M m Radikale på jagt efter en politik

M m

Vælgervandringer til og fra Det Radikale Venstre siden valget 11. marts 1998

Radikale Venstre

Venstre 4 pct.

Sofa + ved ikke

27 pct.

Nye vælgere Venstre-

fløjen CD + Kr.F.

1 pct.

Konser- vative Soc.dem.

Note: Vandringerne fra Radikale Venstre er angivet i pct. af partiets vælgere ved valget i 1998 (N=163).

Vandringerne til Radikale Venstre er angivet i pct. af partiets aktuelle tilslutning i meningsmålingerne (N=133).

Kilde: ACNielsen AIM, telefonsurvey gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen i juni og august 2000 2 pct.

3 pct.

Fr. partiet + Dansk Folkep.

3 pct. 14 pct. 2 pct.

1 pct. 1 pct.

2 pct.

4 pct.

Figur 1: En stor del af de vælgere, der stemte på de Radikale i 1998, agter at blive hjemme på sofaen ved næste folketingsvalg. Det er dog på niveau med en række andre partier.

Radikale på jagt efter en politik

Det Radikale Venstre vader i politisk indflydelse, men baglandet efterlyser en klarere politisk profil - Partiet har givet køb på mange mærkesager, og andre er blevet opslugt af konsensus - Et vælgertab på 40 pct. siden 1998 opvejes ikke af antallet af nytilkomne - Ugebrevet tegner et portræt af et parti med identitetsproblemer op til weekendens landsmøde

Danmarks måske mest indflydelsesrige parti står på kanten af en identitetskrise. I takt med at Det Radikale Venstre i den sidste halvdel af 90’erne har fået sat mange af sine mærkesager højt på den politiske dagsorden - og haft magt til at gennemføre en del af dem - har partiet fået udvisket sit politiske særpræg. De Radikale har sejret sig ihjel. Partiet har masser af magt, men er blevet usikre på, hvad den skal bruges til. Det vurderer en række centrale aktører i partiets bagland op til landsmødet i weekenden.

Partiets kernetropper er stolte over den stærke placering, de radikale ministre har i regeringen. Men medaljen har en bagside: Vælgerne kan nemt få det indtryk, at partiet er ved at løbe tør for ideer. For den megen magt har samtidig givet sig udslag i en slags ideologisk metaltræthed.

En ny analyse, som AC Nielsen AIM har foretaget for Ugebrevet, viser, at der er flere vælgere, der forlader partiet, end der kommer til. Det største tilskud af nye vælgere henter partiet i øjeblikket blandt frafaldne socialdemokrater. De kan blive svære at fastholde, når Socialdemokratiet ruller det store valgapparat ud op til et folketingsvalg. På trods af uroen i SF om Europa-politikken, tiltrækker de Radikale kun meget få vælgere fra venstrefløjen.

AIMs tal viser, at 40 pct. af de vælgere, der stemte radikalt ved sidste valg, har forladt partiet.

27 pct. er blevet sofavælgere. Se figur 1.

Ved sidste valg gik de Radikale tilbage med ét mandat. Siden har meningsmålingerne ligget stabilt, og intet tyder på, at partiet går frem - tværtimod. Det skaber frustration og uro blandt partiets medlemmer. Flere radikale folketingskredse vurderer over for Ugebre-vet, at folketingsgruppen savner en offensiv strategi for, hvordan den kan erobre flere stemmer.

Ugebrevet har taget temperaturen på det lille regeringsparti på baggrund af samtaler med en række personer: En tidligere landsformand, medlemmer af partiets hovedbestyrelse og folk, der stiller op som folketingskandidater. Ikke alle har ønsket at blive citeret.

Masser af indflydelse men ingen profil

“Den politik, vi fører, er udmærket. Men vi får ikke stemmer på det. Så der må være noget galt med vores profil. Vi er trætte af at ligge under 4 pct.! Og jeg oplever en stigende utilfreds- hed med, at folketingsgruppen ikke har formuleret de radikale visioner mere klart. Hvor skal partiet hen? Der er sat overskrifter på nogle udspil, men nu vil vi gerne se noget indhold. Vi taler f.eks. i øjeblikket om, at vi inden for de næste år skal lave en radikal Europa-vision. Vi er mange, der synes, det er et par år for sent,” siger amtsformand i København Anders

M m

Tilslutning til Det Radikale Venstre

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 0

1 2 3 4 5 6

FV98 FV94

Pct.

Note¹: I afrundede tal

Note²: By: Søndre, Vestre og Østre Storkreds samt Københavns Amt og Århus Amt.

Kilde: Det Radikale Venstre, Mandag Morgens vejede opinionsindeks og Venstre.

1980 1990 2000

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 16.000

Antal medlemmer¹

Venstre Radikale Venstre 0

20 40 60 80 100

Stærk byprofil

Medlemstal for Det Radikale Venstre

Land By²

Pct. af alle partiets medlemmer 85

65

15

35 Figur 2: Det Radikale

Venstre har endnu ikke fået vendt nedgangen i meningsmålingerne og medlemstallet. Det er særligt i landdistrik- terne, at partiet savner gennemslagskraft.

Thomsen.

Hans kollega i Århus, Torsten B. Jakobsen, har denne vurdering: “Vi har siddet i saksen, fordi vi har været i regering. Det har været svært at markere sig. Nu er der usikkerhed om, hvad vi skal profilere os på.” Han mener, at partiet står i et naturligt vadested og skal have kommunikeret budskaberne bedre ud:

“Nogle i partitoppen har den holdning, at det er utroligt, hvad man kan få gennem- ført, hvis man ikke tager æren for det. Men det kan blive dødsstødet til partiet. Der er ingen, der lægger mærke til, at det, der bli- ver gennemført, er noget, vi foreslog for 8 år siden,” siger han.

Det Radikale Venstres næst- formand, Lone Loklindt, vil ikke afvise kritikken: “De radikale værdier er gode nok, men der skal mere kød og blod på.

Som vælger kan man måske godt have et lidt diffust billede af de radikale mærkesa- ger. Det er på tide, at vi får konkretiseret nogle af de værdier, vi arbejder ud fra,”

siger hun. Loklindt er også formand for partiets landspolitiske udvalg.

“Mange af de temaer, vi har lan- ceret, har andre partier taget til sig. Vores problem er, at der er blevet konsensus om- kring vores værdier. Nu står vi uden kran- sen om halsen og får ikke æren for resulta- terne,” siger Loklindt, som erkender, at både Landspolitisk Udvalg og folketings- gruppen har været for langsomme til at udvikle nye politiske udspil.

Partitoppen bestemmer

Det kommende landsmøde er et symp- tom på problemet. SR-regeringen er på vej mod en ØMU-afstemning, har lige gennemført en række folkehøringer og er ved at udvikle et nyt regeringsgrundlag.

Men det kommer medlemmerne ikke til at mærke meget til på mødet: Hovedtema- et på landsmødet bliver partiets kirkepolit- iske program. Her skal de delegerede bl.a.

tage stilling til, om de vil have indføjet føl- gende vigtige principielle sætning i partiets program: “Det Radikale Venstre vil med kritisk opmærksomhed følge spørgsmålet om Folkekirkens fortsatte tilknytning til staten.”

Partiet er ganske vist i gang med et større politisk udviklingsarbejde: Regeri- ngens topministre arbejder med formu- leringerne i det nye regeringsgrundlag, og en snæver gruppe i partitoppen og sekre-

M m

Andel med studentereksamen

Kilde: ACNIelsen AIM, telefonsurvey gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen, juni og august 2000.

Dansk Folkeparti Fremskridtspartiet Socialdemokratiet Venstre Gennemsnit Konservative Kr. Folkeparti SF CD Enhedslisten Radikale Venstre

0 10 20 30 40 50 60 70 Andel arbejdere

Radikale Venstre Konservative Enhedslisten CD Venstre Kr. Folkeparti

SF Gennemsnit Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Fremskridtspartiet

0 10 20 30 40 50 60 70

Gennemsnitlig indkomst for 30-59-årige

Fremskridtspartiet Dansk Folkeparti SF Kr. Folkeparti Socialdemokratiet Gennemsnit Enhedslisten Radikale Venstre CD Venstre Konservative

0 350 400 450 500 550 600 Pct.

Pct.

1.000 kr.

Figur 3: Danmarks socialliberale parti har landets mest elitære vælgersammensætning . Vælgerne er

højtuddannede og tjener godt.

fire åbne debatfora. Såvel folketingsmedlemmer som menige medlemmer af partiet har kunnet deltage i den gruppe, de havde lyst til. Alle grupper har barslet med et oplæg, der nu danner grundlag for partitoppens arbejde med regeringsgrundlaget.

De Radikale har imidlertid en lang tradi- tion for at adskille arbejdet i folketings- gruppen og partiet. Det er der udbredt accept af. Problemet opstår først, når par- titoppen ikke leverer de resultater som medlemmerne forventer.

Weekendavisen kunne torsdag fortælle, at mange i det radikale bagland klager over, at Marianne Jelved ikke har nok vælgerappeal. Og på de Radikales hjemmeside kan man finde indtil flere indlæg fra menige medlemmer, der brok- ker sig over de ringe muligheder for at blive taget med på råd og Hovedbestyrel- sens svage rolle i forhold til folketings- gruppen. Antallet af medlemmer har samtidig været faldende de sidste 20 år.

Specielt i landdistrikterne er partiet ved at miste grebet. Se figur 2.

Scient.pol.-partiet

Mange kilder peger på, at den politiske linje i virkeligheden er lagt godt til rette efter at hente flere stemmer blandt unge højtuddannede i byerne. Se også Ugebre- vet nr. 31, 1999. Der er få landsbytosser i medlemskredsen, og vælgerne er nok mere til Computerworld end det lokale kirkeblad. Liste B har i overlegen stil vun- det prøvevalgene blandt den nye årgang af universitetsstuderende på de forskelli- ge samfundsvidenskabelige studier i flere år i træk. De Radikale fik således hele 23 pct. af stemmerne ved et prøvevalg på statskundskabsstudiet ved Københavns Universitet sidste år.

Den undersøgelse, AC Nielsen AIM har foretaget for Ugebrevet, bekræf- ter, at de Radikale har godt fat i det høj- tuddannede. Partiet har landets mest vel- uddannede vælgere. Se figur 3. Problemet er, at det akademiske miljø er et snævert grundlag at rekruttere fra. Der er f.eks.

ikke mange højtuddannede, der bor på landet.

De unge radikale vælgere er super-europæere. De er lige så EU-entu- siastiske som unge Venstre-vælgere, viser tallene fra AC Nielsen AIM. Derimod er der stadig en stor gruppe af EU- og ØMU-modstandere blandt de Radikales midaldrende vælgere. Se også artiklen herom i dette ugebrev.

M m

De radikale tænder er trukket ud

Det Radikale Venstre har foretaget en del kursskift de senere år. Partiet har været næsten urokkeligt, når det gælder ulands-bistanden, men i mange andre mærkesager er kursen blevet justeret. I andre tilfælde er der opstået almindelig konsensus om det radikale tankegods.

!

! Fra fodnoter til føjelig sikkerhedspolitik: De Radikale har i løbet af få år fået et nærmest entusiastisk forhold til NATO og EUs forsvarssamarbejde. Danmark er blevet et af USAs sikre kort i Europa, og fodnote-politikken virker som en fjern fortid. Det skyldes ikke mindst Niels Helveg Petersen, der i sin tid som udenrigsminister “nærmest er blevet grebet af verdensbegivenhederne”, som en radikal kilde udtrykker det.

! Ingen særbehandling til efter- og højskolerne: Forholdet mellem de Radikale og de folkeoplysende bevægelser er blevet anstrengt. I Vestagers tid som undervisningsminister har skolerne indgået i en samlet uddannelsespolitisk prioritering, hvor kompetencegivende uddannelser for kortuddannede har fået højeste prioritet. VEU-reformen er bl.a. gået hårdt ud over højskolernes økonomi.

! Velfærd til alle: For et par år siden gik de Radikale skarpt i rette med tendensen til. at velfærdsstaten udvikler en forsørgerkultur, hvor danskerne har krav på støtte fra det offentlige til alting. Elisabeth Arnold var endda ude om markante synspunkter om at fjerne de særlige særydelser til pensionister. Siden er denne linje blevet så nedtonet, at den dårligt er til at få øje på.

! Miljø er blevet mainstream: De Radikale har sammen med SF i mange år lagt stor vægt på at skabe et bæredygtigt samfund. Det er nu et tema, som optager mange partier. En undersøgelse, som Ugebrevet foretog sidste år, viser, at vælgerne ikke mener, at de Radikale skiller sig særligt ud på miljøpolitikken.

! Det rummelige arbejdsmarked er på alles læber: Virksomhedernes sociale ansvar er et tema, som bl.a. Karen Jespersen har sat på dagsordenen. Og nu snakker selv de store arbejdsgiverorganisationer om, hvordan der kan skabes et mere rummeligt arbejdsmarked.

De Radikale skiller sig ikke længere ud på dette område.

! Ansvarlig udgiftspolitik sælger ikke billetter: De Radikale har påtaget sig rollen som garant for, at der bliver ført en stram udgiftspolitik i Danmark. Men med Danmarks sunde økonomi kan partiet ikke længere regne med, at denne ansvarlighed tiltrækker mange nye vælgere. Vælgerne vurderer, at partiet indtager en midterkurs i den økonomiske politik.

! Usikker flygtningepolitik: Karen Jespersens snak om at sende kriminelle asylansøgere ud på øde øer får det til at løbe koldt ned ad ryggen på de Radikale. Alligevel er der sået tvivl om, hvilken linje partiet forfølger. På den ene side har det tradition for en indvandrervenlig politik, f.eks. da Jørgen Estrup sammen med CDs Peter Duetoft sidste år kritiserede Udlæn- dingestyrelsens sagsbehandling. På den anden side stod partiet fadder til den lave integrationsydelse og accepterede fodslæbende Thorkild Simonsens serie af stramninger på integrationsområdet.

! Trafikpolitik - en mærkesag der blev væk: De Radikale og Socialdemokratiet ligger et godt stykke fra hinanden på trafikområdet. Temaer som road-pricing, bompenge og lavere transportfradrag ligger lige til det radikale højreben. Men måske på grund af regeringssam- arbejdet har de Radikale ladet bolden ligge, selvom der høres spredte pip fra bl.a. Vibeke Peschardt.

! Uskylden er mistet i retspolitikken: Før sidste folketingsvalg skulle hver sten vendes i PET-sagen. Efter valget havde de radikale topministre pludselig en anden holdning, og kun et massivt pres fra hovedbestyrelsen fik dem på andre tanker. Den radikale gruppe har desuden lagt stemmer til særloven om Tvind, der senere blev underkendt i Højesteret.

Integrationsydelsen endte efter lang tids zigzag-kurs med et tilbagetog. Og den nye aldersgrænse for familiesammenføring virker stødende på mange i det radikale bagland.

! Kulturprofilen der blev væk: Det har været en radikal mærkesag at skabe de bedste rammer for DRs public service-forpligtelse. Alligevel forhindrede regeringens sidste medieforlig DR i at benytte den fjerde radiokanal. DR skal i stedet forgælde sig via store

M m

Miljøpolitik

Note: Et repræsentativt udsnit af vælgerne (N=ca.500) er blevet spurgt, hvordan de vil placere partierne.

Pointgivning på skala fra hhv. 1 til 10 og -100 til + 100 er blevet gjort sammenlignelig. Den lodrette streg angiver alle vælgeres gennemsnitlige placering.

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og ACNielsen AIM, 1998.

Restriktiv Liberal

Enhedslisten

Hvor placerer partierne sig - ifølge vælgerne?

A

Ø F QD C V O Z

Økonomisk politik

Ø F A QD C V OZ

Ø F SF

A Soc. dem.

B Rad. Venstre Q D CD

Kr. Folkeparti

C Konservative V

O Dansk Folkeparti Z Fremskridtspartiet Venstre

Slap Stram

Figur 4: På to radikale mærkesager - miljø- politik og økonomisk politik - vurderer vælgerne nu, at de Radikale har en midtersøgende linie.

Arvesølvet skal pudses

Radikale ministre og medlemmer af folketingsgruppen bliver citeret flittigt i pressen. Men flere kilder peger på, at de alligevel godt kan forstå, hvis vælgerne er i tvivl om, hvilken politisk vare de får ved at stemme radikalt. På en række centrale områder har partiet skiftet kurs, og på andre er mærkesagerne kommet så højt op på den politiske dagsorden, at de nu deles af en række partier. Se tekstboks.

De Radikale har f.eks. aldrig fået kridtet skoene på indvandrer- og flygtningeområdet, men derimod måttet lægge stemmer til den ene serie af stramninger efter den anden. Hvis vælgerne ønsker at påvirke indvandrer- og flygtningepolitikken i en humanistisk retning, kan en stemme på CD, Kristeligt Folkeparti eller SF virke som en mere sikker placering end et kryds på liste B.

“Jeg kan godt genkende det billede. Vi har ikke forklaret godt nok, hvad vores linje var. Hele integrationsaspektet har stået for svagt. De Radikale vil ikke begrænse tilstrømnin- gen, men integrere de mennesker, der kommer, bedre. Vores politik er blevet for usikker i folks bevidsthed,” siger Lone Loklindt. Hun vurderer, at partiet blev løbet over ende, da S- borgmestrene fra Vestegnen slog alarm sidste år. Da havde de Radikale ikke mange bud på, hvordan man skulle imødegå de sociale ghettoer.

Redaktør på Skive Folkeblad Ove Dall har i lang tid revset partitoppen: “Individuel frihed og social samvittighed appellerer til utroligt mange mennesker. Når vi ikke har fået den stemmeandel, der er naturlig for os, må vi konstatere, at vi har et formidlingsproblem.

Vi må se på, hvad der er kernen i vores politik: Se på, hvad arvesølvet er, og pudse det. Vi skal holde fast i det, der gør os specielle,” siger han.

Han er tilfreds med, at partitoppen har justeret den politiske kurs på en række områ- der, og understreger, at de Radikale har opnået mange gode resultater i regeringssamarbejdet.

Men han mener, at folketingsgruppen har undertrykt egne markeringer i en slags overdreven respekt. Og han minder om, at der ikke står “regeringen” på stemmesedlen, når danskerne skal til folketingsvalg næste gang.

For meget slingrekurs

De Radikale går et vanskeligt efterår i møde. Regeringen skal forsøge at samle op på den proces, den har sat i gang med folkehøringerne. Den har skabt forventninger om, at den nu forsøger at løse nogle af de pleje- og omsorgsproblemer, som mange deltagere har peget på.

Det kan hurtigt blive en udgiftskrævende øvelse. Folkehøringerne er ikke en blomst, der er groet i de Radikales baghave. Og partiet vil få svært ved at få taletid med mådeholdende synspunkter i en tid, hvor oppositionen og Socialdemokratiet nærmest kappes om at love de ældre og syge mest muligt.

I det radikale bagland er der få klare bud på, hvordan der kan udvikles en ny radikal profil. Flere peger på, at partiet skal betone det positive i samfundets forandring og globali- seringen: “Fornyelsen og åbenheden over for det fremmede, udlandet og de udfordringer, som fremtiden byder, er vores allervigtigste værdi. I kombination med det sociale ansvar

M m

er der her et stort vælgerpotentiale. Når vælgerne ikke stemmer på os, skyldes det, at vi ikke får markeret vores budskaber tydeligt nok. Vi må forsøge at tegne nogle klarere billeder,”

siger Lone Loklindt.

Den tidligere landsformand Thorkild Møller beklager, at de Radikale ikke længere har en stærk profil på det sociale område og miljøområdet: “De svage bliver ladt i stikken i samfundet. Regeringen har satset for meget på, at folk skal bestille noget. Men det er der altså et par hundrede tusinde mennesker, der ikke kan. Vi skal slås noget mere for de svage i samfundet,” siger han og tilføjer, at miljøprofilen også er blegnet. Se også figur 4.

Ganske vist har der for nylig været initiativer til at sætte fokus på radikale mærkesager - Margrete Vestager har fremlagt et værdigrundlag for folkeskolen, der har fået meget omtale, og efter sommergruppemødet lancerede folketingsgruppen et IT-udspil. Men det er ikke nok til at tilfredsstille baglandet:

“Der bliver arbejdet alt for lidt målrettet med profilen i folketingsgruppen. Det er noget man skal arbejde med hver dag og samarbejde om. Det kan ikke nytte, at vi siger, at vi går ind for internationalisering, hvorefter Margrethe så udtaler, at folkeskolelærerne ikke må tage et praktikophold i udlandet. Det er også et godt radikalt princip, at vi ikke mener, man skal lovgive sig ud af hvad som helst. Men i sagen om rygning på folkeskoler virkede det, som om vi foretog et langt tilbagetog. Der er for meget slingrekurs. Det er et skridt frem og to tilbage,” siger Anders Thomsen.

Fornyelsen vil ikke komme ovenfra

Der står megen velfortjent respekt om de radikale ministres faglige kunnen. Men flere kilder beklager, at ministrene har været for optaget af at “klare dagen og vejen”. Lovgivning bliver hurtigt en teknisk disciplin, som der ikke er mange stemmer i.

De Radikale har som et af de få partier i Folketinget forberedt et egentligt generations- skifte i folketingsgruppen. Margrethe Vestager har fået en vigtig ministerpost, og Morten Helveg Petersen er blevet næstformand i folketingsgruppen. Det har vælgerne indtil videre ikke kvitteret for. Det skyldes måske, at de har svært ved at se, at den nye generation repræ- senterer en fornyelse. De unge hører godt nok til den liberale ende af partiet, men de har ikke givet ikke et frisk pust til partiets profil.

Nogle peger på, at de unge skal have lidt mere albueplads, før de kan bryde ud af skallen: “Efter at Ebbe Lundgaard røg ud, er de radikale ministre blevet overdrevent påpasse- lige med kun at udtale sig om deres eget fagområde. Det er en farlig udvikling. Vælgerne forventer, at ministrene har budskaber om alle facetter af befolkningens hverdag. Ministrene skal have råderum til at gøre noget uden for deres eget ressort. Hvis den næste generation skal stærkere frem, skal de ikke have fornemmelsen af, at der er snor i dem. Så er det svært at blive en stærk og rummelig personlighed i befolkningens øjne,” vurderer Ole Dall.

De kilder, Ugebrevet har talt med, er optaget af, om den nye generation af radikale Christiansborg-politikere har nok gennemslagskraft:

! Margrethe Vestagers mange kvaliteter ufortalt er der udbredt enighed om, at hun ikke er den store folkeforfører. Hun er professionel og har godt styr på detaljerne i uddannel- sespolitikken. Hendes taler er formfuldendte, men hendes force ligger ikke i at stille sig op på en ølkasse på gadehjørnet. Og selv mange partimedlemmer finder hendes stil lidt kølig og gammeldags. “Det ser ikke altid ud som om, hun synes, det er sjovt at være politiker. Der er ikke meget spræl. Vestager forbliver en ung udgave af Jelved,” siger en kilde.

! Kun få vurderer, at Morten Helveg Petersen besidder de samme intellektuelle kapaci- teter som Vestager. Han har politisk gå-på-mod og har arbejdet ihærdigt. Han går des- uden ikke af vejen for at sige noget kontroversielt. Men hans kluntede forsøg på selvisce- nesættelse sidste sommer med den nærmest selvbiografiske bog “Midt i Maskinrummet”

faldt til jorden med et brag. Dagbladet Politiken fandt, at bogen var fuld af “patetisk, overfladisk og popsmart retorik”, og avisens debatredaktør var ikke imponeret over, at

M m

er 34, men snakker som politiker på 54 - fuld af floskler og højstemte men indholdsløse sætninger,” som en kilde udtrykker det.

! Anders Samuelsen har tidligere haft næsten heltestatus i det radikale bagland med sine højprofilerede og konfliktsøgende synspunkter. Men efter reformerne af arbejds- markedspolitikken er faldet på plads, og den upopulære stramning i efterlønnen, har han ikke haft meget at rive i. Der er ingen tegn på, at de Radikale kan høste mange roser, hvis der kommer et bredt forlig om en reform af førtidspensionen.

Den lille folketingsgrupppe drukner næsten i arbejde. Der er mange ordførerskaber, der skal passes, og gruppen har haft svært ved at prioritere, hvilke sager den skulle markere sig på.

Folketingsgruppen har i en lang periode været ekstremt resultatorienteret, og partiets med- lemmer kan da også nu sætte mange hakker ud for punkterne i partiprogrammet.

Spørgsmålet er, om de Radikale inden næste valg får den markante profil, som er nødvendig, hvis det skal nå en opbakning, der svarer til indflydelsen og de opnåede resultater.

Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk