M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Nr.29 31. august 1998 11
UDDANNELSE
Skoledirektører efterlyser reform af pædagog- og læreruddannelse
Den nuværende struktur i grund- og videreuddannelse er en barriere for at r ealisere kommunernes børne- og ungepolitik - Reform af pædagog- og læreruddannelserne skal stoppe r essourcespild - Ny struktur skal styrke regional forankring og forbindelse til et nationalt forskningsmiljø - Kommunerne vil have afgørende indflydelse på udviklingen af uddannelserne - Vitale samfundsinteresser på spil
Rammerne for pædagog- og læreruddannelsen i Danmark må ændres. Tiden er løbet fra en struktur med 18 selvstændige lærerseminarier, 35 pædagogseminarier og 9 lærerhøjskoleafde- linger fordelt ud over landet.
Fra landsdel til landsdel er der yderst forskellige samarbejdsformer mellem institutio- nerne, og vilkårene for såvel grunduddannelse som videre- og efteruddannelse i sektoren varierer derfor betydeligt.
Der er generelt dårlige muligheder for en samlet planlægning af ressourceindsatsen, og de enkelte institutioners udvikling af uddannelserne savner forankring i de kommunale behov på børne- og ungeområdet.
Det er nogle af hovedpunkterne i den kritik af den nuværende struktur inden for lærer- og pædagoguddannelserne, som formanden for Skoledirektørforeningen, Bjarne Pedersen, i dag rejser i Ugebrevet Mandag Morgen.
Bjarne Pedersens udtalelser kommer som reaktion på den debat om institutionsstruk- turen inden for pædagog- og læreruddannelsen, der er opstået i kølvandet på Undervisnings- ministeriets redegørelse om det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner. Redegørelsen lægger op til en betydelig rationalisering i de vidt forgrenede og fragmenterede lærer- og pædagoguddannelser i Danmark.
“Allerede for et år siden rettede vi henvendelse til ministeren om at få igangsat en strukturreform i denne sektor. Det er en påtrængende opgave, for vi kan ikke udvikle skolens kvalitet, medmindre vi samtidig udvikler kvaliteten i både grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsen,” siger Bjarne Pedersen, der er direktør for børne- og ungeområdet i Helsingør Kommune.
Skoledirektøren i Herning Kommune, Knud Jensen, der er medlem af Folkeskolerå- det, siger i en kommentar til Ugebrevet, at udviklingen inden for pædagog- og læreruddannel- sen må bringes ind som et helt centralt tema i de reformdrøftelser, der føres i Undervisnings- ministeriet inden for rammerne af den såkaldte År 2000-plan for folkeskolen.
“Der står væsentlige samfundsmæssige interesser på spil i denne sag. For det handler om skolens omstilling til nye samfundsmæssige og markedsmæssige vilkår. Hvis den omstil- ling ikke forløber hurtigt nok, og hvis den ikke er præget af den fornødne kvalitet, så risikerer Danmark at blive taber i det internationale spil om konkurrenceevnen. Og her udgør den nuværende ramme omkring uddannelsen af pædagoger og lærere en barriere for en succes- fuld omstilling,” siger skoledirektør Knud Jensen.
“Børne- og ungeområdet er under et betydeligt økonomisk pres, samtidig med at vi nødvendigvis skal præstere en krævende omstilling. Derfor er det uacceptabelt, at der inden for efter- og videreuddannelsen af pædagoger og lærere sker et betragteligt ressourcespild - både i anvendelsen af menneskelige og økonomiske ressourcer. Der eksisterer derfor et helt akut behov for at få igangsat en strukturreform, der kan fremtvinge et tværgående samarbej- de mellem alle relevante institutioner inden for grund-, videre- og efteruddannelsen af pæda- goger og lærere.”
“Det er klart, at det ikke er nogen let proces, fordi omstillingen uvilkårligt vil medføre, at der bliver færre selvstændige institutioner. Men selvom det kan blive vanskeligt, så bliver det jo ikke mindre nødvendigt at gennemføre denne omstilling,” siger Knud Jensen.
Kommunal planlægning med blind makker
De kommunale chefer inden for børne- og ungeområdet lægger først og fremmest vægt på, at en ny struktur inden for uddannelsen af pædagoger og lærere skal sikre en langt bedre sammenhæng mellem kommunernes udviklingsplaner og udviklingen af seminariernes og lærerhøjskolens uddannelser og forskning.
Forholdene inden for IT-området i skolen fremhæves fra flere sider over for Man-dag Morgen som et eksempel på, at der i udpræget grad savnes en sådan sammenhæng inden for
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
2 Nr.29 31. august 1998
den eksisterende struktur.
Samtidig med at staten og kommunerne inden for de seneste tre-fire år samlet har investeret over en halv milliard kroner i udbygningen af folkeskolens IT-faciliteter, så kom- mer langt de fleste nyuddannede lærere ud på skolerne helt uden kompetence i at udnytte systemerne i en pædagogisk sammenhæng.
“Nyuddannede lærere koster efteruddannelse fra den første dag, de møder på arbejde i skolen.” Det var den samstemmende melding fra deltagerne i en workshop om udnyttelse af IT i folkeskolen, der indgik som led i Danmarks Lærerforenings nyligt afholdte uddannel- sespolitiske konference.
Men den åbenlyse mangel på sammenhæng i sektorens planlægning og udvikling giver sig ikke alene udtryk inden for IT-området.
“Den kommunale planlægning sigter i stigende grad mod at skabe helhed og sammenhæng i de tilbud, der stilles til rådighed for børn og unge. Men det er en bestræbelse, der næsten ikke kan findes afspejlet inden for uddannelsen af de voksne, der skal arbejde i sektoren. Og det er selvfølgelig klart uacceptabelt,” siger skolechef i Ribe Kommune Poul Schou til Ugebrevet Mandag Morgen.
Regionale aktieselskaber skal styre pædagog- og læreruddannelser
Poul Schou efterlyser en regional konsolidering af uddannelsen inden for pædagog- og lærerområdet. Han ønsker, at strukturen skal sikre kommunerne betydelig indflydelse på prioriteringen og udviklingsretningen inden for den regionale ramme.
“Vi skal have brudt det monopol, som eksisterer i dag. Hvis en kommune ikke inden for rammerne af de eksisterende institutioner kan finde de kursustilbud og kompetencer, der er behov for til at støtte omstillingen inden for børne- og ungeområdet, så skal kommunerne have mulighed for at kanalisere deres økonomiske ressourcer andre steder hen.”
“Derfor har vi foreslået, at den regionale konsolidering sker ved at danne selvstændige aktieselskaber, som både kommuner, amter og regionens institutioner kan indgå i.”
“Inden for selskabets rammer kan der lægges overordnede planer, foretages en hen- sigtsmæssig opgavefordeling og skabes langt bedre vilkår for et forpligtende, tværgående samarbejde.”
“De kommunale interesser inden for børne- og ungeområdet vil helt naturligt veje tungt i beslutningsprocessen i disse fælles virksomheder. Og der vil umiddelbart være mulig- hed for at udvide kredsen af udbydere inden for selskabet, i de tilfælde hvor de eksisterende institutioner ikke er i stand til at løfte opgaverne.”
“Der kan sagtens tænkes andre måder at organisere det regionale samarbejde på. Det afgørende er at få skabt en struktur, der dels er regionalt forankret, og som dels sikrer kom- munerne - og dermed kunderne - afgørende indflydelse på udviklingsretningen og ressource- anvendelsen i sektoren,” siger Ribe Kommunes skolechef, Poul Schou.
Behov for stærkere forbindelse til nationalt forskningsmiljø
Formanden for Skoledirektørforeningen, Bjarne Pedersen, mener, at det efter de seneste års debat om folkeskolen står klart, at kvalitetsudvikling bliver et nøgleord for de kommende års kommunale børne- og ungepolitik:
“Skal kommunerne kunne imødekomme kravene om en kvalitativ udvikling af børne- og ungeområdet, så er det afgørende, at der findes kvalificerede voksne, der kan gennemføre omstillingen i praksis ude på skolerne og i daginstitutionerne.”
“Det forudsætter, at de nuværende pædagoger og lærere får løbende efteruddannelse, der klart peger frem mod de mål, der opstilles i børne- og ungepolitikken. Samtidig skal grunduddannelsen inden for området koordineres betydeligt bedre, end det sker i dag. Ende- lig er det afgørende, at forskningen inden for området også målrettet understøtter den igang- værende omstilling.”
“Vi har derfor foreslået, at der dannes regionale centre for pædagogik og læreruddan- nelse, hvor grund-, efter- og videreuddannelse kan gennemføres i tæt sammenhæng med den forskning, der gennemføres inden for området, og på grundlag af de kommunale børne- og ungepolitiske prioriteringer,” siger Bjarne Pedersen.
Skoledirektørforeningen lægger samtidig vægt på en stærk regional forankring, der kan sikre et tæt og dynamisk samspil mellem de mange aktører i sektoren:
! Kommunale børne- og ungepolitiske mål
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Nr.29 31. august 1998 33
! Folkeskolernes praksis
! Daginstitutionsområdets praksis
! Pædagoguddannelserne
! Læreruddannelserne
! Efter- og videreuddannelse inden for hele sektoren
! Forskningen inden for hele det pædagogiske felt
“Det udspil, der er kommet fra Danmarks Lærerhøjskole til en ny struktur bygget op om- kring en overordnet national ramme, har mange lighedspunkter med de forslag, vi har frem- lagt,” siger Bjarne Pedersen. Se også omtalen af DLHs udspil i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 25, 1998.
“DLHs udspil er blevet set som udtryk for en stærkt centralistisk model. Men den kritik overser i nogen grad den vægt, forslaget samtidig tillægger udviklingen af regionale lærings- centre.”
“Jeg mener, at DLHs udspil kan læses som oplæg til en struktur, der vil kunne udvikle meget af den sammenhæng og dynamik, som vi efterlyser. Men der er altid et skisma mellem på den ene side den slagkraft, et centraliseret system kan give, og så på den anden side den nærhed og dynamik, der kan udspringe af en mere regionalt orienteret struktur. I den sammenhæng lægger vi afgørende vægt på de stærke regionale elementer i DLHs reformud- spil.”
“Under alle omstændigheder er det nu nødvendigt at se fordomsfrit på formuleringen af de nye rammer for sektorens struktur. Og i den fase, vi er i lige nu, er det vigtigste at få fastlagt, hvilke mål vi skal styre efter,” siger Bjarne Pedersen.
Skoledirektørforeningen har som nogle af de centrale mål for omstillingen blandt andet peget på, at en ny struktur skal understøtte:
! Øgede faglige og pædagogiske krav til de ansatte i den kommunale børne- og ungesektor.
! Udvikling af uddannelserne ud fra hensyn til de kommunale skolepolitiske målsætninger og kvalitetsmål.
! Lokale forsøgs- og udviklingsprojekter i kommunerne gennem tæt samarbejde mellem pædagogiske læringscentre og den pædagogiske forskning.
! Øget gennemslagskraft for implementering af: det tværfaglige arbejde, teamsamarbejde mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og pædagoger, undervisningsdifferentiering, projektarbejdsformen og informationsteknologien
Samarbejde om uddannelse afgørende for regionernes fremtid
Skoledirektørernes forslag om at danne regionale centre for pædagogik og læreruddannelse, der skal fungere i tæt sammenspil med forskningen på området, er ikke udtryk for en dagsor- den om at bygge nye store institutioner.
“Vi skal basere den nye struktur på netværk mellem eksisterende institutioner. Der skal ikke bygges store nye bygninger. Netværksorganiseringen er ikke alene billigere. Den er også langt bedre, fordi den i højere grad åbner for fortsat tilpasning,” siger skoledirektør Knud Jensen, Herning Kommune.
Ifølge Knud Jensen er der bred tilslutning blandt institutionerne i Ringkøbing Amt til bevægelsen frem mod en regional netværksdannelse:
“Vi drøfter det her inden for en kreds, der omfatter forvaltninger fra både amt og kommune, lærer- og pædagogseminarier, lærerhøjskole og erhvervsskoler. Hele vejen rundt er der tilslutning til den overordnede idé om at skabe langt bedre sammenhæng inden for hele den sektor, der har betydning for udviklingen af børne- og ungeområdet i regionen.”
“De seneste års udvikling inden for efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen er et eksempel på, hvordan mangel på sammenhæng i sektoren har medført et betydeligt ressourcespild. Lærerhøjskolen og seminarierne konkurrerer om at udbyde efteruddannelse, men nøgternt betragtet råder sektoren ikke over et tilstrækkelig stort antal kvalificerede lærere og instruktører til, at denne konkurrencesituation bliver frugtbar. I stedet oplever vi som kunder, at kvaliteten falder, og at mange udbudte kurser aldrig bliver afholdt, fordi søgningen til de enkelte kurser bliver for spredt.”
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
4 Nr.29 31. august 1998
“Resultatet er spild af kostbar lærertid, manglende gennemslagskraft for forandrings- processerne i folkeskolen og et uacceptabelt spild af penge,” siger Knud Jensen.
“I et område som Midt- og Vestjylland bliver det i de kommende år en betydelig udfordring at skabe vilkår for at rekruttere, fastholde og udvikle arbejdskraft med en længere- varende videregående uddannelse. Hvis disse personaleressourcer fortsat bliver spredt ud over et antal små og indbyrdes konkurrerende institutioner, så får vi ikke skabt et tilstrækkelig attraktivt miljø til fortsat at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft til sektoren. Og det vil uundgåeligt få som konsekvens, at vi ikke kan understøtte omstillings- processen inden for børne- og ungeområdet tilstrækkelig kvalificeret. Dermed havner vi let i en selvforstærkende nedadgående spiral for hele regionens udvikling.”
“For os hænger omstillingen inden for pædagog- og læreruddannelsen og den tilknyt- tede forskning derfor nøje sammen med vilkårene for at udvikle de helt grundlæggende strukturer, der skal sikre den samfundsmæssige udvikling i hele regionen,” slutter Knud Jensen.
