• Ingen resultater fundet

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m.: Simuleringsresultater

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m.: Simuleringsresultater"

Copied!
9
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m.

Simuleringsresultater

Heller, Alfred

Publication date:

2001

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Heller, A. (2001). Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m. Simuleringsresultater.

Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering. BYG Sagsrapport Nr. SR 01-16

(2)

D A N M A R K S T E K N I S K E UNIVERSITET

Alfred Heller

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m.

Simuleringsresultater

Sagsrapport BYG∙DTU SR-01-16 2001

ISSN 1396-402x

(3)

Department of Civil Engineering DTU-bygning 118 2800 Kgs. Lyngby http://www.byg.dtu.dk

2001

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede

fjernvarmecentraler m.m.

Simuleringsresultater

Alfred Heller

(4)

I NDLEDNING

I det nærværende notat nedfældes de resultater som er genereret som en del af projektet ”Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler og andre store forbrugere”. Projektet er gennemført under ledelse af Klaus Ellehauge, Solenergicenter, Teknologisk Institut. Projektet er finansielt støttet af Energistyrelsen gennem Udviklingsprogram for Vedvarende Energi, J.Nr. 51181-0089.

Det foreliggende notat kan ikke anvendes uafhængigt, da dette vil indgå i en endelig afrapportering gennem Solenergicenter.

Teknologien der behandles i det foreliggende projekt er solvarmecentraler, dvs. store solvarmeanlæg. I det foreliggende koncept ses på hvordan solvarmen kan kombineres med biomassefyrede kedelanlæg. Hele anlægget antages at skulle forsyne et fjernvarmesystem. Forbruget som er en forudbestemt parameter ved beregningerne vil bestå af en hel masse faktorer, f.eks. varmtvandsforbrug, boligopvarmning og tab i alle mulige komponenter. Når der tales om ”last” er det dette totale behov for varmeforsyning til at dække alle disse forbrug og tab.

Notatet præsenterer en række resultater der er genereret ved hjælp af en TRNSYS-model, et termisk simuleringsprogram. I programmet er der i fællesskab opbygget en model der kan gengive de termiske betingelser for solvarmecentraler med tilhørende biomassekedel og varmelager. Mere herom ville kunne findes i den endelige rapport.

Der gennemføres to sæt beregninger:

1. Last = 5.000 MWh 2. Last = 20.000 MWh

(5)

1. R ESULTATER FOR ÅRLIGT FORBRUG PÅ 5.000 MW H

Beregningsresultater uden efterbehandling ser således ud:

Figur 1 Isografer for et forbrug på 5000 MWh per år.

Figuren viser på x-aksen solvarmeandelen i % og på y-aksen den ydelse som solfangerne forsyner fjernvarmeledningen med. De linier der går ud fra nulpunktet og spreder sig som en stjerne er linier hvorpå arealet for solfangerne er holdt konstant. De fuldt udtrukne linier der løber fra venstre til højre med faldende tendens er linier der forbinder punkter hvor volumen per solfangerareal i lagertanken holdes konstant. De stiplede linier forbinder de punkter der har den samme volumen for lagertanken.

I figuren ses tendenser til systematiske forhold, der giver anledning til simplificering af størrelserne ved lineare og polynomium-approximationer. Dette undersøges i det følgende og refereres i tabellen med statistiske størrelser der viser ”godheden” af tilnærmelserne. Vi får dermed følgende tilnærmelse for de to forbrugsværdier 5000 og 20000 MWh per år.

Årlig Last = 5'000 MWh

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Solvarmeandel Solfangerydelse per areal [kWh/m2 /år]

50 m3 100 m3 250 m3 500 m3 1000 m3 20 ltr/m2 50 ltr/m2 100 ltr./m2 A=250m2

A=500m2 A=1000m2

A=25000m

2

A=5000m2

A=10000m

2

A=25000m

2

(6)

Tabel 1. Approksimationer til beregningsresultater fra BioSol-modellen for et forbrug på 5.000 MWh per år.

Forbrug = 5.000 MWh/år

Linear koefficient Konstant R2 2. grads polynomium: Anden ordens koefficient 2. grads polynomium: Første ordens koefficient 2. grads polynomium: Konstant R2

Volumen = 50 m3 -1421,6 483,5 0.98

8 -4771,1 -629,0 460,8 1 Volumen = 100 m3 -1279,5 488,8 0,99 -2632,6 -667,8 466,8 1 Volumen = 250 m3 -1110,6 494,1 0,99 Volumen = 500 m3 -866,6 494,1 0,99 Volumen = 1000 m3 -681,5 460,4 0,99

Volumen/Areal = 20 ltr/m2 -566,6 345,9 0,98 1573,5 -1533,5 463,2 1 Volumen/Areal = 50 ltr/m2 -602,2 404,9 0.94 948,0 -1180,0 466,8 0,99 Volumen/Areal = 100 ltr/m2 -681,4 460,4 0,99

Areal = 250 m2 200 0

Areal = 500 m2 100 0

Areal = 1’000 m2 50 0

Areal = 2’500 m2 20 0

Areal = 5’000 m2 10 0

Areal = 10’000 m2 5 0

Areal = 25’000 m2 2 0

(7)

Disse resultater kan visualiseres på følgende måde:

Figur 2. Linear approksimation af beregningsresultater for et årligt forbrug på 5.000 MWh.

Det er vigtigt at fremhæve at der for små tankvoluminer under 300 liter per m2 solfanger opstår alvorlige kogningsproblemer som skal køles væk om natten. Det kan altså ikke anbefales at anvende kombinationer der leder til sådanne forhold.

Årlig Last = 5'000 MWh

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Solvarmeandel Solfangerydelse per areal [kWh/m2 /år]

V50 V100 V250 V500 V1000 20 ltr/m2 50 ltr/m2 100 ltr/m2 A=250 m2

A=500 m2

A=1'000 m2

A=2'500 m2

A=5'000 m2 A=10'000 m2

A=25'000 m2

(8)

2. R ESULTATER FOR ÅRLIG FORBRUG PÅ 20.000 MW H

Tilsvarende beregningsresultater uden simplificering for et totalforbrug på 20.000 MWh årligt er vist i følgende figur.

Figur 3 Isografer for et forbrug på 20.000 MWh per år.

Vi ser af figuren at forholdene er endnu tydeligere lineare i sammenligning med det mindre forbrug.

Approksimationer er gengivet i følgende tabel og plot.

Årlig Last = 20'000 MWh

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Solvarmeandel

Solfangerydelse per areal [kWh/m2 /år] V200V400

V1000 V4000 40 ltr/m2 80ltr/m2 200ltr/m2 A=5000m2

A=10000m2

A=25000m

2

A=50000m

2

A=100000m2

(9)

Tabel 2. Approksimationer til beregningsresultater fra BioSol-modellen for et forbrug på 20.000 MWh per år.

Forbrug = 20.000 MWh/år

Linear koefficient Konstant R2 2. grads polynomium: Andenordenskoefficient 2. grads polynomium: Første ordens koefficient 2. grads polynomium: Konstant R2

Volumen = 200 m3 - 1271,7

513,3 0,991 - 1538,2

711,9 471,3 1 Volumen = 400 m3 -900,7 481,5 0,999

Volumen = 1’000 m3 -690,4 463,3 0,994 Volumen = 4’000 m3 -603,2 468,3 0,997 Volumen/Areal = 40 ltr/m2 -403,3 318,0 0,998 Volumen/Areal = 80 ltr/m2 -480,8 387,1 0,990

Volumen/Areal = 200 ltr/m2 -603,2 468,3 1

Areal = 5’000 m2 50 0 -

Areal = 10000 m2 20 0 -

Areal = 25’000 m2 10 0 -

Areal = 50’000 m2 5 0 -

Areal = 100’000 m2 2 0 -

Igen kan disse visualiseres som plot:

Figur 4. Linear approksimation af beregningsresultater for et årligt forbrug på 20.000 MWh.

Bemærk: Isolinier for arealerne kan findes ved simpel geometrisk aflæsning.

Årlig Last = 20'000 MWh

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Solvarmeandel Solfangerydelse per areal [kWh/m2 /år]

V200 V400 V1000 V4000 40 ltr/m2 80 ltr/m2 200 ltr/m2 A=10'000 m2 A=25'000 m2

A=50'000 m2

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hans Jensen har efter sit første år ved magten måttet konstatere, at r egeringen har opgivet at r egne med LO, når det gælder de centrale politiske strategier også for arbejdsmarkedet

Af de tre sorter, der kun er afprøvet i 2 års forsøg, har Erdmanna og Tylstrup 52-499 givet samme udbytte af knolde og 35 hkg mere end Bintje, medens Perlerose ligger ca.. Perlerose

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte

Disse forsøg med jernskibsværfter var ikke de første eller eneste i Nordslesvig. Så tidligt som i 1860’erne forsøgte firmaet Matzen & Søn i Sønderborg sig med bygningen af

Undersøgelsen, som Rådet præsenterer i denne publi- kation, viser, at det som socialt udsat grønlænder kan være svært at bede om og at få den nødvendige hjælp i det

Opgave 6: Hvor mange vaske foretager din familie ca. om året? Det afhænger selvfølgelig af, hvor stor jeres vaskemaskine er og hvad behovet er - er der små børn så er der

Hvis man spiser mange flere måltider øger det risikoen for at komme til at spise for meget..

Alle ved, at pigen er en rose, og rosen er en pige, og Achilleus er en løve (er lø- ven også Achilleus?), men overenstem- melsen i billed- og realplan rokker ikke ved, at der stadig