En våbennedkastning ved Ansager

(1)

Af Knud Andreasen

Den tyske besættelse afDanmark fra 1940

til 1945erdet_nærmeste,vi i de sidste 150 år har været en rigtig krig, og alligevel fandt

derikke egentlige krigshandlinger sted på

danskjord. Derimod var der mod slutnin¬

gen af besættelsen ganske mange væbnede

sammenstød mellem tysk militær og civile

danskere. De danske modstandsfolk var

oftest udstyret med våben ^og ammunition

leveretfra England^som etled i dette lands forsøg på at ramme nazisterne ^gennem

støtte til modstandsbevægelser i de tyskbe¬

satte lande. Denne britiske bevæbning af

den civile opposition opstod tidligt under

anden verdenskrig og fortsatte til krigens slutning.

I sommeren 1940 sad tyskerne og deres

allierede på den militære magt i hele det

kontinentale Europa, men der voksede langsomten opposition frem, efterhånden

somTyskland besatte landene rundt^omsig.

En sådan modstandsbevægelse opstod i Tjekkoslovakiet, i Polen, i Danmark og

Norge, i Holland, BelgienogFrankrig. Det

varEnglands idé,atder af denne modstand

kunne dannes en undergrundshær ved at

udnytte den nyeste krigsteknologi til at overføre agenterogvåben med flyvemaski¬

nerfra England. England fjernede sigher¬

med fra alle aftalte spilleregler for krigsfø¬

relse ogaccepteredeom end nødtvunget at

måtte gribe til indsættelse afagenter eller spioner, dvs. personeruden militærrang og udenuniformer,_ogprojektetmåtte nødven¬

digvis organiseres sometyderst hemmeligt

organ heltuafhængigt af det britiske krigs¬

ministerium.

Tilatudføre dette »beskidte«arbejde i de tyskbesatte lande oprettede Englands pre¬

miereminister Winston Churchill i ^somme¬

ren 1940 en ny organisation kaldet SOE (Special Operations Executive). Med

Churchills sikresansforbombastiskeudtryk

med ordre til »at sætte Europa i brand.«1

Danmark kom medijulen 1941, da SOE fløj

to udlandsdanskere CarlJohan Bruhn og

Mogens Hammer ind ^over Sjælland og kastede dem ud i faldskærm. Lederen af denlille tomands gruppeCarljohan Bruhns

faldskærm udløstesikke, _oghan styrtede til jorden ogdræbtes på stedet. Hans telegra¬

fistMogens Hammerlandede velbeholdent

og nåede dagen efter til København. Det

var enmegetdårlig begyndelsepå Englands forsøg på at etablere en undergrundshær,

ikke mindst fordi tyskerne fandt liget af

CarlJohan Bruhn og forstod, at SOE nu

også^vartilstede i Danmark.

Næste forsøg blev gjort nogle måneder

senereiapril 1942 ved Jyderup, hvor det lyk¬

kedesat nedkaste en nyleder Chr. Michael

Rottbøll_ogtotelegrafister Paul Johannesen

(2)

EnvåbennedkastningvedAnsager

og Max J. Mikkelsen. Rottbøll gik i gang med arbejdet og samlede en lille gruppe, der kunne yde praktisk bistand til den

næste nedkastede gruppe. Men allerede i september 1942 blev telegrafisten Paul Johannesen overrasket afpolitiet,menshan

varifærdmedatsende tilEngland. Hantog sin giftpille og døde på stedet. I samme måned blev Rottbøll dræbt afdansk politi

underetforsøgpåat arrestere ham.

Man var nu næsten tilbage ved nul, og SOE fik først endelig fodfæste i Danmark,

da det iløbet af vinteren 1943lykkedesatfå

flere faldskærmsagenter kastet ned, heri¬

blandt en ny leder Flemming Muus, som landedesyd for Nibenatten mellem den 11.

og 12. marts 1943. På ^samme tid opstod Hvidstengruppen, ^som modtog adskillige

agenterplusmasserafvåbenogsprængstof¬

fer. Af interesse for vordel af Danmark er

nedkastningen den 25. juli ved Madum Sø i

Rold Skov afAage Møller Christensen. En

ung sømand på 22 år, der i slutningen af

1941 var gået i land i England og havde

meldt sig til den specielle militære uddan¬

nelse, som faldskærmsagenterne gennem¬

gik, inden de blev kastet nedoverde besatte

lande.

Efterlandingen i Danmark mødtes Aage

Møller Christensen iÅrhusmed OleGeisler, der fungerede som den danske SOE- organisations næstkommanderende, ^og

somdirigerede Aage Møller Christensen til Esbjerg, hvor han skulle finde modtage¬

pladser, organisere lokale modtagehold og

sabotageaktioner mod elforsyning ogjern¬

baner samt mod virksomheder, der arbej¬

dede for tyskerne. Hans geografiske områ¬

de var Sydjylland syd for Varde / Vejle, og

Aage Møller Christensen (Birkelund,s. 64).

undervejs i arbejdet kom Aage Møller

Christensen naturligt i kontakt med Dansk Samling i Varde.

Aage Møller Christensen kom til Varde omkring første oktober 1943 ogboede hos politifuldmægtig H. Schlanbusch, én af

DanskSamlings tillidsfolk i Varde. Sammen cyklede de ^to mænd ^en eftermiddag i begyndelsen af oktober til Skodborg Høj

vedAnsager foratsepåetforeslået nedkast- ningssted. Skodborg Høj lå på ^en hede til¬

strækkelig langt fra bebyggelse til at sikre mod, _{at nogen} tilfældigt observerede mod¬

tageholdet. Lidtvestforpladsen løb jernba¬

nen, somville være etgodt sigtemærke for flyenes navigatører, ogøst foren lille sø til

bortskaffelse af faldskærme ogcontainere.

Pladsen blev godkendt, og besættelsesti¬

dens eneste våbennedkastning i Sydvestjyl¬

land fandt stedtirsdag den 12. oktober 1943

i dette øde område mellem Ansager og

Starup. Nedkastningsstedet var for den engelske flyvemaskine, der skulle nedkaste sprængstofferogvåben, angivet under hen¬

visning til Geodætisk InstitutsGeneralstabs-

kortoverDanmark 1: 100.000, blad 35, hvor

(3)

itr^arq,.

iqtrtws*"-

VUp

Nedkastnings stedet

MHhOj.

SSBESW^HSC/' \ "Vvi&Hvy K.h&U.U

Ansager i-i—4—^

4«bN^- JJL

■> jnr .*.-X/^-^.-v ^■ " V-a~^>^ af ' jb1./- ^

I•*"1.-t V' V.'-'.*,\i-»unrf/'z-V-U_t^• "

'fe"

I.' 1» i, T

NedkastningspladsenSkodborgHøj(GeneralstabskortoverDanmark1:100.000).

besætningen skulle finde positionen 55° Christensen, og

det

var

modstandsfolk fra

400' 41" nord og08°46'42"østbeliggende Varde, der

på jorden ventede på flyet.

17'/4 km sydsydøst for Ølgod og 13 km syd- Holdet

bestod af Viggo Hansen, Jens

vestforGrindsted. Jørgensen, Arnold Hansen, Christian

Ved nedkastningen den 12. oktober blev Christiansen ogPeter

Petersen alle fra stål-

modtageholdet ledet af Aage Møller værket,

maler Jens Godske Pedersen,

og

de

(4)

En våbennedkastningvedAnsager

Handley Page Halifax (en.wikipedia.org).

to politifuldmægtige Schlanbusch og Gerner Mikkelsen samt garagemester Th.

Søndergaard Pedersen og luftværnsassi-

stentP.N. Pedersen.

En faldskærmsagent som Aage Møller

Christensen måtte af sikkerhedsmæssige grunde ikke deltage i aktioner, hverken modtagelser eller sabotager. Han skulle for

alt i verden undgå at falde i kløerne på Gestapo. Alligevel ledede Aage Møller

Christensen modtagelsen ved Skodborg Høj, hvilket blev forklaret med, at ingen af modtageholdetsdeltagere havde den mind¬

steerfaring.2

Nedkastningen skete fra et firemotors

Halifax bombefly MA-Y fra eskadrille 161

lidt før klokken 22. Forinden var nedkast¬

ningen blevannoncereti BBC's radioudsen¬

delser til Danmark kl. 18:15,hvorsignalet til nedkastningen var, at udsendelsen sluttede

med ordene: »Vi kommer igen med vor næste udsendelse kl. 21.« Præcis dette ord¬

valg skulle få Varde-holdet til at tage til nedkastningspladsen. Anvendelsen af kode¬

ord som fornavne »med hilsen til —« blev førstindførtsenereunderkrigen, hvor ned¬

kastningerne havde etlangtstørreomfang.

På dette tidspunkt i slutningen af 1943

rådede SOE overfem til seksnedkastnings- pladser i Danmark. Mod krigens slutning,

hvor modstandsbevægelsen blev mere omfattende, voksede antallet betydeligt, også fordi de tyskbesatte områder i Europa

blevsnævretind,ogdet blev muligtatdispo¬

nere overflere flyvningerhertil, så ved slut¬

ningen af besættelsen i maj 1945 fandtes

ikke mindreend 280pladser alene iJylland.3

Det britiskeluftvåben RAF havde etgan¬

ske godt kendskab til placeringen af tyske radaranlæg og antiluftskyts, så man fløj

(5)

ikke ind over Blåvands Huk direkte mod

nedkastningspladsen, men holdt en mere

nordlig kurs, der førte ind ^over kysten ved

Nissum Fjord. Nissum Fjord var let at gen¬

kende fra luften og ruten lå i nogenlunde

afstandfratotyske radaranlæg henholdsvis

»Ringelnatter« ved Stadil Fjord og »Lama«

vedThyborøn.EfterathavepasseretNissum Fjord fløj man over land langs østsiden af RingkøbingFjord tilet punkt ved Lønborg

umiddelbart vest for Tarm. Herfra sattes

kursen mod sydøst direkte til målet syd for Ansager.4

Når flyet nærmede sig pladsen sendtes

fradets undersideetlyssignal^-etmorsesig-

nal for et bestemt bogstav, som ved denne nedkastning var et A [ ^• ^- ].

Nedkastningsholdet lysteopmod flyet med

enrække stavlygter, der dannedeetL forat vise vindretningen. En af lygterne skulle

morseetbogstav, der for denne plads^varet 0 [ ], såflybesætningen kunne være sikre på, at detvar denrette nedkastnings-

gruppe og ikke tyske soldater, der ventede påjorden.

For modtageholdet var det et stort øje¬

blik, der flyet i ganske lav højde kom ind

over pladsen for at droppe sin ladning.

Folkene på jorden følte nærheden til de

allierede ogfølte,atde endelig selv^varmed

1 kampen. Flere harsomViggo Hansen fra

Varde beskrevet, hvordan de dukkede sig

for ikke atblive ramtafflyvemaskinen, der dog befandt sig i 500 ft. svarende til godt

150 meter højde for at give faldskærmene mulighed foratåbne sigogbremse contai¬

nernesfald modjorden.5

Fraengelsk side blev denne nedkastning

benævntTablejam 10,ogdetvardeneneste

/

✓

Nedkastning afforsyninger (Jespersen, bindlis. 219).

gangpladsen ved Skodborg Høj blevbrugt.6 Tablejam 10 bestod af ni containere.

Containerne indeholdt foruden våben og

sprængstof nogle sække,som varerne skulle

omlades til foratlette den videre transport.

Vægten af nedkastningenvarpå 4Vitons,så modtageholdet havde et stort arbejde med omladningen, som ingen tidligere havde prøvet.7Faldskærmene blev pakketsammen i de tømte containerne, som derefter blev båret til den nærliggende sø og druknet

der. Godset blev ipolitiets biler kørt til læge

Knud Nordentofts jagthytte i Søndre Plantage. Efternedkastningenved Skodborg Høj var der ikke mangel på sprængstof.

Halvdelen forblev i depotet i Varde og

resten fordeltes mellem Tønder, Fredericia og en gårdi Sjølund syd forKolding.8

Vardegruppen beholdt tilstrækkeligt til,

atman tomånedersenere med envelrettet

(6)

ENVÅBENNEDKASTNINGVEDANSAGER

Medlemmerafmodstandsbevægelsen i Vardearresteretaf Gestapo. FravenstreHenningSchlanbusch, Thorvald Søndergaard Pedersen, Jørgen Bech Simony, PederMadsen Pedersen, Knud Nordentoft, Poul Emil Gerner

Mikkelsen, Viggo Hansen, JensJørgensen, BendtØllguard^ogKurt Jørgensen (Gestapo Esbjerg).

sabotageaktion kunne standse produktio¬

nenpå Varde Staalværk, dervarstorleveran¬

dør til dentyskekrigsindustri. SOE forsøgte yderligere et par nedkastninger ved Skodborg Høj,^menkom ikke ikontakt med modtageholdet og i stedet kastedes flyve¬

blade udoverVarde foratbibringetyskerne

den opfattelse, at det havde væretformålet

medoverflyvningen.9Til gengæld varmod¬

tagegruppen fra Varde ved Skodborg Høj

både den 9. november ogden 9. december,

hvor flyvemaskinen udeblev.10 Så en dag

indfandt tyskerne sig på politikontoret i

Varde og meddelte, at de agtede at beslag¬

læggeetstykkeland ved Ansager til øvelses¬

plads, ogdermedvar det slut med nedkast¬

ningerved SkodborgHøj.11

Næsteordre fraAage MøllerChristensen

komibegyndelsen af1944, daVardegruppen

fiktil opgave sammen med den københavn¬

skeHolgerDanskeIIatsaboteretovirksom¬

heder iAabenraa. Under aktionen blev de afsløret afGestapo, og den 9. februararre¬

steredes ti vardensere. De overførtes til

tyske kz-lejre, hvorfra ikke alle vendte tilba¬

ge. Hermed blev dersat etendeligtstop for

(7)

detmodstandsarbejde,dervarblevetmuligt

vednedkastningen ved Skodborg Høj.

Faldskærmsagenten Aage Møller

Christensen følte efter arrestationerne i

Varde, atjordenbrændte under ham, og at hans nerver ikke klarede fortsat illegalt arbejde. Imarts 1944 blevhan efter samråd med Ole Geisler overført til Sverige, hvor

hantilbragte resten afkrigen.12

Tablejam 10 vedAnsager blevudført afet

fly fra eskadrille 161. SOE rådede over to eskadrillerfly fra Royal Air Force, No. 138 Squadron og No. 161 Squadron, hver på omkring 20 fly. Det var yderst hemmelige enheder, der udelukkende fløj for SOE fra

en lille militær flyveplads Tempsford ^ca.

100 km nord forLondon.13Temsfordforsy¬

nede modstandsbevægelserne ud over

Europa med maskinpistoler, revolvere, ammunition,sprængstof, detonatorerog en

mængde udstyr, ^som ^var nødvendigt til ^en illegal styrke ifjendeland.

I begyndelsen fløj man med de langsom¬

me Whitley bombefly. Fra 1942 med Handley Page Halifaxogmod krigensslut¬

ningogså Short Stirling, der kunne medta¬

geflerecontainere endHalifaxen.14Piloter¬

ne var rutinerede i natflyvning i meget lav højde, dvs. omkring 500fod. Dentype ope¬

rationervar kun mulig ^to uger pr. måned, nemlig når månen var i tiltagende, og når

denigenvaraftagende. Et vist mål af måne¬

lys^varnødvendigt, også selvomdetvargen¬

nem etspredtskydække.

Over Danmarkforetog SOE 415flyvnin¬

germedvåbenogsabotagematerieltil mod¬

standsbevægelsen. Herunder blev der afle¬

veret 6.400 containere med ca. 670 tons våben nedkastet vedet stortantal modtage¬

pladser spredtudoverlandet, flestiJylland

med 61 %, 11 %på Fynogderesterende 28

% påSjælland.

De allierede flyvninger ^over det besatte

Danmark blev fulgt nøje fra tysk side, og selv om flybesætningerne ^var trænede i at

undgå antiluftskyts, blev mange alligevel

skudt ned,ligesom de tyske natjagerestyret fraén af de mangeradarstationerudgjorde

en stor risiko. Alene de to eskadriller fra Temsford mistede 13 fly i eller omkring

Danmark. I Rebild Bakker errejst en min¬

destenoverde 69 allierede besætningsmed¬

lemmer,sommistede livet i forbindelsemed

nedkastningerne.

Noter

1Jespersen, Knud J.V.: Medhjælpfra England 2 KnudJ.V.Jespersens SOE-forskningsarkiv

3EngbergPallesen, Axel:Våbennedkastninger

4The National Archives 5BeretningfraViggoHansen

6Table varSOEs betegnelse for dets sabotageprogrami Danmark

7Trommer,Aage: Modstandsarbejdeincerlnllede

8Beretning fra Aage MøllerChristensen

9The National Archives

10Beretningom modstandsbevægelsen i Varde afpoliti¬

fuldmægtigH.Schlanbusch

11Dagbladet »Vestkysten« den7. juli 1945

12Beretning fra Aage Møller Christensen 13(Hark, Freddie:Agents by Moonlight

14Jespersen, KnudJ.V.: Medhjælp fra

Litteratur

Birkelund, Peter _og Henrik Dethlefsen: Faldskarmsfolk.

SOE's arbejde i Danmark 1941-45. Frihedsmuseets Venners Forlag 1986

Clark,Freddie:Agentsby Moonlight. ThesecretHistory of RAF Tempsford... Tempus Publishing1999

Engberg Pallesen, Axel: Våbennedkastninger. Beretning om lokale modstandsgruppers Frihedsmuseets Venners Forlag 2006

(8)

Envåbennedkastningvei>Ansager

Mindestenen iRebild Bakker(www.airmen.dk).

Gade, Sven Ove: Toldstrup. En biografi omen modstandshelt.

Gyldendal 2011

Jespersen, Knud J.V.: Med hjælp fraEngland. Bind I ogII.

OdenseUniversitetsforlag 1998/ 2000

Lottrup, Erik: FaldskærmsfoUt og modstandskampen. Special ()f)erations Executive iDanmark.ÅlborgStadsarkiv 2008 O'Connor, Bernard: Tempsford Airfield. Now thestorycanbe

told...BernardO'Connor 1998

Sørensen, Lars Peter: Distrikt 14. Omvåbenmodtagegrupperne i

DistriktSilkeborg Dixit forlag 1984

Trommer, Aage: Modstandsarbejde i nærbillede Odense Universitetsforlag1973

Arkivmateriale

HistoriskSamling fraBesættelsestiden (HSB):

Beretning fra ViggoHansen

Beretning fraAageMøller Christensen

Beretningommodstandsbevægelsen iVarde af Politifuld¬

mægtig H.Schlanbusch

KnudJ.V. JespersensSOE-forskningsarkiv

Varde Lokalhistoriske Arkiv:

Dagbladet »Vestkysten«.Årgang1943-46

TheNationalArchives, Kew via Søren Flensted:

AIR20/8262, 161Sqndebrief, 161 ORB

KnudAndreasen,født 1941, Skovduevej6, 6800

Varde.Ingeniørogcand. mag. i historie.Erhvervs¬

karriere. Nu lederaf VardeLokalhistoriske Arkiv

ogtilknyttetHistorisk SamlingfraBesættelsestiden

1940-45. Specialeopgave: At overleve den tyske

besættelse 1940-45. Syddansk Universitet 2008.

Forfatter til bogomSet.Jacobi Skole i Varde,samt

artikler i FraRibe Amt.