Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) SIEDLUNGS-BEVÆGELSEN I TYSKLAND. Af Arkitekt Peder Møller, Aarhus. ejser m an for T iden i T y sk lan d , undg aa r m an ikke at lægge M æ rke til, at der ik k e beygges sto re B eboelseshuse som for et P a r A ar siden, m en derim od er Siedlungsbevæ gelsen overalt stæ rk t frem m e. A llerede sid ste A ar blev der i flere tyske Blade fre m sa t den F o rd rin g , at R egeringen h u rtig s t m u lig t b u rd e kom m e de m ange A r bejdsløse til H jæ lp, saa at de kunde kom m e i B esiddelse af et lille S tykke Jo rd , hv o rp aa de saa k u n d e bygge deres eget lille Hus, som Begyndelse p aa en G enrejsning af deres økonom iske E k sisten s. R igsregeringen in d satte da en K om m issæ r for den saak ald te »N ebenerw erbssiedlung«. D enne K om m is sæ r g jo rd e et sto rt A rbejde for Sagen, m en h a n m ødte s tra k s uventede og n æ sten uover kom m elige H in dringer. — N æppe havde nem lig S ta tsfo rv altn in g en begyndt at be skæ ftige sig m ed T an k e n om B yrandsbebyg gelse, som B efolkningen allerede lamge fo r in d en i T an k e rn e havde arb ejd et m ed, før der blev iv æ rk sat en sto r og m æ gtig Mod ak tion. De ty sk e B yers O verhoveder saa nem lig i denne R andbebyggelse en F"are for den ek si steren d e Storstadsbebyggelse. F re m fo r alt saa de m ed Æ ngstelse p aa de voksende Krav v ed rø ren d e de store O pgaver m ed H ensyn til V an d fo rsy n in g, B elysning, Gade- og J e r n b a n e a rb e jd e r etc. og derm ed nye store Ud g ifter for det allerede i F orvejen stæ rk t tru ed e B udget. D esuden frygtede de, at By ern e m ed deres h u rtig e V æ kst udover n u tidige G ræ nser og m ed en F o rsk y d n in g af B efolk n in g stæ th eden vilde frem k ald e T om hed i L ejek asern ern e. Alt det, der i Dag frem b rin g er den v erti k alt voksende By, vilde ligesom flyde b o rt i H o riso n ten m ellem de b esk y tten d e H æ n der. D erfo r en de ty sk e B yens O verhoveder M odstandere af R andbebyggelsen, en O p fa t. R. telse som de aldeles ikke lægger S kjul paa — tvæ rtim od, de kæ m per m ed E fte rtry k for deres realp o litisk e S ta n d p u n k t. Ideen er dog saa lan g t fra blevet henlagt, og m eget in te re ssa n t er det at se, hvorledes det h a r væ-ret m u lig t for de A rbejdsløse el ler h alv t beskæ ftigede M ennesker, tro d s den dybt dep rim eren d e K rise, at forvandle de om kring B yerne beliggende A realer til ven lige H avebyer. Den fa ttig e M and h a r h er forpag tet eller købt et lille S tykke Jo rd paa m eget lem pelige A fbetalingsvilkaar, og hvor der for k o rt T id siden ikke h a r væ ret andet end tris t G ræ sm ark eller fa ttig F yrreskov, s ta a r i Dag talrig e af H aveanlæ g indhegnede S m aahuse. — E n F o rn ø jelse er det at se, hvorledes der allevegne graves, saaes og p lantes, og at denne Siedlungsbevæ gelse, som m ange K ritik ere m ener, skulde væ re en Ø jeblikssag, tu rd e vist væ're et sto rt Spørgsm aal. Bevægelsen h a r allerede slaaet dybe R ødder i store Dele af B efolkningen, der kan se, at Livet for dem p aa denne M aade bliver lettere at leve. Eet er i hvert F ald sik kert, at disse R andbebyggelser b re d er sig m ere og m ere om k rin g n æ sten alle tyske Byer. 1 S tu ttg a rt og M ünchen f. E ks. er der saaledes for T iden store A rbejder i Gang m ed O pførelse af disse m eget billige og dog fo r holdsvis gode S m aahuse, en d sk ø n t H ensy net til P risbilligheden spiller en fre m træ dende Rolle. Lejligheden vil m aaske heller ikke h elt k u n n e tilfred sstille vore F o rd rin ger m ed H ensyn til U dstyrelse og B ekvem m elighed, m en T id ern e er jo desvæ rre saadanne, at ens F o rd rin g er m aa sk ru es ned, og m on ikke de fleste vil fo retræ k k e at bo i deres eget H us frem fo r at bebo 1— 2 Væ re lse r i en eller an den skum m el L eje kaserne. I M ünchen blev der i M idten af Maj p a a begyndt ca. 340 E en fam ilieh u se efter Teg-. 163.

(4) nin g af O b e rb a u ra t M eitinger. D enne Ko loni ligger i M ünchens sydlige O m egn ved P e rla c h e r F o rst, og alle H usene h a r sam m e bebyggede A real, der k a n vælges m ellem 5 forskellige P la n ty p er. (Se S kitserne) . Ved S tu ttg a rt s ta a r 3 K olonier s n a rt fæ r digbygget. Den fø rste R andsiedlung ved S teinhalden F ried h o f, C an n statt, p aa 50 E en fam ilieh u se blev paab eg y n d t fø rst i M arts efter T egning af A rch. Jos. Schm id for S chw äbische S iedlungsgem einschaft og er n u tildels fæ rdig. B yggesum 3000,00 Mk. De forskellige In sta lla tio n e r 1000,00 M ark, G runden 3000,00 M ark. H eraf m aa den in d fly tten d e s tra k s betale 200,00 M ark. S tut-. PL A N SK ITSER O V ER D E 5 H U STY PER I PE R L A C H E R FO R ST .. Type I in d e h o ld e r S p ise k ø k k e n , 2 m in d re S o v e ru m , F o r s tu e og S ta ld til m in d r e H u sd y r m . m .. T y p e II in d e h o ld e r S p ise køkken, 2 s tø r r e S o v e r u m , F o rs tu e og e n m in d r e S ta ld m. m.. 164.

(5) g a rt By b etaler 300,00 M ark, og S taten be ta le r 2500,00 M ark. — Ved Siden af denne Koloni b liver der endvidere af et an d et Sel sk ab o p fø rt en d n u 80 E enfam iliehuse. P a a H offeld ved D egerloch er der af S tu tt g a rte r S elb stbauvereins i S am raad med W o h n u n g sb a u fü r S tu ttg a rt u n d U m gebung p ro je k te re t 150— 200 dobb. H use, m en kun 50 er for T iden u n d e r O pførelse. Der er h er besk æ ftig et 100 A rbejdere, der alle er A r bejdsløse. Da S tu ttg a rte r S elbstbauvereins frem k o m m ed F o rslaget, m eldte d er sig 500 A rbejdsløse, m en af disse blev k u n 100 u d tag et, og disse er n u delt i 10 G rupper p aa h v er 10 M and. H ver G ruppe bygger sam tidig 5 H use, og da ingen ved, hv ilk et H us der b li ver h am tild e lt efter F æ rdiggørelsen, bliver h v er A rb ejd ers In teresse lige sto r for alle Huse. I B egyndelsen gik A rbejdet noget lang som t, de fleste havde gaaet arbejdsløse i flere A ar og m a a tte n u fø rst sam arb ejd es; n u g a a r det dog m eget bedre. I hver G rup pe findes m in d st en T ø m rer, en S nedker, en M urer o. s. v., m en da der blev an tag et fo r holdsvis m ange T øm rere, k u n d e der i en bestem t P eriode sendes 15 T ø m rere til et Savvæ rk i den lille By W elsheim , hvor de fo rarb ejd ed e T ø m m eret, der saa n u m m ere ret og k la r til O p stilling m ed L astb iler blev sen d t ud til B yggepladserne. Til P la n erin g og N edlæ gning af de forskellige B ørledninger bliver d er an v en d t frivillig A rb e jd sk raft, hovedsagelig Jo rd - og B eto n arb ejd ere fra Degerloch. P a a B yggepladsen findes et F æ lleskøk ken, h v o r A rb ejd erne spiser til M iddag for 50 P fen n in g , h e ra f b etaler Byen de 30 Pf. E llers h a r Byen, i dette T ilfæ lde S tu ttg art, in te t m ed B yggeriet at gøre udover, at den stiller B yggegrundene til B aadighed. Hver P arcel er p aa 800 m ’^. H usene, der o veralt bygges, er væ sentlig ens og m ed den sam m e Inddeling — E n tré, Spisekøkken, 2 Sovevæ relser, W . C. sam t en m in d re Stald. K æ lder u n d e r en Del af Hu-. 165. E t a f d e fø rs te a f d e 50 d o b b e lte H u se p a a H o ffe ld v e d D e g e rlo c h .. R a n d s ie d lu n g v e d S te in h a ld e n F r ie d h o f , C a n n s ta tt (50 E e n fa m ilie h u s e ).. R a n d s ie d lu n g v e d S te in h a ld e n F r ie d h o f , C a n n s ta tt (E e n fa m ilie h u s e )..

(6) set. B ørnerige F am ilier k a n senere in d re tte 2— 3 V æ relser p aa L oftet. Det bebyggede A real ligger m ellem 50— 60 m “, og O pførel sessum m en for dobb. H use er 2500,00 M ark for h v er H alvdel, for E en fam ilieh u se 3000 M ark, h e rtil ko m m er saa G adearbejdet, Vand-, Gas- og L y sin stalla tio n e n sam t Byg gegrunden, m en h e rtil gives der, som før beskrevet. T ilsk u d fra B yerne eller S taten, der dog er noget v arieren d e for de enkelte K olonier, ens for dem alle er, at den In d fly tten d e stra k s bliver Eljer af H uset og be ta le r 15 M ark pr. M aaned i A fdrag og R en ter. — G ennem en vidtgaaende R ationering og sim ple K o n stru k tio n e r bliver det m uligt at frem stille H usene til ovennæ vnte billige P riser. P aa en b eto n stø b t Sokkel opføres et Stol-. pevæ rk af 4” X 4" T ø m m er til Y derm ure. T idligere blev S tolpevæ rket u d m u re t m ed Schw em m stein, m en nu er m an gaaet over til at udstøbe F eltern e m ed Slaggebeton, der form enes at væ re baade bedre og billigere. Udv. pudses b^acaderne, og indv. beklæ des m ed G ipsplader saavel Y derm ure som Skil lerum . T aget er af T eglsten. Nogle vil m aaske, og m ed en vis B eret tigelse, m ene, at A rbejdet ved disse Huse ikke bliver, hvad m an fo rsta a r ved godt H aandvæ -rkerarbejde, hvilket dog ikke er T ilfæ ldet. — Der føres et m eget effek tiv t T ilsyn fra de forskellige S elskabers og fra A rk itek te rn es Side. P aa B yggepladsen er der, ligesom h er ved stø rre A rbejder, A rk i tek t-B u reau og T egnestue, og unge A rk itek ter er a n sa tte som K onduktører. P e d e r M øller,. HJÆLPEN TIL BOLIGBYGGERIET. oven om S tøtte til B oligbyggeriet naae^ de ikke igennem R igsdagen før Som m erferien og fa a r saaledes ikke nogen Be ty d n in g for Som m erbyggeriet. Den naaede lige at blive vedtaget i F olketinget, m en kunde derim od ikke n aa igennem L a n d stin get, hvor den n u først vil blive b eh an d let ef te r S om m erferien, m uligt engang i A ugust M aaned, og hvad der til den Tid" kom m er ud af det, s ta a r jo noget h en i det uvisse, da der synes at væ re virk so m m e K ræ fter i Be vægelse for at »stikke en Kæp i H julet« for at stan d se den lille — skulde m an synes — h a a rd t tiltræ n g te Hjæli) til Byggefagene, der h e r v ar p aa Vej. H vorvidt det lykkes, vil jo T iden vise, m en det er jo ret beklageligt, at der ikke i R igsdagen h a r væ ret tilstræ k k elig F o rstaaelse af i T ide a t ræ k k e en h jæ lpende H aand til en In d u stri, d er m ed R ette k an betegnes som en N øgleindustri, idet en M ængde V irksom heder og F o rre t n in g sd riv en d e er stæ rk t afhæ ngige h eraf.. I. og det h a r saaledes en m eget sto r In d fly delse paa en M ængde M enneskers V elfærd, om denne In d u stri holdes i Live og v irk er livbringende j)aa sine O m givelser eller den skal stagnere, og drage en hel M ængde a n dre m ed sig ind i S tilstan d en , som jo efterh aa n d en , og i Regelen inden re t længe, v ir k er dødbringende. Det er d erfo r af den a lle rstø rste Interesse, at der bliver g jo rt noget her, og at, for det første, dette bliver g jo rt saa h u rtig t som paa nogen M aade m u lig t og for det an d et, det der bliver fo retaget, bliver g jo rt saa godt og v id tra'k k e n d e som overhovedet m uligt, og h er m elder S pørgsm aalet sig jo stra k s, om de foreslaaede M illioner er tilstræ k k elig e til at im ødegaa M iséren. Det er et S pørgsm aal, der b u rd e tages u n d er O vervejelse endnu en Gang, da der n u er T id til det. E en T ing er ih v ertfa ld aldeles n ø dven dig, nem lig at drage O m sorg for, at H jæ l pen ikke bliver en K likehjæ lp, m en en H jæ lp, der k a n kom m e til at v irk e saa lige-. 160.

(7) ligt og jæ v n t fo rd elt som m u lig t over alle i Boligbyggeriet interesserede. E t K rav, der tu rd e væ re alm indeligt, h v o r end M idlerne til H jæ lpen skal tages, m en som fa a r sin stæ rk e B egrundelse deri, at a 11 e, som v irk e r ved B yggeriet igennem sine S k a tte r - d irek te eller in d irek te — m aa væ re m ed til at bæ re sin Del af B yrden ogsaa ved disse F 'oranstaltninger.. H U SL E JE ST A T IST IK . NOVEMBEB. HUSBUKKENES B EK Æ M PELSE i b a r fra T eknologisk In s titu t m odtaget et Indlaig om H u sbukkenes U dbredel se og B ekæ m pelse, hvori m an gør o p m æ rk som paa, at den af A rk itek t T h ie rry i h an s A rtikel i B ygm esterens N r. 21 foreslaaede B ekæ m pelsesm aade ikke er effektiv nok, da K rab atern e ikke er saa lette at faa B ugt med. Vi nøjes im id lertid m ed at henvise til efterfølgende A rtikel fra In stitu tte t, da der i denne findes de sam m e O plysninger som i det næ vnte Indlæg.. V. 1931.. Efter Statistiske Efterretninger for 21. Juni. edens der for 1930 foreligger O plys n in g er om H uslejeforholdene i ca. 473 000 B eboelseslejligheder, foreligger der for 1931 k u n O p lysninger for ca. 120 000 Beboelseslej ligheder. T ag et u n d e r et er H uslejen i sam tlige de u n d ersø g te L ejlig heder in d en fo r hver a f de 5 H ovedlandsdele steget stæ rk e st i H oved stad en , h v o r det A ntal ny L ejligheder, der er k om m et til i Løbet af A aret, er fo rh o ld s vis s tø rs t; den g ennem snitlige L ejestigning er h er henim od 3 pCt. Af de to F o rsta d sk o m m u n e r til H oved stad en , der in d g aar i U ndersøgelsen, synes L ejen i den ene (T a a rn b y ) at væ re steget re t stæ rk t, m edens L ejen i den an den (H vid ovre) h a r v æ ret re t u fo ran d ret. I de 19 P ro v in sb y er er H uslejen steget m ed g en n em sn itlig ca. 2 pCt. L ejestigningen h a r v æ ret stæ rk e st i de store B yer (i A arhus ca. 3% p C t.), h v o r B oligbyggeriet h a r b ety det forholdsvis m ere end i de m in d re Byer. 4 af de m in d re Byer viser faldende H usleje. Af de 8 F o rstæ d e r til P rovinsbyerne, der in d g aar i U ndersøgelsen, viser de 4 fa l dende og de 4 stigende H usleje. E n d v id ere foreligger der O pgørelse over H u slejen s S tø rrelse i 16 stø rre S tatio n sb y er; h e ra f viser de 12 faldende og k u n 4 stigende H usleje. F o r sam tlige 16 S tatio n sb y er taget u n d er ét er H u slejen fra N ovem ber 1930 til N ovem ber 1931 faldet m ed gennem snitlig n æ sten 5 pCt.. M. H vad ko ster H u sb u k k e n L a n d et om A aret? At H u sb u k k en volder Skade h e r i L andet er vistnok n u de fleste k la r over, m en hvorm eget beløber denne Skade sig til? F or et halvt H u ndrede A ar siden v ar dette D yr jo n æ rm est en K u rio sitet — n u er den en Landeplage. E n L andeplage k an m an vist have Lov at kalde den, n a a r m an hø rer, at ca. en F jerd e del af alle D a n m a rks B yg n in g er er angre bet. Det er ikke m ere alene K irk e r og an d re gam le B ygninger, der er angrebet, — nej, m ange Huse, opført i de sidste 10 A ar, er i Dag h alv t ødelagt og om faa A ar h elt, d er som d er ikke gøres noget nu. L andets N ationaløkonom er h a r faaet Ø jet op h erfo r. P ro fesso r B irch fo rtæ ller paa U niversitetet sine E lever om H usbukken som en F a k to r, der æ der D a n m a rks N atio n a lfo rm u e op. Og det g a a r ikke m ere langsom t. Det g aar ra sk frem ad nu. In tet B ru g stø m m er a f N aaletræ er sik ret im od A ngreb, b v o r det saa end sidder. F ra T ag etag ern e b red er A ngre bene sig til G ulvbjæ lker og -bræ dder, d er fra til T rap p eg an g e og endelig til U dbuse, L ader, H alvtage, S kure o. s. v. Ikke engang L ed n in g sm aster og P la n k ev æ rk er g a a r fri. D er er im id lertid M odangreb i Gang. F lere F irm a e r er o p rettet, som bekæ m per H us bukkene, dels ved O pvarm ning, dels ved G iftgas og dels ved B esp rø jtn in g . Og T ekno-. 167.

(8) logisk In s titu ts S ka d e d yrsa fd elin g foretager K o n tro l og Undersøgelser. F o r hvor sto re S um m er, der a a rlig t øde lægges, ved m an ik k e e n d n u ; m en det m aa beløbe sig til m ange Penge, n a a r m an alene til B ekæ m p else har givet ca. 300.000.— Kr. u d i 1931. D ette T al er vi kom m et til ved Velvillie fra de forskellige U d rydningsfirm aer, id et disse F irm a e r h a r opgivet os de res B ru tto -In d tæ g t i A aret 1931, h v o re fter vi h a r lagt de enkelte T al sam m en. N aar H usbukkebekæ m pelsen h a r kostet L an d et 300.000.— K roner, for hvor m eget h a r saa H u sb u k k en æ dt, n a a r m an b etæ n ker, a t k u n et M indretal af an g reb n e Byg n in g er er beh an d let? D ette er en L igning m ed fo r m ange u b ek en d te endnu, m en om nogle A ar h a r vi nok S ta tistik herover. E n R atio n alise rin g af F eltto g et im od H u s b u k k e e r det, som T eknologisk In s titu t n u g a a r in d for. H idtil h a r det v æ ret sp re d t og tilfæ ldig F æ gtning. H vad n y tte r det a t fo re tage en k o stb a r B ekæ m pelse af H usbukke p aa S teder, hvor der aldrig h a r væ ret H us bukke. Det ser vi Gang p aa Gang. F ejlta g el ser in d en fo r S kadedyrenes O m raad e er n em lig legio. T eknologisk In s titu t h a r d erfo r o p re tte t en Ska d ed yrsa fd elin g . D er h a r h id til h e r i L an d e t ikke ek siste re t nogen In stitu tio n , d er ra tio n e lt h a r ta get S pørgsm aalet om disse S kadedyr op. Det er d erfo r, vi gør det n u ved at o p re tte et sæ rligt L a b o rato riu m , specielt in d re tte t p aa U ndersøgelse af B ekæ m pelsesm idler, idet det i høj G rad gæ lder om at finde effektive M idler, d er tillige er saa billige, at m an kan overbevise F o lk om, at det b etaler sig at b ru g e dem . L a b o ra to rie r som det næ vnte findes allerede i de fleste Lande, sæ rlig i T y sk lan d , h v o r m an netop p aa G rund af S taten s F attig d o m er lan g t frem m e p aa d et te O m raade. T hi m an h a r slet ikke R aad til a t lade væ re. A fdelingen a rb e jd e r endvidere stadig p aa a t finde M etoder, der gør det m u lig t at u d øve en virkelig K ontrol ved de forskellige. B ehandlinger, saaledes at m an kan væ re sik k e r p aa at faa D yrene udryd d et. B landt de In se k te r, som vi h a r h a ft at gøre m ed, k an næ vnes: Møl, d er er ved at opleve en R enæ ssance p a a G rund af nye (og m aask e m in d re effektive R engøringsm eto d er og forøget A nvendelse af G ulvfilt, M es singbillen, der fra A sien h a r b re d t sig ud over E u ro p a og n u ogsaa synes a t blive al m indelig h e r i L andet. M essinghillen er et ualm indelig o n d a rte t In se k t, d er æ d er alt lige fra T øj til B elæ gningen bag p aa Spejle. E n d v id ere K ornsnudebiller, K laner, M el skru b b er, d er ofte forveksles m ed H u sb u k ke, m en i sig selv k an væ re slem m e nok. Borebiller, forskellige T ræ b u k k e og T ræ hvepse, K a kerla ker, h v o ra f den sto re o rien talsk e A rt bl. a. fo rek o m m er hos F olk, der sam ler p aa N eg ersk u lp tu rer. D esuden M y rer, H u sm id er, T u sin d b en , d er vel sjæ ld en t er skadelige, m en i stø rre M æ ngder h a r en foru ro lig en d e V irk n in g p a a K vinder, P æ le orm , P æ lekrebs, B olvæ rksbiller, In se k te r i im p o rtered e V arer, saasom B am b u sb iller, T obaksbiller m . m. Ligesom i K am pen m od H u sh u k k en vil T eknologisk In s titu t ogsaa h e r i den til stu n d en d e K am p im od alle Slags S kadedyr gaa fo ran og vise V ejen. Den Skade, disse D yr forvolder, beløber sig u tvivlso m t h v ert A ar til M illioner af K roner, blot findes An grebene saa sp re d t, og ofte i p riv ate H u s holdninger, at m an ikke k an fa a et sam let O verblik. M en n u sk a l K a m p en tages ratio nelt op. Vi ken d er D yrenes Biologi, vi h a r M idlerne, vi s ta a r k o rt sagt fu ld t ru s te t til det A rbejde, som F o rn u fte n og T iden k ræ ver. DE KORTFRtSTEDE LAAN. en ledende Artikel i »Berl. Tidende« for 23. Juni d. A. slaas i Anledning af Agitationen imod Loven om »Byggefonden« stærkt til Lyd for Tilvejebringelse af Adgang til kortfristede Laan, som menes at være mere i Takt med Ti den end de gængse langfristede Kredit- og Hy potekforeningslaan.. 168. I.

(9) M od M u n k e m ø lle s træ d e .. M od K lo s te rb a k k e n .. M od K lin g e n b e rg .. TELEFONHUSET I ODENSE. 1. PRÆMIE: ARKITEKTERNE MOGENS MENCKE OG VALD. VOELER, ASSENS. M aal 1:600.. i h a r tid lig ere m eddelt N avnene paa P ræ m ie ta g ern e ved den K onkurrence, som F y n s k o m m unale T elefonselskab in d bød A rk ite k te r i F yens S tift til a t deltage i om T egninger til et T elefonhus i O dense. Vi b rin g e r i Dag 1. P ræ m ieforslagene.. V. 1. P ræ m ie ta g ern e ledsager deres P ro je k t m ed følgende B eskrivelse (h e r gengivet ef te r » A rk ite k te n « ): In d e n fo r den givne Byggelinie er B ygnin gerne p laceret saaledes, at F acad eflu g ten langs K losterbakken fuldføres og K lingen-. 169.

(10) 170.

(11) b erg-P Iadsen »lukkes« ved disse H uses O p førelse i fø rste O m gang. C entralbygningen m od K lo sterb ak ken er tru k k e t tilbage fra B yggelinien saaledes at P. V. Jen sen -K lin ts m o n u m en tale Gavl af K. F. U. M .-Bygningen lægges blot. Det ved T ilb ag etræ k n in g en frem k o m n e tre k a n te d e A real tæ n k es u d lag t til en in d h eg n et P læ ne m ed enkelte T ræ er. Senere U dvidelser tæ n k es u d fø rt som F o rtsæ ttelse af A dm in istratio n sb y g n in g en s F acad e m od M unkem øllestræ de, i T ilslu t n in g til den allerede opførte V æ rkstedsbyg ning. E n eventuel U dvidelse af C entralbyg ningen, d er er p ro je k te re t til 20,000 indenb. A b o nnenter, m aa da foregaa v in k elre t p aa denne. T e rra in e ts stæ rk e F ald fra N ord m od Syd u d n y ttes saaledes a t der i den sydlige Del, i H øjde m ed C entralbygningens Kæl dergulv, anlæ gges en cem en teret V æ rkstedsg aard , m edens den nordlige Del opfyldes og b eh an d les som g ræ sk læ d t T e rra sse m ed fritstaaen d e T ræ er, saaledes at m an fra Hoved tra p p e n h a r Udsyn til denne. A dgangen til B ygningskom plekset er fo r delt p aa tre Indgange. P u b lik u m s A dgang fo reg aar fra K losterbakken ad den brede H ovedtrappe. T ele fo n istin d ern e og K ontor. p erso n alet h a r henholdsvis deres A dgange fra K losterbakken gennem A nlæ get til »Te lefonistindefløjen« og fra M unkem ølle stræ de. B ygningerne er op fatted e som to ved et T ra p e h u s fo rb u n d n e H use, lagt v in k elre t p a a h in an d en , indeholdende C entral m ed O p h o ld sru m fo r T elefo n istin d er — og Ad m in istra tio n m ed de nødvendige R um for K o n to rp erso n alet. i A d m in istratio n sb y g n in g en vender sin Ho vedfacade m od K lingenberg. P a a S itu a tio n sp lan e n er vist G adeførin gen i T ilslu tn in g til B ygningernes B eliggen hed. D enne er betinget af den i A d m in istra tionsbygningen foreslaaede »Torvehal«, der tæ n k es an v en d t i T ilslu tn in g til det nuvæ rende G rønttorv p aa K lingenberg. I Stedet for T orvehallen vil let k u n n e in d re tte s B u tik k e r eller K ontorlokaler. H usene er tæ n k t o p fø rt i m ø rk t-rø d e Sten, fugede F acad er, uden S tik over V induerne, der er tæ n k t som S taalv in d u er. Ø verste E tage i C entralbygningen tæ n k es beklæ dt udvendig m ed K obberplader, ligesom T age ne og A ftræ k sk a sse rn e er beklæ dt med sam m e M ateriale..

(12) PRÆMIEREDE NYBYGNINGER PAA FREDERIKSBERG. Vi har i et tidligere Nr. af »Bygmesteren« bragt Meddelelse om, hvilke Nybygninger paa Frederiksberg, der ved sidste Præmietildeling fik tilkendt Kommunens Præmie. Vi bringer i Dag Billeder af et P ar af Bygningerne. Den her ovenfor gengivne Bygning er i Aaret 1929 af Frederiksberg Kommune opført paa Hjørnet af. Philip Schousvej og Valentinersvej efter Teg ninger af Kommunens Arkitektafdeling. Den fik dog ikke tilkendt nogen egentlig Præmie, men Bedømmelseskomiteen enedes om overfor Kom munalbestyrelsen at udtale en Anerkendelse af Bygningen.. 172.

(13) OPSÆTNING AF GASMAALERE I MAALERSTATIVER. Af Ingeniør, cand. polyt. K. Frost-Hansen. Paa Grundlag af nogle i Praksis gjorte Erfa ringer meddeles her nogle Detailler til Supple ring af de i dette Blads Nummer 15 og 16, Aargang 25 givne Oplysninger vedrørende Maalerstativer, naar disse skal anbringes paa Vægge, der har Flisebelægning. Dette forekommer især i Køkkener. Opmærksomheden henledes paa følgende: Paa Fig. 7 a—e i ovennævnte Nummer af dette Blad er Maalerstativets Højde opgivet at skulle være 200 cm. Afstanden fra Stativets Midte til Gasmaalerens Bund er 46 cm. Bunden af Maaleren skal altsaa anbringes 154 cm over Gulvet. Da Væggene i Køkkener undertiden ønskes beklædt med Fliser indtil 160 cm over Gulvet eller endnu højere, vil Gasværkernes Ingeniør kontor, naar Ansøgning herom indsendes, give Tilladelse til, at Maalerstativet anbringes 210 cm over Gulvet. Herved opnaas, at Gasmaale rens Bund ikke kommer under Fliseoverkan. ten. Det er nødvendigt, at Arkitekten i god Tid til Gasværkernes Ingeniørkontor, Vognmagergade 8, skriftligt indsender den omtalte Ansøg ning vedrørende Flisernes Anbringelse i Køkkenerne i den bestemte Ejendom. Gasværkernes Ingeniørkontors Tilladelse skal indhentes i hvert enkelt Tilfælde, og den for en bestemt Ejendom givne Dispensation kan ikke uden videre overføres til at gælde for ana loge Tilfælde i en anden Ejendom. Aarsagen hertil er, at den ændrede Maalerplacering medfører, at man i saa Fald nødsages til at ændre Afsætningshøjden over Gulvet for TStykkerne, der fører fra Stammerne til Maalerstativerne. Maalerstativerne opsættes samtidig med, at Tilgansgledningerne lægges, og dette Arbejde udføres paa et saa tidligt Stadium af Byggeriet, at Væggene netop er pudsede. Gulvene helst ikke lagt og intet Snedkerarbejde er udført. Dersom Arkitekten paa et for sent Tidspunkt. D e n n e B y g n in g d e r e r b e lig g ende. p a a Ma-. r ie n d a ls v e j e r i A a re t 1930 o p fø rt e f te r T e g n in g e r a f A rk i te k t V iggo J a c o b se n . D ip lo m T a v le .. 173. og.

(14) bestemmer sig til en unormal Afsætningshøjde for Maalerstativet, vil det derfor blive meget dyrt og meget vanskeligt at efterkomme dette Ønske. — Foruden de før givne Eksempler paa Rørforbindelser til et Maalerstativ anføres paa hosstaaende Figur endnu et. Det bemærkes, at Afgangsledningen skal for bindes med Rørvinklen paa Maalerstativet ved Hjælp af en Vinkel med indvendigt og udven digt Gevind — et saakaldt »Pibehoved«. Der maa ikke benyttes en almindelig Vinkel og en Rrystnippel, da denne Forbindelse vil fordre saa megen Plads, at Afgang.sledningen ikke vil kunne gaa fri af Maalerens Ragside. Det er nødvendigt at følge ovennævnte An visninger i alle Tilfælde, idet der mellem de af Københavns Belysningsvæsen anvendte Maalertyper findes saadanne, der kræver den oven nævnte Forbindelsesmaade.. SCHÄDEN AN BAUWERKEN af Schafer-Husso, von R. Oldenbourgs Forlag, Münüchen og Berlin. 232 Sider. Ovennævnte lille Bog er tilsendt os fra Ar nold Buscks internationale Boghandel og er en med en Mængde Eksempler og udmærkede Illustrationer udstyret og paa praktiske Erfa ringer — indhøstede gennem en længere Aarrække — opbygget Oversigt over de Skader, der kan indtræffe paa Bygningsværker og Af hjælpningsmidler herimod, og netop fordi den er opbygget paa Erfaringens Grundlag og for den store Grundighed, hvormed Forfatteren har taget fat paa Opgaven, har den de bedste Betin gelser for at blive en nyttig Vejleder for alle, der beskæftiger sig med Byggeforhold, og navn lig vil den være en god Studiebog for Eleverne i tekniske Skoler og lignende.. NOTER FRA DAGSPRESSEN Berlingske Tidende for 4. Juli fremsætter en Haandværker (A. Hansen) et Forslag til billigt Boligbyggeri (30—35 Kr. maanedlig Leje for 2 Værelsers Lejligheder). Forslaget gaar ud paa 2 Ting. 1) Til Lejlig hederne bygges Skorstene, som let kan tages ned ved evt. senere at indrette Centralvarme anlæg, til hvilket Rørledningerne straks lægges. Evt. ogsaa bygge Elevatorskakt og heri lægge Gulv, saa Rummet foreløbig kan anvendes som Nytterum. 2) Nedsætte Arbejdslønnen. Den sidste Del af Forslaget kan selvfølgelig nok virke efter sin Hensigt, om det kan gennem føres, men den første Del er saa naiv, saa det er helt rørende. Det eneste, man opnaar ved den her foreslaaede Fremgangsmaade, er jo sim pelthen at man faar et, til et med moderne Ud styr svarende dyrtbygget Hus, men uden Ad gang til at udnytte de moderne Installationer, som man dog delvis installerer.. I. Ifølge Aabenraa S. D. for 30. Juni har Ha derslev Byraad vedtaget til Støtte for Byggeriet at oprette et Laanefond paa Kr. 300,000, hvoraf de 150,000 tages af Pensionsfonden, medens de øvrige 150,000 laanes af Bankerne med Kom munens Garanti. Ifølge Demokraten, Aarhus, for 1. Juli har Aarhus Byraad givet Skoleudvalget Bemyndigel se til at paabegynde de forberedende Arbejder til Fremskafelse af en ny Skole i den nordlige Bydel. Til Formåalet er der*foreløbig afsat 50,000 Kr. 174.

(15) M od K lin g c n b e rg .. M od M u n k e m ø ll e s t r æ d e .. l!i. □ □ □ H o v e d in d g a n g .. år,^. v“‘. iT.-; ’ iLi. j i i l l l il 1l i 1 ] □ □ □□ ] □ □ □□ ] □ □ □□ n n n □ □ □ □ !][ 1 n o-o-o-c>-oili — TELEFONHUSET I ODENSE.. 2. PRÆMIE: ARKITEKT A. ERIKSEN. ODENSE. M aal 1:500.. 175. M od K lo ste r bakken.. IZ i-!(».

(16) A rk ite k t E r ik s e n le d s a g e r sit P r o je k t m e d fø lg e n d e B e s k riv e ls e :. ed B ygningernes P lacering p aa G run den m aa der tages H ensyn til Sol og Lys, sam t til det n æ re N aboskab m ed Set. K nuds K loster og K. F. U. M. Jeg b a r derfor, i M odstrid m ed den u d leverede D ispositionsplan, lagt C entralbyg ningen ud m od M unkem øllestræ de, i R et ning Syd— N ord, hvorved opnaas at sa m tli ge L okaler fa a r V induer en ten m od Syd, m od Ø st, eller m od Vest. Tillige opnaas en rolig og jæ v n t fo rd elt B elysning i C entralSalene og i det sto re K rydsfeldt eller Væl ger-Lokale. D er op n aas tillige at faa den ca. 22 m høje C entralbygning noget p aa A fstand, set fra K lo sterbakken og fra Set. K nuds K loster, og den sm u k k e Gavl p aa K. F. U. M. lades foreløbig u b erø rt.. V. S aafrem t m an vil lade re n t p ra k tisk e F orhold væ re raadende, k a n d er ved at spejlvende P la n e rn e opnaas en frie re Ud ny ttelse af G runden for senere U dvidelse af V æ rkstedsbygningen m. v., uden at L y sfo r holdene derved forringes. A d m in istratio n sb y g n in g en fa a r sin Ho vedindgang fra K losterbakken, m en dog saaledes, at denne ogsaa er synlig fra K lin genberg. P erso n a le t i de 3 H ovedafdelinger (Bog h olderi, H ovedkontor og In g en iø rk o n to r) fa a r Indgang h er. T elefo n istin d er og Mask in p erso n a le fa a r h v er sin sæ rlige In d gang fra M unkem øllestræ de. F o r cyklende P erso n ale bliver der Indgang gennem P o r ten i V æ rkstedsbygningen, og fra de i Kæl derp lan en angivne C yklerum er der d irek te A dgang til de resp ek tiv e T rappeopgange.. 176.

(17) B ygningerne opføres m ed G ranit til Sokkel og udv. T ra p p e r, røde h aa n d strø g n e Sten til alt udv. synligt M urvæ rk, S andsten tit H ovedgesim s, B aand og In d fa tn in g e r. sam t til S øjler i V estibulen. T aget over Adm in istra tio n sb y g n in g en dægges m ed Tegl, C entralbygningen dæ kkes m ed A sfalt og K obbertag. Alle E tag ead sk illelser og T ra p -. 177.

(18) p er bliver b ra n d frie og Gulvene, belægges m ed K o rk -P a rk e t eller F liselinoleum paa K ork u n d erlag .. De to B ygninger h a r ia lt 3910 N ytteareal, og K ubikindholdet er ia lt 20000 m®. O dense, i J u n i 1932. A. E r ik s e n .. 178.

(19) I II III IV V VI. V II V III IX X XI XII. H o rs e to rv e t. M u n k e m ø lle s tra 'd e . Set. K n u d s K irk e s træ d e . P o g e s træ d e . V æ rk ste d s b y g n in g . G a a d sp la d s.. K lin g e n b e rg . K. F . U. M. K lo s te rb a k k e n . Set. K n u d s K lo ster. D o m k irk e n . U a a d h u s.. EN DOM VEDRØRENDE HUSLEJEN OG MODERNISERINGEN AF LEJLIGHEDERNE. a Spørgsmaalet om Huslejens Forøgelse ved Modernisering ved Indlægning af Central D varme i ældre Ejendomme ogsaa maa antages at have Interesse for dette Blads Læsere, gen giver vi her efter »Danmarks Handel og Indu stri« et Referat at en Retssag med paafølgende Dom vedrørende et saadant Spørgsmaal, der som Forsøg indbragtes til Prøvelse for Lands retten. Ejerne valgte til Forsøget Ejendommen Strandhoulevard 114, der ejes af Direktør P. Reinhard Hansen og Fru R. Kørner. Ejendom men rummer fem 5-Værelsers og fem 4-Værelsers Lejligheder. Der blev udtaget Stævning mod Lejeren af en 4-Værelsers Lejlighed, Over retssagfører J. H. Salomon. Medens Ejeren nedlagde Paastand om en For højelse af Lejen paa 230 Kr., .svarende til den Forhøjelse, som Overnævnet gav i sin Funk. tionstid bortset fra den sidste Periode, 1,60 Kr. pr. m" Etageareal, samt Godtgørelse for Varme forbrug efter Regning. Lejeren vilde kun be tale 145 Kr., svarende til 1 Kr. pr. m’ Etage areal, der ligger paa Linje med Overnævnets sidste Afgørelse, samt Varmeafgift etter Maaler. Ifølge en af Retten afsagt Kendelse blev der optaget Syn og Skøn til Vejledning for Retten til Fastsættelse af, hvad der under Hensyn til nævnte Forbedring kunde anses for en passen de Lejeforhøjelse for den omtalte Lejlighed. Re sultatet blev, at en Forhøjelse af 185 Kr. maatte anses for passende, og dette Beløb godkendte Retten, der samtidig tog Lejerens Paastand om Beregning af Varmeafgift etter Maaler til Følge. Baade Grundejerforeningen og Huslejerfor eningen har været medvirkende ved Sagens Forberedelse, og der har af de to Foreningers Sagførere, henholdsvis Højesteretssagfører N.. 179.

(20) Cohn og Landsretssagfører Hermod Lannung, været præsteret et stort Arbejde for at faa Sa gen belyst saa indgaaende som muligt, bl. a. ved Erklæringer og Beregninger fra Overingeniør Bruun i Københavns Kommune, Foreningen af raadgivende Ingeniører og Polyteknisk Lære anstalt.. UDFALD AF KONKUBRENCE. ræmieuddelingen i den af P. Rønning & Gjerløff A/S arrangerede Skilte-Konkur rence har nu fundet Sted og med følgende Re sultater: 1. Præmie, Forslag Nr. 124 »Fladpensel«: Gun nar Biilmann Petersen, Arkitekt, Allégade 4. 2. Pr., Forslag Nr. 12,5 »Pakkepen«: Gunnar Biilmann Petersen, Arkitekt, Allégade 4. 3. Pr., Forslag Nr. 140 »Gutenberg junr.«: E. Kindt-Larsen, Arkitekt, Acaciavej 6. 3. Pr., For.slag Nr. 27 »Asa«: Peder Pedersen, Arkitekt, GI. Kongevej 155. Indkøbt Forslag Nr. 246 »A.W.«: Axel Th. Wiborg. Litograf, Mariendalsvej 48 A.‘. Indkøbt For.slag Nr. 180 »DIXI«: Helge Outze, Vilhelminevej 10, Odense. Indkøbt Forslag Nr. 126 »Honningkage: Hans Chr. Hansen, Arkitekt, Raadmandsgade 49, og Viggo S. Jørgensen, Arkitekt, Willemoesgade 6. Indkøbt Forslag Nr. 24 »Kendeord«: Orla Juul Nielsen, Forstander, V. Boulevard 10 ^ Firmaet takker alle Deltagerne i Konkurren cen og anmoder om, at ikke-præmierede og ikke-indkøbte Udkast maa blive rekvireret til bage inden Udgangen af Juli Maaned d. A.. P. AUTORISATIONEN AF KLOAKMESTRE m. m. tadsingeniørens Direktorat (Byggesagsafde lingen) henleder Opmærksomheden paa, at Københavns Magistrat ved Bekendtgørelser af 22. September 1931 og 6. Oktober 1931 har fastsat, at der fremtidig skal udfærdiges Be myndigelser som autoriseret Kloakmester og som Gas- og Vandmestre med udvidet Autorisa tion, hvilke Bemyndigelser giver Ret til at ud føre henholdsvis Kloakmesterarbejder og In stallationsarbejder vedrørende Gas-, Vand- og Afløbsledninger. Det er nu af Magistratens 4. og 5. Afdeling i Henhold til det i Bekendtgørelserne angivne be. S. stemt, at 1. September d. A. skal fastsættes som det Tidspunkt, fra hvilket det kun vil være til ladt Personer, der har erhvervet den omhand lede Autorisation, at udføre de paagældende Ar bejder. Samtidig skal tilføjes ,at i Henhold til en mellem København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre og Taarnby Kommune indgaaet Overenskomst giver en Autorisation, der er udfærdiget af en af disse Kommuner, tillige Ret til at udføre de tilsvarende Arbejder i hver af de øvrige Kom muner.. NOTER FRA DAGBLADENE. kulpturens Samfundsstilling. I en Kronik i S Politiken for 6. Juli søger Povl Henningsen Forklaring paa, hvorfor Billedhuggerkunsten ikke i samme Grad som Maleriet har en social Virkning. — Iflg. Jyllandsposten for 8. Juli har Aarhus Byraad vedtaget at lade Universitetsbygnin gen udbyde i Licitation. Det er Meningen, at den skal være under Tag i September i Aar og færdig til Brug ved samme Tid næste Aar. — Iflg. Glostrup og Omegns Folkeblad for 7. Juli er det let at skaffe Byggelaan i Glostrup, hvorfor der ogsaa der er en Del Byggeri i Gang, og saa godt som alt hvad der er bygget af Vil laer og bygges, er i Forvejen solgt. — Afdelingsingeniør Olaf Forchhammer imødegaar i et Indlæg i Berl. Tid. for 12. Juli en Del af Synspunkterne i Kontorchef Sivertsens Kronik om Byggelovgivningsspørgsmaal i sam me Blad for 21. s. M. - - Paa Frederiksbjerg i Aarhus bygges for Tiden en Privatskolebygning, der opføres af Beton. Paa en Udbygnings flade Tag bliver ar rangeret en Taghave, hvortil en Del af Under visningen kan henlægges i godt Vejr. Taghaven tænkes at skulle omfatte et foranderligt »Land kort« i Sand til Geografiundervisningen for de mindre Elever. Arkitekt: Holger Lindhardt.. bedes tilse n d t K on to re t eller F o rm an d en for Udvalget, A rk itek t T. A . T h ierry, C hr.holm s P a ra lle l vej, K lam penborg.. 180. o n orarsa g er. H.

(21) WERKBUNDSIEDLUNG VED LAINZ, WIEN. In tern a tio n a l B yggeiidstilling i W ien 1932. Af Arkitekt Feder Meller, Aarhus. W ien blev d er i forrige M aaned aab n et en B yggeudstilling — een af de stø rste i sin A rt, der en d n u er set i E u ro p a, noget lig den m eget o m talte og k ritisere d e i 1927 o p fø rte »M arokkosiedlung« ved W eissenhof, S tu ttg art. U dstillingen ligger i W iens XIII Bez. Syd for S ch ö n b ru n n m ellem V eitingergasse og Jag d sch lo ssg asse og er opført af Selskabet »Gesiba« i S am raad m ed W iens K om m une. Den o m fa tte r en hel lille By paa 70 Eenfam ilieh u se o p førte af 32 m oderne østrigske og u d en lan d sk e A rk ite k te r u n d e r k u n stn e risk L edelse af P ro fesso r Jo sef F ra n k . Alle A rk ite k te r havde fri R aadighed, og d er er g jo rt F orsøg p aa at vise sam tlige m oderne R etninger. Af de u d en lan d sk e M edarbejdere — h e rib la n d t en Del i U dlandet boende ø st rigske A rk ite k te r — blev der kræ vet, at de res H use skulde vise E k sem p ler paa, h v o r ledes Bygge- og B oligproblem et for T iden b eh andles i de forskellige Lande. W e rk b u n d h a r h e r for fø rste Gang i Ø st rig sk ab t et h elt S iedlungsanlæ g af m o d er ne B ygninger, og d er findes fra ganske sm aa til stø rre E en fam ilieh u se fritliggende eller sam m enbyggede. — H usene er genn em gaaende byggede m ed Y derm ure af 32 cm M urvæ rk, E tag ead sk illelsern e er af T ræ eller B eton. Sam tlige Tage er flade, nogle m ed T a g te rra sse og H aver. F aea d ern e er p u d sed e og kalkede i forskellige T o n fa rv er u n d er Ledelse af A rk itek t Laszlo Gabor, W ien. H ver B yggegrund er p a a 200 m^, og det bebyggede A real er ved E en etag eh u sn e ca. 80 m^ — T o etagehusene er fra 32— 48 m ’^. Ved de fø rstn æ v n te H use er B yggegrunden noget stø rre, for at der overalt k a n blive sam m e H aveareal. Alle H use er in d re tte t og m øbleret af F ir m aer, der er specielt in v ite ret af W erk b u n d. I. saaledes, at der h er k an gives det brede P u b lik u m Ind b lik i de m oderne In d retningsm uligheder. D er vises, hvorledes m an m ed ru m b esp a ren d e og hensigtsm æ ssige M øbler og In d retn in g sg e n sta n d e k an gøre selv ganske sm aa O pholdsrum tiltale n d e og beboelige; ligeledes er der vist E k sem p ler paa, hvorledes m an m ed en ringe O m fo ran d rin g af allerede an sk affed e M øbler k an in d re tte sig efte r de m oderne Krav. H usene er ik k e byggede i d rt sæ dvanlige U dstillingstem po, idet de allerede blev p a a begyndt i E fte ra a re t 1930. Som Følge h e ra f og p aa G rund af dette langsom m e og g ru n dige Byggeri v ar H usene ved U dstillingens A abning fø rst i J u n i M aaned fu ld stæ n d ig t tø rre og beboelige. At det ingenlunde h a r v æ ret let for P ro fessor F ra n k som L eder af U dstillingen at faa et Hele ud af de 40 forskellige T y p er er ganske Indlysende, m en O pgaven er løst m eget in te re ssa n t, uden E n sfo rm ig h ed og alm . Kedelighed. D enne Stil-U dvikling, som U dstillingen re p ræ sen tere r, sk rid er dog stadig ikke frem uden M odstand, endda tem m elig h a a rd og b itte r M odstand, h v ilk et m an tydeligt ser af den O m tale, U dstillingshusene fa a r i fo r skellige ty sk -n atio n al-sin d ed e Blade, hvori det bl. a. h ed d e r: »Disse B eboelseskaserner er i bedste T ilfæ lde k u n foreløbige O pholds ru m for M ennesker, som er u d stø d te af K u ltu rm en n esk en es S am fund« og: »S am tli ge H use synes lavede af Skoledrenge i en P illetim e hos Ravag. I enhver R etning er den m oderne L inie stre n g t iag ttag et og H al len fo rb u d t, saa at hele K olonien ligner en lille o rien ta lsk By, hvor k u n B eduinerne m angler. B eton, S taal og Glas d o m inerer. Alt h a r m an sørget for i H usene u n d tag en netop for. 181.

(22) P la n a f H u s N r. 47, s o m se s tU v e n s tre i F o rg ru n d e n p u a B ille d e t p a a n æ s te S id e . A r k ite k t: n i c a r d J . N e u tra , Los A n g eles.. H A U S N r. 47. 182.

(23) l'jia n lir tle t fe ro v e n se s i l o r ^ ru iu le t- . H u s N r. 47 (se iM anen pi a S id e 182); i l-’o r g ru t d e n i M id le n H u s N r. 48 og th . e t H jø r n e a f H u s N r . 1)7. I Bag g r u n d e n tv . se s N r. 2 5 - 2 8 . (A rk ite k t A n d ré L u r c a l , P a ris ). Se P l a n e r n e p a a S id e 186. T il H ø jre p a a B ille d e t s e r m a n l id t a f T o r v e t m e d H u s e n e N r. 56. (A r k ite k t G. lU e tv e ld , I tre c h t) .. P l a n e r a f H u s N r. 48. A r k i te k t : H a n s W e tte r , W ie n .. P l a n e r a f H u s N r . 57 og 58. A r k i te k t : M ax F e l ie r e r , W ie n .. OBERGESCHOSS ERDGESCHOSS. 183.

(24) bv-éfc iy t.. DACHGESCHOSS. H u s N r . 12. A r k i te k t : J o s e f F r a n k , W ie n .. (U d s tillin g e n s k u n s tn e r is k e L e d e r). 184.

(25) HAUSER Nf.49uND51 ERDGESCHOSS HÄUSER Nr. 49 uno 5J. H u s N r. i 9 —52.. A r k i te k t : A d o lf L o o s, W ie n .. (I F o r g r u n d e n p a a B ille d e t. — 1 B a g g r u n d e n N r. 23—28. P la n h e r a f se s S id e 186. Se iø v rig t T e k s te n p a a S id e 183).. 185.

(26) en B ru g san v isn in g til de forskellige T ings A nvendelse . . .« o. s. v. M an b e tra g te r øjen sy n lig i de Krese, som disse O rg a n er er T alsm æ n d for, den Bygge stil, som U dstillingen re p ræ sen tere r, som væ rende et U dslag af b a rb a risk , jø d isk K ul tu r, som der h e r af sæ rdeles e n te rp re n a n te Jø d e r gøres F orsøg p aa at p a a d u tte B efolk. ningen, og u n d e r den H arm e og B itterh ed , F orsøget væ kker, a n e r m an den dyberelig gende A arsag, nem lig et sæ rlig t udviklet Jø d eh ad eller -m odvillie, h v o rfo r den nye Stil i de L ande, som i fø rste R æ kke b æ rer den frem , af racem æ ssige H ensyn synes at ville faa sæ rdeles v anskeligt ved at slaa helt ‘Sennem .. ERDGESCHOSS. DACHGESCHOSS. HAUS N,.2S. HAUS Nr. 25. 26. 27, 28 P l a n e r UI H u s e n e N r. 25—28. Se* B ille d e rn e p a a S id e 183 oi{ 185.. NOTER FRA DAGBLADENE. Patenteret Indretning af Kostald. Iflg. »Modersmaalet« for 14. Juli har Arkitekt P. E. Iver sen, Holbæk, af Patentkommissionen faaet god^kendt Planerne til en ny Indretning af Kostal de. Ideen gaar bl. a. ud paa at stille Køerne i en Rundkreds, f. Eks. en Cirkel, med Ho vederne vendt indad mod Centrum og saaledes, at Baasene danner en bevægelig Ring, som man kan lade køre forbi sig, naar man fodrer. Gød ningsrenden er ligeledes en bevægelig Ring, man kan lade køre rundt, og paa et bestemt Sted er der et Hul i Gulvet, som Gødningen fal der ned i og havner da paa en herunder an bragt Transportvogn. Det er Tanken, at selve Staldindretningen skal kunne købes færdig til Opstilling, og Ar kitekten tænker sig at fremstille den af Ege træsbindingsværk — muligvis Bøg. — I en endnu ikke afsluttet Artikel i »Vort Landbrug« paaviser Bygmester H. Briiel, Has lev, at Landboorganisationerne bør ansætte bygningskyndige Konsulenter og anvende Ar kitekter i meget større Udstrækning, end Til fældet nu er. (Gengivet i »Ringsted Folketiden de« for 13. Juli og Uddrag af Artiklen er gen givet i »Politiken« for 16. Juli). — Iflg. »Glostrup og Omegns Folkeblad« for. 14. Juli er Grosserer Petersen gaaet i Gang med Opførelsen af en Ejendom i 3 Etager og med 2 Opgange. Arkitekt Ørsted har givet Tegningen. — Iflg. »Kbh.s Amts S. D.« for 15. Juli er man nu gaaet i Gang med Opførelsen af de 3 Beboelses-Ejendomme, der skal opføres ved det projekterede Lyngby Torv. Ejendommen kom mer til at indeholde 52 2 Værelsers Lejlighe der, 16 3 Værelsers og 12 4 Værelsers Lejlig heder samt 12 Butikker. — Iflg. »Jyderup Posten« for 15. Juli har et stort dansk Firma konstrueret to Broer i Kau nas over Njemen til over 8 Mill. Litas. Samme Firma anlægger for Tiden en Jernbanelinie ved Memel til over 25 Mill. Litas og har paataget sig Udvidelsen af Havnen i Memel, hvilket antage lig vil koste 5% Mill. Litas. Saavel Regeringen som Kommunerne i Litauen er meget interes serede i Fremme af Byggevirksomheden, som derfor sikkert vil vokse i stærkt Tempo i nær Fremtid, hvorved der aabner sig et Virkefeldt for skandinaviske Firmaer i Byggebranchen, da Landets egne Byggemestre ikke kan tage Kon kurrencen op paa Grund af Mangel paa tekni ske Hjælpemidler og hjemlige Bygningsinge niører samt Driftskapital. I Litauen byggedes der i 1930 ialt 1529 nye Huse til et Beløb af 47 Mill. Litas. (Legationens Meddelelser).. 186.

(27) _. JL". tli. ^r ^. ► Æ ii- >. ¿■ -m- v ' -j'-A. ■■■. - ;j!». ' •. ■ -. 'j i .. ' s**!'-*. •. D et n y e St. J o s e p h s H o s p ita l i. UDVIDELSEN AE ST. JOSEPHS HOSPITAL I EIIEDERICIA. A f A rk ite k t H . Z a c h a r ia s s e n , F r e d e r ic ia .. en 11. Maj 1856 kom de 4 første St. Jo sephs S østre til D an m ark . — 1 A are ne 1885— 86 op førte St. Jo sep h S østrene i D a n m a rk et H ospital i F red ericia, det første i P ro v in sen , m ed P lad s til 35 P a tie n te r. I 1899 købte S østrene en gam m el B indings væ rk sb y g n in g fra B egyndelsen af det 18. A a rh u n d red e p aa H jø rn e t af S jæ llands- og V endersgade, og da denne B ygning, efter en U ndersøgelse i J a n u a r 1929, viste sig livs farlig at bo i, blev den sk æ n k et til F red ericia M useum sforening, m od at G runden blev ryddet. B ygningen blev opm aalt, nedtaget. D. og genopstillet u d en fo r Voldene og er nu M useum sbygning. P aa denne H jø rn eg ru n d * ) ønskede S østre ne at opføre en T ilbygning til det gam le St. Josep h s H ospital. I den nye Del skulde der sk affes P lads til S ygestuer for 50— 60 P a tie n te r i 1-, 2- og 4-S engsstuer, O p e ratio n s afdeling m . m ., en m in d re B ørneafdeling, en F ødeafdeling sam t alle de fo rnødne U den o m sru m som T h ek ø k k en er, S kyllerum , B a devæ relser, \V. C., L in n ed ru m m. m. sam t. 187. (7^. ') Se Situationsplanen i næste Nr..

(28) A rk ite k t H. Z a c h a ria ss e n .. St, J o s e p h s H o sp ita l i F r e d e r ic ia .. P la n a f K æ ld e r- og S tu e e ta g e n . 1 : 400.. (H v o r d e r i T e g n in g e n e r v is t C elle og S k a d e s tu e , e r e f te r s e n e re B e s te m m e lse in d r e tte t F ø d e s tu e og O p e ra tio n s s tu e ).. 188.

(29) —1. ,. >««• —s»-. 1. Z ! ____ 1. "^11 iH ". ■T2E3t v ^ -c a = t. j= = * S. 1. i*'. T. >. S a l.. A rk ite k t H. Z a c h a ria ss e n .. St. J o s e p h s H o sp ita l i F r e d e ric ia .. 189. P la n a f 1. og 2. Sal. 1 : 400..

(30) A rk ite k t H. Z a c h a ria ss e n .. St. J o s e p h s H o sp ital i F r e d e ric ia .. K økkenafdelingen, S østrenes Spise- og Dag ligstue og V æ relser til 30 Søstre. Da S østrene havde visse sørgelige E rf a rin ger fra B y g n in g sk o n stru k tio n en i det gam le H ospital m ed dets sto re M urgesim ser, T ræ bjæ lk elag og S kifertag, der v ar A rnesteder for H u sb u k k e og Svam p, gik de stra k s m ed til A rk itek ten s F o rslag om en B ygning, op fø rt af Je rn b e to n , Sten, Staal og Glas over alt, og det i nye H ospital, d er n u s ta a r fæ r digt, findes der fa k tisk i Ø jeb lik k et af T ræ k u n nogle K økkenborde, Skabe og Møbler. Da m an p aa G runden allerede i 4 M eters Dybde stø d er p a a en A a rtu sin d e r gam m el Mose, v ar denne O m stæ ndighed ogsaa m ed v irk en d e til, a t m an ønskede en K o n stru k tion, der begunstigede en saa lav B ygnings væ gt som m u lig t; ved den valgte K on stru k tio n er det lykkedes at n ed b rin g e Byg ningsvæ gten til 2,6 Mili. kg i Stedet for de ca. 4 Miil. kg, som den vilde væ re kom m et. P la n a f 3. Sal. 1 : 400.. op paa, dersom m an havde o p fø rt B ygnin gen p aa alm indelig, gam m eldags M aade. B ygningen h a r en ca. 50 cm Jern b eto n b u n d p lad e og er op fø rt som en Jern b eto n skeletbygning m ed sæ rligt isolerede E tag e ad sk illelser og et Kapel af Jern b eto n . P aa hele Sydsiden er der i h v er E tag e frith æ n gende Je rn b e to n a lta n e r. Je rn b e to n sk e le tte t og det flade T ag giver ogsaa en nem U dfø relse a f A ftræ k sk a n a le r og S korstene, idet disse findes i H ovedskillerum m et og u d m u n d e r i gennem gaaende S korsten e langs hele T agets M idte. F aca d ern e er o p fø rt af røde, h am re d e M askinsten og b e sta a r op gennem alle E tag e r a f 2 halve Sten m ed 16 cm H u lru m . I et af F ro n tp a rtie rn e er der in d m u re t 12 gule Sten som U hr. H ovedind gangen er en S taald ø r m ed 1 M eter frem psrin g en d e G ra n itk a rm og hero v er en h alv ru n d Je rn b eto n p la d e, der sp rin g er 3,50 Me te r frem fo ran M uren, hvorved der bliver. HK).

(31) en overd æ k k et T ilk ø rselsp lad s for Sygebiler. B ygningens B eliggenhed p aa en H jø rn e g ru n d m od 2 Gader giver jo en Del Spild af Gange, m en ved at udbygge m ed P a rtie r m od G aderne i N ord og V est fik m an h er gode S m aalo k aler til L in n ed ru m , Søstrenes H vilevæ relser, F lø jtra p p e , S am talevæ relser, B adevæ relser, W . C. og alle S m aaru m til O p eratio n safd elin g , saaledes at alle Sygevæ relser kunde, lægges m od Syd og Ø st, ud m od den stille G aard og Have. H o v ed trap pen, der er fø rt op om k rin g E levatoren, er blevet C e n tra lp u n k te t for det nye og det gam le H ospital, saaledes at den tidligere Ho v ed trap p e, d er fan d tes i det gam le H ospital, k u n d e n edtages og A abningen u dføres m el lem det gam le og det nye H o sp ital; ligeledes findes A n re tte rk ø k k e n e rn e h er ved dette C entralsted . I K æ lderen findes H ovedkøkke n e t m ed G askom fur, V arm eskab og Kogegry d er, O p v ask eru m og alle h e rtil hø ren d e m in d re L o k aliteter. O veralt h e r som i E tag ek ø k k en er er V askene af r u s tfr it Staal, ligesom alle K økkenborde, O pvaskeborde m . m . er belagt m ed ru s tfr i S taalp lad er fra E rn s t V oss’ F a b rik e r i F red ericia. Som Gave fra V oss’ F a b rik e r er der opsat et 1,50 Me. te r h ø jt Kors af ru s tfr it Staal p a a B ygnin gens h ø jeste P u n k t, K uplen over S østrenes H uskapel i øverste E tage. I F lø jen findes i S tueetagen B ørneafde ling og F ødestue m ed tilh ø ren d e O p era tio n sstu e. P aa 1. Sal er O p e ratio n safd e lin gen, indeholdende en sto r O p e ratio n sstu e m ed S teriliserin g sru m , F o rb in d in g sstu e, N arkose- og L æ gerum sam t L ab o rato riet. P aa 2. Sal findes 7 R um for senere In d re t nin g af O p e ra tio n sstu e r for S pecialister. I F lø je n s K æ lder findes F y rafd elin g en m ed 2 V arm e- og D am pkedler, sam t et R um for M odtagelse af snavset T øj, d er opsam eles i ophæ ngte Sæ kke i S kyllerum m ene og n ed kastes gennem en K anal, udtages i K ælde re n og p aa en u n d e rjo rd isk T ran sp o rtv o g n føres u n d e r G aarden til V ask eriflø jen . Med H ensyn til S ygestuernes og de øvrige R um s F ordeling henvises til de h o sstaae n d e Gen givelser af E tag ep lan ern e. Hele 3. Sal er optaget af V æ relser fo r 30 S østre sam t et H uskapel m ed S ak risti og B lo m sterru m . S østrenes Spisestue, Daglig stu e og S øster-S kolestue findes i K æ lder etagen m ed d irek te A dgang ad F lø jtra p p e n tit 3. Sal. (F o rts æ tte s i n æ s te N r.). ARKITEKTERNE OG LICITATIONSPRINCIPPER. id s s k rifte t »D anm arks H aan d v æ rk og In d u stri« for 23. Ju li d. A. h a r gengi vet nogle U dtalelser, som Ingeniør og A rk i te k t Ja rm e r i A nledning af en U dtalelse af B yggeinspektør N icolai H ansen om S ty rk e fo rh o ld et im ellem æ ldre og n yere M ure h a r fre m sa t i et D agblad og gaaende ud paa, at M u re rh aan d v æ rk e t er gaaet en hel Del til bage, og til O vertagelse af A rbejdet fore træ k k e s den øk onom isk stæ rk e frem fo r den m in d re solidt fu n d ered e i økonom isk R et n ing u d en H ensyn til, om V edkom m ende er i S tan d til a t m agte O pgaven fagligt. »D. H.. T. og I.« hen v iser i den A nledning til, »at ArA rk itek te rn e i vid U d stræ k n in g h a r M idler ne i H æ nde til at fa a et sa a d a n t F orhold re tte t gennem en an d en S tilling til L icitationsspørgsm aalet«. Vi vil i A nledning h e ra f henvise til en A rtikel i »Bygmesteren^!, for 17. J a n u a r 1931 (N r. 3, 1931), H aandv æ r kern e og A r k ite k te rn e , hvori netop L icitationsspørgsm aalet er tag et op til O vervejelse, og der er næ ppe sket Æ n d rin g e r i P rin cip p ern e si den da.. 191.

(32) N O TER FRA DAGBLADENE. Iflg. A alborg S tiftstid en d e for 20. J u li h a r N ø rresu n d b y T ø m m erh an d el og N ø rresu n d by Je rn - og Støbegodshandel i F o ren in g en F o rre tn in g seje n d o m u n d e r O pførelse ved en p lan lag t Gade. A rk itek t Charles Jen sen h a r givet T egningerne. — A rk ite k t A x e l H ansen, Ribe, h a r iflg. »V estkysten« o p fø rt en V illa af Je rn b e to n efter B indingsvæ rkssytsem et. Ydervæggene er indvendig beklæ dt m ed fø rst et Lag 1” B ræ dder, d erefter et Lag T agpap og endelig et Lag Insulite. E tag ead sk illeisen er ogsaa af Je rn b e to n m ed B jæ lk er i F orbindelse m ed S øjlerne i Væggene. S yd-V induerne er fo r sy n et m ed S analnxglas. — E t o rig in alt Selvbyggerhus. »A arhus A m tstidende« h a r aflag t Besøg hos en ikke h elt alm indelig Selvbygger, L æ rer M oseholt, T ek n isk Skole, der p aa en G rund i N ø rrerisk v a rte re t i Riis Skov ved A arh u s er i F æ rd m ed a t opføre sig en V illa i en Slags m id delalderlig B orgstil. B ygningen, d er p a a det i B ladet gengivne Billede ser h ø jst in te re s sa n t ud, er op fø rt af M u rsten p a a en høj K am pestenssokkel. V in d u ern e er af Staal, og B ygherren er ked af, a t h a n ikke k u n d e fa a dem lavet h erh je m m e , hv ilk et dog lyder m æ rkeligt, da vi allerede p a a det T id sp u n k t havde flere S ta alv in d u esfa b rik k er. M an k an iøvrigt ik k e an d e t end n æ re B eundring for B ygherren, selv om h a n h a r »snydt« sig fra A rk ite k th o n o ra re t og de A nvisninger, en A rk ite k t tro d s alt dog n o k k u n d e have væ re t til N ytte m ed. — A rk ite k t E dv. H eiberg h a r v æ ret p aa en R ejse i S ovjet-R usland og sk ild re r i »Politik en fo r 25. J u li 32 sine In d try k af Sov je ts n y e B yer og fo rtæ lle r specielt om de kollektive B ygninger, som synes a t have h a n s sæ rlige B evaagenhed, og h v o ra f h an h a r aflag t et Besøg i en enkelt. Selv om der k an væ re visse p ra k tisk e F o r dele ved disse H use, tø r vi dog tro, at m ed H ensyn til B ørneopdragelsen, saa fo reg aar den i A lm indelighed bed st hos F oræ ldrene, h v ilk et a ltsa a vil sige, a t d ette F orhold, som H elhed, tje n e r S am fu n d et bedst. — Iflg. »Berl. T idende« fo r 25. Jn li h a r de sam v irk en d e L eje rfo re n in g e rs H ovedbe sty relse h o ld t Møde i K øbenhavn, hvor det i en U dtalelse bl. a. vedtoges at kræ ve F o r a n sta ltn in g e r til at sæ tte et tilstræ k k e lig t — og tilstræ k k e lig t billigt — Byggeri i Gang og. T ilslu tn in g til, at B ekostningerne herved sø ges e rs ta tte t S am fu n d et ved In d d rag n in g af de af d ette sk ah te G rundvæ rdier. — S am m e B lad h a r h a ft en S am tale m ed A rk itek t E m . M onberg (F o rm an d e n for den d an sk e S ektion p a a N ordisk B yg ningsdag), og det fre m g a a r h eraf, a t D a n m a rk i byggeniæ sssig H enseende er noget gan sk e for sig selv, idet vi er saa godt som ene om at h o l de p a a T o -T rap p esy stem et, og m edens vi h e r ikke tø r stræ k k e os v idere end til h ø jst 6 B eboelseslag, bygger m a n i de a n d re L a n de m eget h ø jere, 10-12 B eboelseslag er ik k e u alm indeligt. L ejlig h ed ern e er derim od gennem gaaende m in d re i disse L ande, m en de er til Gen gæld b ed re u d sty red e end hos os. De er saaledes i R eglen fo rsy n et m ed B adevæ rel se m ed B ad ek ar, og ved a t sp are p a a T ra p p ern e faas der R aad til at have E lev ato r og N e d k astn in g ssk a k te r fo r K økkenaffaldet. De sidste er blevet m eget alm indelige ved det nye Byggeri. — A rk itek t P ovl H enningsen sk riv er i en K ronik i »P olitiken for 27. J u li 32 om K u n sten siden K rigen (hovedsagelig B yggekun ste n ). KONKURRENCEN OM ALUMINIUM B u rean In te rn a tio n a l d ’E tu d es et de P ro p ag an d a p o u r le D éveloppem ent des em plois de l’A lum inium , P aris, h a r u d sk rev et en in te rn a tio n a l K o n k u rren ce om A nvendel sesm uligheder fo r A lum inium . F orslagene sk al indsendes til B u reau In te rn a tio n a l de l’A lum inium , 23, ru e de Balzac, P a ris VIH, in d en 1. O kto b er d. A. P ræ m ie rn e er ialt 20.000 Schw eitzer F r a n ken (16.000 R eichm .). N æ rm ere O plysninger k an erholdes hos A /S. N orsk A lum inium C om pany, L økke vejen 9, Oslo eller N ordisk A lu m in iu m s in d u stri ved Ing. Sig. H outh, V esterp o rt, K øbenhavn, V. B EK Æ M PELSE A F HUSETS SKADEDYR. en p erm a n en te U dstilling af B yggem a te ria le r og B o lig in stallatio n er i A arh n s beder os gøre opm æ rksom paa, at F ir m aer, der ø n sk er at deltage i en U dstilling »H usets S kadedyr og M idlerne til deres Be kæ m pelse«, som agtes afh o ld t fø rst i A u gust, sn a re st bør henvende sig til U d stillin gen.. 192. D.

(33) D e t n y e St. J o s e p h s H o sp ita l i F r e d e r ic ia . F a c a d e m o d S jæ lla n d s g a d e m e d H o v e d in d g a n g .. UDVIDELSEN AF ST. JOSEPHS HOSPITAL I FREDERICIA. A f A r k ite k t H . Z a c h a r ia s s e n , F r e d e r ic ia . (F o rts æ tte ls e f r a N r. 31). Alle V in d u er er S ta alv in d u er og i Sygestu e rn e af sæ rlig K o n stru k tio n m ed en Vip p eram m e fo rn ed en til D agventilation, 2 M id te rra m m e r til h u rtig U d lu ftn in g og en O ver ra m m e til N a tv en tilatio n , der ved H jæ lp af en D rejem ek an ism e k an in d stilles m ed m e get lille A abning. R ad iato re r af P la d ejern er an b ra g t u n d e r V induerne. U dsugnings v en tiler findes ved Gulv i V æ relsets bageste Del. Alle D øre er g latte »P orta-N igra«-S taaldøre i p re sse t S ta alk arm og alle Greb af H vidbronce, saavel til D øre som V induer.. F o d lister er overalt affacede Sokkelhulkehlsfliser. G ulvbelæ gning i Sygestuer, Gan ge og T ra p p e r er af L inoleum p aa et U nder lag af 6 m m »Insulite« eller »Celotex«. Alle H jø rn e r er fo rsy n et m ed S ta alsk in n er, saaledes a t der h v erk en her, ved Døre, V induer eller F o d lister findes frem sp rin g en d e T ræ lister, d er k an give P lad s for S tøvansam ling, og hvorved R en g ø rin g sarb ejd et er fo rm in d sk et til et M inim um . Ligeledes er al Reklædning. Greb, H a an d liste r og A rm a tu r af en ten r u s tfr it S taal, H vidbronce eller i forcro-. 193.

(34) A R K IT E K T H. ZA C H A R IA SSE N : ST. JO S E P H S H O SPIT A L I FR E D E R IC IA .. Side m o d S jæ lla n d s g a d e fø r S k a lm u rin g e n .. I n te r i ø r fr a T e k ø k k e n e t.. 194.

(35) A R K IT E K T H. ZA C H A R IA SSE N ; ST. JO S E P H S H O SPIT A L 1 FR E D E R IC IA .. F a c a d e m o d Syd,. S ø s tre n e s H u sk a p e l.. 195.

(36) m et U dførelse, saaledes at alt P u d se a rb e j de m ed P u d se m a te ria le r undgaas. Ved alle S engepladsser i det nye saavel som i det gam le H ospital er d er a n b ra g t T ræ k k æ d er til et m o d ern e L yssignalanlæ g m ed E tag e viser, R etningsviser og V æ relseslam per. A u to m a tisk H us-T elefonanlæ g er in sta lle re t m ed 10 N um re. Alle S ygestuer er h o ld t i lysegule F arv e r, saavel p aa Væg som Loft, S am talevæ relser i lysegrønne F a rv e r og Gange og T ra p p e ru m i en b ræ k k et, hvid K alk farv e; O pera-. tio n sstu e n h a r b ru n rø d t Flisegulv, m atg ra a Flisevæg til L oft og L oftet lysegraat. G ar d in ern e i V æ relserne er lysegule og h æ n g er p aa »K irch«-G ardinstæ nger. F o r T iden om bygges det gam le H ospital og m o d ern iseres m ed L yssignalanlæ g og indbyggede M edicinskabe p aa Gangene, lige som K æ lderen om bygges til B ade- og L y s badeafdeling. I V ask eriflø jen s S tueetage skal senere in d re tte s R øntgenafdeling. P ro v in c ia lfo rsta n d e rin d e Søster Marie A m a lie og P rov in cialø k o n o m a S øster Char-. 196.

(37) Haandværkere og Leverandører: Jernbeton- og Murerarbejdet, samt »CelotexLinoleumsunderlag: Entreprenør Ove Christen sen; Faldstammer, Sanitetsarbejde og Blikken slagerarbejde: Blikkenslagermester M. Ottesen;. Glarmesterarbejdet: Glarmester Carl Spindler; Staalvinduer og Porta-Nigra-Staaldøre fra H. J. Wengler, København, ved P. M. Pallesen; »Insulite«-Linoleumsunderlag ved P. M. Pallesen; Elektrisk Lysinstallation, Lyssignalanlæg, Hus telefonanlæg, samt forskelligt Smedearbejde ved AjS E. Rasmussen; Forskelligt Smedearbej de: Maskinfabrikant H. M. Synkesen; Malerar bejdet: Malermester Emil Jensen; Faste Skabe og Borde: Tømrermester Th. Jensen; Inventar til Søstrenes Spisestue: Snedkermester Johan sen; Inventar til Søstrenes Kapel: Snedkerme ster Fischer; Borde til Sygestuer: Snedkerme ster Thomsen; Rustfri Staalbeklædning: AjS Ernst Voss’ Fabriker; Fliseleverancer: Evers & Co., ved A/S Frits Duus; Linoleumsleveran cen: Carl I. Christensen, Linoleumspaalægningen: Sadelmagermester Thygesen; samtlige for annævnte Firm aer hjemmehørende i Frede ricia. Sanitetsartikler: Brdr. Dahl, Aarhus Afdeling; Varmeanlæget: Ingeniørfirm aet Bruun & Søren sen; Laboratorieinventar: H. Struer’s chemiske Laboratorium, Aarhus Afdeling; sidstnævnte tre Firm aer hjemmehørende i Aarhus. Fliseleverancer: I. O. Brandorffs Eftf., Kol ding. Køleanlæg: Sabroes Kryos Agentur, Vejle. Elevatorer: Thomas B. Thrige, Odense. Vaskerimaskiner, Centrifuge, Tørrestue, Gas komfur, kipbare Dampkogegryder og Varmeborde: Georg E. Mathiasen; Senge, Sengeborde m. m.: Georg Larsson; Gardiner og Gardinstæn ger: A/S Geismars Væverier; Løst Inventar til Operationsstue: Simonsen & Weel’s Eftf.; Ope rationsbord: A/S Nyrop & Maag; sidstnævnte fem Firm aer af København.. DEN PERMANENTE UDSTILLING for Byggematerialer og Boliginstallationer i Aarhus er stadig i Udvikling, og de Special udstillinger, der nu er begyndt, viser en stadig voksende Interesse hos Publikum. Det daglige Besøg er steget meget betydelgt, og Forespørgs ler til Udstillingens Ledelse er tiltaget i samme Omfang. Der findes for Tiden en Udstilling af Fenfamiliehuset, m indre Villaer og Sommerhuse; denne har samlet et stort Publikum. Først i August agtes det— som meddelt i sidste Nr. — at fortsætte med en Udstilling: »Husets Skadedyr og Midlerne til deres Bekæmpelse«. Udstillingen arrangeres af Formanden for Uni versitetets zoologiske Samling, Hr. Viceinspek-. tør Findal, og vil strække sig over ca. 2 Maaneder, og vi erindrer paany om, at Firmaer, der ønsker at deltage med Præ parater til Skadedy renes Bekæmpelse, snarest bør henvende sig til Udstillingen. Senere bringes en Udstilling af kemiske og organiske Angreb paa Bygningens Materiale, og hvorledes de bekæmpes. Den 21. og 22. August afholder Landsorgani sationen for Snedkermestrene Møde i Aarhus og er særlig indbudt til at bese Udstillingen; og Udstillerne indretter sig specielt herpaå. I Efteraaret agtes der afholdt Specialudstil linger for Landbohygninger m. m., ligesom der stadig fortsættes med Fremvisning af Tegnin ger og Modeller over forskellige Boligtyper.. lotte af K øbenhavn sam t F o rsta n d e rin d e Sø ste r Marie A delgunde af F red e ricia h a r væ re t de b estem m ende m ed alle D etailsporgsm aal sam t h a r fo restaae t alle Indkøb af I n v e n ta r m . m. B ygningen blev afsat den 3. Maj 1930, Jo rd u d g ra v n in g en fo retag et m ed »Gravko«, J e rn b e ljn s k e le tte t stø b t og sidste Sten m u re t i F acad en til den 3. J a n u a r 1931. G ru n d sten en blev nedlagt den 23. A ugust 1930 p aa 45-A arsdagen for G ru n d sten sn ed læ ggelsen ved O pførelsen af det gam le Ho spital. R ejsegildet fa n d t Sted den 27. No vem ber 1930. In d fly tn in g en i det nye H ospital skete i følgende T em p i: den 3. N ovem ber 1931 fly t tede S østrene in d i deres nye V æ relser, L ille ju le a fte n 1931 toges S østrenes D agligstue i B rug, og fra den 30. M arts 1932 fa n d t In d fly tn in g en af P a tie n te r Sted. O nsdag den 11. Maj 1932 indviedes St. Jo sep h s S østreness nye H ospital i F re d e ri cia ved en lille H øjtidelighed. H . Z u c h a ria sse n .. 197.