Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk
For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
W\m A R K I T E K T F O R E N I N G S T I D S S K R I F T
DANSK ARKITEKTFORENINGS KONKURRENCE OM BEBYGGELSESPLAN M. V. FOR ET AREAL I LYNGBY- TAARBÆK KOMMUNE, UDSKREVET I ANLEDNING AF F O R E N IN G E N S 60-A A R S FØ D S EL S D A G
i y fXTkW' N.
P. M O N B E R G
Skt. Annæ Plads 28 Central *2787
Fliser
til Svømmehaller, Badstuer, industrielle Anlceg etc.
M O D
F O R R A A D N E L S E
o gS V A M P
S T A T S P R Ø V E A N S T A L T E N I K Ø B E N H A V N
udtaler efter foretagen, afsluttet Undersøgelse a f brun og grøn Cuprinol, udlaget a f Stats- prøveanslallen a f Fabrikkens Lagerbeholdere, at Prøverne indenfor Forsøgstiden - lufllagrel uafbrudt i 2 Maaneder, derefter henholdsvis 8 og 9 Maaneder i Svampekultur - er I Stand til at modstaa Hussvampens Angreb.
Benyt ikke Efterligninger Forlang Brochure og Vejledning
København NV ^
K Y M E I A
c. 7 S I6 -7 5 I7Dansk Arkitektforening Sekretariat og Ekspedition;
Vimmelskaftet 49, K. Telefon BYen 3855.
Kontortid 10—-16. Lørdag 10—13.
Formand: Arkitekt Thorvald Dreyer.
Sekretær: Arkitekt Ole Mogens Larsen, træffes daglig fra
■4—16, undtagen Lørdag, samt efter Aftale.
Som Medlemmer af Dansk Arkitektforening kan optages Arkitekter, der ved skriftlig Ansøgning overfor Foreningen beviser deres Kvalifikationer til at virke som saadanne.
Ved Betegnelsen Arkitekt forstaas den som i Besiddelse af den nødvendige faglige Viden erhvervet ved Uddan
nelse, Studium og praktisk Virksomhed driver Arkitekt
virksomhed efter de Regler og Principper, der er fastlagt i Foreningens Vedtægt for Arkitektens Arbejde.
Foreningens Medlemmer er eneberettigede til at føre Be
tegnelsen M.D.A.
Den 20. September d. A. fylder Dansk Arkitektforening (i0 Aar.
60 Aar hører vel ikke til de store, runde Dage, men For
eningen har alligevel følt Trang til at markere Dagen og mener ikke, at man i denne Arbejdets og Genopbygnin
gens Tidsalder kan gøre dette paa bedre Maade end ved at yde sit Bidrag til Losningen af Tidens allerstørste Pro
blem: Udformningen af Fremtidens Boligbyggeri.
Derfor tog Dansk Arkitektforening Initiativet til Ud
skrivelsen af en Konkurrence blandt Foreningens Med
lemmer om en Bebyggelsesplan i Forbindelse med Type- planer for et Areal i Lyngby—Taarbæk Kommune.
Dansk Arkitektforening bringer herved sin hjertelige Tak til de Myndigheder og ln.stitutioner, som har været Foreningen behjæ-lpclige med at bringe denne 1de til Vir
keliggørelse. Vi takker Københavns Kommunes Ejendoms
direktorat, som har anvist Grunden, Lyngby—Taarbæk Kommune, der har bistaaet os med alle Oplysninger, og Arbejdernes Andels-Boligforening, som Medudskriver af Konkurrencen og som Bygherre ved Opførelsen.
Bygmesteren
Redaktion; Vimmelskaftet 49, K. Telefon BYen 3855.
Redaktør: Arkitekt Svend Høgsbro' (Ansvarshavende over
for Presseloven).
Redaktionssekretær: Arkitekt Sven Fritz.
Redaktionsudvalg; Arkitekterne Knud Hallberg, Mogens Iversen, Paul Marstrand.
Bygmesteren udkommer hver 14. Dag.
Abonnementspris Kr. 6,— Kvartalet, enkelte Nr. Kr. 1,—.
Annonceekspedition: Petersen tk Bratvolds Bladforlag (an
svarlig for Annoncer), Dronningens Tværgade 58, K.
Telf. Central 7648.
BØFFEL PAP
10 Aars Garanti ^ j(VrC’- 0(J
J, KJ lugtfri S ø m l ø s D æ k n i n g o g s a a u d e n A n v e n d e l s e af B l æ s e l a m p e
0 ★ Bjørnepap
/
★ Sandpap '
•¥‘ Papolin
VESTERBROES STENTAGPAPFABRIK
G R U N D L A G T 1 8 7 7
★ Karbolineum
GL. KØGEVEJ 78. VALBY - CENTR. 915, 935
★ flydende Asfalt m. m.
Kahler & Breum’s Fabriker - Korsør
M
S T A A L P L A D E K E D L E R V A N D V A R M E R E
M O D S T R Ø M S APPARATER V A R M T V A N D S B E H O L D E R E V E N T I L E R
Type K. V. I
L e v e r e s a f G r o s s is te r i R ø rb ra n ch en
B R O C H U R E R O G O P L Y S N I N G E R :
V. H A L L
S PUGGAARDSGADE 10 - K Ø B E N H A V N V - CENTRAL 15 6 85Tag ej af Scklcrs 19 isdom fcfl -
brug Zcgl!
JYDSKE TEGLVÆRKERS SALGSKONTORERS SAMMENSLUTNING
jysk iernstoberi & Maskinfabrik
•(¿ioi/cestøåe.hL
B R Ø N D E R S L E V
7 s
H. R A S M U S S E N & C O .
F R E D E R IK S G A D E S J ER N ST Ø B ER I & M A S K IN F A B R IK O D E N S E
G R U N D L A G T 1 B5 6
H a i i i s ^ i e l i s e i i
Maskinfabrik
<D
^ ^
ffi ^ ^
e v a io re r
■
x : ..
I^ k ø iilie d - K v a lit e t
AARHUS Toldbodgade 22 Telefon: 3749 — 6159
KØBENHAVN
Ing. C. Thim, Grønnevej 52 Tlf. Fr.dal 7069
A A R H U S SrEN-&.
C R U SK O M P A C N I.
F= A B F=? I K
O N
Ys D A N S K ASFALTFABRIK, K Ø B E N H A V N
D R F O l i E U m
flSFflbT GUbUE
T I L A L L E S L A G S
BYG N I N G E R
D A N S K
ETERNIT
B 0 Z . a E P l . A D E R * S K I F E R
B E K E J E D N I N a S P E A D E R
D ansk E tern it F abrik ^/s, Aalborg - Salgskontor: Ottiliavej 18, København, Valby - Central *3 785
v _
(^¿ieAji 'c^ Oi^ ^^y^^HyOcCl4J<^4tcrn.
UvfeinSJiock
FARVERCAOE 8 «CENt nAL3630
. J
A K T I E S E L S K A B E T
N. A .C h r is t e n s e n & C o.
K G L . H O F L E V E R A N D Ø R
' N Y K Ø B I N G M O R S
(ir n n d liu jt 1H26
Traencfteli
^ e t e n j
F r a e n c k e l s « F f t f . T apetudsalg
Hovedvagtsgade 6 - København K Telefoner: 1670 - 1866
Fabrik fo r Bygningsbeslag
Frem stiller bl. a.;
D rejelig t S pandestativ N r. 650
H. C. H A U G
J E N A G A D E 24 - K Ø B E N H A V N S »- C E N T R A L 8076
^ I I
T A L M E D
O M M A T E R I A L E R : C E N T R A L V A R M E
S A N I T E T O G I S O L A T I O N
I
É i
B R Ø D R EN E DAHL'Vs
K Ø B E N H A V N ... Industribygningen... TIf. Central 6 5 8 5 A A R H U S ...Nørre A llé 5 5 ... TIf... 7 0 0 0
O D E N S E ...Bredregaarden... TIf. 3 7 9 5 . 8 4 4 0 N Y K Ø B I N G F...Bredregaarden... TIf. . . 8 9 0 . 8 9 5
F A B R IK E N ST A A R R E D E TIL AT LØ SE E N H V E R B E L Y S N IN G S O P G A V E I S A M A R B E JD E M E D D 'H E R R E R A R K IT E K T E R
CilztieseUIzabet L Y F A
KØBENHAVN - VALBY
AALBORG AARHUS - HORSENS - ESBJERG - HADERSLEV - ODENSE
Johan Ullstad & Sønner
BOGTRYKKERI BOGBINDERI
ipapirhandd
-K
SiieciaUlcl:
Kompagnistræde 10 - København K Telf. Central 1992
Teknisk Tegne- og Lyskopipapir
G y m n a stik re d sk a b er
S k o le - og T egnestueinventar
ELASTO-GULVET
— d e t fje d re n d e G ulv til G ym nastik, H aandbold, B adm inton m. m.
N I E L S L A R S E N
V A L H Ø J V E J 1 5 - K Ø B E N H A V N , V A L B Y
CENTRAL 4 3 4 6 — TFL EGRAM-ADRERSE; »G Y M N A S T I K«
f i l j A H
til ‘Bygningsbrug
Vinduesglas Traadglas Raaglas Marbriteglas Spejiglasruder
»Rationel«-Betonglas
I . M E Y E R . Vs
N y Toldbodgade 27 - København K - Central 670
CHRISTIANI & NIELSEN
• • « i B i M i n i j j l j l
m iif P iiii|i
P « ' P P P C B
V Æ R K STED S- OG IN D U STR IH U SET, B O R G E R G A D E
A R K I T E K T T H O R V A L D D R E Y E R I N G E N I Ø R P A U L H A U T O N
O s i t i f t e r n e i s K r e c l i t f o r e o i n g *
Jarmers Plads 2, København V, Telf. C. 8501
Yder Laan i fast Ejendom i Hovedstaden m ed Frederiksberg og Omegnskommuner, i Købstæderne og Stationsbyerne samt i Landejendomme og Huse paa Landet indenfor Om- raadet Østifterne og Samsø
Samlet Udlaan pr. 1946: Kr. 1.901.445.650,18 15. og 16. Serie e r aabne for Udlaan
R E S E R V E F O N D E N S OV E R S KU D AF S KRI VES PAA ME D L E MME R N E S GÆL D
P a n s e r d ø r i A a r h u s & O m e g n s BanK
B o x - A n l æ g i A a r h u s & O m e g n s Bank
Fabrik fo r
Pengeskabe - Panserdøre - Box-Anlæg
H. J J E G E R
AARHUS PENGESKABSFABRIK — G rundlaul t m
Dansk Andels
Cementfabrik,
Nørresundby
Prima Portland Cement
po " rua 7 o " c 7 me " nt ' Specialcement „Record’
DANSK ANDEIS CEMENTFABRIK
N i O R ( S U N O B Y
C E N T R A L V A R M E K E D L E R
for O nders - Kul - Tørv - Brunkul - Brændeaffald - Olie - Gas
Alle. Artikler for
SANI TET - CENTRALVARME
< $ >
H A N S K N U D S E N
I E R N - & S T A A L F O R R E T N I N G AfS
Havnegade 39 — København K — TIf. Central 1483
Sø n d e rb o rg - Sv e nd b o rg - R u d k ø b in g *
THRI GE
E L E V A T O R E R
Moderne, l/dløstgaaende P e r s o n e l e v a t o r e r med Finindstllling —
y
/ Aandernes Rige er Bøgerne Bude.
I Teknikernes Rige er Trykkene Tjenere.
D e rfo r h a r „L ystrykkeriet"
A te lie r Alfa o g s a a lag t sin
A V irk so m h e d an p a a d e n
V " * ) V J m est v irk n in g sfu ld e Tje- n este i e n h v e r H e n se e n d e . M en u n d e r F o rre tn in g e n s 3 0 -aarig e B esiaaen h a r s æ r lig e e n G re n v æ r e t til s to r N ytte, ta k k e t v æ r e at vi h e le T id en h a r b o e t p a a e n H oved gad e o g m e g e t n æ r v e d K øben
h av n s s tø rs te Trafikcentrum N ø rre p o rt — (R aa d h u sp la d se n h a r jo in g e n S -B anestation);
Vi laver L ystrykkene, m ed en s der ven tes n o g le faa M inutter paa d em . D ette e r H astig
h e d s r e k o r d o g e n sto r B e h a g e lig h e d for m a n g e A rk ite k te r o g In g e n iø re r, o g h e r e r jo e n d e jlig Parkeringsplads p a a K ultorvet.
D et h a r v æ r e t o s e n G læ d e at k u n n e y d e d e n n e T je n e ste til saa m an g e, o g n u h a r vi m o d e r n is e r e t v o rt K ontor, sa a d e t o g sa a e r b le v e t e t sm ukt o g b e h a g e lig t V e n te v æ re ls e . P rø v d e t e n G an g v e d L ejlighed.
LYSKOPIERING A t e l i e r A L F A ZINKTRYK etc.
TU. Uren V23V - Fredei-iksborggade 1 - TIf. Byen 3514
X-Cil med Deres "Bank
om D e re s ø k o n o m isk e Problem er.H aandvæ rkerbanken er sto r nok til at udføre alle rim elige B a nkforretn inger, men ikke større, end vi har god Tid til at tale med de enkelte K under. Vi betragter det nem lig som et na turligt Led i V irksom h ed en , at vi e r til Raadighed med v o r V ide n o g Erfaring paa de O m raader, som K u n d e rn e saa ofte drøfter med os.
I de senere A a r har denne Indstillin g ført os til U dgivelsen af v o rt K v a r t a l s s k r i f t o g andre Publikationer, som faas I alle v o re K o n t o re r eller ved H envendelse til Telefon C en tral 813 5.
H AAN D V Æ RKERBAN KEN
I K J Ø B E N H A V N • A K T I E S E L S K A B Am agertorv 24- - Telf. C. 8 1 3 5
MODERNE BELYSNING
m e d J 2 y s s io jt a m p e r
Ved Projektering af nye Belysningsanlæg er det af stor Betydning, at disse udføres efter de mest moderne Principper.
Med de nye Philips Lysstoflamper og Armaturer opnaas en virkelig effektiv Belysning, der sikrer Arbejdsgiveren den største Arbejdsydelse og Funk
tionærer og Arbejdere de behageligste og sikreste Arbejdsforhold.
Vor Belysningsafdeling er uden Forbindende til Tjeneste med Udarbejdelse af Tilbud og Forslag.
Levering finder kun Sted gennem aut. Installatører.
P H I L I P S A R M A T U R E R F O R L Y S S T O F L A M P E R P H I L I P S N E O N A N L Æ G
A K T I E S E L S K A B E T
A X E L S C H O U
ST. K A N N IK E S T R Æ D E I4 - K Ø B E N H A V N K - C. 9 2 I 0 A A L B O R G - S IL K E B O R G - H A D E R S L E V - O D E N S E
r ~ f \
0
1
XOhTOs
csnj'
FIONin
D ø re n ti! alle Form aa!DANSK MØBELPLADE &FINÉRFABRIK^
ODENSE: T E L E F O N 5188 — KØBE NHAVN: T E L E F O N CENTRAL 15289
KØLE
Kølesk' sanlæg
A A R H U S K Ø B E N H A V N TLF. 370 CENTRAL 9842
Z I N K T R V K
U V S X R V K
P H O T O S T A T m a s k i n s k r i v n i n g
A t g m e r
B l i G K m V
KOMPAGNISTRÆDE % %
TLF.: » C E N T R A L 10717
TekniskeBekvemmeliéeder
¡¡jO-K dot ¡nodjøim &h.L
C E N T R A L V A R M E - K E D LER
i S t ø b e j e r n eller St aal pl ade
S T O K E R E
H E L A U T O M A T . O L I E F Y R V E N T I L A T I O N O G
L U F T K O N D I T I O N E R I N G
| ^ # P
DE FORENEDE JERNSTØBERIER a/s
S A L G S A F D E L I N G E R :
K Ø B E N H A V N ... C E N T R A L 8 8 0 8 A A R H U S ... T E L E F O N I 00 O D E N S E ... T E L E F O N 4 7 0 9
K red itk assen for H u sejern e i K jøbenhavn
g iv er L aan m o d 1. P rio rite t i f a s t
E jendom i
K øbenhavn,
Frederiksberg og
G entofte K om m uner
JUNCKERS BØGEPARKET
1157
k . . . j „ | 5 8 , j j ^ j
'i ? »
Siels
Ræ kkehuse, V ig e « le v
o T T T - s Ü Î L i i J » » e »
i Tgsbaj «4 «»..». «i... i
I* Den nye ve...- - -
- ^ J l l ifetraj «4 w ^'*,i;Z Ü S!^s3«' C /V
K Juncker* Sarrawr» p™««««». j j l p e ^ ^
.^n,^rms,s.ketomD»sSI^W^^^^^^U ^ ¡\j
E i 5 r * é ^ » ' ^ '
Su l^«rd«<i*l at. Oanmark« ' [ euiva lKg9#( al Baga*
j l ^ j é *» C n a ^
- f ^ ^ Jf^ ie^ e ^
nye Kaserne til I . Regiri v e W * __________________________ _____.',? ,5 :-/y. ‘
B o ld p a tk ^
røs
Qarasoveralt i disse Ejendomme
ODICO
En »INTERNATIONAL«. Specialitet
til Beton - Puds - ru Træ etc.
F a n e r o g * F a k k e r
International Farvefabrik %
Grundlagt 1899
Øresundsvej 141 - København S Tlf. Central 5601 - Amager 1483
Moderne Ejendom m e isoleres m ed
GLASULD
0 D E N S E N Ø R R E B R 0 4 5 TLF.7097
E N E F O R H A N D L IN G Ø ST FOR STOREBÆLT
H E M P E L ’S
INGENIØRFORRETNING'^
AMALIEGADE 8 - KØBENHAVN - TLF. C. 3 8 4 2 -11551
A klu d Tlyhed!
„UNIVERSAL-DUPLEX"
kan let paamonteres alle Cisterner med udvendig Trækarm, saa de bliver dob- beltskyllende, hvorved der s p a r e s ca.
3 0% af Vandforbruget.
Husk vore » P H Ø N I X - M O D E L 3 3 « og » I D E A L 1935« Cisterner
M A S K I N F A B R I K E N
PHØNIX
O D E N S EK Ø B S T Æ D E R N E S A L M I N D E L I G E
B R A N D F O R S I K R I N G
O p re tte t ved kgl. A n o rd n in g af 13. Januar 1761
BYGNINGS
MATERIALER
Vs W I L L I A M B O A S
F R E D E R IK S G A D E I I . M E Z Z . - K Ø B E N H A V N K T E L E F O N C E N T R A L *2 3 6
DANSK VINDUESGLAS
Glastagsten — Vingemodel
K O R S Ø R G L A S V Æ R K
QBBBBIÅ
Gerres’ L A P I D E N S I N
— D A N S K F A B R I K A T Professor E. Suenson citerer Professor
Rathgen’s Udtalelser vedrørende LAPI
DENSIN i sin Lærebog under Vand
opsugning i Byggematerialer.
Professor Rathgen skriver om LAPI
DENSIN:
» - altsaa ogsaa her har LAPIDENSIN været de øvrige Imprægneringsmidler overlegent, ja meget stærkt overlegent«.
Det engelske Parlament viste straks efter Opførelsen stærke Tegn paa For
vitring — efter flere Forsøg valgte man i 1837 LAPIDENSIN — og da man i 1872 forespurgte Ministeriet, svarede daværende Minister Sir Ayrton, at LA- PIDENSIN’et havde holdt hvad det lovede.
Den amerikanske Stats Tilsynsførende med offentlige Bygninger og Monumen
ter erklærer, støttet paa mange Aars Iagttagelser, at LAPIDENSIN forhøjer Kunst (Tegl) og Naturstens Modstand
imod Frost og Forvitring. Murstensprøve uden Lapidensin Murstensprøve med Lapidensin
Den kgl. Porcellainsfabrik anvendte, efter 1 Aars Forsøg paa de af Arkitekt M.A.A. B. Helweg-Møller kompo
nerede matte Fliser til Nationalbankens nye Bygning i Aalborg, LAPIDENSIN. Fliserne er imprægnerede saavel paa For- som Bagside og Kanter med LAPIDENSIN samt opsatte i DENSINMØRTEL.
Den ene af Maleren Axel Salto’s scrafito Billeder paa Thorvaldsens Museum, er imprægneret med LAPIDEN
SIN i 1945, efter Forsøg med flere Prøver siden 1942.
LAPIDENSIN er en Vædske, der trænger dybt ind i Stenenes og Pudsets Porer uden at lukke disse, saaledes at Fugt Indtrængen standses, hvorimod Fugtighed i Materialet kan fordampe. LAPIDENSIN er uskadeligt for Arbejderen og meget let at arbejde med. LAPIDENSIN leveres gennem alle Byggemateriale-Firmaer i Danmark.
A ndre P ræ parater; PALADENSIN anvendes med Tilsætning af Kalk el. Cement. — DENSIN-vandtættende Mørteltilsætning.
DENSIN-P vandskyende Mørtelpudstilsætning. — DENSIN-Stenrense-FIuat — DENSIN Stenrensepulver.
DENSINFLUATEX til Fjernelse af Skjolder og »Sodpletter« — DENSINFLUAT Cementhærdningsmiddel
G ER R ES’ H A N D E L & IN D U S T R I Densin Fabrik
Holsteinsgade 19-21 — København 0 — TIf. Tria 677 — Telegram-Adresse: Gerrolit
Kollektivismen i moderne Dansk Boligbyggeri.
Af A rk ite k t M. D. A. S v e n d H ø g sb ro .
Danmark — Andelsbevægelsens Fædreland — har i de sidste Aar ogsaa draget Boligbyggeriet ind i Andelsbevægelsens Organisations
form. I stadig højere Grad er det at opføre Boliger gaact over fra at være et Objekt for den private Bygherres Pengeanbringelse til at blive en Del af de offentlige Myndigheders Forpligtelser, effektueret gennem de kontrollerede Boligselskaber, der for al Fremtid sikrer Boligerne mod at blive Spekulationsemner, og Lejerne — subsidiært Andelshaverne — at Fortjenesten af Byggeriet gaar i deres egen Lomme i Form af FIus- Icjcnedsættelsc, Forbedringer af Ejendommene e. 1.
Man kan hævde eller benægte Værdien heraf, og tale om Knæg
telse af det private Initiativ, men man kommer ikke uden om, at Bolig
byggeriet under Andelsformen, saaledes som den praktiseres i det store sociale Byggeri, giver ganske anderledes Muligheder for en fornuftig og rigtig Planlægning af de nye Bydannelser, end om man overlod den samme Bebyggelse til en Række tilfældige Bygherrer, der arbejder uden Kontakt med hinanden og udfra snævre, økonomiske Interesser.
Det er i hvert Fald en Kendsgerning, at Boligbyggeriet i de sidste ti—femten Aar under Tilskud og deraf følgende Kontrol og Interesse fra det offentliges Side har udviklet sig i en Grad som vel sjældent før. Dette gælder i første Række selve Bebyggelsens Placering i Ter
rænet og Gadebilledet. Utallige Varianter har afløst hinanden i For
søget paa at finde frem til den ideale Bebyggelsesplan. De har ikke alle været lige heldige, men selv de uheldigste Forsøg har haft Værdi gennem den Lære, de projekterende Byggefolk har kunnet drage af dem.
I den spændende og udviklingsrige Tid, vi gennemlever, staar Bo- lighyggeriet nu ved Begyndelsen af en ny Epoke. Tredivernes Byggeri var et festligt Gravøl over den snævre, lukkede Karrés Død og Lig- bcgængelse med alle dens noksom kendte og omtalte Mangler. Arki
tekterne berusede sig i nye Bebyggelsesformer, »Parkbebyggelser«, Stokke i Nord, Øst, Syd og Vest, Facader i lange Rader med Altaner og Karnapper mod Solen.
Maaske til Tider for lange Rader.
Krigen kom og satte et Stop for Byggeriet. Og det kan jo være, at det ikke var saa værst endda. Under Krigsaarene har vi haft Tid til at vurdere Tredivernes Byggeri, efter at den første Begejstrings Rus over Frigørelsen fra Karréens Tyranni er duftet af.
Og vi har maattet erkende, at det ikke altid er lykkedes at af
skaffe det Præg af trist Forstad, som vi har haft som Maal.
T r e d iv e r n e s B y g g e ri
Samtidig med Byggefolk i andre Lande opdagede vi herhjemme, at det ikke er nok at bygge Boliger. Skal Boligerne have Værdi ud
over det at være en Parkeringsplads for Natten, maa der mere til.
Og i Krigsaarene begyndte Arkitekterne at arbejde med Samfunds- planlcegningen — Kollektivismen i Boligbyggeriet.
Kollektivismen — eller for at bruge et mere dansk Ord — Fælles
skabet i dansk Boligbyggeri har sin Forudsætning i den moderne Indu
stribys Udvikling. Det mekaniserede Samfund har strakt sine Fang
arme ind gennem Vinduerne og er begyndt at rumstere ogsaa indenfor Hjemmets fire Vægge.
Dels af Nødvendighed og dels af Lyst og Trang til at frigøre sig for Mandens væmmelige Overhøjhed fulgte Husmødrene i højere og højere Grad Samfundets Tilbud om Arbejde i Fabrikker og paa Kon
torer, og som Følge af denne Udvandring fra Hjemmene opstod Kravet til Samfundet om til Gengæld at overtage visse af de Pligter, som hidtil havde været Husmoderens i første Række Børnepasningen.
Paa denne Maade opstod Spørgsmaalet om Vuggestuer, Børnehaver og Fritidshjem (for den skolesøgende Del af Børnene).
Men ogsaa Borgerens — og Borgerindens — voksende Deltagelse i det politiske Liv stillede Krav til Samfundet. Mændenes hyggelige, politiske Kandestøberier i Cafeen henne paa Hjørnet blev afløst af saglige Diskussioner, og det er jo ikke udelukket, at den voksende, sær
deles generende Interesse fra den »bedre Halvdels« Side var medvir
kende hertil og til en deraf følgende Trang hos begge Parter til For
dybelse i Samfundsproblemerne og i det hele taget til en Udvidelse af den aandelige Horizont.
For at imødekomme saadanne Krav oprettedes Kommunebibliote
kerne. Men et Bibliotek alene er ikke nok. Man maa ogsaa snakke om Tingene, og man maa have Mulighed for at kunne indbyde Politi
kere og Fagfolk til at fortælle om de Emner, man ønsker taget op til Drøftelse, og derfor er det ogsaa blevet nødvendigt at faa Lokaler til Studiekredse i de forskellige Boligkvarterer og Sale til Afholdelse af Møder — Og Mødesalen skal helst have en Scene, for med den ud
videde Horizont kommer Lysten til at dyrke Litteraturens Mester
værker, ogsaa de dramatiske.
Hjemmet som Mekanisme har været Genstand for grundige Under
søgelser i Krigsaarene. »Landsforeningen Dansk Kunsthaandværk og Kunstindustri« har haft sin meget omfattende Undersøgelse af, hvor
ledes Beboerne anvender deres Lejligheder, og hvad de kunde ønske sig af Forbedringer. Og med Hensyn til Arbejdet i Husmoderens Værksted, Køkkenet, har vi fra Sverige modtaget vigtige Impulser til Rationali
sering af dette.
Men disse Mekaniseringsbestræbelser har desværre ogsaa haft en Tendens til at søge Lejlighedsarealet nedbragt til et Minimum, maa- ske netop udfra den Tankegang, at Hjemmet er en »Bomaskine«, som man søger at gøre saa effektiv som mulig ved at fjerne alt, hvad der ikke direkte tjener til at lette Maskinens Funktion. Altsaa fjernede man saa meget som muligt »dødt Areal« og erstattede det med »alle moderne Bekvemmeligheder«. Denne Tendens støttedes naturligvis af Nødvendigheden af at nedbringe de stadigt stigende Byggeomkost
ninger mest muligt.
S a m fu n d s p la n læ g n in g e n
V u g g e s tu e r B ø rn e h a v e r F ritid sh je m
B ib lio te k e r
S tu d ie k re d s lo k a le r M ø d e sa le
Samtidig med denne Udvikling har man søgt at trække saa mange som muligt af Hjemmets mekaniske Funktioner sammen i større eller mindre Fællesanlæg. Det første Skridt var Indretningen af fælles Var
meanlæg, i Begyndelsen i de paagældende Ejendommes Kældre senere ved de større Bebyggelser ofte i selvstændige Bygninger. Samtidig her
med indrettedes Maskinvaskerier — eet for hver 25 Familier — som med deres Vaskemaskiner, Tørrecentrifuger og Strygemaskiner betyder en stor Simplificering af det, der tidligere var Husmoderens regelmæs
sigt tilbagevendende Rædsel — den maanedlige Storvask.
Da man senere kom paa den Tanke at indrette Fælleskøkkener, hvorfra Husmoderen kunde hente den færdiglavede Mad — eller Familien spise den i en til Køkkenet hørende Spiserestaurant — var Springet til Kollektivhuset ikke stort.
Kollektivhusets Ide er den, at de mange Husmodres Arbejde i Hjemmet med Fordel kan koordineres i en central Institution. Lejlig
hedens Rengøring besørges af Kollektivhusets Husgerningskontor, Mad
lavningen af Fælleskøkkenet. Børnene passes om Dagen i Vuggestuen og Børnehaven og om Aftenen efter Ønske med Tilsyn, som ogsaa bestilles gennem Husgerningskontoret. Vasketøjet afleveres gennem Nedstyrtningsskakte til Centralvaskeriet, der returnerer det vasket og strøget. Festerne afholdes i Selskabslokalerne i Forbindelse med Spise
køkkenet og Restauranten.
Kollektivhuset i denne Form har ikke vundet nogen særlig Udbre
delse herhjemme. Det viste sig hurtigt, at de forskellige Institutioners Drift og Vedligeholdelsesomkostninger var for store for Husets be
grænsede Klientel. En Erfaring, som forøvrigt ogsaa Svenskerne har gjort. For at f.. Eks. Spisekøkkenerne med tilhørende Lokaler skal kunne forrente sig, skal der udleveres 500 Maaltider om Dagen, og Beboerne er ikke glade for at binde sig hertil i den nødvendige Udstrækning. Kun i Kollegieformen, hvor det drejer sig om enlige, som f. Eks. Sygeplej
erskernes Hus, har Kollektivhuset vist sig at kunne anvendes med Fordel.
Mens man altsaa ikke vil kunne regne med Kollektivhusets Anven
delse for Familier, vil der dog sikkert være et Behov for i hvert Fald en tillæmpet Form heraf til Brug for bl. a. den Gruppe lejlighedssø
gende, der nu kaldes »de logerende«.
T e k n is k e F æ lle s a n læ g
K o lle k tiv h u se t
Kollektivismen i moderne dansk Boligbyggeri har tre Sider. Den første vil jeg kalde den tekniske. Til den kan henføres Centralvarme
anlæg, Maskinvaskerier (og evt. Vaskecentraler), Badstuer, Garagean
læg (evt. Service). Den næste, som kan benævnes den praktiske, omfatter Vuggestuer, Børnehaver (Børneparkering) og Fritidshiem, Fritidsværk
steder (hvor Fatter kan lave den Kano og de Ski, som der ikke er Plads til at snedkerere med i en moderne Lejlighed), Husgerningskon
tor, Spiserestaurant med Selskabslokaler, Butikker. Den tredie er den kulturelle, der rummer Møde- og Studiekredslokaler, Bibliotek, Bio
graf, Teatersal.
Den tekniske Side af Kollektivismen kan overlades til og dimen
sioneres efter den enkelte Bebyggelse. Den praktiske og den kulturelle Del kræver et større Opland, og man har derfor i den senere Tid søgt at samarbejde disse Funktioner i Kvarter-Centrer beregnede paa at
D e n te k n is k e , d e n p ra k tis k e o g d e n k u ltu re lle K o llek tiv ism e
kunne tilfredsstille Behovet i Kvarterer med ca. 10.000 Indbyggere.
Disse Centrer, der har faaet Navnet Kulturcentrer, er inspireret af moderne engelsk Byplanlægning. I Planen for Londons Genopbygning findes anført »neighbourhood centre« som Udtryk for et Centrum for et Kvarter paa 10.000 Indbyggere, men dette Centrum rummer for
uden de praktiske og kulturelle Funktioner ogsaa Kontorer for den kommunale Administration. Da vi imidlertid ikke som London staar overfor en Genopbygning, men nærmere en Udbygning af bestaaendc Kvarterer, vil det som Regel ikke være muligt at samle alle disse tre Centrer (det administrative, det praktiske og det kulturelle) i eet sam
let Kvartercentrum. De administrative Kontorer og Butikkerne er som Regel fulgt med og spredt over Boligkvartererne.
Derved er hos os opstaaet det specielle — og for saa vidt mere rendyrkede — Begreb, Kulturcentret.
D e n p ra k tis k e o g d e n k u ltu re lle K o llek tiv ism e = K u ltu rc e n tre t
Naar det ovenfor er anført, at vi har overført Størrelsesordenen et Centrum for hver 10.000 Indbyggere, er dette ikke ufravigeligt rigtigt.
Hist og her dukker der Planer op om mægtige Kulturcentrer, der skal dække Behovet for en hel Bydels Fritidsbeskæftigelse og aandelige Ud
vikling. Disse Folkeforbundspaladser maa man saa stærkt som over
hovedet muligt advare imod. Et Kulturcentrum er nemlig ogsaa Sam
fundets Opfordring til den enkelte om en aktiv Indsats for Fælles
skabet. Fællesskabsfølelsen er og skal være det bærende i Kulturcentrer.
Følelsen af, at det her, det er mit og dit, vi har skabt det, og vi skal sørge for, at det bliver til Gavn og Fornøjelse for os alle, den Følelse maa være Drivkraften, og en saadan Følelse kan man ikke have overfor en Bygning, hvor man gaar og bliver borte i Gangene.
F o lk e io rb u n d s p a la d s e r
Saaledes er Situationen i dansk Boligbyggeri i Dag paa det Tids
punkt, da Dansk Arkitektforening udskrev sin Konkurrence i Samar
bejde med »Arbejdernes Andels-Boligforening« om en Bebyggelsesplan i Forbindelse med Typeplaner for et Areal i Lyngby-Taarbæk Kom-
D. A .’s K o n k u rre n c e
mune.
Dansk Arkitektforening har ønsket at markere sit 60 Aars Jubilæum ved gennem denne Konkurrence blandt Foreningens Medlemmer at yde sit Bidrag til Løsningen af de Spørgsmaal, som trænger sig paa i Fremtidens sociale Boligbyggeri.
Københavns Kommunes Ejendomsdirektorat har med Arbejdernes Andels-Boligforening som Bygherre anvist et Kommunen tilhørende Areal i Lyngby-Taarbæk Kommune til Virkeliggørelse af Konkurren
cens Resultater.
Det er Arbejdernes Andels-Boligforenings Hensigt at paabegynde Opførelsen, saa snart Forholdene tillader det, og ved Planlæggelsen og Opførelsen af den projekterede Bebyggelse har Boligforeningen som yderligere Præmiering forpligtet sig til at benytte Forfatterne af de præmierede Projekter som Arkitekter — enkeltvis eller i Kompagni — i et Omfang afhængigt af Projekters Brugelighed.
Skraaprujektioii a f Sitiiationsphiii
Maal i-.rmo
D o m m e rk o m ité e n s B e m æ rk n in g e r.
Forslaget, der belønnes med 1. Præmien, viser en meget smuk og harmo
nisk Bebyggelse, idet baade det store fælles grønne Areal og de mange mindre, grønne Arealer giver Beboerne gode Muligheder for Ophold i fri Luft.
Idéen med Gaardhusene giver en smuk og interessant Løsning. Endvidere mener man, at man maa tildele hver Beboelse sin egen Have, som iøvrigt an
tydet paa Planen, for at isolere Beboerne fra Fællesarealerne. Placeringen af de høje Huse er meget tiltalende. Husene for de børnerige Familier bør fordeles mere over Arealet, og Rækkehusene mod Vest for de børnerige Fa
milier bør snarere placeres paa den anden Side af Kulsviervej, saaledes at Bør
nene ikke skal over Vejen for at komme til de fælles Friluftsarealer.
De viste kollektive Anlæg er smukt løste, men forekommer at være noget overdimensionerede. Lejlighedstyperne er gode, især for Gaardhusenes Vedkom
mende, hvor der er udmærkede Muligheder for at ændre Opdelingen saaledes, at Lejlighederne kan tilpasses Familiernes varierende Krav. Facaderne er smukke og harmoniske. Garagerne til den høje Bebyggelse burde fordeles paa baade den nordlige og den sydlige Gruppe. Skolerne er velplacerede paa Arealet.
Fremstillingen af Projektet er klar og overskuelig.
A rk ite k te r n e K nud H a llb e rg , M. D. A. o g J ø r g e n Bo, M. D. A ., M. A. A.
u n d e r M e d v irk e n af C iv ilin g e n iø r H. S alm ark o g H a v e a rk ite k t C. Th. S ø re n s e n . K onkurrenceprojekt tildelt i. Præmie.
Hiitikker, K ollektivhus oi/
Mødesal Side m od Øst M aal 1 : m
B B
0
g0
Bi
□ cl D □
B utikker, K ottektivhns oy Mødesal.
Side m od Vesi M aal l:iOO
. J! i,. Il-, Jl- X l i ,^ - 1 ,- JB -V i -
__XJ X i,,-i_4!T.vO;-vjLjLJL
V J ! t . Il X J L j L . O ^ .. 1,
S-rXXX-l—^ -.
i _ J v . i .j. L I - i, . j !L_ L ■_ L i ii ;
iE B æ g s jK æ ; i )g_; rj‘ ?
Ptan a f
If K ulturcenter
:, M aal l:i0 0
i
i ‘W 4 U I ill 'l/uvi mvm*.frk9jrS^A ' ^
..-’B :■
liE E B
1 L^J rfJ ^ b 5 S rfi r+1 * f i
E C .-i, r- Jii
„ J T I T I I I I I I 3 B W l l l X I I I I i i / •
Etageplan Maal l'.iOO
A rk ite k te r n e K nud H a llb e rg , M. D. A. o g J ø r g e n Bo, M. D. A ., M. A. A.
u n d e r M e d v irk e n af C iv ilin g e n iø r H. S alm ark o g H a v e a rk ite k t C. Th. S ø re n s e n . Konkurrenceprojekt tildelt 1. P nem ie.
Facade, M aal 1:400
l i - u l i l i
M E - im :l i a d
Plan a f
Aldersrentebolig, M aal 1:400
l|ÍÍÍ::IÍ!ili!
Facade, M aal 1:400
A rk ite k te r n e K nud H a llb e rg , M. D. A. o g J ø r g e n Bo, M. D. A ., M. A. A.
u n d e r M e d v irk e n af C iv ilin g e n iø r H. S alm ark o g H a v e a rk ite k t C. Th. S ø re n s e n . K onkurrenceprojekt tildelt 1. Præmie.
Plan a f Børnehave, Vuggestue
Fritidshjem ni. v.
M aal 1:400
F T ' ]: 1', '1 1. . , i . I
- 1
Facade m od 0,sl, Sa it M aal l:U m
" ^ g ø g p j "Ik— | n = n ”S B B S “b “B P B ä " S “a ö
EM 3E^3M m 3ls^
Facade m od Vest Maal 1: 'lOO
Etaneplaii. M aal I'JiOO
Slaeptan. M aal l'.MH)
Kadderplan a f Elayeluis Maal U m i
A rk ite k te r n e K nud H a llb e rg , M. D. A. o g J ø r g e n Bo, M. D. A ., M. A. A.
u n d e r M e d v irk e n af C iv ilin g e n ie r H. S alm ark o g H a v e a rk ite k t C. Th. S ø ren sen .:
K onknrrenceprojekl lildelt 1. Praanie.
8
Facailer oy Snit
\fa a l l : m
Plan a f ¡{a’kkehnse M aal l:m >
Facader oy Sn it a f „G aardhnse”
M aal 1 - .m
Plan a f „Gaardlume”
M aal UilHI
A rk ite k te r n e K nud H a llb e rg , M. D. A. o g J ø r g e n Bo, M. D. A ., M. A. A.
u n d e r m e d v ir k e n af C iv ilin g e n iø r H. S alm ark o g H a v e a rk ite k t C. Th. S ø re n s e n . Konkurrenceprojekt tildelt i. Præmie.
S k ra a p ro je k tio ii a f S iltia tio n s p la n M a a l 1::>000
D o m m e rk o m ité e n s B e m æ rk n in g e r.
Bebyggelsesplanen er udformet med en udtalt Følelse for Arealets Form, dog forekommer Vejføringen ikke tilstrækkelig gennemtænkt. Kommuneskolen synes placeret temmelig dominerende paa det viste Sted. Placeringen af de kol
lektive Anlæg og herunder Butikstorvet er ikke helt tilfredsstillende løst. Det er formentligt uheldigt, at Butikstorvet er anbragt saå afsides og med Ryggen til Bebyggelsen, Forfatteren har aabenbart selv været opmærksom paa det uhel
dige heri, idet han har placeret en Del af Butikkerne centralt paa Omraadet.
De mange Gentagelser i Kædehusene giver Anlægget et noget enstonigt Præg. Disse Huse maa iøvrigt fremhæves for deres gode Planudformning og smukke enkle Facader. Typerne for Etagebebyggelsen virker ikke særlig inter
essante.
A r k i t e k t e r n e M .D .A . C a r l R u h lm a n n , J a c o b R o d e J ø r g e n s e n , P o u l B jø rn S ø r e n s e n K o n k u rre n c ep ro je kt tild e lt 2. P ræ m ie.
10
Etanehiis. Facade. M aal l:iOO
Etagelins. E tageplan. Maal l'.UOD
LnJl III l i IIIIII1III li iiJ 111li II li li till 1iiiiiii
, p i
[ O
Kædehnse. Facader. M aal 1:^01)Kiedeluise. Planer. M aal lU M )
A rk ite k te r n e M .D . A. C a rl R uhlm ann, Jaco b R o d e J ø r g e n s e n ,P o u l B jørn S ø re n s e n K o n k u rre n c ep ro je kt tild e lt 2. P ræ m ie.
11
Kívtlehiisc. Facader, .\laal l'.'tOO
Ka-dehuse. Flaner. Mtail l:iO()
Kaalehase. Facader. Maal l .iOO
Ku’dehnse. Planer. .Maal 1 :W )
A r k ite k te r n e M. D .A . C a rl R uh lm an n , Jaco b R o d e J ø r g e n s e n , P oul B jørn S ø re n s e n Konkurrenceprojekt tildelt 2. Præmie.
12
I I, ^ j|
'iu„:;,„^3^',.„:;sa;
.^-=-.^, ■ r.^=-_-.-:=3» I
L{t.rul j j,
"^'iii"-’”“^ i |
x% ^,iP*
5: ’X4 »ifc.,;
__ <7 ♦ :l
^Vt-» M;»»H '« ti ,[
J | ii;H t.i^ :::rr’ li
•J I !lt.«n w*»f»-vl' ¡1
iiiilr 'l.W'""''’’'''~l''
/ tjtH «M H Il
M / .
O j
Skraaprojekiion u f Siliiationspkui.
Maal i-.mH)
D o m m e rk o m ité e n s B e m æ rk n in g e r.
Bebyggelsesplanen bør fremhæves for de store samlede grønne Arealer og for de sammenhængende grønne Arealer i Rækkehusbebyggelsen. Etagehusene er godt placerede, men er mindre gode i Detailudformningen. Placeringen af de kollektive Anlæg forekommer lidt for tilfældig. Der er for mange Varme
centraler for den lave Bebyggelse.
Butikkerne er uheldigt placerede, og det er ogsaa uheldigt, at nogle er med Beboelse over, de burde snarere være anbragt i nærmere Tilknytning til de kollektive Anlæg.
Afstanden mellem Rækkehusene er for ringe, og deres Placering virker no
get stift. Planerne og Facaderne er gode. Skolerne er smukt placerede.
A rk ite k t M. D. A. P oul C h r. P e te r s e n . K onkiirrvnceprojelcl ¡Udelt ti. J'n vm ie.
13
Plan a f EUujehns. M aal 1:400
A r k i t e k t M. D . A . P o u l C h r . P e t e r s e n . 'K onkurrenceprojekt tildelt 3. Præmie.
14
A rk ite k t M. D. A, P oul C h r. P e te r s e n . Konkurrenceprojekt tildelt 3. Præmie.
15
D o m m e r k o m i té e n s B e m æ r k n i n g e r .
Dette Projekts Forfatter har i særlig Grad arbejdet med Vejføringerne og har foreslaaet en Løsning med ændret Vejføring for Kulsviervejs Vedkommende, dels ved at forlægge den og dels ved Indførelse af en Rundkørsel, og derved japnaaet en trafikmæssig Forbedring, og yderligere opnaaet at begge Skoler med
tilhørende Sportspladser kan lægges paa et tilstrækkeligt stort samlet Areal.
Endvidere maa fremhæves den centrale Beliggenhed af de kollektive An
læg og Butikker. Etagehusene er noget uheldigt orienteret, selvom Forfatteren har bestræbt sig for at motivere denne Placering ved sin Planudformning.
Blok D er placeret paa en ubehagelig Maade i det grønne Areal. Det samme gælder for 2 af Rækkehusblokkenes Vedkommende.
Rækkehusbebyggelsen er søgt udformet varieret, men virker alligevel ret stift.
A r k i t e k t e r n e M. D . A. S ø r e n F a lk e n to r p , M o g e n s H a m m e r, H e n n in g M o ld e n h a w e r u n d e r M e d v i r k e n af H a v e a r k ite k t M o r te n K lin t o g C i v ilin g e n iø r H a n s H e n n in g H a n s e n K onkurrenceprojekt tildelt Præmie.
16
Etac/eluis. Facader o;/ S n it. Maal 1:M 0
A r k i t e k t e r n e M. D . A . S ø r e n F a l k e n t o r p , M o g e n s H a m m e r, H e n n in g M o ld e n h a w e r u n d e r M e d v i r k e n af H a v e a r k ite k t M o r te n K lint o g C i v ilin g e n iø r H a n s H e n n in g H a n s e n . K onkurrenceprojekt tildelt 3. Præmie.
17
A r k i t e k t e r n e M. D . A . S ø r e n F a lk e n to r p , M o g e n s H a m m e r , H e n n in g M o ld e n h a w e r u n d e r M e d v ir k e n a f H a v e a r k i te k t M o r te n K lint o g C i v il i n g e n i ø r H a n s H e n n in g H a n s e n . K onkurrenceprojekt tildelt 3. Præmie.
18
W üim w uii i
RækUehuxe, Facader o;/ S n it. M aal 1:i00
■•jt# .5Ä- -»'CiSiSi.iK '
I I
P laner a f Rækkehuse. M aal 1:WU
A r k i t e k t e r n e S ø r e n F a l k e n t o r p , M o g e n s H a m m e r, H e n n in g M o ld e n h a w e r
u n d e r M e d v i r k e n af H a v e a r k ite k t M o r te n K lint o g C i v ilin g e n iø r H a n s H e n n in g H a n s e n . Konkurrenceprojekt tildelt 3. Præmie.
19
D o m m e r k o m i té e n s B e m æ r k n i n g e r .
Udnyttelsen af Friarealerne virker tiltalende med de korte Stokke af Række
huse og de dertil knyttede sammenhængende grønne Arealer. De kollektive Anlæg ligger godt, og Skolernes Placering er ligeledes god.
Lejlighederne til de børnerige Familier burde være bedre fordelt, idet en Koncentration af dette Omfang maa anses for at være uheldig. Facaderne er gode, men Korridorsystemet i Alderdomsboligerne er uheldigt. Flere af de større Lejlighedstyper i Boligerne er for rigeligt udmaalte. Kædehusene ser til
talende ud, men er uøkonomiske at opføre.
A r k i t e k t M. D. A . A k s e l H ag . K onkurrenceprojekt tildelt i . Præmie.
20
Etagehus. Facade og S n it. M aat l:iOO
Aldersrenteboliger, S n it
Maal r .m
Etagehus. Plan. M aal l'.iOO
A r k i t e k t M. D . A . A k s e l H a g . — K o n k u rre n c ep ro je kt tild e lt 4. P ræ m ie.
21
■ F acade. M a u l l:iOO
Elacjehns. P la n . .Maal l:'iO()
F aca d e.
S n it.
S n it o;/ F'acade. .Maat I'.UtM)
Plan a f Pækkehiis. M aat l'.UOO
22
Skraaprojektion a f Situationsplan.
M aal 1:5000
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Dommerkimitéen ønsker at tilføje, at det ikke præmierede Nr. 6 (mærket 15375) viser et sympatisk Tilløb til en fri og varieret Gruppering af Bebyggel
sen og dertil har en god Placering af de kollektive Anlæg. Forslaget har sam
menhængende grønne Arealer mellem Bygningerne, men mangler et samlet Friareal. Boligplanerne er ikke gode, og Facaderne for de høje og lave Huse er daarligt afstemte i Forhold til Arealerne.
A r k ite k t M. D . A . M. J. K e ld e . — K o n ku rren cep ro jekt.
23
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Der er i Projektet lagt megen Vægt paa at faa samlet det grønne Areal i eet Hele, hvilket virker tiltalende. Etagehusene er rigtigt placerede i
Forhold til Lyset.De fælles Funktioner, Butikker, Gara- , - ' ger m. m. findes uheldigt placeret i Area-
lets nordøstlige Hjørne.
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
De aabne samlede Area
ler er af stor Værdi, men
nen virker alligevel noget stiv og lovlig meget opdelt af Færdselsveje. Anbringelsen af Garage-Komplekse't paa den lille Trekant mellem 3 stærkt befærdede Veje maa siges at være uheldig.
A r k ite k t M. D. A. P. A lfr. B rix e n . — K o n k u rre n c ep ro je kt.
24
S itu a tio n s p la n M a a t 1:5000
F a ca d er og S n it M a a t 1‘AOO
P la n a f R æ kkeh u se M a a t 1:500
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Etagebebyggelsen fornuftig placeret i Arealets nordlige Del.
Rækkehuskvartererne virker meget stive og ensformige. Butik
ker og fælles Institutioner burde være mere centralt placeret, trods Beskrivelsens Motivering med Tilknytning til den kom
mende S-Station. Da Programmet kun forlanger 10 Butikker til hele Bebyggelsen, burde det fremgaa heraf, at det er udpræget Fødevarebutikker for den daglige Forsyning, som nemmest an
bringes saa nær som muligt Kundekredsen. Projektet viser et interessant Forslag til Rækkehuse i een Etage. Typen er god at arbejde med efter et større eller mindre Behov. Den viste Typfc indeholder 2 Værelser, 2 Kamre og Spisekøkken samt et Udhus, der kan indrettes efter Ønske til Garage, Værksted eller til Udlejning med eget W. C. Facaderne er pæne, maaske lidt urolige.
A r k i t e k t e r n e M. D. A. O r la H a n s e n o g E rik J o h a n s e n . — K o n k u rre n c ep ro je kt.
25
S k r a a p r o je k tio n a f S iln a tio n s p la n . M a a l 1:500<)
F a ca d er og S n il M aal l : m
A r k ite k t M. D . A . E m il H a n s e n . K o n k u rre n c ep ro je kt.
26
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n in g e r .
Arealet er stærkt opdelt. Butikker og fælles Institutioner er rigtigt placeret i Bebyggelsen. De sammenhængende grønne Omraader i Rækkehuskvarte
rerne er af stor Værdi. Bebyggelsens Opsamlingsveje virker noget for »akse
prægede«. Rabatterne kunde godt have været undværet.
De viste Kædehuse er i een Etage in
deholdende 2 Værelser og 1 Kammer samt Spisekøkken. Planen virker for
nuftig. Husene som Helhed meget øko
nomiske. Bebygget Areal 74 m^.
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Proiektct viser en
smukt gennemarbejdet Be
byggelsesplan med de fælles Institutio
ner anbragt midt i det frie Areal. De enkelte Lejlighedstyper og Rækkehustypen fandtes af mindre
Værdi, hvorfor Projektet ikke blev præmieret. S itiia tio n x p h in . M a a l l'.'MH) A r k ite k t M. D . A . W illia m S p litto rif. — K o n kiirreitcep ro jekt.
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Projektet viser et pænt gennemarbej
det Forslag til Kædehuse indeholdende 2 Værelser og Kammer Opvarmning sker fra fælles Varmecentral.
F a ca d er ot) S n it M a a l l - . m
K æ dehiixe. P la n er. .Maal 1: 'lOO
A r k i t e k t e r n e Ib C h r . F o s b ø ll o g Ib S c h w a n e n f lü g e l. — K o n k u rre n c ep ro je kt.
27
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
De viste Rækkehustyper er i een Etage med forskudt Etage, saaledes at Soverummene og Bad er placeret over en høj Kælder, medens Opholdsstue, Køkken og Vindfang ligger i Højde med Terrainet. Planudformningen virker fornuftig. Etagehusene viser en smukt gennemarbejdet Altan-Karnap Type, der dog er uden særlige, nye Tanker. Tegningerne er smukt udførte.
F acade. M a a l l'- M )
P la n a f E la q th n s . M a a l l'.W O
F a ca d er og S n il. M a a l l'.'M l
P la n a f Rcvkkeltn.ie. M a a l l'.'iOO
A r k i t e k t M, D . A . P o v l K la u s e n . — K o n k u rre n c ep ro je kt.
28 ' '
A Y u L /
g
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Forslag til Kædehuse i een Etage med udnyttet Tagetage. Fornuftig og tilta
lende Løsning.
F acader. M a a l i \ /¡(M)
P la n a f K æ delm sc. M a a l i : 400
A r k i t e k t e r n e M. D. A. B e n t R a s m u s s e n o g J ø r g e n L o rc k . — K o n k u rre n c ep ro je kt.
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Interessant Løsning paa Kædehuse med Opholdsrum i to fulde Etager. T y
pen indeholder 2 Værelser og 3 Kamre.
Bebygget Areal 78 m^. Byggemaaden er ret uøkonomisk med megen Yder
mur.
F a ca d er og S n it. .Maal i : 400
E I F i L J
S tu ep la n .
A r k ite k t M .D .A . J ø r g e n T h y e - A n d e r s e n . — K o n k u rre n c ep ro je kt.
29
D o m m e r k o m ité e n s B e m æ r k n i n g e r .
Projektet viser en enkel og fornuftig Løsning paa et Parcelhus i een Etage indeholdende 2 Værelser og Kammer.
Bebygget Areal 78 m-. Meget økono
misk Løsning, hvilket dog ikke gælder Varmeforsyningen, der sikkert vilde kunne løses bedre af hvert Hus for sig.
S o r tis k e h im s e . S k ra a p ro je k lio ii.
■^nr:
S o rd s ke lslu is e. F acade ofi S n it.
.Maal l : m
\o r d s k e ls Iu is e . P laner.
M aal l : ¥ m
A r k ite k t M. D . A . C a r l R. F r e d e r i k s e n . — K o n ku rren cep ro jekt.
30
MILITÆRBARAKKER VED INGENIØRKASERNEN I RYVANGEN
tæklzei me¿
M I N E R O L T A G B E K L Æ D N I N G
TAGPAPFABRfKKEN PHØNIX
A K T I E S E L S K A B
V E J E N
V E J E N : T E L E F O N I og 222 K Ø B E N H A V N ; T E L E F O N E V A 4 M 9
K N A B R O S T R Æ D E I A
O ) ll^l M 11^1 <§, I
P A P I R H A N D E L
iS®
T E L E F O N E R : C. 1 4 0 6 3 - 1 3 6 7 4
Bankpost, Gennemslagspapir og Konvolutter i Standard Formater Opbevaringsmapper og gummierede M æ rkeetiketter
til Tegninger, Beskrivelser og Arkiv Forlang Tilbud.
K jø b e n h a .v n s B r a n d f o r s ik r in g :
Danmarks ældste Brandforsikringsselskab
' /
V ed S t r a n d e n 1 4
T e l f . C . 3 1 0 0 A 1 4 1 6 0
Tegner
B Y G M N G S B K A S D F O R S I K I i l N G
I K Ø B E N H A V N , F B E D E B I K S B E B G , G E N T O F T E OG O M E G N S K O M M U N E B N E
Ogsaa Forsikring af Bygninger under Opførelse
Omhyggelig Ekspedition.
A K T I E S E L S K A B E T
AARHUS SAVVÆRK
N ørreb rogad e 43 - Telefon 6 7 8 9 (3 Lin.)
Træ- og Finérhandel Maskinsnedkeri
Specialitet:
V i n d u e r , D ø r e og I n v e n t a r
KTDAMGÆ^RD JENSEN
ROSENKRANTZGADE 12 TLE 4746
mRHUS