• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised by

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised by"

Copied!
473
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Ewald, H. F.

Titel | Title: Svenskerne paa Kronborg : historisk Roman i

to Dele.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1867 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

E ^ ^ - . ' ^ ' - K -

Z M Ws'kj z

. E - v W ^ v - -7.-7 77L W 7, M M

v.n- 7 -'-^ ','

''' '^ tz E ^7^'

"*1 .77

ri« -'

i -

M7 - '

S "M77787777V^LL-' ' '

>

-^'§77 / Q7 M> - W.'O"

--.A 7'>7^7.77^ 7-7^77.7->)' '

^ ^ 7-7 --^ '

.7. 7- , ^ ^

'>.

i ^

U.^7 - ^-"5^- 'v.' - .-' s > ! > '

. >7^7 ',7^7 ^7k

' EWMWK, 7

-x -MM77-.,^''?' ^ . . LLM77U7 "

7-

7.7 E7 -E7.7 -'<7^7-.

^ 7.7^ 7- ^ . ' ,

^ "1- V

7. > ^

'^s

-7^ "'-7'7 -7^. , 7^/-/- .^

7 L - M

' 7 "7.'777.

L '-, L-7>r. ^, ^'' -L>WAW« iMp,-'' > ^'"17V ' '--

- ->7

* ^ 7

^,77

/

^ 7 ' . - '

<^ '7' , > .

»7 >.

b,- M7'7-- M M M M M M ! >777 ^7"7

7,

W E K ^ E . 7 ^ - ' ' 7 ?7 - 7 ^77 " '

7 '- ^ 7 M ^ ,L7 »-

W7

7^ 7 -

>7^ 5

E ..I^LM

°^V . - M u . ^

o

(4)

. !

ch ^

'>^ ' 'I

I ' ' ^

>--

. K Z W

^ N M W ^

' ^ °7^ ^ '^k 7/

130021307239

^ 7 t

-- ^ i > ^ ^ - ^

" ^ 4<>". '

. - ' ^ 7. -

' 5 » ^ ^ « !

- -'7.- - M W

?>77«

' M v H ' fiM K L M M -' ^

W M ^L^

, / . . - " —

(5)
(6)

i>t

Krenjlrerne M Kronborg

Historisk Roman i to Dele

af .

H. F. Ewald.

Anden Deel .

^ Kjobenhavn.

Forlagt af den Ggldendalfke Boghandel (F. Hegel).

T h i e l e s B o g t r y k k e r i . »

(7)

5.'

/

s

>

S

i . lcvl

(8)

kl

/

' , -. >'

Z n d l s o l d .

Pag.

Forste Capitel. Inden lukte T o r e ... 1

Andet Capitel. En ny V e n ... 31

Tredie Capitel. Peer Olsen som Dobbeltganger. . . . 76

Fjerde Capitel- Trostabsbogen... 99

Femte Capitel. En S n a re ... 129

Sjette Capitel. F o rs to d t... 150

Syvende Capitel. Tung L u ft... 177

Ottende Capitel. A u t o r ... 193

Niende Capitel. Under Jo rd e n ... ... 242

Tiende Capitel. F l u g t ... 275

Ellevte Capitel. Godt Folgestab... ". . . . 294

Tolvte Capitel. D yrt k js b t... 316

Trettende Capitel. Den bittre K a lk ... . . . 328

Fjortende Capitel. De sidste S o lg lim t... ... 351

Femtende Capitel. Vigtigt Budskab... 368

Sextende Capitel. Afvcebnet. . . 381

Syttende Capitel. Hans Steenvinkels Brudegave . . . . 405

Attende Capitel. S lu tn in g ... 455

!

(9)

i

i « r

I ' !i

, >

- !!

i-i

. 2

1

(10)

Forste Kapitel.

Inden lukte Dsre.

^ n Aften sidst i M a r ts M aaned 1659 gik S o le n klart ned bag Bakkerne ved H elsingor; den skaanfke Kyst med Sosterbyen Helsingborgs Huusreekker og det mcegtige gamle T a a rn Kjcernan lyste i Aftenroden, og de sidste S tra a le r kastede G lands paa Kronborgs S p iir og forgyldte Floie, medens S lo tte ts nederste Deel laae i Skygge. Sundet havde denne ufo rlig n elige , friske azurblaa F arve, som maa sees, men hverken kan be­

strides eller gjengives, og udenfor den lille H avn laae nogle faa Coffardistibe t i l Ankers, medens andre vare i O psejling, eller fjernede sig, forende med sig paa de hvide, udspcendte S e il et gyldent Skjcer som en venlig Afskedshilsen fra den dalende S o l.

Langs Havnens Bolvcerk gik nogle af Byens Borgere med deres Hustruer og D o ttre fo r at nyde den friste S o lu ft og see paa Skibene, ganske som de pleiede at gjore det i Fredens D a g e , og dette bidrog endmere t il at give den hele Aftenscene et saa fred­

sommeligt Proeg, som om der ingen Fjender var i

Ewald, Svenskerne paa Kronborg. II. 1

(11)

Landet; men hvis nogle af de Spadserende maafkee el D ie b lik glemte det, da bleve de dog snart igjen mindede derom; th i Krigens S p o r var ingenlunde udslettet i de noermeste O m givelser, hvor flere Huse endnu hen- stode med sønderskudte V induer og faldefærdige M u re og erindrede om de Danskes Forsvar af Kronborg i August forrige A a r. Den svenske Landsknegt, som gik frem og tilbage udenfor Toldkammerbygningen og hans Kam m erater, der sade og rvg af deres K ridtpiber paa Vagtbcenken, mindede ogsaa om, hvem der fo r D ie - blikket var Herre i D anm ark; men naar en svensk Officeer kom t i l og indlod sig i S am tale med Borgerne, da viste man ham ikke sure M in e r , men indlod sig h vflig t med ham.

Forholdet mellem den svenske Besoetning paa K ro n ­ borg og Helsingvrs Jndvaanere var efterhaanden blevet ret venskabeligt; th i Helsingvr var ikke nogen ret dansk B y , fo rd i Samqvemmet med alle Europas sefarende N ationer havde blandet Byens Befolkning og paatrykt den et kosmopolitisk Prceg. Handelsinteresserne vare her Hovedsagen, og der fandtes bedre Mcend i Staden, end V a le n tin K o rn , fo r hvem det var en temmelig ligegyldig S a g , om Danmark bestod eller ikke, naar blot Forretningerne gik deres G a n g , og Handelen florerede. Svenskerne befandt sig derfor bedre i H e l­

singør, end noget andet S ted i Landet, og det anede dem kun lid e t, at der dog blandt Byens Jndvaanere fandtes modige Moend, hvis Foedrenelandssind og T r o ­ skab mod deres retmoessige Konge havde bevaret sig usvcekket trods Tidernes T ryk.

(12)

M a re n og Lisbeth vare blevne lokkede ud af det smukke V e ir og gik mellem de Andre ved Havnen, led­

sagede af Gregers Hansen, der var soerdeles z irlig i sit Ndre og havde en mere opblcest M in e , end nogen­

sinde fo r. Lisbeth holdt sig im id le rtid haardnakket ved sin Pleiemoders S id e , saa at ethvert Forsog paa at opnaae en Sam tale under fire V in e mislykkedes fo r G regers, h vorfor han omsider tog det P a r ti at lade, som om M adam M a re n slet ikke var tilstede, hvilket saa meget bedre lod sig gjore, som hun var temmelig aandsfravcerende og saae sig nysgje rrig t om t i l alle S ider. Gregers Hansen havde io v rig t In t e t at frygte af M a re n , der begunstigede hans B e ile n , men han onskede ikke V idner t il de Nederlag, han jevnlig led, naar Lisbeth var i daarligt Lune, og han havde allerede mcerket, at hun for Tiden var soerdeles u t il­

gængelig. Lisbeths Kinder havde mistet noget af deres friste Farve, og hendes B lik var ikke mere saa straalende

og freidigt.

„ E n vakker A fte n ," begyndte Gregers med dcempet Slemme, „og yndeligt at gaae her med Ever, J o m fru L isbe th!" men Lisbeth svarede ikke og vendte Hovedet t i l den anden S ide.

I det Samme lod der et S k rig ovre fra K ronborg.

„H va d var det?" udbrod Lisbeth og blegnede.

„S ik k e rlig en danst R y g ," svarede Gregers, „der fik den svenske Klinge at smage. Generalqvarteermester- Lieutenanten er en B o d d e l; det gaaer skrapt t il, naar han er her."

„ E i , der lyver I ham skammeligt p a a !" udbrod Lisbeth med Harme.

(13)

„J e g kan tcenke," sagde Gregers spydigt,, „a t I kjender H r. Dahlberg heelt noie."

„ V is s e lig ," svarede Lisbeth ro lig t og maalte Gregers med V inene, „m aa jeg kjende noget t il ham, saasom han saa ofte har havt sit O varteer i vo rt H u n s ."

„S aam cend!" sagde Gregers i samme Tone. „ I lykkes mig og ncesten at vcere bleven en svensk P ig e ; I tager t i l alle T id e r Landsens Fjenders P a r ti."

„N a a r jeg taler med Landsens F je n d e r," svarede Lisbeth rodmende, „da tager jeg mine Landsmcends

P a r ti."

„ S t o r Skade," sagde Gregers og strog sit M u n d - fkjoeg, „a t en Anden ei saaer hore det! I lade os dog engang fornemme Lidt af den S o r t! Jeg bor og sige E d e r," vedblev han med stigende Harm e, „a t

Eders forandrede Sindelag er blevet bemoerket af Flere.

H r. M ikkel er hoilig utilfreds med Eder i den sidste T id ."

„Ikke veed jeg a f," svarede Lisbeth med blussende K in d e r, „a t jeg er sat under Eders Formynderskab,

G regers! I lade da mine Forceldre og mig om d et!"

M a re n blev omsider opmoerksom og sagde:

„ D e t er scert, saa I altstille mundhugges. D u viser intet godt Hjertelag Lisbeth! mod Gregers, der dog ei veed a lt det Gode, han v il gjore D ig . Vcer nu kjont venlig og fo rlig e lig !"

„ D e r skal mere t il at kue sligt haardt Hjerte, M adam M a re n !" sagde Gregers med Rynker i Panden;

„m ilde O rd gjore det ikke, al den S tu n d vanskabt S in d tid t findes under fagert S k in d ."

(14)

/ -

„ E l ! " udbrod Lisbeth med overgiven T ro d s, „da sog Eder en J o m fru op, hvis S kind ikke bedrager!"

„L is b e th !" sagde M a re n vredt, „ D u arter ikke vel og agter ei paa D ine Forceldres Raad og F o r ­ m aning."

„H jerte M o d e r!" udbrod Lisbeth og slog sin A rm om M arens L iv , „va n d t mon Fader D it Hjerte ved Trudsler og onde O r d ? "

„ T y s , B a r n ! " sagde M a re n og tog Lisbeths A rm b o rt, „veer ikke saa uhovisk at omfavne mig paa aaben Gade. Folk see a lt ester vs fo r D in og Gregers Hoirostetheds S k y ld ."

din havde im idlertid Gregers fattet sig og sagde i en indsmigrende T o n e :

„J o m fru Lisbeth bor ei have al S k y ld ; jeg forivrede mig og talte hende uhovisk t il. Jeg beder

Eder tilgive mig det og lade det vcere fo rg le m t!"

„ E i , hor n u !" udbrod M a re n , det kalder jeg fkjont! Skjcenk D u nu og Gregers Tilgivelse, Lisbeth!

og see saa t il at holde F re d !"

„T ilg ive lse er ei vanskelig at erholde hos m ig ,"

svarede Lisbeth og slog med Nakken, „n a a r H r. Gregers v il noies med det."

M a re n havde im id le rtid faaet D ie paa en Baad, som, fo rt af svenske R oerkarle, fra Landgangsbroen ved Kronborgs Bastion styrede ind i Havnen. H un blev staaende, nysgjerrig efter at see, hvem den Baad ' vel fkulde bringe iland, men Lisbeth havde alt opdaget det, det saae man paa hendes D in e s G lands og hendes Kinders Blussen. Gregers var lige saa skarpsynet, th i han sagde hastigt:

(15)

„ E i, lad os gaae!"

M a re n blev im idlertid staaende, in d til Baaden lagde t il Havnebroen, og E rik D ahlberg steg iland.

„ V e l rn v d t!" sagde han a rtig t og muntert, medens han blottede sit Hoved og hilste paa M a re n og Lisbeth.

„J e g saae fra Fæstningen i m it Kikkertglas, at her var godt Selskab ved Havnen, og saasom m it D a g - voerk var tilende, lod jeg mig scette over. H v o r lider man i m it gamle Q varteer, M ava m M a re n ? "

„J e g takker, H r. Generalqvarteermester-Lieutenant!"

svarede M a re n med et K n ix , „re t v e l; men det be- drvver os, at I nu a lt flere Gange er redet vor D v r fo rb i og ei har seet ind t il os."

„Tjenesten kroevede det saa," svarede Dahlberg.

„ D e r er nu Meget at tage Vare paa derovre paa Fcestningen, hvor Bygningen af de nye Volde skal fremmes med al K ra ft og n u , da Hceren foerdes S yd paa og Kongen er paa Frederiksborg, da er der god P la d s paa S lo tte t. Lider I vel, J o m fru Lisbeth?"

„Je g takker, kjoere H e rre !" svarede Lisbeth med bankende Hjerte og bviede sit Hoved, - „m ig fattes

I n t e t . "

Gregers blev slet ikke paaagtet af Dahlberg og stod hos med en nwrk M in e . Han saae af Lisbeths B lik og Farvespillet paa hendes Kinder, hvorledes det var fat med hende, og han led alle Skinsygens O v a le r.

E i, tcenkte han, elsker hun virkelig denne sledske Svensker, det skal komme hende dyrt at staae!

Dahlberg gik im idlertid langs Havnens Bolvoerk ved Lisbeths S id e og lod M a re n skjvtte sig selv.

(16)

„D e t volder mig stor Glcede," sagde han, „a t jeg fik Eder i Tale iaften; th i om en S tu n d drager jeg bort ad Leiren t il og saa videre fo rt t i l Kong

C a rl."

Det var da aabenbart, for hvis S kyld han var kommen, og Lisbeth tcenkte n a tu rlig t nok, at det maatte vcere noget M e re , end blot Lyst t i l at spadsere og samtale, der havde fo rt ham hid. D e r var ogsaa storre Barme i hans B lik og over hans Vcesen, end ellers, havde end Forholdet mellem dem vceret venligt og godt trods deres D isput den A fte n , da hun saa kjcekt havde taget sine Landsmoends P a rti og sagt ham Sandheden. H un tcenkte sig ikke S lig t , som at han ikke gjorde sig saa nvie Regnskab, h vo rfo r han var kommen, eller at et blot Lune skulde have fo rt ham t i l hende. D et fa ld t hende ikke ind at han, der hver D ag fcerdedes blandt raae Krigere, nok gad gjvre sig den Uleilighed at lade sig scette over Havnen i en Baad L en Tim e for han skulde reise, blot for at faae sig en munter Sam tale og see et S m iil paa fkjvnue Q v in d e -

^ lceber. Det var maafkee ogsaa virkelig noget M ere, der havde fo rt ham h id , men hvor lunken var ikke den Godhed, han ncerede for hende og den Interesse, hun indgod ham , mod den dybe og inderlige Folelse, der gjennemstrsmmede hende!

Destovcerre, hun tcenkte nu saa Lidet, naar han var tilstede, men hun nod i fulde D ra g sin Lykke.

H un folte sig som loftet op i en anden og bedre Verden, men mente, at der havde hun hjemme, og at hun var ham jevnbyrdig. N a ar han gik, da sank Livet ned t il det vante spidsborgerlige Standpunkt,

(17)

kun at E rindringen om hans Ncervcerelse lcenge efter spredte G u ld om sig, ligesom S olen nu, skjvndt svunden bag Hoiene, dog farvede Skyerne, der stode paa H im len hist henne over Skaane.

Han gik ved hendes Side med den H oldning og Anstand, i hvilken ingen anden M a n d kunde maale sig med ham. Han holdt den venstre Haand paa Kaarde- heftet og bevoegede nu og da den hoire, mens han talte. Hans skjvnne mandige Aasyn lyste af godt Lune, hans O rd vare, selv naar han spvgte, aldrig uden Forstand. S kjo n t lod det svenske S p ro g i hendes O re n ; hun kunde ei hade det. H vert B lik fra hans udtryksfulde O in e , hver Bevcegelse, hvormed han led­

sagede sine O r d , proegede sig i hendes. E rin d rin g fo r a ldrig mere at udslettes af den; hvert O rd ,,h a n sagde, blev opbevaret i hendes Hjerte og voxede der som modent Korn i en rig Jo rd b un d; men hvad hun selv sagde, blev h u rtig t glemt, og da iscer, hvad hun sagde denne A ften, saa lidet selvbevidst og klar var hendes Tanke.

H un glemte da baade M a re n og Gregers, og de vcerdige Borgere med deres O vinder og D o ttre , som gik op og ned ved H avnen, gjorde store O ine over den Frihed, Lisbeth Hansen tog sig, at gaae der alene med en svensk O fficeer; th i M a re n var bleven opholdt af nogle Bekjendte og stod med dem og Gregers heelt henne ved Toldkammerbygningen. M a n forargede sig over, at den stolte svenske Herre og den smukke unge Pige gik der, som om Havnegaden var deres, uden at hilse eller at tage nogen N o tits af andre godt Folk,

(18)

og der faldt Spottegloser omkring dem, dog hviskede med behorig Forsigtighed.

Lisbeth havde ingen Anelse om, at Luften omkring hende var fuld af forgiftede P ile , og at hendes Rygte fra denne D ag af var givet t il P r iis for Bagtalelse.

Tiden flo i for hende med kun a ltfo r vinget F a rt, in d til Dahlberg atter fvrte hende hen t il hendes Plejemoder, veplede nogle hoflige O rd med M a re n og bad hende bringe H r. Toldkcemmereren venlig Hilsen. S a a tog han Afsked, gik i Baaden og tog felv Roerpinden i H aand, medens Roerkarlene med raste og taktfaste Aaretag drev Baaden over ad Kronborg til, og Vandet ved hvert Aarestag blinkede i Aftenroden. Lisbeth blev staaende og stirrede efter den, in d til hendes P le je ­ moders Rost vcekkede hende t il fuld Bevidsthed om,

at nu skulde det, hun vidste ikke for hvor lang T id , vcere dodt og tomt omkring hende; men det var saare langt fr a , at M a re n denne Gang fremkom med B e ­ brejdelser, th i Forfcengeligheden lob af med hende, og hun kroede sig af den Opmærksomhed, den hoitstaaende

svenske Officeer viste hende i Alles Paasyn.

„E n over al Maade artig H e rre !" sagde hun.

„H a n kom herover aleneste for at hilse paa os; det maa man lade Svenskerne, at de forstaae sig paa H ovisthed!"

Lisbeth forundrede sig dog ikke saa meget derover, som over Gregers Hansens Vcrsen. Han lagde ingen Vrede fo r Dagen, talte tvertim od venligt t i l hende;

thi en lys Tanke var dukket op hos ham. Denne stolte Herre, tcenkte han, v il kun gantes med Lisbeth;

hun mener det sagtens a lv o rlig t nok, men han tager

(19)

aldrig en borgerlig dans? Pige tilcegte. Lad dette da kun gaae sin Gang — min T id skal nok komme, naar jeg blot ikke giver ta b t!

Han var da lu tte r S m iil og Opmærksomhed, og da de naaede M ikkel Hansens H u n s , viste han den sjeldne Selvbeherskelse ikke at paatrcenge sig og fslge op med, uagtet M a re n opfordrede ham t i l at blive.

Han tog Afsked med et z irlig t Buk og fjernede sig, hvilket forskaffede ham en venligere Gjenhilsen fra Lisbeths S id e , end der lcenge var bleven ham t il Deel.

D a M a re n aabnede Gadedoren, lob hun lige i Armene paa sin LEgtemage.

„ E i M ik k e l!" udbrod hun, „h v o r D u indjog mig Skrcek! Jeg troede, D u var paa Toldkammeret."

„H a , h a !" loe Mikkel, „n a a r E n v il ind og en Anden ud i det S am m e, da maa det vel give en T o rn . Jeg h a r vceret paa Toldkammeret, min Dukke!

N u v il jeg blot et lidet Svinkeærinde hen t i l Je n s."

„Je g har en saare venlig Hilsen at bringe D ig fra H r. Generalqvarteermester - Lieutenanten," sagde M a re n , da M ikkel allerede ncesten var nede ad Steen- trappen. „H a n kom i en Baad fra Kronborg og holdt os med Snak nede ved H avnen."

„S ee, see!" svarede M ikkel og studsede; „e r han ventendes t il os?"

„ N e i! " svarede M a re n , „han reiser endnu denne Aften t i l Leiren og beklagede ei at have S tunder t i l

at see herop."

M ikkel saae noget tankefuld ud, kom atter op ad T rappen, bod Lisbeth gaae op paa sit Vcrrelse og

(20)

soge Sengen, hvorpaa han kaldte M a re n ind i den tomme Storstue.

J ,J e g venter Besog lasten," sagde han, „da jeg har nogle Forretninger at afgjore inden lukte D ore med Jens Henriksen og et P a r andre Kjobmand her af Staden. V i gjore det af i m it Lonkammer, hvorhen de komme ad Bagdoren, og v i onfke ikke at blive fo r ­ styrrede. T jen mig i at tage D in Post i D a g lig - voerelset saa loenge, og kommer Nogen og sporger efter m ig , da stig, at jeg er gangen i B y e n , D u veed ei hvorhen."

M a re n studsede vel over oenne Hemmeligheds­

fuldhed, th i hendes Huusbond pleiede ellers ikke at forholde hende sin F o rtro lig h e d , men hun bemcerkede en soerdeles A lvorlighed i hans B lik , og hun mindedes sin salig M oders Form aning altid at voere sin H u u s ­

bond lydig og horig og ikke fritte ud. S a a lovede hun da at gjore, som han bod, og satte sig ved sin Rok i Dagligstuen, efterat hun havde faaet Pigerne tilsengs og et Lys toendt. - ^

M ikkel gik da og kom snart tilbage med Jens Henriksen, hvem han i M a re n s Paasyn forte gjennem Dagligstuen og det lille tilstedende Cabinet ind i sit Lonkammer, der im idlertid ikke var tom t, thi Rostgaard og M agister Christen Tikjob vare allerede tilstede og sade i fo rtro lig Sam tale ved det svcere Egelrcees B o rd , som stod m idt i S tuen. T o hoie Messingstager med tcendte S piddelys stode paa B o rd e t, men V indues­

skodderne vare lukkede for og enhver Aabning i .dem omhyggelig tilstoppet.

(21)

Jens Henriksen hilste Rostgaard og M agister Christen med et Haandstag og et taust N ik , hvorefter de sire Moend toge P lads ved B o rd e t; saa nikkede Rostgaard t i l M ikkel Hansen, og denne tog tilorde og sagde:

„ D e t er min gode S voger og B ro d e r, der har onstet denne Sammenkomst afholdt i m it Huns, og jeg har ikke v ille t afstaae bam denne hans Begjcering, endog det gjelder et saare voveligt Foretagende; th i jeg er en god danst M a n d , som I vide, Kong Frederik af H jertet hengiven, og jeg forniener, at vore to gode Venner der have det samme S in d , ei sandt?"

„V is s e lig !" udbrod Christen Tikjob med Varme, medens Jens Henriksen holdt sig tilbage og tang,

„v is s e lig ! D og forundrer jeg mig over, at en slet og ret Lektiehorer, som jeg, er bleven fundet vcerdig at indtrcede i dette F orbund, saasom jeg kun har ringe Evne t il at fremme sligt stort og vig tig t Fore­

tagende."

„ I er saa saare beskeden, H r. C hristen!" sagde Rostgaard og saae v e lv illig t paa ham, „men jeg veed, at hos Eder er Trostab og Tavshed at sinde, og visselig bor v i ikke vrage en Hjelper som Eder. I veed da a lt, hvad det gjelder, men fo r E der, Jens Henriksen, bor jeg nu aabenbare min Hensigt, som er at vriste Kronborg ud af Svenskernes Hcender. Tykkes det Eder ikke en Forsmoedelse, at denne Sundets Vogter og Toldens Herlighed tillige er i Kong C a rls Hcender, at det blaa Flag med de tre Kroner vaier fra V a gt- taarnet, og at fra Kong Frederiks B o rg svenske Herrebud gaae ud at kue Landet?"

(22)

„D e ro m er ei at sporge," svarede Jens Henriksen sindigt og a lv o rlig t; „men vidste jeg ikke om Eder, Nostgaard! at I er en klog og forsaren M a n d , da vilde jeg sige, at I rider fo r let den Gang og sadler med een G jo rd . I taler om at vriste Kronborg ud af Svenskernes Hcender — G ud hjelpe os! D et h a ls ­ brækkende Foretagende magte v i fredelige Borgere ikke."

„V isse lig er det ikke at lobe t i l , " svarede Rost- gaard taalm odigt, „e i heller skulle v i vcere ene om det; men den M a n d er ikke v iis , der stedse agter en liden Begyndelse ringe. V i ville spinde v o rt Vcev som Edderkoppen, T raad fo r T ra a d , og deraf skal blive et stcerkt S p in d at fange svenske F lue r i. I kjender nu det O ie m a a l, v i have sat os fo re , og I skal faae fuld Forklaring over, paa hvad V iis v i have tcenkt at scette det ivcerk; men er I , Jens Henriksen!

og maafkee Flere, fra forske Fcerd derimod, da lad os hellere skilles og gaae hver t il S it . D e r maa ikke vcere halv H u eller lunken V illie ved den G jerning og

bedst saa fo r de Frygtsomme ei at vide M e r e !"

„ I Guds N a v n !" udbrod Christen Tikjob og rakte Rostgaard Haanden over B ordet, „jeg er Eders med Liv og S jo e l! S om en frisk Luftning gik Eders djoerve O rd mig gjennem Sjcelen, da I fo r i E nrum talte mig t il. D aadlost," vedblev han med fkjcelvende Stem m e, „v a r in d til denne D ag m it L iv. Lad det nu bcere eller briste! O g er det saa G uds V illie , at jeg stal scette Livet t il ved dette Anslag, da stal det blive en Husvalelse at ende mine Dage med en stor B e d rift."

(23)

Jens Henriksen studsede over den K ra ft, hvormed M agister Christen talte og den Begejstring, der lyste ud af hans Aasyn; det overraskede ham , at saa stil­

færdig og ydmyg en M a n d kunde blusse saaledes op;

men, tcenkte han dernoest, M agister Christen kan vinde M e g e t, gaaer det godt, derimod har han In te t uden Livet- at tabe, gaaer det g a lt; fo r mig staaer Frugten af mange A ars daglige S lid og taalmodige Beregning paa S p il. Han saae, at de Andre ventede at hore et O rd fra ham, og han sagde da:

„S k jo n t nok ta lt, M agister! men Vovehals be- rommer man ellers meest, naar han vinder; hvad tcenker D u , M ikke l? "

„ J e n s !" svarede M ikkel og hans Stemme havde en skarp K la n g , „ i tyve A a r var D u nu min fu ld tro V e n , og ingensinde in d til denne Dag fkilte D u D in S a g fra m in. Jeg har tilsagt Rostgaard min Bistand og er tilsinds at holde m it Lofte; stor Bedrovelse vilde det volde mig, om D u svigtede i Nodens S tu n d ."

„ D u gaaer fo r hidsigt paa, M ik k e l!" svarede Jens Henriksen p irre lig t. „ F o r Tiden er saa vidt ei anden Nod paafcerde, end den, I v il skabe ved Eders Anstag."

„ S a a var D u da og mere, end m in V e n ,"

vedblev M ikkel Hansen djcervt; „ th i D u er danst fodt og Kong Frederiks llndersaat. D u nod Beskyttelse og Gunst i denne B y og erhvervede D ig Overflod.

Dannebroge vaiede fra de S kibe, D u sendte i Soen, og Flaget beskyttede D in Eiendom. N u kroever Kongen og Fædrenelandet D in H je lp , og D u stal vise D in Taknemmelighed i Gjerningen. Betcenk ve l, i hvad

(24)

S tillin g D u v il komme, om D u undlader nu at give B e v iis paa D in Patriotiskhed; th i dette Anslag har Hans kongelige Majestcets B if a ld , og han har tilsagt

Rostgaard al H jelp med Vaaben og Penge."

„ S a a sidde I da endnu dybere i det, end jeg formodede!" udbrod Jens Henriksen med en bekymret M in e ; „men det skal I vide, at ikke er jeg noget B a rn , ei heller en N a r, der springer efter strax, naar man lokker. Den Tale om Taknemmelighed, M ikke l!

svcever i Luften; thi et B e viis som det, D u krcever, kan ei forlanges af en fredelig Kjobmand og B orger.

Jeg har svaret min S kat og lukket Pungen vid t op t il Krigens Forelse; jeg kunde vel og blive budt op t il denne Byes Defensivn, var den en Foestning, som Kjobenhavn; men at v i skulde vcere forpligtede t il at vinde de Fcestninger tilbage, hvilke Kongens B e fa lin g s ­ mand ved Feighed eller slet Krigsforelse lade falde i

Fjendehaand, det kan ei med B illig h e d forlanges og er desuden halsbrækkende G je rn in g ."

M ikkel Hansen trommede med Fingrene paa B ordet og saae hen t il Rostgaard, der uden at forandre en M in e horte paa Jens Henriksens T ale.

„ I har N e t," sagde Rostgaard, „men ei heller har Mikkel ta lt om anden Forpligtelse, end den, Eders gode danste Sindelag og Eders vel bekjendte P a trio - tisthed maatte paalcegge E der."

„ S a a er der og E t," sagde Jens Henriksen, „som hverken I eller han h id in d til talte om. M i t Samtykke er fornodent, om Rostgaard stal staae fo r det Anstag, saa sandt som jeg gik i Borgen selvanden for ham med Gods og L iv ."

(25)

„S aam cend!" svarede Rostgaard og saae op; „a f den Aarsag er I og her tilstede som en af de Forste, der faae Kundskab om Anslaget, inden det fores videre.

Jeg tager i den S a g alt pligtskyldigt Hensyn t i l Eder, J e n s ! men ligesom I nu gav den Caution ei blot fo r min Persons S k y ld , men fo r det ganske D istrikts S k y ld , at jeg kunde frie Kongens Undersaatter fra overvættes T ryk og desuden vcere Kong Frederik t il Tjeneste i S m u g , altsaa i patriotisk Oiemed, saaledes bvr I nn ikke hcemme dette Vcerk, som er udtcenkt t il at gjenoprette Kongens M r e og gavne vo rt Fodeland.

L E rlig t og oprigtig ta lt, J e n s ! da vilde det ei vu blive let fo r mig at trcekke mig ud af den S ag.

Herrebon er Herrebud, og jeg har givet Hans kongelige Majestoet m it O rd paa at fremme dette Anslag af al Formue og er Pligtig d e rtil, var end den halve S ta d gaaet i Borgen fo r m ig."

„ E i , R idefoged!" svarede Jens Henriksen i en spydig Tone, „ I forstaaer at lcegge Lodderne tilre tte ! N a ar I kommer saa svcer en Vcegt som Kongens 8Ere og Rigets V el i den ene S kaal og en ringe B orgers Liv og Gods i den anden, da maa denne vel vippe i V e ire t! men kan jeg nu end ikke afholde Eder fra at fcette det paa S p il, som M ikkels og min Caution fo r­

skaffede Eder — Fjendens Leide og F o rlo v t il at blive ved G aard og i Embede, og seer jeg end, at I smoger denne Forpligtelse af Eder som en Handske, jeg har dog vel min Frihed t il at holde mine egne Fingre fra den H andel."

En dyb Rodme farvede Rostgaards brune og veir-

(26)

slagne K inder, men han fik dog B u g t med sin Harme og sagde, talende med Varme, men uden Vrede:

„J e g lover og tilsiger E der, J e n s ! at jeg v il gaae frem med al tcenkelig Forsigtighed og stile Sagen saa, at jeg i yderste N odsfald kan salvere Eder og M ikkel fornem m elig."

„Lad fare den store Betænkelighed, J e n s !" fa ld t M ikkel Hansen utaalm odigt ind. „S ta a e r jeg ei lige Risiko med D ig ? og dog gav jeg fra forste Foerd m it Samtykke."

„ I hastede ei synderligt med at indhente m it,"

svarede Jens Henriksen vredt, „og toenkte I kanfkee, at jeg vilde sat en S topper for itid e , var jeg forud bleven underrettet, da gjettede I ei feil. D og er jeg Eders tro Ven n u , som tilfo rn . Lad mig da fo r- nemme, paa hvad G rund I have bygget det Anslag, saa v il jeg derefter tage min B eslutning, men forud fo rp lig te r jeg mig t il I n t e t. "

„ A ld r ig har jeg toenkt," sagde Rostgaard liv lig t,

„a t forholde Eder nodvendig F orklaring og gid vo rt Anslag, det jeg nu v il aabenbare Eder, maa hos Alle vcere saa vel fo rv a re t, som jeg veed, at det v il vcere hos E der! S a a hor da, hvad jeg alt har udrettet.

Jeg har vundet Ridefogden paa H o rs h o lm , Lorents T u x e n , for Sagen. Han er rede med sine Mcend, naar Anslaget er modent; men han har desuden nys underrettet mig om, at den engelske Oberst Hntschinson, som jo er Eder vel bekjendt og som for Tiden ligger i O varteer i Birkerod Prcestegaard, er v illig t il med sine tre hundrede gevorbne Karle at gaae over paa dansk S ide og tage P a rt i denne Hasard; th i han er

Ewald, Svenskerne paa Kronborg. II. 2

(27)

saare malcontent og onster In te t hellere, end at S v e n ­ skerne snarest maa blive fordrevne af Landet. Her i Staden maa v i da lettelig kunne reise et P a r hundrede raske K a r le , og da nu Kong Frederik har tilsagt os Vaaben og Penge, tykkes det Eder da saa n g jo rlig t at overrumple K ro n b o rg , som ei har storre Bescetning, end hoist tre t il fire hundrede M a n d , sommetider ikke engang det?"

„J e g forstaaer mig ei paa K r ig , " svarede Jens Henriksen, „men jeg har det dog daglig for B ie , at Kronborgs Volde ere spcekkede med fiirssindstyve Kanoner, der rcekke H a ls mod Byen som over S u n d e t."

„ N u komme v i t i l d e t!" vedblev Rostgaard med et S m iil. „Jeg har vundet Steenvinkel for Anstaget.

Fyrgetyve danste A rtilleriste r og S o ld a te r, der gik i svensk Tjeneste med ham, ere rede t i l paa forste V ink at falde den svenske Bescetning i Ryggen, og det turde da hcende, at Kronborgs Kanoner tie netop i den S tu n d , da v i gribe an."

Jens Henriksen saae op og studsede.

„ E r I vis i Eders S a g , Rostgaard?" spurgte han og rokkede paa S to le n . „Steenvinkel har changeret een G a n g ; scet ei Eders Lid t il flig Forrceder!"

„ E i ! " udbrod Rostgaard, „jeg kjender min M a n d og bcerer ingen T v iv l; men hor n u , hvorledes det gik t i l ! Forgangen D ag lykkedes det mig at faae Steenvinkel i T a le , uden at v i bleve belurede. Jeg var paa Fcestningen med nogle Lces Havre, og da jeg blev klar af Kommandanten, som havde kaldt mig op t i l sig, gik jeg ned for at see paa de nye Udenvoerker, saaledes, som jeg og flere foruden mig nu og da have

(28)

fo r S kik; th i Svenskerne lid e , at v i see de Voerker an med Beundring og tilstaae, at nu b live r Kronborg en ret Foestning, hvad den ingensinde var i danste Hoender. S a a var det da netop Middagsstunden. D e svenske B efalingsm and vare gangne ind at cede i god Ro og M a g , de stakkels Djcevle af B onder og K je r- linger sade ude ved Skandserne og tyggede deres Skorper, vel bevogtede af svenske S k ild v a g te r, og Steenvinkel vilde just og begive sig op paa S lo tte t, da jeg kom t i l og i Skildvagternes P aahor bad ham dog nu en Gang at fore mig om og vise mig de mcegtige Voerker, Kong C a rl lader bygge."

„J e g kan tcenke," sagde Christen T ik jo b , „ a t Steenvinkel gjettede Eders Hensigt og strax viste sig v illig t il at gaae med E d e r? "

„ V e l gjettede han, at jeg havde Noget bag D r e t, "

vedblev Rostgaard, „men ei lod han det mcerke, th i han har et Ansigt som en M u u r. Snarest viste han sig u v illig , fo rd i jeg holdt ham op, og hans M id d a g s ­ mad nu vilde blive kold, og han gik da tvoert med mig. D e t huede mig overmaade, M ag iste r! th i med Rcev stal man Rcev fange, og ei kunde paa den Post en M a n d vcere os t i l G a v n , der var at see igjennem som et G la r. V i gik da sammen Voldene ru n d t, og da v i vare komne paa et afsides S te d , siger jeg t i l ham : jeg har fornum m et, Steenvinkel, at I dog er god danst M a n d endnu. Forholder det sig saa, da stig et O rd ! — Hvad gjelder det n u , Rostgaard?

sporger han. Jeg saae ham an, kjendte af hans B lik , at A lt var rig tig t, og som Dieblikket maatte benyttes,

-

(29)

at han ei blev kaldt b o rt, og jeg da vilde gaaet med uforrettet S a g , saa svarer jeg rask — K ronborg! — E i, siger han, I tager M unden fu ld ! — Jeg toenker, svarer jeg, at jeg kan gabe saa h o it! S a a loe han, men ei som andre Mennesker lee; det klukkede bare inden i ham, og han forandrede ikke en M in e . — E r dette ikke en vakker C ourtine? sporger han saa og peger paa den M ellem vold, v i just gik langs med. — D e Volde gaae v i udenom, svarer jeg, og lige gjennem P o rte n ! — H vo staaer fo r det? spvrger han saa. — F o r Tiden jeg, svarer jeg. — F o r Lidet, Rostgaard!

siger han. — Hvem krceves da? sporger jeg. — Kong

»

Frederik, svarer han og derpaa fik han det S v a r — skal ikke manqvere! S aa gik v i fo rt i Taushed, in d til han atter tog O rdet og sagde: der krceves ogsaa Penge! og da jeg spurgte ham hvor mange, sagde han strax — hundrede Dukater — I gaber heller ikke saa rin g e ! sagde jeg saa, men den Gang loe han ikke;

tvertim od sagde han med stor A lv o r og saa jeg fo r- nam, at der var ikke at vrie ved — hundrede Dukater og Kong Frederiks Haand og S e g l eller og en M a n d , der kommer med Fuldm agt, da er jeg E ders! — Jeg sagde J a og slog uden Betcenkning t i l , men da jeg tilsidst spurgte ham, om han vilde komme herhid t il en R aadslagning, saa slog han det brat af og sagde, at han kun vilde komme een G a n g , naar Pengene ere tilstede, th i Svenskerne have skarpt O ie med ham; og der behoves jo ei heller nu Andet, end at han, naar Tiden er der, faaer Kundskab om, paa hvilket Punkt v i ville stile v o rt A ngreb."

(30)

„H va d siger D u saa, J e n s ? " spurgte M ikkel Hansen og saae paa Jens Henriksen fra S id e n ; men

Rostgaard tog O rde t paany og sagde:

„ D e t maa I nu og vide, Jens Henriksen! og forstaae re t, at foruden de danske S o ld a te r, som ere gangne i svensk Tjeneste, v il Steenvinkel kunne lokke en Hob af Skandsegraverne over paa sit P a rti. D e r er fo r Tiden tolvhundrede danske Mcend og O vinderv som sloebe sig trcette paa Skubkarren og fore J o rd t i l de V o ld e ; men v i gjore begribelig kun Regning paa de kampdygtige Kckrle, og det er da a fta lt med Tuxen saaledes, at nceste Gang der udskrives Skandsegravere paa H orsholm D is trik t, da sender han alle de raskeste K a rle , deriblandt nogle Vovehalse, som allerede ere blevne provede i mangen Dyst. V i faae da saa vel to hundrede M a n d at raade over inden Fæstningens Volde — lysner det nu en Kjende op for Eder, Jens Henriksen?"

„D e tte er et snildt A n s la g ," sagde Jens i stor Sindsbevægelse, „v e l forberedet og ganske saaledes, som jeg ventede mig det af E d e r, Rostgaard! V a r I blot saa v id t, at I stod for Kronborgs Porte med alle de F olk, I have faaet Lofte paa! men jeg kan forstaae, der er et godt Stykke t il M a a le t endnu, og jeg frygter da svarligen fo r , at det ganske Anslag v il blive forraadet forinden. D er udkrceves for mange

M edvidere."

„Jeg noerer den samme F ry g t," svarede Rostgaard a lv o rlig t; „dog bliver der ei mange M edvidere, forend lilsidst; men det var vor Ulykke i denne usalige K rig , at hver vilde bjerge S i t og In g e n vove Noget. G ud

(31)

giver Lykken, men siges flak det allenfals, saa haaber jeg, om Helsingørs B orgere, at de laae ei paa den lade S id e , da Svenskerne traadte os paa Nakken.

V i l I saa ncevnes blandt dem, der gik fremmest, Jens Henriksen! og vovede Liv og Gods fo r Konge og Fode- laud, eller skulle v i regne Eder blandt de Krcemmere og Pebersvende, der krybe i S k ju l bag Disken?"

„ I Herrens N avn d a !" udbrod Jens Henriksen, reiste sig og rakte Rostgaard sin Haand. „S ild e er det med graat H aar at have guult H aars Tanker og hoit S p il gaae v i nu at spille! D et skal I og vide, at kommer jeg forst efter stor Betænkelighed i Eders F orb un d, Aarsagen er ikke den, at det fattes mig paa M o d ; jeg seer kun mere g ra n t, hvad Hasard v i lobe og hvor M eget v i soette ivove; men saasom mine bedste Venner lade staae t i l , og jeg ei formaaer mere at standse dette Anslag, da v il jeg ingenlunde stille m in S ag fra Eders, men dele Skjebne med E d er."

„ N u kjender jeg D ig igjen, J e n s !" udbrod Mikkel Hansen med V a rm e ; „saa ere v i da Alle enige, og v i have vor naadigste Konges Samtykke og Lofte om B istand; nu gjelder det blot at holde Tand fo r Tunge og gaae smukt lu u n t dermed,* in d til Vaabnene ere hid- skaffede og Folkene paa rede H aand."

„ D e r fattes dog een M a n d i R a a d e t," sagde Rostgaard, „og det er en M a n d , jeg nodig afseer, baade for hans egen S k y ld , og fo r at han kan vcere os t i l Hjelp med at forhandle med Engloenderen H u t- schinson; jeg mener den vcerdige H r. Henrik i Birkerod, der er soerdeles kyndig i det engelste S prog og taler

(32)

det som sit M o d e rsm a a l, v i maa see at vinde ham fo r Anslaget, det koste hvad det v i l ! "

„ D e r t i l, " sagde M ikkel Hansen, „udkrceves just det Sam m e, som Steenvinkel betingede sig med en Forsigtighed, hvilken bor prises, nemlig Kong Frederiks Haand og S e g l! D og er ei stor F orm alitet fornoden, H a n s ! Nogle Linier paa en Lap P a p iir, som er nem at smugle t il Birkerod, b lo t at Hans kongelige Majestcet v il nedlade sig t il egenhændigt at nedskrive dem, inde­

holdende den Begjoering t il H r. Henrik at staae os bi — og han er v o r ! "

„M in d re gjor det heller ikke," sagde Rostgaard;

„men det m aa skee! Jeg kjender ingen M a n d , der i alle M aader er at lide paa og som taler Engelsk, uden H r. H enrik; og det er langt fra , at A lt endnu er paa det Rene med Oberst Hutschinson; ikke fo rd i Engelskmandens V illie jo er god nok, men han gjor dog neppe det Vovestykke uden Belonning, og der maa forhandles med ham, at v i holde hans F ordringer inden rimelige Grcendser."

M ikkel Hansen havde, medens Rostgaard talte, reist sig og var gaaet hen t i l et lille S ka b, hvilket han aabnede og fremtog deraf fire Solvboegere og en anselig Kande, fy ld t med Rhinskviin. Jens Henriksen nikkede t il Rostgaard, som om han vilde sige, at han havde forudseet denne S lu tn in g paa Raadslagningen, og visselig vilde M ikkel Hansen ikke lignet sig selv, havde han ladet sine Venner gaae tormundede bort.

„ E t lidet Boeger," sagde han, medens han satte Bcegrene fra sig paa Bordet og derefter hentede Kanden,

„b o r v i dog tomme t il denne Pagts Besegling og t i l

(33)

M odets Oplivelse. D u seer mig saa drovelig ud, Je n s! E i, mand T ig op og gaae t il Vcerket med en Dannemands M o d og glade S in d ! "

„J e g giver ei M eget, M ik k e l!" svarede Jens Henriksen, „ fo r det M o d , som hentes paa Bunden as Bcegeret; naar Vinen gaaer ind, da gaaer Viddet u d."

„ N u ! " svarede M ikkel og skjoenkede i , „ fo r at d e t ei skulde siges, og al den S tu n d dette var en stor og vigtig S a g , som krcevede en M a n d s hele O m ­ tanke og f r i Beslutning, derfor kom jeg ei med Vinen, fo r efter Raadslagningen. V i gik altsaa cerligt og sommeligt tilvcerks; dog er det saa, at baade Sandhed og Daarfkab sidder i V iinfadet, og fornemmelig holder det O rd S tik , at drukken M u n d taler af Hjertens G rund. Havde D u havt en P o t eller to i Livet af denne M o s t, J e n s ! inden Raadslagningen gik an, visselig vilde D u ladet alle D ine Betænkeligheder blive t i l Huse!"

„Saamoend, M ik k e l!" svarede Jens Henriksen med Lune, „de kunde gjerne blevet der; og saasom jeg nu, enten jeg vilde eller ikke, er kommen op at age, da har jeg In te t imod at smore Vognen en Kjende."

„ H a , h a !" loe M ikke l, „den T ale er der M e ­ ning i ! S a a lad os da tomme det forste Bceger paa vor lovlige S o u v e ra in , Kong Frederik den Tredies Velgaaende! H inilen beskjoerme ham og gjengive ham snarest Regimentet i begge N ig e r !"

Derefter lomte de et Boeger paa en lykkelig Udgang af det store Foretagende, paa hvis Udforelse de havde besluttet at soette Liv og Velfoerd, men der var endnu et godt Stykke t i l Bunden af Kanden, og

(34)

inden de naaede den, var endog hos Jens Henriksen enhver Betænkelighed forsvunden; jo mere han drak, desto lettere syntes det ham at indtage Kronborg.

„ M ig tykkes," sagde han, „det vilde vcere vakkert, kunde v i tillige fange Kong C a rl som en Rcev i S axen;

jeg slaaer da fo r, at Anslaget gaaer los paa en D a g, naar Kong C a rl sidder paa K ro nb org , hvad siger I

dertil Rostgaard?"

Rostgaard, den eneste af de fire Sammensvorne, der nippede forsigtigt t il Boegeret og beholdt Hovedet klart, gav t il S v a r, at det vilde vcere en stor Fangst, men at det ikke var vcerdt at spcende Forventningerne saa hoit, isser da det var at formode, at Forskningens Bescetning var svagest og altsaa lettere at overrumple, netop naar Kong C a rl ikke opholdt sig der; men M ikkel Hansen Futtede sig med Begeistring t il F o r­

staget og Christen T ikjob, hvis blege Kinder nu blussede af V iiu , greb sit Boeger, loftede det hoit op og raabte:

„D o d og Fordommelse over Kong C a rl og alle Svenskere! F ra nu af stal det vcere m in daglige D o n t at ove mig i Svoerdets B ru g . P'er Jovem ! jeg v il ikke staae tilbage, men vcere blandt de Forste paa S lagets D ag og vee den, der kommer mig im o d !"

„ E i M a g is te r!" sagde M ikkel Hansen i en stiem- tende Tone, „da v il jeg dog bede til, at I ikke stoder paa Generalqvarteermester-Lieutenanten, th i saa v il det gaae Eder ild e !" .

„S a a det tcenker I , H r. M ik k e l? " soer M agister Christen hidsigt op; „ ja , jeg har nok fornum m et, at denne sledske svenske Herre har stukket Eder B la a r i Lllnene; men det v il jeg nu sige E der, at det har

(35)

harmet mig at see ham gaae frank ud og ind hos Eder og blive begegnet som V e n."

„V a n d i Blodet, M a g is te r!" sagde Rostgaard og lagde sin Haand paa hans A rm . „H v o af os kan i disse T id e r forbyde en svensk Officeer at gaae ud og ind, hvor og naar han vil? E i heller var det nogen T id paatcenkt, at en studerende M a n d som I skulde fore Vaaben."

M agister Christens Loeber skielvede af Harme, da han horte den T a le , og han stammede, d a -h a n tog t i l Gjenmcele; men efterhaanden fik han dog atter Stemmens fulde B ru g , og M ikkel Hansen fik at mcerke, at han havde spoget i Utide.

„J e g ikke fore Vaaben?" udbrod han med et gnistrende B lik . „R egner I m ig , Ridefoged! for en P ebling? Soetter I mig i Klasse med Davidsdrenge, der kun evne at synge for Folks D s re ? Ha, Svensken skal faae at fornemme, at jeg magter at fore en Klinge, og naar vi falde an, da skal jeg forst og fornemmelig soge ham op, som nys blev ncevnet. S om en lumsk S p io n sneg E rik D ahlberg sig t i l Kjobenhavn, inden Krigen brod lo s , belurede og udspeidede Foestningen, endog han blev modtagen af danske O fficerer med Gjoestevenskab. S a a har v i da og ham at takke for, at Kong C a rl i den forrige K rig fandt V ei over Isen.

D o d og Fordommelse over E rik D ahlberg! Lysteligt skal det blive at jage Svoerdet i hans B ry s t, og visselig skal jeg, v il G ud, farve min Klinge med hans Hjerteblod, lader jeg end m it Liv i den D y s t!"

De Andre bleve ganske stumme og saae t i l deres F o ru n d rin g , at naar ellers fredelige Folk blusse op,

(36)

da rase de gjerne vcerst; men Rostgaard glcedede sig dog over den stakkels M agisters Heltemod og folie sig overbeviist om , at dette var cegte og vilde staae sin P ro v e , var det end V in e n , der havde faaet hans Tunge paa G led. D og fandt han det raadeligst nu at hceve Forsamlingen.

„Je g priser Eders Nidkjcerhed, H r. C hristen!"

sagde han, „og tv iv le r ingenlunde om Eders M o d . I skal, v il G u d , faae Held t il at kjole det! men nu maa v i holde Fred og helst skilles. Lad os mindes, at Raadet blev lagt og Pagten sluttet, inden Vinen lob os i Hovedet; de maae da ei heller bortdunste med den. En anden Gang drikke v i lid t mindre og raabe ei saa h e it!"

„S a n d t nok," sagde Jens Henriksen, da de alle reiste sig; „dog tcenker jeg som Magisteren. Ned med de Hunde! de skaanede for G ud ikke os. D od og Fordommelse over dem A lle , men fornemmelig over

Spionen E rik D a h lb e rg !"

S a a skiltes de og listede sig hjem ad B agdoren;

men da M ikkel Hansen havde fu lg t dem u d , og han kom tilbage, gik han ind i Dagligstuen fo r at fo r­

nemme, om hans Hustru havde h s rt den hoirostede Tale. Han fandt t il sin Overraskelse Vcerelset tom t, og der stod kun et Lys, som ncesten var brcendt ned i Stagen. S aa havde vel M a re n sogt Sengen og glemt at slukke Lyset; det var da igrunden bedst, th i saa havde jo In g e n hort, hvad der var blevet ta lt.

Han gik da beroliget tilsengs, uden Anelse om, at hvert O rd Christen Tikjob i sin Harme havde ud- ra a b t, dog var blevet h o rt, skjondt ikke af M a re n .

(37)

Lisbeth var rigtignok gaaet op paa sit Kammer, men ikke tilsengs, og da hun saae, at hendes Pleiesader gik ud, men ikke bemoerkede, at han atter var kommen tilbage, fik hun Lyst t il at gaae ned og holde M a re n med S e lfla b .

Hun gik da ned i Dagligstuen, men fandt sin Pleiemoder Jast indslumret ved Rokken og Lyset med en lang Tande. M a re n blev altid tid lig sovnig, og det var desuden over hendes Sengetid. Hun soer forfkrcekket op, da Lisbeth vcekkede hende, det undslap hende, at hun var sat paa Post der af M ikkel, og da Lisbeth tilbod at troede i hendes S te d , tog hun efter nogen Betcenkning derimod, fo rd i hun, som hun sagde, var moegtig sovnig og dog ikke kunde holde Oinene aabne.

Lisbeth gik op paa sit Kammer og hentede sig en B o g , kom strax tilbage og tog P lads i M are ns S to l ved Lyset; men hendes Opmærksomhed blev snart vakt ved Mcendenes hoirostede T a le , og hun gik da ind i det lille Cabinet fo r at Hore, hvad der var paafcerde.

De vare dengang iscerd med at drikke og Jens Hen­

riksen talte netop om at lade Anslaget gaae los, naar Kong C a rl var paa Kronborg, at de kunde fange ham som en Roev i Saxen. Lisbeth blev staaende som naglet t il Pletten og vovede neppe at aande. S a a hsrte hun da hvert O rd derefter lige t il M odet blev hcevet, og det N a ab : T o d og Fordommelse over E rik D a h lb e rg ! lod i hendes O re n som Dodsklokkens Klang.

Hun kunde efterhaanden kjende dem paa Rosten, der ta lte , men vidste ikke, om Flere vare tilstede. Her lagdes altsaa P laner mod Svenskerne og Dahlbergs

(38)

L iv var i Fare! Hun greb krampagtigt om Laasen i Dagligstuedoren, som hun ikke havde sluppet, og den kolde Sved stod hende paa Panden. H un blev staaende som en S to tte , in d til Mcendene havde fjernet sig, og A lt blev stille; saa slap hun Laasen og flygtede som en sky H ind op paa sit Kam mer, hvilket hun naaede, netop inden hendes Pleiefader kom tilbage.

V ilde og forvirrede vare de Tanker, der fore hende gjennem Hovedet denne N a t og koenge flyede S ovnen fra hendes Lim e. Hendes Foedrenelandskjoer- lighed kjcempede en haard Kamp med Kæ rligheden t il den M a n d , som, det vidste hun kun a ltfo r godt, var en af Danmarks uforsonligste Fjender. D og seirede den forste, hun kunde ikke forraade sine Landsmcend, der maatte saa skee, hvad der vild e ! men alligevel tcenkte hun sig M uligheden a f, at det kunde lykkes hende itide at advare D a h lb e rg , havde hun end ikke i Lieblikket nogen Forestilling om, hvorledes det skulde kunne udfores uden at robe de Sammensvorne, og blandt disse var hendes egen Pleiefader!

Omsider fa ld t hun isovn, plaget under sin korte S lu m m e r af vilde D rom m e; men da hun den nceste M orgen stod op, var hun dog istand t il at toenke klarere, og hun bluedes ved at mindes.den Retning, hendes Tanker under det forste L ie b lik s overvoeldende In d try k havde taget; th i det blev hende snart in d ­ lysende, at der var langt mere G rund t il at oengstes for de Sammensvornes og hendes Landsmcends S ik ­ kerhed, end fo r E rik Dahlbergs Liv. S a a forekom da dette Anslag hende at voere et ubesindigt Foretagende, og det forundrede hende, at saa fredelige Mcend som

(39)

Jens Henriksen og hendes Pleiefader vilde befatte sig dermed; men det, som forundrede hende allermeest, var det blodtørstige S in d e la g , den ellers saa ydmyge og fromme M agister Christen Tikjob havde lagt fo r Dagen.

D et oengstede. hende, men gav tillige tilstrækkelig F o r­

klaring; th i deraf kjendtes det, t i l hvilken Hoide hendes Landsmcends Forbittrelse over Svenskernes strenge R egi­

mente var naaet.

Hvad formaaede hun, en svag, ung Pige mod denne Harme, der var saa berettiget, og mod villiefaste Mcends alvorlige P la n e r? Hvad Hensyn vilde de tage t i l hendes Advarsler, som vel blot vilde robe, at hendes Hjerte ogsaa var paa Fjendens S id e ? H un turde I n te t foretage sig, og dog vilde hun maafkee engang angre, at hun In g e n havde advaret. H ver D ag maatte hun nu vente, at et eller andet Skrcekkens Budskab vilde komme over hende og nedscenke hende i S o rg , hvem der saa seirede.

Saaledes gik det op og ned .i hendes oengstede S in d ; idelig grublede hun over det, hun i en ulykkelig S tu n d var bleven indviet i , og blytungt laae den skjellnesvangre Hemmelighed paa hendes unge Hjerte.

Hendes Kinder bleve blege og hendes B lik tungsindigt;

men dog viste hun stor Sjoelsstyrke, thi hun bar Byrden alene, robede fo r In g e n , hvad hun vidste, sogte ikke Trost hos Nogen, alene henviist t il den Husvalelse, hendes B onner t i l den Almoegtige kunde forskaffe hende.

(40)

Andet Capitel.

En Nlj Ven.

A p ril Maaned gik hen, uden at nogen ny B e ­ givenhed forvgede Lisbeths Skrcek, eller gav hende mere Lys i Sagen. S a a fredeligt og stille gik Dagene, at hun undertiden fslte sig fristet t i l at betragte den hele Sammensværgelse som en D rv m og de vilde O rd , hun havde h v rt fredelige og fornuftige Borgere udtale, blot som en V irkning af Viindunsterne. A t Mcendene drak sig en R u n s , det var jo en Hverdagsbegivenhed, og de sagde da ofte M e re ,, end de den ncrste D ag i cedru Tilstand kunde staae ved. D og var det kun en ringe og forbigaaende Beroligelse, hun hentede af slige G isn in g e r; th i E rindringen om hiin skjebnesvangre N a t laae dog stedse i hendes Hjertes D yb som en S lange, der hvert O ieblik kunde reise Hovedet og udspye sin

G ift.

Hun gik derfor ogsaa i en stadig Spcending, vog­

tede paa sin Pleiefaders M in e r og greb undertiden sig selv i at udspeide hans S k rid t. R igtignok opdagede hun intet Usædvanligt i hans Leveviis og fornam ikke

(41)

oftere noget t il hemmelige Sammenkomster der i Huset;

men det undgik ikke hendes Opmærksomhed, at han nu og da havde Rynker i Panden, og at hans ellers saa muntre og liv lig e Vcesen tabte sig kjendeligt. Ogsaa lagde hun Mcerke t i l , at Hans Steenvinkel aflagde hyppige Besog, dog uden at sporge efter hende. Han begjcerede stedse H r. M ikkel i Tale og naar han havde rogtet sit LE rinde, lob han strax igjen.

D et fo rtro d hende n u , at hun sidst havde ladet ham mcerke, at det ikke sommede sig for ham at lobe op paa hendes Kammer; th i hun folte nu stor Lyst t il at fritte ham ud og mindedes, hvad han havde sagt om sin Fader, at denne ikke havde svoret Kong C a rl nogen Ed og endnu var en god dansk M a n d . D et laae da ncer nok at formode, at O lus Steenvinkel var med i Kom plottet og at Hans blev brugt som Mellemmand.

E n D ag fik hun dog Held t il at mode Hans i Gaarden, som han kom og spurgte efter hendes P leje­

fader. Hun talte ham t i l , og saa noie kjendte hun hans Aasyn, at hun strax blev vaer, at ogsaa han bar paa en Hemmelighed; men da hun frittede ham ud, fik hun kun liden Gloede deraf, og hun mcerkede allerede paa hans B lik og Stem m e, at han var bleven hende kold og fremmed.

„ H a n s !" sagde hun omsider, „ D u var h id in d til oprigtig mod mig som mod en S oster; nu bor D u ikke forholde mig D ine Tanker, thi jeg har nu mere, end nogensinde tilfo rn , T illid og Fortrolighed behov. H a r jeg handlet D ig imod i N oget, da ta l f r it u d !"

„J o m fru L isb e th !" svarede Hans forlegent, „m an siger, at nu er I bleven heel svensk sindet."

(42)

„O g den Logn troer D u ? " spurgte Lisbeth og rodmede dybt.

„ N o d ig t!" svarede Hans og saae op.

„ D e t skal D u troe, H a n s !" udbrod Lisbeth hef­

tig t, „a t jeg er en god danst P ig e , at jeg oerer Kong Frederik og elsker mine Landsmcend."

„J e g tcenkte mig ei heller Andet m u lig t," svarede H ans og saae forlegent ned fo r sig; „men saa gaaer

Folks Tale her i B ye n ."

Lisbeth gjettede, at Hans havde hort M e re , end han vilde nd med, og nu var hun i en ophidset S te m ­ ning og vilde vide A lt.

„J e g har en god S a m v ittig h e d ," sagde hun hef- lig t; „F o lks S q valde r cengster mig da kun lidet. Ud med S p ro g e t, H a n s! Hvad lyve de mig mere paa?"

Hans blev rod i Hovedet og saae ud, som havde han den storste Lyst t il at lobe sin V e i; th i hvad Folk sag-de om Lisbeth var jo hverken mere eller mindre, end at hun var bleven E rik D ahlbergs Elskerinde.

D e t Rygte havde bedrovet ham h o ilig t, og, sandt at sige, havde han selv fcestet Lid t il det; men nu fa ld t det ham pludselig in d , at Lisbeth dog m u lig viis turde vcere uden S kyld, og med T illid e n t i l hendes D yd og A§re voxede hans M o d .

„ E r det S anden, L isb e th ," spurgte han h u rtig t og med hviskende Stemme, „a t I er hemmeligt tr o ­ lovet med Generalqvarteermester-Lieutenant D a h lb e rg ? "

Lisbeth blev dodbleg, saa at Hans forstroekkedes over den stoerke V irk n in g , hans S porgsm aal havde frem bragt; men hun fattede sig h u rtig t, hendes Kinder blussede paany, og hun saae Hans freidigt ind i O inene.

Ewald, Svenskerne paa Kronborg. II. Z

(43)

„ S u g t i l dem, der lyve mig S lig t paa," sagde hun og hcevede Hovedet, „a t den Herre, D u nys ncevnede, aldrig endnu talte et uhovisk O rd i min Noervcerelse.

E i heller," foiede hun t il med bcevende Stemme og et svrgmodigt S m iil, „v a r Elskov nogen T id paa T ale mellem os."

Reent og skjsnt var Lisbeths B lik , da hun sagde dette, og Hans fvlte sig strax overbeviist om, at hun talte Sandhed. S a a folte han da ogsaa oprigtig Anger over sin M istanke, greb Lisbeths Haand og bad hende om Tilgivelse, men fjernede sig derpaa h u rtig t og uden at afvente hendes S v a r.

Denne Sam tale nedscenkede Lisbeth i dyb M e la n ­ koli og kostede hende mange T aarer. A ld rig endnu havde hun i den G rad fs lt hele Bitterheden af ikke at vcere elsket; th i det Haab om Gjenkjcerlighed, der dog h id til havde skjult sig i en Krog af hendes Hjerte, blev nu draget frem fo r ganske at knuses. De O rd , hvormed hun havde retfcerdiggjort sig for Hans Steen- vinkel, havde kun vceret a ltfo r sorgeligt sande. A t D ahlberg fandt Behag i hendes Selskab, det var aaben- bart, og hun vilde vcere den Sidste t il at bebreide ham det; men han havde endnu aldrig ladet noget O rd falde, der lignede en Kjcerlighedserklcering. Hun fik da nu ogsaa lidenskabelige Oieblikke, i hvilke hun ncesten beklagede, at hun havde saa Lidet at bebreide ham.

Hendes Lcengsel efter at gjensee ham fik hendes Hjerte t i l at banke med feberagtig Hast, naar en Skikkelse paa Gaden, en sort Hest, eller en Fjederbufk erindrede hende om ham. Han var nn paa Reiser og drog paa Kong C a rls B ud hele Sjcelland rundt fo r at undersoge O ens

(44)

Havne og afstikke Standser paa de S te d e r, som vare udsatte fo r Landgangsforsog og Angreb. H un mindedes da den Sammensværgelse, som hang dem over Hovedet, og tilstod for sig selv, at hun fo r hans egen S kyld burde gloede sig over hans Fravoerelse.

Under al denne Sindsbevægelse maatte hun ofte tilbringe hele Aftener i Gregers Hansens Selskab og hore paa hans forelskede T ale. T e t krcevede al hendes Selvbeherskelse at hore taalm odigt paa ham , men hun moerkede det stedse lydeligere paa hendes Pleieforceldres Vcesen, at de vrededes paa hende fo r hendes K o ld ­ sindighed mod den Fcestemand, de havde udseet t i l hende. D et var aabenbart M ikkel Hansens faste B e ­ slutning at gjore et AEgtepar af dem, og Lisbeth firede

da en S m ule fo r Huusfredens S kyld. S am talen med Hans Steenvinkel havde desuden vceret hende en A d ­ varsel t i l at vogte vel paa sig selv og ikke robe den ulykkelige Kjcerlighed, der nu ganske havde bemoegtiget sig hendes Hjerte og gjennemstrommede hele hendes Vcesen med uimodstaaelig K ra ft. H un forudsaae, at hendes Forhold t il Gregers Hansen maatte ende med et B r u d , men hun oengstedes ved at toenke paa F o l- gerne og vovede ikke at fremskynde Katastrofen.

Den eneste Begivenhed, som i disse tunge Dage havde gloedet og beroliget hende, var den store engelskeFlaades Ankomst. D e n ' passerede under A d m ira l M ontagues Kommando den 6te A p ril K ro nb org , hilste hosligt med Flag og S a lu t paa Foestningen og lagde sig derefter for Anker ved Helsingor og i Humleboeksbugten. Kong C a rl og de ovrige Indviede vidste vel bedre Besked, men Svenskerne omtalte stedse Engloenderne som deres

3 *

(45)

V enner, og de Danske troede ogsaa i Begyndelsen, at de stode paa Kong C arls S ide. Lisbeth oste da af denne moegtige Flaades Noervcerelse det H aab, at saa lcenge den laae ved Helsingor, vilde man ikke voere saa taabelig at forsoge noget Angreb paa Kronborg. H un begyndte at haabe, at hvis der virkelig havde voeret en a lv o rlig Sammensværgelse igang, da var Sagen atter opgiven.

H un stod netop en smuk M orgen i M a i M aaned og toenkte derpaa, medens hun fra sit Vindue saae ud paa S undet og Skibene. Vaaren var kommen tid lig , og Skoven gronnedes allerede, dog t i l ringe Lyst fo r hende. D e r var i disse T id e r ikke Tale om at komme ud i den frie N a tu r, ja siden S am talen med Hans Steenvinkel forlod hun endog nodig sine Pleieforceldres Huns og var glad, naar hun fik Lov t i l at pleie E n ­ somhed i sit kjcere lille Kammer.

D a fornam hun pludselig et Lusttroek, og Doren gik op. H un vendte sig om og saae Kirsten fo r sig i Reisedragt. Lisbeth soer sammen og lob ikke sin V en­

inde imsde paa den vante barnlige og glade V iis .

„G u d s Fred og Godmorgen, L isb e th !" sagde Kirsten ro lig t og m ild t.

„Voer velkommen, K irste n !" svarede Lisbeth med T sa re r i V inene og i en forfkroemt Tone.

„ B liv e r D u roed, fo rd i jeg kommer saa brat over D ig ? " spurgte Kirsten smilende og klappede Lisbeth paa Kinden. „ E i, m it H jerte! hvor bleg er D in Kind og hvor matte D ine V in e ! D et kommer af den S tu e lu ft."

„ E n stor og uventet Gloede er det at see D ig , K irsten!" sagde Lisbeth og kyssede hende.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

For Raaprotein 62 Raafedt 65 N-fri Extr.. Ser man nu paa Resultaterne af disse tre Forsøg under eet, kan man først betragte den kemiske Sammensætning af Roerne. Her kan man

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Det har været diskuteret meget, i hvor stor udstrækning HR-funktioner er i stand til at udnytte nye teknologier til at effektivisere og værdiforøge HRM-ydelser i organisationen. Både

Næsten halvdelen af klubberne tilbyder sodavand og saftevand dagligt, og godt halvdelen af klubberne lever dermed op til retningslinierne, der siger, at søde drikkevarer bør

På den ene side kan man sige, at i mod- sætning til mange andre store danske børsnoterede selskaber, som uden forklaring melder et payout ratio ud på xx % ud, så fortæller

Dansk Medicinsk Selskabs omformning af målet ’kvalitet’, så det passer til det medicinske professionelle projekt, betyder, at mål-middel rammen bliver knyttet til værdier, som

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

I denne ordbog kan man således under opslagsordet odeur læse at Dansk Sprognævn ikke godtager denne stavemåde, hvilket... med ordbogens ord er ”besynderligt, for den bruges