneret paa G rund af sin store Ungdom, den G ang „Ulykken"

skete, og forst ved denne Lejlighed faa vi at vide, at han hed M o s e s A b r a h a m C o h e n . Kgl. Majestcet var nu saa mild, at den tillod ham at vende tilbage til Fredericia, uden at komme i S laveriet, men blot imod at betale 200 D aler til Fonden for Raadhusets Opforelse.

D ette Reskript viser os tillige, at det Raad- hus, som B yen havde faaet opfort i „Princes- indegade" (rimeligvis udfor Kagen, altsaa der, hvor Frederiksklubben er) A ar 1682, nu v ar bleven brostfoeldigt; det blev i Virkelig­

heden forladt i 1760erne, da det nye Raad- hus opfortes i „V entisgade" for Penge, som det ikke var let at opdrive. Mildheden mod Cohen forklares saaledes temmelig let. — Ved det gamle R aadhus synes der at have ktcebet den vcesenlige M angel, at der ikke var Arrestlokaler; hvis der h ar vceret saadanne, har m an i alt Fald i 1693 ment dem for

gode til en Jode som den S im on Hartvig, hvis F ataliteter fylde mange af Raadstue- bogens toet bestredne Blade, og som vi her ville soge at sammentroenge til et overstueligt Tidsbillede.

H an havde vceret B orger i Ribe, hvor han i de sidste 20 A ar havde drevet Handel

med saa stort Held og M rlighed, at han blev regnet iblandt de bedste Skatteydere dersteds, i hvis H andelsforretning Kgl. M ay tt., Jagerm ester G erhard Brockdorff godt kunde vcere bekjendt at stikke en S lu m p Penge for a t faa bedre Rente af dem, end det ellers v ar m uligt; paa den stprre Risico tcenkte Jagerm esteren nceppe, fvrend det begyndte a t gaa galt for S im o n H artvig. D a det kom ham fo rD ren , at denne havde mistet et P a r Skibsladninger, som i hin Tid, da Assurancevcesnet endnu ikke havde strakt sine Velgjerninger op til disse nordlige Lande, vare fuldstcendig tabte, n aar Skibet forliste, saa blev han bange for sin K apital og skyndte sig at fordre den udbetalt med kort Varsel.

Dette var at stode til den hceldende V ogn;

S im o n H artvig m aatte opgive sit B o som fallit, indpakke sine faa Rester af fordums Velstand og ile over til den nye B y paa Dstkysten, hvis Privilegier og navnlig dens sus a s M syntes at love ham al god Beskyttelse.

D en 21. J u li 1693 vandt han sit Borgerskab i Fredericia og mente sig nu sikret mod al Efterstræbelse, mindst til A ar 1703. Havde han ikke vceret Jode, havde der vist heller intet vceret eller kommet i Vejen for ham, men som S ag en stod, skulde han gjore bitre

E rfaringer om. hvordan et kun I I A ar gam­

melt Kongeord kunde lade sig vende og dreje til G avn for en Jcegermester og til Skade for en stakkels hjemlos Jode. H r. Brock- dorff antog en af de Prokuratorer, paa hvilke Fredericia hurtigt blev forbausende rig (rimeligvis fordi Bestemmelsen om. at Lod­

der, der henlaa 5 A ar uden at vcere bebyg­

gede, faldt tilbage til M agistraten, gav An­

ledning til megen S p lid mellem gamle og nye Indvandrere), og denne Retfærdighedens H aandlanger opdagede snart en lille Fejl i Jodens Borgerskabs-Tagelse. At Fejlen snarere m aatte vcere Raadstueskriverens end S im o n H artvigs, kunde ikke hjcelpe denne;

der stod nemlig: S im on H artvig af A arhus (hvor han mulig var fodt) i Stedet for af Ribe (hvor han sidst kom fra og havde vce- ret Borger). Sam m e D ag havde en anden Jode, N athan Moses, vundet Borgerskab, og h an var bleven indfort som vcerende af Ribe;

det hele drejede sig vist kun om en Skrive­

fejl. Bythinget, hvor S agen forst skulde for, holdt sig da ogsaa til almindelig sund F ornujt, og frikjendte den S im on Hartvig, der nu var B orger i Fredericia, for J a g e r­

mesterens Tiltale, men Prokuratoren indankede S agen for M agistraten paa samme Tid som

han skrev til Kjobenhavn og paaviste de for alle T illids- og Forretningsforhold farlige Konsekvenser, fom et saadant Privilegium vilde medfore, n a a r det udstraktes endog til slige Joder. Dette havde den Virkning, at M agistraten modtog en kgl. Skrivelse med Paalceg om at gjore alt for at Jagerm este­

ren kunde faa sine Penge, og i den Anled­

ning fandt M agistraten sig forpligtet til at underkjende Bythingsdommen og domme J o ­

den til at betale sin Gjceld til Jagerm esteren.

D en undlod ganske vist ikke i sin Dom at udtale om denne, at han egenlig ingen Net havde til at sagsoge Joden, og at dennes B evis for at have modtaget Jagerm esterens K apital ingenlunde var saaledes udfcerdiget, at Gjeeldsforholdet kunde kaldes utvivlsomt, men hvad hjalp det? S a a sn a rt M agistraten havde modtaget den kgl. Skrivelse, fordrede Prokuratoren, at Joden skulde scettes fast, fordi saadan Arrest „cragtedes som passende M iddel til at skaffe kgl. M ahtt. Befaling Fyldestgjorelse" — og M agistraten havde opfyldt hans F ordring; det var altsaa som Arrestant, at H artvig stod forkuyt for S k ran ­ ken og horte Dommen oplcese, ude af S ta n d til at begribe M eningen i et kgl. Privilegium , som paa saadan M aade og saa hurtigt ester

at vcere udstedt lod sig scette ud af K raft.

D a han var kommen til sig selv, begyndte han i stor Bevcegelse at klage over, dels at vcere ganske ude af S ta n d til at betale, dels over at m an havde kastet ham i militcert Fcengsel, hvor han behandledes meget haardt.

Prokuratoren fordrede, at Arresten skulde staa ved M agt, og han haabede, at m an ikke vilde lindre Arrestantens Vilkaar, saasom disse syntes ham at vcere et godt Middel til at hindre, at kgl. M aytt. Skrivelse skulde

blive tomme O rd.

S im o n H artvig m aatte derpaa vandre tilbage i den militcere V agtarrest og henslcebe endnu 9 Dogn, indtil det behagede M agi­

straten at kalde ham for sig den 18de J a n u a r 1694. Arresten havde naturligvis ikke bedret den ulykkeliges Evne til at betale eller til at vise Holdning og M o d ; nu tiggede han sin velvise Ovrighed om at begunstige ham med en civil Arrest og om at forunde ham en S m ule Underholdspenge, som han dog vidste, at enhver Forbryder havde Krav paa, men det Hjalp intet; da han ikke betalte eller gav Lofte om at ville gjsre Udvej til Jagerm este­

rens Fyldestgjorcsie, saa m aatte han for denne sin W rligheds Skyld tilbage til V ag­

ten og der paany loere at finde sig i de kaade

P aafund, hvormed hvert nyt Vagthold sogte at overbyde det foregaaende.

E n S m u le Ind tryk havde S im o n H art- vigs Fremtroeden dog gjort paa de velvises Hjerter, thi i samme Retsm ode udfcerdigede Fredericias M agistrat til R ibes en Skrivelse, hvori denne blev opfordret til at sige, hvad

S la g s M and den Jode egenlig var. S v a re t kom alt den 22de J a n u a r og indeholdt alt, hvad der kunde tale til Skvldnerens Fordel:

„at han der i Byen var bleven anset som en meget skikkelig og uden soerlig Skyld meget for­

arm et Borger, hvis F allit ingenlunde behsvede at vcere sket i nogen bedragerisk Hensigt, men ganske naturligt kunde vcere Folgen af de ham overgaaede Ulykker." Havde M agistra­

ten turdet handle som den vilde, v ar Joden sikkert bleven fri, men da det forekom den at vcere halslos G jerning a t scette sig op imod en kgl. Skrivelse, der haandhcevedes af J a ­ germesterens Prokurator, saa kom den ind­

ankede Dom nu til at lyde paa Arrest, ind­

til Jagerm esteren havde faaet fuld B etaling;

dog tillod den hoje R et sig at henstille til kgl. M aytt. N a a d e , om ikke S im o n H artvig kunde vorde forflyttet til Kjobenhavn og der hensattes i civilt Fangsel. Skjondt dette T rak ganske vist noget mildner den

S ervilitet, med hvilken vi her gjore Bekjendt- skab, saa m aa det ikke forlede os til derfra at slutte til nogen stor Medlidenhed med de fortrykte; M agistraten forsomte f. Ex. ikke i sin Dom at foroge den stakkels H artvigs Gjoeld med 20 D aler i Procesomkostninger.

N aar de her meddelte Troek as Jodernes S tillin g i det celdste Fredericia formentlig begrunde vor Paastand om, at de horte til det laveste Lag, saa kunde det have en mod­

svarende Interesse at se det bekjendte jodiske T alent til at finde sig til Rette i enhver S itu a tio n og til at drage Fordel selv af den vcerste, udviklet i en By, hvis Ledere saa' saa dybt ned paa dem. Det vilde dog fore os for vidt, og vi m aa i saa Henseende nojes med det rigtignok ganske betegnende Vink, der indeholdes i den kgl. Skrivelse af 19de J u n i 1690, hvorved der blev givet Joderne et skarpt Tilhold om snarest muligt at bygge gode Kjobstadsbygninger paa de dem skjcen- kede Grunde. Joderne havde fortrceffelig vidst at fore sig Privilegiernes Behageligheder til Nytte, medens de paa samme Tid unddrog sig for i alt Fald den mest byrdefulde F o r­

pligtelse, der tvang Indvandrerne til at kaste Anker og gjorde, at Myndighederne kunde faa Hold paa deres uervus rerum .

Kun i e t Forhold se vi Joderne staaende -ganske paa samme T rin som andre, og det er ved Ankomsten til B yen; mcerkeligt nok h a r m an ikke forlangt nogen soerlig Borgered o f Joderne, lige saa lidt som disse have Hjort nogen Ophcevelse ved at aflcegge den almindelige. Id e t vi vende tilbage til den her forst omtalte Jode, slutte vi dette Afsnit med en Udskrift af Raadstuebogen, som tillige viser os, hvorledes det gik til ved Optagelsen

i B yens Borgerskab:

„D en 18de S ep tb r. 1679. M o s e s J a c o b s e n J o d e for Retten fremkommen og udi H r. Borgm esters Jocob Petersens. G u- stavns Jan sen s og Jsrg e n B eyers, R aad- mcends, xrL686N8, begjcerede hans Borgerskab her i S tad en at vinde og lovede at stikke og forholde sig efter B orger-W den og Kgl.

M ayst. allernaadigste P riv ileg ier, men dog hos sin B roder A b r a h a m J a c o b s e n , ved hans Handel og H aandtering at forblive, indtil han sig selv nedscetter og driver nogen H andel. Aflagt Borger-Eden og vundet Borgerskab, efter derom scedvanlige B orger- E d og Brev at meddele." — Denne Udskrift beviser derhos, at A b r a h a m har vceret bosat i Fredericia forend M o s e s , og at det T rapste Udsagn er saa meget upaalideligere,

som denne (Abraham ) har vceret nedsat der tidligere end A ar 1679.

I I . Om Magistratens Forhold til det menige Borgerskab.

Efter at m an i A ar 1660 havde taget fat p aa Gjenopbyggelsen af den i 1659 grun­

digt odelagte B y Friedrichs-Odde, hvis B yg­

ninger havde vceret grupperede rundt om

„dansk Kirke", skulde Byen ophjcelpes ved de kgl. Privilegier af 19. N ovbr. 1661. Am t­

manden i Ribe, D atidens Helt, Rigets Felt­

herre, Prcesident i Krigs-Kollegiet, Assessor i S ta tsra a d e t, Oberst til Hest og Fods, Tyskeren H a n s S c h a c k til M ogeltonder, v a r selvstreven til at fore dem ud i Livet, og fra August 1660 bestemtes det, at hans Regim ent skulde garnisonere i Fredriksodde.

I n te t Under, at alt fik et militcert Prceg;

af civile Em bedsm and synes han ikke at have havt mange til sin Raadighed, siden den forste Raadstuebog, autoriseret i Kjobenhavn den 22. Oktober 1662, ikke forend lcengere hen i Tiden om taler nogen Prcesident eller Borgmester, medens den forste Raadm and, der m aa gjore Fyldest for begge, ikke er no-

gen anden end kgl. M aystt. Toldinspektor A n d r e a s R o y s eller R e i h , i hvis P e r ­ son altsaa hele M agistratens M agtfylde er samlet, thi Byfoged Thyge S am u el Nielsen er blot Politim ester og Dommer i Vythinget, hvor 2 Hold a 8 B orgere ere Bisiddere og Byskriveren forer Protokollen. B aade M ag i­

strat og B ything m aatte i den forste S n e s A ar tage Lejligheden som den faldt, og det var ikke let a t bevare R ettens Vcerdighed i de tarvelige Nonner, hvor den laante H usly.

Adskillig overstadig M orstab i Raadstuebogen vidner endnu om. hvor stor Betydning det har, at Omgivelse og In stitu tio n passe sam­

men. D en 22. A pril 1664, da Friedrichs- Odde omdobtes lil Fredericia, havde Byen en Prcesident, Christoffer Nielsen, og en B org­

mester, Jo h a n G osm ann, samt fire R aad- mcend: L aurs Hansen. L au rs Jensen, S te n Hansen og Jo h a n G rothom (G rotohm );

Tolderne Andres R eis og Jaeob Pedersen gjore af og til Tjeneste i denne M agistrats- Forsam ling, som i Lobet af en Menneskeal­

der ses at have arbejdet sig op til stor Selv- folelse. A ar 1694 traadte S tad sbud A ndreas Petersen frem for sin Ovrighed med Klage over B orger Ole Krag, der havde tilladt sig a t gjore Lojer med den vigtige A ndreas.

Klagen lod paa, at Krag havde bagtalt An­

dreas for hans lovlige Handling. I Stedet for at henvise Klageren til Bythinget, lod M agistraten ojeblikkelig K rag hente, og da denne, i Sandheds M edfor, kun kunde svare ja paa S p o rg sm aalet om han havde moret sig over A ndreas, saa dekreterede M agistra­

ten og Raadstueskriveren protokollerede, „at O le Krag ojeblikkelig indsoettes i S tad en s Arrest-Kammer udi 2 Tim er, sig og andre til gavnlig Revselse." — D et m aa antages, at H r. Krag har sagt Tak til, at man ikke sendte ham i militccr Vagtarrest.

I I I . Om Magistratspersonernes indbyrdes Forhold.

Forend Byen havde faaet sit R aadhus, var det selvfolgcligt trangt med Huslejlighed for M agistraten, der jynes at have holdt sine M oder i Raadmcendenes tarvelige Hjem,

hvorfra disses Fam ilie da sagtens blev for­

dreven, naar M odet var fuldtalligt medPrce- sident, Borgmester (sommetider 2), 4 Raad- mcend og Raadstueskriveren. Denne i dobbelt Henseende generende Omstændighed forte snart tit, at m an betragtede ikke-fuldtallige M agi-

c?

i

L.

stratsm oder som retsgyldige, og til at H r.

Prcesidenten gjorde det til Regel, i al Fald at glimre ved sin Fravcerelse. D a nu han var den eneste velvise udi J u r a , saa var allerede d e n ildespaaende for M odernes juridiske Kva­

litet; men jo foerre Medlemmer der modte, jo vcerre Udsigter fik F ru Ju stitia til at komme i Hojscedet. N a a r nu H r.

Prcesident Ncllson (til hvilken Form Racid- stueskriveren yndede at forherlige H r. Chri­

stoffer Nielsens N avn, idet han af og til udpyntede det med kaligrafisk skjsnne Snirkler og S ving) lod sig Raadstuebogen sorelcegge og fandt, at den ncevnte, under hansVcerge- m aal staaende F rue blev mindre net behand­

let, saa gik det ham som god.Overovrighcd til Hjerte, og han overlagde, hvorledes han paa bedste M aade kunde loere sine ulcerde Kolleger M o re s; han regnede da ud, at han paa voerdig og fyndig M aade burde vise de H errer, at de havde at give M ode, selv om han, formedelst sine mangehaande F orretnin­

ger, kunde blive b o rte: den ene vilde da hjcelpe paa den anden, og de vilde indbyrdes undse sig for hinanden, n aar de toge Beslutning, saa at denne i det mindste ikke vilde blive fuldt saa gal, som n aar den Raadm and, i hvis Hjem M odet holdtes, sad alene og snak-

kede gemytligt med Raadstueskriveren. — H r.

Nellson greb et fortræffeligt Djeblik, den 25.

J a n u a r 1672, da han i egen Person uventet indfandt sig til et lovlig tilsagt M agistrats- myde, hvor ikke en G ang den Raadm and, i hvis H us M odet skulde holdes, var tilstede;

Raadstueskriveren sad der alene og Raadstue- tjeneren fungerede som den hyyvise H erres Lakaj. Denne beordredes strax ud paa G a­

der og Stroeder, for at hente de fyrste sex B orgere, han monne stode paa, og da disse vare komne tilstede blev Retten sat, dog ikke i nogen anden Anledning end den, at lade Raadstueskriveren indfyre den scelsommeKjends- gjerning i Bogen, tillige med dens G rund og A arsag: D e lovligen tilsagte M agistratsm ed­

lemmer vare udeblevne fra M odet, skjyndt der til Behandling forelaa saa hyyvigtige S a g e r som en Consumptionsforordning, en F o r­

ordning om Standkvarteret og om Princesinde- styret o : hele Landets Afgift til Kongen, n aar en danst Prinsesse skulde giftes. S a a sn a rt de sex B orgere havde bevidnet Rettens ved- byrlige Pleje, fik de Lov a t gaa. Ved den Offenlighed, deres Fortcelling om det passe­

rede staffede S ag en , opnaaede den fiffige H r.

Proesident jo paa loempeligste M aade at faa stcerpet den S nyder til de udeblevne, som nu

v a r indfort i Protokollen. E n af de R aad - nicend, hvem denne S n y der iscer v ar m ontet paa, v ar den S t e n H a n s e n , hvem vi a lt i J u li 1665 have truffet som Raadm Nnd;

han var altsaa gjenvalgt, og vi to r vel deraf slutte, at han har hort til Fredencias Bedste- B orgere. I 1671 havde han overtaget Fredericias Postvcesen i Forpagtning og han la a just nu i J a n u a r 1672 i Underhandling mied den kgl. E tatsraad og General-Postmester.

Hamborgeren P o u l K l i n g e n b e r g . om de noermere Betingelser for R ogt og P leje af det Vcesen, som den G ang v ar i spcedeste Alder. D ette var for hin T id en meget vidtloftig S a g , iscer da Storstedelen ikke blot af D anm arks, men ogsaa af S v erig s P o st­

forsendelser til det sydlige E uropa gik over .Fredericia. E t saadant Arbejde burde vist­

nok rettest have fritaget S te n Hansen for alle andre borgerlige Ombud, men dette v ar ikke H r. Prceffdentens M ening. D et hjalp ikke en G ang, at S te n Hansen i M odet den 9de M a j 1672 lod lcese sit B estillingsbrev, der paalagde ham ganske scerligt Indseende med -de kgl. B revstabers hurtigst mulige B efordring, Dg at han paaviste, hvorledes hans R aad- rnandspligter kolliderede med Postmesterplig- -terne; ej heller at han paaviste, hvorlunde

H r. Præsidentens myndige Optrceden egenlig ta lt gjorde Borgmester og R aad til Nikke­

dukker, som blot spildte Tiden ved at sidde i de talrige M agistratsm oder som Vidner til, at Raadstneskriveren sad og skrev; thi n a a r dette en G ang imellem var as nogen Vigtig­

hed, m aatte H r. Præsidentens „E ragtning"

indhentes hjemme hos ham selv. Dette sidste smagte stcerkt af nogen Noesevished, og S a ­

gen havde altsaa sit Forblivende ved P ræ si­

dentens Kjendelse, at S te n Hansen havde a t mode, saa lcenge han var Raadm and. S o m B yens Banebryder i Postfaget, der jo lige indtil for en Menneskealder siden udmcerkede sig ved sin M angel paa civil Behandling a f Publikum, var S te n Hansen meget udsat fo r at komme paa K ant med Folk. M an stiklede

p aa M isligheder ved hans Besorgelse a f Postsagerne, ret som om han kunde boere Ansvaret for, at s. Ex. en S ta fe t til Kol­

ding fortsatte sin Rejse paa egen H aand ad Holsten*) til med alle de Penge, han skulde

have afleveret til Embedsmanden paa Kol-

S ) Endnu til for en Menneskealder siden forstod M e­

nigmand i Fredericia ved „Holsten" det hele Land imellem Elben og Kongeaaen, hvor meget mere da i det 17de Aarhundrede. Flere Borgerskabs- anmeldelser angive nordslesvigske Landsbyer, f. E x.

Sommersted, som liggende i Holsten.

dinghus; og da nu S te n Hansen som M ed­

lem af M agistraten folte det upassende i at tage sig selv tilrette, saa gik han R ettens Vej og fik derved en hel D el Retssager paa Halsen, deriblandt en og anden, der drejede sig om vcerre T ing end simple Ukvemsord.

S lig t afholdt ham dog ikke fra at gaa til M agistratsm oderne, n a a r han ellers ikke var hindret, og han kom der saaledes den 8de J u n i 1672. H er traf han foruden P ræ si­

denten den nye Borgmester Jacob Pedersen og R aadm and Jacob Grothom*), men over- raskedes ved, at Prcesidenten, der nys saa ivrigt havde fordret hans Tilstedeværelse nu protesterede imod den, „efterdi S ten Hansen paa Bythinget er beskyldt for H andlinger, der m aa nedscette ham i den offenlige Anseelse".

At S te n Hansen ikke har vceret ganske ufor­

beredt paa denne Dosis, se vi deraf, at han strax op af sin Lomme trak sit R aadm ands- brev, dateret Kjobenhavns S lo t den 15de November 1670; han overgav det til R aad- stueskriveren med Anmodning om a l faa det oplcest. D et stele som Raadm anden onstede,

*) Dette N avn, ver ogsaa flliveS G r o t h u m , er upaatvivlelig den plattyske Form for „G roh Oheim" »: „Grandonkel". D en 21de Decbr.

1676 tog Albrit Grothom af Hamborg Borger­

stab i Fredericia.

i

26

hvorefter denne til Præsidenten henvendte en bestemt Erklcering om , at han ingenlunde agtede at vige sit Scede, derimod at hcevde det af al M ag t, trods allehaande lose P a a - sagn, hvad enten disse kom fra hoje eller lave. H an talte med saadant Fynd. at baade Borgmester og Raadm and fik M od til at gjvre fcelles S a g med ham, idet de erklcerede,

ikke at kunne indse nogen G rund til at fjerne ham, saa som det jo var S te n Hansen selv, der havde indstcevnet vedkommende M re- Skjcendere, medens der, dem vitterligt, ikke forelaa M agistraten nogen S a g . hvoraf kunde formodes, at hans W re var angreben;

selv om S te n Hansen kunde faa Anledning til at indanke en Bythingsdom for M agi­

straten, saa vilde det jo vcere nok, om han veg sit Scede medens den paakjendtes, men meget for meget, om han alt nu skulde su­

spenderes fra den ham af kgl. M ay tt. over­

dragne Bestilling; kort sagt, H r. Prcesidenten blev saaledes gjennemheglet af sine to ulcerde Kolleger, at hans uredte Tanketraade omsider kom ilave. H an indsaa, hvorledes han var kommen til at forlpbe sig, og at der for ham ikke var andet at gjore end skyndsomst at drage sig ud af sin uholdbare S tillin g . D er blev da fsrt til Protokols , at Prcesidenten

indrommede, at han ikke med Kong Christian den 4des Reces ihoende havde R et tll at fjcerne S te n Hansen, efter som denne selv havde begyndt Processen imod sin LEre- fkjcender. H erpaa udtalte S te n Hansen, at los T ale og daarlig S nak ikke skulde faa M ag t til at drive ham b o rt. og at det v ar hans faste H aab , at der ingensinde skulde overgaa ham nogen Retskjendelse, ved hvilken han saaledes kunde vorde ydmyget, og derefter deltog han i den Forhandling, som v ar paa Dagsordenen. Hvorledes det er gaaet med hans Processer i det hele, kunne vi ikke med­

dele, men a t i det mindste en af hans S a ­ ger, og rim eligvis netop den, der er af storst Interesse h er, er gaaet ham imod ved B y- thinget, se vi deraf, at han indankede den for Hojesteret; men her vandt han den den 11te

J u li 1673.

Dette Billede viser os Prcesident Chri­

stoffer Nielsen som en myndig Stivnakke, for hvem det ikke har vceret rigtig sundt at staa som en lille Suvercen paa sin isolerede Hojde; heldigt for ham, at han kunde trcrkke sig tilbage inden for Fornuftens Grcenser, n aar han moerkede, at Stoltheden havde fort ham udenfor dem, thi ellers var det neppe gaaet ham saa vel fom det gik ham i S lu t­

ningen af A aret 1672, da han lavede sig til at rejse til Kjobenhavn. H er var det ham nemlig af Vigtighed, at kunne staa frem for sin H erre og Arvekonge som en M and, der fortjente den ham viste Tillid, men han folte jo nok, at hans Uvenner kunde svcerte ham ved Hove og fortcelle et og andet om hans Embedsforelse. Det M iddel han brugte for a t tage B randen fra de Rygter, som hans M odstandere sagtens vilde lade vorde hans Forlobere, er saa karakteristisk, at det ikke bvr overspringes, iscer da det tillige viser os et P a r lidet kjendte Troek af D atidens offeu- lige Liv.

E t P a r D age forend Prcesidenten var ble­

ven rejsefcerdig, traf det sig saa heldigt, at der fra Kjobenhavn indlob Befaling til, at Landets Borgere skulde gjores bekjendte med en af 42 Punkter bestaaende Traktat imellem Majestceterne Christian den 5te af Danmark- Norge og C arl deu 2den af S torbrittanien.

— Prcesidenten lod folgelig hele det menige Borgerstab indkalde til en offenlig Forsamling, for hvilken Traktaten blev oplcest. Derefter tog han selv Ordet og opfordrede alle gode Borgere til at fremscette deres Onster, for saa vidt som de sigtede til B yens Opkomst og egnede sig til af ham at vorde foredragne

paa allerhøjeste S ted . D a ingen var belavet paa noget saadant, blev denne O pfordring kun til et lille Mellemspil, ved hvis Hjcelp

man gled over i den voesenlige D el af H øj­

tideligheden; Prcesidenten kunde jo nok i den herskende Taushed se et B evis for, at han nogenlunde havde forstaaet at imødekomme Borgerskabets Onsker, selv inden de vare ud­

talte, men det vilde dog vcere ham behageligt at hore en direkte Erklcering i den R etning eller bedre, om nogen her tilstedeværende skulde have noget paa ham at kcere eller klage. D a Borgerstabet var aller mindst forberedt herpaa, stod folgelig ingen frem, og det blev Prcesidenten selv, som afbrod den almindelige Taushed ved at fortolke den i de mindevcerdige O rd, som han vist har skyndt sig med at lade fore til B o g s: „At ingen med Kceremaal fremstod, medens derimod alle endccegteligen bevidnede ham deres Ag­

telse." M ed dette gode Skudsm aal afgik han til Kjobenhavn, hvor han sikkert h ar havt sin Del i Tilblivelsen af de kgl. P riv i­

legier af 1682. H an oplevede at se dem fort ud i Livet, men heller ikke niere, thi han dode i 1 6 8 4 ?) Af det lille O p trin se *)

* ) W i l s e , S . 38. scetter hans D odsaar til 1 6 6 5 ; men endnu den D a a , da Magistraten hcldt sit ferste

vi forst, at det „meenige Borgerschab" endnu i S uveræ nitetens B arndom stid havde en offen- lig Rolle at spille, vel ikke mindende om Oldtidens fribaarne, der modte paa Thinge for a t stifte djcerve O rd og maaste Hug med hvem som helst, men snarest mindende om hine Amagerbonder, som i H ast indkaldtes til den hojtidelige Arvehylding paa Chri- stiansborgs S lo tsp lad s A ar 1660, hvor m an blot for Form ens Skyld onstede Bondens Indvilligelse i Statskupet, thi det andet, vi loere af O ptrinet, er det, at den fornemme endnu ikke den G ang folte sig hojt loftet over M enigm ands Omdomme. Dette bekræf­

tes ved et andet Exempel, optegnet under 29.

A pril 1672, da Prcesten ved „danst Kirke", M agister P e d e r J o r g e n s e n D o r s c h c e u s (ogsaa kaldet Do r s c h ) modte for M agistraten med ikke fcerre end 37 menige Borgere, hvis gode Vidnesbyrd han paakaldte for at er­

hverve sig en gunstig Retskjendelse for fit prcestelige Forhold. Vi kunne ikke se, hvortil han vilde bruge en saadan Kjendelse, men at det ikke har vceret for at bilcegge den sin

Mode i det nye R aathuS, den 13. Februar 1662, skrev Raadstueflriveren hans Navn med soerlig udpyntet

Skrist „paa woris Raadstue".

Ansogning om at vorde P rovst, skjonne vi deraf, a t han alt nogle A ar i Forvejen v ar bleven P rovst for Elbo Herred. I et høj­

tideligt M agistratsm ode under Prcesidium af Borgmester Jacob Petersen (i Chr. Nielsens Fravcerelse) og i Overvcerelse af Raadmcen- dene G rotohm . S te n Hansen og Loumand.

samt af to kgl. Kommisscerer, de velbaarne H errer J e n s R o d s t e n K n u d s e n og E b b e G y l d e n s t j e r n e , gave Vidnerne enstemmig M agisteren det bedste Lov og tilsagde ham at ville vedstaa deres Udsagn, n aar og hvor det gjordes Behov, men mcerkeligt nok om­

talte ingen ved denne gode Lejlighed det af Hammerich fremhcevede hcederlige Trcek af P eder Dorsch, da han ikke af de svenske S ejrherrer vilde lade sig tvinge til at bede for C arl X Gustaf. E t kanske endnu stoer- kere B evis paa. hvor megen P r is de for­

nemme kunde scette paa de laverestilledes gode Omdomme, finde vi i M agistratsm odet den 25. November 1670, da nysncevnte P rovst og M agister Dorsch. i Forening med et P a r af B yens oeldste Borgere, stod frem for at afloegge retsgyldigt Vidnesbyrd om C h r i s t i a n v o n V l u m e n t r o s t , der havde voeretKom­

m andant i Fredriksodde og nu kaldtes Oberst.

I Retten fremlagde bemeldte Oberst den

O rdre, i Folge hvilken han i 1660 havde overtaget Kommandantstabet. D a Byen paa denne T id var uden Huse og Fcestningsvcer- kernes Gjenopforelse krcevede en meget stor Arbejdsstyrkes Ncervcerelse, har Kommandan­

ten visselig kunnet have Arbejde nok med O rdens Overholdelse og faaet mindre end tarvelig Udhvilen efter Arbejdet. Vidnerne udsagde: „at Obersten havde vceret meget flittig og ufortrøden i sit strcenge Arbejde, og at hans nuvcerende store Svaghed vcesen- lig kom af, at han m aatte bo i en ussel Hytte, saa at han tilsidst mere dod end le­

vende var bleven fort over til Fyen i en B aad ." Denne Oberst Blum entrost er altsaa det nuvcerende Fredericias tidligste Komman­

d ant; mcerkelig nok have vi ikke andet S ted s fundet ham ncevnt i denne Egenstab, men han er muligvis identisk med den Kaptejn Blum entrost, som i A aret 1657 forte 1ste Kompagni i Fod-Regimentet „Knud Ulfeldt".

N a a r vi have lcert at kjende det Forhold, i hvilket M ilitarism en stillede sig til Borgerne, paa hvem den i det 17de, ja til langt ind i det 19de Aarhundrede saa ned fra ubegribelige Hojder, saa ville vi komme til, bedre endnu at fatte, hvor meget denne Obersts Optrceden i Retten h ar havt at betyde "som Anerkjen-

delse af M enigm ands Omdomme. V i skulle derfor nu gaa over til at vise:

IV . Officerernes Ringeagt for Borgerne.

Den 28de Decbr. 1665 sogte B orger i Fredericia „store P eter Hansen B u ll" om O prejsning for at vcere bleven bortfort fra

sit H us Juleaften, „skjont han sig ingen U-Ret bevidst var, ejheller noget O ndt bedre­

vet havde, der forskyldte en saadan M ed fart."

— Hvad var der siet? — Juleaften var der kommet en S o ld at i Besog til ham, og da han vilde traktere denne med et godt K rus O l og andet M undgodt i Anledning af den hellige Fest, sendte han sin D atter ned i

Kjcclderen for a t tappe O llet af det der lig­

gende Anker, og for en Sikkerheds Skyld lod han sin Pige tage Lyset og folge hende.

Under deres Bevcegelse ned ad Trappen flim­

rede Lyset saa stcerkt, at D atteren kom til a t tage fejl af et T rin ; med et Skrig styrtede hun ned ad T rappen og blev liggende som dod paa Kjceldergulvet. M oderen horte Skriget og ilede til, men da hun faa' sit

kjoere B a rn faa ynkelig tilredt, maasie dodt og borte, saa gav hun sig ligeledes til a t sirige og endte med at daane ned ved D a t­

terens S ide. Hendes Skrig lod langt videre

i-

.

' '

-7

. :-

>',

!

/-. ^

V - -

i ' - - ) > -

k '

7>

u

»

-

i

> ^

.

end op i S tu en , hvor hendes M and sad, thi just som store P eter Hansen havde rejst sig for at yde sine Kvindfolk skyldig Hjcetp, traadte der ind til ham en Trommeslager med O rdre fra M ajo r v o n d e r W o y d a om, at B u ll strax skulde komme ind til ham, som var hans Nabo. — „Det har vel ikke saadan H ast", svarede B ull, idet han ilede forbi Trommeslageren med sin Lygte i H aan­

den hen til Kjcelderen, paa hvis G ulv han ganske rigtig fandt dem, han sogte; „der kan D u selv se . . henvendte han sig til Tromm e­

slageren ; men denne var allerede gaaet sin Vej, fortornet over Civilistens Indvending imod H r. M ajorens Befaling, og med tjenstlig M elding til sin stroenge foresatte om den forefaldne „M uthwilligkeit". — Understottet af sin Gjcest og Pigen fik B ull omsider sin Hustru og D atter op af Dybet og ind paa deres Senge, men nceppe var det sket, forend Doren blev revet op, og ind traadte enL ojt- nant, en Fcenrik og en D el S oldater fra Vagten, som uden videre arresterede B u ll og forte ham til den militcere Hovedvagt, hvor han fik Lov til at nyde Ju le n s Gloeder i Ensomhed lige til forste Juledags Eftermid­

dag, da det behagede M ajoren at give ham fri. B i kunne desvcerre ikke oplyse, om Ko-

nen har sendt Klage til M agistraten og om det er dennes Klage til Kommandanten, som foranledigede M ajorens Naade, men vist er det, at ingen af D atidens Retsbvger giver mindste Vink om, at V nll har faaet nogen O prejsning for den T o rt, han har lidt, ikke en G ang et underdamgst misbilligende O rd fra Proesidenten om M ajorens Fremfcerd.

At B u ll flog Knips i Lommen, n aar han talte med sine Medborgere om Juleaftens- Glcederne i Vagt-Arresten, var jo ganske n a­

turligt, men egenlig ikke nogen Tilfredsstillelse;

det hjalp blot til at holde H arm ens Glvd ulmende. D a saa Borgerne fvrste G ang i det nye A ar, samledes til Exercits uden for Citadellet, kom, blandt mange andre T ing, ogsaa store P eter Hansens S a g til O m tale i Hviletiden; man fandt M ajorens Adfcerd skammelig, men vccrre end den var dog M a ­ gistratens, n aar den var saa pjaltet, ej en G ang i saa klar en S a g at kunne skaffe en cerlig B orger retfcerdig O prejsning. M an talte sig saa varm , at N aturen gik over O p­

tugtelsen og m an glemte, hvorlunde m an her under Ovelsen godt kunde blive tiltalt og straffet efter den dagjceldende barbariske, mili- tcere Straffelov. D et ene O rd tog det an­

det; Borgerne overbsd hverandre i at ud-

skjcelde Prcefidcnt, Borgmester og R aad saa heftigt, at de ikke en G ang cendsede S ta d s ­ majoren, der havde ncermet sig og forgjceves paabod S tilhed. Denne brave M and, fhv.

Ritmester N idort, fortjener vel at mindes, fordi han tog S ag en saa fornuftigt: In g en blev „arqucbuscret", ingen hcengt, ja der kom ikke en G ang nogen til at ride paa Trcehesten

eller dingle paa Pallen eller til at lobe S pidsrod (S traffe, hvormed m an ellers var meget rundhaandet ved al Excrcits), men han nojcdes med at indmelde det forefaldne til M agistraten, for hvem denne Nod blev svcer at knallke. G jo reB y en folkctom gik ikke an;

det havde vecret svcrrt nok at faa Folk til at nedsallte sig der; man horte jo egenlig ogsaa selv med til B orgerne; men at lade det fore­

faldne gaa upaatalt hen, at lade de stygge Ukvemsord sidde nhcrvncdc paa sig, gik heller ikke an. Efter modneste Overvejelse kom de velvise til det Resultat, at deres udskjceldcnde Medborgere burde bede dem om Forladelse, og denne kloge M oderation fik sin fortjente Lou. D en 18de J u li 1666 modte for M agistraten Afsendinge for alle fire B orger- Kompagnier, som „Paa egne og Mcdborgeres Vegne bad om Forladelse for de ubetcenksommc og urigtige Ord, de havde ladet falde under

Exereitsen." Efter denne offenlige Afbigt

„pardonneredes de skyldige for denne G ang", men deres Navne prange endnu i Bogen.

D a imidlertid nceppe nogen nulevende vil bebrejde de brave Borgere deres M ytteri, saa foroge vi jo ikke deres S tr a f ved at ncevne Ponitenterne, af hvilke en og anden maaske kan have genealogisk Boerd. D e v a re : B ern t Opferm ann, Christian Tauson, J e n s Larsen Vilthugger, Christian Severin, Jacob Roy, W illum Herbst, H ans W agner, Reymer Arendfen, H ans Nielsen, B randt, J e n s Fest­

ler, Jochum Richter, Jo hann es Heller, Anders Michelsen og P eter Sonnichsen. Disse 15 Mcends Afbigt har selvfolgelig vceret offenlig i O rdets alleregenligste Betydning, thi i A aret 1666 har ganffe vist ingen R aadm ands- Lejlighed vceret stor nok til at rumme baade M agistraten og dem, men Offenligheden var ogsaa den G ang et meget vcesenlig M om ent i Straffe-Lovgivningen. D erfor regnedes

„pinligt F orhor", T o rtu r, hvis P in sle rs Intensitet langt oversteg de egenlige S traffes, slet ikke med som D el af den forskyldte

S tra f. Enhver anklaget, paa hvem en stcerk M istanke hvilede, var udsat for at faa Fingre og Fodder kvcestede, Ryggen opflcenget, B ry ­ stet svedet med S vovl, alle Lemmer trukne

af Led og satte i Led flere Gange efter hverandre, M unden opspilet og V and hoeldt i, lige til Kvcelning forestod, Muskler gjen- nemfilede med tynde S n o re osv. Forst i S lu tn in g en af det 18de Aarhundrede holdtes det sidste pinlige Forhor i Flensborg over tre Joder, og Frcm gangsm aaden derved er belyst med al den Klarhed, som et samtidigt retsligt Aktstykke kan give*). I Fredericia har man ganske sikkert ogsaa ovet lignende Grusomheder, men Netsbogerne tale ikke derom, fordi de gik for sig inden fire Voegge**);

Skarpretter Christian Zeiler (senere, i M idten af det 18de Aarhundrede, V itus W agner), begge formodenlig Tyskere (jfr. L. Holbergs Epistel 521), med hans S ta b af Hjcelpere har sikkert tjent ganske gode Penge, thi han ejede en af B yens storre G aarde (25 Fag, H jornct af Slesvigsgade ved Jodekirkegaarden).

Den militcere Rettergang tilstedte ganske vist ogsaa „Pinligt F orhor", men dens i Neglen forbansende hurtige, for ej at sige letfcerdige,

*) J u s t i t s r a a d W o l f f i Zeitschrift der Geschichte fur die He-zogthumer Schlesw . Holst. Lauenb;

B d. 1 - 4 .

**) J v fr . W i l se S . 3S, hvor der meddeles, „at i H o ­ s p i t a l e t er i Nodsfald Indretning til et lidet Tugthus" og „i sidste 30 Aar mindes ry nogen at have her lidt D sdsstraf." M en Skarpretternes bedste Jnbtcrgt var jo — Sportlerne!

Frem gangsm aade gjorde vistnok T o rtu ren m indre anvendelig paa S oldater. T il Gjen- gjoeld horte Over- og Under-Gewaldigere, Stokmestre og Profosser til Hcerafdelinger­

nes faste Stok, ligesom en „Justitie" v ar et aldeles nodvendigt Rekvisit i en G arnisonsby.

D et var noermest, hvad vi vilde kalde „et Skaffot". hvorpaa der var rejst G alger og nogle Poele, hvoraf den enes Fodende var omgivet med Jernspidser. Ligesom S k arp ­ retteren og hans Hjcelpere, ihvor velstaaende

de end vare, havde ondt ved at leve i O m ­ gang med ..oerlige" Borgere, saaledes stemplede

hin T ids Tankegang endog det rent haand- vcerksagtige Tøm rerarbejde, som forefaldt, n aar et Skaffot eller en Justitie skulde rejses

eller repareres, som „ucerligt" o: som noget, hvormed ingen, der havde sin ALre kjcer, burde befatte sig. D a nu M ilitcerstanden altid i soerlig hoj G rad h ar voeret om over sin og sine M edlemmers „W re", saa forstaa

vi, at de forresten ikke ganske faa Tom rere.

der sorterede under Fredericias Kommandant, kunde omme sig ved at have med Ju stitien s R ejsning og R eparation at bestille, samt at Kommandanten, den naturlige Vogter for G arnisonens Standsoere, gav sine underord­

nede Tom rere Medhold i hin Uvillie. I

J u n i M aaned 1694 traf det sig nu saa, at en af Fredericias velbekjendte S torm e havde

ombtcest G arnisonens Justitie paa Exercer- pladsen. P a a den Tid var Oberstlojtnant C h r i s t a n Wi l c k e n Fcestningens Komman­

dant, en stram S o ld at, der ikke kunde und- voere en Justitie en eneste D ag og dog med

for megen Standscere i Livet til at paaloegge G arnisonens Tvm rere det infame Arbejde;

men hvad der var uoerligt for dem, trostede han sig, behovede jo ikke at vcere det for de

borgerlige Tom rere, og i K raft heraf sendte han sin G arnisonsadjudant Emmerich til M agistraten med mundtlig O rdre til denne om „nceste D ag, den 30. Ju n i, at lade S t a ­ dens Tommermcend indfinde sig betimeligt paa Paradepladsen for dersteds at forfcerdige

en ny Justitie i S tedet for den gamle, som v ar ombloest."*) D et havde ikke vceret for

*) A n m . : O m den Forlegenhed, hvori Fredericias M agistrat er bleven sat ved Kommandant Wilcken's Ordre kunne vi danne os et Begreb ved at gjore oS bekjendte med, hvad det kostede at faa Skaffotter rejste i Hertugdsmmerne. Jahrbucher fur die Lan- dekkunde der Herzogthumer Schlesw . Holst. Lauenb..

t8 6 0 . III. B d . S 8 t meddele et P ar Regninger fra Tomrerlavet i O ldesloe, for B ygning af err Justitie i Politz (en Landsby ca. Vs M il syd for O l­

desloe). D en forste, som er fra Aaret 1739, viser en Arbejdslon af ikke mindre end 64 Mark lybsk, fordelt paa folgende Poster: T il Tomrerne 3L

meget, om M agistraten havde besvaret denne uforskammede Befaling med en spottende B e ­ mærkning om, at det vist ikke kunde hjcelpe

Mark, D l 16 M ., Hvedebrod 2 M ., Musik 6 M ., en ny Oxe 3 M , to P ar Handsker 1 M . Den anden Regning for samme Arbejde er fra Aar

1775, og giver 131 Mark i Arbejdslon, saaledcs fordelt: '.kil Tomrerne 80 Mark, Musik 12 M ., Fortcrring 39 M . D a mon spurgte Oldermanden for Tomrerlavet om Grunden til denne paafaldende Fordyrelse, svarede han, at der nu i 1775 var

mange flere Folk i Lavet end i 1739. M eningen med dette S v a r var den, at det var nodvendigt at

have a l l e Stedets Tomrere med til dette Arbcjde, thi naar nogle udeblev elUr ikke toges med. vilde disse ikke undlade at plage og spotte de arbejdende for deres Delagtighed i det „varlige Arbejde".

Dvrigheden havde rigtignok sat sdoere Boder for dem, som haanede en M and, der havde arbejdet paa en Justitie — lige indtil en Mark Guld — , men fligt havde ikke hjulpet det miudste t l at faa Arbejdslonnen nedsat; det eneste Middel til at faa Skafot rejst var det at gjore alle vedkommende saa delagtige deri, at ingen kunde lade den anden noget hore, men saa maatte mon vgsaa punge dygtigt

ud; den gnUomme Straffelovgivning motarbeidedes saaledes ved de for Sm aabyerne utaalelige, voxende Udgilter. — For hin sidste Tortur af de tre Joder 1 Flensborg oppebar Skarpretteren, som man havde maattet forskrive fra Rendsborg, et Extrahonorar af 30 D aler foruden den Berømmelse, at han var en sårdeles duelig M and i sit Fag (skjont han ved 2 Tim ers stigende Pinsel af hver Mand kun havde

opnaaet at saa den ene til at bekjende). O m vi end af O ldesloer-Regningen tor flutte, at Frede­

ricia M agistrat har kunnet rejse Kommandant Wilcken's Justitie for maaske kun 30 Mark lybsk, siden det var i 1694, saa har dog en saadan Extra- Udgift varet folelig nok for den fattige B y .

at bringe den militcere Retfcerds-Gudinde paa Benene, n aar det viste sig, at hun i den

G rad stod paa svage Fadder, men over for H r. Emmerich og den O rdre, han bragte, havde M agistraten kun a t vcere lydig; den havde nemlig gjennemgaaet et Kursus i S ubordination hos O berstløjtnant Wilcken, som havde vist de H errer Prcesidenter, forst Lassen, saa W interberg, hvor Skabet skulde staa. og, til T rods for alle deres Protester, sat igjennem, at Hele Borgerstabet havde at mode vcebnet paa Exercerpladsen, n aar det behagede Kommandantstabet at lade G eneral- marschen staa. Enevceldet stod jo den G ang i fuldt F lo r og kun den G lan s var cegte, som udstraalede fra dets Naadesol; over hele Landet krummedes der Ryg, forst for de indvandrede nobiliterede, derncest for alle indvandrede militcere B efalin g sm an d ; paa denne Tid befcestedes ogsaa den i 1664 be­

gyndte Tvedeling af Fredericia r „danst" og

„tysk" S o g n . D et sidste, som ncermest var blevet til for den tysttalende G arnisons Skyld, blev nu Byens „Westend", hvor det alene var fashionabelt at bo. Underligt er det i denne Periode at se en Officer, men rigtignok kun en Lojtnant, dog til Gjengjceld, efter Navnet at domme, en Tysker, P e t e r

J o h a n s e n S t i c h , at bejle til B orgernes P enge; vi finde, at han den I s . J u li 1672 prcesenterede i Netten et kongeligt B enaad- ningsbrev, i Folge hvilket han havde Lov til at besoge Godtfolk og bede dem om Penge- hjcelp, samt til at lade Bcekken scette for Kirkedørene, at „deri m aa vorde indsamlet noget, ved hvis Hjcelp han kan udlose sin B roder af S laveriet i M gier, hvor denne i syv A ar har dojet forsmcedeligt Fangenstab."

M en dette var vel kun en af de Undtagelser, som bekrcefte Reglen.

«

V . Om Haandvcrrker-Lavene.

M an skulde med Foje teenke, at en saa lille og forholdsvis saa stcerkt regeret B y som Fredericia var i dens forste 50 A ar, vilde

B orgerne der have skyndt sig at danne Lav, for ved Sam m enhold og O rganisation at danne Modvcegt mod det store P re s fra

oven. D et synes dog ikke at vcrre sket; dels have de indfodte set noget skjcevt til de ind­

vandrede, som vilde indfore deres Fcedrelands S kit og modte med Pretensioner, da de saa' sig understottede af M agthaverne, dels have de celdste Borgere sjcelden ladet sig noje med et

enkelt Haandvoerk*): Skomagercn var meget ofte tillige Sadelm ager og Agerdyrker; Skrcederne handlede med Kloede, T raad, G arn, Knapper og lignende M anufakturvarer, medens vi igjennem en Del Borgerstabs-Anmeldelsec og Koemnertister erfare, at Storstedelen af hin T id s Haandvcerkere som Bi-Erhverv drev

„almindelig Husnoering". Desuden har Fredericia i Tiden for 1760 vist aldrig havt over 100 egenligere Haandvcerkere, flest Sko­

magere og Skrccdcre, saa at der allerede heri ligger G rund nok til at renoncere paa den M odstandskraft, en saadan Byes Lav kunde yde. Wilse peger ogsaa ganske rigtig hen paa Jodernes Evne til at troeng6 sig ind i ethvert Fag, hvor der var en Forretning at gjore; jo ringere Anseelse de nod, jo mindre Lyst kunde deres Medborgere have til at troede i noermere Sam fund med dem. T en . sorste, aldeles uomtvistelige Begyndelse til at danne Lav finde vi under 2den A pril 1685, paa hvilken D ag B yens Bagere havde sluttet sig sammen for at indgaa med Klage over Kjobmoendene, der ikke blot solgte, men ogsaa bagte Brod. D en 2den August 1688 onskede

*) A n m . - Aar 1527 vare alle Gilder og Lav ophce- vede, men de florerede dog hist og her, hvor Trang var dertil.

og fik dog en af de stprre Kjobm«nd. senere Raadm and C l a u s D i t h m a r , M agistratens Tilladelse til at lade bage saavel fint Hvede- brod som Sigtebrod, en Tilladelse, som ikke har varslet godt for Lavdannelsers Betydning.

At Bagerne i ovrigt nok kunde have trcengt til lidt Jmodekommen saa vi et Vink om ved at se Vager F r a n z G r i e s e den 28.

S eptbr. 1676 indgaa med B on om, at hans to S onncr, Christian og Jokum, m aa faa Anscettelse som Trommeslagere ved B yens sire Kompagnier med aarlig Lon af 20 D a ­ ler. Den 9. Oktober 1686 se vi derimod 23 Borgere, hvoriblandt K n u d P a g h , W i l - l u m B u r r i c h t e r , N i e l s B u l l , J e n s H v e i g e l l , J o r g e n S v c e r t f e g e r og P o v l G r u m , fremkomme med Andragende om at m aatte danne „et ordenligt Vogn­

m andstav", og dette indrommcs dem.

M en foruden disse to Korporationer (eller tre, n aar vi ville medtage det i 1685 opret­

tede nf 2, skriver to, M and besiaaende N at- vcrgterkorps, som vaagede over den vidtstrakte B y es Sikkerhed ved at raabe om N atten Kl. 10, 12, 2 og 4!) sinde vi ingen Antyd­

ning af flere lignende Dannelser — ikke en G ang af et M vllerlav, og Bagerne kunne dog umulig have hentet M el langvejs fra.

M oller bleve da ogsaa tidligt indrettede i Byen o : Hestcmoller, og Kommissarius H i n r i c h E y l e r s fremtogde den 27. M aj 1669 i Retten „Kopie af G eneral K rigs Kommisscer O t t o P o w i s c h ' s Haand af kgl. M aytt. Bevillings-Brev paa en Vand- molle her vesten for S taden at lade bygge";

W ilses Privilegie-U otog Pkt. 9 viser dog, at Eylers endnu i 1682 ikke havde gjort B ru g af sin Bevilling. Derimod viser en S a g , som den 24. M aj 1672 blev anlagt af Konsumtionsbctjcnt S a m u e l L o b ed antz (han tog ikke Borgerskab for 18. Oktbr. 1677) imod Borgmester J a c o b P e t e r s e n og den­

nes Tjenere paa „Hestemollen", hvor mange M oller Byen har havt i det A ar. S agen blev anlagt, fordi Lobcdantz fandt Toldsegtet brudt, og under Proceduren forklarer L., at han kom fra R asm us M ollers M olle og gik til Hr. Borgmesters M olle, hvor Ouge P e ­ tersen (M ollcrform and Aage P .? ) foregav,

„at han forgjcevcs havde sogt S am uel i hans Logemente og i de f i r e a n d r e M o l l e r ,

forend han brod Toldseglet." Gammel M olle. en M il vest for Byen, var dog nok det vigtigste Formalingssted.

At der i en By med saa stor S tra n d og betydelig Fccrgefart hverken dannede sig noget

Skipper- eller Fcergelav, m aa vcere enhver paafaldende. P a a de celdste Kcemnerlister finde vi ingen Skippere blandt de statydende Borgere, kun 2 Fiskere, som boede paa S o - bjerg, og af Raadstuebogerne til A ar 1700 have vi blandt B orgerstabstogerne kun fundet

2 Seylingsmcend. I Paryktiden skulde m an have ment, at Frisorerne vare btevne saa talrige, at de havde dannet et Lav, men heller ikke de gjorde det, stjont de tcelle Navne som H a b a k u k J a c o b s e n Koch og A d a m L e v i n K n u t h , begge fra Fyen.

V4. Om Sproget og Klædedragten.

D anm arks Ulykke i Krigen mod C arl G u ­ staf og navnlig Frederiksoddes Indtagelse gav

et mcegtigt S to d til den danste Adels Under­

gang; denne sorte til Kongens Enevcclde;

dette tilfojede sin gamle sej ae M odstander al Ulykke ved Hjcrlp af fremmede, som det kos­

tede op i de M resceder, hvorfra Adlen var , blevet fortrcengt; derved led det danste S p ro g , af hvis Bevarelse Adlen havde megen F o r­

tjeneste, stor Overlast. Ganske vist have alle de oldenborgske Konger adskillig Brode paa deres Sam vittighed, men med den nationale