• Ingen resultater fundet

Den destruktive ghettomaskine

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den destruktive ghettomaskine"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Den destruktive ghettomaskine

Den såkaldte ghettolov fra 2018 afviger fra alle tidligere indsatser i udsatte boligområder i Danmark og andre lande ved den måde man udvælger områderne og foreskriver indsatser. Den normale

fremgangsmåde har altid været at man valgte boligområderne på grundlag af analyser af de faktiske problemer i områderne, og de konkrete indsatser blev foreslået decentralt af boligafdelinger og kommuner.

I ghettoloven udvælges boligområderne ikke ud fra viden om hvad der måtte være af problemer, men alene ud fra statistik om beboersammensætningen – især andelen af beboere med såkaldt ’ikke-vestlig’ baggrund.

Nu er det imidlertid sådan at de konkrete problemer kan være helt forskellige i boligområder med den samme statistiske profil. Den statistiske metode er en alt for upræcis karakteristik af de faktiske problemer.

Det er ikke nødvendigvis et problem at der er mange arbejdsløse i et område, hvis det i øvrigt er

velfungerende. Ghettolovens metode betyder at der blandt de udvalgte ’hårde ghettoer’ er nogle hvor de faktiske problemer er så ubetydelige at de slet ikke berettiger til de meget drastiske indgreb. Mange af dem var desuden allerede i forvejen i gang med større forbedringsindsatser.

Ghettoloven er som en maskine der, på grundlag af ren statistik, udpeger boligområder til salg og

nedrivning, og tvangsforflytter tusindvis af beboere fra deres hjem. Kommunerne har store problemer med at finde et tilbud til dem som passer til deres økonomi og behov, og en del af dem vil formentlig få forringet deres boligsituation. Det er en kostbar operation som koster adskillige milliarder. Det der gør

fremgangsmåden særlig irrationel, er at udvælgelsen sker på grundlag af helt arbitrære grænser for beboersammensætningen. Når andelen af indvandrere, arbejdsløse mv. overstiger en helt tilfældig valgt grænse går maskinen i gang. Og det gælder ikke kun de allerede udvalgte områder. Nye områder vil med tiden blive indfanget. I øjeblikket betyder den stigende arbejdsløshed at flere områder bliver ramt. Og den stigende segregation vil på sigt medføre at mange flere vil blive inddraget.

Statistikken udløser drastiske og meget dyre foranstaltninger. Den er blevet meget styrende for hvad kommuner og boligselskaber gør i udsatte boligområder. Det er blevet vigtigere for dem at ændre statistikken end at gøre noget ved de faktiske problemer. Der er eksempler på meget uhensigtsmæssige tiltag. Et eksempel er Nøjsomhedsvej i Helsingør, hvor bestræbelserne går på at få antallet af beboere ned under de 1000 der er grænsen for ghettostemplet. I Ninna Hedeager Olsen indlæg 15.6 argumenterer hun for støtte til byfornyelse i København med den begrundelse at ’der et stort behov for at investere i udsatte boligområder, så vi får dem løftet, så de ikke er i risikozonen for at ende på regeringens ghettoliste, som kan betyde, at gode almene boliger ender med at blive revet ned eller frasolgt og privatiseret’. Man er holdt op med at fokusere på faktiske problemer.

Årsagen til at boligområder bliver segregerede og udsatte, er at de fravælges af størstedelen af

befolkningen, som selv kan vælge hvor de vil bo. Forskningen har vist, at hovedårsagen til denne fravælgelse er at områderne har dårligt omdømme og lav social status. Her har den såkaldte ghettoliste haft stor negativ effekt for de berørte områder.

Det har desuden vist sig at tilflytningen af majoritetsbefolkningen falder drastisk med andelen af etniske minoriteter. Den lavere efterspørgsel i de udsatte boligområder betyder at det er blevet nemmere for de svage i samfundet og for etniske minoriteter at få en god bolig her. Man kan sige at de udfylder et tomrum.

Presset på områderne er øget i de senere år fordi udviklingen på boligmarkedet generelt har betydet at en

(2)

stadig større del af de svagest i samfundet er koncentreret i almene boliger. Koncentrationen er blevet særlig høj i kommuner hvor der er mangel på boliger med en rimelig husleje.

Ghettoloven betyder at antallet af almene boliger med en rimelig husleje reduceres. Boligsøgende med lav indkomst, som indtil nu har haft mulighed for at flytte ind i boligområderne på den såkaldte ghettoliste, vil nu skulle forsøge at komme ind i andre områder, som ikke er på listen. Flere områder vil få mange socialt svage beboere. De vil risikere at falde for ’ghettokriterierne’ og blive ramt af ghettomaskinen. Hvis man vil bekæmpe segregation skal man ikke reducere boligmulighederne for de svageste, som ghettoloven gør, men tværtimod øge dem. Når man sammenligner kommunerne er det tydeligt at de af dem som har mange almene boliger også har færre udsatte boligområder.

Takket være mange års indsatser i danske udsatte boligområder er problemerne relativt beskedne sammenlignet med hvad man har set i andre lande, og udviklingen har været positiv i de senere år med mindre kriminalitet og flere unge der kommer i uddannelse. Ghettoloven er således ikke nødvendig. Det er på tide at politikerne erkender at ghettoloven er et dyrt og på mange måder skadeligt indgreb i

boligmarkedet. Det ville være bedre at bruge nogle af milliarderne på at forstærke de igangværende indsatser for at løse de konkrete problemer i de udsatte boligområder – fx bestræbelserne på at få de unge ud af kriminalitet og i uddannelse og arbejde.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I enkelte udkantsområder, hvor der ikke er tilstrækkeligt med privatpraktiserende tandlæger, står de offentligt ansatte tandlæger også for den basale tandpleje for at sikre,

Gitte er uddannet jordemoder og har været ansat i kommunalt regi siden 1998 med mange forskellige opgaver inden for sundhedsfremme og

Undersøgelsen viser, at nogle relationsindsatser formår at skabe en tæt kontakt til særligt udsatte og kriminalitetstruede unge og at hjælpe disse unge i ar- bejde eller til at

Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan områdebaserede indsatser kan skabe ændringer i udsatte boligområder, og hvilke effekter der kan identificeres af disse indsatser

De kvalitative interview er fortrinsvis gennemført, så det er muligt at belyse, hvilke lokale me- kanismer og processer der påvirker sammenhængen mellem de forskellige dimensioner

(2006), hvor udsatte boligområder afgræn- ses som områder, hvor mere end 40 % af beboerne i den erhvervsaktive alder er modtagere af overførselsindkomster, eller hvor mere end 30 %

Bilagsfigur 6.1 Fordeling på aldersgrupper opgjort for de støttede områder, almene områder og for befolkningen i 2016. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

Det er også derfor, popkulturelle fortællinger i så høj grad har spillet en rolle i vores forestillinger. De er en form for moderne klassikere – ikke gamle, men fælles historier,