Landets V edkom m ende m aa indskydes en Periode, der om fatter Slutningen a f B undgravstid og O vergravstid. Men de eneste Fund fra Øerne, der k a n henvises til en saad an Periode, er et enkelt retvægget Bæger og en Hellekiste, som begge lige saa vel kan være af regulæ re D olktidsform er. E r Globs D ateringer af de yngre Enkeltgtravsperioder rigtige, bringes der saaledes i høj Grad Uor
den i vor relative Kronologi, uden at d er sam tidig gives noget F o r
slag til en N yordning. E nten m aa den østdanske E nkeltgravs
k u ltu rs T yper som tidligere foreslaaet fordeles over baade B und
gravstid og O vergravstid, eller ogsaa m aa Løsningen søges eftei h elt an dre Linier.
Dr. Globs Studier af E n k eltg rav sk u lturern e i D anm ark ken
detegnes p aa alle O m raad er af F o rfatterens overlegne Beherskelse af b aade dansk og u denlandsk M ateriale. P a a m ange P u n k ter b ringer Bogen frisk e Synspunkter og nye Ideer, uden at der no
getsteds er veget af fra den strengt videnskabelige Linie. Den er et åf de fineste arkæ ologiske A rbejder, som h a r set Lyset h e r
hjem m e i en lang Række Aar.
C. J. Becker.
Kultur og Folk i Danmarks Bronzealder.
H. C. Broholm: D a n m a r k s B r o n z e a l d e r I—II. Nyt Nor
disk Forlag. 1943—44.
Lige fra O ldtidsforskningens B arndom h a r Arkæologerne følt sig draget af den nordiske Bronzealder. Ved sit geniale T reperiode
system paaviste C hristian Jürg ensen Thom sen om kring 1818 først a f alle, at d er havde eksisteret en selvstændig Bronzealder, og siden h a r m ange a f Nordens betydeligste Forskere viet denne Tid en hel Række A rbejder. S nart var det vægtige, om fattende Studier, hvor Perioden gradvis blev u d fo rsket og sat p aa Plads i sin eu ro pæiske Sam m enhæ ng; h er vil Navne som W orsaae, O scar Mon- telius og Sophus M üller staa til sene Tider. Og sn a rt v ar det — navnlig i de senere Aar — Frem læggelse af enkelte F u n d som Solvognen, L urerne, de m æ rkelige E gekistefund og en lang Række andre.
Men m oderne F o rskning k a n ikke baseres alene p a a enkelte F und. Skal m an have et virkeligt Billede af en Tids K ultur, m aa der tages H ensyn til alt, h v ad der er bevaret. Det m aa være en af de vigtigste O pgaver for vor Tids Arkæologi at k u n n e bearbejde og frem læ gge O ldtidens enkelte Afsnit p aa en saadan Maade. at
der tages H ensyn til hele den brede Masse af Stof, og at det gøres tilgængeligt fo r videre F o rskning baade herhjem m e og i Udlandet.
H idtil er k u n m indre Afsnit af Oldtiden eller enkelte F u n d g ru p per b ehandlet p aa denne Maade, m en nu foreligger for første Gang en af de store Perioder i sam let Bearbejdelse gennem Mu
seum sinspektør, Dr. phil. H. G. Broholms to første Bind af »Dan
m ark s Bronzealder«. Første Bind giver bortset fra en kort, vel- skreven Indledning om F orfatterens særlige Syn paa Arkæologiens H istorie og M aal k u n en katalogagtig Fortegnelse over det m æ g
tige Stof, der e r bevaret fra Æ ld re Bronzealder. Dette Raam ate- riale d an n er G rundlaget for andet Binds brede, udførlige Skildring af Æ ldre Bronzealders K ultur og Folk. De to Bind er en E nhed og k a n derfor om tales un der eet.
U dadtil frem træ d er det over 500 Sider store Værk meget sm ukt og stateligt. Allerede Sikker H ansens Forsidelitografier er en Nydelse for Øjet. Og In d try k k e t holder sig ved en Gennemblad- ning af Bøgerne. Det läge, velplacerede Billedm ateriale, der med ru n d H aan d er fordelt i begge Bind, og det fine T ry k gør den bogligt set til et af de sm ukkeste arkæologiske Værker, der h a r set Lyset herhjem m e. De viser fu ldt ud, at Videnskab og Bogkunst m eget vel lad er sig forene og er i V irkeligheden et haandgribeligt U dtryk fo r F o rfatterens egen Interesse fo r sm ukke Bøger.
Et im ponerende F u n d sto f h a r været til Raadighed. Mere end 2500 G ravfund sam t et Antal af M ark- og M osefund er beskrevet i første Bind. De er ordnet p aa en let og p rak tisk Maade, først efter P erioder og d erefter topografisk. Dr. B roholm benytter i det store og hele den Inddeling, som Montelius allerede 1885 frem satte, og hvorefter Æ ldre B ronzealder falder i tre Perioder. Den er noget grovere end den Deling, som Sophus Müller efter ind- gaaende Studier kom til 20 Aar senere, og som hidtil h a r været den m est anvendte inden for dansk Forskning. Ved Behandling a f det store, brede Stof synes dog M ontelius’ System at være det m est praktiske.
I andet Bind bliver der først givet en udførlig Behandling af de ældste M etalsager h e r i Landet, in d fø rt og anvendt medens Stenalderen endnu raadede som K ulturform . Den yngre Stenalder h a r ofte været k arak teriseret som en k am u fleret M etalkultur.
Givet er det i hv ert Fald, at Stenalderfolket i om trent 1000 Aar før den egentlige B ronzealder kendte Sm ykker og Redskaber af Kobber og Guld, m en at disse endnu v ar saa sjæ ldne og kostbare, at det blev Stenredskaberne, som virkelig prægede Tiden. Dette F o rh old m aa m an hele Tiden have i Tankerne, n a a r m an læser Dr. Broholm s Skildring af disse første Metalsager. Der gives dem
nemlig den sam m e udførlige Behandling som Sagerne fra den egentlige Bronzealder, uden at der sam tidig tages H ensyn til Sten
alderstoffet. Skal Stenalderens M etalsager sættes p a a deres rette Plads i K ulturhistorien, m aa de ses sam m en m ed Stenalderens øvrige Fundstof, og m an k a n vanskeligt rive dem u d a f deres n atu rlig e Sam m enhæ ng u den at kom m e til at give et skævt Billede a f en M etalkultur, som i V irkeligheden fø rte en Skyggetilværelse i et Stenalderm ilieu.
Gennem Æ ldre Bronzealders tre store A fsnit fa a r m an en u d førlig Beskrivelse af denne Storhedstid. Støttet p a a Bogens fo rtrin lige B illedm ateriale bliver K vindernes sm agfulde Sm ykker og M andens sto rarted e V aabenudstyr beskrevet i Enkeltheder. E t særligt Afsnit behandler de k u ltu rh isto risk fuldstæ ndig enestaa- ende D ragter fra velbevarede Egekister. Om G ravskik og Grav
fo rm er er F undene i særlig Grad oplysende; h e r b ringer de talrige F u ndbeskrivelser og det for en sto r Del nye Billedstof m ange væ rdifulde Enkeltheder. I Æ ldre B ronzealder begraves de døde som bekendt i Sten- eller Egekister u n der Jordhøje. Næsten alle de store Gravhøje, der kro n er vore B akketoppe ru n d t om i Landet, stam m er fra denne Tid. De m øjsom m eligt sam m enslæ bte J o rd m asser er ikke blot Beskyttelse for Graven, det er D atidens stolte M indesm æ rker for de afdøde. Og de er stadig de m est iøjnefal
dende M onum enter over vore 3000-aarige Forfæ dre.
Og netop fordi det m ed al Sandsynlighed er vore direkte F o r
fæ dre, der hviler her, vil m an m ed største Interesse give sig i Lag m ed det Kapitel, som om handler selve F olket og dets O prin
delse. Meget er det ikke, vi direkte k a n slutte os til, og m ange er derfo r de H jæ lpekilder, d er m aa m obiliseres. Vigtigst er det, hvad de døde selv k an fortælle. K apitlet bringer derfor en udførlig O m tale af det Skeletm ateriale, som er bevaret, desværre i saa ringe O m fang. Det refe re rer først, h v a d vore A ntropologer, nu afdøde Dr. Fischer-M øller og senere Dr. med. K. Bröste, gennem M aalinger og Undersøgelser er n aaet til. B ronzealderfolket v a r af afgjort nord isk Type og havde racem æ ssigt en lignende Sam m en
sæ tning som N utidens D anskere, m ed en B landing af kort- og langskallede Elem enter. Det v a r re t høje, fint byggede M ennesker m ed slanke L em m er og blondt H aar.
Der synes i Dag at være K larhed over, at G rundstam m en i D an
m ark s nuvæ rende B efolkning k an følges tilbage til Æ ldre Bronze
alder, m en stiller m an Spørgsm aalet om B ronzealderfolkets O p
rindelse, er m an straks p a a usikker Grund. I Y ngre Stenalder lig
ger F orholdene saaledes, at der fra Periodens Begyndelse findes et fast bosiddende Bondefolk over hele L andet, det saakaldte
M egalitfolk. Nogle A arhu n dred er senere vandrer et nyt Folk in d i Jylland , antagelig i sidste Om gang fra Sydøsteuropa. E fter F ol
kets k arak teristisk e G ravskik kaldes det sædvanligvis det jyske Enkeltgravsfolk. Tidligere m ente m an, a t disse to forskelligartede F olk i Slutningen a f Stenalderen sm eltede samm en, og at det nye Folk v ar vore Bronzealderforfæ dre. Nyere F orskning h a r vist, at Forholdet er m ere kom pliceret, idet m an h a r faaet Rede paa, at d er ko rt før Stenalderens Slutning kom m er endnu et B efolknings
elem ent til. F undene viser, at m an ogsaa i Ø stdanm ark m aa regne m ed Indtræ ngen af nye Folk, der sætter over Østersøen.
De er i Slægt m ed de jyske Enkeltgravsstam m er, m en synes til
lige at være blandede m ed m ellem europæ iske Folk.
Professor Brøndsted behandlede fo r faa Aar siden i »D anm arks Oldtid« disse Spørg'smaal og naaede til det nye Resultat, at Enkeltgravsfolkene, særlig det jyske, kom som H erskerfolk, der blev det dom inerende Elem ent i B ronzealderfolket, m edens det gam le M egalitfolk m aatte føre en lavere Klasses Tilværelse som H aandvæ rkere og Bønder. Dr. Broholm opponerer sk a rp t m od denne F ortolkning af Fundene. E nkeltgravsfolket optræ der gan
ske vist som Frem m edfolk, hvis K ultur i meget høj Grad kom m er til at præ ge Bronzealderen, m en Folket selv er efter F orfatterens Mening opsuget i den oprindelige Befolkning. Det er altsaa denne, der dan n er G rundelem entet i B ronzealderfolket. Dr. Broholm m ener heller ikke, der er Tale om en Over- og Underklasse, men k a ra k terise re r B ronzealdersam fundet som et prim itivt Bondesam fu n d uden større sociale Forskelle.
Spørgsm aalet er aab en b art vanskeligt at kom m e til Livs. Dog skal det sikkert, som Professor B røndsted i u d stra k t Grad h a r gjort, løses ved a t tage Forholdene i Stenalderens Slutningstid op til G ranskning. Det er her, Løsningen ligger, hvis den ellers k a n lokkes frem . Og navnlig vil det være svæ rt at faa et rigtigt Billede a f Forholdene, hvis m an m ed Dr. B roholm ikke tager H ensyn til det senere østdanske Enkeltgravsfolk. E fterhaand en som dette Frem m edelem ent paa Øerne og i Dele af Jyllan d træ der k lare re frem , synes det nemlig, som om m ange Forhold til For- staaelse af B ronzealderfolkets blandede H erkom st ligger skjult her. Som om talt i Globs nye A rbejde om den jyske E nkeltgravs
k u ltu r er der netop Grund til at have sin O pm æ rksom hed h e n vendt p aa dette Punkt. Ikke blot synes det nye Folkeelem ent at have givet Stødet til den dybtgaaende K ulturudjæ vning, som vi ser foregaa i Stenalderens sidste Periode, og som danner F o ru d sætningen for B ronzealderens E nhedskultur, m en tillige er det tydeligt, at det nye Folk sta a r i næ r Forbindelse m ed tidlige
M etalkulturer i M ellem europa og uden Tvivl kom m er til at betyde m eget fo r Aabningen af de H andelsveje, som netop ved denne T id brin g er en stæ rk t forøget M etalstrøm ind over Landets Grænser.
Skulde m an anføre enkelte Indvendinger m od Værket, m aatte det blive i Retning a f et Ønske om m ere præcise Angivelser i de store F undlister, som i den foreliggende F orm er vanskelige at bruge til videre videnskabeligt Arbejde, bl. a. fordi Beskrivelserne i m ange Tilfælde er ho ld t i saa alm indelige Vendinger, at fo r
skellige O ldsagstyper ofte udstyres m ed een og sam m e Betegnelse.
Eksem pelvis anvendes O rdet T utulus — en lille Sm ykkeplade m ed Øsken p a a Bagsiden — ofte uden Adskillelse om to forskel
lige T yper (PI. 19, Fig. 9 og Fig. 10 i Værkets II Del) og Beteg
nelsen P aalstav i de fleste Tilfælde uden Specificering, til Trods for at der i II B ind om tales hele 11 forskellige T yper af dette Redskab. Som F undlistern e n u foreligger, synes de åt have størst Værdi for den L okalforsker, der h u rtig t ønsker at fa a et Overblik over, hvad der foreligger af B ronzealdersfund fra h an s Egn. Blot ved O pstilling af en Række Typetavler og ved H envisning h ertil for hvert enkelt Stykkes Vedkom m ende, vilde disse F undlister, som jo fy ld er H alvdelen a f Værket, ogsaa k u n n e hlive a f virkelig Værdi fo r de F orskere, som ønsker at arbejde videre m ed denne Tid. Og m ed saadanne T ypetavler vilde det tillige kom m e til at staa som den efterhaan d en stæ rk t tiltræ ngte Afløser af Sophus M üllers »Ordning af D anm arks Oldsager«.
Visse Steder i Bogen synes der heller ikke at være tilstræ kkelig stor O verensstem m else m ellem F u n d m aterialet i første og Resul
tatern e i andet Bind. Til Belysning a f det ku ltu rh isto risk yderst vigtige Skifte i G ravskikken, hvor L igbræ nding afløser G ravsæt
ning a f den døde u b ræ n dt, k an der f. Eks. ved en Gennem gang a f F un dlisterne kom m e de h id til ganske nye Iagttagelser frem , at Ligbræ ndingen allerede i 2. Periode viser sig i fu ld t typisk F o rm og er dokum enteret ved ca. 25 Fund, som fortrinsvis stam m er fra Syd- og Sønderjylland. I den følgende Periode vinder den nye Skik stæ rk t frem . Inddeler m an Jy lland i fire T væ rbæ lter efter Am terne, ser m an — stadig alene p aa G rundlag af Dr. B ro
holm s Lister — at der i det sydligste er 87 .pCt. Grave m ed L ig
bræ nding (af sam tlige Fund, hvor G ravform en er angivet), m edens der i det næste er 82 pCt. og i de to endnu nordligere henholdsvis 75 pCt. og 57 pCt. Den nye Skik vinder m ed andre O rd k u n langsom t T erræ n n o rd p aa i T idens Løb. Det virker d erfo r ikke rigtigt forstaaeligt, n a a r m an i II Bind finder den gamle O pfat
telse gengivet uæ ndret, at egentlig Ligbræ nding er uk end t i 2. Pe-
riode og pludseligt viser sig i 3. Periode over hele Landet. D et er heller ikke ho ld bart, n a a r et stort Antal F u n d uden Oldsager (m indst 130 Grave), der er m edtaget i Listerne, fordeles saaledes, at næ sten alle m ed ub ræ n d t Skelet henføres til 2. Periode, m edens Grave m ed L igbran d alle sættes til 3, Periode.
Trods disse Indvendinger vil dette nye Storvæ rk faa en central Stilling i vor arkæ ologiske L itteratu r. Ingen, der paa en eller anden M aade er interesseret i B ronzealderen — og det gælder b aade Læg og L æ rd — k an kom m e uden om det. F o r de fleste vil dets største Værdi ligge i den brede, om fangsrige Stofsam ling og dets Sam m endragning af vor Viden om dette tiltræ kkende Afsnit af vor Oldtid.
C. J . Becker.
Nyere Herregaarclslitteratur.
D a n s k e H e r r e g a a r d e ved Christian Elling. 199 S. Thaning og Appels Forlag, 1942. — D a n s k e S l o t t e o g H e r r e g a a r d e under Redaktion af Arthur G. Hassø. II (676 S.) og III (698 S.). Has
sing. 1943. — V o r e H e r r e g a a r d e af Therkel Mathiassen med supplerende arkitekturhistoriske Oplysninger af Steffen Linvald. 430 S. Hagerup. 1943.
G rundtypen fo r de fleste h erreg aard sv æ rk er er givet med F. R ichardt, T. A. B ecker og C. E. Secher, Prospekter af danske Herregaarde (1844— 68). Hver h erreg aard er h e r behandlet fo r sig, dog uden nogen stren g topografisk rækkefølge, og til h v er gaard hører et billede og en beskrivelse, hvor teksten — bortset fra a n givelsen af beliggenhed, tilliggender, ejer o. 1. — væsentlig bestaar af en meget fyldig oversigt over ejerne gennem tiderne, m ens oplysningerne om ark itek tu r k u n er yderst sparsom m e. 1 alm in delighed huskes væ rket vistnok kun p aa g rund a f de nydelige litografier m ed den hyggelige biederm eierstem ning. Og n a a r p ro spekterne i dag h a r arkæ ologisk interesse, er det, fordi litogra
fierne viser bygningerne ved m idten af 19. aarh.
E t an det ud gan gsp u nkt er Traps D anm ark. H er behandles hver enkelt h e rre g a ard efter om tren t sam m e skem a som i prospekterne, m en forskellig h e rfra system atisk indordnet i værkets topografiske rækkefølge. Indenfo r d ansk topografisk litte ra tu r indtager T rap en solid, klassisk position. F or de aktuelle forholds vedkom m ende er den sidste (4.) udgave, der kom 1920— 30, naturligvis ikke up to date m ere; m en T rap hæ vder absolut sin plads. — Herre- gaardene h a r lige fra første udgave (1858) været behandlet sa a ledes, at der i selve sognebeskrivelsen er gjort rede fo r deres
