Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udgivet af J. F. Møller.

Titel | Title: Skinsygens Magt, en Criminalhistorie, samt et

Par Ord om Mord i Almindelighed, med Hensyn til det nys udøvede Drab paa Capitain C. L. F.

Greve af Sponneck

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Udgiverens Forlag i L. J.

Jacobsens Bogtrykkerie, 1831 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

/ A S / ,

en C r i m i n a l h i s t o r i e ,

samt et Par Ord om

M o rd t Almindelighed,

med Hensyn t il det nys udsvede

Drab paa Lapitain

§ ,

V o Greve af M E N T O L

Udgivet af

I . F. M » l l e r .

K j o b e n h a v n . Trvkt paa U dgiverens Forlag,

i I . Jacobsens Bogtrykkeris, Springgade N r. 31.

< § t berove en Anden Livet, er, under alle Omsens digheder, en hoist strafværdig H a n d lin g ; medmindre den skeer a f N s d v a rg e , i K rig e n , eller efter ø v r ig ­ hedens B e fa lin g ; og dog gives der M ennester, der betragte denne skrækkelige G jerning, hvis Fglger ikke kunne overstues, fra en saa stjcrv S y n s p u n k t, at Morderen staaer i deres H ine som en H elgen, og hans velfortjente S t r a f ansees som en M a rty rd o d ; ja , der gives endogsaa dem, der offentlige« have ssgt at forsvare forsakligt M o rd , saaledes har Kruse, v o r, som Novellist, saa Lersmte Landsmand, engang strer vet et saadant Forsvar n e m lig ; „M orderen med koldt O v e rla g , og dog en M a n d , der fortjener Agtelse."

M e n denne B o g gjsr just ikke Forfatterens mor ralste Anskuelser megen ALre. — E t M o rd kan a l­

drig forsvares; og kunne v i end ynkeden, a f en vild, dyrist Lidenstab, forblmdede Gjerningsmand, saa kunne v i dog aldrig forsvare h a m , eller, som Kruse skrev,

„yde ham Agtelse."

M e n allerede i Verdens fsrste, salige D age, da endnu ikke saa mange Forhold fandt S te d , som siden rre indfsrte — allerede dengang, blev en saadan Udaad forsvet. D en misundelige C a in , drabte sin

4

yngre B roder. A t det skete i blindt Raserie, tvivler vel Z n g e n o m , at han angrede sin B ro d e , låse v i ogsaa; men H vo v il forsvare ham ? Ynke kunne v i maaskee den Ulykkelige, der fulgte sin Lidenskab, uden at forudberegne dens F olger, og nu maatte rastlos og la n d fly g tig , overalt see sig forfu lg t a f den M y r ­ dedes blege og blodige S k y g g e ; men a ld rig , aldrig ville v i agte M orderen, og stedse betragte hans G jer, ning med fortjent Afsky. —

S o m det var dengang, da Verden kun bestod a f sire Mennesker, saaledes er det ogsaa nu. M e n ­ nesket ssger ikke itide at bekermpe sine Lidenskaber, og endeligen bryde de lo s , som den nedstyrtende La­

vine, og river den Svage med sig i Afgrunden. „H v o som behersker sit S in d , er bedre end den der indta­

ger en S t a d , " staaer der s tre v tt; men hvormange ville vel det? T h i at de kunne det, derom tvivler jeg ikke.

E i uden den dybeste Deeltagelse kan derfor no­

get Menneske, der har H je rte , tanke paa den T ill dragelse, som i disse Dage har fundet S te d , inden vore fredelige M u re . — „D ag e n " omtaler dette M o rd paa fslgende M aade:

E t i hoi G rad ssrgeligt, og den menneskelige Folelse vprsrende M o rd har fundet S te d her i H o ­ vedstaden i S sndags Formiddags, idet ett Underes-

L

ficeer i H s . kongl. Hhd. P rin d s Christian Frederiks R egim ent, ved N a v n H o f f , har ffudt sin Capi- ta in , G rev v. S p o n n e c k . D en M yrdede, som udmærkede sig ved en sjelden H um anitet og M aade- holdenhcd, ved en exemplariff Netffaffenhed i alle F o rh o ld , ved fleersidig Dannelse, ved Omhu for ja endog Godgjsrenhed imod sine Undergivne, der ellers vare ham inderligen hengivne, havde nogle Gange seet sig nsdsaget t i l at irettesatte Morderen for nogle Compagnieforseelser. Saalebes ffulde denne navnligrn i Ssndags M orges paradere med sit Ge- vtvr, fremstillede sig med samme for G rev v. S p o n - n e ck, som stod i sit V a re lfe , og afffjod det strax paa denne, som a f de Tililende fandtes uden Livs­

tegn. M orderen, som under Djeblikkets Tum m el havde seet Leilighed t i l at fjerne sig, blev samme D a g paagreben, har tilstaaet M ordet, og venter nu den S tr a f, han ved sin Udaad har fo rffyld t.

I Adresseavisen og Statstidenden findes ind­

fo rt en Opfordring t il den Afdodes Venner, Kamme- - rater og Medborgere, om at give et falles B e v iis

; paa deres Agtelse for den Faldne ved at bidrage t i l r ' et simpelt, men va rig t M ind e s Opreiselse, for den r elskede V e n , den agtede M a n d og Offeret for en r raa Lidenskab. —

(H an blev begravet Torsdagen d. 12 August ri paa G arnijons Kirkegaarden udenfor Hsterport K l. 12>)

6

Hojst bedroveligt er det virkelig, at der gives dem, som hoilydt ikke blot beklage og ynke M orde­

re n ; men endogsaa soge at forsvare M ordet. V is t­

nok er krcrnket S to lth e d en m agtig Lidenstab, og ef­

ter al Sandsynlighed har dette vEret Drivefjedren t i l denne skrækkelige H a n d lin g ; men alligevel, selv om den Drerbte muligen havde krcrnket Morderens TEreSfolelse; burde han da have taget sig en saa fryg­

telig H s v n ? - Og den Myrdede har jo ikke engang be.

handlet ham ty ra n n is t; H vo v il da endnu forsvare en G je rn in g , der er udsprungen a f en saa lav B e - - verggrund? V i ville dog aldrig glemme, at Livet er det stsrste Gode, Alherren gav os, — og at han selv «

har sagt: „H v o som udoser Menneskers B lo d , ved <

Mennesket stal hans B lo d udoses!"

D e n folgende lille C rim inalhistorie, grundet : paa historist Facta, har tildraget sig for endeel A a r s k e n , og kan muligen

i

denne T i d , hvor Talen er : om h iin nysforsvede Udaad, finde Interesse. S k jo n d t i den just ikke er liig med h im , og stjsnt her Gjer- uingen er udsprungen a f en ganste anden G ru .rd , >

nem lig: Skinsyge, saa kan den dog a ltid vcrre m ar- r kelig og tjene som et V e v iis paa, hvorvidt blind ; denstab kan bringe det Menneske, der ikke veed at beherske sig selv. —

7

Skinsygens M a g t.

( E n C rim in alh isto rie .)

Overfsrsteren H e lm ig havde tvende unge Joe«

gere i sit B ro d , hvo raf den Ene, M a r t i n , v a r en agte N im ro d , raa og v ild , som en norst Fjeldegn og istand t i l hvilketsomhelst voveligt Foretagende;

den Anden d e rim o d , hvis N a v n va r P h i l i p , va r a f en modsat N a tu r, blid som en Foraarsm or- gen, venlig og v e lv illig mod alle, men stille og in ­ desluttet i sig selv, saa a t den a ltid lystige M a r tin

ofte sagde, han va r bedre stikket t i l H errenhutter- prcest, end t i l J a g e r. Forresten herstede der mel­

lem disse tvende K am m erater aldrig noget paafal­

dende uvenskabeligt Forhold, trods deres sorfljellige Levemaade og Charakteer; kun den G u n s t, hvo ri P h ilip stod, eller syntes at staae i, hos den aldrende Forsters unge Kone, blev a f M a r tin betragtet med stjcrve D in e og gav undertiden Anledning t ilO r d - vexling og b ittre H en tydn in ge r. — E n D a g , da en saadan S t r id havde voeret noget hastigere, end scedvanligt, forlode begge J a g e rn e , hver med sin H un d , M iddagsbordet, o g gik, med fjendtlige D ie ­ kast, hver t i l sin S ide a f S koven. — O m A fte­

nen, da M a r tin kom hjem, var P h ilip

endnu

ikke

. 2

kommen. S o le n sank og M aanen spredte sit hvide L y s gjennem den g rs n n e , ta tte L ovhalle; men endnu va r den stille Jaeger ikke kommen. „D e n blege Elsker svcermer om i S k o v e n / sagde M a r tin fo r sig selv, „og synger Elegier i M aanestin. M e n hele Huset kom snart i O p r o r ; th i W a llia n , P h i­

lip s troe H u n d , kom alene hylende tilbage. F o r­

steren tog sin Bosse og H irs c h fa n g e r, M a r tin m aatte ligeledes bevcebne sig, og nu gik de begge, tilligem ed en K a r l efter H u n d e n , der bestandkgen lob tudende fo ra n . Under et sto rt, knudret Ege- I r « , sad Jaegeren i en slumrende S t i l l i n g , med R ifle n mod B ry s te t. H an s gronne Kloeder vare besudlede Med styrknet B lo d , og roedsomt stirrede den D odcs blege T r a k i det klare Maaneskkn. — S te d e t blev betegnet, et P a r B s v d e r bleve hentede, fo r at bortfore L ig e t, og inden M id n a t va r Y n g ­ lingen bragt t i l den noermeste K jo b sta d , hvor S a ­ gen den noeste M o rg e n strax kom under Forhand­

lin g . — D iftrictslaegen aabnede nu det afsjelede Le­

geme og erklarede, at K u g le n netop havde tru ffe t H je rte t. D ette, tilligem ed Jagerens hele S t illin g da man fandt h a m ^ hans tungsindige Vasen og flere henkastede O rd , som vare horte a f ham, gjorde det mere end sa n d s y n lig t, a t hans D o d var en Folge a f S e lvm o rd .

/

9

H elm ig, som var tilstade ved Sektionen, b i­

fa ld t ikke denne M e n in g . Forst erklarede han, ved at betragte P h ilip s Bosse, at Laasen ikke-var saaledes indrettet, a t den med Sikkerhed kunde a f­

trykkes med Foden, desuden havde det regnet hele Formiddagen, saa at Skovveien va r vaad og leeret.

Jagerens S to v le r vare meget smudsige; men deri­

mod fandtes ikke S p o r a f S m u d s paa Laasen.

N u meente Lagen, at P h ilip m uligen kunde vare falden i S o v n og la n e t sig paa Bossen, og denne derved kunde vare gaaet a f , uden hans egentlige forsonlige M e d v irk n in g . M e n denne S lu tn in g kunde Forsteren ligesaalidet in d v illig e ; th i da maatte K uglen have taget en ganske anden R e t­

n in g , end den nu havde g jo r t ; tilligemed var Ge- v a re t a ltfo r godt og sikkert, t i l at Talen her kunde vare om Selvskud. —

K uglens G ang ogRetning blev paa ny under- s o g t, og man fandt n u , at den var gaaet igjen- nem H je rte t og ned a f ; men ikke op imod Halsen.

D ette svarede aldeles ikke t i l den S t i l l i n g , hvo ri Bossen stod, da man fandt Jageren under T r a e t.

Forsterens Paastand, at P h ilip var m yrd et, og at M orderen havde fla b t ham hen under T r a e t og sat R ifle n paa hans B r y s t, fo r at give det A n ­ seelse a f et S e lv m o rd , fandt nu T i l t r o , og da

10

man havde h o rt om den S t r i d , der havde v ir e t mellem den Afdode og M a r tin , noget forend Ulyk­

ken var fle e t, faldr M ista n ken n a tu rlig v iis forst paa denne, og den vilde Iceger blev derfor hidkaldt fo r R etten.

2 .

D a M a r tin h o rtc , hvorom T a le n v a r , og hvilken B eskyldning man gjorde ham , overtrak en du nke l, rodbruun Farve hans solbraendte K in d e r.

— „O g hvem vover at sigte m ig fo r en saadan Udaad? Paa hvis Angivelse m is tin k e s jeg som Ud­

over a f denne afskyelige G je rn in g ? " spurgte han.

— „P a a m in ! " svarede H e lm ig , der v a r tilstede under Forhandlingen. „ D u har a ltid v ir e t en v ild trodsig K ra b a t og stedse levet i Uenighed med din mere stille S ta ld bro d e r. I gik ud paa samme T id og kort efter hortes et S ku d i Skoven. D e t er altsaa meget sandsynligt, a t D u fo rb lin d e t af Lidenskab, har trykket los mod den arme P h ilip . D e rfo r vover jeg, Overforster H e lm ig , a t sigte D ig Jaeger M a r tin , fo r M o rd paa Jaegeren P h ilip / '

„ N u , i S a n d h e d / udbrod M a r tin b itte rt

„ I veed ligesaa fo rtræ ffe lig t at ramme m it H je r­

te, med Eders sorte A n klag e , som den ubekjendte M o rd e r har vidst at trisse P h ilip s med sin

11

Kugle. — O g hvormed v il da den anede R et her, a t jeg stal bevidne m in Uskyldighed?" vedblev han og vendte sig t i l Dom m eren. — „V e d at aflcegge en corporlig Eed ove«r den M yrd ed e ," svarede D o m ­ meren, „a t I ikke er D rabsm anden, eller M e d v i­

der a f det begaaede D ra b . T roster I Eder t i l at aflcegge en S a a d a n ? " —

M a r tin smilede. „ D e t sommer sig vistnok ikke fo r m ig , som en simpel og ulcerd Jaeger, a t tale om den relvise D vrigheds hsie B e s lu tn in g ,"

sagde han, „men alligevel synne5 det m ig dog na­

tu r lig t her at bemcerke, a t den, der va r hjertelss nok t i l at udove et M o r d , sikkert heller ikke va r fo r god t i l a t begaae en Meened."

A f denne hans trohjertige Bemcerkning fandt den velvise D om m er ikke fo r godt at tage nogen Notice. — Liget blev blottet og M a r tin maatte aflcegge sin Eed. E ndstjondt han ikke uden dyb Folelse kunde betragte sin fordum s K am erats blo­

dige Legeme, der va r bleven strcekkeligt ssnderlem- met ved Obduktionen, aflagde han dog hoit og fast sin E ed, og sorsikkrede fo r G u d og sin S a m v it­

tighed, a t han ikke va r v itte rlig i det paa P h ilip forovede M o rd . D a denne Eeremonie var tilende, bad M a r tin om Tilladelse t i l , ogsaa a t fremfare en M e n in g i denne S a g . D ette blev ham tilla d t.

12

— „J e g har n u , efter Nettens O p fo rd rd rin g " sagde han, „a fla g t Eed paa m in Uskyldighed; men jeg v i l nu ydermere bevise, a t ikke je g , men Forster H e lm ig , er den M a n d , paa hvem M istanken bor a t hvile. — A t jeg ikke igaar har afskudt m in D o s s e , kan jeg med V id n e r bevise, da jeg strax, ester Skuddet var ffee t, viiste K a rle n m it Ge- v e e r --- "

„ H o ld t '" afbrsd Forsteren ham, „dette beviser I n t e t ; th i D u kan ia ltfa ld have skudt ham med hans egen R if f e l , der desuden ved Eftersynet fandtes a t vcere nyligen a fffu d t."

„A lts a a jffulde jeg have taget hans Bosse fra h a m , fo r a t skyde ham med d e n ," svarede M a r t in , „hvilken D a a rffa b ! — M e n I , H elm ig, har a fffu d t Eders. D e tte kan man i Dieblikket overbevise sig om, da den, under den F o rstyrrin g, h v o ri hele Huset kom, ved E fterretningen om M o r ­ d e t, ikke er bleven re e n g jo rt, men staaer endnu kjendelig sort efter S kudet. — D a nu I er en be- kjendt god S k y tte , der ikke losner S k u d , uden fo r a t troeffe, saa finder jeg det hoist besynderligt, a t dette ffulde vcere den eneste G a n g , at I har stilet Eders M a a l, og som jeg veed, maa sdog dette vcere T ilfo e ld e t; th i I har iga a r inte t V i ld t bragt hjem ." — „H v a d har I , H e lm ig , at ind.

13

vende herim od?" spurgte D om m eren og betrag­

tede ham med et gennemborende Diekast.

„ A t jeg i'gaar virkeligen har a ffyret m it J a g t­

gevær, er Sandhed," var H elm igs S v a r med syn­

lig Forlegenhed; „men hvad m in Iceger her ond­

skabsfuld fortceller om m in Feilfrihed i a t skyde, kan ikke bevise no ge t; th i decks er det kun taabe- lig S n a k , at en Iceger a ltid ffulde trccffe, og derncest maa jeg sporge E n h v e r, der fjender m ig og m it Forhold t i l den M yrdede, hvilken Bevæ g­

grund, der kunde bringe m ig t i l at udfore et saa flrcekkeligt Foretagende."

„ D e t er m ig , og flere med m ig v itte rlig m b rkjendt," gjenmcelede M a r tin , „ a t P h ilip i Lon­

don: sukkede fo r Eders unge Kone, og a t hun just heller ikke ugjerne saae den blege, svcermeriffe Iceger. — Skinsygen kan vistnok have bragt Eder t i l at lcegge Haand paa den begunstigede Elsker, og at standse det H jertes S la g , som I ikke fandt fo r godt, eller onffede, at ffulde slaae, fo r Eders unge og smukke V i v . "

„ D s d og H elvede!" ffreeg Forsteren og soer imod M a r t in , der behcendigt undveeg. „ S t i l l e og Respect fo r Retten l " tordnede Dom m eren. — H elm ig fattede sig. Vidnerne bleve afhsrte, B os-,

14

sen efterseet og M a r tin s Paastand vandt B e ­ kræftelse.

M e n hvad der endnu mere talte for H elm igs M edviden i det begangne M o r d , var den O m ­ stændighed, at der, blandt alle den Drcebtes S a ­ ger ikkun manglede en eneste T in g , en lille R in g nem lig, som P h ilip a ltid havde baaret i en blaa S ilke sn o r om Halsen. Engang da Forsterens Kone havde faaet det In d fa ld at bivaane et lille J a g tp a rtis , va r hendes Hest bleven skye og styr­

tede nu afsted med sin skjsnne B y rd e over G ro v t og Gjcerde. Ved en dyb og fa rlig Mose var det lykkedes den a ltid opmcerksomme P h ilip , at redde sin Tilbedede. Ved denne Leilighed havde hun skjcenket den modige Redningsm and h iin R in g , som et ubetydeligt Tegn paa sin evige E rk e n d t­

lig h e d .— Denne R in g , som han D a g og N a t bar paa sit B r y s t, og som M a r tin engang t il- foeldkgviis havde seet, savnedes n u . — M istanken fa ld t derfor ganffe over paa den skinsyge ZEgte- m a n d , hvis Forlegenhed, der jo rigtig n o k kun i dette, som i mange andre Tilfcelde, er et fle t B e - v iis , dog ogsaa bidrog sit t i l , at man n u ansaae ham, og ikke M a r tin fo r den formeente M o rd e r.

S agen blev nu udsat in d til videre, da den ikke synderlig skarpsindige D om m er kom i stsrste Forlegenhed. M e n efter et P a r Dages Forlob tog T in g en en anden Vending. Loegen, som havde underssgt P h ilip s L iig , havde faaet en S y g under B ehan d lin g , der efter a l Sandsynlighed var bleven bidt a f en gal H u n d . H os den S yge, M o lle re ns D a tte r i Noerheden, og en ung Pige

a f et hceftig T e m p e ram e n t, havde han fu n ­ det en lille R in g i en blaa S ilk e s n o r, hvilken han fremlagde i Retten og a f H e lm ig blev kjendt fo r at have tilh o r t hans Kone. M a n streed nu t i l et S tu e - F o r h o r over P ig e n , hvis S y g d o m , Vandstrcek, ikke va r tagen tid lig nok under B e ­ handling. — A l t hvad m an kunde bringe ud a f den Lidende, der vaandede sig under de skrække­

ligste S m e rte r, v a r, at den Troloses H u n d bavde b id t hende, idet hun rev R ingen fra h a m ; men om Gevoeret va r gaaet los af stg selv, under denne Skjoermydsel, eller om hun behændigt havde a ffy re t det mod ham, kunde man ikke udforste, Log v a r der megen Rim elighed fo r , at det Sidste v a r Tilfceldet, iscer da H u n d e n , som ester Fleres Udsagn gjorde meget a f hende og a ld rig va r g lu b ff, havde overfaldet hende saa voldsomt.

M oderen fo rta lte n u , at W a llia n , P h ilip s H u n d havde fo r nogle Dage siden fo rfu lg t hendes D a tte r fra S koven og b idt hende saa strakkelr'g.

H u n sagde endvidere, a t P h ilip engang havde dellet t i l hendes D a tte r ; men at han paa den senere T id havde begegnet hende med paafaldende K u ld e , hvilket havde opvakt hendes hele H arm e, saa a t hun endogsaa, kort forend hun gik, yttrede

„ a t hun nok skulde udforste, hvem der va r den lyk­

kelige M edbeilerfle og ve l vilde vide at hcevne

sig.«

Forhoret blev e n d t, og den ncrste D a g dode P ig e n under de græsseligste Convulsi'oner. — Overforsteren H e lm ig , saavelsom Icegeren M a r ­ tin bleve nu aldeles frikjendte. — D o g tilstod den

Fsrste, at han rigtignok ikke havde handlet saa

aldeles b illig i denne S a g ; th i han havde rig tig ­ nok fundet P h ilip drcebt i S ko ve n , forend nogen .A n d e n havde seet ham. M e n da han frygtede fo r a t blive anseet som M orderen, paa den G ru n d som M a r tin meget r ig tig t havde angivet, nem lig formedelst S k in s y g e , saa va r han h u rtig t gaaet et S tykke ind i Skoven, og der a ffyret sit Gevcer, fo r a t vildlede A n d re , som han formodede maatte have h o rt det-forste S k u d ; derpaa va r han ligesaa , h u rtig vendt tilbage og havde sloebt P h ilip hen ^ under Egetrceet, fo r a t give det hele Anseende a f et S e lv m o rd . M e n da han havde seet Lcegen ryste paa Hovedet ved T a le n om et saadant, blev han bange og skyndte sig med selv a t erklcere, a t det ikke va r foranlediget ved egen Haand. — D a han virkeligen formodede, at M a r tin i sin Hidsigr hed havde nedlagt sin K a m e ra t, saa fandt han det ikke saa laftevcerdig, a t vcere d e n, som fsrst kastede M ista n ke paa den uskyldige Iceger. —

Folgen a f denne oprigtige Lilstaaelse blev, at

Overforster

H elm ig maatte erlcegge en klcekkelig M u lc t fo r sit strafvcerlige F o rh o ld ; heraf tilfa ld t D vrigheden H a lv p a rte n og den miskjendte M a r ­ tin Resten, t i l E rsta tn in g fo r den Uret, der under denne S a g va r ham tilfo ie t.

! ' ^ /

^ . i- M -M

:s H

.

.

/ ' - - r

-

'

- V ,. -->

H c

-

.

» W

' ' ' ' l ^ . , j '

»,E!

/)

>>/

.

..-

-

I

l >