Ad industriens Vej
1Studier i den slesvig-holstenske industri 1864-1914 med særlig henblik på udviklingen i Nordslesvig
Aabenraa 2004
1 Sentensen stammer fra forordet til en lille bog ritmester Ernst v. Düring udgav i 1871 i forbindelse med planer om opførelse af en sukkerroefabrik omkring Haderslev: ”Et af Hovedøjemedene (…) har været at opvække Lysten til Sukkerroeculturen hos Agerdyrkere i Omegnen af Haderslev ved at paavise dens Fordele og ved Hjælp heraf at stræbe efter Oprettelsen af en Sukkerfabrik i Haderslev By, der har en særlig gunstig Beliggenhed for en saadan Fabrik, og som i høi Grad trænger til commercielt at ophjælpes, hvilket under de nu bestaaende Forhold kun kan ske ad industriens Vei.” (Ernst v. Düring, 1871).
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering ... 6
Del I. Metode, teori, m.m. 2. Forskningsoversigt ... 12
2.1. Hovedlinier i dansk industrihistorie ... 12
2.2. Industrihistorie i Sønderjylland... 16
2.2.1. Generelle fremstillinger af den sønderjyske industri... 17
2.2.2. Enkelte brancher og virksomheder ... 20
2.2.3. Det industrielle miljø... 23
2.3. Linier i den slesvig-holstenske industrihistorie... 25
2.4. Sammenfatning... 29
3. Metodiske overvejelser ... 31
3.1. Definition af industri ... 32
3.2. Regionsbegrebet – en analysemodel ... 38
4. Kildematerialet ... 42
4.1. Kildernes ophav: Den preussiske forvaltning ... 42
4.2. De enkelte kilder ... 46
4.2.1. Enkeltstående indberetninger, 1864-1876 ... 46
4.2.2. Lage der Industrie, 1876-1900 ... 47
4.2.2.1. Vurdering af ”Die Lage der Industrie” som kilde... 49
4.2.3. Fabriksinspektionens indberetninger, 1879-1900 ... 57
4.2.3.1. Vurdering af fabriksinspektionens indberetninger som kilde... 58
4.2.4. Gewerbliches Katastre, 1901-1914 ... 60
4.2.4.1. Vurdering af ”Gewerbliches Katastre” som kilde ... 61
4.2.5. Namentliche Nachweisungen, 1901-1914... 62
4.2.5.1. Vurdering af ”Namentliche Nachweisungen” som kilde... 63
Del II. Den slesvig-holstenske industri i regionalt perspektiv 5. Det økonomiske rum ... 65
5.1. Konjunkturudviklingen ... 65
5.2. Infrastrukturens opbygning ... 70
5.3. Befolkningsudviklingen ... 75
5.4. Erhvervsstruktur ... 78
5.5. Sammenfatning... 80
6. Industrielle regioner i Slesvig-Holsten, 1875-1900... 82
6.1. Industriens placering, 1875 ... 84
6.2. Industriens placering, 1900 ... 86
6.3. Lokaliseringsindekset år 1900. Et mål for industrialiseringsgraden ... 91
6.4. Sammenfatning ... 94
7. Den industrielle udvikling i Slesvig-Holsten ... 95
7.1. Den tidlige industrialisering, 1845-1865... 95
7.2. Udgangspunktet. Perioden 1865-1876 ... 97
7.2.1. Den mekaniske kraft år 1875... 101
7.3. Den industrielle udvikling, 1876-1900... 103
7.3.1. De enkelte branchegrupper... 105
7.3.1.1. Gruppe I: Sten & jord ... 106
7.3.1.2. Gruppe II: Jern, metal, skibsværfter, m.m. ... 108
7.3.1.3. Gruppe III: Kemisk Industri ... 114
7.3.1.4. Gruppe IV: Tekstilindustrien ... 118
7.3.1.5. Gruppe V: Papir- og læderindustri... 121
7.3.1.6. Gruppe VI: Træforarbejdningsindustrien ... 123
7.3.1.7. Gruppe VII: Nærings- og nydelsesmiddelindustrien ... 125
7.4. Den mekaniske kraft omkring år 1900... 133
7.5. Den industrielle udvikling, 1900 -1914... 141
8. Sammenfatning, del II ... 148
Del III. Den industrielle udvikling i Nordslesvig 9. Den nordslesvigske industri 1860 til 1914, et overblik ... 152
9.1. Den overordnede udvikling ... 153
9.2. Branchefordeling ... 156
9.3. Virksomhedsstørrelse ... 157
9.4. Trækkraften ... 158
10. Branchegrupper i den nordslesvigske industri 1860 til 1914... 161
10.1. Branchegruppe I: Sten og jord ... 161
10.1.1. Teglværksindustrien ... 161
10.1.1.1. Teglværkerne i Sønderborg Kreds ... 169
10.1.1.2. Teglværkerne i Haderslev Kreds ... 171
10.1.1.3. Teglværkerne i Aabenraa Kreds ... 175
10.1.1.4. Teglværkerne i Tønder Kreds ... 182
10.1.2. Øvrige brancher inden for ”sten & jord” ... 183
10.1.2.1. Kalkbrænderier ... 183
10.1.2.2. Tørvefabrikation ... 185
10.1.2.3. Grusgrave ... 186
10.1.2.4. Mergelgravning ... 189
10.2. Branchegruppe II: Jern, metal, skibsværfter, teknik, m.m. ... 191
10.2.1. Skibsværftsindustrien ... 192
10.2.2. Jernstøberier og maskinfabrikker ... 196
10.2.2.1. Støberier og maskinfabrikker i Haderslev Kreds ... 199
10.2.2.2. Støberier og maskinfabrikker i Aabenraa Kreds ... 201
10.2.2.3. Støberier og maskinfabrikker i Sønderborg Kreds ... 203
10.2.2.4. Støberier og maskinfabrikker i Tønder Kreds ... 206
10.2.3. Vognfabrikker ... 206
10.2.4. Øvrige brancher inden for branchegruppe II ... 208
10.3. Branchegruppe III: Kemisk industri, m.m. ... 209
10.4. Branchegruppe IV: Tekstilindustrien ... 212
10.5. Branchegruppe V: Papir og læderindustrien ... 217
10.6. Branchegruppe VI: Træforarbejdningsindustrien ... 221
10.6.1. Træforarbejdningsvirksomheder og savværker... 223
10.6.1.1. Træforarbejdningsvirksomheder og savværker i Haderslev Kreds ... 223
10.6.1.2. Træforarbejdningsvirksomheder og savværker i Sønderborg Kreds .... 225
10.6.1.3. Træforarbejdningsvirksomheder og savværker i Aabenraa Kreds ... 227
10.6.2. Dampsnedkerier og møbelfabrikker ... 228
10.6.2.1. Møbelsnedkerier i Haderslev Kreds ... 229
10.6.2.2. Møbelsnedkerier i Sønderborg Kreds ... 230
10.6.2.3. Møbelsnedkerier i Aabenraa Kreds ... 232
10.6.2.4. Snedkerier i Tønder Kreds ... 232
10.7. Branchegruppe VII: Nærings- og nydelsesmiddelindustrien ... 233
10.7.1. Mølleindustrien ... 235
10.7.2. Ølbryggerier ... 238
10.7.3. Tobaksindustrien ... 243
10.7.4. Andre industrier inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ... 247
10.7.4.1. Konservesfabrikker og slagterier ... 248
10.7.4.2. Margarinefabrikker ... 249
10.7.4.3. Andet ... 250
11. Det industrielle miljø i Nordslesvig ... 254
11.1. Virksomhedsstruktur og arbejderboliger ... 254
11.2. Arbejdsforhold ... 261
11.3. Arbejderbevægelse... 269
11.3.1. Konflikter ... 271
12. Sammenfatning, del III ... 274
Del IV. Sammenfatning, kilder og litteratur 13. Sammenfatning og konklusion... 279
13.1. Kildematerialet ... 279
13.2. Regionsanalysen af den slesvig-holstenske industri ... 280
13.3. Den nordslesvigske industri ... 282
13.4. Konkluderende betragtninger om den nordslesvigske industris udvikling ... 284
14. Zusammenfassung... 286
14.1. Das Quellenmaterial... 287
14.2. Regionalanalysen der schleswig-holsteinischen Industrie ... 288
14.3. Die nordschleswigsche Industrie ... 291
14.4. Zusammenfassende Betrachtungen über die Entviklung der nordschleswigschen industrie ... 293
15. Litteratur og kilder ... 295
15.1. Litteratur og trykte kilder ... 295
15.2. Utrykte kilder ... 305
Del V. Tabelafsnit Tabelafsnit A: Industrivirksomheder i Slesvig-Holsten 1876-1900 ... 313
Tabel A,1: Industrivirksomheder i Slesvig-Holsten 1876... 315
Tabel A,2: Industrivirksomheder, Slesvig-Holsten 1880. ... 319
Tabel A,3: Industrivirksomheder, Slesvig-Holsten 1885 ... 323
Tabel A,4: Industrivirksomheder, Slesvig-Holsten 1890 ... 328
Tabel A,5: Industrivirksomheder, Slesvig-Holsten 1895 ... 340
Tabel A,6: Industrivirksomheder, Slesvig-Holsten 1900 ... 356
Tabelafsnit B: Statistik over Slesvig-Holstens industri 1876-1900 ... 376
Tabel B,1: Slesvig-Holsten ... 377
Tabel B,2: Altona ... 380
Tabel B,3: Eckernförde ... 383
Tabel B,4: Eiderstedt ... 386
Tabel B,5: Flensburg Land ... 389
Tabel B,6: Flensburg Stadt ... 392
Tabel B,7: Haderslev ... 395
Tabel B,8: Husum... 398
Tabel B,9: Kiel Land ... 401
Tabel B,10: Kiel Stadt ... 404
Tabel B,11: Lauenburg... 407
Tabel B,12: Norderdithmarschen ... 410
Tabel B,13: Oldenburg ... 413
Tabel B,14: Pinneberg ... 416
Tabel B,15: Plön... 419
Tabel B,16: Rendsburg... 422
Tabel B,17: Schleswig... 425
Tabel B,18: Süderdithmarschen ... 428
Tabel B,19: Steinburg... 431
Tabel B,20 Stormarn ... 434
Tabel B,21: Sønderborg... 437
Tabel B,22: Tønder... 440
Tabel B,23: Aabenraa... 443
Tabelafsnit C: Industrivirksomheder, Nordslesvig 1860-1913 . ... 446
Tabelafsnit D: Korrigeret statistik over Nordslesvigs industri 1860-1913 ... 461
1. Indledning og problemformulering
Nærværende afhandling omhandler industrialiseringen af Slesvig-Holsten i den preussiske periode frem til Første Verdenskrig med særlig fokus på den nordslesvigske industri og dennes placering i det slesvig-holstenske industrilandskab. Emnet og afgrænsningen er valgt fordi perioden, der om- slutter det industrielle gennembrud i Slesvig-Holsten, kun i begrænset omfang har været genstand for videnskabelig analyse. Specielt for Nordslesvig er manglen åbenbar. Perioden fra 1864 og frem til Første Verdenskrig er endnu ikke behandlet i en samlet og overordnet fremstilling. Kun enkelte brancher, virksomheder og lokaliteter har været genstand for analyse. Den industrielle udvikling i den forudgående periode er beskrevet af Vibeke Harsberg i ”Træk af den sønderjyske industris ud- vikling 1850-1864” og den efterfølgende periode af Helle Askgaard i ”Den sønderjyske industris udvikling fra 1920 til 1970”.1
I nærværende arbejde er der lagt stor vægt på en beskrivelse af den slesvig-holstenske ramme.
Dette begrundes naturligvis med, at Nordslesvig ikke var et isoleret økonomisk område, men en del af den preussiske provins Slesvig-Holsten og , efter 1871, en del af Det Tyske Rige. Den industri- elle udvikling i landsdelen var påvirket af udviklingen i Tyskland og på godt og ondt en del af hele den transformation, de europæiske lande, inklusive Tyskland, gennemgik i det 19. århundrede med befolkningsoverskud, bykoncentrationer, ændringer i erhvervsstrukturen, vandring fra land til by, udvikling af infrastruktur, udvandring, etc.
Men skønt der var tale om en generel udvikling, forløb den forskelligt fra egn til egn. I nogle områder var landbruget dominerende, andre steder var der bykoncentrationer, nogle områder var begavet med råstoffer, andre med en industriel tradition, nogle havde let adgang til et marked, andre til kapital eller trækkraft, nogle områder lå uden for lands lov og ret, medens andre igen lå i den umiddelbare nærhed af jernbaner, havne, kanaler, m.v.. Med andre ord var der store regionale vari- ationer. Uden her at tage hul på diskussionen om hvad en region er, skal det blot konstateres, at hverken Slesvig-Holsten eller Nordslesvig udgjorde økonomiske regioner i traditionel forstand.
Dertil var forskellene mellem nord og syd og øst og vest for store og den økonomiske struktur for løs. Men naturligvis udgjorde områderne historiske landskaber, der i sig selv berettiger til selvstæn- dig analyse.
I den eksisterende litteratur om den økonomiske udvikling i Nordslesvig i den preussiske periode opereres der ofte med en nærmest usynlig 1920-grænse. Der lægges stor vægt på landsdelens perife- re placering i Det Tyske Rige langt fra markedet og de økonomiske centre, samt på de ændrede markedsforhold efter indlemmelsen i Preussen/Tyskland. Også den store udvandring, der drænede området for mennesker, ressourcer og kapital, tillægges væsentlig betydning, ligesom der ofte peges på den manglende byudvikling i landsdelen. Det er naturligvis ikke faktorer, der er grebet ud af den blå luft. Statistikken viser, at Nordslesvig i denne periode var et udpræget landbrugsområde, der hvilede i sig selv uden store strukturelle forandringer. Erhvervsstrukturen var meget konstant, og det var først omkring århundredskiftet, at der skete en svag stigning i beskæftigede inden for handel og håndværk på bekostning af landbrugserhvervene. Ved folketællingen i 1921 var der omkring 10
% færre beskæftigede inden for disse to brancher end i det øvrige Danmark.2 Ligeledes kan man af befolkningsstatistikken se, at folketallet i Nordslesvig i modsætning til det øvrige Nordeuropa faldt frem til midten af 1890’erne, og at der i hele perioden frem til 1910 kun skete en befolkningsmæs- sig tilvækst på ca. 8 %. I samme periode steg den danske og den tyske befolkning med omkring 50
%. Spørgsmålet er dog, om disse tal berettiger til en opfattelse af Nordslesvig som et specielt indu- strielt tilbagestående område, som det ofte fra (specielt) dansk side er fremført, jf. f.eks. væver Th.
Kaufmanns meget malende omtale af “det sønderjyske håndværks babylonske fangeskab” i den preussiske periode.3 Besvarelsen af dette spørgsmål vil være den overordnede ledetråd for nærvæ- rende afhandling.
Da Danmark i 1864 afstod hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig, mistede landet foruden en stor del af sit areal og befolkning også en væsentlig del af sin industrielle kapacitet. Der havde fra gammel tid været en vis industriel ”arbejdsdeling” mellem kongeriget og hertugdømmerne, og en stor del af monarkiets klæde-, sukker-, olie-, cikorie- og to- baksproduktion var lokaliseret netop her.4 Særligt i Holsten, mindre i Slesvig og Lauenborg.
Tilstedeværelsen af en tidlig og stor industri i hertugdømmerne er i den danske litteratur ofte blevet fremført som forklaring på den danske industris fremvækst og opblomstring efter 1864. Alle- rede Scharling og Falbe-Hansen var inde på tankegangen i “Danmarks statistik” fra 1883-87, lige
1 Vibeke Harsberg (1988) og Helle Askgaard (1970).
2 Hans Schultz Hansen (1987), s. 35. Helle Askgaard (1970), s. 64.
3 A. Søchting & K.E. Larsen: “Haandværk og Industri i Sønderborg Amt” (1924), men se også Klaus-Joachim Loren- zen-Schmidt (1996), s. 342-343; Bjørn Hansen (1997), s. 419 ff..
4 Rich. Willerslev (1952), s.156.
som Axel Nielsen i “Industriens Historie i Danmark” fra 1944 og Rich. Willerslev i sin doktordis- putats fra 1952 fremførte synspunktet.5 Perspektivet i disse fremstillinger er dog mere udviklingen i Danmark end industrialiseringen i hertugdømmerne.
Der kan dog næppe være tvivl om, at industrien i hertugdømmerne i 1860 samlet betragtet lå på et højere niveau end i Danmark. Folketællingen fra 1860 viser, at hvor der i Danmark var 216 per- soner ud af 1000, der kunne henføres til den “industrielle klasse”, så var der i Slesvig 220 og i Hol- sten 271 personer.6 Men højtindustrialiseret var området naturligvis ikke og blev det heller ikke i den her behandlede periode, skønt udviklingen klart pegede frem mod det moderne industrisamfund med bykoncentrationer og specialiseringer. Det er denne udvikling, der her nærmere skal beskrives.
En sådan beskrivelse kan dog ikke foretages uden et systematisk kendskab til branchefordelingen, antallet af virksomheder, beskæftigelsen inden for de enkelte brancher og virksomheder samt den geografiske placering af industrien. Denne helt grundlæggende registrering af den slesvig-
holstenske industri har hidtil manglet, og er grundkernen og omdrejningspunktet i nærværende af- handling. Hovedkilden er officielle indberetninger over industri og virksomheder, som lokale myn- digheder sendte op gennem embedsværket til regeringspræsidenten i Slesvig og videre til Berlin, dvs. officielt statistisk materiale, jf. kap. 4. Fremdragelsen og den konsekvente benyttelse af dette materiale er nyt. I den historiske litteratur har det hidtil været en udbredt opfattelse, at der ikke forelå tilgængelige, systematiske virksomhedsdata fra den preussiske periode, jf. f.eks. Kai Detlev Sievers i “Socialgeschichte Schleswig-Holsteins in der Kaiserzeit” fra 1991, hvor han skriver, at
“nur über einzelne Sparten der Industrie und für einige Fabrikken liegen Zahlen vor”.7 I dette arbej- de er det lykkedes på provinsniveau at fremdrage virksomhedsdata for perioden fra 1876 og frem til 1900, og for Nordslesvigs vedkommende for perioden 1876 og frem til 1914.
Umiddelbart kan den statistiske tilgangsvinkel virke en anelse antikveret, jf. forskningsdebatten i kapitel 2, men som den østrigske økonom J.A. Schumpeter har udtrykt det: ”Vi har brug for stati- stikken, ikke blot for at forklare forhold, men også for at vide nøjagtigt, hvad der skal forklares”.8 Det er i dette lys, undersøgelsen skal ses. Heri ligger der også indirekte en prioritering. Det er det regionalhistoriske perspektiv, der er i fokus, mindre det industrihistoriske/teoretiske perspektiv.
Afhandlingen er dog ikke begrænset til en statistisk gennemgang af industrien. Industrihistorie er
5 W. Scharling og V. Falbe-Hansen (1883-91), II s. 473 og IV s. 310 ff. Aksel Nielsen (1943-44), bd. III,1. s. 354.
Rich. Willerslev (1952), s. 156. Senere litteratur har dog sat spørgsmålstegn ved afståelsens positive effekt. Se specielt Ove Hornby (1969).
6 J.P. Trap (1864), bd. 1. s. 35.
7 Kai Detlev Sievers (1991), s. 44.
naturligvis andet og mere end tørre tal. Det er også en beskrivelse af de enkelte virksomheder og deres skæbne, virksomhedsstrukturen, branchers kommen og gåen, industrielle eventyr, arbejdsfor- hold, arbejderbevægelse, med meget mere. Disse aspekter vil løbende bliver berørt hen gennem teksten, ligesom kapitel 11 specielt er viet en beskrivelse af det industrielle miljø i Nordslesvig.
I den hidtidige forskning har de officielle erhvervstællinger fra 1875, 1882, 1895 og 1907 dannet det væsentligste grundlag for beskrivelsen af den industrielle udvikling i Slesvig-Holsten i denne periode. Med det her fremdragne materiale er det imidlertid nu muligt at komme helt ned på virk- somhedsniveau, så at sige få jord under neglene hvad angår industriens lokalisering, antallet af be- skæftigede, lønforhold, m.m. i de enkelte virksomheder. Men kildematerialets enestående natur til trods, er der dog grænser for, hvilke spørgsmål, der kan stilles til materialet - hvilke analyser, det kan bære. På provinsniveau foreligger materialet for en periode på 25 år. Dette relativt korte tids- spand, kombineret med en vis usikkerhed om statistikkens fuldstændighed i de første år, jf. kap. 4, gør, at materialet skal benyttes med varsomhed overfor det klassiske spørgsmål om, hvornår det industrielle gennembrud fandt sted i Slesvig-Holsten. Vi kan mere eller mindre blot konstatere, at industrialiseringen er indtrådt omkring århundredskiftet med rundt regnet 50.000 beskæftigede i industrien i Slesvig-Holsten mod omkring måske blot 10 til 15.000 25 år tidligere. Meget tyder dog på, at det store spring frem, både i beskæftigelsen og i antallet af virksomheder, skete fra starten af 1880’erne og frem, jf. kapitel 6 og 7. I Nordslesvig kom gennembruddet først – hvis man overhove- det kan tale om et sådant - ca. ti år senere, jf. kap. 9, 10 og 11. Men kan materialet ikke benyttes til en fuldstændig kronologisk analyse af udviklingen over samtlige 25 år, kan det uden problemer benyttes til bestemmelse af industriens spredning i provinsen. Det er specielt på denne måde mate- rialet her vil blive benyttet på provinsniveau. På lokalt nordslesvigsk niveau er materialet imidlertid bredere og mere differentieret. Her kan der i højere grad fokuseres på den kronologiske udvikling og ændring i sammensætningen af industrien. Tidsspandet er længere, idet der tages udgangspunkt i den danske industritælling fra 1860 og afsluttes med tal fra de lokale fabriksinspektører omkring Første Verdenskrig, ligesom det nordslesvigske materiale, på grund af flere alternative kilder, er mere robust over for kildemæssige huller og eventuelle systematiske fejl.
Emnet for nærværende afhandling er industrialiseringen i Slesvig-Holsten i den preussiske peri- ode med særlig henblik på udviklingen i Nordslesvig. Med udgangspunkt i ovenstående parafrase
8 Fra Ole Degn (1978), s. 10, der refererer J. A. Schumpeter: History of Economic Analysis” (1954), s. 14.
ring, opstilles der følgende tre mål for afhandlingen til besvarelse af spørgsmålet om den nordsles- vigske industris udvikling og stilling:
For det første skal begrebsapparat og i særdeleshed kildemateriale til en kvantitativ undersøgelse af den slesvig-holstenske industri beskrives og vurderes. Dette gøres i afhandlingens første del ved- rørende metode og teori, hvor studiet også sættes ind i en større historiografisk sammenhæng. For det andet skal der foretages en regionsanalyse af den slesvig-holstenske industri med særlig fokus på vækstområder og brancher. Dette er afhandlingens anden del. For det tredje skal den nordsles- vigske industri underkastes en detaljeret undersøgelse på virksomhedsniveau, hvor vægten vil blive lagt på udviklingstendenser inden for beskæftigelsen, lokaliseringen og de enkelte brancher. Dette udgør afhandlingens tredje del. Som fjerde og sidste del følger et udførligt tabelafsnit, der dels rummer dokumentation for ovenstående undersøgelser, dels vil kunne benyttes af andre forskere og af lokalhistorikere til videre studier af den industrielle udvikling i Slesvig-Holsten og Nordslesvig.
Til slut en kort bemærkning om den geografiske afgrænsning af begrebet Nordslesvig. Herved forstås i dette arbejde de fire nordlige kredse, som de fremstod i den preussiske periode, dvs. inklu- sive Sydtønder Amt. Dette er valgt for at yde Tønder By og Kreds retfærdighed ved sammenligning med de øvrige kredse. Samme argument burde også gælde for en placering af Bov Sogn, der rettelig hørte til Flensborg Kreds og som også økonomisk og erhvervsmæssigt var styret af placeringen tæt ved metropolen Flensborg. Her har jeg dog, områdets størrelse og nuværende tilknytning taget i betragtning, valgt at følge den nuværende grænse.9
9 Dette har betydet, at Aabenraa Kreds i kapitel 10 har fået tilført tre mergelgrave og ét snedkeri.
Del I. Metode, teori, m.m.
2. Forskningsoversigt
Det er kutyme at indlede et afsnit som dette med at fastslå, at det aktuelle emne hidtil i den eksiste- rende litteratur har været stedmoderligt behandlet. Hvor saliggørende en sådan konstatering end kan være, vil det imidlertid være en tilsnigelse i forhold til industrihistorie. Denne har, mere eller min- dre latent, været en naturlig del af det 19. og 20. århundredes økonomiske historie siden fabriksin- spektør O.J. Rawerts murstenstunge værk fra 1850 om ”Kongeriget Danmarks industrielle forhold fra de ældste tider indtil begyndelsen af 1848”.1 Når karakteristikken måske alligevel kan have sin berettigelse i forhold til den nordslesvigske industri, hænger det sammen med, at fokus i vid ud- strækning har været rettet mod de industrielle kraftcentre, mindre på periferien. Først indenfor de seneste årtier har interessen udvidet sig til også at omfatte de mindre industritunge områder som f.eks. Sønderjylland.
2.1. Hovedlinier i dansk industrihistorie
Det er ikke målet her at give en fuldstændig bibliografi eller gennemgang af den danske litteratur vedrørende industri. For en sådan kan der for den lidt ældre litteraturs vedkommende henvises til Per Bojes oversigt fra 1976: “Det industrielle miljø 1840-1940. Kilder og litteratur”,2 og for den nyere litteratur til litteraturhenvisningerne i værket “Dansk industri efter 1870” (vedrørende de bib- liografiske data, se nedenfor). Derimod skal der her alene fremdrages nogle overordnede udvik- lingslinier og tendenser, der direkte eller indirekte har eller har haft betydning for beskrivelsen af den nordslesvigske industri.
De klassiske værker inden for dansk industrihistorie er foruden ovennævnte værk af Rawert, Scharling og Falbe-Hansens beskrivelse af de industrielle forhold i “Danmarks statistik” bd. II. fra 1887 (med supplementsbind, 1891) og Axel Nielsens trebindsværk “Industriens Historie i Dan- mark” fra 1943-44.3 De tre nævnte værker beskæftiger sig med den tidlige industri i Danmark, dvs.
med industrien i kongeriget eksklusive hertugdømmerne. De to førstnævnte er tidsmæssigt afgræn- set af udgivelsestidspunktet, og slutter fremstillingerne i hhv. 1848 og starten af 1880’erne. Aksel
1 O. J. Rawert (1850).
2 Per Boje (1976).
3 W. Scharling og V. Falbe-Hansen (1883-91), II s. 439-718 samt VI s. 201-211. Aksel Nielsen (1943-44), bd. I-III.
Nielsens fremstilling er derimod begrænset af en valgt periodisering med skel i 1870. Oprindeligt var der planlagt et fjerde bind, der skulle føre fremstillingen ind i det 20. århundrede.4 Dette så imidlertid aldrig dagens lys, men er forklaringen på, hvorfor dette stort anlagte værk om dansk in- dustri stopper netop på dørtærsklen til den industrielle epoke.5 Hvor de to førstnævnte værker i høj grad er en del af deres samtid og den nationalliberale økonomiske tankegang,6 er sidstnævnte i mere traditionel, positivistisk forstand en beskrivelse af industriens historie, “veldokumenteret og præget af sikker kildekritik” som det er udtrykt af Per Boje.7 Foruden selve beskrivelsen, indeholder de to førstnævnte værker gode statistiske afsnit om den tidligste industri i Danmark.
Fra midten af det 20. århundrede skete der imidlertid et skift i perspektivet inden for den indu- strihistoriske forskning, idet fokus nu i højere grad blev rettet mod en bestemmelse af tidspunktet for det industrielle gennembrud, end på en beskrivelse af industrien og de enkelte brancher. Dette skifte var en dansk pendant til - eller tillempelse af - den engelske diskussion om The Industrial Revolution.
Kort fortalt har tre hovedsynspunkter gjort sig gældende i den danske debat: En traditionel op- fattelse, der henlægger gennembruddet til begyndelsen af 1870’erne; en alternativ, der lægger gen- nembruddet til perioden før 1870; og endelig en opfattelse, der henlægger gennembruddet til efter 1870, nærmere bestemt i 1890’erne. Den traditionelle opfattelse er bl.a. repræsenteret ved P. Munch og Georg Nørregaard.8 Argumenterne findes både i den politiske udvikling, hvor særligt afståelsen af hertugdømmerne samt næringsfrihedens indførelse spiller en rolle (spec. hos Munch), og i den tekniske udvikling (hos Nørregaard). Retfærdigvis skal det dog nævnes, at hverken Munch eller Nørregaard har en bestemmelse af tidspunktet for gennembruddet som hovedtema i deres fremstil- linger. Det havde derimod Rich. Willerslev, der i sin doktordisputats fra 1952, i opposition til den traditionelle opfattelse, så en “industriel udvikling af aldeles overvældende karakter” i perioden mellem 1855 og 1872, særligt i København og i de største provinsbyer.9 Dette byggede han på en undersøgelse af industritællingerne, hvor han for denne periode så en kraftig stigning i antallet af virksomheder og antallet af arbejdere, samt i den gennemsnitlige størrelse af virksomhederne. Bag- grunden for opsvinget begrundede han i en ændring af kreditmarkedet samt i den tekniske udvikling
4 Aksel Nielsen (1943-44), bd. 1, forordet.
5 En epoke Aksel Nielsen selv lægger op til med i sidste afsnit af den generelle gennemgang at beskrive de gunstige virkninger af toldloven i 1863 samt af “bortfaldet” af konkurrencen fra hertugdømmerne.
6 Rawert motiverer ligefrem sin fremstilling i enevældens ophør, og forudser som følge heraf , “et friskere liv i alt, hvad vedkommer statens indre forhold og i næringsvejene og hermed tillige i de industrielle”. O.J. Rawert (1850), s. III.
7 Per Boje (1976), s. 24.
8 Schultz Danmarkshistorie (1942), s. 573 ff. Georg Nørregaard (1943), s. 111 ff.
i form af jernbaner og dampmaskiner, men han var ikke blind for, at afståelsen af hertugdømmerne var en medvirkende årsag til industriens fremvækst.10 Hans tanke om et tidligt industrielt gennem- brud har dog haft svært ved at finde fodfæste. Allerede ved forsvaret opponerede både Poul Bagge og Einar Cohn.11
I 1970 fremlagde Svend Aage Hansen det synspunkt, at gennembruddet nærmere først fandt sted i 1890’erne.12 Han kritiserede den tidligere forskning for at lægge for megen vægt på industritællin- gerne og deres opgørelser af antal ansatte. Derimod mente han, med inspiration fra bl.a. W.W.
Rostow og Rondo Cameron, at den industrielle udvikling i højere grad skulle ses i relation til sam- fundets samlede økonomiske vækst. Et bedre mål for industrialiseringen så han i beregningen af industriens andel af bruttofaktorindkomsten samt generelt i industriens vækstrater. En undersøgelse af disse fik ham til at pege på 1890’erne som gennembruddets tiår, i en i øvrigt lang og jævnt frem- adskridende proces. En opfattelse der, som Ole Hyldtoft har udtrykt det, “har vundet en bred og nærmest lammende tilslutning”.13
Diskussionen var hermed for så vidt udtømt, og tidsånden var da også mere til processer og strukturer end til beskrivelse og bestemmelse af det unikke og enestående (i.e.: gennembruddet).
Som en reaktion mod den enstrengede fokusering på gennembruddet blev der i 1974 igangsat et projekt under Statens Humanistiske Forskningsråd med titlen: “Industrialismens bygninger og boli- ger. Det industrielle miljø 1840-1940”. Projektets mål var at udvide synsfeltet til hele begrebskom- plekset omkring industrialisering. I præsentationen af projektet skrev Kristof Glamann, at:
“Studiet af industrialiseringen i Danmark har hidtil overvejende stået i statistikkens tegn. Man har koncentreret kræfterne om en bestemmelse af tidspunktet for det industrielle gennembrud. Den moderne vækstforskning har også på dette felt bragt værdifulde resulta- ter for dagen. Det må være naturligt nu at vende opmærksomheden mod andre sider af pro- cessen. Blandt de opgaver, som melder sig, er en dyberegående, systematisk undersøgelse af industri- og arbejdermiljøet, af industrimenneskets hverdag, dets vilkår og levefod. Inte- ressen for sociale studier er i disse år voksende, og miljøstudier er for øjeblikket i væl- ten.”14
I og omkring dette projekt, der løb frem til 1979, så flere studier af det industrielle miljø dagens lys. Særligt blev der sat fokus på hele urbaniseringsprocessen, arbejderkvartererne og arbejderboli
9 Rich. Willerslev (1952), s. 65.
10 Rich. Willerslev (1952), s. 107 og spec. 156.
11 Poul Bagge (1953) og Ejnar Cohn (1953).
12 Sven Aage Hansen (1970).
13 Ole Hyldtoft (1984), s. 25.
14 Kristof Glamann: “Præsentation af et forskningsprojekt” i ”Industrialismens bygninger og boliger”, Nr. 1, 1975, s. 3- 4.
gen, bl.a. gennem Ole Degns bog om “Industrialisering og urbanisering” fra 1978, i Rich. Willer- slevs “Sådan boede vi” om boligforhold blandt faglærte i København omkring 1880, i Jens Erik Frits Hansens “Københavns forstadsbebyggelser i 1850’erne”, samt ikke mindst i Hans Chr. Johan- sens, Per Bojes og Anders Monrad Møllers bog “Fabrik og bolig. Det industrielle miljø i Odense 1840-1940”.15 For en udtømmende bibliografi kan der henvises til Ole Hyldtofts oversigtsartikel
“Litteratur om arbejderboliger” i temanummeret “Arbejderen og Boligen” af ”Årbog for Arbejder- bevægelsens Historie, 1984”.16 En væsentlig gevinst ved denne drejning af perspektivet var, at pro- vinsen i højere grad end hidtil blev inddraget i forskningen.17 I samme retning pegede også et andet projekt under Statens Humanistiske Forskningsråd, der blev søsat i disse år, nemlig “Stationsbyen 1840-1940”.18 Om end projektet kun indirekte beskæftiger sig med den industrielle udvikling, blev der herigennem sat fokus på vandringen fra land til by, infrastrukturens betydning for byudviklin- gen, provinsen og generelt hele den demografiske transition, som samfundet gennemgik i perioden 1840-1940.
I 1984 iværksatte Carlsbergfondet og Statens Humanistiske Forskningsråd i fællesskab et nyt stort projekt vedrørende dansk industri, nemlig “Industriens vækst og vilkår. Dansk Industris Histo- rie efter 1870”. Projektets mål var at følge op på Aksel Nielsens værk fra 1940’erne og få produce- ret det manglende fjerde bind. Men i stedet for en kronologisk disposition, valgte man at bygge værket op over aspekter og temaer, hvilket indtil nu har resulteret i syv bind under fællestitlen
“Dansk Industri efter 1870”. Bind ét er skrevet af Hans Chr. Johansen og sammenfatter strukturud- viklingen i sin helhed og placerer industrien i den almindelige økonomiske udvikling i perioden fra 1870 til 1973. Bind to er skrevet af Carl-Axel Nielson og Hans Kryger Larsen. Her undersøges for- bruget og produktionen af en række udvalgte industrivarer i perioden fra 1870 og frem til midten af 1980’erne. Niels Thomsen har skrevet bind tre, der behandler de samfundsmæssige vilkår for indu- striens udvikling frem til 1939. Bind fire er af Ole Hyldtoft og fokuserer på de teknologiske foran- dringer i perioden fra 1870 og frem til 1896. Et andet halvbind dækkende perioden efter 1896 og frem til 1972 er under udgivelse som bind nummer syv i serien og er skrevet af Ole Hyldtoft sam- men med Hans Chr. Johansen. Bind fem er skrevet af Per Boje og beskæftiger sig med industriens
15 Ole Degn (1978), Rich. Willerslev (1979), Jens Erik Frits Hansens (1979), Hans Chr. Johansen m.fl. (1983).
16 Ole Hyldtoft (1884,1).
17 Et selektivt udvalg: Odense: Hans Chr. Johansen m.fl. (1983), Århus: E.D. Farah & J. Schmidt (1981), Svend Aage Andersen (1985); Horsens: Gert Bech Nielsen m.fl. (1975), Jacob B. Jensen (1984); Esbjerg: Peter Dragsbo (1988) og John T. Lauridsen (1992).
ledere og organisation. Endelig er bind seks med titlen ”Fabriksarbejdere og funktionærer 1870- 1972” skrevet af Jørgen Peter Christensen.19
Med dette værk har forskningen igen taget en ny retning. Nu er det ikke længere blot det indu- strielle miljø (social- og mentalitetshistorie), der er i fokus, men også institutionerne, den mar- kedsøkonomiske udvikling samt (igen) teknologiudviklingen. Ikke mindst sidstnævnte har inden for de seneste år tiltrukket sig en del opmærksomhed, bl.a. gennem Frank Allan Rasmussens registratur over centraladministrationens behandling af teknologisager 1816-1996 og gennem Ole Hyldtofts studier.20 Seneste skud på denne stamme er Den Jyske Historiker nr. 102-103, der er helliget Dan- mark under den 2. industrielle revolution. Her fokuseres der på teknologien, moderniseringsproces- serne og videnskabeliggørelsen af produktionsformerne.21
I 2002 har Kulturarvstyrelsen udpeget Industrisamfundets Kulturarv som satsningsområde. Dette projekt, der særligt retter sig mod museumsverdenen, involverer ”såvel indsamling af genstan- de/værker, dokumentation som bevaring og formidling af industrisamfundets samfundsmæssige betydning”.22 Konkret satses der i der i dette projekt på følgende tre punkter: 1) Anlæg og bygnin- ger, 2) Genstande og arkiver samt 3) debat om industriarvens betydning.
2.2. Industrihistorie i Sønderjylland
I den generelle litteratur om dansk industrihistorie er sønderjyske forhold kun i beskedent om- fang behandlet. Omtales sønderjyske forhold drejer det sig primært om den industrielle udvikling efter Genforeningen og da med hovedvægten på store industrier som Danfoss og Brd. Gram. Heri deler landsdelen nok skæbne med den øvrige provins, men netop på grund af landsdelens historie med adskillelse fra kongeriget under helstaten og udlændighedsperioden 1864-1920, er grundlaget specielt. Dette afspejler sig blandt andet i en mangfoldighed af lokalhistorisk litteratur, der også på forskelligt niveau omfatter industrihistorie.
2.2.1. Generelle fremstillinger af den sønderjyske industri
18 Projektet startede i 1980 og løb frem til 1987. Blandt projektets synlige resultater er bogudgivelserne: Vigand Dann Rasmussen (1981), Christian Kaatmann (1985,1), Niels Peter Stilling (1987) og Jørgen Fink (1992) samt adskillige numre af tidsskriftet “Nyt fra Stationsbyen”.
19 Hans Chr. Johansen (1988), Carl-Axel Nielson og Hans Kryger Larsen (1989), Niels Thomsen (1991), Ole Hyldtoft (1996), Per Boje (1997), Jørgen Peter Christensen (2002), Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansen (2004).
20 Frank Allan Rasmussen (1998), Ole Hyldtoft. (1984), (1984,1), (1994) og (2004).
21 Per V. Klüver m.f. (2003)
Den første egentlige monografi vedrørende den sønderjyske industri så dagens lys i 1970, hvor Helle Askgaard i en bearbejdning af sin prisopgave i geografi fra Københavns Universitet behand- ler den sønderjyske industris udvikling i perioden fra 1920 til 1970.23 Udviklingen inden for indu- strien sættes i denne afhandling ind i en større sammenhæng, hvor der både ses på befolkningsud- viklingen (vækstpunkter), transportsystemet og de offentlige værkers betydning. Den generelle ud- vikling analyseres, og de enkelte brancher beskrives. Hovedkonklusionen er, at landsdelen i 1920 var meget svagt industrialiseret, at produktionsapparatet var nedkørt efter krigen, og at de eneste brancher, der kunne siges at have nogen betydning, var nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt sten-, ler- og glasindustrien. I perioden frem til Anden Verdenskrig udviklede industrien sig som helhed kun ganske svagt. Det var først efter Anden Verdenskrig, at der skete en positiv ændring, særligt inden for jern- og metalindustrien.24 Som indikator for den industrielle udvikling benytter Helle Askgaard antallet af virksomheder og antal ansatte.
Samme mål for industriel udvikling benytter Vibeke Harsberg i sin fremstilling fra 1988 af den tidlige industri i Sønderjylland i perioden 1850-1864.25 Grundlaget for denne beskrivelse er de årli- ge fabrikslister, der blev udarbejdet af herredsfogeden og indsendt til amtmanden, der så igen sendte dem til centraladministrationen i København. Harsbergs ambition med undersøgelsen er at skabe et overblik over industriens omfang i Sønderjylland i denne periode. Det lykkes ganske for- nemt. Efter et par indledende afsnit om kilder og metode, den økonomiske og politiske baggrund samt om told og samfærdsel, gennemgås de enkelte brancher i hver deres kapitel. Først med en ta- bellarisk oversigt, derefter med en beskrivelse. Hendes hovedkonklusion er, at der generelt tegner sig “et billede af en positiv industriel udvikling i perioden 1851-1861. Det gælder både med hensyn til antallet af virksomheder og antallet af beskæftigede i disse virksomheder.”26
Lars N. Henningsen har i 1989 ligeledes beskæftiget sig med den tidligste industri.27 Også han ser en positiv udvikling i perioden frem til den anden slesvigske krig men dog med forbehold, for
“nok gik det fremad: beskæftigelsen i industrien fordobledes, fra ca. 10.000 i 1845 til ca. 19.200 i 1865 i hele området mellem Kongeåen og Ejderen. Men set i forhold til den samtidig voksende be- folkning var der relativt næsten ikke tale om fremgang. Hertugdømmerne var fortsat en landbrugs- region, og det gjaldt i særlig udpræget grad for Nordslesvig”. Han understreger, at den tidlige indu
22 Casper Jørgensen og Vibe Ødegaard (2004), s. 9.
23 Helle Askgaard (1970).
24 Helle Askgaard (1970), s. 209.
25 Vibeke Harsberg (1988).
26 Vibeke Harsberg (1988), s 126.
stri tog udgangspunkt i landbruget og dets behov, og at særligt jern- og maskinindustrien her spille- de en væsentlig rolle.
For den preussiske periode 1864 – 1920, der omkranses af ovennævnte fremstillinger, savnes en bred og grundlæggende undersøgelse af den industrielle udvikling i Sønderjylland.
I fembindsværket “Sønderjyllands Historie fremstillet for det danske Folk” er der i Mads Iver- sens afsnit om den økonomiske udvikling under fremmedherredømmet en ganske glimrende lille oversigt over Nordslesvigs industri.28 Her præsenteres på godt to sider samtlige væsentlige brancher i Nordslesvig (nærings- og nydelsesmiddelindustrien, væverierne, teglværksindustrien, grusværker- ne, skibsværftsindustrien, jernstøberier og maskinfabrikkerne samt de offentlige værker), ligesom konkurrenceforhold og udviklingstendenser antydes. Det er og bliver dog kun en oversigt.
Det nærmeste man kommer nyere generelle fremstillinger af periodens industri er hhv. Hans Schultz Hansens artikel vedrørende det industrielle miljø i Sønderborg i perioden 1875 til 1914, og Henrik Fangels beskrivelse i Haderslev bys historie fra 1996.29 Skønt fremstillingerne tager ud- gangspunkt i hver deres købstad, er perspektivet ikke snævert afgrænset.
Henrik Fangel nævner, at der var svære tider omkring 1870 med ikke mindre end 43 konkurser i Haderslev i perioden 1867 til 1870. Blandt dem nogle af egnens største og ældste virksomheder.30 Videre fremhæver han, at der generelt i starten efter indlemmelsen i Preussen var mangel på drifts- kapital. Aktieselskabsformen havde endnu ikke vundet indpas. Det første aktieselskab i Haderslev blev således først dannet i 1875. Det var et lille dampskibsselskab der likvideredes 12 år senere.
Næste aktieselskab kom først i 1889.31 Men ”i løbet af 1890erne bedredes de økonomiske kon- junkturer, og en højkonjunktur satte ind, der med enkelte mindre tilbageslag varede ved helt frem til 1. verdenskrigs udbrud. (...) Både beskæftigelsen og investeringerne øgedes, og en del nye firmaer etablerede sig. Byens gamle firmaer var dog stadig dominerende med hensyn til antallet af beskæf- tigede”.32
Nogenlunde samme udvikling synes Sønderborg at have gennemlevet. Hans Schultz Hansen nævner, at “tiden mellem de to slesvigske krige havde været en stor industrigrundlæggelsesperiode i Sønderborg, og virksomhederne herfra betød meget for det industrielle miljø også efter 1875. De to
27 Lars N. Henningsen (1992).
28 Mads Iversen (1933), s. 443-445.
29 Hans Schultz Hansen (1987) og Henrik Fangel (1996). Førstnævnte er i bearbejdet form udgivet sammen med et kilderelateret afsnit af nærværende forfatter i 2002: Leif Hansen Nielsen og Hans Schultz Hansen (2002).
30 Henrik Fangel (1996), s. 80.
31 Henrik Fangel (1996), s. 95.
32 Henrik Fangel (1996), s. 204.
jernstøberier gik ganske vist tilbage, men vedblev dog begge et høre til blandt de mest betydende virksomheder. Eksportbryggeriet kunne derimod ekspandere og var fra 1884 den største fabrik i byen. Til gengæld måtte Schau’s klædefabrik indstille driften. Kun to af de virksomheder, der blev oprettet efter 1875, opnåede en betydning, der svarede til den, fabrikkerne fra 1850’erne havde (…)”.33 På den baggrund konkluderer han, at skønt Sønderborg i forhold til landsdelens øvrige køb- stæder havde en kraftig vækst i befolkningen, så kan man ikke tale om noget industrielt gennem- brud. Befolkningsvæksten kunne primært tilskrives anlægget af marinestationen og garnisonens kraftige udvidelse, samt generelt en udvidelse af Sønderborgs oplandsfunktion.
Også i Peter Kr. Iversens afsnit om Sønderborg i perioden 1864-1920 i Sønderborg Bys Historie fra 1966 er der stof at hente til den industrielle udvikling.34 Derimod er det begrænset, hvad der findes om den industrielle udvikling i Aabenraa Bys Historie fra 1974, hvor vægten er lagt på by- styret, nationalitetskampen og de offentlige institutioner.35 Peter Dragsbo har i bogen ”Mennesker og huse i Aabenraa - et etnologisk studie af kvarterudvikling i en nordslesvigsk købstad 1850-1920”
kort behandlet det industrielle miljø i byen gennem en beskrivelse af enkelte virksomheder samt byens økonomiske udvikling og kvarterdannelse.36 I de to byhistoriske fremstillinger fra Tønders 700-års jubilæum i 1943 berøres emnet praktisk taget ikke.37 Derimod har Uwe Thomsen i ”Tøn- ders historie i hovedtræk” fra 1984 behandlet den industrielle udvikling i byen og omegnen i et ka- pitel med titlen ”Gründerzeit og Zeppelinere”.38
En oplagt årsag til denne ujævne behandling er naturligvis, at den tidlige industri i landsdelen i høj grad netop var koncentreret om Sønderborg og Haderslev, mindre om Aabenraa og Tønder.
Kim Jacobus Paulsen har i en artikel fra 1997 tegnet et omrids af den sønderjyske industri i hele perioden 1850-1970.39 Artiklen, der bygger på den eksisterende litteratur, kommer rundt om de en- kelte brancher og trækker de lange linier. Ligeledes har Leif Hansen Nielsen i en artikel i Sønder- jysk Månedsskrift 2004 beskrevet den sønderjyske industri fra 1600-tallet og frem til nutidens mul- tinationale selskaber.40 Denne fremstilling tager udgangspunkt i nærværende afhandling.
2.2.2. Enkelte brancher og virksomheder
33 Hans Schultz Hansen (1987), s. 63.
34 Peter Kr. Iversen (1966).
35 ”Aabenraa Bys Historie” (1974), s. 98-100.
36 Peter Dragsbo (1978), s. 43-48 med flere steder.
37 M. Mackeprang (1943-1944) og Claus Eskildsen (1943)
38 Uwe Thomsen (1984), s. 71-82.
39 Kim Jacobus Paulsen (1997).
Enkelte brancher har særligt tiltrukket sig opmærksomhed. Dette gælder teglværksindustrien, der som Nordslesvigs betydeligste industri før Genforeningen naturligt har været med til at tegne den industrielle udvikling i landsdelen. Med centrum omkring Cathrinesminde Teglværksmuseum og Museet på Sønderborg Slot, er der gennem de senere år udgivet værker og hæfter om teglværks- branchen og teglværksmiljøet på Broagerland, ved Nybøl Nor og langs Flensborg Fjord.
I 1984 kom bogen ”Teglværker ved Flensborg Fjord. 100 år i billeder”, 41 der som en del af Det sønderjyske Teglværksprojekt fortalte om teglværksindustriens udvikling, herunder om arbejds- og arbejdervilkår. Fem år senere udgav Harald Duggen det tosprogede værk ”Ziegeleien entlang der Flensburger Förde/Teglværker langs med Flensborg Fjord”.42 Mål og sigte med denne bog er i høj grad lig foranståendes, og den bærer da også præg af at læne sig tæt op ad denne, både hvad angår opbygning og tekst. Begge bøger er primært beskrivende i deres tilgangsvinkel. I 1991 udkom det lille hæfte ”Kvindeliv på teglværkerne ved Flensborg Fjord i tre generationer”43. Om end det bæ- rende element er erindringsstof, udmærker hæftet sig ved en analytisk stillingtagen til emnevalg og problemstilling.
Hovedværket om de sundevedske teglværker er imidlertid jubilæumsskriftet “De forenede Tegl- værker i Egernsund 1894-1994” af Inge Adriansen.44 Her fortælles på grundig vis om teglværksin- dustriens udvikling og produktion, samt om hvorledes det i 1894 trods forskellige problemer lykke- des teglværkerne at indgå en aftale, så man ikke konkurrerede indbyrdes om priser og kunder. Den fælles markedsføring blev varetaget af det nyoprettede selskab (De forenede Teglværker), der for- delte salg og produktionskvoter.
Arne Duus har i Cathrinesminde Teglværksmuseums Årskrift fra 1996 fyldigt og inspirerende behandlet Rendbjerg Teglværk fra starten i 1783 og frem til lukningen i 1928. I samme serie har Hans Munk Hansen behandlet teglbrændingen i Rinkenæs sogn og Inge Adriansen og Kim Jacobus Paulsen teglværkerne ved Iller Strand.45 Endelig er teglværksindustrien behandlet både direkte og indirekte i bogen om småskibsfarten fra Egernsund og fjordegnen fra 1994.46
En anden branche, der har tiltrukket sig stor opmærksomhed, er jernstøberierne. Dette primært på grund af branchens betydning for den tidlige industrialisering. Lars N. Henningsen har i flere
40 Leif Hansen Nielsen (2004).
41 Inge Adriansen, Karsten Biering, Steen Ove Christensen (1984).
42 Harald Duggen (1989)
43 Inge Adriansen (1991).
44 Inge Adriansen (1994).
45 Arne Duus (1996), Hans Munch Hansen (1992), Inge Adriansen & Kim Jacobus Paulsen (1999).
46 Bent Vedsted Rønne (1994).
artikler beskæftiget sig med jernstøberier og maskinfabrikker i Nordslesvig i perioden 1840 til ca.
1920.47 På baggrund af en gennemgang af enkelte virksomheders produktion og størrelse konklude- rer han, at skønt den nye grænsedragning i 1864 umiddelbart gav en del vanskeligheder for jernstø- berierne (flere konkurser), så kom de dog atter på fode og fungerede videre som jernstøberier: “(...) men fremtiden lå dog ikke her. Det var maskinbygning og motorproduktion, som havde muligheder.
Derfor opstod der efter 1864 ikke nye jernstøberier, hvorimod en del nye maskinbyggerier og mo- torfabrikker så dagens lys. Tidens løsen var specialisering. Bemærkelsesværdig er også maskinbyg- gernes gode vilkår på Sønderborg-egnen, hvor teglværkernes og landbrugets behov skabte en del nye arbejdspladser”.48 Henrik Fangel har i en artikel fra 1979 eksplicit behandlet jernstøberierne i Haderslev 1841-1923, og jernstøberiet i Tønder har fået sin særskilte behandling i en artikel fra 1971, hvor fhv. overlæge dr. med. J.N. Lorenzen fortæller om sin bedstefar jernstøber N.P. Loren- zen og hans støberi.49
Den tidligste industri i Sønderjylland repræsenteret ved Christiansdal ved Haderslev er i 1939 behandlet i en artikel i Sønderjyske Årbøger af Jørgen Swane.50 Artiklen gennemgår anlæggelsen af blikfabrikken “Godthåb” i 1772 og dens korte turbulente tid frem til lukningen få år senere i 1777.
Dette var dog kun det første forsøg på en fabrik omkring Christiansdal. Bjørn Svensson har i en artikel fra 1971 gennemgået Christiansdals omtumlede tilværelse gennem flere hundrede år. Ganske rammende har han kaldt artiklen “Industrieventyret i Kristiansdal”.51 Kort fortalt har næsten samtli- ge industrigrene været forsøgt på området uden overvældende succes: Blikfabrik, blegeanstalt, lær- redsvæveri, stampemølle, oliemølle, sodafabrik, glasfabrik, papirmasse- og papirfabrik, træsliberi og - som det mest sejlivede - elektricitetsværk. Sidstnævnte, der blev oprettet i 1911, drives således fortsat.52 Mindre turbulent har tilværelsen været for Kobbermølle ved Kruså, der er et andet af de tidlige industrianlæg i Sønderjylland. Om dennes historie fra starten tilbage i 1600-tallet til fabrik- kens ophør i 1962 kan man læse i Jens-Peter Hansens bog “Kobbermøllen ved Krusaa” fra 1994.53
Mange enkeltvirksomheder, brancher og lokaliteter er særskilt behandlet i diverse skrifter og artikler. Nogle dybtgående og perspektiverende, andre rent deskriptivt. Fremhæves skal her Erik Skifter Andersens værk om erhvervsvirksomheder i Aabenraa 1847-1997, der udkom i forbindelse
47 Lars N. Henningsen (1982) og (1983).
48 Lars N. Henningsen (1982), s 160-161.
49Henrik Fangel (1979). J.N. Lorenzen (1971).
50 Jørgen Swane (1939).
51 Bjørn Svensson (1971).
52 Thomas Lyngby (2001).
53 Jens-Peter Hansen (1994).
med Aabenraa Handelstandsforenings 150 års jubilæum i 1997.54 Dette tobinds værk indeholder et væld af oplysninger om de enkelte erhvervsdrivende og virksomhedernes historie, ligesom der re- degøres for konjunkturer og konkurrenceforhold. Af lignende værker kan nævnes oversigten over håndværks- og industrivirksomheder i Sønderborg Amt, som udkom i forbindelse med Håndværker- og Industriudstillingen i Sønderborg 1924.55 Om end præget af sin tid, indeholder bogen mange nyttige oplysninger om de enkelte virksomheder. Ved samme håndværker- og industriforenings 25- års jubilæum i 1945 udsendtes et jubilæumsskrift, der supplerer med biografier over foreningens medlemmer.56 Også H.E. Sørensens jubilæumsskrift til Skærbæk Håndværker- og Handelsstands- forening fra 1981 skal nævnes i denne sammenhæng.57 Desværre er dette jubilæumsskrift begrænset til Handel- og Håndværkerforeningen, hvorfor “Gründer’en” over alle i Skærbæk, Pastor Jacobsen, ikke er behandlet. Her må der henvises til G. Japsens spændende og meget læseværdige biografi om pastor Jacobsen og hans foretagender fra 1980.58
I de mange jubilæumsskrifter, der gennem tiden har set dagens lys, er der mange nyttige indu- strihistoriske oplysninger vedrørende enkeltvirksomheder.59 En særlig plads i denne række indtager naturligt Danfoss, der i løbet af ca. 20 år fra grundlæggelsen i 1933 udviklede sig til ikke alene at være landsdelens men også en af landets største virksomheder. Om grundlæggeren Mads Clausen, virksomheden og dens betydning for lokalsamfundet er der i de seneste år udgivet flere bøger. Sær- ligt skal her fremhæves Per Bojes og Hans Chr. Johansens “En iværksætter: Historien om Mads Clausen og Danfoss” fra 1994, Hanne Steen Hansens “Danfoss - arven efter Mads” fra samme år samt - med et bredere sigte - Kim Jacobus Paulsens “Det nytter ikke at stritte imod - da Nordals blev industrisamfund i perioden 1950-1970” fra 1996 og Helle Askgaards montage om den befolk- nings- og bebyggelsesmæssige udvikling i Nordborg kommune fra 1980: ”Danfoss. DK-6430 Nordborg. Denmark”.60
Af andre fremstillinger af sønderjyske enkeltvirksomheder kan nævnes Henrik J. Møllers beskri- velse af Skærbæk Uldspinderi i Nordslesvigske Museer 1998, hvor spinderiets historie og produkti
54 Erik Skifter Andersen (1997).
55 A. Søchting & K.E. Larsen (1924).
56 “Sønderborg Haandværker- og Industriforening” (1945).
57 H.E. Sørensen (1981).
58 G. Japsen (1980).
59 Nævnes kan: Markussen & Søn (1931), (1956) og 1981), Schaumanns Klædefabrik (1947), Brdr. Gram (1951), Aller Mølle (1996) , Tryk & Kopi (1998), Eegholm (1999), Thorkild Kjærgaard m.f. (2000).
60 Per Boje & Hans Chr. Johansen (1994), Hanne Steen Hansen (1994), Kim Jacobus Paulsen (1996), Helle Askgaard (1980). Også: Kirsten Folke Harrits & Ditte Scharnberg (1991), Per Vagner Rasmussen (1997) og Ditlev Tamm (2002).
onsgang nøje beskrives.61 I samme skrift, men i årgangen før, er der en ganske spændende artikel om Solofabrikken i Sønderborg og arbejdsmiljøet på fabrikken skrevet af Kirsten Rykind-
Eriksen.62 Lars N. Henningsen har behandlet vognfabrikkerne i Haderslev i en artikel fra 1984, hvor byens specielle stilling på dette felt gøres til genstand for en nærmere undersøgelse.63 Den æld- gamle mølleindustri er behandlet i en artikel om Brøns Mølle af Anders Malling i Sønderjyske År- bøger 1961. Artiklen giver et fint indtryk af arbejdsgangen og forholdene i en mellemstor virksom- hed på grænsen mellem håndværk og industri, i brydningstiden mellem koncessioneret mølle med mølletvang til fri konkurrence.64 Endelig har Henrik J. Møller i artikler fra henholdsvis 1999 og 2002 behandlet grusgrave og cementstøberier i Vestslesvig (Møgeltønder) og deres placering i den tidlige industrialisering.65
Faktuelle oplysninger om enkelte virksomheder kan desuden findes i de brancheoversigter, der særligt så dagens lys i mellemkrigsårene, f.eks. “Dansk Handel og Industri” fra 1934, “Dansk Me- jeristat” fra 1931, “Danske Møller” fra 1934, “Danske Købstæders Historie og deres Erhvervsliv, Sønderjylland“ fra 1922 samt i Kraks “Danmarks ældste forretninger” (tredje udgave fra 1940 er den første, der omfatter Sønderjylland).66 Også i de demografiske værker findes der en del faktuelle oplysninger. Her tænkes primært på Trap Danmark, både 1864 udgaven samt 4. og 5. udgave, Henning Oldekops beskrivelser af hhv. Slesvig og Holsten (1906 og 1908) samt Schröders beskri- velse af hertugdømmerne Slesvig og Holsten fra midten af 1850’erne.67
2.2.3. Det industrielle miljø
Som tidligere nævnt er ét af tyngdepunkterne i dansk industrihistorie efter 1970 det industrielle miljø og industriens bygninger og boliger. Også i udforskningen af den sønderjyske industri har dette sat sig spor. Baggrunden for Fangels artikel om jernstøberierne i Haderslev var et lokalplans- forslag om nedrivning af en industribygning (et tidl. jernstøberi), og på den måde føjer artiklen sig fint ind i 70’ernes forskningsfelt. Hans Schultz Hansens artikel om det industrielle miljø i Sønder- borg undersøger bl.a. arbejderkvartererne og -boligernes placering i forhold til virksomhederne og
61 Henrik J. Møller (1998).
62 Kirsten Rykind -Eriksen (1997).
63 Lars N. Henningsen (1984).
64 Anders Malling (1961).
65 Henrik J. Møller (1999) og (2002).
66 “Dansk Handel og Industri” (1934). “Dansk Mejeristat” (1931), “Danske Møller” (1934), “Danske Købstæders Hi- storie og deres Erhvervsliv, Sønderjylland” (1922), “Danmarks ældste Forretninger” (1940).
67 J.P. Trap (1864), (1930) og (1965-67). Henning Oldekop (1906) og (1908). Johannes von Schröder (1854) og (1856).
byen. Også Kim Jacobus Paulsen og Helle Askgaard har fat i denne problematik i deres fremstillin- ger af udviklingen på Nordals, hvor der også generelt ses på Danfoss’ indflydelse på lokalsamfun- dets udvikling. Jens-Peter Hansens bog om Kobbermølle har undertitlen: “Arbejderboligerne ved et dansk industrianlæg gennem 400 år” og er udgivet af Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
Beskrivelsen af Solofabrikken i Sønderborg i “De Nordslesvigske Museer” fra 1997 er i høj grad en beskrivelse af arbejdsmiljøet på fabrikken. Hele teglværksprojektet omkring Cathrinesminde med museet (fabriksbygningen) og de tidlige teglværksspil var et udslag af denne udvikling. Billedbogen
“Teglværker ved Flensborg Fjord. 100 år i billeder” samt Duggens bog har arbejds- og i særdeles- hed arbejdermiljøet som hovedtema. Det var også det naturlige tema i det omtalte erindringsskrift om tre generationers kvindeliv på teglværkerne. Flere artikler har gennem årene eksplicit beskæfti- get sig med teglværksarbejdernes boliger, ligesom årsskriftet fra Cathrinesminde Teglværk 1993 var helliget arbejderboligerne der. 68 Karsten Biering har i en artikel i Sønderjysk Månedsskrift 1985 taget fat på emnet om teglværkernes polske gæstearbejdere, der blev bofaste i Sønderjylland.69 Vibeke Harsberg har i sin bog om den tidlige industri viet et kapitel til kvindearbejde og et til bør- nearbejde, ligesom Lars N. Henningsen i en artikel fra 1978 har beskæftiget sig med børnearbejde i tobaksindustrien.70
Stationsbyprojektet fik i midten af 80’erne en afstikker til Sønderjylland, idet Kristian Kaatmann i 1985 udgav bogen “Stationsbyer i Sønderjylland - Toftlund og Hjordkær”, der var det foreløbige resultat af et samarbejde mellem stationsbyprojektet og Institut for Grænseregionsforskning.71 Bo- gens primære mål er en beskrivelse af de to stationsbyers udvikling, men bogen indeholder også et par mere generelle afsnit, der i denne sammenhæng har interesse. Kaatmann argumenterer således for, at de fleste af de sønderjyske stationsbyer ikke var nye byer, men derimod eksisterende gamle landsbyer, der med stationen fik en ny funktion og status. Trafikforholdene, og dermed også jernba- nenettet, var naturligvis af betydning for hele samfundets vareudveksling og var "en vigtig forud- sætning for den udvikling, der skete, da den industrielle revolutions virkninger begyndte at slå igennem i det landlige Nordslesvig”.72 Kaatmann ser ikke det tidlige jernbanenet som en katalysator
68 Sten Ove Christensen (1981), Lone Lisberg (1992), Inge Adriansen (1992), Inge Adriansen og John Kronborg Chri- stensen (1993).
69 Karsten Biering (1985).
70 Lars N. Henningsen (1978).
71 Kristian Kaatmann (1885,1)
72 Kristian Kaatmann (1885,1), s. 24, 33-34.
for industriel udvikling, men mere som en måde hvorpå landsdelen inddrages i den nye økonomi. I artikelform har Kaatmann ligeledes beskrevet hhv. Rødding og Skærbæk.73
Endelig kan det nævnes, at det museale aspekt ved industrialiseringen, som i 2002 gav sig udslag i Kulturarvsstyrelsens projekt om Industrisamfundets Kulturarv, har sin sønderjyske pendant i Indu- strimuseum Slesvig. Dette projekt, der er et samarbejde mellem Museet på Sønderborg
Slot/Cathrinemindes Teglværksmuseum og Kulturstiftung Schleswig – Flensburg, forsøger gennem opbygning af en kulturrute af industrihistoriske seværdigheder (bygninger, boliger, anlæg, m.m.), at sætte fokus på den industrielle kulturarv. Hidtil er der udgivet en guide til ruten. Senere skal museet udvikles med flere seværdigheder, udstillinger, bøger, m.m.74
2.3. Linier i den slesvig-holstenske industrihistorie
Med udgangspunkt i det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Kiel og med professor Dr. Passow som det centrale omdrejningspunkt, så flere industrihistoriske værker dagens lys i 1920’erne. Således Nicolai Haases doktordisputats fra 1924, ”Das Aufkommen des gewerbli- chen Grossbetriebes in Schleswig-Holstein (bis zum Jahre 1845)”,75 og Fritz Hähnsens disputats
”Die Entwicklung des ländlichen Handwerks in Schleswig-Holstein” fra 1923.76 På et seminar af- holdt i 1922 under ledelse af Passow fremlagde Emil Meyer en afhandling om byen Flensborgs in- dustrialisering i den preussiske tid. Denne blev senere samme år antaget som promotionsskrift ved det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet i Göttingen, hvor Passow nu var blevet ansat. I forkortet form blev den i 1924 udgivet i Nordelbingen.77 Endelig bør også Fritz Hähnsens oversigtsartikkel fra 1927 ”Die Quellen der Flensburger Wirtschaft im Wandel der politischen Geschichte 1773- 1914” nævnes.78 For en nærmere gennemgang af den ældre tyske litteratur kan der henvises til di- verse værker udgivet af ”Arbeitskreis für Wirtschaft und Socialgeschichte” (se nedenfor), og her specielt til oversigtsartiklerne af Jürgen Brockstedt fra 1983, 1989 og 1991.79
Omdrejningspunktet for den nyere forskning om den slesvig-holstenske industri har gennem en lille menneskealder ligget i “Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-
73 Kristian Kaatmann (1985,2) og (1994).
74 ”Industrimuseum Slesvig/Industriemuseum Schleswig (2004).
75 Nicolai Haase (1925).
76 Fritz Hähnsen (1923).
77 Emil Meyer (1924).
78 Fritz Hähnsen (1927).
79 Jürgen Brockstedt (1983,1), (1989,1) og (1991,1)
Holsteins”, der blev dannet i 1978 som et supplerende alternativ til den klassiske historiske forening
“Gesellschaft für Schleswig-Holsteinsche Geschichte”. Fra starten var det tanken, at arbejdskredsen gennem projekter, møder og konferencer skulle åbne for debat og faglig diskussion, bl.a. gennem inddragelse af udviklingen i de tilgrænsende områder, hhv. Nordtyskland og Danmark. For at komme ud til et større publikum, startede arbejdskredsen i 1981 en skriftrække med navn ”Studien zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins”.
Serien dækker over et bredt spektrum af emner indenfor den økonomiske og sociale historie.
Flere af bindene omhandler eksplicit industri- og erhvervshistorie, således bind fem fra 1983, der bærer titlen “Frühindustrialisierung in Schleswig-Holstein, andern norddeutschen Ländern und Dänemark”. Værket er en artikelsamling med udgangspunkt i en konference holdt i september 1981 med både tyske og danske deltagere.80 Udgangspunktet for konferencen var en antagelse om, at industrialiseringsprocessen som sådan ikke skete nationalt men regionalt, og på den måde var kon- ferencen eksponent for den øgede interesse for regionsstudier, der særligt i disse år blomstrede frem inden for tysk historie- og samfundsvidenskab.81 Den overordnede konklusion fra konferencen var da også (om end ikke ganske overraskende), at udviklingen ikke forløb lineært, og at der var store regionale forskelle i den tidlige industrialisering af Slesvig-Holsten. Jürgen Brockstedt sammenfat- tede det således: “Die Anfänge der Industrialisierung in der Herzogtümern Schleswig und Holstein stellten keine zügige, einheitliche und breite Entwiklung dar, sondern diese verlief eher langsam, manchmal auch stockend und schwerpunktmässig. Sie konzentrierte sich in den Bereichen Eisengi- esserei, Maschinen- und Apparatenbau, Textilverarbeitung, Eisenbahnbau und Einsatz von
Dampfmaschinen. Die räumliche Ausdehnung der frühen Industrialisierung war sehr ungleichmäs- sig, denn regional gesehen war eine gewisse Konzentration in Altona, Kiel, Flensburg, Neumünster und im südwestholsteinische Raum in der Nähe Hamburgs zu beobachten. In den übrigen Gebieten finden wir weniger oder gar keine industriellen Ansätze.”82
Dette initiativ fra studiekredsens side blev desværre ikke den katalysator til intensive studier af regionale forskelle i den slesvig-holstenske industrialisering som man kunne have håbet. Lokale og afgrænsede studier af enkeltvirksomheder eller byer, eller studier på provinsniveau med basis i den trykte statistik - og oftest med fokus på den tidlige industrialisering før indlemmelsen i Preus
80 Fra dansk side deltog Lars N. Henningsen, Henrik Fangel og Ove Hornby, med hhv. et indlæg om jernindustrien i Nordslesvig, den tidlige industrialisering i Haderslev og den tidlige industrialisering i Danmark. Se Lars N. Henningsen (1983), Henrik Fangel (1983) og Ove Hornby (1983).
81 Jf. Carl-Hans Hauptmeyer (1994), s. 68.
82 Jürgen Brockstedt (1983), s. 74-75.
sen/Det Tyske Rige - fortsatte med at dominere arbejdsfeltet. Fremhæves skal dog her Gerd Vaagts gennemgang af den tidlige industrialisering i hertugdømmet Slesvig i jubilæumsskriftet ”Flensburg 700 Jahre”, bd. 1 fra 1984, hvor linierne trækkes frem til Første Verdenskrig fra de tidlige jernstø- berier og maskinfabrikker over skibsværftsindustrien.83
I forlængelse af ovennævnte konference og bog udkom i 1989 “Gewerbliche Entwicklung in Schleswig-Holstein, andern norddeutschen Ländern und Dänemark von der Mitte des 18. Jahrhun- derts bis zum Übergang ins Kaiserreich”.84 Også denne indeholder en buket af detail- og oversigts- studier, men med hovedvægten på håndværk og de før-industrielle produktionsformer som manu- faktur og forlagsvirksomhed.
Ulrike Albrecht udgav i 1993 som bind 24 i rækken af ”Studien zur Wirtschafts- und Sozialge- schichte Schleswig-Holsteins”, en lettere omarbejdet udgave af hendes Ph.D. afhandling vedrøren- de Flensborgs tidlige industrialisering, 1770 til 1870.85 Omdrejningspunktet er de årlige indberet- ninger om fabrikker og anlæg, som blev indsendt til centraladministrationen i København. I mod- sætning til den tidligere forskning (in casu Fritz Hähnsens studier fra 1920’erne), der vurderer årene fra 1807 og frem til 1864 som en stilstandsperiode for Flensborg, ser hun en vækst i den industrielle udvikling fra omkring 1830: “Seit 1830 und nicht seit 1867 beginnt m.E. eine weitere einschnei- dende Phase in der ökonomischen Entwicklung Flensburgs, in der die Unternehmen und allmählich auch die Gesellschaftsstruktur Flensburgs deutliche Ansätze einer Modernisierung zeigen. Diese Phase, in der sich die Industrialisierung in Flensburg durchsetzt, dauert bis in die 1870er Jahre in Flensburg.”86
I 1991 udgav arbejdskredsen bogen “Wirtschaftliche Wechsellagen in Schleswig-Holstein vom Mittelalter bis zur Gegenwart”.87 I denne antologi vedrørende den økonomiske udvikling i Slesvig- Holsten gennem de sidste 500 år, beskæftiger Jürgen Brockstedt sig i en stor og fyldig artikel med konjunkturerne fra 1773 og frem til 1913 med hovedvægten på den preussiske periode fra 1864.88 Abstraktionsniveauet er højt, og der levnes ikke megen plads til de regionale forskelle i Slesvig- Holsten. Afslutningsvis konkluderes dog, at “Bei einer regional differenzierenden Betrachtung in- nerhalb Schleswig-Holsteins kann für die mittleren und grösseren Städte mit Industrie, Gewerbe, Handel oder Schiffart festgestellt werden, dass hier eine Anleitung an die deutschen Wechsellagen
83 Gerd Vaagt (1984).
84 Jürgen Brockstedt (1989).
85 Ulrike Albrecht (1993).
86 Ulrike Albrecht (1993), s. 234.
87 Jürgen Brockstedt (1991).