Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

Hele teksten

(1)Digitaliseret af / Digitised by. Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen.

(2) For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk.

(3) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA A K A D E M I S K AR C H I TEK TFORENING ¥ ¥. K Ø B E N H A V N DEN. 18.. MAJ. 1918. 20. AARG ANG NR. 33. K O N K U R R E N C E N OM S T O R E V I B E N S H U S I.. 1. PRÆMIE.. ARCHITEKT KAY FISKER.. ED Konkurrencen om Store Vibenshus uddeltes tre Præmier. Desuden vedtog Bedømmelsesudvalget at indkøbe tre af de andre Forslag. I Forbindelse med Gengivelsen af de præmierede Forslag, gengives Forfatternes Beskrivelse og Bedømmelsesudvalgets Beretning. 309. V.

(4) FØRSTE PRÆMIE. ARCHITEKT K a Y F i SKER.. I:20TO.. Bebyggelsen er udformet saaledes, at dens frontvendte, konkave „Hjørne“ i 310.

(5) Forbindelse med en Bebyg gelse paa de modstaaende Hjørner (Lyngbyvej — Aldersrogade og Aldersrou gade—Jagtvej), der over bygger Aldersrogade, og et lavt Gitter af Stenpiller og Støbejern, der iiegner Fæl ledparken og den nærmestliggende paatænkte, kultive u 4- U rede Del af Nørrefælled, n r\ r \ vil indramme en cirkulær „lukket“ Plads. Den vestre Del af Jagtvejen krummes 1:400 svagt; dens Retning ram mer derved bedre dens østre Forlængelse. Nørre- og Østreallé og Sporvejen ændres ikke. Pladsens ubebyg gede Indramning forstærkes ved tre Rækker kraftige Linde, der flankerer dels Sporvejens Kurver og dels en Promenade, der inde i Parken forbinder Færd selens forskelligtrettede Udstraallngslinjer. Uanset det utopiske i denne Tilrettelæggelse og uafhængigt af dens Gennem førelse i hele sin Udstrækning, vil en saadan Udformning af den i Øjeblikket foreliggende Bebyggelse udadtil give en rolig og heel Virkning af Facadens konkave Vægflade og give et kraftigt Ansigt mod Hovedfærdselsaarerne. De lange Facader mod Lyngbyvej og Jagtvej vil give Gadebilledet en heel og lukket, ubrudt Fladeindramning. Bebyggelsen er udformet med en rytmisk gennemført og ensartet, nøgtern Form, med en udpræget Stofvirkning. Materialerne er store, næsten sorte, gyldne Skromberga- eller Hasleklinker, med Bagsiden udad og brede Lejefuger- Af øko nomiske Grunde kan, uden at Bygningens Karakter i Hovedtrækkene ændres derved, anvendes mørk Puds. Dørindfatninger og lignende Udsmykning af sort, sleben Granit. Taget af Bly eller Skifer. Vinduer med sorte profi lerede Karme og hvide Rammer, med Gitre og Sprodser, lette og spinkle. Butiksvinduernes Sprod ser er Jern. Grunden er ikke bebygget til den yderste, tilladelige Grænse; Hensynet til æstetiske og hygiej niske Værdier berettiger dette, de paatænkte Etagedispensationsan søgninger ligeledes, og den^s øko nomiske Forrentning vil være i det væsentlige uforandret. Af de tre Gaarde udformes den ene som en Nyttegaard med de i;4oo. 311 ¿ •io e C. i e i/a ei'o T o & ii,.

(6) >-L2. ffl. [g is g ia is '. iijfiE fSi. is a x iK iirFACADEDETALJER.. 312. 1. nødvendige Skure m. m., de to andre monumentale og lyse og luftige. Den æstetiske Virkning kræver, uanset de derved opstaaede Vanskeligheder ved Tilrettelæggel sen af Etagernes Detailplan, at Bebyggelsen føres rundt langs Naboskellet; en Qaard med een eller to Sider aabne mod Nabogrund og eventuel Brandgavl kan ikke udfor mes. Qaardene bro- og fliselægges i Mønster, og op imod Murene og tildels opad disse plantes, men stadig saaledes at selve Gulvfladen holdes aaben og ubrudt. Hovedtrapperne er saavidt muligt af Hensyn til Lej lighedernes økonomiske Værdi ført frem mod Gade, uanset om Lejligheden vender mod Gaarden. De to Porte til den store Gaard sigter mod Gaardens eneste Hoved trappe og Indgang. 1 Stueetagen grupperes Trilogien: Apotek, Restau rant og Bank naturligst med Restauranten midt i Byg ningens Konkav, med Muligheden for eventuel Fortovsser vering paa det stærkt trafikerede, men ved den tilbage trukne Bygningsform dog fredelige Sted. Bank og Apo tek paa hver sit Hjørne. Biografteatret kan i Fløjen mellem de to Hovedgaarde faa en Længde af 30 m (Paladsteatret 35 m) og Udgange i begge Langvægge mod de to Gaarde. For at faa tilstrækkelig Højde i Til skuerrummet, uden at benytte første Sals Lejligheden, for sænkes dets Gulv nogle Trin fra Gaden. Portalen sid der midt imellem de to Portindkørsler og midt paa Facaden mod Jagtvej. I Butikkerne føres Etagernes Facadepiller helt til Grunden og Udstillingsvinduerne bygges frem som Kar napper foran dem; man undgaar derved at bryde Bygnin gens Rytme og Udstillingsvinduets Areal bliver større end ved en Glasflade i Facadens Plan. Døre som Bag klædning lukker mellem Udstilling og Butiksrum, der faar Lys fra Vinduet over Karnappen. Umuliggøres Dispen sation for Karnapper, kan Byggelinjen, uden at forringe Projektet, rykkes tilbage fra Gadelinjen. y Lejlighederne i Etagerne har paa alle Sider mod Gaden indadgaaende Balkondøre med Glas. Om Vinte ren kan anbringes indvendige Forsatsvinduer med Bryst ningspanel. Tiden har ikke tilladt den Sammenarbejden i Detailjer af Etagernes Lejligheder, som det krævede urimeligt store Maalestoksforhold nødvendiggør; kun Hovedgrupperin gen og Bebyggelsens Karakter fremtræder som Udtryk for mine Tanker. Til dette Forslag bemærker B e d ø m m e l s e s u d v a l g e t følgende:.

(7) Forslaget udmærker sig først og fremmest ved sin architektoniske Helhed i Plan og Facader, der hæver Projektet over det sædvanlige Privatbyggeri. Ved at lægge Bebyggelsen ud i Naboskellene skaber Forfatteren sine egne sluttede Gaardinteriører, omgivne af rolige, ¡fornemme Facader. Hoveddispositionen i Stueplanen, hvor Restaurationen er lagt i Midten og Indgangene til Bank og Apotek i Hjørnerne af den konkave Facade mod Pladsen virker klar og slaaende. I Etageplanen er Lejlighedernes Størrelse og Udformning paa Højde med det fornemme Præg, som Facaderne har, og selv om denne Plan er ret skitsemæs sigt behandlet, fremgaar det dog tydeligt, at Forfatteren ævner at føre sine Idéer igennem til et saavel praktisk som smukt Resultat. Den paa Situationsplanen angivne Pladsordning vil, saafremt den kan gen nemføres med sit monumentale Præg, blive en stor Vinding for Byen.. D E T KONGELIGE T H E A T E R . FORSLAG TIL DOBBELTSCENE.. [llllIlHll. r ' T. T.. T T-M - r. ARCHITEKT LUDV. ANDERSEN.. gengiver her en af Architekt L u dv . A n d e r s e n 1913 udarbejdet Skitseplan til en Dobbeltscene for Det kgl. Theater, og da indsendt til Kultusministe riet. VI har ment, det havde sin Interesse, da Spørgsmaalet om en Dobbeltscene stadig staar paa Dagsordenen, at offentliggøre ogsaa dette Forslag, hvis Tanke dog i og for sig ikke var ny, idet det allerede før 1913 i Rigsdagen havde væ ret under Overvejelse at indkøbe de to tilstødende Ejendomme bag Det kgl. Theater for der at opføre en Talescene. Efter Planen vil den nye Scene kunne rumme mellem 12 og 1300 Siddeplad313. V. I.

(8) ser. Pladsernes Antal kan dog forøges til mellem 15 og 1600. Garderoberne tænkes lagt langs Rundgangens Sider i dennes hele Længde. Ved at lægge Garderoberne ind mod Tilskuerrummet fremkommer der en Murtykkelse ind mod dette, der tillader Anlæg af Trapper, der tjener til at udligne Rundgangens vand rette Planer med Tilskuerpladsernes forskellige Stigninger. Scenens Beliggenhed i Forhold til de nuværende Magasiner skulde tillade en bekvem Benyttelse af disse. I Forbindelse med Rundgangen tænkes anlagt en Festtrappe gennem alle Bygningens Etager. V. L.. KONKURRENCEN OM DOMHUSET I KOLDING. Hr. Architekt A a g e R a f n ! at undgaa enhver Misforstaaelse vil jeg gerne have Lov til endnu en Gang at fremhæve, at mit Indlæg væsentligst maa opfattes som et Forsvar af Vej- og Bebyggelsesplanen og i mindre Grad som Forsvar af den udpegede Plads for Domhuset, idet jeg hverken reelt eller formelt har Ansvaret for Dom husets Beliggenhed. Det sidste Forsvar er forlængst ført fra anden og mere kompetent Side. Dog vedkender jeg mig, at Tanken om at opføre Domhuset paa den valgte Plads har min fulde Tilslutning. Som det fremgaar af mit forrige Indlæg, skriver Bebyggelsesplanen sig fra 1914. Paa det Tidspunkt var Spørgsmaalet om et nyt Domhus slet ikke fremme, idet man i sin Tid var gaaet ud fra, at Nævningeretten kunde faa Sæde i det nuværende Raad-, Thing- og Arresthus, og det omdisputerede Areal var da tænkt udlagt til Villabebyggelse. De vil altsaa se, at de Forhold, der knytter sig til Valget af Dom husets Beliggenhed, intet som helst har med Bebyggelsesplanens Tilblivelse at bestille, saaledes som De synes at formode. Jeg kan tildels tiltræde, at den teoretisk rigtige Fremgangsmaade vilde være først at tilvejebringe en samlet Bebyggelsesplan for hele Kolding og derpaa op søge den for et Domhus bedst egnede Plads, om end Fremgangsmaaden minder mig noget om Licentiatens i „En dansk Students Eventyr“. Paa Grund af Om stændighederne var man imidlertid afskaaret fra at følge den Vej. Derimod er jeg fuldkommen enig med Dem i, at Kommunalbestyrelserne ikke bør slippe Opgaven af Hænde, forinden der foreligger Planer for den omkringlig gende Bebyggelse, og disse Planers Gennemførelse er sikret. Men dermed er vor Enighed ogsaa foreløbig forbi, idet jeg aldeles ikke kan tiltræde Deres Betragtninger over Retningslinjerne i Kolding Bys Udvikling. De tænker Dem Byen delt i en Solside paa Bakkerne Nord for Byen og en Skyggeside Syd for Aaen. Paa Solsiden tænker De Dem fornemme Beboelsesog Forretningskvarterer med Luksuskørsel i træbeplantede, støvfri Gader, og her tildeles Domhuset en værdig Beliggenhed. Paa Skyggesiden Syd for Aaen an bringer De et tænkt Industrikvarter, først Fabrikkerne og øvrige industrielle Virksomheder og umiddelbart deroverfor Arbejderboliger i Gader med larmende Last- og Arbejdstrafik. Ja, Hr. Architekt Rafn, saaledes former Virkeligheden sig desværre mange Steder i det nuværende Samfund med en dyb Kløft, der skiller Sol- og Skygge314 or. F.

(9) siden. For at benytte Deres eget Billede af Kolding kunde man passende over Indgangen til „Inferno“, alias den sydlige Bydel, sætte Indskriften: „Her lades Haabet ude.“ Men Tanken forekommer mig lidet ideel. Nej, jeg tror ikke. Deres Byplan vil passe for Kolding, og den passer saa vist heller ikke til vor Tid. Kolding er nemlig ingen Industriby. Men skulde den udvikle sig dertil, saa er Fabrikkernes Plads paa Havnen og de derunder ind dragne Fjordarealer Øst for Byen, saaledes at Røgen af de fremherskende Vinde føres bort fra Byen. Og Pladsen for Arbejderboliger er ganske vist Syd for Fjor den, men betydelig længere mod Øst end Brændkærsmarken, nemlig der hvor allerede flere Have- og Byggeselskaber har slaaet sig ned. Kolding er en udpræget Forretningsby, dens Trivsel bæres frem af en solid Mellemstand, og den er frem for alt ingen By med udpræget Klassedeling og trænger derfor heller ikke til de skarpe Skillelinjer. Foruden at en god Byplan skal afveje Hensynene til Trafik, Hygiejne, Æ ste tik og Humanitet m. m. i de rette Forhold, skal den tillige være individuel. Det Skema, som opstilles i Haandbøgerne, passer ikke paa de virkelige Forhold uden Tillempninger. Under de mange frugtbare Diskussioner paa Boligkongressen i Fjor blev det hævdet og sikkert med Rette, at man ved Planlæggelsen af en ny Bys Udviklingslinjer skal søge ved Fastlæggelse af nye Centrer at modvirke den Tilbøjelighed, der er, til Citydannelse, som kun medfører Overbefolkning og Overbebyggelse af den gamle Bykærne. Forsøger man at overføre disse Betragtninger paa den foreliggende Sag, fore kommer det mig, at Domhusets Plads maa siges at være særdeles heldigt valgt, nemlig paa et ikke for bakket Terræn med gode Forbindelseslinjer til den gamle Bydel, Jernbanestationerne, Havnen og Oplandet. Og selv Solskin vil Bygnings komplekset næppe komme til at savne, det vil D’Herrer Archltekter nok sørge for ved Placeringen. I Modsætning til det Syd for Byen liggende Terræn, der er jævnt skraanende, falder Bakkerne Nord for Byen saa stærkt af, at det efter min Formening vilde være ganske ugørligt indenfor en rimelig Afstand at finde en passende Plads til Domhuset paa disse Bakker, og Adgangsvejene dertil vilde blive i høj Grad ufuldkomne. Jeg takker Dem for Deres Oplysning om, at København heller ikke er fri for „provins-villa-bebyggelse“; jeg giver Dem ganske Ret i, at det saakaldte „Pengeløse“ er gyseligt. Til Slut maa jeg maaske sige, at den Interesse, jeg hidtil har næret for god Architektur i smukke Omgivelser, ingenlunde er blevet forringet under denne Diskussion. Den har ført et friskt Pust med sig, som sikkert hverken skader Sa gen, Dem eller mig. C. A. L a s s e n , Kolding, den 7. Maj 1918.. Stads- og Havneingeniør.. Hr. ingeniør C. A. L a s s e n ! hovedregel, naar man skal give et svar, er at svare paa det, der er sagt og ikke ved at karikere og overdrive det sagte føre diskussionen paa vildspor. Hvad De siger om „dyb kløft“, „sol- og skyggeside“, „klassedeling“ o. s. v., ved De saa godt som jeg, aldrig har været min mening med billedligt at dele byen i en solside og en skyggeside. En overdrivelse af samme art vilde det 315 n. E.

(10) være, hvis jeg foregav at forstaa Deres syn paa en planlæggelse af nye bydele, saadan, at De helst ønskede, at millionæren byggede sin villa i Saxogade, „Ma gasin du Nord“ sin hovedafdeling i Vanløse eller „Burmeister og Wain“ sit skibsbyggeri paa Raadhuspladsen. Kun vilde jeg have saa megen mere ret til at drage disse sammenligninger, som det er den yderste konsekvens af at sprede en by’s naturlige centrum-, city,- forvaltning- og forretningskvarterer. Hvis det var et resultat af en boligkongres, saa det sørgeligt ud; men De kan tro, meningen var, at man bør samle „Magasin du Nord“s Nørrebroafdeling, kirken paa Nørrebro, politistationen paa Nørrebro, de største oste-, fiske- og blomster forretninger paa Nørrebro til et nyt lille centrum, medens alle byens vigtigste institutioner blev i det gamle centrum; det er nemlig den sunde og rigtige gang i udviklingen — den skal man forstaa. Det er udviklingens damptromle, forstaar man den, kan man styre den, hvis ikke, knuser man spirerne. A age Rafn .. FORSKELLIGT. Ved Akademiraadsmødet den 13. Maj til deltes Akademiets Aarsmedaljc iste Gang til Architekt C. Harild for Foraarsudstillingens Nr. 1016—30: Hds. Majestæt Enkedronning Louises Ejendom „Egelund“ ved Fredensborg og Den C. F. H ansenske Opmuntringspræmie for Architekter til Architekt Chr . Kampmann for de ved Foreningen af 3. December 1892 udstillede Nr. 753—54: Opmaalinger fra Astrup Præstegaard. C. F. Hansens og Hetsch's Sarkofager, som det paatænkes at flytte op i Holmens Kir kes Kapel er for nogle Aar siden, ved en Om ordning af Forholdene i Kapellets Krypt, bleven anbragte paa velordnet Maade sammen med andre derværende Familiesarkofager. 1 „Wochenschrift des Architekten-Vereins zu Berlin“ har den her i Danmark velkendte Architekt W. J akstein i Altona i den senere Tid skrevet ex\Oe\ Artikler om dansk Bygnings kunst og dens Stilling. Som saa ofte før be skæftiger han sig ogsaa her med C. F. H ansen, hvem han helliger en særlig Artikel og af hvis Værker han er en varm Beundrer. Ogsaa her maner han sine Landsmænd til at gaa i Lære hos ham. I en Artikel om „Den moderne dan ske Architektur“ søger Jakstein at karakterisere den ved at fremhæve dens æstetiske Virkemid ler, navnlig „den ofte grandios formede Dan. nelse af Bygningens Masser, saavelsom den kraftige Gruppering af dens vigtigste Enkeltfor mer.“ Og det er hans Mening, at dansk Archi tektur „indtager en førende Stilling indenfor moderne Architektur og Bygningskunst“. I en tredje Artikel, hvor han behandler Architekturuddannelsen i Danmark, som han priser stærkt paa Tysklands Bekostning, mener han, at Grunden til den danske Archilekturs gennem førte Noblesse i meget skyldes den Maade, hvorpaa vore Bygmestre og Architekter opdrages. Slutarliklen: Deutsch-dänische Architektur verwandtschaft — kommer ind paa det, der egentlig er Forfatterens Hensigt: at vise, at Dan mark og Nordtyskland er en samlet Architekturprovins. Og denne Provins’s Fællesmærke er, eller bør være, C. F. Hansen, „der Klassizist unseres Nordens“. Mellem alle de venlige Udtalelser om dansk Bygningskunst er det ubetinget Forfatterens Grundopfattelse, man hæfter sig ved. Det nære Slægtskab mellem dansk og nordtysk Architek tur er jo en Kendsgerning. Ligger det i visse naturlige Forudsætninger, der er ens Nord og Syd for Østersøen eller er det kun i den fælles Dyrkelse af Architekturen „um 1800“? I al Fald er det rigtigt at have Opmærk somheden henvendt paa dette Forhold. Kun en Tilknytning Nord paa vil kunne afbalancere vor Architektur og bevare dens særlige Stilling i Eu ropa for Fremtiden. V. L.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENING. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg; Architekterne HENNING HANSEN, POUL HOLSØE og Prof. H. KAMPMANN. Kontor: Stormgade 12, Kbhv. B, aaben KL 10—2. T elefon 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 316.

(11) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA A K A D E M I S K AR CH I TEK TFORENING * *. K Ø B E N H A V N DEN. 2 5. M A J. 1918. 20. AARGANG NR. 34. K O N K U R R E N C E N OM S T O R E V I B E N S H U S II. ANDEN PRÆMIE. ARCHITEKT G e ORQ P o n SAING.. 2. PKÆMIE.. (Fortsat.). ARCHITEKT G. PONSAING.. tænkes opført af flammede Mursten o g pudses med farvet Puds. Mod Gade udføres alle Piller ved Butikker af Jernbeton, og beklædes med Fakse Kalksten. Af samme smukke, danske Sten udføres Gesims, Baand, Konsoller under Altaner, Indgangspartier, Muren og Portpiller mod Jagtvej o. s. v. Taget dækkes med røde, hollandske Tagsten. 1 Kælderen indrettes — foruden hvad Ban ken og Apoteket lægger Beslag paa — Brafinselsrum og Cyclestalde. Desuden fører fra Biografteater og Restauration Trappe ned til Toilet og Garderobe for. B. ygningen.

(12) c. SYD 318. P. U. A. N.

(13) Personale. I Tagetagen indrettes — foruden et Par Ateliers — Pulterrum og Vaskerum. Over Hanebjælkelaget er Tørreloft. Etageadskillelserne i den Del af Komplekset, hvori Biografteatret er vist, tæn kes udført af Jernbeton. Man opnaar derved at være i Stand til at indrette Te aterlokalet i hele Husets Dybde, uden at hindres deri af Søjler til Understøttelse af bærende Skillerum. Til dette Forslag bemærker B e d ø m m e l se su d v a l g e t følgende: Forslaget har et borgerligt og hyggeligt Præg, Lejlighederne er vel indret tede og godt belyste. Alle Lejligheder, paa en enkelt Opgang nær, har Adgang direkte fra Gade eller Forgaard. De to Gaarde er smukt udformede og vil kunne blive tiltalende Opholdssteder for Beboerne. I Stueplanen kan baade Indretnin gen af Bank og Restauration kritiseres, men herpaa vilde en nærmere Udform ning raade Bod. Grunden kunde have været stærkere udnyttet, men hele Projektet er økonomisk anlagt og gennemført med Smag. TREDJE PRÆMIE. ARCHITEKT KRISTEN GORDING.. For at give Lyngbyvej god Tilslutning til Pladsen ved de sammenstødende Gader er Bebyggelsen paa Hjørnet trukken tilbage indtil en Linje, der vinkelret paa Lyngbyvej skærer Hjørnet af Huset ved Aldersrogade. Pladsen faar herved en bedre Form og det undgaas, at Bygningen faar afskaarne Hjørner og der indvindes Plads til Fortovsservering foran Restaurationen. Grunden er ikke udnyttet stærkere, end at det bebyggede kan regnes for fuld nyttigt. Medregnes det til Servering beregnede Fortov, er omtrent 2/3 af Grun den udnyttet. At Grunden ikke er fuldt bebygget som Hjørnegrund, kan formentlig have Indflydelse med Hensyn til at opnaa Magistratens Samtykke til 5 Beboelseslag. Bebyggelsen er grupperet om 2 Hovedgaarde, hvoraf den ene er 20X40 Meter, den anden 15X24 Meter. Den største er paa den smalleste Led bredere end en almindelig Gade (ca. 20 m.), den mindre er aaben paa den ene Langside og har 24 m. mellem For- og Bagbygning. Disse to Gaarde, hvortil Forsidevinduer i Lejligheder i den bagerste Bebyg gelse vender ud, tænkes udførte med enkelte, stilfærdige Facader og belagte med almindelig Brolægning, hvori et Mønster dannes af mørke Sten og enkelte Ræk ker Gangfliser. Som angivet tænkes plantet to Træer i hver Gaard og i den mindre anbragt en Niche med Vandspring og Kumme, der vil kunne ses fra Gaden gennem Portene. Ved en saadan Behandling vil Gaardene muligt kunne opnaa en Stemning i Lighed med de smukke gamle Gaarde paa Christianshavn, og medvirke til, at Ejendommen bliver et tiltalende Bosted. Antagelig vil Gaardlejlighederne blive søgt af Familier, der har Tilknytning til de i Stueetagen væ rende Forretninger og Virksomheder. I Stueetagen er indrettet Apotek mod Lyngbyvejen med det krævede Gulv areal og Indretninger. I det indadgaaende Hjørne tænkes Restauration med 1 større og 3 mindre Serveringslokaler med vedliggende Toiletter, Buffet, Køkken, Fadebur, Spisekam mer samt Adgang til underliggende Kælder. Fortovet ud for Restaurationens Vinduer tænkes ved sin lune Beliggenhed at være velegnet til Servering i det fri i Sommertiden. Adgang til dette sker ad Døren i Hjørnet. 319.

(14) I‘.««NjlfinsJiir p ir I lliÉ it l ^ -t-, /■ 3- PRÆMIE.. ARCHITEKT K.. OORDINO.. Paa Hjørnet af Lyngbyvej og Jagtvej, sora bliver Kompleksets mest frem trædende Sted, er indrettet Bank med det ønskede Nytteareal og særlige Rum samt Adgang til Kælder.. 320.

(15) Stueplan. Biografteatret er henlagt til en Qaardfløj og gaar op gennem 2 Etager. Ind gangen er fra Jagtvejen og fører ind til et Forrum med Billetsalg og eventuelt et Par mindre Boder, herfra Adgang til Foyer udbygget i en Etage i Qaarden. Ved Foyer findes Garderobe, Toilet og W. C. Tre Døre føre fra Foyer til Te atersal med 230 Siddepladser. Fra Salen fører 3 Døre til et Udgangsrum, der har Forbindelse med Garderobe. Den væsentligste Del af Stueetagen mod Jagt vejen tænkes anvendt til Butikker med nærmere Inddeling. Facaderne mod Gade og Hovedgaarde samt fritstaaende Gavle tænkes ud førte af haandstrøgne Sten vekselvis med 2 røde og 2 gule Skifter og fugede med flade Fuger. Baand i Stueetagen, Balkonplader, Konsoller og Hængeplader i Gesims udføres af Sandsten. En lav Sokkel udføres af Granit. Til dette Forslag bemærker B e d ø m m e l s e s u d v a l g e t følgende: Forslaget, der grupperer sin Bebyggelse om to smukke, brolagte Gaarde, har en klar Etageplan med lyse Forstuer og reelle gode Værelser. I Stueplanen ind tager Bank, Apotek og Restauration en lovlig stor Del af Facaden. (Fortsættes.). KONKURRENCEN VEDRØRENDE ORDNINGEN AF AREALET OM AARHUS DOMKIRKE. PROGRAMMET OG BEDØMMELSEN. Bemærkninger har ikke deres Udspring i Krænkelse over som Deltager i Konkurrencen at være druknet blandt de mange ikke præmierede Projekter, idet jo Gennemarbejdelsen af en Opgave bærer Løn i sig selv; men de fremsættes, fordi det synes mig, at denne Konkurrence har vist, i hvor ringe æ rvæ rende. N. 321.

(16) Grad det er gaaet op for os herhjemme, at Forarbejderne for en Byplankonkur rence maa være meget betydelige. Det maatte straks fra Begyndelsen være klart, at Programmet i dette Tilfælde var ufyldestgørende; Kortmaterialet var godt, men Teksten indeholdt for faa Op lysninger, eller rettere slet ingen med Undtagelse af en Angivelse af det om handlede Areals Qadebelægning, og det kunde man jo endda med Lethed selv undersøge. Men om Trafikfordeling og Torvehandelens Størrelse, til hvilke For hold Programmet krævede Hensyntagen, nævntes intet Ord, skønt det netop er Forhold, som kun kan belyses fyldestgørende af Byraadsudvalget. Over 2 Maaneder efter Konkurrencens Udskrivning fik man tilsendt nogle Fotografier, og samtidig udsattes Afleveringsfristen 14 Dage; der fandtes ingen Angivelse af, hvorfra Fotografierne var tagne, hvilket selvfølgelig er nødvendigt; men det gjorde dog i dette Tilfælde ikke saa meget, da man ved et Besøg paa Stedet hurtigt fandt sig til Rette paa det forholdsvis lille Areal. Efter Programmets Bogstav og Mening var der kun Tale om en Ordning af de 5 Pladser ved Domkirken, hvilket dog ikke har forhindret, at i hvert Fald flere af de her i København udstillede Forslag har foreslaaet Gadegennembrydninger; og dette er utvivlsomt ogsaa nødvendigt, naar man skal se frem mod Byens Vækst. Men her rører man rigtignok ogsaa ved et Punkt af stor Betydning; thi det Spørgsmaal kan ikke klares fyldestgørende af Konkurrencedeltagerne, ja næppe selv om Programmets Rammer udvidedes og fyldigere Oplysninger med deltes, da det navnlig her i Byens gamle Kærne kræver et saa indgaaende Kend skab til hele Byens Organisme og Liv, at det kun kan løses af Byraadet selv. og dette ikke mindst fordi det 1 saa høj Grad afhænger af Jordpolitik; og selv om man nu antager, at Konkurrencens Deltagere kan give gode Vink med Hensyn til saadanne Gadegennembrydninger, bliver de sikkert dyre, naar Byraadet bagefter maa købe eller ekspropriere; saavel for Gennembrydninger i gamle Bykærner som for Projektering af nye Bydele maa Jordpolitik gaa forud for Planlægning; hvis man i Aarhus har sørget for saadanne Jord køb i Nærheden af Domkirken, har man skjult det godt i Programmet. Det her berørte Forhold staar saaledes i Forbindelse med Spørgsmaalet om det betimeligste Tidspunkt for Konkurrencens Udskrivning, ikke mindst naar man tænker paa en fremtidig Udvidelse af Havnen i den umiddelbare Nærhed af Dom kirkepladserne. Og saa forbavses man ved i disse Dage at læse 1 Bladene, at Aar hus har optaget et Millionlaan til Havneudvidelse; mon dog ikke Ordningen af Domkirkepladserne skulde vise sig at staa i nær Forbindelse med denne Sag? For Trafikkens Vedkommende gør den det i hvert Fald. Naar man saa ser paa Konkurrencens Udfald, finder man, at Bedømmelses udvalget ikke har lagt megen Vægt paa dette Spørgsmaal; Udvalget hilser saa ledes med Glæde 1. Præmiens Tanke om helt at lukke for gennemgaaende Tra fik langs Domkirkens Sydside, eller rettere, man bebrejder de andre Præmietagere, at de bibeholder en Trafikgade her, hvilket „Domkirkens Murværk ikke taaler“; dette havde dog ellers været en nyttig Oplysning at give i Programmet, da For holdet vel maa have været Udvalget velkendt, og Formaalet for Konkurrencen dog ikke var at gætte Gaader! Og endda er det vist et Spørgsmaal, om Bibe holdelsen Syd om Domkirken af den aabenbart i Vækst værende betydelige 322.

(17) Havnetrafik ikke er saa vigtig, at man hellere end at vise den om ad det stærkt stigende Clementstorv burde skride til Grundmuringsarbejder paa Kirken, hvis det blev nødvendigt. løvrigt er Førstepræmiens Forslag jo uomtvistelig smukt og afvejet, men rent bortset fra, om Aarhus kan taale denne Afspærring af Tra fikken ved Domkirken, er det dog maaske tvivlsomt, om man i Virkeligheden vil opnaa den tilstræbte Ro og Værdighed ved Anbringelsen af Murene helt rundt om Domkirkepladsen; kan det ikke tænkes at føre til det stik modsatte, nemlig at det for Trafik spærrede Bispetorv her i Byens Hjærte ved Aftentide bliver en Tumleplads for letsindig Ungdom? Det er iøvrigt ikke Hensigten med disse Linjer at komme ind paa en Omtale af de enkelte præmierede og indkøbte Forslag, men blot at behandle Konkur rencens Udfald som Helhed, navnlig i Forhold til Programmets Oplysninger og Krav. Blandt Oplysningerne savnedes som nævnt bl. a. Bemærkninger om Torve handelens Størrelse, og dette har præget Konkurrencens Udfald stærkt, idet nogle finder det nødvendigt — og det er det vist ogsaa — at reservere hele Bispetorv eller en stor Del deraf til Torvehandel, medens andre — som den ene af Anden præmierne (Architekt H ø q h -H a n se n og Billedhugger U t z o n - F rank ), hvilket For slag angiver Beplantninger og Nybygningsomrids, som utvivlsomt virker bedst paa det benyttede Papir i stort Format, der endda ved Muren uden for Teatret taalmodigt har maattet optage et Maleri, som er i Modstrid med de tekniske Oplysninger — mener ganske at kunne anvende Torvet til dekorative Øjemed; det er klart, at Aarhus ikke kan være lige vel tjent med disse to Alternativer. Ligesom Programmets Oplysninger var magre, har Bedømmelsesudvalget ikke taget det saa nøje med Opfyldelsen af de faa bestemt stillede Krav; paa een Undtagelse nær — nemlig det meget lødigt gennemarbejdede anden Andenpræ mieforslag (Architekt S. R iso m og Havearchitekt I. P. A n d e r s e n ), som vel nær mest maa betragtes som den egentlige Andenpræmie, da Præmien til forannævnte Forslag formodentlig kan betragtes som et Offer paa de store Tegningers og Billedhuggerkunstens Alter, hvilket sidste synes at staa Konkurrencen meget fjærnt — paa denne ene Undtagelse nær har alle de præmierede og indkøbte Forslag i højere eller ringere Grad syndet mod Programmets bestemt formule rede Krav: „Der ønskes en omhyggelig og detailleret Angivelse a f de be stemmende nye Kotery Maatte det gaa op for de mange deltagende dygtige Architekter, at Forslag til Ordning af Bydele i hvert Fald i et saa kuperet Ter ræn, som her er Tale om, kun kan undergaa Metamorphosen fra „Tegning“ til „Forslag“, naar dette Krav er nøje fulgt. Medens saaledes Bedømmelsesudvalget ikke forlanger store Ting af sit eget Program eller af Deltagernes Opfyldelse af dettes Krav, kommer Udvalget ogsaa let til sin Beretning om de præmierede og navnlig de indkøbte Forslag, af hvilke sidste nogle slet ikke motiveres; man har foretrukket ogsaa her at lade „Folket“ gætte Gaader; og nogle af Indkøbene synes virkelig at være Gaader. Bedst forstaar man Ihdkøbet af Architekterne C h r . K a m pm a n n s og A a g e R å en s For slag; det forudsætter ganske vist, ligesom nogle af de andre indkøbte Forslag, med fuld Bevidsthed en Ombygning af det halve Aarhus og ligger derfor uden for Programmet, men det lover saa meget om „Nye Tider, Nye Tanker“, delvis hvilende paa god gammel Grund, at det bør hilses med Glæde, selv om det vel i Hovedsagen maa betragtes som en Abstraktion. 323.

(18) Gid vi maatte naa til Erkendelsen af, at enhver Byplanopgave er en stor og vigtig Sag, hvis Resultat stærkt afhænger af de forberedende Arbejder, som maa udføres af Byens egne Mænd; kun for dem er det muligt ved sagkyndig Hjælp at klare de sideordnede Hensyn, som er den faste Grundvold — meget sammensat og meget vanskelig at danne —, som ved Byernes Vækst paatrænger sig med stigende Krav. Af vore Brødre i Norge og Sverige kan vi lære meget i denne Sag. F. Eks. er Programmet for Reguleringskonkurrencen for Stavanger By mønstergyldig, en Bog i Kvart paa 45 Sider: Samlet, sideordnet Behandling af Byplan, Jern baneforhold og Havneplan, klar og fyldig Beskrivelse, talrige statistiske Oplys ninger om Byens Vækst paa forskellige Omraader, Oplysninger om Jordpolitik, som har været meget vaagen, mange gode Fotografier med angivne Synspunk ter o. s. V. Man lægger ogsaa Mærke til de bestemte Krav om Planernes og Tegningernes Udstyrelse, bidragende til klar og hurtig Sammenligning og til Udelukkelse af Effektjageri paa Papiret. K ai H e n d r ik s e n .. EN HENSTILLING. det i forrige Nummer af Bladet gengivne Projekt fra Konkurrencen om Store Vibenshus savnes Etageplanen. Da denne Plan i Følge den stillede Opgave maa betragtes som Projektets Hovedplan, synes det uforstaaeligt, at denne ikke er medtaget. I de senere Aar er der ofte i Dagbladene anket stærkt over de københavnske Beboelseslejligheders mangelfulde Indretning, og særlig fremhævet, at der næsten overalt, selv i store, komfortable Lejligheder, findes mørke og daarligt formede Entreer, mørke Badeværelser og W. C.-Rum, Mangel paa bekvemt beliggende hygiejniske Toiletter, samt indbyggede eller faste Garderobeskabe; endvidere Rummenes forkerte Placering for hverandre, f. Eks. for at komme fra Soveværelse maa man ofte igennem et andet Værelse og en Gang og tilsidst ud i Entreen, for at komme til Badeværelset m. m. m., og Skylden for al denne Elendighed tillægges som Regel Architekterne. Nu forekommer det mig, at ved en Konkurrence som denne, der desværre er sjælden, hvor Programmet stiller Fordringer ud over det almindelige, gives der os Architekter Lejlighed til at vise, at ogsaa denne Del si Opgaven kan løses tilfredsstillende. Da jeg tror, at denne Side af Sagen har Interesse ud over faglige Kredse, tillader jeg mig at anmode den ærede Redaktion om, at de præmierede Projek ter maa blive gengivne i deres Helhed og at ovennævnte manglende Etageplan medtages. K r ist e n G o r d in q. V. ED. Som Svar paa Architekt G o r d in q s Henstilling skal Redaktionen meddele, at Bladet i næste Hæfte vil bringe de paagældende Etageplaner. R ed. ^ ^ . Udgiver: AKADEMISK ARCMITEKTFORENINQ D cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH Cl AUSEN Redaktionsudval^g: Architekterne HENNING HANSEN, POUL IIOI.SØE og Prof. H KAMPMANN Kontor: Stormgade 12. Kbhv. B. aaben Kl. 10—2 Telefon 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri. 324.

(19) ARCHITEKTEN. K Ø B E N H A V N D E N 1. J U N I 1 9 1 8. M E D D E L E L S E R FRA A K A D E M I S K AR C H I TEKTFORENING * *. 20. AA RG ANG NR. 35. SOMMERHUS.. TØMRERMESTER R. BRÜEL.. her gengivne Hus er opført paa Ulfshale, ca. 7 km fra Stege By, en skovbevokset Landtunge paa Møens Nordvestkyst. Der findes her den mest forskelligartede Vegetation og en ejendommelig Natur. Bygningen er op ført med en ganske lav Sidemur, hvis Stolper er nedgravede i Jorden. Taget er dækket med Rør, der indvendig er groft pudset i Kalkmørtel, direkte paa Rørene mellem Lægterne. Det hele, saavel Træværk som Puds, er hvidtet, hvorved der opnaas en virkningsfuld Vægflade. Gavlene er bræddeklædte, foruden at være beklædte med Birkebark, der igen mod Søen er beklædt med skaarne Tagspaan. Huset er paa denne Maade overordentlig lunt, og kan for den Sags Skyld ogsaa benyttes om Vinteren. 325 et. D.

(20) Jsi. L x - ^... Gulvet er lagt af brede, upløjede, dan ske Granbrædder. Underlag og Brædder hviler umiddelbart paa Strandsand, ligeledes for at lune. Indvendige Skillerum er af Brædder med Lister over Fugerne; Køkkengulv og Gulvet i Cyklerum er af Mursten. R. BrOel, Haslev.. 326.

(21) K O N K U R R E N C E N OM S T O R E V I B E N S H U S III. ETAGEPLANERNE. FØRSTE PRÆMIE.I M Etageplanerne indeholder Forfatterens Beskrivelse følgende: Lejlighederne i Etagerne har paa alle Sider mod Gaden indadgaaende Balkondøre med Glas. Om Vinteren kan anbringes indvendige Forsatsvinduer med Brystningspanel.. O. Tiden har ikke tilladt den Sammenarbejden i Detaljer af Etagernes Lejlighe der, som det krævede, urimeligt store Maalestoksforhold nødvendiggør; kun Ho vedgrupperingen og Bebyggelsens Karakter fremtræder som Udtryk for mine Tflnkør ANDEN PRÆMIE. Forfatterens Beskrivelse indeholder ingen særlige Bemærkninger om Etage planerne. TRED.IE PRÆMIE. Om Etageplanerne indeholder Forfatterens Beskrivelse følgende: Etageplanen er indrettet med 2 Stk. 6 Værelsers-, 3 Stk. 5 Værelsers-, 1 Stk. 4 Værelsers-, 4 Stk. 3 Værelsers og 2 Stk. 2 Værelsers Lejligheder, ialt 12 Lejlig heder. Den til hver Lejlighed indtagne Plads er udnyttet med Økonomi; der 327.

(22) 323.

(23) er dog overalt tænkt paa Bekvemmeligheder, for at ikke Boligernes Begrænsning skal føles for stærk. Endvidere er forsøgt at skaffe Beboerne den mest mulige Ro ved, at Passage gennem Værelser undgaas, da der ved Gang er Forbindelse fra et Værelse til et andet, uden at skulle gennem et mellemliggende, og ved at undgaa at lægge Soveværelser umiddelbart op ad Trapper og Gange. Med Hensyn til Lejlighedernes Indretning bemærkes følgende: Til 6 Værel sers Lejligheder findes 2 Pigeværelser. Alle Lejligheder har rummelige Forstuer med direkte Lys og faste Skabe til Tøj. Lejligheder paa 4 Værelser og derover har Toilet med W. C. med Indgang fra Forstuen. Ved alle Soveværelser er ind rettet Garderoberum. I alle Lejlighederne er der Adgang for Betjeningen fra Køkken eller Pige værelse til Forstuer uden at skulle passere noget Værelse. Der findes Altan til hver Lejlighed og Spisekammer med direkte Lys. Alle Badeværelser er anbragte med direkte eller ugenert Adgang fra Soveværelse. Alle Trapper er noget større end de i Byggeloven forlangte Mindstemaal. Elevatorerne er undgaaet henlagte i Trappernes Gennemsigt, men anbragte ved Hovedreposer og lige for Trappevinduer for at blive godt belyste. Programmets Bestemmelser om Rummenes Mindstemaal er overholdt.. GENMÄLE TILL „EN MINDRE KRITIK OVER EN STØRRE KRITIK“. K äre J e n s M ø l l e r J e n s e n !. granskningen av en utställning så omfattande som den danska i Stock holm år det knappast möjligt att 1 varje punkt låmna en indgaaende mo tivering for alla omdomen. Jag fann det därför mest gagneligt att lågga huvudvikten vid de allmånna betraktelserna over utstållningen som ett led i vår tids rørelser, tagande risken att i vissa omdomen förefalla alltför kategorisk, liksom jeg också nödgades helt forbigå en del utstållare, vilka bort omnåmnas. Jag medger altså, att den av Eder sårskilt angripna punkten om „Skolen for dansk Kunsthaandværk“ kunde kråvt ytterligare utveckling. Jag kunde t. ex. uttryckt mig sålunda: Det finns två vågar att göre hantverkskonst och konstverk på: den som innifrån arbetar fram former för att med dem saga något i linje och byggnad och den, som bygger paa vissa element hos ett eller fiera föredömen. Det förra biir en ny, levande form, om också likheten med gammalt biir stor — ja, man kan till och med vara övertygad om, att det biir beslåktat med någon gammal form. Det señare biir, om också aldrig så nytt, dock ingen nyskapelse, och om det också begagnar sig av traditionella motiv, biir det ingen tradition. „Skolen for dansk Kunsthaandværk“ tycks mig, sårskilt i vad angår dess sittmöbler, just lida av denne svaghet: Viljan til tradition, men brist på ursprunglighet naturligt helt visst, då det hår galler elevarbete av en ung skola. — Just dårfor att jag talade till en fackman, trodde jag mig icke behova risikera, att mitt uttryck „nya former“ skulle tolkas som ett krav på något aldrig förut sett, ty alla fackmån åro vål numera ense om vansinnigheten i att begåra en sådan absolut nyskapelse. Jag medger emellertid, att ordet „nya“ til undvikande av varje missforstånd borde utbytts mot „besläktade“. C arl M a l m s t e n . 329. V. ID.

(24) AARHUSKONKUHRENCEN. sidste Nummer af A r c h it e k t e n har H r. Landinspektør H e n d r ik se n paapeget, at der forud for en Konkurrence, som den i Aarhus, fra Komiteens Side, bør gaa et stort Arbejde, dels med at skaffe saa fyldigt Oplysningsmateriale som muligt til de Konkurrerende, dels med klart at formulere de praktiske, øko nomiske og æstetiske Spørgsmaal, Løsningen skal omfatte. Hr. Landinspektør Hendriksen har, for de praktiske og økonomiske Spørgsmaals Vedkommende, vist, hvad der i denne Henseende fattedes Programmet, og det kunde maaske være paa sin Plads, ogsaa med Hensyn til de æstetiske Spørgsmaal at paapege, at Komiteen heller ikke paa dette Omraade har klar gjort sig de Spørgsmaal, der var at løse. Det, man skulde have gjort sig klart var, at den æstetiske Opgave bestod i at hæve Domkirkens Omgivelser op i et højere og alvorligere architektonisk Plan, og at dette igen var at finde den bedste Løsning for de 3 Torve, der omgiver Domkirken. Det fremgaar imidlertid af Programmet, f. Eks. af den Paragraf, der tillader de konkurrerende „om nødvendigt“ at flytte Sporvejsskinnerne, og ligeledes af Anvisningen paa at plante Træer, at Komiteen ikke har været klar over, hvil ken radikal Omkalfatring, der skulde til for at naa en i æstetisk Henseende til fredsstillende Løsning; hverken Beplantninger, Opstilling af Billedhuggerværker eller Flytning af Sporvejsskinner er nemlig en Løsning af Opgaven. Den æstetiske Løsning bestaar i den architektoniske Udformning af de ydre Rum om Domkirken, nemlig de 3 Torve. Hr. Hendriksen fremhæver et af de indkøbte Projekter og siger, at det om bygger det halve Aarhus; men Ombygningen bestaar i, at Husene, der danner Væggene for de 3 Torve er ændrede med det for Øje at skabe et architektonisk Hele, og det er sikkert ogsaa den eneste rigtige Vej at gaa. Det maa nemlig staa alle klart, at det er Husene, der danner et Torvs Vægge, og at der, uden en architektonisk Udformning af disse Vægge, ikke kan være Tale om en Løsning af Problemet. Hr. Hendriksen kalder samme Løsning en Abstraktion; men netop en Løsning, der radikalt tager fat paa at løse det vigtigste æstetiske Spørgsmaal ved Kon kurrencen, var saa meget des mere berettiget, som Aarhus Borgere ved, for over en Million Kroner, at bortkøbe en Bygning i Domkirkens umiddelbare Nærhed, har vist en efter danske Forhold sjælden Offervillighed. V olm ar D r o s t .. I. TRONDHJEM DOMKIRKE. Titlen: „Den evige domkirkestrid“ har E rik W e r e n sk io l d nylig i „Ti dens Tegn“ skrevet følgende Artikel: Jakten paa N o r d h a q e n drives uten stans. Endel folk faar ikke rist eller ro, fordi Nordhagen er blit domkirkens architekt efter at ha vundet en ærlig kon kurrence. Men at B r ø q q e r , professor i geologi W. C. Brøgger, laaner sig til denne tarvelige jakt! Han erklærer, at han ikke skjønner sig paa kunst, og det gjør 330. U. NDER.

(25) han ganske vist heller ikke; og saa skriver han mange og lange artikler for at influere paa det, han ikke skjønner sig paa. Hør kjære Brøgger: om Nordhagen eller jeg, som ikke skjønner os paa geologi, lot os skikke i vej av en eller an den geolog, som kunde hat lyst til at forstyrre dig i dit videnskabelige arbejde, hvad vilde du da si? Tænk dig den situation, uten utflukter. Du vilde vel sagt, at det burde vi helst ikke indlatt os til. Og det vil vi og alle folk med sømmelighetsfølelse si til dig, om du saa skriver 100 lange artikler for at dække over dit upaakrævede løpergut-arbejde for architekt S in d in q -L a r s e n . Hr. M acody L und er det vist ingen, som vil noget vont. Han tror paa sit system han, det ufejlbarlig saliggjørende system til at fabrikere gotiske domkir ker efter. Han vil dø i sin tro, fred være med ham! Men hr. architekt Sinding-Larsen, Nordhagens kollega, med ham er det værre. Han skulde selv være kunstner og drive paa som en smed med at forstyrre og hindre Nordhagen 1 hans arbejde. Saant ansees i almindelighet ikke for fint kol leger imellem. Jeg stødte nylig paa noget, som viste hans paagaaenhet. Han skriver til en fremmed mand, sender ham sine agitationsskrifter med opfordring til at skrive om domkirken! Og nu sist har han skikket en jurist ivej. Ja juri diske kranglerier i kunstneriske spørgsmaal — det er jo ogsaa et middel! End om hr. Sinding-Larsen for engangs skyld først feiet for sin egen dør? End om hr. architekten anvendte den kraft, han nu lægger i forfølgelsen av Nordhagen, paa sit eget kunstneriske arbejde? Det kunde trænges! Det kunde være heldig, heldig for ham selv, for byen og for landet! Akershus har han mishandlet. Han drev igjennem tilladelsen til at mishandle Akershus. Universi tetsbiblioteket kan enhver se er gjort av en fantasiløs tørfisk. Og denne herre er det, som fører det store ord i domkirkestriden, som skjøn ner sig paa gotiken, en stil, som bugner av al menneskelig skaperevnes overdaadigste fantasi, hvor det mylrer og kryr og stormer frem, endeløst, alt det som middelalderens religiøse kvælere hadde indeklemt og indestængt paa andre aandens omraader og som endelig fik luft, saa det hele bllr som et vældig utbrud, en ekstase. Mitt op i dette forunderlige eventyr kommer saa den mislykkede hr. Akershusrestauratør med hr. architekturskrædderen og den sprulende geolog hr. Brøg ger, med tommestokken, med metermaalet for at maale efter, nøjagtig, om han skal fortsætte dette verk, gjøre det akkurat paa centlmeteren efter systemet! Ja som ØSTBERQ sier: systemer er for daarlige kunstnere. Det er gudsens sandhet. For dem er det redningsbøien, de klamrer sig til for ikke at gaa under paa kun stens hav, hvor der sommetider er sjøgang. Det er redningsbøien for dem selv, vel at merke; men ikke for domkirken. For hvad er hele dette system andet end den gamle velkjendte historie, at man bruker avdøde formler til at kvæle levende kunst med! Vi har set det samme middel brukt paa alle omraader: i litteratur, i malerkunst, i musik. — Det „sy stem“ lever evig! Hvad er det saa hele spørgsmaalet gjælder? Gjenrelse kirken som den var, lar sig ikke gjøre av den enkle grund, at ingen vet, hvordan den har set ut. Snakket om at „gjenreise kirken i dens oprindelige skikkelse“ bør derfor engang holde op; ingen ærlig mand kan med god samvittighet længer komme med det tøv Sætningen er blit til i en naiv tid, hvor man ikke visste, hvad man sa. 331.

(26) Skulde man saa prøve at gjette sig frem, paa imitationer efter andre samti dige kirker, hvor kommer man saa hen? Jo, da vil man komme saa langt, at eftertiden faar se, hvordan herrerne Sinding-Larsen og Macody Lund og hele slængen av middelmaadige architekter i 1918 tænkte sig, at man bygget i middelalderen: Akkurat saa langt og ikke læn gere. Har det nogen interesse? Nei absolut ingen. En ting staar tilbake; en eneste vei; nemlig at la en dygtig kunstner bygge domkirken færdig, saan som han synes, at Norges national-helligdom fra mid delalderen bør se ut. Ikke i engelsk gotik, for den norske nationalhelligdom skal ikke være engelsk, men norsk; den skal være i pakt med vor historie, vor na tur, vor karakter; i slegt med vor gamle kirkestil, med gamle Aker og Stavan ger domkirke osv., den skal være et organisk kunstverk fremfor alt, hvori de gamle rester stemmes ind saa godt som muligt; den skal fremfor alt ikke være noget konventionelt sammenrask fra alle mulige kanter bare for at toskete folk skal prøve at Indbilde sig og andre, „at noget i den retning har det været." Hele tyngden av architektstanden er enig om, at Nordhagen er den rette mand. Saa skulde han vel engang faa arbeidsro. Ro til at gjøre saa mange utkast han vil. For det er ogsaa en herlig opfatning, at det skal være galt? Ja folk er me todister. Alle kunstnere skal naturligvis være støpt i en form og skape efter samme metode! Som om ikke kunstnerne netop er repræsentanter for de forskjelligste egenskaper inden nationen. Nogen ser opgavens kunstneriske løsning klart og tydeligt for sig; andre fornemmer den, maa lete sig frem som i en taake, føle sig frem, indtil de naar klarhet. Det ene er akkurat saa godt som det andet: og naar folk nytter ut denne sidste fremgangsmaate overfor Nord hagen, tyder det paa utvidenhet og intet andet.. FORSKELLIGT De af Københavns Huslejerforening’planlagfe Møder om Boligsagen vil i den nærmesfe Frem tid blive fortsat med et Foredrag om Boligpoli tik af Professor L. V. Birch. Der skal endvidere — i Fællesskab med andre Organisationer — afholdes el Møde om „Boliginspektion“, hvor den kendte svenske Boligsag>mand, Dr. QOsta QOthlin og Kredslæge, Dr. med. PouL H ertz vil indlede, og et elter flere Møder om Vore Børn og vori hvor Kommunelæge ViLH. A smund vil indlede. I Tilknytning til delte Møde vil der — paa privat Initiativ — blive aabnet en Udstilling, ligesom der vil blive afholdt en kort Forelæsningsrække og Instrukfionsmøder. I Aarhus har Byraadet, efter Indstilling af Sundhedskomiss'onen, vedtaget for indeværende Aar at stille et Beløb af indtil 2000 Kr., udover. de med Tilsynet forbundne løbende Udgifter, til Raadighed for Kommunen til Ansættelse af en kvindelig Tilsynsførende til Foretagelse af Bo ligtilsyn. Delte har siden Marts Maaned været iværksat, væsentligt efter samme Principper, som kendes fra svenske Byer, og Isen er dermed brudt for Indførelsen af denne Institution i dan ske Købstæder. Fællesudvalget af 1914, hvori findes Repræ sentanter for Foreningen for: Naturfredning, Ud valget for Naturfredning, Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, Foreningen til Hovedsta dens Forskønnelse samt Den danske Turistfor ening, har antaget Navnet: Fællesudvalget fo r Landsfredning. Dets Formand er Professor Karu L arsen, Sekretæren er Overretssagfører, Greve C. A hi.efeldt -Laurviqen.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENINQ. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN Redaktionsudvalg: Archltekterne HENNING HANSEN, POUL HOLSØE og Prof H KAMPMANN Kontor: Stormgade 12, Kbhv. B. aaben Kl. 10—2. Telefon 45 25.. S. L. Møllers Bogtrykkeri. 332.

(27) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA A K A D E M I S K AR C H I TEK TFORENING ¥ ♦. K Ø B E N H A V N DEN. 8. J U N I. 1918. 20. AARG ANG NR. 36. E N U D S T Y K N I N G OG B E B Y G G E L S E I TIBIRKE BAKKER.. FRA LANGE TRAVS.. ARCHITEKT EJNAR DYQGVE.. Initiativ af Architekt E jn a r D yqqve har Ingeniør Chr. E n q e l h a r t med me gen Forstaaelse af Sagens principielle Betydning ladet udarbejde en Ud styknings- og Bebyggelsesplan over en ham tilhørende Grund i Tibirke Bakker, ledsaget af visse Servitutter med almene Formaal. Det drejer sig om en af de skønneste, endnu helt lyngklædte Bakker, med det mærkværdige Navn Lange Travs. Det udstykkede Omraade udgør 11 Tdr. Ld. • Planerne udarbejdedes af Architekt Dyggve i 1916, i Stedet for en tidligere paatænkt, ganske skematisk Udstykning af Grunden. Man kunde straks gaa i Gang med Arbejdet paa at virkeliggøre Planerne. Tanken i den valgte Form for Udstykningen er først og fremmest at gøre Grundene store og sprede Bebyggelsen, saa de enkelte Huse og deres Be boere generer hinanden saa lidt som muligt og Følelsen af her virkelig at være ude i den frie Natur ikke forringes. Paa hver Td. Land maa kun opføres et Be boelseshus. Dette maa ikke have mere end een Etage. Hvad selve Husene — 333. P. AA.

(28) Cjyö'-ypi.fls.rujrvq' o c f. f^vlVEF ¿^enTL^m. cxjj> J a ic u o c ie ' ^^-c u o x i v ’T Z -o -U Jsju ix xJ to Jsju u .. i n i l 'E F qcnnam) <5atfK#Q€^. der er foreløbig bygget fire — angaar, har det været Formaalet, foruden at give dem den tilstrækkelige Størrelse og praktiske Indretning, ogsaa at forme dem, saa de naturliget glider ind i Landskabsbilledet uden at virke skurrende i Omgi velserne. Et Middel hertil har det været at give dem samme, lidt lave Profil. Af samme Grund har Architekten ogsaa foretrukket Straatag, ligesom den lo kale Teknik nøje er fulgt. De ved Udstykningen fulgte Principper blev som Servitutter paalagt Grun dene, og gaar bl. a. ud paa at binde det enkelte Hus til en bestemt Beliggen hed, indskrænke Hushøjden til et vist Maximum (7 m.) og bibeholde Husene som Privatbeboelse. For yderligere at bevare Bakkens Karakter af udstrakt He delandskab, maa der kun plantes i Omraadets Yderkanter, udenfor den paa Ud stykningskortet viste Linje. Ogsaa Hegn mellem de enkelte Grunde er forbudt. 334.

(29) FRA LANGE TRAVS.. ARCHITEKT EJNAlf DYGQVE.. Hele denne Udstykning har sin principielle Interesse og kunde sikkert med Held anvendes i langt flere Tilfælde, ikke mindst da den ogsaa økonomisk har vist sig at svare Regning. Særlig, hvor Naturen endnu ligger uberørt hen, men hvor Jagten efter Villa grunde snart vil begynde, er der endnu Lejlighed til at gennemføre en Ordning, som den her skitserede. Dermed kan — trods Bebyggelse — en Egns landska belige Karakter bevares. I Størsteparten af Nordsjælland, særlig langs Kysten, er det jo allerede for sent. Men der er andre Steder, der endnu staar til at redde. For Aarhusbugten og Dele af Vesterhavskysten er der endnu Haab. V. L-. ET H IDTIL UPAAAGTET PATR IC IER H U S FRA E M P I R E T ID E N . færreste har sikkert lagt Mærke til den særegne Sammenhæng, der er mel lem Huset paa Hjørnet af Lille Kongensgade og dets Nabo paa Kongens Nytorv, hvor Severin og Andreas Jensens Møbeludsalg er. — Forskellen i de 335 e. D.

(30) KONGENS NYTORV NR. 19 OO 21.. nuværende Taghøjder og de Ændringer, der med velberaad Hu er foretagne ved sidstnævnte Bygning for at gøre den til et selvstændigt Hele, uafhængigt af Hjørnehuset, dækker saaledes over det oprindelige, at der skal Held til at op dage, at de to ulige store Bygninger fra først af har dannet en sammenhæn gende anselig Bygning.. L. ^. i im. ii ti a r. ii~Fr II 1 In y—t.. m pi'' '. m il |ff pn. II II. i!. n 11. il — T'"J'*. 1. III 11^ II. REKONSTRUKTION AF ARCHITEKT HENRY HANNIBALSEN. 1:200 .. 336.

(31) ■ti'iiillî.' im. ii il. il m. pTi. iiif. ■■. pi. 11. m. n. H. H. il il il II Il II II il. pn n. il II il il I l .1 1 T., m. æ. -4-. FACADE MOD LILLE KONGENSGADE.. SNIT.. I Slutningen af det 18de Aarhundrede laa paa Hjørnet et købstadsagtigt Bin dingsværkshus med to Stokværk og Vinkeltag, 5 Fag Vinduer mod Torvet og en Karnap ved Hjørnet; som Nabo mod Nord havde det et landligt Hus med Have foran, skiit fra Kongens Nytorv ved en Mur. De ejedes af Vinhandler P r eu s og Garver S itc h m Ol l e r . Udviklingen førte med sig, at de to Huse maatte vige Pladsen og Ejerne enedes da om at lade de to Nybygninger opføre som en samlet Ejendom for derved at øge Facadens Anseelse ud mod Torvet, medens Planerne ordnedes, som to af hinanden uafhæn gige Dele. Denne Opgaves Løsning blev overdraget Architekt C o n r a d i , som ef ter hvad der kan oplyses, den 24. April 1801 har faaet Besked fra Bygningsadmi nistrationen, som den Gang lededes af Professor M ey n , om at Planerne til den nye Bebyggelse antages. Facaden har i Hovedtrækkene set ud som vedføjede Tegning og en Sammenligning med Billedet af Bygningen i dens nuværende Til stand vil vise, at hele Vinduesinddelingen i Etagerne er uforandret fra dengang og grupperede sig om den fælles Midte, der fremhæves ved en Altan og smukke Smedejernsgitre. Til samme fælles Midte har i Stuen sluttet sig en Port som Indkørsel til den større Ejendom tæt op af den fælles Grundmur i Skellet. Paa hver Side af det brede Midtfag med 1 Vindue kommer der et 30 cm fremsprin gende Parti med 3 sammemhørende Vinduesfag og Facaden slutter derpaa til begge Sider med 2 tætsiddende Vinduer. Der er, som det vil ses, stor Forskel i Vinduesinddelingen og meget skiftende Pillebredder. — Dette passer iøvrigt godt efter Værelserne og Architekten har forstaaet derudaf at forme en anselig og værdig Facade med en gennemlø bende og hel Konsolgesims, der holder godt sammen paa den springende Rythme. H enry H a n n ib a l s e n .. 337.

(32) B Y S A M F U N D I MODPZRNE A M E R I K A N S K A A N D . 1915 holdt Standford Park i Chikago sin 5 Aars Fødselsdag. Den blev fest ligt fejret, et Vidnesbyrd om den Betydning, Amerikaneren tillægger sin Park. 1 Parken finder Befolkningen den Hvile og Rekreation for Legeme og Sjæl, som ved Siden af Arbejdet giver Livet dets Værd. En moderne amerikansk Park byder, samlet paa et Sted, alle de Adspredelser og Goder, som en Europæer skal søge paa maaske syv eller ti forskellige Steder i sin By. Der er Svømme bassin til Sommerbrug, Atletik- og Boldbaner, Legepladser for større og mindre Børn, Koncerter, nationale og lokale Fester, Skøjtebane om Vinteren, Gymnastik foreninger, Klubber for Voksne og Børn i Parkens mange forskellige Bygninger, Bade, Biblioteker, Læsesale m. m. Det er Tidens Krav, der fra en enkelt Begyndelse har skabt disse amerikan ske Parkanlæg, hvis Udvikling navnlig har taget Fart fra 1906, det Aar, i hvil ket „The Playground Association of America“ stiftedes med R o o s e v e l t som Ærespræsident. Imellem Storbyerne er det Chikago, der fører an. I denne By har Sønderjyden J e n s J e n s e n , der er Direktør for Parkforvalt ningen, indlagt sig stor Fortjeneste ved at yde sit til Skabelsen af Fremtidens Amerika. Standfordparken er et af hans Arbejder. Siden 1910 har han udført endnu tre saadanne Parkanlæg. Det sidste, nemlig Franklinparken, der vistnok endnu ikke er helt fuldført, regner han for sit mest fuldkomne Arbejde hidindtil. Vedføjede Plan giver en Forestilling om et saadant Anlæg med Omgivelser. Direktør Jensen er imidlertid i nærværende Plan, der stammer fra 1914, gaaet endnu et Skridt videre til det, han betegner som „Neighbourhood center“, og som er et Udtryk for den Form af koncentreret Bysamfund, Udviklingen naturligt har ført ham ind paa. Planen viser, at Skolen er rykket midt ind i Parkanlægget. Det Sted, hvor Fremtidens Amerika uddannes og opdrages, skal ikke være en „Magasinbyg ning“ indeklemt i en Gade, men ligge i Bydelens Midtpunkt, omgivet af Træer, grønt og det hele Naturliv. Saaledes lyder Forslagsstillerens Forklaring. Planen viser fremdeles Beliggenheden af en Række andre offentlige Bygninger i For hold til Parkanlægget. Direktør Jensens Plan er endnu kun paa Papiret. Men da dens Forudsæt ninger gentagende, og med Held, er prøvet i Chikagos moderne Anlæg, er der sikkert kun et lille Skridt til Virkeliggørelsen. Den offentlige Mening er paa Forhaand Planen gunstig. Om sin social-hygiejniske Byggeplan siger Direktør Jensen, at hyggelige og skønne Omgivelser er ikke blot det bedste Politi, men ogsaa den bedste Opdra ger. Efter hans Mening skal der i et Bysamfund, hvad enten det gælder en hel By eller kun en Bydel i en større Stad, være et Centrum, der aandeligt og legemligt tjener som Rekreationssted for hele den paagældende Bykreds, sam tidig med at en saadan Fremgangsmaade giver praktiske Fordele. „The Neighbourhood center must be an honest expression of the life of all the people.“ Lader det sig end ikke gøre at overføre amerikanske Bysamfund direkte paa danske Forhold, er det dog værd navnlig at lægge Mærke til den overordent lige Vægt, han lægger paa at forme Byplanen af Hensyn til Børnene og Ung338. 1.

(33) Bycenter. 1. Foieningsbygning 2. KIrkf. 3. Boliger. 4. Hotel. 5. Posilius. 6. Idrætsplad« for Drenge. 7. Legeplads for Børn. 8. Kirke. 9. Forretnlngsbygning. 10. Legeplads. 11. Skole. 12. Teater. 13. Restau.alion. 14. Filluftsleater 15, Svømmehal. 16. Idrætsplads for Piger. 17. .Skolehave 18. Kirke. 19. Administrationsbygning. 20. Kommunal Bygning. 21. Dam.. dommen. De unge skal Samfundet bygge sin Fremtid paa. De maa være aandeligt og legemligt sunde. Man kan iøvrigt ikke lade være i Jensens Bykvarters plan ligesom at skimte Erindringer fra det gamle danske Land, hvorfra han er kommen. Minder Planen ikke endogsaa ret stærkt om den solide, danske Pro vinsby med sin Skole, sit Kirkehus, sin Kommunebygning (Raadhus) o. s. v.! Direktør Jensen er en Folkeopdrager. Hans Ungdoms største Fortjeneste som Gartner var at samle og optegne sine Iagttagelser over Naturen i Egnen om kring Michigansøen. Han indtager stadig en fremtrædende Plads blandt Natur venner hinsides Atlanterhavet og er meget virksom for at faa fredet sit nye Fædrelands Naturskønheder. Som Landskabsarchitekt har han vist sig i Besiddelse af en lykkelig Haand og vist at kunne finde Udtryk for den Stil, man tør betegne som „up to date“ i Amerika, ikke blot inden for Parkernes afgrænsede Omraade, men ogsaa der, hvor Architekten drager Byplanen ind under social-hygiejniske Synspunkter. Under hvilken Form de Bestræbelser, Direktør Jensen gør sig til Talsmand for, mulig engang naar Europa, særlig dets Storbyer, skal man vel ikke profe tere om endnu. Dog er det værd at bemærke, at der just som Krigen udbrød i 1914, i Tyskland var truffet alle Forberedelser til Dannelse af et vidt omspæn dende Forbund, „Der Volksparkbund“. Idéen til Forbundets Bestræbelser er hen tet fra Amerika. Organisationens utrættelige Forkæmper, Havearchitekt, Direktør 339.

(34) Berlin-Steglitz, har under Krigen maattet henlægge sine Planer. For kort Tid siden meddelte han mig dog, at Arbejdet, saa snart bedre Tider op rinder, vilde blive fortsat mere end nogensinde! H. D r a q e h je l m . L. L e s s e r ,. FORSKELLIGT. Frøken M arie H ansens øg Archifekt, Fri herre T heophilos H ansens Rejselegat, stort 1785 Kr., skal den 13. Juli d. A. bortgives til en Architekt. Ansøgninger om delte Legat ind leveres inden 1. Juli d. A. til kst. Stadsbygme ster A xel M øller, Raadhuset. Vi lever i en C. P. Hansens Kultus og at han hører til Nationens betydeligste Mænd vil ingen nægte. Men det lader sig ikke skjule — for de fleste staar han som et isoleret Fæno men, en mægtig Kolos midt i sin jævne danske Samtid, uden rigtige Forudsætninger, som han faktisk maa siges at være uden Efterfølgere. Man beundrer ham, dyrker ham og søger at efterligne ham baade Nord og Syd for Græn sen, men noget helt Kendskab til hans samlede Produktion har man endnu ikke drevet det til, og endnu mindre har man søgt at stille ham historisk fast i Architeklurens skiftende Udvik ling. Der mangler følgelig endnu en rolig Vur dering af ham og hans Værk ud fra hans egne Forudsætninger. Hvad Materialet til Kendskab til hans Arbej der angaar, vil det være bekendt, at adskillige af hans Originaltegninger forefindes. De er for nylig bleven supplerede med Originaltegnin gerne til Frue Kirke, fundne i Universilelsbibliotheket af Overbibliothekar S ofus Larsen. Og af hans Værker er et af de mest betydelige: Sindssygeanstalten ved Slesvig nylig bleven Gen stand for en selvstændig Behandling af W. J akSTEIN. Den er rigt illustreret, med Gengivelse bl. a. af hans Originalplan til det store, impo nerende Bygningsanlæg, hvoraf nu kun lidt staar tilbage i den oprindelige Skikkelse. Afhandlin gen er fremkommen April d. A. i en Særudgave af Tidsskriftet: Bau-Rundschau. Vi haaber senere at komme tilbage til den. Men stadig mangler det vurderende, prøvende Værk om C. F. Hansen og hans Indsats i vor. Architektur. Det vilde være meget interessant af faa paavist en mulig Forbindelse med den samtidige engelske Architektur, og — sidst, men ikke mindst — med Pailadio og Antiken. Er der nogen, der har arbejdet i Palladios Aand, navnlig i Landhusene, er det C. F. Hansen I Det vilde ogsaa kun være gavnligt, om man fra den nu gængse, noget nærsynede Betragtning af C. F. Hansen udvidede Interes sen til mere alment at omfatte hele den Architeklurretning, han er en saa udmærket, men uhyre eensidig Repræsentant for. Det vilde være mere frugtbart. Var det ikke en' Opgave for Akademiet at tage Initiativet til en Standartudgave af C. F. Hansens Værker. Han er dog den mest akade miske Architekt, vi nogensinde har haft. V. L. Det sidste udkomne Hæfte af „Wasmuths Monatshefte für Baukunst“ behandler et nyt, stort Byanlæg, Havebyen Staaken ved Spandau af P aul S chmitthenner , anlagt paa Foranledning af Staten som Boliger for Munitionsarbejderne ved de militære Værksteder i Spandau. Bebyg gelsen fremtræder som et Led i den rationelle og systematiske Afhjælpning af den under Krigsaarene stadig voksende Brist paa Smaaboliger og fremhæves fra tysk Side som mønstergyldigt i saa Henseende. Anlæget virker umiddelbart overvældende ved sin Udstrækning, sikkert og klart gennem tænkt og tilrettelagt, med en smuk, fast Planud formning: enkelte af Bygningerne er gode, men Helhedspræget naar ellers ikke udover det tyske Gennemsnitsniveaus almindelige tilfældige Blan ding af Klassicisme og national Romantik. Hæftet behandler Stoffet udførligt, med et usædvanligt rigt Billedstof. Enkelte af Tegnin gerne fremtræder fra et grafisk Synspunkt med overordentlig Charme. K. F.. Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFORENINQ. Redaktører: cand. mag. VILH. LORENZEN (ansvarshavende) og Architekt VILH. CLAUSEN. Redaktionsudvalg: Archltekterne HENNING HANSEN, POUL HOLSØE og Prof. H. KAMPMANN. Kontor: Stormgade 12, Kbhv. B, aaben Kl. 10—2. T elefon 45 25. S. L. Møllers Bogtrykkeri.. 340.

(35) ARCHITEKTEN M E D D E L E L S E R FRA A K A D E M I S K ARCHI TEKTFORENING * *. KØBENHAVN D E N 15. J U N I. 1918. 20, AARGANG NR. 37. FORAARSUDSTILLINGEN II.. PROJEKT TIL EN KUNSTHANDEL. FACADE MOD ØSTERGADE.. ARCHITEKT EDVARD THOMSEN.. om man giver udstillingen 1 Stockholm — hvor dog heller ikke den ak tuelle architektur var særlig stærkt repræsenteret — en del af skylden for de faa og spredte rammer^) i Charlottenborgs store sale iaar, er det paafaldende saa lidt der, 1 hver tilfælde kvantitativt, er ydet. Om skylden ligger i en mang lende interesse hos udstillerne eller det er udstillingen, der, givende efter for de senere aars krav, har vist architekturen for stor ære — man fristes ihvertfald. S. ELV. 1) Iste Ophængning.. 341.

(36) SNIT GENNEM FOROAARDEN.. til reflektioner over dette forhold, naar man jævnfører med det, der bygges, j mange tilfælde tilmed arbejder, der er udstillingens langt overlegne. Er der et bristende balanceforhold mellem salene og det udstillede, saa gæl der dette i ikke mindre grad disses forhold til publikums interesse for og trang til architektur. Maaske ombyttes her aarsag og virkning, men kendsgerningen er i hvert tilfælde tilstede: nabosalenes tredje—fjerderangs malerkunst hævder sig stadigvæk bedre i publikums bevidsthed; i architektursalene interesserer sædvan ligvis kun modellernes dukkeagtighed, der taler til den gængse, overfladisk sen timentale forstaaelse. Til gengæld høster de ogsaa bifald.. SNIT GENNEM CENTRALGAARDEN.. 342.

(37) MOD KØBMAGERQADE.. Udfra en faglig bedømmelse fristes man derimod til et surt smil over cen surens overbærenhed. Niveauet er temmelig lavt, virker smagsfordærvende eller ihvertfald begrebs forvirrende paa publikum og bibringer een, ved en objektiv bedømmelse, lidt skepsis overfor det høje stade, dansk architektur siges at indtage indenfor nu tidens kultur. Mismodet øges ved mindet om den temmelig interesseløse architekturopvisning fornylig i Stockholm; som en af de seneste foreteelser, man kan dømme efter, taler den et ret utvetydigt sprog — udover al negativ railleren. En saadan hævdelse udadtil kræver styrke indadtil og store indsatser; Sve rige selv kan tjene som eksemplet. Istedetfor klare retningslinjer for udviklingen lider vi under en overhaandtagende individualisme, og rester af en bristende skoles subjektivitet og mangel paa ensartethed og systematiseringsevne øger be grebsforvirringen. Et konsekvent, hellere brutalt end vagt, tagen standpunkt fra akademiets side, f. eks. overfor guldmedaljeopgaverne, vilde her virke oriente rende, først overfor os selv, siden overfor publikum. Gennemsnitspræget er en mærkelig anstrengt, opkonstrueret formgivning, i bedste fald med en udtraadt tradition som grundlag, men næsten overalt lidende af skødesynden: manglende tilknytning til stedets karakter og stemning. Moderne architektur er næsten altid paatrængende og skurrer stygt mod rolige omgivelser. Det menneskelige, den stilfærdige fornemhed, en given efter for sunde krav, brugen og sliddet, der giver det tilvantes charme, findes ikke — den ro, et simpelt banalt skilt eller Farimagsgades graa, monotone huse giver. De fleste af de faa, der evner noget, isolerer sig under disse forhold resig nerende, til skade for den generation, der kommer efter og som mere end nogen anden trænger til klarhed og syntaktiske arbejdsmetoder istedetfor et skiftende individuelt skøn. — En udstilling paa denne baggrund virker ikke fængslende som helhed, kun nogle faa arbejder betyder noget, enkelte, deriblandt A n to n F r e d e r ik s e n s og E dvard T h o m s e n s guldmedaljearbejder interesserer og af disse igen Thomsens stærkest. I løbet af faa aar har Edvard Thomsen gennemgaaet en stærk og ligeløbende 343.

(38) udvikling, for hvert aar sikrere og mere udpræget. Hans overlegenhed virker nu klar og overbevisende, i sit ydre udtryk beskeden og behersket, men frodig og indenfor den snævre rammes ensidighed rigt nuanceret, fra en stærk og fast monumentalitet til en egen stemningsbevæget følsomhed, der til tider kan virke lidt for sentimentalt romantisk, men altid er fin og stilfærdig. Kun faa moderne arbejder virker, uden at blive karakterløse, med samme beherskede og naturlige fornemhed. Det nu udstillede arbejde, projektet til en kunsthandel paa grund mel-. 344.